Senior- og Omsorgsudvalget – Referat – 5. februar 2026


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget

Beslutningstema

Senior- og Omsorgsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget godkender dagsordenen.

2. Kompetenceplan 2026-2029 (B)

Beslutning

At 1: Drøftet

At 2: Indstilles til byrådets godkendelse



Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

De stående udvalg og Økonomiudvalget skal drøfte udkast til ny kompetenceplan og indstille eventuelle justeringer til byrådet. Udvalgenes indstillinger indarbejdes i en fælles sag til Byrådet. Kompetenceplanen supplerer styrelsesvedtægten ved at fastlægge, hvordan Byrådet delegerer beslutningskompetence til udvalg og administration.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget drøfter udkast til kompetenceplan for udvalgets område. 

2. at Byrådet godkender kompetenceplan 2026-2029.


Sagens indhold

Baggrund
Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens opgaver og kan i princippet træffe afgørelse i enhver sag, der vedrører kommunen. I praksis vil mange beslutninger være delegeret til udvalgene eller til administrationen.

Styrelsesvedtægten fastlægger den politiske organisering, udvalgsstruktur og de overordnede rammer for opgave- og ansvarsfordeling. Kompetenceplanen skal sammenholdt med styrelsesvedtægten ses som et samlet udtryk for delegationerne af beslutningskompetence i kommunen og forholder sig også til, hvilke niveauer der skal orienteres om en beslutning.

Erfaringsmæssigt kan der opstå sager, som ikke er beskrevet i kompetenceplanen. I de tilfælde bliver det med udgangspunkt i lovgivningen og sagernes karakter vurderet, om sagerne skal behandles administrativt eller politisk. Skal sagerne behandles politisk vil kompetencen ligge i Byrådet ud fra devisen, at kompetencen ikke er delegeret til et udvalg/administrationen.

Kompetenceplanen er udformet på baggrund af den praksis, som har fundet sted den seneste valgperiode, samt anbefalinger til ændringer af praksis med henblik på at ensarte kompetencefordelingen på tværs af politisk og administrativt niveau.

Som udgangspunkt bliver styrelsesvedtægt og kompetenceplan opdateret og forelagt udvalgene og godkendt i byrådet ved opstart af en ny byrådsperiode.

Når kompetenceplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, bortfalder alle delegationer, der ikke følger af kompetenceplanen og principperne herfor.

 

Metode og principper for ny kompetenceplan
I løbet af 2025 har administrationen gennemført en omfattende revision og forenkling af kompetenceplanen på tværs af alle fagområder. Arbejdet har haft til formål at skabe en mere overskuelig og ensartet kompetenceplan.

Revisionen har taget udgangspunkt i gældende lovgivning og kommende reformer, den nye styrelsesvedtægt samt praksis på de enkelte fagområder. Derudover har arbejdet med frisættelse og helhedstænkning betydning for udvikling af organisationen, hvilket også afspejles i revisionen af kompetenceplanen. 

Kompetenceplanen er udarbejdet efter følgende principper:

  • Styrelsesvedtægten er hoveddokumentet for fordeling af udvalgenes opgaver og ansvarsområder.
  • Byrådet har som udgangspunkt beslutningskompetence til kommunens politikker og strategier, takster samt fastsættelse af serviceniveau, medmindre andet er angivet i kompetenceplanen. 
  • Alle borgerrettede myndighedsopgaver under de stående udvalgs områder, daglig drift og administration af lovgivning inden for udvalgenes områder er som udgangspunkt delegeret til administrationen, medmindre andet er angivet i kompetenceplanen. 
  • Hvis et udvalg ønsker at beholde beslutningskompetencen for en konkret borgerrettet myndighedsopgave, skal det derfor fremgå af kompetenceplanen. Det samme gælder, hvis der findes opgaver, som lovgivningen kræver, at Byrådet selv træffer beslutning om.
  • Selvom der er udarbejdet en kompetenceplan, skal administrationen fra sag til sag vurdere, om sagen har et sådant politisk indhold, at den bør indbringes til politisk behandling. Kompetenceplanen påvirker ikke byrådsmedlemmernes rettigheder i forhold til initiativret og standsningsret.

Udvalgets behandling skal sikre, at kompetenceplanen er dækkende for udvalgets område. Udvalget skal i den forbindelse tage stilling til:

  • eventuelle politiske ønsker om undtagelser, samt
  • behov for orientering af udvalget i bestemte sagstyper.

 

Følgende bilag er vedlagt sagen:

  • Bilag 1A: Forside til samlet kompetenceplan 2026-2029
  • Bilag 1B: Forslag til kompetenceplan 2026-2029 (Senior- og Omsorgsudvalget)
  • Bilag 2: Slagelse Kommunes Styrelsesvedtægt 2026-2029
  • Bilag 3: Kompetenceplan 2022-2025
  • Bilag 4: Hvad er en kompetenceplan?

 

Særlige bemærkninger til Senior- og Omsorgsudvalget

Eksempler på borgerrettede myndighedsopgaver under udvalgets område er fx:

  • Plejecentervisitation
    Ved visitation til plejecenter skal der foretages en helhedsorienteret, individuel vurdering af, om borgeren opfylder betingelserne for at få en plejebolig efter gældende lovgivning. Det indebærer en vurdering af borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, samt om borgerens behov for pleje, omsorg og tryghed ikke længere kan imødekommes forsvarligt i eget hjem – heller ikke med en fuldt udbygget hjemmeplejeindsats. I vurderingen indgår også, om borgeren har behov for døgnbemanding, tættere tilsyn eller særlige rammer for at sikre trivsel og sikkerhed. Kompetencen til at træffe afgørelse er delegeret til administrationen og varetages af visitatorer.
  • Visitation til Helhedspleje
    Ved visitation til helhedspleje (som er det tidligere hjemmepleje og rehabilitering samt sygepleje) foretages en faglig vurdering af borgerens samlede behov for en koordineret indsats af personlig pleje, praktisk hjælp og rehabiliterende støtte. Formålet er at tildele borgeren et relevant forløb, der understøtter borgernes forløb. Vurderingen bygger på en gennemgang af borgerens funktionsevne, kompleksiteten i opgaverne og behovet for koordinerede indsatser i hverdagen. Afgørelseskompetencen er delegeret til administrationen, hvor visitatorer træffer afgørelser og det konkrete forløb udfoldes af det team der leverer plejen i samarbejde og dialog med borgeren. 

 

Retligt grundlag

  • Lov om kommunernes styrelse
  • Kommunens styrelsesvedtægt

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Efter behandling i de stående udvalg samler administrationen udvalgenes anbefalinger til kompetenceplanen i én fælles sag med henblik på godkendelse i Byrådet. 

Sagens forløb

02/02/2026 Klima- og Miljøudvalget

At 1: Drøftet.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse med følgende bemærkninger:

Udvalget bemærker, jf. sagsfremstillingen, at selvom der er udarbejdet en kompetenceplan, skal administrationen fra sag til sag vurdere, om sagen har et sådant politisk indhold, at den bør indbringes til politisk behandling.

Udvalget indstiller følgende justeringer til Kompetenceplanen for Klima- og Miljøudvalget:

  • Bæredygtighedsstrategi er udvalget indstiller af.
  • Ejerstrategi for SK er udvalget indstiller af.
  • Vandindvindingsstrategi er udvalget indstiller af og Byrådet beslutter.
  • Klima- og Miljøudvalget indstiller miljøvurderinger/screening af planer, som hører under udvalget og enten Byråd eller Økonomiudvalg beslutter afhængig af projekt.
  • Afgørelser om miljøgodkendelser og revurdering af godkendelser af virksomheder efter kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven, vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om.
  • Afgørelse om tilladelser til udledning fra renseanlæg, virksomheder og regnvandsbetingede udløb, vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om.
  • Afgørelser om tilladelse til oplagring af forurenet jord, herunder også afgørelser om udspredning af forurenet jord, vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om.
  • Afgørelser om Kystbeskyttelsesprojekter, herunder afgørelser om partsfordeling, vedtægtsgodkendelser m.v., vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om
  • Udvalget samarbejder med Erhverv-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget, om fordeling af Grøn Pulje.
  • Fastlæggelse af timepris for miljøtilsynsopgaver skal Klima- og Miljøudvalget indstille og byrådet beslutte.

Udvalget ønsker, at administrationen løbende er opmærksomme på at komme med forslag til administrationsgrundlag, så det er gennemsigtigt hvad hhv. administration og det politiske træffer beslutning om.

 

Thomas Clausen stemmer imod ovenstående indstilling.

 



Fraværende: Unnie L. B. Oldenburg
02/02/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

At 1: Drøftet

At 2: Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller kompetenceplan 2026-2029 til Byrådets godkendelse.

Administrationens præsentation fra mødet vedhæftes referatet som bilag nr. 5


02/02/2026 Sundhedsudvalget

At 1: Drøftet

At 2: Indstilles til byrådets godkendelse


03/02/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
Beslutning ikke frigivet
03/02/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget

At 1: Drøftet.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse



Fraværende: Josh Bjørkman
04/02/2026 Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget

At 1: Drøftet.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.


3. Høring om fortsættelse af model for generel forebyggelse (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget

Beslutningstema

Af den nye ældrelov fremgår det, at kravet til kommunerne om at lave forebyggende hjemmebesøg med afsæt i specifikke alderskriterier afskaffes. Det fremgår også, at kommunerne fortsat er forpligtet til at tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere i kommunen, herunder ved iværksættelse af opsøgende indsatser målrettet personer, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale. Loven er dermed ikke handleanvisende for formen af indsatsen om forebyggende hjemmebesøg. Slagelse Kommune har gennem flere år arbejdet med forebyggelsesmodellen WIPP-360, som er et digitalt og systematisk screeningsredskab.

Senior- og Omsorgsudvalget kan beslutte at sende forslag om fortsættelse af den nuværende model for generel forebyggelse (WIPP-360) i høring i Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget godkender at forslaget om fortsættelse af den nuværende model for generel forebyggelse sendes i høring i Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet.

Sagens indhold

Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud til ældre borgere over 67 år om besøg i hjemmet af en forebyggelseskonsulent. Formålet er at støtte trivsel, forebygge sygdom og fald, tale om hverdagsudfordringer og sikre, at den ældre kender relevante tilbud og muligheder i kommunen. Det handler om at opdage behov i tide og styrke den ældres mulighed for at leve et selvstændigt og trygt liv.

Forebyggende hjemmebesøg har tidligere været reguleret efter serviceloven, men er overgået til den nye ældrelov med dennes ikrafttrædelse pr. 1. juli 2025.

På Sundhedsudvalgets møde den 6. januar 2025 punkt 3 behandlede Sundhedsudvalget Slagelses Kommunes model for forbyggende hjemmebesøg, hvor det blev besluttet at  forsætte nuværende model indtil ældrelovens ikrafttrædelse.

Jf. Ældreloven er kommunerne ikke længere forpligtet til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg ud fra bestemte alderskriterier. De tidligere alderskriterier kan ses i bilag 1. I stedet skal kommunerne nu yde en generel forebyggende indsats, herunder opsøgende, målrettede indsatser. Som baggrund for ændringerne skriver Ældreministeriet, at de ikke længere finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne pålægges at tilrettelægge og målrette den forebyggende indsats ud fra specifikke alderskriterier.

Med den nye ældrelov skal kommunerne styrke forebyggende indsatser, så ældre borgere kan bevare mest mulig selvstændighed og livskvalitet.

Forebyggelsesmodellen i Slagelse Kommune (WIPP-365)

Slagelse Kommune har gennem flere år arbejdet med en forebyggelsesmodel, der kombinerer hjemmebesøg med en digital screenings- og spørgeguide. Forebyggelsesmodellen hedder WIPP-360.

WIPP står for Welfare Innovation in Primary Prevention (Velfærdsinnovation i den primære forebyggelse). Slagelse Kommune deltog fra 2015 til 2020 i et stort EU-finansieret forskningsprojekt med samme navn. Da projektet sluttede, indgik Slagelse Kommune et samarbejde med Syddansk Universitet og Middelfart Kommune. Formålet var at videreudvikle, digitalisere og omsætte forskningsresultaterne til brug i kommunernes daglige arbejde. Resultatet blev forebyggelsesmodellen WIPP-360, som Slagelse Kommune modtog KL’s forebyggelsespris for i 2024. WIPP-360-modellen er fremhævet af Sundhedsstyrelsen som et godt eksempel på systematisk forebyggelse, der matcher ældrelovens intentioner.

Modellen omfatter:

  • Systematisk screening for ældre over 80 år, mens ældre fra 67 år inkluderes efter behov via samarbejdspartnere fx egen læge.
  • Tidlig opsporing via forebyggende hjemmebesøg til målgrupper med forebyggelsespotentiale
  • Efterfølgende indsatser som hjemmetræning med digitale træningsassistenter, indsatser via velfærdsteknologi og/eller aktiviteter i samarbejde med aktivitetscentrene og civilsamfundet.

Modellen gør det muligt at identificere borgere, der har størst risiko for tab af funktionsevne og livskvalitet, og som derfor har mest gavn af en forebyggende indsats.

Når en borger bliver tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, modtager vedkommende et brev med et link til spørgeskemaet. Borgere uden digital post får et fysisk brev med en tid for besøg og prioriteres således højt i den forebyggende model.

Spørgeskemaet hjælper både borgeren og medarbejderen med at forberede besøget og sikrer, at indsatsen bliver relevant. På baggrund af svarene inddeles borgerne i tre grupper: grøn, gul og rød. Den røde gruppe omfatter borgere med størst risiko for forværringer i deres trivsel og helbred.

Data og resultater
I 2025 blev der gennemført 1.577 forebyggende hjemmebesøg, hvilket er lidt færre end året før. Faldet skyldes, at indsatsen i højere grad er målrettet borgere med størst forebyggelsespotentiale (den røde gruppe). Antallet af digitale screeninger via WIPP-360-modellen er i 2025 steget markant til 1.820 (en stigning på 67 % i forhold til 2024). Ligeledes er andelen af borgere i den røde gruppe steget fra 30 procent i 2023 til 41 procent i 2025. Stigningen i den røde gruppe skyldes både, at der blev screenet flere ældre, men også at screeningen blev tilbudt til de ældste ældre (85+) i 2025. Det er værd at bemærke, at svar- og gennemførelsesprocenten af skemaet er steget fra 61,8 % til 63,6 % fra 2024 til 2025.  Dette peger på, at de ældste ældre også er i stand til at udfylde de digitale spørgeskemaer. Blandt de ældste ældre modtager de borgere, som ikke er tilmeldt digital post, også et fysisk brev med en tid og dato for et hjemmebesøg – således er de ældste og ikke digitale ældre en prioriteret målgruppe i forebyggelsesmodellen.

Effekt og kvalitet
Selvom der i 2025 blev gennemført lidt færre hjemmebesøg end i 2024, oplever medarbejderne, at besøgene er blevet mere målrettet til de borgere, som har behov for et besøg. Dette kan blandt andet aflæses i, at antallet af borgere, der afviser tilbuddet, er faldet for tredje år i træk (se bilag 1). Medarbejderne oplever i høj grad, at det skyldes, at borgerne, der bliver tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, i højere grad finder det relevant. Samtidig oplever medarbejderne, at deres faglighed kommer mere i spil på hjemmebesøgene, da både de og borgerne er godt forberedte på hjemmebesøget, hvilket igen langt oftere fører til, at konkrete handlinger eller indsatser igangsættes.

I bilag et er vedlaget et uddybende notat over udviklingen af forebyggende hjemmebesøg og WIPP-360-modellen.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at den nuværende model sikrer en systematisk forebyggende indsats, der prioriterer de ældre, som har det største behov for en forebyggende indsats. Administrationen vurderer, at modellen fuldt lever op til ældreloven og dens intentioner.

Administrationen vurderer, at der fremadrettet er et potentiale i at udbygge samarbejdet mellem den generelle forebyggelse via WIPP-360 og hjemmetræning via de digitale træningsassistenter.

Retligt grundlag

Ældreloven (ÆL)

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal med henblik på at understøtte en alderdom med mest mulig selvstændighed i den daglige livsførelse og evne til i videst muligt omfang at tage vare på egne behov tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere i kommunen, herunder ved iværksættelse af opsøgende indsatser målrettet personer, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter sagen har været i høring i Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet får Senior- og Omsorgsudvalget, forelagt en sag med høringssvar til endelig godkendelse.

4. Planlægning af mødeaktivitet 2026 (D)

Beslutning

At 1: Drøftet med følgende opmærksomheder:

  • Senior- og Omsorgsudvalget ønsker som udgangspunkt, i forbindelse med udvalgsmøderne, at have dialog – og drøftelsesmøder med Ældrerådet mindst to gange om året. Fokus for Senior- og Omsorgsudvalget vil være, hvordan udvalget kan blive godt rådgivet fra Ældrerådet og hvordan dialogen og inddragelsen gensidigt fremmes.
  • Senior- og Omsorgsudvalget ønsker som udgangspunkt, at få indlagt tid i kalenderen, til temamøder med gæster, forud for udvalgsmøderne, nogle gange i løbet af året. Her vil oplagte temaer være eks ”hvordan alderdom trods handicap?”, Hvordan alderdom for særligt sårbare borgere?” ”hvordan får vi godt frivilligt socialt arbejde på ældreområdet – og hvordan involverer vi Civilsamfundet?”, ”Forebyggelse på Ældreområdet”.
  • Senior- og Omsorgsudvalget ønsker, at nogle af udvalgsmøderne i 2026 planlægges til at være andre steder end på rådhuset – gerne på steder, der viser bredden på udvalgets politikområder med introduktion/rundvisning på stedet.
  • Senior- og Omsorgsudvalget ønsker som udgangspunkt, at deltage i KLs Social og Sundhedspolitiske Forum i maj. Udvalget bemærker derudover, at de medlemmer, der ønsker at deltage i KL konferencen Social- og Sundhedspolitisk Forum 2026 den 7. maj - 08. maj 2026 tilmeldes så hurtig som muligt, altså når tilmeldingen åbner den 25. februar 2026.

  • Senior- og Omsorgsudvalget overvejer forsat behovet for studieture i 2026, men som udgangspunkt endags. Senior – og Omsorgsudvalget inviteres derudover gerne til relevante aktiviteter.
  • Senior og Omsorgsudvalget ønsker som udgangspunkt at have det åbent med deltagelse i Sundheds – og Ældrekonferencen den 30. september


Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget.

Beslutningstema

Senior- og Omsorgsudvalget skal drøfte planlægning af udvalgets mødeaktiviteter i 2026, herunder mulige dialogmøder og temamøder, deltagelse i konferencer og studieture.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget drøfter og prioriterer udvalgets mødeaktivitet for 2026 med hensyntagen til udvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2026 skal alle fagudvalg drøfte mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

Senior- og Omsorgsudvalgets politiske mødekalender for 2026 blev politisk behandlet januar 2026.

Af hensyn til at kunne koordinere medlemmernes kalendere anbefaler administrationen, at Senior- og Omsorgsudvalget beslutter at afsætte tid før fagudvalgsmøder hver anden måned til afholdelse af dialog- eller temamøder. Skulle der være behov for at afvige fra den besluttede mødestruktur, anbefales det at møderne rykkes tættere på Økonomiudvalgets møde af hensyn til flow for tværgående sager.

Senior- og Omsorgsudvalget skal derfor drøfte følgende:

  • Ønsker om tid til dialogmøder eller temamøder i sammenhæng med udvalgsmøder
  • Ønsker til hvilke interessenter og hvilket indhold på dialogmøder
  • Ønsker til afholdelses af udvalgsmøder andre steder end på Rådhuset
  • Ønsker til evt. besøg hos fx dialogpartnere kombineret med fx rundvisning og oplæg før mødestart
  • Ønsker til emner for temamøder
  • Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over kendte KL konferencer med politisk deltagelse)
  • Ønsker til studietur i udvalgsperidoden.

Det tidligere Seniorudvalg har haft dialogmøder med Ældrerådet, Ældresagen, Handicaprådet, Frivilligcentret og Rådet for Socialt Udsatte.

Det tidligere Seniorudvalg har, af eksterne konferencer, prioriteret at deltage i KLs Social og Sundhedspolitiske Forum.

I forlængelse af denne drøftelse skal Senior- og Omsorgsudvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til udvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

Den økonomiske ramme for Senior- og Omsorgsudvalget mødeaktivitet er 138.801 kr. Rammen dækker al mødeaktivitet i udvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder. Udgifter til Senior- og Omsorgsudvalget drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

Forplejningen til Senior- og Omsorgsudvalgets udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder forventes at koste i gennemsnit 400 kr. pr. møde.

Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 11.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport).

Deltagelse i KL-konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.700 kr. pr. deltager.

Tilbud om konferencer i løbet af året

Administrationen modtager løbende tilbud om konferencer mv. målrettet kommunens stående udvalg. Udvalget skal drøfte hvordan disse håndteres. Administrationen anbefaler at disse konferencetilbud medtages under gensidig orientering, så hele udvalget er orienteret om det.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af udvalgets drøftelser fremlægges en sag på udvalgets møde i marts 2026 med henblik på konkret beslutning om aktiviteter, herunder planlægning af eventuel studietur, udvalgets deltagelse i konferencer samt dato, tidspunkt og deltagerkreds/emne for eventuelle tema- og dialogmøder.

5. Ændring af det varme hovedmåltid på de midlertidige pladser på Blomstergården (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget

Beslutningstema

Lukningen af plejecenter Bjergbyparken i 2025 og lukningen af plejecenter Smedegade pr. 1. marts 2026 har medført reduktion af produktion hos Madservice Skovvang og Madservice Hashøj.

Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om ændring af produktionsformen fra kølet til varmholdt produktion på de midlertidige pladser på Blomstergården.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om ændring af produktionsformen fra kølet til varmholdt produktion på de midlertidige pladser på Blomstergården.

Sagens indhold

Kommunen har to produktionskøkkener:
  • Madservice Hashøj producerer kølet mad til hjemmeboende borgere og til plejecenter Blomstergårdens 96 somatiske boliger og 46 midlertidige pladser. På Blomstergården leveres kølet mad som delproduktion. Det betyder, at maden leveres delvis færdigproduceret to gange om ugen, hvor personalet selv står for opvarmning af maden og selv sørger for tilberedning af tilbehør og biretter (forretter eller desserter).
  • Madservice Skovvang producerer varmholdt mad til plejecentre. Varmholdt mad, betyder at maden tilberedes og leveres varm hver dag og derfor er klar til servering uden yderligere tilberedning.

Baggrund for ændring af madproduktion i Slagelse Kommune

Lukningen af plejecenter Bjergbyparken i 2025 og plejecenter Smedegade pr. 1. marts 2026 har ændret grundlaget for madproduktionen hos Madservice Skovvang og Hashøj. Da Bjergbyparken lukkede, faldt produktionen på Madservice Hashøj, da 36 borgere flyttede til andre plejecentre med levering af mad fra Madservice Skovvang.

Når Plejecenter Smedegade lukker med 64 boliger, mister Madservice Skovvang yderligere en del af sin produktion. Det skal bemærkes, at der ikke har været fuld produktion til Smedegade i 2025, da der ikke er visiteret nye borgere ind i takt med fraflytninger.

Den samlede nedgang i produktionen hos Madservice Skovvang og Madservice Hashøj som følge af lukning af plejecentre er i alt på 100 portioner dagligt.

Ovenstående ændringer betyder at der bliver der frigivet kapacitet til at producere varmholdt mad hos Madservice Skovvang. Dermed bliver det muligt at ændre produktionsformen for maden til de 46 midlertidige pladser på Blomstergården fra kølet til varmholdt produktion. Ændringen medfører, at det sundhedsfaglige personale på de midlertidige pladser ikke længere skal bruge så meget tid på praktiske opgaver omkring måltidet, såsom at klargøre tilbehør, håndtere indkøb og planlægge madlavningen. Dermed frigives der mere tid til pleje og nærvær med borgerne, samtidig med at måltidernes kvalitet fastholdes.

Borgerne på de midlertidige pladser har komplekse plejebehov og bliver ofte udskrevet fra sygehus til midlertidigt ophold med kort varsel. Udskrivelser sker typisk om eftermiddagen. Det gør det svært at planlægge måltider og udfordrer personalets ressourcer, når borgere og evt. de pårørende skal modtages.

Udover de 46 midlertidige pladser, har Blomstergården også 96 somatiske plejeboliger. Ledelsen på de somatiske plejeboliger har også vist interesse i at modtage varmholdt mad, men fortsætter med kølet mad som delproduktion, da Madservice Skovvang ikke har kapacitet til at levere til samtlige boliger.

Administrationen vurderer, at regeringens beslutning om at reducere loftet for borgernes egenbetaling for madservice i eget hjem fra 66 til 50 kroner kan øge efterspørgslen på kølemad fra borgere i eget hjem. Omlægningen fra kølet mad til varmholdt mad på de midlertidige pladser på Blomstergården vil frigøre kapacitet hos Madservice Hashøj, hvis der kommer øget efterspørgsel på kølemad fra borgere i eget hjem.

Brugertilfredshed med mad og måltider på plejecentre
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse fra december 2025, udgivet af Ældreministeriet, viser, at 78% af plejehjembeboere på landsplan er meget tilfredse eller tilfredse med maden. Slagelse Kommune ligger under landsgennemsnittet i spørgsmålet om tilfredshed med maden på plejecentre. Administrationen vurderer, at resultatet giver anledning til øget opmærksomhed på området og understreger behovet for at følge udviklingen og styrke kvaliteten og oplevelsen af måltiderne.

Retsligt grundlag


Madservice er en kommunal opgave i henhold til Servicelovens § 83 og Ældrelovens §§ 13-14.  Serviceloven fastsætter, at kommunerne skal tilbyde madservice til borgere, der ikke selv kan lave mad på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Kommunerne må ikke opkræve mere i betaling, end det koster at producere maden.
 
Ældrelovens regler om madlevering og madordning fastsætter, at personer der er omfattet af loven og som bor i eget hjem og ikke selv kan lave mad, skal tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret. Borgere på plejehjem og friplejehjem skal tilbydes fuld forplejning.
 
Hvis der fremadrettet sker ændringer i opgavefordelingen som følge af en sundhedsreform, kan det få betydning for madservice til midlertidige pladser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Madservice Skovang og Madservice Hashøj vil samlet få et lavere budget efter lukning af plejecentre, da mindre produktion reducerer stordriftsfordele. Der opleves ligeledes stigende priser på råvarer og øgede afgifter på bl.a. el og emballage. Det betyder, at der på sigt kan blive behov for yderligere tilpasninger.

På de midlertidige pladser på Blomstergården vil ændringen kunne afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Ændringen vil ikke have økonomiske konsekvenser for borgerne.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

 

 

 

6. Samarbejdsaftale med OK-Fonden om friplejehjemmet Danas Have (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget

Beslutningstema

Friplejehjemmet Danas Have åbner den 1. marts 2026. Slagelse Kommune har indgået en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne for samarbejdet mellem kommune og friplejehjem.

Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om, at Slagelse Kommune har indgået samarbejdsaftale med OK-Fonden om friplejehjemmet Danas Have, som træder i kraft den 1. marts 2026.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om, at Slagelse Kommune har indgået samarbejdsaftale med OK-Fonden om friplejehjemmet Danas Have, som træder i kraft den 1. marts 2026.   

Sagens indhold

Som led i budgetforliget for 2025-2026, blev det besluttet at tilpasse plejeboligkapaciteten. Det medførte lukning af Plejecenter Smedegade, hvor driften midlertidigt blev overdraget til OK-Fonden for at sikre kontinuitet for borgere og medarbejdere. Samtidig blev der truffet beslutning om en ny model for skærmede boliger, hvor Danas Have indgår med en demensvenlig etage.

Derudover blev Plejecenter Bjergbyparken lukket pr. 1. maj 2025, hvor alle borgere blev anvist nye boliger via frit valg. I foråret 2026 skal kapaciteten genvurderes politisk med henblik på en eventuel lukning af Lützensvej med 20 plejeboliger.

Den formelle samarbejdsaftale konkretiserer de tidligere rammer og skaber en klar struktur for visitation, serviceniveau og tilsyn.

Politisk sagsforløb

  • Budgetforliget for 2025-2026 om tilpasning af plejeboligkapacitet og lukning af plejecentre (Byrådet, 9. september 2024, punkt 2) 
  • Driftsoverdragelse af Plejecenter Smedegade til OK-Fonden (Byrådet, 24. marts 2025, punkt 9) 
  • Beslutning om fremtidig placering af skærmede boliger (Byrådet, 24. februar 2025, punkt 18)
  • Præsentation af rammer for samarbejdsaftale (Seniorudvalget, 5. december 2023, punkt 9)

Samarbejdsaftale med Friplejehjemmet Danas Have

OK-Fonden har opført friplejehjemmet Danas Have i Slagelse, som åbner den 1. marts 2026 med 75 moderne plejeboliger. Slagelse Kommune har indgået en samarbejdsaftale med OK-Fonden for at fastlægge tydelige retningslinjer for samarbejdet om visitation, serviceniveau og kvalitet. Aftalen understøtter de politiske beslutninger om tilpasning af plejeboligkapaciteten og styrker borgernes frie valg.

Den aktuelle takst for friplejehjem blev besluttet på Byrådets møde den 15. december 2025 punkt 15. Samarbejdsaftalen er lavet med udgangspunkt i denne beslutning.

Samarbejdsaftalen fastlægger, hvordan kommunen og friplejehjemmet samarbejder om opgaver som visitation, levering af ydelser, tilsyn og samarbejde i øvrigt. Den omfatter blandt andet indretning af en demensvenlig etage til borgere med behov for en skærmet indsats.

Aftalen sikrer, at alle borgere på Danas Have – både de 33 borgere, der flytter med fra Plejecenter Smedegade, og kommende borgere, der flytter ind – får adgang til et tilbud med høj faglighed, fleksibilitet og kontinuitet i plejen. Medarbejdere fra Smedegade har fulgt med via virksomhedsoverdragelse, hvilket styrker tryghed og kvalitet i opstarten.

Aftalen skaber rammer for et langsigtet samarbejde, der understøtter kvalitet og kontinuitet.

Samarbejdsaftalen i hovedtræk
Samarbejdsaftalen omfatter følgende hovedområder:

Generelle aftaleforhold
Aftalen træder i kraft den 1. marts 2026 og evalueres årligt ved et samarbejdsmøde mellem parterne. Her drøftes erfaringer, eventuelle justeringer og kommende ændringer i serviceniveau eller lovgivning. Aftalen kan justeres ved enighed eller ved lovændringer.

Visitation til plejeboliger
Borgere visiteres til plejebolig efter gældende regler i ældreloven og friplejeboligloven. Der er ikke indgået anvisningsaftale, hvilket betyder, at borgere har frit valg mellem kommunale plejecentre og friplejehjemmet Danas Have. Visitationen sker i dialog med kommunen, og Danas Have modtager nødvendige oplysninger for at sikre en god indflytning.

Serviceniveau og ydelser
Danas Have leverer pleje og omsorg i overensstemmelse med Slagelse Kommunes serviceniveau og gældende instrukser. Det omfatter personlig pleje, praktisk hjælp, rehabilitering og træning som en integreret del af helhedsplejen. Sygepleje ydes efter sundhedsloven, og der er klare procedurer for patientsikkerhed og indberetning af utilsigtede hændelser.

Skærmede pladser
En etage indrettes demensvenligt med fokus på tryghed, genkendelighed og ro. Etagen har adgang til et sikret haveområde og særlige indretningselementer, der understøtter borgere med demens. Personalet på skærmede pladser har specialiseret viden og en højere normering end på somatiske pladser.

Afregning og økonomi
OK-Fonden afregnes efter en enhedstakst pr. bolig, som beregnes ud fra kommunens faktiske omkostningsniveau. Taksten differentieres mellem somatiske og skærmede boliger og følger reglerne i bekendtgørelse nr. 593 af 27. maj 2025 om afregningspriser. Afregning sker for faktiske leverede plejedøgn, og procedurer for fakturering er beskrevet i aftalen.

Tilsyn
Slagelse Kommune og Ældretilsynet fører tilsyn med Danas Haves drift og kvaliteten i plejen og overholdelse af lovgivningen. Ældretilsynet har fokus på borgerens oplevelse af selvbestemmelse, kontinuitet og sammenhæng i plejen. Danas Have forpligter sig til at medvirke til tilsyn og stille relevante oplysninger til rådighed.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at forløbet har været præget af et godt og konstruktivt samarbejde mellem Slagelse Kommune og OK-Fonden. Med samarbejdsaftalen sikres rammerne for et fortsat tillidsfuldt samarbejde, som understøtter borgernes frie valg og den politiske strategi for kapacitetstilpasning.

Retligt grundlag

Samarbejdet mellem Slagelse Kommune og OK-Fonden om friplejehjemmet Danas Have er reguleret af gældende lovgivning, herunder Ældreloven, Lov om friplejeboliger, Lov om social service og Sundhedsloven samt tilhørende bekendtgørelser om etablering, drift og afregning af friplejeboliger.

Detaljer om det retlige grundlag fremgår af samarbejdsaftalen (bilag 1).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser, idet medarbejdernes vilkår blev håndteret ved driftsoverdragelsen (Byrådet, 24. marts 2025, punkt 9).

Økonomisk afregnes OK-Fonden efter en enhedstakst pr. plejebolig, som beregnes på baggrund af de gældende vilkår i samarbejdsaftalen og Slagelse Kommunes faktuelle omkostningsniveau. Taksten differentieres efter boligtype (somatisk eller skærmet) og afregning sker for faktiske leverede plejedøgn.

Detaljer om afregningsprocedurer fremgår af samarbejdsaftalen (bilag 1).

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Aftalen træder i kraft den 1. marts 2026. Administrationen følger op med status og evaluering af samarbejdet, i forbindelse med det årlige møde mellem parterne.

7. Brugertilfredshed med plejehjem - landsdækkende undersøgelse (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget

Beslutningstema

Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om resultat af landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden på plejecentre udarbejdet af Ældreministeriet. Undersøgelsen findes i to rapporter fra Ældreministeriet, dels en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse, dels en undersøgelse specifikt for Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om resultat af Landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden på plejecentre.

Sagens indhold

Som led i aftalen om Ældrereformen i april 2024 blev det besluttet, at der løbende skal gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser med henblik på at følge borgernes oplevede tilfredshed med ældreplejen på plejehjems- og hjemmehjælpsområdet.

Det er intentionen, at undersøgelserne kan bidrage til, at alle aktører på ældreområdet får mulighed for at følge borgernes tilfredshed.

Der vil fremover blive gennemført landsdækkende brugertilfredsundersøgelser på hjemmehjælpsområdet – helhedspleje jævnfør Ældreloven - og på plejehjem skiftevis hvert andet år. Tilfredsheden vil fremadrettet blive præsenteret på det nye Plejeoverblikket.dk, som ældre med behov for hjælp og deres pårørende, kan bruge, når de skal vælge plejehjem eller leverandør af helhedspleje/hjemmehjælp.

Den 5. december 2025 offentliggjorde Ældreministeriet den første nationale brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboere på plejehjem, opgjort på landsplan og på kommune niveau. Den aktuelle brugertilfredshedsundersøgelse blandt beboerne på landets plejehjem er gennemført af Danmarks Statistik i januar til juni 2025, og giver dermed en status forud for implementering af Ældreloven.

Indledningsvis skal bemærkes, at brugerundersøgelsens resultater skal ses som en baseline og er ikke tiltænkt som grundlag for sammenligning mellem kommuner. Undersøgelsen giver hver kommune mulighed for at målrette deres indsats dér, hvor borgerne peger på udviklingspotentiale. Undersøgelsen gentages om to år, og de kommende resultater vil da kunne sammenholdes med denne baseline.

Rapporten giver det hidtil mest omfattende billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed. brugertilfredshedsundersøgelser på hjemmehjælpsområdet og på plejehjem skiftevis hvert Det skal bemærkes, at der i august 2025 blev offentliggjort tilsvarende brugertilfredshedsundersøgelse til hjemmeplejeområdet, hvilken findes på Ældreministeriets hjemmeside.

Fakta om undersøgelsen

  • Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen er bl.a. at følge udviklingen i tilfredsheden, mens ældrereformen udrulles og kommunerne i stigende grad frisættes. Derfor er undersøgelsen et vigtigt værktøj for kommunerne i arbejdet med at øge kvaliteten inden for afgørende områder på landets plejehjem.
  • Brugertilfredshedsundersøgelsen beskriver bl.a. de geografiske forskelle i den samlede tilfredshed, oplevelsen af medarbejderkontinuitet, tilfredshed med maden og oplevet selvbestemmelse og inddragelse.
  • Danmarks Statistik har kontaktet 941 plejehjem på tværs af alle landets 98 kommuner med tilbud om at deltage i undersøgelsen. I alt er ca. 28.000 plejehjemsbeboere blevet adspurgt, hvoraf ca. 9.900 beboere, fordelt på 646 plejehjem, har deltaget i undersøgelsen. I undersøgelsen indgår svar fra plejehjemsbeboere i samlet 93 kommuner.

Landsdækkende rapport

I starten af december 2025 offentliggjorde Ældreministeriet resultaterne af den første landsdækkende brugerundersøgelse af plejehjemsbeboernes tilfredshed. I bilag 1 findes den samlede landsdækkende brugerundersøgelse.

Undersøgelsen viser, at tilfredsheden blandt beboerne på landets plejehjem generelt er høj. På landsplan angiver 91 procent af plejehjemsbeboerne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får på plejehjemmet.

I alt har næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 93 kommuner deltaget i undersøgelsen. Størst er tilfredsheden blandt beboerne i Jylland og på Fyn, der generelt er lidt mere tilfredse end beboerne på Sjælland. 

Samtidig angiver mere end otte ud af ti, at det i høj grad eller i nogen grad er de samme ansigter, der møder dem, når de modtager pleje. Et tilsvarende billede gør sig gældende, når det kommer til de ældres oplevelse af selvbestemmelse. På landsplan angiver 83 procent således, at de oplever, at medarbejderne generelt er gode til at inddrage dem og deres ønsker i tilrettelæggelsen af plejen.

78 procent af beboerne på landsplan angiver, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med maden på plejehjemmet. Samtidig ses de største kommunale forskelle i undersøgelsen i forbindelse med tilfredsheden med den mad plejehjemsbeboerne får.

Trods en generelt høj tilfredshed peger undersøgelsen også på steder, hvor der er plads til forbedring. F.eks. er kun 54 procent af plejehjemsbeboere med meget dårlig livskvalitet enten tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Ligeledes oplever 40 procent, at medarbejderne kun i nogen grad kender til deres vaner og behov.

Samtidig har 48 procent af plejehjemsbeboerne en oplevelse af, at de kun i lav grad eller i nogen grad har indflydelse på den hjælp, de får fra medarbejderne.

Brugertilfredsheden i Slagelse Kommune

Samtidig med den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse offentliggjorde Ældreministeriet den 5. december 2025 den kommuneopdelte brugertilfredshed. I bilag 2 findes brugertilfredsheds-undersøgelsen for Slagelse Kommune.

Undersøgelsens resultater præsenteres i denne rapport for Kommune. Der er samlet set gennemført 86 besvarelser af spørgeskemaet i Slagelse. Dataindsamlingen sluttede med en samlet svarprocent på 35% på landsplan. I Slagelse var svarprocenten på 30%. Svarprocenten for de enkelte kommuner ligger fra 11% til 56%.

Der er i resultaterne anvendt en fem-punkts skala, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds.

Generelt ses en høj tilfredshed hos borgere, der bor i plejebolig. Herunder finder I en oplistning af resultaterne for Slagelse Kommune:

  • 92 procent af borgerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får på plejecenteret. På landsplan svarer 91 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse.
  • Hos de 80-84-årige er 100 procent tilfredse eller meget tilfredse. De 85-89-årige er de mindst tilfredse. Her er 86 procent tilfredse eller meget tilfredse. Borgere uden partner er mere tilfredse end borgere, der har en partner.
  • Selvejende plejecentre har lidt højere tilfredshed end kommunale plejecentre. På de selvejende svarer 94 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse. På de kommunale er det 90 procent.
  • 72 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med maden, hvilket ligger under landsplan, hvor 77 procent er tilfredse eller meget tilfredse.
  • 97 procent af borgerne er i høj grad eller i nogen grad trygge ved den pleje, de modtager. Det er på niveau med landsplan, hvor der dog ses en lidt større andel, der svarer "i høj grad".
  • 96 procent af borgerne oplever i høj grad eller i nogen grad, at medarbejderne kender deres vaner og behov. På landsplan er tallet 94 procent, men her svarer flere "i høj grad" end i Slagelse.
  • 86 procent af borgerne oplever i høj grad eller i nogen grad, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Det er højere end landsplan, hvor 84 procent svarer i disse kategorier. Slagelse har her flere, der svarer "i høj grad".
  • 96 procent af borgerne i Slagelse oplever i høj grad eller i nogen grad, at medarbejderne kommer, når der er behov for det. På landsplan er tallet 94 procent, men her er der lidt flere procent af borgerne, der svarer "i høj grad".
  • 84 procent af borgerne i Slagelse oplever i høj grad eller i nogen grad, at de får den samme hjælp, uanset hvilke medarbejdere der kommer. Her markerer Slagelse sig særligt ved, at 52 procent svarer "i høj grad", mod 42 procent på landsplan.
  • 87 procent af borgerne har i høj grad eller i nogen grad tillid til, at de får yderligere hjælp, hvis de får behov for det. På landsplan svarer 69 procent "i høj grad". I Slagelse svarer 58 procent "i høj grad".
  • 89 procent af borgerne svarer i høj grad eller i nogen grad, at hjælpen, de modtager, passer til deres behov. På landsplan er tallet 95 procent.
  • 85 procent svarer i høj grad eller i nogen grad, at de har indflydelse på, hvordan og hvornår de får deres hjælp. På landsplan er tallet 82 procent, men her er der flere, der svarer "i høj grad" end der er i Slagelse.
  • 94 procent svarer i høj grad eller i nogen grad, at medarbejderne støtter dem i at klare nogle ting selv. På landsplan er tallet 85 procent, men her svarer 60 procent "i høj grad", mod 53 procent i Slagelse.
  • Til spørgsmålet om borgerne vidste, at de havde frit valg, svarer 43 procent nej og 50 procent ja, hvilket stort set er overensstemmende med landsplan.
  • 93 procent svarer, at de har pårørende, der besøger dem på plejehjemmet. Det tal er stort set sammenligneligt med landsplan.
  • 95 procent svarer, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at de selv og/eller deres pårørende inddrages, som de ønsker det. På landsplan er tallet 92 procent, men her er andelen, der svarer "i høj grad", højere: 75 procent på landsplan mod 58 procent i Slagelse.
  • I Slagelse svarer 58 procent, at de har en god eller meget god livskvalitet, hvilket er lavere end på landsplan, hvor tallet er 69 procent. Omvendt er der i Slagelse flere i midtergruppen "nogenlunde" end på landsplan og færre, der svarer "dårlig" eller "meget dårlig".
  • Livskvalitet fordelt på emner:
    - Højere livskvalitet end landsplan på: at gøre ting, de sætter pris på; tryghed i hverdagen; mulighed for at gøre, hvad man ønsker i hverdagen.
    - På niveau med landsplan på: at blive behandlet med værdighed; god kontakt til mennesker, de godt kan lide.
    - Under landsplan på: at føle sig ren og pæn; at føle sig hjemme på plejehjemmet.

Samlet set er det udtryk for en generel stor tilfredshed med plejen. De variationer, der ses i besvarelserne, vil indgå i det bruge videre arbejde med at implementere Ældrereformen og skabe gode rammer for de ældre borgere i Slagelse Kommune.

 

Ny Ældrereform

Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, blev der på Byrådets møde i juni 2025 vedtaget følgende overordnede kvalitetsmål for ældreplejen:

  • Borgeren oplever indflydelse på plejen
  • Borgeren oplever kontinuitet i plejen, med et minimum af medarbejdere, der kommer hos borgeren
  • Borgeren oplever sammenhæng i den pleje de modtager.

I den igangværende implementering af ældreloven vil målene for plejen og den borgeroplevede kvalitet blive udfoldet og der arbejdes pt. på en model for hvordan der følges op, som vil blive forelagt politisk i foråret 2026. Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

8. Orientering om Kræftplan V (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Sundhedsudvalget, Senior- og Omsorgsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Regeringen har afsat 600 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til Kræftplan V. En kræftplan er en national strategi for at forbedre kræftområdet - lige fra tidlig forebyggelse og opsporing til behandling, rehabilitering og palliation. Kræftplanen skal ses i forlængelse af Sundhedsreformen fra november 2024.

Kræftplan V indeholder fire indsatsområder og herunder 36 initiativer, som skal sikre at patienterne får et bedre liv med og efter kræft.

Udvalgene orienteres om Kræftplan V, herunder status på de indsatser i kræftplanen, som er forankret i kommunen.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Sundhedsudvalget, Senior- og Omsorgsudvalget samt Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om Kræftplan V, herunder status på de indsatser i kræftplanen, som er forankret i kommunen.

Sagens indhold

I forlængelse af sundhedsreformen har regeringen afsat 600 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til Kræftplan V. Formålet med kræftplanen er at sikre et bedre liv med og efter kræft. Kræftplan V findes i bilag 1. 

Baggrund

I dag lever knap 400.000 danskere et liv med eller efter kræft. Flere overlever kræft og lever længere med en kræftsygdom, hvilket er positivt for både patienten og pårørende. Det betyder også at flere oplever senfølger dvs. fysiske eller psykiske helbredsproblemer, som opstår under eller efter kræftbehandling. Det anslås, at op mod 60 % af kræftpatienter er ramt af senfølger. I dag står alt for mange alene med deres senfølger bl.a. fordi der mangler tilbud, og fordi de eksisterende tilbud varierer i både kvalitet og geografisk spredning.

Målsætninger og indsatsområder

Kræftplan V indeholder tre overordnede målsætninger, som er den røde tråd i implementeringen af kræftplan V. Målsætningerne er:

  1. Kræftpatienter skal i højere grad opleve, at de får den hjælp og støtte, de har brug for, efter endt sygehusbehandling.
  2. Kræftpatienter skal i højere grad opleve, at de bliver inddraget i beslutninger om deres kræftforløb.
  3. Kræftoverlevelsen i Danmark skal være i toppen blandt de nordiske lande.

For at indfri målsætningerne indeholder kræftplan V 36 initiativer indenfor fire indsatsområder. De fire indsatsområder er:

  1. Kræftpatienters livskvalitet skal øges
  2. Kræftforløb skal tilrettelægges efter den enkelte patient
  3. Flere gode og kræftfrie leveår
  4. Kvaliteten på kræftområdet skal udvikles og øges

Kommunale opgaver i Kræftplan V

Kræftplan V indeholder en række initiativer, som påvirker den nuværende og kommende kommunale praksis, som er forankret under henholdsvis Sundhedsudvalget, Senior- og Omsorgsudvalget og Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Indsatser forankret under Sundhedsudvalgets resortområde:

Styrkede rehabiliteringsforløb: Forbedring af eksisterende rehabiliteringstilbud ved at styrke kapacitet og lave nye kvalitetskrav for de lokale tilbud.

Slagelse Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Aktiv Velvære (AV), hvor kræftramte borgere får mulighed for at træne med andre kræftramte. Borgerne henvises af Forebyggelse til tilbuddet. Borgerne præsenteres for et træningsfælleskab i centret og mulighed for at træne gratis i en periode på 3 måneder. Når perioden ophører, kan borgerne melde sig ind i AV. Udover træning lægger AV lokaler til undervisning for kræftramte, som varetages af sundhedskonsulenter fra Forebyggelse.

Forebyggelse har indgået en samarbejdsaftale med Senfølgeklinikken om øget og tværsektorielt fokus på borgere med komplekse senfølger af kræft. Det foregår i en projektperiode som udløber med udgangen af 2026.

Målrettet, datadrevet kommunal forebyggelse: Der udvikles en national sundhedsprofil for børn og unge, som skal danne grundlag for målrettede indsatser for en sundere generation af børn og unge.

Slagelse Kommune har af flere omgange arbejdet med lokale sundhedsprofiler for børn og unge, som grundlag for prioritering og planlægning af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Tilbage i 2012 blev den første sundhedsprofil for 11-15-årige i Slagelse Kommune gennemført, som en del af et forskningsprojekt i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Slagelse Kommune har efterfølgende været medlem af foreningen BørnUngeLiv, som stiller en digital platform til rådighed med adgang til målrettede spørgeskemaer, som kan anvendes til lokale undersøgelser af børn og unges trivsel, baseret på svar fra elever og forældre. Medlemskabet af BørnUngeLiv blev opsagt, som konsekvens af budgetforliget i 2022.

Administrationens erfaring med en sundhedsprofil for børn og unge er, at det er et nyttigt og værdifuldt værktøj i henhold til at målrette, prioritere og udvikle forebyggende indsatser og tiltag målrettet målgruppen. 

Bedre hjælp til rygestop: Fortsat udvikling og rygestoptilbud og tilbud om vederlagsfri rygestopmedicin.

Slagelse Kommune har en licensaftale med Rygestopkonsulenterne ApS og underviser efter deres koncept. Kommunale sundhedskonsulenter, som er uddannet som rygestopkonsulenter, varetager opgaven i stopforløbene. Derudover indkøbes der gennem licensaftalen, eksterne konsulenter til afholdelse af hold. Slagelse Kommune har mange borgere igennem stopholdene på årsbasis og har en høj procentdel af borgere, som stopper med at ryge og forbliver røgfri.

Forebyggelse indgår årligt samarbejdsaftaler med apotekerne mhp. udlevering af værdibeviser til rygestop-præparater. Her kan borgere, som deltager i stopforløb, få udleveret op til 3 x 250 kr. i værdibeviser. Rygestop-præparater bruges i en overgangsperiode og virker ved enten at dæmpe fornøjelsen ved rygning eller ved at tilføre kroppen nikotin på en mindre afhængighedsskabende måde. Ved at tilføre nikotin i mindre mængder og gradvist nedtrappe nikotinniveauet, øges sandsynligheden for at bryde sin afhængighed og til sidst at kunne stoppe sit nikotinforbrug helt.

Ifølge den nye sundhedsreform flyttes ansvaret for den patientrettede forebyggelse fra kommunerne til regionerne med virkning fra 2027. Dette inkluderer tilbud som nikotinafvænning. 

Indsatser forankret under Senior- og Omsorgsudvalgets resortområde:

Tryghed og lindring i rette tid: Løft af kapacitet og kompetencer til den basale palliative indsats bl.a. så patienter med livstruende sygdomme i højere grad får mulighed for at leve den sidste tid i eget hjem, hvis de ønsker det.

Sundhed og Ældre arbejder målrettet med at sikre tryghed og lindring i rette tid for borgere med livstruende sygdomme. Der er aktuelt 5 palliative nøglepersoner, fordelt i Skælskør, Slagelse og Korsør. Nøglepersonerne varetager ikke alle palliative forløb, men fungerer som faglige ressourcepersoner, der understøtter og opkvalificerer den samlede hjemme- og sygepleje. De har egne forløb og indgår som sparringspartnere på øvrige palliative forløb.

Sundhed og Ældre arbejder systematisk med kompetenceudvikling, bl.a. via workshops faciliteret af palliationssygeplejersken. Fokus er på tidlig identifikation af palliative behov, symptomlindring, kommunikation og koordination. Nøglepersonerne bidrager samtidig til kvalitetssikring gennem videndeling, refleksion og implementering af ny viden inden for palliation.

Palliative forløb opstartes enten via henvisning fra sygehus, egen læge eller palliativt team – eller på baggrund af vurdering fra den faste sygeplejerske i hjemmet. Forløbene tilrettelægges individuelt med fokus på borgerens ønsker, herunder muligheden for at leve den sidste tid i eget hjem. Tryghedskasser anvendes for at sikre hurtig lindring af akutte symptomer og øge trygheden for borger og pårørende.

Derudover arbejder Sundhed og Ældre systematisk med koordinering, forventningsafstemning og inddragelse af relevante rettigheder og tilbud, herunder terminalerklæring, plejeorlov, vederlagsfri ydelser og tværfaglig indsats.

Samlet set vurderer administrationen, at den nuværende organisering og indsats bidrager til en styrket basal palliativ indsats, hvor borgere og pårørende oplever tryghed, kontinuitet og faglig kvalitet.

Indsatser forankret under Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets resortområde:

Bedre hjælp til børn med svær overvægt: Etablering af overvægtstilbud til børn i alderen 5-8 år med svær overvægt

Som led i Kræftplan V etablerer sundhedstjenesten primo 2026 en ny indsats målrettet børn i alderen 5–8 år med svær overvægt. Indsatsen adskiller sig fra det tidligere kommunale behandlingstilbud, BOBU (Behandling af Overvægtige Børn og Unge), ved at have det brede sundhedsbegreb som primært fokus dvs. både med fokus på fysisk- og psykisk trivsel, frem for primært fokus på vægtreduktion.

Sundhedstjenesten udvider tilbuddet til også at omfatte børn helt ned til 3-års alderen, da sundhedsplejerskerne laver vægtkontrol på de 3-årige i forbindelse med Sund Sammen i børnehaven. Sund Sammen er 3-års besøg i børnehaven, hvor pædagog og sundhedsplejerske, gennem legeaktiviteter, vurderer barnets udvikling og trivsel. Allerede på dette tidspunkt i barnets liv, oplever Sundhedstjenesten et behov for at kunne tilbyde en indsats med fokus på psykisk og fysisk trivsel, da det afspejler sig i barnets vægtudvikling. 

Forløbet består af 8 samtaler, som kan suppleres med max 2 behovssamtaler, indenfor en periode på ca. 1 år. 

Retligt grundlag

Kræftplan V, som skal sikre et bedre liv med og efter kræft. Kræftplanen indeholder en række initiativer, som forankres i kommunerne. 

Sundhedsreformen 2024, som bl.a. beskriver at ansvaret for den patientrettede forebyggelse flyttes fra kommunerne til regionerne med virkning fra 2027.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

02/02/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
At 1: Orientering givet
02/02/2026 Sundhedsudvalget
At 1: Orientering givet.

9. Madservice til borgere i eget hjem, nedsat egenbetaling (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Senior- og Omsorgsudvalget ønsker i budgetopfølgninger i 2026, at følge om der sker udvikling i antallet af borgere, der modtager Madservice med udbringning



Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget

 

Beslutningstema

Regeringen har med virkning pr. 1. januar 2026 besluttet at reducere "loftet" for borgernes egenbetaling for madservice. Senior- og Omsorgsudvalget orienteres om udmøntningen af beslutningen. 

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og ældre indstiller, 

1. at Senior- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Sagens indhold

Borgere i eget hjem kan visiteres til madservice i form af levering af måltider og evt. øvrige madvarer fra enten kommunal eller privat leverandør. Udgiften til mad og levering betales af den enkelte borger, men der er lovmæssigt fastsat et "loft" for udgiften til et dagligt måltid i form af en hovedret inkl. levering. For øvrige måltider og madvarer betales produktionspris eller markedspris.

Regeringen har med virkning pr. 1. januar 2026 besluttet at reducere "loftet" for egenbetaling for madservice for borgere i eget hjem fra 66 kr. til 50 kr., og merudgiften for kommunerne i 2026 og frem finansieres ved kompensation fra staten.

"Loftet" for borgernes egenbetaling er det samme, uanset om maden leveres af kommunal eller privat leverandør.

Udgiften til madservice i 2026 i Slagelse Kommune for en hovedret inkl. levering er beregnet til 64,18 kr., som er 14,18 kr. over "loftet" på 50 kr. 

 

Retligt grundlag

Borgere i eget hjem visiteres til madlevering efter § 13 i ældreloven, og er omfattet af frit valg af leverandør jf. § 18 i ældreloven eller visiteres efter § 83 b i serviceloven, og er omfattet af frit valg af leverandør jf. § 91 i serviceloven. 

Bekendtgørelse 2026-02-12 nr. 31 om betaling for generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og madordning, der beskriver nedsættelsen af "loftet" for borgernes egenbetaling.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedsættelsen af "loftet" for egenbetaling medfører i 2026 en forventet mindreindtægt for kommunens madservice på 1,392 mio. kr. og en merudgift på 0,652 mio. kr. i forhold til afregningen til de private leverandører, der tilsvarende skal kompenseres for den reducerede egenbetaling. I alt 2,044 mio. kr. i 2026.

Staten har i finansloven for 2026 afsat 200 mio. kr. kompensation til kommunernes merudgift, og midlerne tilgår Slagelse Kommune ved midtvejsreguleringen efter sommerferien. Slagelse Kommunes andel forventes at udgøre ca. 2,68 mio. kr. i 2026-frem og vil kunne finansiere den samlede merudgift ved nedsættelsen af "loftet".

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

10. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer givet.

Udvalgsformanden:

  • Bekymringsskrivelse fra Ældrerådet vedr. træningslokaler.

Udvalgsmedlemmer:

  • Ingen bemærkninger

Administrationen:

  • Administrationen er inviteret til at holde oplæg på KL-webinar om samarbejde om friplejeboligleverandører
  • Frivillige læseguider for mennesker med demens
  • Konkrete borgersager
  • Status på faste teams og opstart
  • Ny pårørendevejleder
  • Kompressionsbehandling – Ankestyrelsens afgørelse
  • Budget forebyggende hjemmebesøg
  • Politikerportal, oprettelse spørgsmål under sundhed, men det er på Senior- og Omsorgsudvalgets område, der er spurgt vedr. sygeplejen i faste teams


Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget.

Beslutningstema

Senior- og Omsorgsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget orienteres.

Sagens indhold

 

  1. Orientering fra udvalgsformand
  2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
  3. Orientering fra administrationen.

11. Input til kommende møder (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget.

Beslutningstema

Senior- og Omsorgsudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

12. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Kompetence

Senior- og Omsorgsudvalget.

Beslutningstema

Senior- og Omsorgsudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Senior- og Omsorgsudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

13. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Senior- og Omsorgsudvalget godkender referatet.