Økonomiudvalget – Referat – 28. september 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-1487                 Dok.nr.: 330-2020-368028                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt idet punkt 11 og 17 udsættes.

2. Opfølgning på Budgetaftale 2020-2023 - Økonomiudvalget (B)

2.     Opfølgning på Budgetaftale 2020-2023 - Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2019-84539               Dok.nr.: 330-2020-369922                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om budgetaftaler og status på indsatser, samt drøfter og prioriterer indsatserne i Budgetaftalen 2019-2022 og 2020-2023 på udvalgets eget område.
Baggrund
Opfølgningen tager udgangspunkt i Budgetaftale 2019-2022, og Økonomiudvalgets beslutning om, at Budgetaftalens elementer og indsatser løbende forelægges og drøftes på fagudvalgene.
Økonomiudvalget besluttede på møde i december 2019, at opfølgning og styringsark forelægges på hvert møde. 
Styringsarket indeholder elementer fra dels ny budgetaftale 2020-2023 og dels fra budgetaftale 2019-2022, og skal bl.a. tjene som orientering til og overblik for Økonomiudvalget, samt som styringsdokument i forhold til aftalepunkterne i budgetaftalerne. 
Bilag 1. indeholder ajourført oversigt over de punkter i budgetaftalerne, som økonomiudvalget skal vurdere.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Indsatser jf. oversigt i bilag 1. drøftes og prioriteres.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
VOB tog orienteringen til orientering, da de ikke er en del af Budgetaftalen 2020-2023.

3. Opfølgning på budgetaftale 2019-2022 og 2020-2023 (O)

3.     Opfølgning på budgetaftale 2019-2022 og 2020-2023 (O)

Sagsnr.: 330-2020-3826                 Dok.nr.: 330-2020-369924                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om status for budgetaftale 2019-2022 og budgetaftale 2020-2023.
Baggrund
Orientering om fremdrift og opfølgning på budgetaftalerne som helhed er i budgetaftalen 2020 aftalt til at ske i økonomiudvalget hver måned, samt Byrådet hvert kvartal - når budgetopfølgningen forelægges.
Opdateret styringsark for budgetaftale 2019 og budgetaftale 2020 fremgår af bilag 1+2.
Styringsarket vises også i LIM, hvor både politikere og ansatte har adgang. Opdateringer sker fortløbende.
Retligt grundlag
Budgetaftalen 2020-2023.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Orienteringen taget til efterretning.
VOB tog orienteringen til orientering da de ikke var en del af Budgetaftale 2020-2023.
Ø tog orienteringen til orientering da Ø ikke var en del af Budgetaftale 2019-2022.

4. Budget 2021-2024 - 2. behandling af budget (B)

4.     Budget 2021-2024   - 2. behandling af budget (B)

Sagsnr.: 330-2020-137357             Dok.nr.: 330-2020-369921                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal til Byrådets 2. behandling videresende Byrådets 1. behandling af Budget 2021-2024. Økonomiudvalget skal endvidere beslutte, om teknisk/administrative ændringsforslag, samt takster indstilles til Byrådets godkendelse.
Endvidere indstiller Økonomiudvalget, at Byrådet drøfter nedsættelse af skatteprocenten – herunder ansøgning om tilskud til nedsættelse af skatteprocenten.  
Baggrund
Byrådet besluttede ved 1. behandling af Budget 2021-2024, at Budgetaftale (bilag 1.) indgået imellem   Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Liberal Alliance til 2.behandling.
Resultatopgørelse og bevillingsoversigt (bilag 2.) er opstillet ud fra Byrådets 1.behandling. Resultatopgørelse og bevillingsoversigt skal tilpasses, såfremt eventuelle fremkomne ændringsforslag godkendes af Byrådet.
Følgende elementer indgår i budgetforslaget.
1.    Overordnede budgetforudsætninger  
·         Udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat fastsættes til 25,1%
·         Udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96 %, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti
·         Grundskyldpromillen for kommunal ejendomsskat fastsættes til 25,3 ‰
·         Der opkræves ikke dækningsafgift af forretningsejendomme
·         Der opkræves dækningsafgift af offentlige statslige og regionale ejendomme. Denne fastsættes til 12,65 ‰ af grundværdien samt 8,75 ‰ af forskelsværdien mellem grundværdi og ejendomsvurdering
·         Skatter, tilskud og udligning budgetlægges ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
2. Teknisk/administrative ændringsforslag
Der er udarbejdet følgende teknisk administrative ændringsforslag (Bilag 3.)
·         Bortfald af administrationsgebyr erhvervsaffald m.m. 770.000 kr. årligt i 2021-2024
·         Tilpasning af budgetter på kommunens ældre- og handicapboliger -733.000 kr. årligt i 2021-2024  
3. Politiske ændringsforslag
Deadline for fremsendelse af ændringsforslag er fastsat til den 24. september 2020 kl. 12. Underændringsforslag er fastsat til den 28. september 2020 kl. 12. Ændringsforslagene vil blive fremsendt til Byrådets 2. behandling af budget 2021-2024.
4. Endelig afbalancering og udmøntning af Budget 2021-2024
Det anbefales, at Økonomi- og Digitaliseringschefen bemyndiges til at foretage den endelige afbalancering af Budget 2021-2024 via kassebeholdningen (mindre tekniske afrundinger mv.)
5. Takster
Byrådet godkender med budgettet takster for 2021 (bilag 4.). De fremlagte takster er beregnet administrativt efter uændrede principper.
6. Bevillingsniveau
Byrådet skal ved behandling af årsbudgettet også fastlægge bevillingsniveauet for det kommende år.
Det anbefales, at bevillingsniveauet fastholdes uændret, således at der gives en samlet netto bevilling til hvert fagudvalg. Bevillingen pr. udvalg er endvidere opdelt i nettobevillinger på serviceudgifter, overførelsesudgifter, brugerfinansierede udgifter, og udgifter til medfinansiering.
7. Høringssvar
Budgetforslag til 1. behandling er i perioden 9.-23 september udsendt i høring i brugerbestyrelser, MED-udvalg m.v. Høringssvar fremsendes samlet til Byrådet den 24.september 2020.
Fremkommer der ændringsforslag til fremsendte budgetaftale iværksættes 2. høringsrunde i   perioden 28-29. september 2020.  
8. Nedsættelse af skatteprocenten
Slagelse kommune har ansøgt Social- og Indenrigsministeriet om tilskud til nedsættelse af skatteprocenten med 0,2 % til 24,9 %. Tilskuddet gives med 90 % år 1 og 2, 85 % i år 3, 80 % i år 4 og 75% i år 5. Tilskuddet bortfalder fra og med år 6.
Ministeriet forventer at give besked om tilskud til skattenedsættelse ultimo september 2020.
De økonomske konsekvenser af en skattenedsættelse er beskrevet i bilag 5.  
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 37 og 38, hvoraf det blandt andet fremgår, at Økonomiudvalgets forslag til budget for det kommende år, samt budgetoverslagsårene skal behandles 2 gange i Byrådet.  Fristen for endelig godkendelse af budget er den 15. oktober. 
Forretningsorden for Slagelse Byråd fastlægger i § 11 regler for fremsættelse og behandling af ændringsforslag og underændringsforslag for sager, der undergives 2 behandlinger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger   
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Økonomiudvalget videresender byrådets 1. behandling af Budget 2021-2024 til 2. behandling i byrådet - incl nævnte elementer 1-8.
2.    at Økonomiudvalget anbefaler at udskrivningsprocenten for kirkelige skatter fastsættes til 0,96 %, som er indarbejdet i budget fra Slagelse-Skælskør Provsti
3.    at Økonomiudvalget indstiller, at Byrådet drøfter og beslutter en eventuel nedsættelse af skatteprocenten   
4.    at Økonomiudvalget anbefaler teknisk administrative ændringsforslag som angivet i bilag 3 til Byrådets godkendelse
5.    at ændringsforslag og underændringsforslag fra Byrådets medlemmer og partier fremsendes til Byrådets behandling
6.    at Økonomiudvalget anbefaler takster som angivet i bilag 4 til Byrådets godkendelse
7.    at Økonomiudvalget anbefaler at der vælges statsgaranti på udskrivningsgrundlag og generelle tilskud
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Byrådets 1. behandling af Budget 2021-2024 videresendes til 2. behandling i Byrådet incl. de beskrevne elementer 1-8.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Oversendes til Byrådets drøftelse og beslutning.
(O) bemærkede at de ikke kan anbefale en skattenedsættelse.
At 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 5 - Fremsendes til Byrådets 2. behandling.
At 6 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 7. Anbefales til Byrådets godkendelse.

5. Anlægsbevilling Højvandssikring Korsør (B)

5.     Anlægsbevilling Højvandssikring Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2019-81581               Dok.nr.: 330-2020-331065                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget skal overfor Byrådet anbefale, hvorvidt der skal gives anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 30. september 2019, at projektet om højvandssikring af Korsør bymidte skulle udbydes uden projektkonkurrence.
Da de forventede rådgiverydelser overstiger grænserne for EU-udbud, blev udbuddet gennemført efter reglerne herfor.
Slagelse Kommune prækvalificerede tre rådgiverteams til opgaven med at få skabt en bæredygtig sikring af Korsør bymidte mod oversvømmelser fra havet.
Til gennemførsel af opgaven er afsat en økonomisk ramme på i alt 16 mio. kr. ekskl. moms. Den kommunale andel af projektet er 7 mio. kr. Midlerne er afsat i anlægsbudgettet.
Slagelse Kommune har valgt at indgå kontrakt med Sweco. Sweco med underrådgiver Arki_lab har vundet udbuddet, da de havde det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Totalrådgiverkontrakten er på 1.750.000 kr.
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have afsat et anlægsbudget til projektering, samt godkendt en anlægsbevilling.
Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb, og er ikke i sig selv en bevilling.
Anlægsbevillingen er det beløb som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilliges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.
Der søges om anlægsbevilling til projektering af nedenstående anlægsprojekt:
Nr.
Anlæg
Anlægsbevilling
192
Højvandssikring Korsør
1.750
Beløb i 1.000 kr.
Retligt grundlag
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget sender den ansøgte anlægsbevilling til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet kan sættes i gang.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den ansøgte anlægsbevilling fremgår af tabellen ovenfor, og er finansieret af de afsatte anlægsbudget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at der overfor Byrådet anbefales,
1.    at anlægsbevillingen godkendes og finansieres af det afsætte anlægsbudget. 
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

6. Anlægsbevilling - Daginstitution Firkløveren 2. etape (B)

6.     Anlægsbevilling - Daginstitution Firkløveren 2. etape (B)

Sagsnr.: 330-2019-81581               Dok.nr.: 330-2020-334450                                          Åbent
Kompetence: Byrådet, Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget skal overfor Byrådet anbefale, hvorvidt der skal gives anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.
Børne- og Ungeudvalget skal desuden beslutte og eventuelt udpege politisk repræsentation til byggeudvalget.
Baggrund
Som en del af Slagelse Kommunes udbygningsplan for børneinstitutioner, blev Børneinstitutionen Firkløveren på Skanderborgvej i Slagelse i perioden 2018-2020 udvidet med en tilbygning, med ca. 50 vuggestuepladser. Denne bygning blev ibrugtaget i forsommeren 2020.
Det blev i tillæg hertil besluttet, i forbindelse med Budget 2020-2023, at påbegynde udvidelsen af daginstitution Firkløveren med ca. 120 pladser for i alt 30 mio. kr.
Der er afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) på samlet 30 mio. kr. i budgetaftale 2020-2023, budgettet er fordelt på 1 mio. kr. i 2020 og 29 mio. kr. i 2021.
I budgetopfølgning 4 vil der kigges på periodiseringen mellem årene, da anlægget vil strække sig til foråret 2022.
Projektet befinder sig i den indledende fase. Der er netop indgået aftale med en totalrådgiver og de første projektgruppemøder er afholdt, med henblik på at afdække Firkløverens ønsker og behov. Den planlagte udvidelse af Firkløveren forventes på nuværende tidspunkt at kunne ibrugtages i foråret 2022.
I den forbindelse søges anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til rådgiverhonorar, forundersøgelser samt nedrivning af eksisterende institutionsbygninger, der skal fjernes for at skabe plads til den nye del af daginstitutionen.
Udvalget forventes at blive præsenteret for projektforslaget til orientering i november 2020. Den resterende del af anlægsbevillingen vil blive ansøgt i februar 2021 i forbindelse med godkendelse af licitations-priser på byggearbejdet.
Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.
Nr.
Anlæg
Anlægsbevilling
197
Daginstitution Firkløveren 2. etage
2.500
Beløb i 1.000 kr.
I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse.
Retligt grundlag
Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget anbefaler og videresender den ansøgte anlægsbevilling til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet kan sættes i gang.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den ansøgte anlægsbevilling fremgår af tabellen ovenfor, og er finansieret af det afsatte anlægsbudget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Anlægsbevillingen godkendes og finansieres af det afsatte anlægsbudget
2.    at Børne- og Ungeudvalget drøfter og eventuelt udpeger politisk repræsentation til byggeudvalget.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 21. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til byrådets godkendelse.
At 2 - Udvalget godkendte, at Søren Lund Hansen (O) indgår som repræsentant i byggeudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

7. Slagelse Musikskole - Forældrebetaling under COVID-19 (B)

7.     Slagelse Musikskole - Forældrebetaling under COVID-19 (B)

Sagsnr.: 330-2020-128671             Dok.nr.: 330-2020-333999                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal over for Byrådet anbefale, hvorvidt den forældrebetaling, der er betalt til Slagelse Musikskole under COVID-19-nedlukningen, skal betales tilbage til forældrene.
Baggrund
Da samfundet som følge af COVID-19 blev lukket ned den 11. marts 2020, blev også Slagelse Musikskole lukket ned. Det var ikke muligt at gennemføre holdundervisning i perioden, men der blev gennemført online-undervisning for enkeltelever i det omfang, det var muligt.
Der blev fortsat opkrævet forældrebetaling for perioden. Samlet set blev der for marts, april og maj måneder opkrævet 505.000 kr.
Kulturministeriet har d. 4. maj 2020 svaret på en henvendelse fra KL om forældrebetaling til musikskoler. Ministeriet oplyser, at kommunerne ikke er forpligtede til at tilbagebetale forældrebetalingen. Samtidig angiver kulturministeren, at hun stærkt opfordrer til at kommunerne understøtter musik- og kulturskolerne. Slutteligt angiver ministeriet, at der ikke kan forventes statslig refusion for en eventuel tilbagebetaling af forældrebetalingen.
Det er derfor op til Byrådet at beslutte, om forældrebetalingen skal betales tilbage.
Der er ikke et entydigt billede af andre kommuners beslutninger i denne sag. Nogen har ikke betalt forældrebetalingen tilbage, mens andre har betalt hele eller en given procentdel af forældrebetalingen tilbage.
Retligt grundlag
Slagelse Kommune er ikke retligt forpligtet til at betale forældrebetalingen tilbage.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan vælge at anbefale over for Byrådet, at:
a.    Den samlede forældrebetaling – eller en given andel af denne - betales tilbage.
b.    Der gennemføres erstatningsundervisning for de berørte brugere.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det for både Slagelse Musikskole og for dennes brugere vil give bedst mening, hvis der gennemføres erstatningsundervisning for de berørte elever. Denne erstatningsundervisning skal gennemføres, når det er skemamæssigt muligt, og skal være uden forældrebetaling.
Samtidig vurderer administrationen, at de ekstra midler til gennemførelse af erstatningsundervisningen, 505.000 kr., bør søges dækket gennem den lokale hjælpepakke.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der vil ikke kunne forventes statslig refusion for udgifter forbundet med enten tilbagebetaling af forældrebetaling eller ekstra udgifter til erstatningsundervisning. Der derfor vil skulle findes finansiering inden for eksisterende budgetter.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Slagelse Musikskole budgettilføres 505.000 kr. i 2020 til afholdelse af kompenserende musikundervisning.
2.    at Børne- og Ungeudvalget overfor Byrådet anbefaler, at de ekstra midler til Slagelse Musikskole finansieres gennem den lokale hjælpepakke.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 21. september 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

8. Forslag til Lokalplan 1243, Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

8.     Forslag til Lokalplan 1243, Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

Sagsnr.: 330-2018-73339               Dok.nr.: 330-2020-316741                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1243, for Landsbyen Næsby ved Stranden samt miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 4 ugers offentlig høring.
Baggrund
I forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan LP 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden besluttede Byrådet, at udsætte sagen og sende lokalplanforslaget tilbage i fagudvalget. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede sagen den 8. juni 2020 og besluttede, at der skulle udarbejdes en revideret lokalplan der tager udgangspunkt i husenes eksisterende forhold. Endvidere, at der skal være mulighed for 2 boliger på Forten og udstykning af grund på Smedevej.
Mht. sidstnævnte drejer det sig om, at der fra ejendommen Næsbyvej 22 skal kunne udstykkes 2 selvstændige grunde.
Nærværende lokalplanforslag er udarbejdet på baggrund af denne beslutning.
Forslaget til lokalplanen omfatter landsbyen Næsby ved Stranden der består af 13 bebyggede ejendomme, hvoraf der er 5 gårde og 7 landsby huse.
Forslag til Lokalplanen skal sikre at landsbyens nuværende charme og kendetegner bevares og sikres fremadrettet. Landsbyen fremtræder i sin helhed som bevaringsværdig. Lokalplanforslaget fastholder på den baggrund to af områdets ejendomme med høj bevaringsværdi, herunder den fredet Ågård og den bevaringsværdige Rytterskole. Endvidere fastholdes øvrige ejendommes placering således landsbyens bebyggelsesstruktur bevares.
Det vil sige, at gårdbebyggelser der oprindeligt er opført som firelængede gårde opfordres tilbageført, og længehuset der er fremhærskende i landsbyen fastholdes i sin udformning. Endvidere vil alle nye beboelsesbygninger der opføres efter lokalplanens endelige vedtagelse blive opført som traditionelle længehuse.
Lokalplanen skal desuden sikre en indpasning af i alt 4 nye ejendomme der er fordelt på to matrikler centralt beliggende i landsbyen. De nye huse vil som eventuelle andre nye beboelseshuse skulle opføres med et teglstens- eller et stråtag. Eksisterende bebyggelse har lempede krav særligt i forhold til materialevalg, hvor ejendommene vil kunne bibeholde et materialevalg svarende til det den enkelte ejendom har i dag.
Landsbyen rummer større løvfældende træer der er bevaringsværdige. Lokalplanen fastholder disse træer og sikre dem mod unødvendig fældning. Særligt den eksisterende beplantning er med til at sikre landsbyens væsentlige bevaringsværdier, der sammen med den snørklede landsbyvej giver landsbyen den charme der i dag ses. Lokalplanforslaget går ind og sikre, at ingen ny bebyggelse kan opføres tættere end 5 meter mod vej. Denne vejbyggelinje er med til at sikre dels, at landsbyens huse er tilbagetrukket og adskilt mod vej med forhave, samtidig fastholdes arealet for beplantning således landsbyens grønne look fastholdes. 
Administrationen foreslår en forkortet offentlig høring på 4 uger.
Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1213 og dermed sende det i 4 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag. Dette vil betyde, at matr. nr. 32 og 5a ikke vil kunne udstykkes og, at landsbyen som helhed ikke vil få sikret sine bevaringsværdier.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 4 ugers offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplanforslaget, da det sikrer landsbyens nuværende charme, og i et vist omfang vil medvirke til, at eksisterende huse fremadrettet om- og tilbygges i en form med et mere oprindeligt udseende.
Endelig vil forslaget til lokalplanen muliggøre en udstykning, herunder en indpasning af 4 selvstændige boliger i den eksisterende landsby. De nye huse vil ligge midt i landsbyen med en udformning, der indordner sig de eksisterende huses byggestil og karakter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til Lokalplan 1243, Lokalplan for Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus, d. 29. september eller 30. september 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Ad 1 og Ad 2: Anbefales.
Borgermøde anbefales afholdt 30. september kl. 18.30.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales med borgermøde den 21. oktober 2020 kl. 18.30.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod.

9. Indsatser til Vandområdeplan 2021-2027 (B)

9.     Indsatser til Vandområdeplan 2021-2027 (B)

Sagsnr.: 330-2019-76783               Dok.nr.: 330-2020-356667                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal overfor Byrådet indstille forslag til indsatser i de vandløb, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2027, i den kommende vandområdeplan 2021-2027.
Baggrund
I lighed med i 2014 og 2017 er der nedsat vandråd i forbindelse med arbejdet med vandområdeplanerne. Vandrådene rådgiver kommunerne i arbejdet med at komme med forslag til vandløbsindsatser i de kommende vandområdeplaners indsatsprogram. Der er nedsat et vandråd for hvert hovedvandopland.
Indsatserne skal forbedre de fysiske forhold så de er forenelige med målet om ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologiske potentiale”. Forslagene vil indgå i grundlaget for de kommende vandområdeplaner 2021-2027.
Der er for hvert hovedvandopland fastlagt et minimumskrav til omfanget af den foreslåede indsats.
Slagelse Kommune bad vandsynsrådet, bestående af lokale repræsentanter fra foreninger og organisationer, om at gennemgå alle de strækninger, der var udpeget som værende i risiko for ikke at opfylde miljømålet inden 2027. Et enigt Vandsynsråd kom med en række forslag til indsatser for en del af disse vandløb. Gennemgangen af strækningerne og valg af indsatser skete på et vandsynsrådsmøde 6. februar 2020.
På mødet deltog repræsentanter fra:
·         DOF
·         Gefion
·         Vandløbslaug for Saltø Å
·         Vandløbslavet for Nedre Tude Å og Vårby Å
·         Ålauget for Lindes Å, Seerdrup Å, Bjerge Å med tilløb
Vandsynsrådets forslag til indsatser blev anbefalet af MPL-udvalget den 2. marts 2020.
Vandsynsrådets forslag til indsatser blev fremlagt, for Vandrådet og teknikerne fra de andre kommuner i hovedvandopland 2.5, på et vandrådsmøde den 11. juni 2020.
Vandsynsrådet havde for Slagelse Kommune i alt forslået indsatser på 46 km vandløb, hvilket var ca. 18 km mere end målet i forhold til fordelingsnøglen, der gav 28 km til Slagelse Kommune.
Teknikergruppen (dvs. de administrative medarbejdere fra kommunerne) pegede på et møde den 18. juni 2020 på, at Slagelse Kommune lod 18 km vandløb til en samlet økonomi på 322.779 kr. udgå for at få hovedvandoplandets samlede antal km samt økonomi til at passe med rammen stillet af Miljøstyrelsen.
På et vandrådsmøde den 25. juni 2020 blev det besluttet, at sende opgaven med justering af forslaget tilbage til vandsynsrådet. Vandsynsrådet blev således bedt om at finde 18 km indsats af 322.779 kr. der kunne udgå af de forslåede indsatser.
På et vandsynsrådsmøde den 1. juli 2020 besluttede vandsynsrådet at pege på at
o8340_d Tude å og o4553_b Vestermose Å udgik. Dermed er der fundet 13,391 km indsats af 324.620 kr.
Dette forslag var i høring den 2.-17. juli 2020 hos Vandrådets medlemmer og der kom ikke nogen bemærkninger og dermed blev forslaget godkendt.
Vandrådets samlede anbefalinger skal godkendes af Byrådet.
Det endelige forslag skal sendes til Miljømisteren senest den 22. november 2020.
Senest den 22. december 2020 sendes indsatsprogrammet i 6 måneders offentlig høring. Indsatsprogrammet skal være endeligt godkendt senest den 22. december 2021 og træde i kraft 1. januar 2022.
Retligt grundlag
EU's vandrammedirektiv (200/60/EF af 23. oktober 2000) og lov nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning
Handlemuligheder
a)    Byrådet kan vælge at godkende Vandrådets forslag til indsatser.
b)    Byrådet kan vælge at ændre på strækninger og indsatser, dog kun indenfor den økonomiske ramme i forslaget fra Vandrådet (1.460.000 kr.).
c)    Byrådet kan vælge ikke at godkende Vandrådets forslag og finde et alternativ, som skal præsenteres for Vandrådet. Herefter skal Vandrådet have mulighed for at lave en udtalelse til Miljøministeren.
Vurdering
Det er politisk besluttet at bede vandsynsrådet udpege strækninger og indsatser for Slagelse Kommune. Den økonomiske ramme tillod Slagelse Kommune at udpege flere indsatser end det er tilfældet i vandrådets forslag. Den overskydende økonomi har til gengæld betydet, at der er blevet udpeget flere indsatser andre steder på Sjælland.
Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger handle mulighed a).
Hvis Byrådet vælger b) kan det gøres uden konsekvenser for resten af hovedvandoplandet, hvis der vælges strækninger og indsatser der svare til den økonomiske ramme (1.460.000 kr.). Administrationen vurderer, at dette vil kunne godkendes af Vandrådet.
Hvis Byrådet vælger c) vil de handle i strid med det arbejde som er foregået på de afholdte møder i både vandsynsrådet og Vandrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at handlemulighed a) vælges.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 15. september 2020:
Fraværende: 
Udvalget anbefaler mulighed a) med ønske om at:
- Slagelse Kommune jf. vedhæftede | ansøger sekretariat kommunen (Næstved) om yderligere midler til vandplansindsatser i kommunen f.eks. 2.   millioner - som mangler i forhold til den ramme som Slagelse Kommune oprindelig kunne have forventet tildelt.
- Der ved tildeling søges om projekter som angivet i UFV95`s fremsendte forslag til udvalget | alternativ de af FØL tidligere anbefalede indsatsnotat
- Forslaget og foreslåede initiativer drøftes på førstkommende møde i Vandsynsrådet den 23. september 2020.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Handlemulighed a) anbefales til Byrådets godkendelse incl. at:
- Slagelse Kommune jfr. bilag til sagen, ansøger sekretariatskommunen Næstved om yderligere midler til vandplansindsatser i kommunen f.eks 2 mio. kr. - som mangler i forhold til den ramme som Slagelse Kommune oprindelig kunne have forventet tildelt.
- Der ved tildeling søges om projekter som angivet i UFV95's fremsendte forslag til Miljø-, Plan og Landdisttriksudvalget, alternativt det af FØL tidligere anbefalede indsatsnotat.
Der er indkaldt til møde i Vandsynsrådet 1. oktober 2020, der kommer med en indstilling inden Byrådsmødet den 5. oktober 2020.

10. Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 6 - Kloakering af Slagelse, Boeslunde og Skælskør (B)

10.   Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 6 - Kloakering af Slagelse, Boeslunde og Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2020-30267               Dok.nr.: 330-2020-322001                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 6 for spildevandskloakering af Slagelse, Boeslunde og Skælskør kan godkendes.
Baggrund
Tillæg 6 til spildevandsplan 2019 omhandler spildevandskloakering af 6 ejendomme i Boeslunde, 2 i Skælskør samt separatkloakering af 1 ejendom i Slagelse.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 8. juni 2020 at sende tillæg 6 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring.
Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der i høringsperioden blevet afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere var inviteret.

Slagelse Kommune har ikke modtaget nogle høringssvar.
Retligt grundlag
§ 32 i Miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende kloakeringen af 9 ejendomme fordelt i Slagelse, Boeslunde og Skælskør.
Vurdering
Kloakeringsprojektet forventes at få en positiv effekt på både Spegerborgrenden, Hulbyrenden og Jernbjerg å, når udledningen af spildevand til vandløbene fremadrettet mindskes. 
Administrationen anbefaler, at det vedlagte tillæg 6 til spildevandsplanen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 500.000 kr. for kloakeringsprojektet.
Ved ny spildevandskloakering skal hver ejendom betale et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er en takst, der reguleres årligt pr. 1. januar. Taksten for 2020 er inkl. moms kr. 39.049,50 for delvis tilslutning (kun spildevand).
Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til sløjfning af septiktanken og ledningsarbejder på egen grund.
Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.
Konsekvenser for andre udvalg
Der er umiddelbart ingen konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg 6 til spildevandsplan 2019 godkendes.  
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

11. Udskydelse af etablering af ny adgangsvej fra Industrivænget i Vemmelev ind på erhvervsområdet (B)

11.   Udskydelse af etablering af ny adgangsvej fra Industrivænget i Vemmelev ind på erhvervsområdet (B)

Sagsnr.: 330-2019-80034               Dok.nr.: 330-2020-320181                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udskydelse af etablering af ny adgangsvej fra Industrivænget i Vemmelev ind på erhvervsområdet.
Baggrund
På baggrund af henvendelse fra interesserede købere om placering af 2 grunde ud mod Borgergade, som kræver etablering af vejadgang, vedtog Byrådet den 28. oktober 2019, at give et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling til etablering af ny vejadgang på 1,1 mio. kr. Der blev samtidig givet en tillægsbevilling til løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter på 0,025 mio. kr. i 2020 og årene fremover, hvor anlægsudgifterne finansieres af salgsindtægter på PSP XA-30, mens de løbende driftsudgifter finansieres af kassen.
Det blev besluttet at igangsætte etableringen af den nye vejadgang straks, når projekt og projektudgifter er godkendt.
Erhvervsarealet blev udbudt på ny med oplysninger om etablering af den nye vejadgang, og de interesserede købere, som ville bygge i forlængelse af hinanden, blev underrettet.
Administrationen fik imidlertid ingen tilbagemeldinger fra de interesserede købere, men derimod fra en helt anden køber, som endte med at købe areal i hjørnet Borgergade/Industrivænget. Pågældende fik vejadgang direkte fra Industrivænget, og der var således umiddelbart ikke brug for den nye vejadgang.
På baggrund af ønske fra køberen om placeringen af grunden på hjørnet Borgergade/Industrivænget vil den skønnede vejadgang imidlertid bliver længere end forudsat og have en lidt andet udformning.
Rådgivende ingeniørfirma Fjerring har på den baggrund foretaget mere præcise beregninger af udgifterne til vejadgangen. Dette lyder på 2,0 mio. kr. + moms.
Da der umiddelbart ikke pt. er brug for vejadgangen foreslås, at denne først etableres, når der foreligger underskrevet købsaftale på en del af de bagvedliggende arealer.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at ansøgning om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger skal fremlægges til godkendelse i Byrådet. Ligeledes skal Byrådet godkende bevillinger med kassevirkning.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge
1. At lade kommende købere selv sørge for etablering og betaling for vejadgang.
2. Godkende tillæg til rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. i 2020 med finansiering af kommende salgsindtægter
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der bevilges et tillæg til rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,9 mio. kr., men
Det kan vælges, at etablering af vejadgang igangsættes med det samme, hvor kommende indtægter ved salg af arealer i erhvervsområdet tilføres kassen.
Alternativt kan det vælges, at etableringen af den nye vejadgang først igangsættes, når der er opnået salgsindtægter i erhvervsområdet, som kan dække anlægsudgifterne til vejadgangen. Købere skal i givet fald gøres opmærksom på dette via salgsmaterialet. Købere skal samtidig have mulighed for at vælge selv at etablere vejadgang, hvis der ikke kan opnås tilstrækkelige salgsindtægter.
Administrationen anbefaler, at det vælges, at etableringen af vejadgangen igangsættes straks, da det giver et mere overskueligt forløb for de potentielle købere samt sikkerhed for, hvornår køberne kan forvente at påbegynde byggeri.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der søges tillæg til rådighedsbeløb og anlægsbevilling til etablering af nyt vejstykke fra stamvejen Industrivænget og ind på erhvervsrådet på 0,9 mio. kr. således at den samlede bevilling er på 2,0 mio. kr.
Anlægsudgifterne finansieres af kommende salgsindtægter.
Byrådet den 28. oktober 2019 blevet forøget med 0,025 mio. kr. i 2020 og årene fremover.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg - tillæg
01.05
0,9
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
01.05
1,1
 
 
 
Salgsindtægter PSP XA-30
01.05
2,0
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalgets driftsbudget er ved beslutning i
Indstilling
Center for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at der gives et tillæg til rådighedsbeløb og en anlægsbevilling i 2020 på 0,9 mio. kr. til xx – xxx Erhvervsarealer på Industrivænget etablering af vedadgang fra Industrivænget og ind i erhvervsområdet,
2.    at anlægsudgifterne finansieres af salgsindtægter på xx – Erhvervsarealer på Industrivænget
3.    at etableringen af den nye vejadgang igangsættes, når der foreligger underskrevet købsaftale på en del af de bagvedliggende arealer.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
Udsat.

12. Jernbanegade 8 - 10, 4200 (ved Vestsjællandscentret) - Privat parkeringskontrol: Ønske fra grundejer om tilladelse til at benytte private parkeringsvagtselskaber til parkeringskontrol på privat fællesvej (B)

12.   Jernbanegade 8 - 10, 4200 (ved Vestsjællandscentret) - Privat parkeringskontrol:  Ønske fra grundejer om tilladelse til at benytte private parkeringsvagtselskaber til parkeringskontrol på privat fællesvej (B)

Sagsnr.: 330-2020-8811                 Dok.nr.: 330-2020-115011                                          Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
Baggrund
For ca. 1 år siden opstillede Slagelse Kommune med samtykke fra politiet en parkeringsforbudszone på en kort vejstrækning mellem Jernbanegade 8 og 10 i Slagelse by. Parkeringsforbudszonen blev opsat efter ønske fra Vestsjællandscenteret, fordi parkerede biler spærrede for sideindgangsdørene til centeret og for trafikken på den smalle brand- og redningsvej.
Parkeringsforbudszonen fungerer efter Vestsjællandscenterets vurdering ikke godt nok, fordi der ikke føres tilstrækkelig kontrol med forbuddet. Når der parkeres ulovlig, kontakter Vestsjællandscenteret politiet. Men svaret er ofte, at politiet ikke har tid eller resurser til at føre kontrol med ulovlig parkerede biler. Det er derfor Vestsjællandscenterets ønske, at der gives tilladelse til, at et privat parkeringsvagtselskab udfører kontrol med de ulovligt parkerede biler på den private fællesvej.
Inden der kan meddeles endelig tilladelse til etablering af privat parkeringskontrol på en privat fællesvej skal Politiet give samtykke.
Retligt grundlag
Færdselsloven §92.
Bek. nr. 202 af 28/2/2014 – Bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private.
Handlemuligheder
  1. At Vestsjællandscenteret får tilladelse til at benytte et privat parkeringsvagtselskab til færdselskontrol på den private fællesvej, der skal dog før tilladelsen kan tages i anvendelse være opnået enighed blandt alle vejberettigede, samt indhentet samtykke fra politiet. Fordelen ved at benytte et privat parkeringsvagtselskab er, at de oftere fører kontrol med de ulovligt parkerede biler og har mere fokus på denne kerneopgave.  Vejstrækningen, hvor der lige pt. er en parkeringsforbudszone, har Vestsjællandscenteret som vejejer, men vejstatussen er privat fællesvej i byområde og har 2 andre vejberettigede grundejere ud over Vestsjællandscenteret.
2.    At der ikke gives tilladelse til etablering af privat parkeringskontrol på den private fællesvej - Jernbanegade 8 -10.
Vurdering
Det er i den konkrete sag administrationens vurdering, at Slagelse Kommune som vejmyndighed for den private fællesvej – Jernbanegade 8 – 10 – meddeler tilladelse til, at der kan iværksættes privat parkeringskontrol på den private fællesvej, dette er dog under forudsætning af, at Vestsjællandscenteret kan opnå enighed med de øvrige vejberettigede, samt at politiet giver samtykke.
Forholdet omkring adgang i forbindelse med brand og redning, er udslagsgivende for, at administrationen i anbefaler et der kan tillades etablering af privat parkeringskontrol på denne private fællesvej.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Vestsjællandscenteret gives mulighed for at etablere privat parkeringskontrol på den private fællesvej – Jernbanegade 8 - 10, dette er dog under forudsætning af, at Vestsjællandscenteret kan opnå enighed med de øvrige vejberettigede, samt at politiet giver samtykke.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget ønsker en principiel drøftelse af parkeringsordningen og p-kontrol.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

13. Deltagelse i klimaprojekt DK 2020 (B)

13.   Deltagelse i klimaprojekt DK 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2020-132092             Dok.nr.: 330-2020-354540                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Kommunernes Landsorganisation indgik i juni 2020 et 3-årigt partnerskab med Realdania og de 5 regioner om klimaprojektet ”DK2020 – for hele Danmark”. Med DK2020 inviteres alle danske kommuner i et fælles projektforløb, der understøtter de enkelte kommuner i at udarbejde ambitiøse klimaplaner.
Klimaplanerne skal udarbejdes på fælles datagrundlag og efter fælles metode og forholde sig til både CO2 reduktion og klimatilpasning.
Klimaplanen skal:
·         Definere hvordan kommunen efterlever Parisaftalens mål om netto nul-udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse reduktionsdelmål for fx 2030.
·         Demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt i form af fx øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.
·         Opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementering af planen forventes at medføre.
·         Beskrive hvordan planen kan implementeres ved hjælp af kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser og samarbejder med relevante partnere.
Planen skal omfatte hele kommunens geografi.
Det er et krav i DK2020, at der i arbejdet med klimaplanen sker omfattende interessentinddragelse.
Slagelse Kommune vil gennem projektperioden på ca. 1,5 år modtage klimafaglig bistand, 1:1 vejledning og sparring med andre kommuner. Slagelse Kommune beslutter selv indsatser og virkemidler.
DK2020 forløbene afvikles i to runder. Ét med opstart i november i år og ét med opstart i november 2021. Deadline for ansøgning, hvis man ønsker at komme med i første runde er 21. oktober 2020.
Arbejdet med DK2020 klimaplaner bygger på erfaringer fra 20 kommuner, som i 2019-2020 har arbejdet med metoden i en pilotfase af DK2020.
DK2020 er bundet op på det internationale initiativ C40-netværk af store byer/samfund som hver især arbejder for en bæredygtig fremtid. Når kommunernes projektforløb på 1½ år slutter, forpligter de sig til at søge om optagelse i C40.
KL´s borgmesterbrev om deltagelse i DK2020 og fakta ark om DK2020 er vedlagt i bilag.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte, at Slagelse Kommune:
1.    Ansøger om deltagelse i DK2020 i første runde for perioden november 2020-april 2022
2.    Ansøger om deltagelse i DK2020 i anden runde, med forventet opstart i november 2021
3.    Undlader at ansøge om deltagelse i DK2020
Vurdering
Deltagelse i DK2020 kan ses som en naturlig forlængelse af vores eksisterende klimaarbejde inden for både reduktion i drivhusgasudledning og klimatilpasning.
Ifølge forslaget til bæredygtighedsstrategi skal vi have udarbejdet en klimaplan i 2021, der viser vejen mod, hvordan vi efterlever Parisaftalens mål om netto nul-udledning i 2050 og 70 % reduktion i 2030. Vi bruger DK2020 til at udarbejde klimaplanen.
Inden for klimatilpasning har vi især fokus på konkrete projekter for højvandssikring ved kysterne. DK2020 skal støtte os i at se på vores samlede behov for klimatilpasning, samt i et endnu længere perspektiv; med målet om at skabe de bedste forudsætninger for en bæredygtig og fremtidssikret by- og erhvervsudvikling i kommunen. Vi forudser umiddelbart et øget behov for fokus på det åbne land, idet stigende grundvand og hyppigere skybrudshændelser kræver mere fokus på vandløbene og de lavtliggende arealer.
DK2020 vil sikre en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med klima, som falder helt i tråd
med intentionen i bæredygtighedsstrategien og arbejdet med verdensmål samt styrke det tværgående klimaarbejde, både internt i organisationen og med eksterne interessenter. DK2020 vil bidrage med viden og data og gøre os skarpere på, hvilke tiltag vi strategisk skal satse på i vore fysiske planlægning, og hvilke konkrete tiltag som skal igangsættes.
Det vil være en fordel, hvis vi kommer med i 1. runde, hvor vi ifølge bæredygtighedsstrategien skal udarbejde vores klimaplan. DK2020 vil understøtte og løfte dette arbejde, ligesom det vil give os bedre forudsætninger for at få andel i de mange puljer og støttemidler til den grønne omstilling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Til at udarbejde en klimaplan som opfylder kravene i DK2020, vurderer vi, at der skal afsættes 1 årsværk.
I forslaget til bæredygtighedsstrategi, som pt. er i offentlig høring, er der kalkuleret med, at der skal bruges 1 årsværk og 300.000 kr. til at udarbejde en klimaplan i 2021.
Deltagelse i DK2020 vil kunne finansieres af anlægsmidler til bæredygtighedsstrategien forudsat, at man politisk vælger at disponere de afsatte anlægsmidler til bæredygtighedsstrategien til dette arbejde. 
Konsekvenser for andre udvalg
Arbejdet med klimaplanen vil berøre flere fagudvalg, særligt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Slagelse Kommune ansøger om deltagelse i ”DK2020 for hele Danmark”, og som led heri udvikler en klimaplan, der viser vejen mod Parisaftalens målsætninger om reduktioner i drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringer.
2.    at Slagelse Kommune søger om deltagelse i første runde for perioden november 2020 – april 2022.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 15. september 2020:
Fraværende: 
Ad 1; Anbefales
Administrativ bemærkning:
På KKR møde den 07. september var der opbakning til en samarbejdsaftale om fælles geografisk organisering for KKR Sjælland og Region Sjælland for DK2020, herunder var der opbakning til anbefaling af fordeling af udgifter på kommunerne i KKR Sjælland, svarende til ca. 0,83 kr./indbygger til ansættelse af en klimafaglig koordinator, som skal bistå kommunernes arbejde med klimahandlingsplaner inden for den fælles metodiske ramme, som DK2020-partnerskabet giver.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At. 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

14. Tour de France i Danmark 2022 - Tillæg nr. 1 til samarbejdsaftale og tilskud (B)

14.   Tour de France i Danmark 2022 - Tillæg nr. 1 til samarbejdsaftale og tilskud (B)

Sagsnr.: 330-2019-34963               Dok.nr.: 330-2020-368026                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende Tillæg nr. 1 til Samarbejdsaftale med Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S som følge af, at den danske Tour-start er rykket til 1.-3. juli 2022.
Baggrund
I forbindelse med Tour de France-start i Danmark går etape 2 gennem Slagelse Kommune, idet feltet skal over Storebæltsbroen for at slutte etapen i Nyborg.
Arrangøren - Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S - indgår aftaler med alle kommuner på ruten (standardaftale og tillæg nr. 1 til denne vedhæftes). I aftalen fremgår kommunernes forpligtelser samt det Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S forpligtiger sig til at levere til kommunerne.
Økonomiudvalget har den 20. maj 2019 godkendt samarbejdsaftalen samt tilskud til midler til lokal markedsføring fordelt med 600.000 kr. i 2020 og 600.000 kr. i 2021. Heraf er 361.173 kr. forbrugt i allerede eksekverede tiltag i 2020. Rest 2020 er 238.827 kr.
Som følge af udsættelsen er det nødvendigt for gennemførelsen, at Økonomiudvalget godkender tillæg nr. 1 samt overførsel af de resterende midler til hhv. 2021 og 2022 jfr. nedenfor.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at:
1.    Godkende Tillæg nr. 1 til samarbejdsaftale med Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S, som beskrevet i den vedhæftede aftaleskabelon og overføre midlerne, grundet udsættelsen til 1.-3. juli 2022, med restbudget 238.827 kr. til 2021 og 600.000 kr. til 2022.
2.    Vælge at godkende Tillæg nr. 1 til aftalen med Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S som beskrevet i den vedhæftede aftaleskabelon, men med andet beløb end beskrevet i sagen.
3.    Vælge ikke at godkende Tillæg nr. 1 til samarbejdsaftalen med Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Beløbet som tidligere er godkendt 20. maj 2019, fra den centrale pulje til udvikling, overføres som følge af udsættelsen af Touren.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
238.827
600.000
Drift
5.1
 
 
238.827
600.000
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Drift
5.1
 
-238.827
-600.000
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender handlemulighed nr. 1 - Tillæg nr. 1 til Samarbejdsaftalen herunder overførsel af midler til markedsføring med restbeløb på 238.826 kr. til 2021 og 600.000 kr. i år 2022.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
Økonomiudvalget får oversigt over anvendte midler på projektet.

15. Ansøgning om tilskud fra foreningen Kunst og Kirker (B)

15.   Ansøgning om tilskud fra foreningen Kunst og Kirker (B)

Sagsnr.: 330-2020-34991               Dok.nr.: 330-2020-369909                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal med baggrund i anbefaling fra Økonomiudvalget beslutte, om der skal bevilges tilskud til foreningen Kunst og Kirker i årene 2020 og 2021 på henholdsvis 70.000 kr. og 40.000 kr.
Baggrund
Foreningen Kunst og Kirker har søgt Slagelse Kommune om støtte til afholdelse af arrangementet Kunst og Kirker i årene 2020, 2021 og 2022. Foreningen ansøgte om 80.000 kr. hvert år mhp. at gøre aktiviteten økonomisk selvbærende, ved bl.a. at deltagende kunstnere pålægges at betale en procentandel ved salg af udstillede kunstværker. Det søgte tilskud skal derfor dække en overgangsfase, indtil dette er opnået. Ansøgningen med budget er vedlagt som bilag 1.
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på deres møde den 1. september 2020 ansøgningen og bevilgede 10.000 kr. i 2020 fra særpuljen på kulturområdet.
John Dyrby Paulsen (A) og Stén Knuth (V) har ønsket at foreningens ansøgning behandles i økonomiudvalget og byrådet.
Arrangementet Kunst og Kirker
I 2018 blev udstillingen gennemført i perioden 10. – 11. november med ca. 3.000 besøgende gæster i de forskellige kirker. I 2018 deltog der 21 professionelle billede- og skulpturkunstnere, hvoraf en kunstner kom fra Holland.
I 2019 blev udstillingen gennemført i perioden 09. – 10. november og udbygget til at omfatte 14 kirker og frivillige menighedsråd i hele kommunen. Besøgstallet var i 2019 steget til 6.295 besøgende i de deltagende kirker og med deltagelse af 29 professionelle billede- og skulpturkunstnere, hvoraf 11 kunstnere kom fra udlandet.
Arrangementerne har i 2018 og 2019 år været støttet via Slagelse Turistforening og det tilskud, de modtager via turismemidler fra Erhverv- og Teknikudvalget.
Retligt grundlag
Økonomiudvalgets forretningsorden § 3 stk. 4.
Handlemuligheder
Byrådet kan
1)    bevilge 70.000 kr. i aktivitetstilskud for 2020 og 40.000 kr. for 2021.
2)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for en nærmere defineret periode.
3)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det er relevant at afsøge muligheden for en sådan selvfinansieret kultur- og turismebegivenhed.
Det er administrationens vurdering, at der er tale om arrangementer, der har vundet stigende opmærksomhed, ligesom det også er et arrangement, der dækker hele Slagelse Kommune.  Det vurderes at kunne sætte Slagelse Kommune på landkortet og styrke Slagelse Kommunes profil på turisme og kulturfronten.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
5.1 Kultur- og Fritid
70
40
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
1.4 finansiering
-70
-40
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller,
1.    at Økonomiudvalget over for byrådet anbefaler at imødekomme ansøgningen
2.    at Byrådet beslutter at imødekomme ansøgningen om tilskud til aktiviteten Kunst og Kirker som beskrevet i handlemulighed 1
3.    at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 70.000 kr. i 2020 og 40.000 i 2021 i alt 110.000 kr., til politikområde Kultur, Fritid og Borgerservice.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

16. Ny Trelleborg - Den Genskabte Borg (B)

16.   Ny Trelleborg - Den Genskabte Borg (B)

Sagsnr.: 330-2017-11218               Dok.nr.: 330-2020-376495                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at der gives en tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. til projektet Ny Trelleborg – Den Genskabte Borg. Tillægsbevillingen tilbagebetales i den udstrækning vi modtager fondsmidler til vold, palisade og voldgrav.
Baggrund
Byrådet bevilligede 10. oktober 2011, 25 mio. kr. til udvikling og anlæg af projekt Ny Trelleborg. I 2012 blev Trelleborg sekretariatet oprettet, hvilket havde til formål at konkretisere projektet, udarbejde en projektkonkurrence, rejse kapital til gennemførelse af projektet, samt ikke mindst promovere Trelleborg som et kulturelt fyrtårn i Slagelse Kommune. Før 2013 lå besøgstallet på Trelleborg stabilt på 30.000 besøgende om året, nu er besøgstallet steget til omkring 80.000 besøgende om året, hvilket projektets kommunikation omkring Trelleborg har en del af æren for. 
I 2017 ændredes projektet fra den vundne arkitektkonkurrence, museumsbygningen Skjoldet, da det stod klart at der ikke kunne rejses nødvendig kapital via fonde til det daværende projekt. Resten af 2017 og foråret 2018, blev der arbejdet på et grundlag for et nyt projekt – Den Genskabte Borg, hvor en del af Harald Blåtands oprindelige borg rekonstrueres 1:1.
I 2019 blev den nye parkeringsplads ved museet indviet og der blev i oktober 2019 skrevet kontrakt med projektets totalrådgiver, hvorefter de startede projekteringen af Den Genskabte Borg. Projekteringen forventes færdig til maj 2021, hvorefter selve opførelsen af en del af rekonstruktionen, vold, palisade og voldgrav, kan begynde.
Der har i foråret og sensommeren 2020 været afholdt møde med Slots- og kulturstyrelsen, samt repræsentant for UNESCO med henblik på at sikre at projektet ikke spænder ben for en fremtidig placering på UNESCO´s verdensarvsliste. Dette har betydet en ændret placering af rekonstruktionen i landskabet, samt en reducering af projektet. Dette har også reduceret budgettet, og den samlede udgift til projektering og opførelse af et udsnit af Trelleborg - vold, palisade og voldgrav, er 22.4 mio. kr. ekskl. opførelse af langhuse. Se kort i bilag.
Af den oprindelige bevilling på 25 mio. kr. resterer 5.2 mio. kr. Augustinus fonden har skænket projektet 12.3 mio. kr. Trelleborg fonden 0.4 mio. kr. Begge donationer er rettet mod vold, voldgrav og palisade. Derfor mangler projektet nu 4.5 mio. kr. for at kunne realiseres.
Knud Højgaards fond har tildelt projektet 1.6 mio. kr. disse penge er dog øremærket opførelse af langhuse.
Fondsdonationerne fra Augustinus og Knud Højgaard udløber henholdsvis til marts 2021 og december 2020, hvis ikke endelige finansiering skaffes og dokumenteres. Donationen fra Augustinus er oprindeligt givet i 2016, og dermed forlænget én gang, der vil blive forsøgt at forlænge donationerne igen.
Der blive i projektet arbejdet sammen med en konsulent fra Nationalmuseet, som er deres specialist i forhold til fundraising, hun mener ikke vi har gode udsigter ved at søge fonde nu, da flere fonde har tilrettet deres strategier i forhold til Corona. Hendes vurdering er at fondsområdet har normaliseret sig igen i 2022, hvorefter vi bør sætte ind, for at skaffe kapital til vores projekt.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Vi har i projektet følgende to handlemuligheder:
1.    Ansøge fondene om at bevillingerne kan forlænges, udsætte projekteringen til endelig finansiering er på plads, samt koncentrere os om kapitalrejsning.
2.    Tildele projektet en tillægsbevilling på 4.5 mio. kr., få udbetalt de tildelte fondsdonationer, og fortsætte projektet som planlagt.
Vurdering
Administrationen anbefaler løsning 2, da vi dermed er sikre på at modtage de allerede tildelte fonds donationer. Der er en usikkerhed i anmodning om forlængelse, hvis fondene ikke ønsker dette igen, mister vi hele grundlaget for projektet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis projektet ikke tildeles en tillægsbevilling, er der en risiko for, at vi mister de tildelte fondsmidler.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
4500
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
4500
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller,
1.    at Projektet tildeles en tillægsbevilling 4.5 mio. kr., for at sikre projektets realisering.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådet at meddele en tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. i 2020, der finansieres af kassen.

17. Kompetenceplan 2020 (B)

17.   Kompetenceplan 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2020-115020             Dok.nr.: 330-2020-329580                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende den reviderede kompetenceplan, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Alle udvalg har drøftet forslag til revidering af kompetenceplanen ved møderne i august 2020.
I forbindelse med møderne er der udtrykt ønske om at ændringerne skal fremgå tydeligere. Det er indarbejdet i det nye forslag til kompetenceplan (bilag 1) som følger:
·         Teksten i den oprindelige kompetenceplans punkter, som administrationen foreslår rettet, er overstreget med gul.
·         De nye ændringer er markeret med rød.
·         Forslag der er fremsat ved august-møderne er markeret med grøn.
Fra udvalgsmøderne er der kommet følgende forslag:
·         Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønsker en mere detaljeret behandling af kompetenceplanen.
·         Erhvervs- og Teknikudvalget ønsker, at transportområdet skal samles under Erhvervs- og Teknikudvalget jf. budgetaftalen 2020: ”Slagelse kommune vil i budgetperioden arbejde for en reorganisering af den kollektive transport med det formål at opnå dels en bedre og billigere service, dels en mere skånsom belastning af hhv. veje og miljø. Det forudsættes, at kommunen hjemtager de dårligst udnyttede busruter, og at der sker en skarpere styring og koordinering af den visiterede kørsel. ETU varetager den politiske inddragelse på tværs af de mange brugergrupper, og udarbejder forslag til ny struktur på området i samarbejde med brugergrupper mv.”
Forslaget er ikke indskrevet i forslaget til kompetenceplanen, da det berører flere slags kørsel og flere udvalgs kompetencer og udvalgene ønsker mere tid til behandlingen.
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er byrådets kompetence med hjemmel i Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
Vedr. ændringer i vedhæftede kompetenceplan:
1.    Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer.
2.    Byrådet kan vælge helt eller delvist at godkende de ændringer, som er indskrevet i vedhæftede kompetenceplan.
3.    Byrådet kan vælge ikke at godkende de ændringer, som er indskrevet i vedhæftede kompetenceplan.  
Vedr. forslagene fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget:
1.    Byrådet kan anmode udvalgene om at arbejde videre med deres respektive kompetenceplaner med henblik på en senere godkendelse i byrådet.
2.    Byrådet kan afvise at lade udvalgene arbejde videre med de respektive kompetenceplaner.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at de foreslåede ændringer i den vedlagte kompetenceplan godkendes.
Administrationen vurderer, at forslagene fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget kræver en nærmere bearbejdning bl.a. fordi det er et område, der går på tværs af flere udvalg.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Forslaget fra Erhvervs- og Teknikudvalget vil påvirke Børne- og Ungeudvalget, Forebyggelses- og Seniorudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Social- og Beskæftigelsesudvalget.  
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Fagudvalgene indstiller til byrådet, at byrådet godkender de foreslåede ændringer i den vedlagte kompetenceplan. 
2.    at Byrådet godkender den vedhæftede kompetenceplan med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen.
3.    at Byrådet godkender, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget arbejder videre med deres kompetenceplan, som senere godkendes af byrådet.   
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Sagen ønskes genoptaget. Der arbejdes videre med forslagene fra Miljø-, Plan- og Landsdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 31. august 2020:
Fraværende: 
Udsat.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 1. september 2020:
Fraværende: 
At 1: Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 1. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - 3:
(A) godkender indstillingen.
(V) tager forbehold
(O) stemmer imod
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 2. september 2020:
Fraværende: 
Godkendt med 4 stemmer
V og O undlod at stemme.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. september 2020:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Udsat jf. punkt 1 Godkendelse af dagsorden (B).
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 21. september 2020:
Fraværende: 
At 1 til 3 - Anbefales til byrådets godkendelse.
(V) og (O) tog forbehold.
(A), (O) og (F) anbefaler, at ansættelsesudvalg til chefer på fagudvalgsområdet udover repræsentant fra Økonomiudvalget også har en repræsentant fra fagudvalget.
(A), (O) og (F)  kunne ikke tilslutte sig centralisering af kørsel som foreslået af ETU.
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
Udsat.

18. Ligestillingsredegørelse (D)

18.   Ligestillingsredegørelse (D)

Sagsnr.: 330-2017-61061               Dok.nr.: 330-2020-338034                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget    (D)
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte ligestillingsredegørelsen.
Baggrund
I ligestillingsredegørelsen 2020, skal der på det kommunale område beskrives for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.
Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne.
Af personalepolitikken fremgår det, at vi vil være en arbejdsplads med lige muligheder og ligeværd for alle og at vi skal afspejle det samfund, som vi er en del af, og som vi samarbejder med om kerneopgaven.
Der har ikke i kommunen været rejst sager om manglende ligestilling hverken mellem køn eller etnisk ligestilling.
Retligt grundlag
Alle kommuner skal efter ligestillingslovens § 5 og 5a indberette ligestillingsredegørelse hvert 3 år, tidl. var det hvert 2. år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2020. Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter ligestillingsredegørelsen
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.

19. Analyse af arbejdsmarkedsområdet (O)

19.   Analyse af arbejdsmarkedsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2020-129751             Dok.nr.: 330-2020-339561                                          Åbent
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om økonomisk analyse af beskæftigelsesområdet foretaget af Mploy (nu BDO).
Baggrund
På Økonomiudvalgets møde d. 15.06.2020, punkt 34 beslutter økonomiudvalget, at de ønsker forelagt en økonomisk analyse af beskæftigelsesområdet, med henvisning til at tallene for Slagelse Kommune afviger fra tilsvarende kommuner. Analysen ønskes forelagt, sådan at den kan indgå i budget 2021-2024
På baggrund af dette har Mploy foretaget et servicetjek af området. Formålet med servicetjekket er dels at afdække potentialer for at optimere beskæftigelsesindsatsen og derigennem forbedre effekter og reducere antallet af personer på offentlig forsørgelsesydelser, og dels at belyse og vurdere udviklingen i offentligt forsørgede og scenarier for den fremadrettede udvikling.
Analysen opdeles i 2 dele. Første del af analysen har fokus på områderne; Sygedagpenge, A-dagpenge, samt unge.
Nedenstående er uddrag fra analysens første del, som er vedhæftet som bilag til sagen. Den endelige rapport vil blive forelagt økonomiudvalget til november.
Lavere andel på offentlig forsørgelse end kommuner med sammenlignelige rammevilkår
Slagelse ligger i forsørgelsestryk over gennemsnittet af kommuner på landsplan (17,1 pct.). Forskellen hertil hænger især sammen med, at Slagelse Kommune i denne sammenligning har relativt mange på førtidspension. Derudover er der relativt mange borgere visiteret som aktivitetsparate ydelsesmodtagere – både unge og blandt borgere over 30 år. Sammensætningen af borgere på ydelse er stærkt sammenhængende med kommunens rammevilkår.
Slagelse Kommunes udgifter til forsørgelse er således delvist bestemt af forhold, som ikke kan påvirkes af beskæftigelsesområdet.
Der laves løbende tests på kommunernes rammevilkår, som handler om borgernes sammensætning ift. uddannelsesbaggrund, alder, tilknytning til arbejdsmarkedet samt erhvervsstruktur i og omkring Slagelse osv. Beskæftigelsesministeriet anvender disse rammevilkårsberegninger til løbende at måle kommunernes resultater. Med afsæt i disse rammevilkårsberegninger har Slagelse Kommune de 11. dårligste rammevilkår i Danmark på beskæftigelsesområdet og dermed en relativt høj sandsynlighed for, at borgerne kommer på offentlig forsørgelse. 
Potentiale for at vende udviklingen i borgere på offentlige forsørgelsesydelser
Igennem en årrække har Slagelse Kommune leveret gode resultater på beskæftigelsesområdet med et fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse, der flugter med resultaterne i andre vestsjællandske Kommuner. Igennem 2018 og 2019 har udviklingen dog være mindre gunstig ift. andre vestsjællandske kommuner og landsplan og det påvirker det kommunale økonomiske råderum. 
Mploy vurderer, at der er et potentiale for at skabe bedre effekter i beskæftigelsesindsatsen i Slagelse Kommune i de kommende år.
Fortsat prioritering af beskæftigelsesområdet er en væsentlig forudsætning for at lykkes med at skabe resultater
Analysen af Slagelses udgifter og resultater på beskæftigelsesområdet tegner et billede af en kommune, som ift. sammenligningskommuner har et lavt omkostningsniveau på beskæftigelsesområdet. På trods af de lave omkostninger opnår Slagelse gode effekter (afgang til job og uddannelse) for flere målgrupper.
Analysen af udgifterne til indsatsen peger på, at Slagelse Kommune har enhedsomkostninger, der er blandt de laveste af de 20 kommuner, som har deltaget i en ressourceafdækning. Slagelse Kommune har i 2019 en gennemsnitlig udgift på 25.200 kr. pr. fuldtidsperson på tværs af alle ydelser mod et gennemsnit i de øvrige kommuner på 30.400 kr. pr. fuldtidsperson i 2019. Det svarer til, at enhedsomkostningerne i Slagelse Kommune er 17 pct. lavere end gennemsnittet for de øvrige kommuner.
Mploy vurderer, at skabelse af bedre effekter i beskæftigelsesindsatsen, er afhængig af de ressourcer, som er til rådighed for indsatsen. Det lave omkostningsniveau på beskæftigelsesområdet i Slagelse Kommune indikerer, at en yderligere reduktion i de samlede ressourcer på området vil vanskeliggøre skabelsen af de effekter i indsatsen og de resultater, der er mulighed for – særligt i den aktuelle situation, hvor der er flere borgere, der har brug for en beskæftigelsesindsats.  
Det er derimod mploy’s vurdering, at det kan være nødvendigt at investere og ændre i prioriteringerne og det fokus, der lægges i indsatsen, hvis det skal lykkes at nedbringe det samlede antal forsørgelsesydelsesmodtagere i de kommende år. Det kan ske via initiativer, der styrker jobfokus i samtaleindsatsen og styrkelse af indsatsen ud mod virksomhederne.
Det relativt lave ressourceforbrug afspejler sig i serviceniveauet.
Når man ser på indsatsen for borgerne på offentlig forsørgelse, så peger resultaterne på at brugen af beskæftigelsestilbud og samtaler er mindre intensiv i Slagelse ift. andre kommuner. De kommuner med sammenlignelige rammevilkår der har de bedste resultater har et betydeligt højere serviceniveau ift. brugen af samtaler og beskæftigelsestilbud og herunder især forløb på virksomheder.
Det er mploy’s vurdering, at samtalefrekvensen og den virksomhedsrettede indsats med fordel kan styrkes for de fleste målgrupper. For enkelte områder kan det kræve en investering, men der er også muligheder for at nå videre gennem en endnu højere prioritering af ressourcer over mod disse aktiviteter.
Mploy’s forslag til optimering af effekter
Mploy har foreløbigt identificeret og beskrevet 8 forslag til, hvordan der kan prioriteres ressourcer til en række effektskabende initiativer, der kan øge intensiteten i borgernes indsats og bidrage til, at der tilbydes en mere virksomhedsrettet indsats. Mploy har beskrevet det i en række forslag til optimering af effekter i beskæftigelsesindsatsen, der kan bidrage til af Slagelse Kommune realiserer en samlet besparelse på samlet ca. 58 mio. kr. ift. det forventede budget i 2022.
Med baggrund i analysen vurderer mploy, at der særligt er tre hovedveje, der kan forfølges, til at nedbringe gruppen på offentlig forsørgelse.
1.  hovedvej – effektiv håndtering af konsekvenserne af Covid-19

2. hovedvej – Styrke fokus på forebyggelse og fastholdelse i sygedagpengeindsatsen

3. hovedvej – Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal udvikles ud mod job
I nedenstående ses 8 forslag Mploy har stillet, som kan medvirke til at optimere effekterne i beskæftigelsesindsatsen i Slagelse Kommune.
Forslagene er uddybet i sagens bilag.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan modtage orienteringen og inddrage den i det videre arbejde med budget 2021-2024
Vurdering
Administrationen anbefaler Økonomiudvalget, at der arbejdes videre med anbefalingerne fra Mploy med dertilhørende investeringer, samt omprioriteringer, for de områder, hvor der ikke allerede er igangsat noget i forbindelse med budgetaftalen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser afhænger af om analysens forslag indarbejdes i budgettet, samt hvilke af de 8 forslag der indarbejdes.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Økonomiudvalget modtager orienteringen
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
At 1 - Orienteringen taget til orientering.
Økonomiudvalget ønsker at Beskæftigelsesområdet gøres til genstand for et temamøde i 2020 i Byrådet, med deltagelse af Mploy og repræsentanter fora Jobcenteret.
Sagen tages derefter op i Social- og Beskæftigelsesudvalget og anbefalingerne herfra drøftes efterfølgende i Økonomiudvalget.
(O) anbefaler, at rapportens anbefalinger prioriteres.
(O) foreslår at indsatsen for borgere med anden herkomst end dansk i højere grad prioriteres i jobcentret, hvor krav og vilkår bør være de samme.
Dette med aktivering, heraf nytteindsats, virksomhedspraktik og sprogundervisning, for at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet og for også at bidrage til at nedbringe udgifterne på området. O vurderer, at der er et effektiviseringspotentiale og kan f.eks. være rapportens punkt 3.
Thomas Clausen (Ø) ønskede oplyst, hvad rapporten har kostet og hvordan udgiften finansieres.

20. Gensidig orientering (O)

20.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2020-1487                 Dok.nr.: 330-2020-368129                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Gensidig orientering.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september 2020:
Fraværende: 
Kommunaldirektøren orienterede om henvendelse fra Antvorskov Skole vedrørende arealdisponering ved svømmehalsprojekt. Sag forelægges økonomiudvalget på efterfølgende møde.
Kommunaldirektøren oplyste at økonomiudvalget, på baggrund af afsluttet udbud, får en vurdering af prisudviklingen i forhold til anlægsprojekter.
Troels Brandt (B) spurgte til mulighederne i forlængelse af henvendelse fra 42 familier, herunder at anmode borgerrådgiveren se på flere af sagerne. Kommunaldirektøren orienterede om kommende møder med flere af klagerne.
21. Lukket: Købstilbud på boligareal i Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
22. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.