Økonomiudvalget – Referat – 9. december 2024


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Der var afbud fra Jane Dahl (C) og Henrik Brodersen (O)

At 1: Godkendt.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

1. at  Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. Tidsplan for budgetreduktion for råd og nævn (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

(A) stemte imod, da de ikke ønsker at skære i diæter til råd og nævn.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte tidsplanen for udmøntning af budgetbesparelse på 500.000 kr. på råd og nævn, som følger af budgetaftalen for 2025.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender tidsplanen for udmøntningen af budgetbesparelse på råd og nævn, som følger af budgetaftalen for 2025.

 

Sagens indhold

Det følger af budgetaftalen for 2025, at der skal skal ske en reduktion i udgifterne til råd og nævn på 500.000 kr. ved at der fastlægges rammer for, hvad der samlet set kan gives i diæter til de enkelte råd og nævn.

Administrationen undersøger mulige scenarier for, hvordan beslutningen om besparelsen kan udmøntes. Disse indarbejdes i en sag, som vil blive præsenteret for Byrådet. En vigtig del af processen er, at de berørte råd høres, idet rådene er vigtige samarbejdspartnere, såvel i deres rådgivende rolle for kommunen og i deres arbejde med indsatser, målrettet de forskellige velfærdsområder. For at sikre rådene en rimelig høringsfrist, vil den endelige sag blive behandlet i Byrådet den 28. april 2025.

Følgende råd og nævn er for nuværende omfattet af diætregulativet:

  • Beredskabskommissionen

  • Bevillingsnævnet

  • Ekspropriationskommissionen

  • Folkeoplysningsudvalget

  • Grundlisteudvalget

  • Ungdomsskolebestyrelse

  • Handicaprådet

  • Ældrerådet

  • Ø-udvalget

De seks førstnævnte organer er beslutningstagende, mens de tre sidstnævnte er høringsberettigede, med en rådgivende funktion. Rådet for Socialt Udsatte er ikke omfattede.

Sagens fokus vil være at rammesætte hvilke møder, der er diætberettigede for de formelt omfattede råd og nævn, samt at ensrette udgifter til kontorhold og øvrig godtgørelse jf. Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl. (herefter diætregulativet).

Fokus rettes mod fire rådgivende råd

Oplægget fra administrationen vil være, at fokus rettes mod de høringsberettigede råd: Ældrerådet, Handicaprådet, Ø-udvalget og Rådet for Socialt Udsatte, hvor det tilstræbes at der i højere grad skabes ensartede rammevilkår. De fire høringsberettigede råd varetager en rådgivende rolle for kommunen og derfor er der relative vide rammer for, hvordan byrådet kan fastlægge rammerne for deres arbejde og mødetyper. De seks øvrige nævn m.m. som er omfattet af diætregulativet, er besluttende organer, der i højere grad har præcist afgrænsede mødetyper. Derfor er der meget begrænset muligheder for at regulere de gældende rammer og retningslinjer.

Ydermere, vil oplægget indeholde en indstilling angående den fremadrettede udpegning til Rådet for Socialt Udsatte, idet administrationen har bemærket, at rammevilkårene for rådet er markant anderledes end for de tre øvrige rådgivende råd, idet rådet for nuværende ikke omfattes af diætregulativet, grundet den nuværende udpegningsmodel. Det bemærkes i den anledning, at Rådet for Socialt Udsatte derfor ikke indgår i høringsprocessen, idet de ikke vil være direkte berørte af administrationens forslag til at reducere diæter og udgiftsgodtgørelse.

Status på økonomi for råd og nævn

I 2023 blev der samlet set udbetalt 587.762,11 kr. til de ni omfattede råd og nævn i henholdsvis mødediæter, kontorhold, refusion af udlæg, kørselsgodtgørelse og telefongodtgørelse.

Udbetalingen fordelte sig som følger i 2023:

De 3 høringsberettigede råd/udvalg

506.210,19 kr.

De 6 besluttende nævn/udvalg

81.551,92 kr.

Forslag til tidsplan:

Tidspunkt
Opgave

9/12

Tidsplan behandles i Økonomiudvalget

25/3

Høring behandles på møde i Ø-udvalget

25/3

Høring behandles på møde i Ældrerådet

Der afholdes et møde i høringsperioden

Høring behandles på møde i Handicaprådet

4/4

Frist for høringssvar

22/4

Endelig sag behandles i Økonomiudvalget

28/4

Endelig sag behandles i Byrådet

 

 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.
fastlægger det retlige grundlag for budgetforliget og beslutningen om den ønskede besparelse.

Sagen skal i høring hos de relevante råd efter fast praksis, for at sikre at de berørte parter høres, inden Byrådet træffer beslutning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det bemærkes, at tidsplanen lægger op til en implementering, der tidligst effektueres fra 1. maj 2025, hvorfor den reelle besparelse i indeværende år kun vil have 2/3 effekt. Den resterende besparelse forventes at kunne findes i den samlede ramme for den politiske organisation.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Den endelige sag behandles i Økonomiudvalget den 22. april 2025 og i Byrådet den 28. april 2025.

 

3. Orientering om budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforlig (O)

Beslutning

At 1: orientering givet.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforliget.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2025-2028 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag.

 

Sagens indhold

Af tids- og procesplan for det politiske arbejde med budget 2025-2028 fremgår det, at fagudvalget skal orienteres om budgetrammer og udmøntning af det vedtagne Budget 2025-2028.

Byrådet vedtog i oktober budgettet for 2025-2028. Budgetaftalen er et 2-årig budgetforlig, der fastholder den langsigtede kurs for Slagelse Kommune. Budgetlægningen står på de seneste års budgettilpasninger, som har været præget af særdeles vanskelige prioriteringer. Disse prioriteringer har sikret et økonomisk råderum til at investere og styrke indsatsen på en række områder til gavn for borgere og virksomheder.

I udvalgets endelige budget for 2025-2028 er der indarbejdet prioriterings-, drifts- og anlægsforslag fra budgetforliget. Et overblik over udvalgets budget findes i bilag 1, som er budgetgrundlaget.

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2 (såkaldt styringsark). En stor del af forslagene er implementeret fra og med 1. januar 2025. Der er dog forslag som først får virkning i løbet af 2025. bl.a. enkelte forslag, som kræver yderligere politisk behandling. For disse fremlægges sagerne selvstændigt for ØU.

Status på implementeringen af budgetforliget vil indgå i budgetopfølgningerne i 2025.

 

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2025-2028.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Drøftelse af rammerne for budgetprocessen 2026-2029 (D)

Beslutning

At 1: Sagen drøftet og følgende input givet til kommende beslutningssag om budgetproces 2026-2029:

Tema 1:
Økonomiudvalget bemærkede, at såfremt økonomiforhandlingerne mellem Regeringen og KL skubbes til august, så skal administrationen se på behovet for at justere budgetprocessen.

Tema 2:
Der skal ikke udarbejdes et råderumskatalog. Administrationen opfordres til ved udarbejdelse af 1. behandlingsforslag at have en særlig opmærksomhed på at fremlægge forslag til, hvor der er mulighed for at omstille eller effektivisere opgaveløsningen uden direkte serviceniveaukonsekvenser.

Tema 3:
Budgetprocessen skal afspejle, at udgangspunktet er et 2-årigt budgetforlig som primært tilpasses teknisk med ændrede forudsætninger. jf. tema 1. Der skal ikke være samme proces med udarbejdelse af partiforslag som i 2024. Der skal dog være mulighed for, at byrådets medlemmer kan stille spørgsmål til det tekniske budgetgrundlag inden forhandlingerne påbegyndes.

Tema 4:
Intet at bemærke

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte og give input til rammerne for budgetproces vedrørende budget 2026-2029.

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller

1. at Økonomiudvalget drøfter nedenstående temaer angående budgetprocessen for budget 2026-2029.

 

Sagens indhold

I den politiske aftaletekst til budget 2025-2028 fremgår det, at...:

"Som følge af, at det er en 2-årig aftale er forligspartierne enige om, at budgetaftalen kun genåbnes til næste års budgetforhandlinger, hvis der sker væsentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger".

Med denne politiske tilkendegivelse om en toårig aftale (gældende for 2025 og 2026) ønsker administrationen en tematisk drøftelse af rammerne for budgetproces 2026-2029. På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen en sag til januar, hvor byrådet træffer beslutning om budgetproces for budget 2026-2029. 

Tema 1: Direktionens budgetforslag
Følgende tekniske korrektioner er de seneste år indarbejdet i i det tekniske budget:

  • Tilpasning til KL´s seneste pris - og lønskøn
  • Administrative tilpasninger (justeringer af evt. opståede fejl og mangler i budgetgrundlag)
  • Demografi (områder tilpasset den demografiske udvikling)
  • Overførelsesudgifter (tilpasning til forventet aktivitet)
  • Budgetkorrektioner af rammer på øvrige områder med væsentlige ændringer i aktivitetsforudsætninger
  • Lov & cirkulære program
  • Brugerfinansieret område (Renovation)
  • Indtægter tilpasset det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  • Renter, afdrag, lån og finansforskydninger tilpasses til aktuelle forventninger

Administrationen anbefaler, at disse tekniske korrektioner også indarbejdes i basisbudgettet for 2026-2029. Derved sikres det, at det tekniske budget dels tager højde for økonomiaftalen og dels sikrer, at politisk aftalte serviceniveauer m.m. er grundlaget for de videre politiske budgetforhandlinger.

Det skal bemærkes, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag historisk blevet udmeldt ultimo juni. Regeringen og KL arbejder dog lige nu på at ændre selvbudgetteringsordningen. Hvis der ikke er opnået enighed primo 2025, har parterne aftalt, at så udskydes økonomiforhandlingerne til august og herunder fastsættelse af statsgarantien for 2026. Det kan betyde, at det tekniske budget først kan fremlægges ultimo august/primo september.

Tema 2: Råderum til nye politiske forslag samt imødegåelse af økonomiske risici
Økonomiudvalget skal drøfte, om der er et politisk ønske om, at administrationen udarbejder et prioriteringskatalog til budgetforhandlingerne og i givet fald omfanget heraf.

I budgetaftalen 2025 gælder det, at overslagsårene 2026-2028 lige nøjagtigt opfylder de politiske mål fra ressourcepolitikken. Det politiske råderum for nye forslag er dermed meget begrænset, medmindre der sker en omprioritering inden for rammerne.

Det betyder også, at der kun er begrænset plads til at håndtere negative tekniske korrektioner i basisbudgettet. Omvendt vil positive tekniske korrektioner kunne give et råderum for politisk forhandling.

Ovenstående risici har særligt betydning i forhold til at kunne overholde ressourcepolitikkens mål og økonomiaftalens rammer for service og anlæg, mens betydningen for den økonomiske situation på den korte bane er mindre. 

Finansielt er der således et økonomisk råderum for at håndtere økonomiske udsving på den korte bane. Slagelse Kommune har en højere gennemsnitlig likviditet end målet i ressourcepolitikken. Lige nu er skønnet 300 mio. kr. fra 2026 og frem (skøn baseret på seneste budgetopfølgning 2024 samt budget 2025).

Derudover er der inden for rammerne af ressourcepolitikkens mål også et råderum i forhold til anlægsbudgettet, idet der er budgetlagt med et anlægsniveau, som er lidt højere en minimumsmålet.

Tema 3: Politisk involvering i forberedelsesprocessen og forhandlingsprocessen
Økonomiudvalget skal i forlængelse af ovenstående også drøfte, hvorledes byrådet såvel som partigrupperne skal involveres i processen, herunder om der skal være mulighed for udarbejdelse af budgetforslag til brug i de politiske forhandlinger. 

Byrådet har tidligere været involveret således:

  • Budgetseminar april
  • Budgetorientering juni og budgetdag august 
  • Mulighed for kvalificering af budgetforslag og spørgsmål maj/juni 
  • 1. behandling af budget i Økonomiudvalget august og Byrådet september 
  • Budgetforhandlinger i september
  • Mulighed for udarbejdelse af ændrings- og underændringsforslag september/oktober
  • 2. behandling i Byrådet oktober 

Administrationen og de politiske partier har haft mulighed for at udarbejde budgetforslag som senere indgår i de politiske forhandlinger i september. 

  • Prioriteringsforslag
  • Driftsforslag
  • Nye anlægsforslag

Ovenstående proces har været baseret på en omfattende politisk forhandling af kommende års budget. Såfremt udgangspunktet er det toårige budgetforlig, anbefaler administrationen en mindre omfattende proces, hvor det primære fokus er på at få sikret en tekniske fremskrivning af budgetgrundlaget samt en tidsmæssige kort politisk forhandlingsrunde efter sommerferien. I sådan en forhandlingsproces vil det primære fokus være på anlægsbudget (primært 2029 som nyt år), hvis der ikke er væsentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger.

Uanset tilgang til forhandlingsproces vil administrationen på baggrund af tidligere tilbagemeldinger udsende vejledninger og detaljeret tidsplan for budgetforhandlingerne før sommerferien samt stille kontaktperson til rådighed hen over perioden med budgetforhandlingerne. 

Tema 4: Øvrige forhold
Økonomiudvalget kan drøfte, om der er andre forhold, som skal indarbejdes i budgetprocessen for 2026-2029, fx: 

  • Behov for ekstra analyser 
  • Justering af ressourcepolitikken og de økonomiske mål
  • Kommunikation og orientering til borgerne

 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov og bekendtgørelser om kommunernes budgetlægning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

 

Sagens videre forløb

Med udgangspunkt i økonomiudvalgets drøftelse af rammerne for budgetproces 2026-2029 fremlægges i januar en beslutningssag for økonomiudvalget og byrådet, hvor budgetprocessen, inkl. tidsplan, for 2026-2029 besluttes.

5. Budgetomplaceringer mellem Socialudvalget og Økonomiudvalget (B)

Beslutning

At 1-3: Godkendt.



Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Da der skal foretages budgetomplaceringer mellem udvalg skal dette besluttes af Økonomiudvalget. 

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget godkende budgetomplaceringer mellem udvalgene.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller, 

1. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 16,5 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget til bygningsdrift som Kommunale Ejendomme fra 2025 får budget til at drifte på tilbudsområdet under Handicap og Psykiatri 

2. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 5,7 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget til at omplacere personale.  

3. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 3,8 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget ifm. omplacering af medarbejdere fra enheder under Handicap og Psykiatri til den centrale forvaltning under Økonomi og Styring (ØS)

 

Sagens indhold

Bygningsdrift

Administrationens har samarbejdet med revisions- og konsulentfirmaet PWC i forhold til analyse af nuværende takster med henblik på at udarbejde en ny omkostningsægte model. Modellen er nu udarbejdet så nu er der kommet gennemsigtighed i udgiftsstrukturen for botilbud og beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Her er det blevet anbefalet at omplacere budget til bygningsdrift til Ejendomsservice således at afdelingen har budgetansvaret for alle former for ejendomsudgifter. Afdelingen er i forvejen budgetansvarlige for udvendig vedligeholdelse af tilbuddene. Hermed ophobes fagspecifik viden om forbrug på ejendomsudgifter på takstområdet hvilket bidrager til klar forståelse af årsagssammenhænge til eventuelt mindre- eller merforbrug. Med denne omplacering vil Ejendomsservice få budget til at drifte bygningsdriften under Handicap og Psykiatri. 

Budgetomplaceringen er derfor kun en intern omplacering af teknisk art, og udgift og indtægtsbudgettet  til bygningsdrift er fortsat takstfinansieret og indgår derfor i taksterne for tilbuddene. Budgetomplaceringen er et ønske om, at forsimple interne afregninger og lette administrationen på det. Det opnås ved at flytte budgettet. 

Tværgående Økonomi og Udvikling

I forbindelse med omorganiseringen af Handicap og Psykiatri, der blev implementeret d. 1 januar 2024, er der etableret en ny tværgående enhed. Enhederne understøttes fagligt og økonomisk på en ensartet måde.  

I forbindelse med etableringen af Tværgående Økonomi og Udvikling, er administrationen blevet opmærksom på udgiftsbudget der rettelig hører til konto 6 er konteret og budgetteret på konto 5. Derfor foreslår administrationen at der ryddes op i kontoerne imellem og at der derfor flyttes midler fra konto 5 til 6. 

På samme måde er budget til Opnormering af Rådgivere, som blev tildelt fra tidligere budgetforlig, ved en fejl blevet lagt på konto 5. Myndighedsarbejde er en konto 6 opgave hvorfor administrationen foreslår at midlerne omplaceres til konto 6. 

Økonomi og Styring

På baggrund af den administrationsanalyse der er udarbejdet i kommunen, er der omplaceret personale fra de decentrale enheder under Handicap og Psykiatri til Økonomi og Styring. Der skal derfor omplaceres lønbudget fra de decentrale enheder til Økonomi og Styring der hører under Økonomiudvalget.

 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at budgetomplaceringer mellem udvalg uden kassevirkning skal godkendes i Økonomiudvalget. 

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 348 af 04/04/2024).

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetomplaceringerne har betydning både på udgifts- og indtægtssiden eftersom udgifterne finansieres via takstindtægter og der skal således omplaceres ligeligt af udgifter og indtægter for at der er balance i budgetterne.

Der indstilles til at blive omplaceret budgetter med samme bevillingsniveau hvorfor det ikke har kassevirkning. 

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2024

2025

2026

2027

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

Socialudvalget (bygningsdrift) udgift

Kommunale Ejendomme (bygningsdrift) udgift 

 

Socialudvalget (bygningsdrift) indtægt

Økonomiudvalget (bygningsdrift) indtægt

 

Socialudvalget (budget til Tværgående enhed) udgift

 Økonomiudvalget (budget til tværgående enhed) udgift

 

Socialudvalget (budget til myndighed) udgift

Økonomiudvalget (budget til myndighed) udgift

 

Socialudvalget (budget fra decentrale enheder) udgift

Økonomiudvalget (budget til Økonomi og Styring) udgift

 

Socialudvalget (budget fra fra decentrale enheder) indtægt

Økonomiudvalget (Budget til Økonomi og Styring)indtægt

 

 

 

 

 

-16.500

16.500

 

 

16.500

-16.500

 

-3.300

 

3.300

 

 

-2.400

2.400

 

 

-3.800

 

3.800

 

 

3.800

 

-3.800

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Sagens forløb

04/12/2024 Socialudvalget

At 1-3: Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.


6. Slagelse Boligselskab afd. 8 ansøgning om lånoptagelse og huslejestigning (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende ansøgning fra Slagelse Boligselskab afd. 8 om optagelse af lån på 24.328.000 kr. med et provenu på 23.973.375 kr. til renovering af ejendommene og afledt huslejestigning på 25,9%. 

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og z indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender, at Slagelse Boligselskab, afd. 8 kan optage lån for 24.328.000 kr. med et provenu på 23.973.375 kr. til renovering af ejendommene. 

2. at Økonomiudvalget godkender afledt huslejestigning med 25,9 %.

 

Sagens indhold

Slagelse Boligselskab afd. 8, beliggende Vesterport 2-22, 4200 Slagelse søger om godkendelse af lånoptagelse på 24,3 mio. kr. til renovering af ejendommene, der er opført i 1958. Renoveringen omfatter:

Udskiftning af kloakker. Nye kloakker udformes så spildevand og regnvand er separeret og dermed fremtidssikret.

  • Asfaltering af veje og forpladser
  • Udskiftning af alle vinduer, døre og altanlukninger
  • Udskiftning af alle varme-, vand- og afløbsrør.
  • Renovering af badeværelser
  • Etablering af mekanisk aftræk fra badeværelser og køkkener.
  • Udskiftning af låsesystem.
  • Udskiftning af belysningsanlæg i kælder og el-tavler i boliger.

Afd. i består af 72 familieboliger og 1 erhvervslejemål fordelt således:

typestørrelse i m2antalhusleje førhusleje efterstigning i kr.
1 rums 37 92.658 kr.3.346 kr.688 
2 rums 4933.505 kr.4.413 kr.908 
2 rums 7214.276 kr.5.383 kr.1.107 
3 rums 84594.981 kr.6.271 kr.1.290 
erhverv 108111.229 kr.14.137 kr.2.908 

Huslejestigningen udgør 25,9 % for alle typer boliger.

Huslejeniveauet før renoveringen er på 735 kr. pr. m2 pr. år og er en af de laveste huslejer i Slagelse Boligselskab. Efter renovering og huslejeforhøjelse vil huslejeniveauet ligge på et gennemsnit for alle afdelinger med en husleje på 925 m2 pr. år.

Finansiering

Den samlede anlægssum udgør 31.049.142 kr. der finansieres således:

Tilskud fra Landbyggefondens trækningsmidler 2.000.000 kr.
Henlæggelser (afdelingens egne)  5.076.000 kr.
Realkreditlån - provenu  23.973.142 kr. 
Finansiering i alt  31.049.142 kr. 

Lånet er et fastforrentet 30 årigt kontantlån uden kommunal garanti. Den årlige ydelse udgør 1.357.746 kr. Fra dispositionsfonden bidrager Slagelse Boligselskab med et årligt tilskud på 300.000 kr. pr. år i samtlige 30 år til dækning af ydelse på lån.

Beboerdemokrati:

Der har været afholdt ekstraordinært afdelingsmøde i afd. 8 den 10. oktober 2024, hvor renoveringsprojektet var til afstemning og 57 stemte for og 5 imod.  

Tidshorisont:

Projektet bliver udbudt til udvalgte entreprenører fra uge 11 til uge 16 2025 og projektet påbegyndes efter planen i uge 18 og forventes, at være færdigt ved udgangen af uge 40. 

Ansøgning fra Slagelse Boligselskab vedhæftes, samt projektforslag.

Retligt grundlag

Lån med pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen efter Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Huslejestigning over 5 % ved forbedringsarbejder skal godkendes af kommunen jf. Almenlejelovens § 10 stk. 2

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede huslejestigning udgør 1.068.492 kr. pr. år. En del af huslejestigningen vil kunne dækkes via øget boligstøtte for de lejere, der er berettiget til boligstøtte og ikke har ramt maksimumbeløbet.

Kommunens medfinansiering til boligsikring udgør 50 % og til boligydelse 25%.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkning

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

 

7. Kommunale almene boliger aflæggelse af anlægsregnskab og godkendelse af lånfinansiering (B)

Beslutning

At 1-3: Indstilles til byrådets godkendelse.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende anlægsregnskab for Plejecenter Qvistgården, nyt tag med 2,8 mio. kr., herunder lånoptagelse af beboernes andel på 2,5 mio. kr.  og anlægsregnskab for Plejecenter Møllebakken, brandsikkerhed med 1,2 mio. kr. Det samlede mindreforbrug tilføres kassen med 1,4 mio. kr.

Indstilling

Chef Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at  Byrådet godkender anlægsregnskab på 2.772.302 kr. for Plejecenter Qvistgården, nyt tag, og at mindreforbrug på 227.698 kr. tilføres kassen.

2. at Byrådet godkender, at beboernes andel på Plejecenter Qvistgården lånefinansieres med et 30 årigt lån på 2.543.030,78 kr. i Kommunekredit.

3. at Byrådet godkender anlægsregnskab på 1.168.544 kr. for Plejecenter Møllebakken, brandsikkerhed og at mindreforbrug på 1.151.456 kr. tilføres kassen. 

 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af mer eller mindreforbrug.

Anlægsprojekt 314 Plejecenter Qvistgården, nyt tag - etape 1 og 2.

Ved budget 2022 fik Kommunale Ejendomme 0,7 mio. kr. til udskiftning af 3 ud af 9 tage på Plejecenter Qvistgården og udskiftningen blev igangsat i august 2023. De resterende 6 tage var ligeledes i dårlig stand og trængte til udskiftning og ved budget 2024 blev der afsat yderligere 2,3 mio. kr. til udskiftning af det resterende tag. Dermed en samlet anlægsbevilling på 3 mio. kr.

Da boligerne er opført som almene ældreboliger efter Almenboligloven skal omkostningen til nyt tag fordeles mellem beboerne for boligerne og kommunen for servicearealerne. Fordelingsnøglen er godkendt til 90/10. 

På beboernes andel kan der ikke løftes moms af og opgøres derfor som et bruttobeløb.

Regnskab for beboernes andel (90 %) (bruttoudgift):

Entreprenør og håndværkerudgifter: 2.397.929,78 kr.
Interne konsulenter: 145.101,00 kr.
Beboernes andel i alt: 2.543.030,78 kr.

Regnskab for kommunens andel (10 %) (nettoudgift):

Entreprenør og håndværkerudgifter:    213.149,30 kr.
Interne konsulenter: 16.122,40 kr.
Den kommunale andel i alt 229.271,70 kr.

Den samlede anlægsudgift udgør 2.772.302,48 kr. og der er afsat en anlægsbevilling på 3 mio. kr., hvorfor der fremkommer et mindreforbrug på 227.698 kr.

Beboernes andel på 2.543.030,78 kan finansieres via et 30 årligt lån i Kommunekredit. Ydelserne på lånet indregnes i huslejen.

Anlægsprojekt 275 Plejecenter Møllebakken, brandsikkerhed.

Brandmyndighederne vurderede, at der var væsentlige mangler ved brandsikkerheden i plejeboligerne på Plejecenter Møllebakken og Slagelse Kommune blev pålagt, at sikre flugtvejene fra boligerne. Byrådet bevilgede på den baggrund en anlægsbevilling på 2.320.000 kr.

Da boligerne er opført som almene ældreboliger efter Almenboligloven skal omkostningen til brandsikkerhed fordeles mellem beboerne for boligerne og kommunen for servicearealerne. Fordelingsnøglen i dette projekt er godkendt til 50/50. 

På beboernes andel kan der ikke løftes moms af og opgøres derfor som et bruttobeløb.

Regnskab for beboernes andel (50 %) (bruttoudgift):

Entreprenør og håndværkerudgifter:   501.237 kr.
Interne konsulenter 70.660 kr.
Eksterne konsulenter 69.180 kr.
Beboernes andel i alt641.076 kr.

Regnskab for kommunens andel (50 %) (nettoudgift):

Entreprenør og håndværkerudgifter:   401.464 kr.
Interne konsulenter 70.660 kr.
Eksterne konsulenter 55.344 kr.
Den kommunale andel i alt 527.468 kr.

Den samlede anlægsudgift udgør 1.168.544 kr. og der er afsat en anlægsbevilling på 2.320.000 kr., hvorfor der fremkommer et mindreforbrug på 1.151.456 kr., der skal tilføres kassen.

Byrådet har den 20. juni 202 godkendt lånoptagelse for beboernes andel og lån bliver hjemtaget i december 2024.

 

Retligt grundlag

Der er i Lånebekendtgørelsen § 2 stk. 1 nr. 12 automatisk låne adgang til Almene ældreboliger. 

Når et anlæg er afsluttet skal der aflægges særskilt anlægsregnskab og anlæg over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet jf. Slagelse Kommunes Kasse og Regnskabsregulativ.

Styrelseslovens § 41, hvoraf det fremgår at optagelse af lån skal godkendes af Byrådet.

Almenlejelovens kapitel 3, om lejefastsættelse og lejereguleringer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2024

2025

2026

2027

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlæg

Kommunale Ejendomme

-1.380,0

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

-2.543,0

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

3.923,0

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

8. Slagelse Kommune – Revideret Ejerstrategi - 2024 til 2028 for SK Forsyning (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse med de faldende bemærkninger fra Klima- og Miljøudvalget.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Den nuværende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, marts 2019” skal revideres inden for en ny byrådsperiode.

Byrådet kan på baggrund af Klima- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, at godkende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning- 2024 til 2028”.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet godkender vedlagte ejerstrategi ” Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S - 2024 til 2028”.

 

Sagens indhold

SK Forsyning er Slagelse Kommunes forsyningsvirksomhed og ejes 100 % af kommunen.

Den nuværende ejerstrategi er fra marts 2019 og skal revurderes mindst en gang inden for hver byrådsperiode. Ejerstrategi ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, marts 2019” er vedlagt som bilag 1.

I ejerstrategien udtrykker byrådet sine forventninger til SK Forsyning. Heri fastlægges også retning og overordnede rammer for, hvordan det løbende samarbejde og opfølgningen på ejernes forventninger skal finde sted.

Samtidig skal ejestrategien give SK Forsyning det bedst mulige grundlag for at være en succesfuld virksomhed inden for de rammerne af strategien.

Strategien skal betragtes som et dynamisk redskab til udvikling af selskabet og skal derfor løbende vurderes og tilpasses den aktuelle udvikling i kommunen og i selskabet.

Siden vedtagelse af den nuværende ejerstrategi har kommunen bl.a. fået vedtaget en ny kernefortælling, udviklingsstrategi, erhvervsstrategi, bæredygtighedsstrategi og kommuneplan.

Herudover er Envafors blevet stiftet i maj 2022. Envafors er et serviceselskab, som ejes ligeligt af SK Forsyning, Sorø Forsyning og NK-Forsyning. Det vil sige, at Envafors løser administrative opgaver som IT, økonomi, HR og kundeservice. Driften håndteres af moderselskabet SK Forsyning.

Fokuspunkter i opdateringen

Med afsæt i den nuværende ejerstrategi og ovenstående er ejerstrategien redigeret, så den strukturmæssigt følger Næstveds Kommunes ejerstrategi.

Udgangspunktet er at SK Forsyning bidrager til at sikre en bæredygtig fremtid såvel miljømæssigt som socialt og økonomisk. Det betyder også at SK Forsyning skal understøtte kommunens politikker, strategier og planer

Strategien sætter rammerne for samarbejdet for bestyrelsens arbejde og samarbejdet mellem SK Forsyning og Slagelse kommune

I strategien skal SK Forsyning

  • vægte forsyningssikkerhed højt og sikre kunderne et højt serviceniveau.
  • have et stærkt fokus på økonomisk ansvarlighed.
  • sikre at takstudviklingen afspejler kommunens visioner og mål inden for miljø- og klimaområdet og sikrer selskabet værdier, således at taksterne så vidt muligt er stabile uden for store udsving fra år til år.
  • have fokus og rapporterer på ESG (Environmental, Social, Governance = Miljø-, social- og virksomhedsledelse).
  • inddrage virksomheder og borgere i udformning og udførelse af planer og større projekter, der har væsentlig indflydelse på deres økonomi og hverdag.
  • have fokus på at levere høj kundeservice igennem anvendelse af nye teknologier med fokus på øget digitalisering.
  • skabe en samlet arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø uanset medarbejdernes faglige baggrund.
  • aktivt arbejde for relevante samarbejder, partnerskaber, konsolidering og fusioner herunder et endnu tættere driftssamarbejde med NK Forsyning, og Sorø Forsyning i regi af Envafors.
    Ejerstrategien ”

Ejerstrategien ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, 2024 til 2028” er vedlagt som bilag 2.

 

Retligt grundlag

Der er ingen lovgivningsmæssige krav til udarbejdelse af en ejerstrategi.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

 Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Strategien skal efter byrådets vedtagelse godkendes på generalforsamlingen i SK Forsyning.

Sagens forløb

04/12/2024 Klima- og Miljøudvalget

At. 1: Indstilles til Byrådets godkendelse idet Klima- og Miljøudvalget samtidig foreslår, at:

 

  • udkast til ”Ejerstrategi for SK Forsyning” drøftes på et fællesmøde den 18. december mellem Økonomiudvalget og SK Forsynings bestyrelse, herunder at denne drøftelse har fokus på 1. ”Godt samarbejde og hvordan intentionerne om størst mulig åbenhed kan opnås mellem SK Forsyning og Slagelse Kommune” og 2.: ”Hvordan kobles vigtige nationale dagsordener med retningen for SK Forsyning”.
  • Eventuelle input fra fællesmødet indarbejdes herefter i udkast til ”Ejerstrategi for SK Forsyning” med henblik på politisk behandling og godkendelse på møder i Klima- og Miljøudvalget den 8. januar 2025, Økonomiudvalget den 20. januar 2025 og endelig Byrådet den 27. januar 2025.

 

 


9. Godkendelse af forslag til Miljøkonsekvensvurdering for højvandsprojekt Område 1 Halsskov (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende, om miljøkonsekvensrapporten for højvandssikring af bydel i Halsskov  kan fremlægges i offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet sender miljøkonsekvensrapport for højvandssikring af Halsskov område 1 i 8 ugers offentlig høring i perioden 20. december 2024 - 14. februar 2025


Sagens indhold

Den 17. april 2024 udarbejdede miljømyndigheden et afgrænsningsnotat som definerede, hvilke emner der som minimum skulle behandles i en miljøkonsekvensrapport om kystbeskyttelsesprojektet for Halskov område 1. Afgrænsningsnotatet ses i bilag 1. Afgrænsningsnotatet er udarbejdet på baggrund af projektet som ses af bilag 2-9.
Miljøkonsekvensrapporten som sendes i høring ses i bilag 10.

Særligt fordi det ikke kunne afvises, at projektet ville påvirke bilag IV arter efter habitatbekendtgørelsen (her markfirben), har det været nødvendigt at udarbejde en miljøkonsekvensrapport jf. bilag 2. En hurtig indgang til det gennemførte arbejde kan fås ved at læse det ikke tekniske resumé på side 5-9.

Miljøkonsekvensrapporten skal fremlægges for offentligheden i mindst 8 uger, hvor der gives mulighed for at komme med bemærkninger til rapporten, og herunder om der er mangler, som yderligere bør undersøges forud for en endelig godkendelse af en miljøkonsekvensrapport og en tilladelse til projektet.

I miljøkonsekvensrapporten er det særligt vurderet om problematikkerne ift. bilag IV-arter (markfirben) og kystbeskyttelsesanlæggets placering på et §3 beskyttet strandengsareal er håndteret uden væsentlige konsekvenser for miljøet.

§3 beskyttelsen af strandeng

Kystbeskyttelsesanlægget vil medføre, at der forsvinder 260 m² beskyttet strandeng eller 9% af det samlede strandengsareal.
Det skyldtes, at Kystbeskyttelsesanlægget lægges på det §3 beskyttede strandeng, der ligger op til haverne til de boliger der beskyttes, samt at der etableres en række overgange for biler og gående, som også omfatter en lille del af den beskyttede strandeng.
I miljøkonsekvensrapporten vurderes tabet af strandeng ikke at stå mål med det alternative tab som lodsejerne ville have med et dige inde i deres haver. Yderligere er der ikke ynglelokaliteter for markfirben på den pågældende strandengs-strækning modsat de områder, der ligger på de private grundarealer. Diget lægges desuden på en meget ringe del af strandengen, hvor der i dag er en trampesti.
Overgangene erstatter adgange, der allerede er på stedet i dag, så der ændre ikke væsentligt på den eksisterende tilstand i forhold til veje over strandengsarealet. 

En væsentlig trussel for strandengsarealet er, at den invasive art rynket rose breder sig.

I miljøkonsekvensrapporten lægges derfor op til en kompenserende indsats i forhold til tabet af strandeng, ved at digelauget, i digets levetid, skal bekæmpe den invasive art rynket rose, på det strandengsareal der er tilbage i området. Indsatsen skal overvåges og evalueres. Problematikken omkring beskyttet strandeng beskrives i rapportens afsnit 9.1 side 68-71.

Bilag IV arter (markfirben)

Der etableres et nyt habitat for markfirben på det rekreative areal midt i området, så den økologiske funktionalitet for markfirben kan opretholdes. Indsatsen beskrives nærmere i MKV afsnit 8.3.3 på side 59-64.

Øvrige emner

Øvrige emner er forholdet til støj, vandområdeplaner, havstrategidirektivet, natura 2000, kumulative påvirkninger samt fravalgte alternativer. Ingen af disse emner vurderes at ændre på den tænkte projektrealisering eller have væsentlige virkninger på miljøet.

Vurdering

Kommunens miljømyndighed vurderer samlet, at den fremlagte rapport er dækkende, og inden for den afgrænsning som miljømyndigheden havde defineret for opgaven. Herunder angiver miljøkonsekvensrapporten også de nødvendige afværgetiltag i projektet.
Praksis på området gør det usikkert om en kompenserende løsning med bekæmpelse af rynket rose som beskrevet, ville kunne holde i en klageinstans. 

Miljøkonsekvensrapporten kan anbefales til offentlig høring.

Retligt grundlag

LBKG 2023-01-03 nr. 4 Miljøvurderingsloven
LBKG 2024-01-18 nr. 73 Kystbeskyttelsesloven

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

  

Tværgående konsekvenser

Slagelse Kommune vil være tilsynsmyndighed på indsats og evaluering af bekæmpelse af Rynket Rose samt etablering af ynglelokaliteter til markfirben, som der lægges op til i miljøkonsekvensvurderingen.

 

Sagens videre forløb

Den offentlige høring billægges et udkast til tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet jf. §3 i lov om kystbeskyttelse og jf. §35 stk. 4 nr. 4 i lov om miljøvurdering.

Når den offentlige høring er gennemført vil eventuelle høringssvar blive gennemgået, og der vil blive udarbejdet en hvidbog, som kan indgå i den videre behandling af sagen.

Hvis sagen forløber planmæssigt offentliggøres den endelige tilladelse i foråret 2025 med en klagefrist på 4 uger.

Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet der tager stilling til, om en eventuel klage over miljøkonsekvensrapporten har opsættende virkning om kommunens vurdering af sagen er korrekt.

Sagens forløb

04/12/2024 Klima- og Miljøudvalget
At. 1 -2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

10. Godkendelse af drikkevandstakster for 2025 for private almene vandværker (B)

Beslutning

Knud Vincents (V) var inhabil og deltog ikke i punktets behandling.

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen
Inhabil: Knud Vincents

Kompetence

 

Byrådet.

Beslutningstema

 

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende eller afvise anlægs- og driftsbidrag (drikkevandstakster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

 

Indstilling

 

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

 

  1. at Byrådet godkender anlægs- og driftsbidrag for Agersø-, Bjergby Mark-, Bisserup-, Boeslunde-, Dalmose-Flakkebjerg, Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup- Vester-, Omø-, Rude-, Stigsnæs Vandindvindings-, Stillinge Strands-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, Rosted og Omegns- og Ørslev vandværker. 

     

  2. at Byrådet ikke godkender forhøjet anlægs- og driftsbidrag for Eggeslevmagle Vandværk.

 

Sagens indhold

 

Almene vandværker skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

  • at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål

    i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.

     

  • at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at borgere behandles lige.

Alle 18 private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2025. 12 private almene vandværker har søgt om takststigninger. De øvrige 6 private almene vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster.

De vandværker, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2025, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandværker, som har sendt uændrede takster for 2025 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 m³ drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 m³/år svarer til vandforbruget i en gennemsnitlig husstand.

For de vandværker, som har søgt om stigende takster, er begrundelsen overvejende udgifter til grundvandsbeskyttelse. For Nordrup-Vester Vandværk er indregnet en målerleje i den faste afgift, som ikke tidligere er indregnet.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

Taksterne for Envafors-SK Vand for 2025 vil blive behandlet separat og vil blive indstillet til politisk behandling på et af de kommende Byrådsmøder. Envafors-SK Vand kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune meget sent på året. Derfor er det ikke muligt at få godkendt deres takster pr. 1. januar. På baggrund af dette er det ikke muligt at godkende Envafors-SK Vands takster samtidig med taksterne for de private almene vandværker.

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2025 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandværkerne.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2023), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandværkerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for de private almene vandværker med undtagelse af forhøjede takster for Eggeslevmagle Vandværk, som må opkræve de tidligere godkendte takster. 

De ansøgte takster for Eggeslevmagle Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da vandværket allerede har opsparet en stor formue til kommende projekter, som endnu ikke er igangsat. Begrundelsen for takststigningen er desuden ikke tilstrækkeligt dokumenteret. De opsparede midler kan anvendes til de foreløbigt planlagte projekter.

 

Retligt grundlag

 

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

 

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

 

Når Byrådet har behandlet sagen, orienterer administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

 

 

Sagens forløb

04/12/2024 Klima- og Miljøudvalget
At. 1 -2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

11. Godkendelse af Rammeaftale Region Sjælland 2025-2026 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget hæfter sig ved, at rammeaftalens fokusområde 1 vil være med til at skabe klarhed over det økonomiske grundlag for underskudsdækning.
 


Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Byrådet


Beslutningstema

De 17 byråd i region Sjælland samt Regionsrådet skal jf. rammeaftalebekendtgørelsen hvert andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen er en lovbestemt politisk aftale mellem de sjællandske kommuner samt Region Sjælland. Rammeaftale 2025-2026 fremsættes med denne sag til Byrådets godkendelse. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social- og undervisningsområde. 


Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri, Chef for Børn og Unge og Chef for Skole og Dagtilbud indstiller, 

1. at Byrådet godkender Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social- og undervisningsområde.


Sagens indhold

I forbindelse med udarbejdelse af den nuværende rammeaftale 2025-2026 er der gennemført en inddragende proces. Der er 31. maj  2024 afholdt Kickoff-møde om rammeaftale 2025-2026 med deltagelse af politikere, handicap- og udsatteråds-repræsentanter, direktører og chefer. På mødet var oplæg og drøftelse af fokusområder for rammeaftale 2025-2026, som tilsvarende også er drøftet på direktør og chefmøde 4. oktober 2024.

For at muliggøre denne inddragende proces har styregruppen besluttet, at Rammeaftale 2025-2026 behandles på møde i styregruppen i oktober og i K17 og KKR i november, og derefter sendes til behandling i kommunerne.

Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen rummer både udvikling (behov for tilbud, faglig udvikling mv.) og styring (kapacitets- og økonomistyring mv.) og herunder et antal fokusområder. 

På baggrund af store udgiftsstigninger i kommunerne er efter bestilling fra KKR Sjælland i 2023 igangsat et udviklingsprogram med fokus på styring af kvalitet, kapacitet og økonomi. Udviklingsprogrammet har følgende tre formål:1) Genetablere et konkurrence baseret marked for køb og salg af specialiserede botilbud på socialområdet, 2) Styrke kvaliteten af borgerindsatsen, og 3) Knække kommunernes stigende udgiftskurver på området.  

Udviklingsprogrammet indgår i rammeaftalens fokusområde 1 og herunder de tre fælleskommunale principper tiltrådt af kommunerne medio 2024. 

KKR har på deres møde den 19. november 2024 anbefalet kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland at tiltræde rammeaftalen. 


Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social - og undervisningsområde

Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på målsætning, formål og indsatsområder, som skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre administrativ og politisk opfølgning. Gennem den førnævnte inddragende proces har der været en generel opbakning til at arbejde videre med de følgende tre fokusområder. Mødedrøftelserne afspejles i fokusområderne og indgår i det videre arbejde. 

Følgende fokusområder foreslås for 2025 og 2026 i Rammeaftale 2025-26: 

1. Rette indsatser og tilbud til borgerne – indhold, kvalitet, tid og pris (jf. udviklingsprogrammet)
Målsætning: Tilbud og indsatser med rette indhold og kvalitet, som leveres til rette tid og til den rette pris. 
Tre overordnede fælleskommunale principper med indsatsområder: 
1) Fælles om kontrakter og takster, 2) Fælles om kvalitet, 3) Fælles om døgn- og botilbud. 

2. Styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet
Målsætning: Vi skal skabe bedre sektorovergange og sammenhængende forløb og indsatser for borgerne - herunder arbejde for større lighed i sundhed for borgere med psykisk sygdom og borgere med handicap.
Målet er bedre sammenhæng og kvalitet i indsats og behandling samt reduktion i konsekvenser af social ulighed, så målgruppen opnår øget velfærd, sundhed og højere levealder. 

3. Øget trivsel blandt børn og unge- styrket forebyggelse og indsats
Målsætning: Vi ønsker at øge trivslen for børn og unge via styrket forebyggelse og indsats, da kommunerne oplever øget mistrivsel hos børn og unge f.eks. med flere henvisninger til psykiatrien, vækst i skolevægring, stigende antal børn og unge med autisme og ADHD. Målet er at styrke børn og unges mentale sundhed og trivsel. 

De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomheds-punkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale (bilag 1).

Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2025-2026 og ligger i fin forlængelse af fokusområderne i rammeaftale 2023-2024.

Behov for tilbud

Der skal i rammeaftalen indgå en beskrivelse af behov for udvikling af indsatser og tilbud, og det skal indgå i beskrivelsen, hvorvidt der er behov for oprettelse af nye tilbud. Beskrivelsen udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud og kommunernes og regionens overvejelser, Socialtilsynets årsrapport samt Socialstyrelsens centrale udmeldinger samt kommunernes og regionens tilbagemeldinger i forhold til disse.

I forhold til behov for tilbud er det generelle billede i kommunerne samt regionen, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel og mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog enkelte områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på - herunder borgere med komplekse udfordringer både på børne-ungeområdet og voksenområdet.

Socialtilsynet anbefaler i sin årsrapport bl.a. fokus på plejefamilier - dette indgår i fokusområde 3. 

Socialstyrelsen har ultimo 2023 udsendt en central udmelding om domfældte udviklingshæmmede. Landets kommuner konkluderer i deres afrapportering bl.a., at det landsdækkende tilbud Kofoedsminde lever op til kvalitetskrav- og kapacitetsbehov samt anbefaler oprettelse af §108 tilbud til målgruppen.

Kommunernes og regionens tilbagemeldinger, Socialtilsynets årsrapport samt afrapportering ift. Socialstyrelsens centrale udmelding indgår som bilag til rammeaftalen.

Kommunernes tilbagemeldinger ift. behov for tilbud indgår i det videre arbejde med rammeaftale 2025-26, og herunder i arbejdet med rammeaftalens fokusområder sammen med Socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens centrale udmelding. 

Styring
Rammeaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af rammeaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Der anbefales anvendelse af de nationale standardkontrakter på børne- og voksenområdet ift. køb og salg både indenfor og udenfor regionen samt ift. køb hos private.

Takstanbefaling 2025-2026:
Rammeaftalerne har siden 2012 rummet en takstanbefaling, og styregruppen for rammeaftale Sjælland foreslår følgende takstanbefaling for 2025-2026:
Alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private. 

I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status ift. børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud, den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner samt regionen. 

Rammeaftalen sætter overordnet retning og ramme for arbejdet. I forlængelse af rammeaftalen udarbejdes en implementeringsplan, og efter rammeaftalens godkendelse igangsættes arbejdet med den konkrete udmøntning af fokusområderne og herunder initiativer. Der planlægges afholdt politiske og administrative temamøder primo 2025.

Rammeaftalen for 2025-2026 består af et kort politisk hoveddokument med fokusområder (bilag 1). Herudover indgår i rammeaftalen en række bilag som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder hovedbilag og takstaftale (Bilag til rammeaftale 2025-2026)

 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

03/12/2024 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse
04/12/2024 Socialudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.


12. Rammeaftale for drift og kulturelle aktiviteter med Trelleborg 2025- 2027 (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Byrådet. 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte rammeaftale for drift og aktiviteter med Trelleborg 2025-2027. 

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om den kommende aftale. 

 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 

1. at Byrådet godkender rammeaftale for drift og aktiviteter med Trelleborg

2. at Byrådet godkender formulering om, at Trelleborg forpligter sig til at give en økonomisk redegørelse, der kan dokumentere anvendelsen af det kommunale tilskud. 

 

Sagens indhold

I foråret 2024 har der været proces omkring nye aftale med de 4 kulturinstitutioner under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Nye 3-årige aftaler for 2025-2027 for Musikhuset, Kongegaarden og Guldagergaard blev godkendt af Byrådet d. 24. juni 2024. Trelleborgs aftale har afventet endelig afklaring og præcisering på en række forhold vedr. matrikler, bygninger og ejerforhold, som nu er faldet på plads og aftalen forelægges til Byrådets beslutning 

Tilsvarende de 3 andre allerede godkendte aftaler med Musikhuset, Kongegaarden og Guldagergaard, rummer forelagte aftale med Trelleborg også de fælles justeringer og fokusområder. Særskilte justeringer ift. Trelleborg præciseres i det nedenstående. 

Nærværende sag omhandler rammeaftalen for drift og aktiviteter med Trelleborg 2025-2027.  

Ny rammeaftale for drift og aktiviteter med Trelleborg, se bilag 1. 

Primære justeringer udgøres af:

Opsigelsesvarsler

Der er i de nuværende aftaler indført 6 måneders opsigelsesvarsel med Guldagergaard, Kongegaarden og Slagelse Musikhus samt et 1-årigt opsigelsesvarsel med Trelleborg.
Disse opsigelsesvarsler kan om nødvendigt anvendes, hvis der måtte opstå et politisk ønske eller behov herfor. 

Mere fokus på kerneopgaver

I den løbende dialog med kulturinstitutionerne er det blevet italesat fra kulturinstitutionernes side, at der et ønske om, at deres kerneopgaver træder tydeligere frem i aftalerne. På baggrund af blandt andet temamøde om kultur i Slagelse Kommune mellem Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i januar 2024, samt dialogmøder med kulturinstitutionerne er der fra administrationens side udarbejdet ramme for beskrivelser som peger ind i dette fokus. Dette har de fire kulturinstitutioner arbejdet ind i aftaleprocessen og det fremgår således af de kommende, respektive aftaler. Derudover er der indskrevet en gensidighed på dele af aftaleindholdet, hvor Slagelse Kommune ind i aftalerne bl.a. forpligter sig til yderligere aktiv brug af kulturinstitutionerne i branding mv.

I de nye aftaler skrives det tydeligere frem, at Slagelse Kommune er opmærksom på, at kulturinstitutionerne først og fremmest skal varetage deres kerneopgaver med fokus på deres særegne kulturelle aktiviteter, men også at kultur som tilgang kan spille ind i flere og tværgående dagsordner.

Her forventes det, at Trelleborg bidrager, hvor det er relevant og meningsfuldt for Trelleborg, for det samlede kulturliv og i sammenhæng med kerneopgaver og -aktiviteter samt de ressourcer som Trelleborg har til rådighed. Den nye vinkling af aftalerne er blevet positivt modtaget af alle fire kulturinstitutioner. 

En ny tilføjelse er den fælles opmærksomhed fra Slagelse Kommune og kulturinstitutionerne omkring følgende overskrifter:

• Kultur som økonomisk driver
• Kultur og Sundhed
• Kultur og Uddannelse 
• Kultur og bæredygtighed
• Kultur i land- og byudvikling 
• Kulturturisme

7. marts 2024 drøftede Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget udkast til aftalerne, som også blev forelagt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i en samtidig orienteringssag. Udvalgets perspektiver og bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i det endelige udkast til aftale, bl.a. større tydelighed på Erhvervsstrategien. Derudover er det også yderligere beskrevet, at kulturinstitutionerne skal have fokus på Kulturens Analyseinstituts analyseresultater til at udvikle egen institution og til at løfte resultaterne ind i det brede kulturfelt i Slagelse Kommune. 

Aftalernes varighed:

Tilsvarende de nye aftaler indgået med Musikhuset, Kongegaarden og Guldagergaard, anbefaler administrationen, at Trelleborgs kommende aftale, bliver af treårig varighed for at give kulturinstitutionen en økonomisk og juridisk ramme, som skaber sikkerhed og mulighed for langsigtet, strategisk planlægning for de kulturelle aktiviteter og deres samlede virke og udvikling. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget gav også en positiv tilkendegivelse omkring den treårige varighed ved drøftelsespunktet 7. marts 2024. 

 

Økonomi

I 2024 udgør tilskuddet til Trelleborg 2.851.877 kr.  Aftalen PL-reguleres årligt jf. KL's pris- og lønfremskrivning. 

Gældende for de øvrige aftaler er, at de årligt er blevet PL-reguleret. Dette betyder, at tilskudsstørrelsen er steget pga. næsten kun positive PL-reguleringer over de foregående år.

TrelleborgPL-fremskrivning
20212.489.794- 0,986 % (negativ PL-regulering)
20222.609.0554,79%
20232.730.8984,67%
20242.851.8774,43%

 

Årsregnskab:

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget ønskede på udvalgsmødet 7. marts 2024 pkt. 10 under drøftelse af kommende aftaler med kulturinstitutionerne at se kulturinstitutionernes regnskaber for 2023 tidligere på året end 1. juli, som er skrevet ind i nuværende aftale. Dette ønske er vanskeligt at imødekomme, da både Slagelse Musikhus og Guldagergaard er erhvervsdrivende fonde, der skal indsende deres regnskaber til Erhvervsstyrelsen senest 1. juli. Derfor er den nuværende tidsfrist for indsendelse af årsregnskaber til Slagelse Kommune i aftalerne 1. juli på tværs af de fire kulturinstitutioner.

Administrationen vurderer, at de indbyggede opsigelsesvarsler kan give mulighed for ændringer i aftalerne om nødvendigt ved politisk beslutning.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges hvert år årsregnskaberne fra kulturinstitutionerne i en orienteringssag ultimo 3. kvartal. 

Det kommunale tilskud og regnskab

I de nuværende aftaler med kulturinstitutionerne, som løber til og med 2024, er der indskrevet, at skal indsendes et særskilt regnskab, som kan godtgøre anvendelse af det kommunale tilskud til de faktiske, aftalte aktiviteter. 

Denne formulering kan være udfordrende for kulturinstitutionerne, idet det kan være vanskeligt at definere ned på enkeltpost niveau fx lønkroner eller forbrugsudgifter i forbindelse med kulturel aktivitet. I forbindelse med forårets proces har administrationen undersøgt praksis i sammenlignelige kommuner. På den baggrund og efter dialog med Slagelse kommunes interne revision fremgår af den kommende aftale med Trelleborg: "Derudover forpligter Trelleborg sig til at levere en økonomisk redegørelse til Slagelse Kommune, der kan dokumentere anvendelsen af det kommunale tilskud". Dette tilsvarende godkendt formulering i aftalerne med hhv. Guldagergaard, Kongegaarden og Musikhuset.

I udkast til ny rammeaftale med Trelleborg fortsættes fra nuværende rammeaftale formuleringen om, at: "Op til 4 % af det årlige driftsbudget for Trelleborg Museum kan anvendes til administrativt overhead til Nationalmuseet for varetagelse af økonomiske og personaleadministrative opgaver."

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Da aftalerne ikke er over tre år, skal Ankestyrelsen ikke godkende aftalerne efter lånebekendtgørelsen § 13

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Rammeaftale for drift og aktiviteter, 2025-2027 Trelleborg udgør årligt 2.851.877 kr. (2024-tal). Aftalen PL-reguleres årligt jf. KL's pris- og lønfremskrivning. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

 

 

Sagens forløb

05/12/2024 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Orientering givet.
05/12/2024 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
At. 1 og 2. Indstilles til Byrådets godkendelse.

13. Ny organisering af Slagelse Dagpleje (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte den fremtidige organisering af Slagelse Dagpleje.

Baggrunden er dels en beslutning fra budget 2023 og overslagsårene, hvor dagplejen som virksomhed blev nedlagt, og der skulle ske en udlægning af dagplejen til daginstitutionerne, dels at Børne- og Ungeudvalget på møde den 5/11-24 ønskede yderligere belyst muligheden for at reetablere dagplejen som selvstændig virksomhed.

Beslutningsoplægget indeholder to handlemuligheder:

  • Mulighed A, der jf. budgetaftale 2023 beskriver en decentralisering af ledelsen til fire dagtilbud fordelt geografisk i Slagelse Kommune.
  • Mulighed B, der belyser muligheden for at reetablere Slagelse Dagpleje, som en selvstændig virksomhed med egen leder, eget LokalMED og egen bestyrelse inden for rammerne af budget 2023

Hvis Børne- og Ungeudvalget vælger mulighed A, skal sagen ikke videre til Byrådet. Hvis Børne- og Ungeudvalget vælger mulighed B, skal sagen videre til Økonomiudvalg og Byråd, da det vil være en ændring af budgetbeslutningen fra oktober 2022.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget enten beslutter handlemulighed A, hvor dagplejens organisering og ledelse decentraliseres til fire dagtilbud geografisk fordelt i kommunen, eller at Børne- og Ungeudvalget beslutter handlemulighed B, hvor dagplejen reetableres som selvstændig virksomhed med egen leder, eget LokalMED og egen bestyrelse, og derefter videresender sagen til Byrådets godkendelse.

 

Sagens indhold

Som udløber af budgetaftalen for 2023 og overslagsårene, der blev vedtaget af Byrådet den 10. oktober 2022, blev Slagelse Dagpleje pr. 1/1-23 nedlagt som selvstændig virksomhed med henblik på at ledelsen skulle deles ud til et antal dagtilbud geografisk fordelt i kommunen. En styregruppe blev nedsat for at udarbejde forskellige forslag til denne omorganisering. Forslaget skulle samtidig indeholde modeller for gæsteplaceringer, samt brobygningsaktiviteter mellem dagpleje / vuggestue / børnehave. Indtil den endelige afklaring af Slagelse Dagplejes organisering foreligger, har dagplejen en midlertidig ledelse og organisering, der svarer til Slagelse Dagpleje som en selvstændig virksomhed.

Børne- og Ungeudvalget drøftede under dagsordenpunkt nr. 7 den 5. november 2024 styregruppens oplæg til den fremtidige organisering. Oplægget udgør handlemulighed A nedenfor.

Som en udløber af drøftelserne ønskede Børne- og Ungeudvalget, at oplægget blev suppleret med en belysning af, hvordan Slagelse Dagpleje kan reetableres som en selvstændig virksomhed.

Oplægget udgør handlemulighed B nedenfor.

Oplægget holder sig inden for det vedtagne budget for 2023 og overslagsårene. Oplægget fastholder det videre arbejde med gæsteplaceringer af børnene ved fravær, jf. sag nr. 7 på Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. november 2024. 

 

Handlemulighed A:

Decentralisering af dagplejens ledelse til fire dagtilbud geografisk fordelt i kommunen.

Dagplejen ledes af fire områdeansvarlige, der varetager ledelsen af en række dagplejere i et geografisk afgrænset område. De fire områdeansvarlige dækker henholdsvis Korsør, Skælskør og to områder i Slagelse med nærmeste opland. Med i dag 83 dagplejere i hele kommunen vil det betyde ledelse af omkring 20 dagplejere for hver områdeansvarlig. Ud over at få ledelsesansvar for dagplejerne i området har den ansvarlige også ledelsen af daginstitutionen.

Bestyrelsen i hver af de fire daginstitutioner udvides med to pladser til områdets dagplejeforældre. Ligeledes skal der vælges 2 suppleanter. Beslutninger, der alene vedrører dagplejen, træffes af forældrerepræsentanter fra dagplejen, og tilsvarende træffes beslutninger, der alene vedrører dagtilbuddet af forældrerepræsentanter derfra. (jf. Dagtilbudsloven § 14, stk. 4)

Medarbejderne har formel indflydelse dels via det lokale MED udvalg (LokalMED), dels via arbejdsmiljøarbejdet. Til hver områdeansvarliges bestyrelse reserveres en fast plads til områdets dagplejere i institutionens bestyrelse. Ligeledes har dagplejerne en fast plads i institutionens LokalMED. Endelig har dagplejerne en fast plads i arbejdsmiljøgruppen, som så vil bestå af lederen, en medarbejderrepræsentant for institutionen og en medarbejderrepræsentant fra dagplejen.

Dagplejepædagogerne betragtes som ansatte i institutionen og er dermed sikret indflydelse på linje med institutionens øvrige medarbejdere.

Der er i dag fem dagplejepædagoger ansat centralt i Slagelse. Fire årsværk fordeles ud til ansættelse hos hver områdeansvarlige til at bistå denne med tilsyn, tildeling af dagplejer og pædagogisk udvikling, mens den sidste pædagog fastholder en central placering med den opgave at godkende og føre tilsyn med de private pasningsordninger og hjemmepassede børn.

 

Handlemulighed B:

Reetablering af Slagelse Dagpleje som selvstændig virksomhed med egen bestyrelse, eget LokalMED og egen leder.

Denne handlemulighed svarer til organiseringen fra før 1/1-23. Dagplejen reetableres som selvstændig virksomhed, der rummer alle dagplejere i hele kommunen, samt tilsynet og vejledningen i form af centralt placerede dagplejepædagoger. Ligeledes ligger godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger og hjemmepassede børn i virksomheden.

Der ansættes en leder for dagplejen, der som ansvarlig leder indgår i gruppen af dagtilbudsledere under Chefen for Skole og Dagtilbud.

Der etableres en forældrebestyrelse for dagplejen, som løbende samarbejder med dagplejens ledelse og fastlægger principper for dagplejens virksomhed.

For at ligge inden for rammerne af budget 2023 og overslagsårene kan lederstillingen finansieres ved at reducere i antallet af dagplejepædagoger.

En reduktion i antallet af dagplejepædagoger vil betyde mindre vejledning og kontakt til dagplejerne end tilfældet er i dag. Vælges handlemulighed B vil dette dog kunne opvejes af:

  • En overflytning af en væsentlig del af dagplejens administrative opgaver til Afdeling for skole, dagtilbud og PPR
  • Et samarbejde om det formelle tilsyn (KIDS) med Afdelingen for Skole, Dagtilbud og PPR
  • En tydelig pædagogisk faglig profil på den nye lederstilling.
  • Endelig er det værd at huske, at der over to år er sket en reduktion i antallet af dagplejere på ca. 20% på grund af den faldende efterspørgsel

Hvis den pædagogisk faglige profil prioriteres i lederstillingen vil dagplejepædagogerne i fællesskab med den nye leder have den pædagogiske vejledning, kompetenceudvikling, godkendelse af pladser og fordelingen af børn sammen med pladsanvisningen. Det vil efter administrationens vurdering kunne afstedkomme:

  • Fokus på en øget udvikling af dagplejen
  • Nærværende ledelse tæt på dagplejerne og pædagogerne
  • Fortsættelse af styregruppens arbejde med at skabe øget brobygning, kvalitet i legestuerne og fleksibel gæsteplads ordning jf. handlemulighed A
  • Mulighed for en fokuseret indsats for at gøre dagplejen til en attraktiv arbejdsplads i en periode, hvor mange dagplejere må forventes at gå på pension og nye skal rekrutteres
  • Mulighed for at en samlet dagpleje kan fungere som et selvstændigt alternativ for forældrene, og samtidig være en institution integreret i det samlede 0 til 6 års område

Da dagplejen er vippeafregnet i forhold til antal indmeldte børn, giver ændringer i antallet af dagplejere ingen muligheder for finansiering af de centrale funktioner i dagplejen.

Hvis antallet af dagplejepædagoger reduceres med to årsværk, kan lederstillingen finansieres og samtidig kan antallet af gæstepladser i vuggestuerne øges. Endelig vil der også være et råderum til at øge bevillingen til de fælles aktiviteter i legestuerne.

---

Styregruppen bag handlemulighed A har den 22. november 2024 kvalificeret administrationens forslag til handlemulighed B. Styregruppen vurderer at dens arbejde kan bruges i handlemulighed B også. Styregruppen foreslår derudover, at den fortsætter som en faglig sparringsgruppe for den nye ledelse og administrationen, hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter handlemulighed B.

---

På det ordinære møde i Slagelse Dagplejes midlertidige bestyrelse den 11. november 2024 blev dagsordenpunktet og protokolleringen fra Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. november 2024 drøftet. Forældrerepræsentanterne gav alle udtryk for, at en samlet, selvstændig dagpleje i deres optik er den bedste organisering for at sikre en sammenhængende dagpleje og fleksible muligheder i forhold til gæstepladser og brobygning, samt sammenhæng med det øvrige børne- og ungeområde.

 

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven §14 om fælles ledelse af daginstitution og dagpleje, samt § 21, hvor det blandt andet fremgår, at dagtilbud kan etableres som dagpleje i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Handlemulighed A kan gennemføres uden personalemæssige ændringer i dagplejen.

Handlemulighed B kan gennemføres ved at reducere dagplejepædagogerne med 2 årsværk, samt en overflytning af administrative opgaver til sekretariatet i Afdeling for skole, dagtilbud og PPR uden samtidig at flytte budget fra dagplejen. Reduktionen i antallet af dagplejepædagoger kan gennemføres ved naturlig afgang.

Ved den kommende budgetopfølgning fremlægger administrationen et overblik over den nuværende tildelingsmodel, vippeafregning og så de faktuelle udgifter til dagplejelønninger, da Slagelse Dagpleje er udfordret på dette. Vippeafregningens udfordringer er holdt ude af ovenstående finansiering af handlemulighederne, da vippeafregningen er direkte koblet sammen med antallet af børn i dagplejen og derfor ikke vedrører fællesudgifterne til ledelse, dagplejepædagoger mv.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter handlemulighed B, overgår sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens forløb

03/12/2024 Børne- og Ungeudvalget

At 1: Handlemulighed B indstilles til Byrådets godkendelse

Børne- og Ungeudvalget ønsker at styregruppens anbefalinger med at skabe øget brobygning, kvalitet i legestuerne og fleksibel gæsteplads ordning fastholdes.


14. Ansøgning om tilskud til afvikling af aktiviteter i Harald Blåtands Laug (B)

Beslutning

Knud Vincents (V) og Lis Tribler (A) var inhabile og deltog ikke i punktets behandling.

At 1: Godkendt.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen
Inhabil: Knud Vincents, Lis Tribler

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget præsenteres for ansøgning fra foreningen Harald Blåtands Laug, som søger om et årligt tilskud til udvalgte aktiviteter på 20.000 kr. i 3 år. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget tildeler Harald Blåtands Laug et årligt tilskud til udvalgte aktiviteter på 20.000 kr. i 3 år.  

 

Sagens indhold

Foreningen Harald Blåtands Laug blev grundlagt i 2014. Foreningen ønsker at fremme positiv opmærksomhed og turismeinteresse på Vestsjælland ved primært at bruge vikingeborgen Trelleborg som ståsted og inspiration for laugets formål. Ifølge vedtægterne ønsker Harald Blåtands Laug således at understøtte Vestsjællands kulturelle identitet, branding af Slagelse Kommune og Vestsjælland generelt.

Harald Blåtands Laug har i deres henvendelse til kommunen ytret ønske om at udvikle tre aktiviteter. Lauget vil gerne: 

  • Udvikle sit allerede igangværende ungdomsudvekslingsprogram mellem Slagelse Kommune og Waterford City Council, Irland samt samarbejde med den irske ambassade.
  • Udvikle sit samarbejde med Greater Copenhagen Goodwill Ambassadors.
  • Støtte formidlingen af kendskabet til "Den Genskabte Borg".

Harald Blåtands Laug har formidlet udveksling af gymnasieelever fra Slagelse Kommune og Waterford, Iralnd igennem 2 år og har senest i september 2024 haft en irsk delegation på besøg, hvor kommunaldirektøren og viceborgmesteren holdte et oplæg om Slagelse Kommune. Hensigten med udvekslingsprogrammet er at give en introduktion til landets kultur og ikke mindst til formidlingen af vikingetiden lokalt og nationalt. Waterford er kendt som et centralt område i Irland i vikingernes historie.

Harald Blåtands Laug vil invitere bestående netværk, organisationer og institutioner til at indgå i en støttegruppe bag folkegaven til Ny Trelleborg. Man vil indsamle midler til dækning af den bro, der skal gå over voldgraven til det nye udsnit af Ny Trelleborg.

Det vurderes, at de aktiviteter, som der ønskes støtte til har en kommunal interesse, da Slagelse Kommune har en interesse i at indgå i et samarbejde omkring at få gjort Trelleborg og Vestsjælland så attraktiv og kendt som muligt for derved at tiltrække turister og erhverv. Mange af de besøgende, som Harald Blåtands Laug har bragt til kommunen har haft den effekt, at de automatisk har besøgt Trelleborg og fået en god oplevelse af Sjælland uden for hovedstadsområdet. Slagelse Kommune kan derfor opleve en nytteværdi, som vil være til gavn for kommunens kultur- og erhvervsliv samt medføre eksponering af kommunen nationalt og internationalt med henblik på at fremme turisme og tiltrækning af erhvervsliv.  

Ansøgningen fra Harald Blåtands Laug er vedlagt som bilag 1.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

  • Godkende et årligt tilskud på 20.000 kr. i 3 år
  • Give et årligt tilskud på 20.000 kr. i 1-2 år
  • Give et andet beløb i årligt tilskud
  • Ikke give et tilskud

 

Retligt grundlag

Der findes ikke hjemmel i den skrevne lovgivning, som regulerer støtte til en forening, som ikke er folkeoplysende. Hjemlen skal derfor findes i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler, som bestemmer, at en kommune kan støtte lovlige kommunale forhold, så længe de har en kommunal interessemæssig tilknytning til kommunen.

En kommune kan og må gøre reklame for sig selv over for egne borgere og over for omverdenen. Formålet med denne reklame er at tiltrække nye tilflyttere, nye virksomheder og turister. Dette kan ske i samvirke med forskellige aktører f.eks. foreninger eller erhvervs-, turist- og naturorganisationer. Reklame for kommunen skal afspejle lokale fællesbehov og ikke enkelte virksomheders eller personers individuelle behov. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De 20.000 kr. kan finansieres af Økonomiudvalgets pulje for 2025, 2026 og 2027.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

15. Implementering af fælleskommunale principper (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

 

Beslutningstema

I denne sag orienteres der om implementeringsstrategi for de fælleskommunale principper på de specialiserede områder. I sagen afrapporteres der på de 17 kommuners behandling af principperne. Orienteringen gives på baggrund af et iværksat arbejde i regi KKR for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt socialområde i et tæt og forpligtende samarbejde kommunerne imellem og sammen med Region Sjælland. Byrådet behandlede og godkendte de fælleskommunale principper på byrådsmødet den 26. august 2024.

Alle 17 kommuner i KKR Sjælland har godkendt principperne. Med denne sag orienteres Byrådet nu om, hvordan principperne planlægges realiseret.

På den baggrund orienteres Børne- Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om  implementeringsstrategien 2024-2026 for de tre fælleskommunale principper på det specialiserede socialområde.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Børne- Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager sagen til orientering.

 

Sagens indhold

I de seneste år har der været store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, som har udfordret kommunerne i forhold til at sikre den rette hjælp og støtte til alle, ligesom det har vanskeliggjort kommunernes udgiftsprioriteringer på de øvrige velfærdsområder. 

For at imødegå udfordringerne på det specialiserede socialområde besluttede KKR Sjælland på mødet den 26. april 2023 at iværksætte et arbejde med fokus på at: 

• Styrke det kommunale samarbejde i forhold til køb hos private leverandører
• Styrke det kommunale og regionale samarbejde om tilbud – f.eks. i forhold til små målgrupper

Der blev nedsat en hurtigarbejdende udviklingsgruppe bestående af formanden for styregruppen for rammeaftalen, to direktører fra henholdsvis Køge og Vordingborg kommuner samt en handicap- og psykiatrichef fra Slagelse. Udviklingsgruppen fik tildelt ansvar for en udviklings- og forandringsproces, der skulle forsøge at løse kommunernes udfordringer på det specialiserede socialområde. Resultatet af Udviklingsgruppens arbejde er tre fælleskommunale principper, som KKR Sjælland godkendte den 19. juli 2024 og sendte til videre behandling og godkendelse i regionens 17 byråd. 

Byrådet i Slagelse Kommune godkendte principperne på mødet den 26. august 2024. Alle regionens øvrige byråd har ligeledes godkendt principperne. De fleste kommuner har godkendt uden bemærkninger. Der var fire kommuner (Roskilde, Guldborgsund, Sorø og Ringsted), der havde bemærkninger i forbindelse med godkendelsen. Bemærkningerne fremgår af bilag 1.  

Udviklingsprogrammet og principperne indgår som en del af den kommende rammeaftale, og der arbejdes med en implementeringsstrategi, hvori der indgår en prioritering af arbejdet. Strategien, vil løbende blive opdateret.

Fra principper til handling

Efter godkendelse af de tre fælleskommunale principper har Udviklingsgruppen udarbejdet en implementeringsstrategi, der viser sammenhængen mellem mål, aktiviteter, tid og ressourcer. Implementeringsstrategien er vedlagt som bilag 2.

Udviklingsgruppen skønner, at alle elementer i implementeringsstrategien har betydning for en succesfuld implementering af de tre fælleskommunale principper, og dermed for realiseringen af Udviklingsprogrammets formål.

I det følgende vil elementerne i strategien kort blive præsenteret:

Formål: Strategiens formål viser, hvad det er, at Udviklingsgruppen vil opnå ved gennemførelsen af udviklingsprogrammet.

Mål: Udvælgelse af indikatorer, som skal vise, om de iværksatte aktiviteter har den forventede effekt i forhold til Udviklingsprogrammets formål. I første kvartal 2025 forventes iværksat en proces med udvælgelse af indikatorer til måling af udviklingsprogrammets progression samt udarbejdelse af en baseline til en årlig opgørelse.

Principperne: Udgør det fundament, som udviklingsgruppen antager vil få en afgørende positiv effekt på Udviklingsprogrammets formål og mål.

Nøgleaktiviteter: Oplistning af de aktiviteter, som udviklingsgruppen skønner som nødvendige for at kunne realisere udviklingsprogrammets formål. Det drejer sig bl.a. om aktiviteter som organisationsudvikling, digital implementeringsplan, program indeholdende indsatsområder til gennemførelse i 2025-2026 m.m.    

Ressourcer: Udviklingsprogrammet er omfangsrigt og indeholder mange indsatser til både udvikling og implementering. K17 og KKR Sjælland har derfor afsat ressourcer til en ekstra medarbejder i Sekretariatet for Rammeaftalen til udvikling, iværksættelse og gennemførelse af programmet. Desuden er der afsat ressourcer til et månedligt møde mellem tre direktører og en chef i udviklingsgruppen for Rammeaftale Sjælland.

I den videre proces må hver kommune forvente at skulle afsætte medarbejdertid til implementering af principperne i egen organisation. Herudover kan der opstå behov for ekstra ressourcer i forbindelse med en indsats, hvor det fx er nødvendigt med køb af specialistviden, et digitalt værktøj eller lignende. I de tilfælde vil KKR Sjælland, de kommunale fagudvalg og Kommunalbestyrelser blive forlagt en sag med henblik på beslutning.

Tidsplan: Af den overordnede tidsplan fremgår, hvornår Udviklingsgruppen forventer at gennemføre og afslutte en nøgleaktivitet. I implementeringsstrategien indgår der også et forslag til prioritering af princippernes indsatsområder (bilag 2, s. 3-4). Prioriteringerne er foretaget af direktører og chefer fra hhv. voksen-, unge- og børneområdet på et halvdagsseminar i Rammeaftale Sjælland den 4. oktober 2024.  

På baggrund af implementeringsstrategien vil der i starten af 2025 blive udarbejdet en dynamisk og detaljeret implementeringsplan, der indeholder overblik over iværksatte initiativer under hvert indsatsområde samt deadlines og ressourceforbrug.

KKR har på deres møde den 19. november 2024 tiltrådt indstillingen, og anmodet om at få en status for initiativerne om et års tid.

Retligt grundlag

Lovgrundlaget indeholder Servicelovens bestemmelser og bestemmelserne i Barnets Lov. 

Rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Som det fremgår af sagsfremstillingen, skal indsatserne
medvirke til et fagligt og økonomisk bæredygtigt socialområde, og vil derfor over tid bidrage hertil.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.  

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

03/12/2024 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Taget til orientering
04/12/2024 Socialudvalget

At 1: Taget til orientering.



16. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Intet at bemærke.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

 

17. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer blev givet:

Borgmesteren:

  • Undervisningsministers svar på gymnasier.

Administrationen:

  • Projektforslag og tidsplan for Den genskabte Borg, Trelleborg
  • Beredskab
  • Henvendelse til Ankestyrelsen
  • Projektleder til Kruusesminde 
  • Status på samarbejde om Slagelse som uddannelsesby


Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

18. Lukket: Salg af byggegrund i Vemmelev (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
19. Lukket: Salg af boligareal i Skælskør (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
20. Lukket: Videresalg af ubebygget erhvervsareal i Vemmelev (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

21. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jane Dahl, Henrik Brodersen

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender referatet