Seniorudvalget – Referat – 7. november 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1.     at Seniorudvalget godkender dagsordenen.

2. Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Godkendt.

(A) stemte imod da (A) ikke er en del af budgetaftalen.   


Kompetence

Byrådet og Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Seniorudvalget skal godkende ajourførte handleplaner omfattende årene 2023 og 2024 for plejecentre, hjemmeplejen, visitation til hjemmepleje og øvrig myndighed, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller,

  1. at Seniorudvalget godkender budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet
  2. at Seniorudvalget godkender ajourførte handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 er at vurdere det forventede regnskab for 2023. Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

  • Det korrigerede budget pr. ultimo september 2023
  • Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
  • Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Samlet set forventes Seniorudvalgets driftsbudget at vise et merforbrug på 3,6 mio. kr. i regnskab 2023. I dette resultat er der taget højde for forventet effekt af iværksatte handleplaner resten af året. 

Der forventes merforbrug på områderne myndighed, plejecentre og hjemmeplejen. På elevområdet og det centrale tværgående område forventes mindreforbrug.

Herefter følger en overordnet gennemgang af områderne med merforbrug:

  • Visitation til hjemmepleje forventes at vise et merforbrug på 4,2 mio. kr. ved udgangen af 2023, hvilket er et fald på 2,3 mio. kr. siden budgetopfølgning 2, hvor det forventede merforbrug var 6,5 mio. kr.. Den faktiske effekt af reduktion i serviceniveau kendes nu fra maj til august 2023 og danner grundlag for estimat for resten af 2023.
  • Hjælpemidler forventes at vise et mindreforbrug på ca. 1,5 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mindre end i budgetopfølgning 2. Årsagen er, at forventninger til antal bevilgede og afregnede biler i 2023 justeres løbende.
  • På øvrige myndighedsområder forventes samlet set et merforbrug på 7,4 mio. kr. Dette er en stigning på 2,2 mio. kr. siden budgetopfølgning 2. Årsagen til merforbrug findes i udgifter til mellemkommunale betalinger, der viser stigende merforbrug med 3,5 mio. kr. i forhold til budgetopfølgning 2. Modsat forventes på området refusionsindtægter for særligt dyre enkeltsager en indtægt på 1,9 mio. kr. højere end budgetlagt. 
  • Plejecentrene forventer ved udgangen af 2023 et merforbrug på 3,5 mio. kr. Dette er cirka på samme niveau som ved seneste budgetopfølgning. Der arbejdes med nedbringelse af sygefravær, og flere løsninger på intern dækning af ledige vagter er under afprøvning.
  • Hjemmeplejen forventer et merforbrug på 3,4 mio. kr. ved udgangen af 2023, hvilket er en stigning på 0,7 mio. kr. siden budgetopfølgning 2. Årsag til stigning er sygefravær samt at visiterede servicelovs- og sundhedslovsydelser er faldet inden for kort tid, som følge af ændret serviceniveau, hvor det ikke har været muligt at tilpasse antal medarbejdere tilsvarende med samme hastighed.
  • Sygeplejen forventes ved regnskabsafslutningen 2023 at være i budgetbalance, hvilket er en forbedring siden budgetopfølgning 2, hvor der var estimeret et merforbrug på 3,5 mio. kr. ved udgangen af 2023. Sygeplejen har gennemført de handlinger, der var beskrevet i handleplan. Handleplanen er derfor afsluttet. Derudover har sygeplejen reduceret i lønudgifter til planlægning, ledelse m.m. og der udvises generel tilbageholdenhed på udgifter til kompetenceudvikling, administration, IT og inventar.

Overordnet gennemgang af områder med mindreforbrug:

  • Elevområdet forventer et mindreforbrug i størrelsesordenen 9,7 mio. kr. ved udgangen af 2023. Der er en række forskellige årsager til mindreforbruget, hvilket der redegøres for i bilag 1.
  • Centralt tværgående område viser et mindreforbrug i størrelsesordenen 3 mio. kr. ved udgangen af 2023. Årsagen findes i stor tilbageholdenhed med alle typer administrative udgifter, afventning af resultatet af administrationsanalysen og usikkerhed omkring budgettet.

I bilag 1 ses uddybende specifikation af områder med mer- eller mindreforbrug over 1 mio. kr.

Handleplaner

Handleplanerne på områderne plejecentre, hjemmepleje, visitation til hjemmepleje og øvrige myndighedsområder er ajourført med seneste tal og status på indsatser. Handleplanerne ses i bilag 2-5.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Drift
(mio.kr)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
resultat
BO3

Forventet
resultat
BO2

Afvigelse
BO3

Pleje og Omsorg

777,4

782,6

786,2

793,2

-3,6

Resultat serviceudgifter

777,2

780,7

785,2

792,5

-4,5

Øvrige udgifter

0,1

1,9

1,0

0,7

0,9

I alt for udvalget

777,4

782,6

786,2

793,2

-3,6

 

Samlet resultat serviceudgifter

777,2

780,7

785,2

792,5

-4,5

Samlet resultat øvrige udgifter

0,1

1,9

1,0

0,7

0,9

Anlæg

Seniorudvalget har ikke noget anlægsbudget.

Retligt grundlag

Det fremgår af kasse- og regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling.  

Kommunalbestyrelsen skal jævnfør styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:

A. Godkende ajourførte handleplaner for 2023 og 2024 på områderne plejecentre, hjemmepleje og visitation til hjemmepleje. På området øvrig myndighed er ikke udarbejdet handleplan for 2024, da kommunen reelt ikke har handlemuligheder på dette område. Finansiering kan besluttes i overførselssagen i forbindelse med regnskab 2023.

B. Ændre serviceniveauet på området Pleje og Omsorg med 3,6 mio. kr.  

C. Anvise en anden finansiering af det forventet merforbrug i 2023 i størrelsesordenen 3,6 mio. kr.

Administrationen anbefaler handlemulighed A, da der herved sikres overholdelse af Seniorudvalgets samlede budget ved udgangen af 2024.

Vurdering

Det samlede merforbrug på Seniorudvalgets område ved udgangen af 2023 er på nuværende tidspunkt beregnet til 3,6 mio. kr. Dette resultat er under forudsætning af, at mindreforbrug ved udgangen af 2023 på områderne elever og centralt tværgående anvendes til delvis dækning af merforbrug på øvrige områder. Det er administrationens vurdering, at eventuel beslutning om ændret serviceniveau i 2023 ikke vil kunne nedbringe merforbruget, da en given beslutning ikke vil kunne nå at have effekt i år.

De tidligere godkendte handleplaner er nu ajourført med seneste viden om den reelle udvikling i 2023. Derudover er nu udarbejdet handleplaner 2024 på områderne plejecentre, hjemmepleje og visitation hjemmepleje, som sikrer, at afvikling af resterende merforbrug ved udgangen af 2023 indhentes i 2024. På øvrig myndighed forventes ved udgangen af 2023 et merforbrug på 7,4 mio. kr. som vil kunne dækkes af andre områder under Seniorudvalget, dette skal behandles i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

3. Godkendelse af Sundhedsaftale 2024 - 2027 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget beslutte, om Byrådet vil godkende Sundhedsaftalen for 2024 - 2027 for Region Sjælland.

Indstilling

Konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender Sundhedsaftalen 2024 – 2027 for Region Sjælland.

Sagens indhold

Ifølge Sundhedslovens § 205 skal der i hver valgperiode indgås en Sundhedsaftale mellem regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i regionen. Sundhedsaftalen udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejder Sundhedsaftalen med input fra sundhedsklyngerne, og har ansvar for at sætte en fælles retning for sundhedssamarbejdet på tværs af regionen, mens klyngerne har ansvar for lokale mål, implementering og igangsætning af indsatser. 

Sundhedsaftalen for 2024 – 2027 for Region Sjælland Sundhedsaftalen har været i høring fra maj – august 2023. Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Sjælland har den 12. oktober 2023 godkendt Sundhedsaftalen 2024 - 2027 med de ændringer, der er lavet siden høringsversionen, og besluttet at sende en endelig version af aftalen til godkendelse i kommunerne. 

Det endelige Sundhedsaftale 2024 - 2027 fremgår af bilag 1.

Sundhedsaftalens indhold

Formålet med Sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhængende patientforløb af høj og ensartet kvalitet på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Visionen ”Fælles med borgeren om bedre sundhed” fra den eksisterende Sundhedsaftale vil fortsat være i fokus, og der arbejdes videre med de fire målgrupper; 

  • Børn og unge med trivselsudfordringer
  • Sårbare ældre 
  • Borgere med kroniske og langvarige forløb
  • Voksne med psykisk sygdom

Sundhedssamarbejdsudvalget ønsker dog, at børn og unge med trivselsudfordringer prioriteres og får et særligt fokus, samt fokus på følgende tværsektorielle indsatsområder:

  • Forebyggelse, for eksempel patientskoler og telemedicinske indsatser
  • Lighed i sundhed, for eksempel adgang til uddannelse og sundhedstilbud 
  • Digitalisering, for eksempel virtuelle konsultationer og teknologi til udvikling af behandling i hjemmet
  • Psykiatri- og misbrugsområdet, for eksempel forløb for personer med dobbeltdiagnoser, socialsygeplejersker, SSP (skole, social, politi), samarbejdet med misbrugscentre om alkoholbehandling.
Derudover videreføres de fælles kommunale-regionale mål, samt principperne for Sundhedsaftalen om fælles ansvar ved sektorovergange, planlagt opgaveflytning mv.

Høringssvar og ændringer

Sundhedsaftalen har været i høring fra maj – august 2023 i kommuner, patientforeninger mv. I høringsprocessen fremkom 41 høringssvar. Høringssvar er henholdsvis fra de 17 kommuner, patient- og fagorganisationer, sygehuse mv. Som følge af høringssvarene er der lavet følgende ændringer til selve aftaleteksten:

  • Sproglig gennemgang og tilretning
  • Specifikke temaer mht. handicaptilgængelighed, demens, ensomhed er tilføjet
  • Målgruppe-beskrivelser og data er tilrettet mp. at gøre dem mindre ”stigmatiserende” (fx kronikere, børn med overvægt mv.) 
  • Tilføjet passus mht. at imødekomme borgeres ønske om at afslutte/fravælge behandling
  • Præciseret hvad data for virtuelle konsultationer dækker
  • Betydningen af rekrutteringsudfordringer er udfoldet
  • Under definition af sårbare ældre er det beskrevet, at aldersafgrænsning må forventes at ændre sig over tid
  • Tilføjet at indsatser med genoptræning og terapi sker med et rehabiliterende sigte, og for at forebygge yderligere opfølgning mv.
  • Under afsnittet om ”Sundhedsklyngernes rolle” er klyngernes ansvar ift. udmøntning af visioner og mål betonet
  • Tilføjet 2 indikatorer; 1. Fald i andel børn med moderat/svær overvægt, og 2) Stigning i andel borgere, der angiver at trives
  • Tilføjet inddragelse af civilsamfundet ift. samarbejde mv. om Sundhedsaftalen
  • Tilføjet, at der tages hensyn til borgernes ulige digitale kompetencer
  • Tilføjet, at almen praksis inddrages ift. beslutningsprocesser med betydning for deres virke.

Slagelse Kommune har afgivet høringssvar efter behandling i Børne- og Ungeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget. Jævnfør Kompetenceplanen for Slagelse Kommune kan Seniorudvalget indstille Sundhedsaftalen til godkendelse i Byrådet. 

Godkendelse

Sundhedssamarbejdsudvalget for Region Sjælland har godkendt den endelige Sundhedsaftale for 2024-2027 for Region Sjælland med ovenstående ændringer på deres møde den 12. oktober 2023.

Høringssvar, som ikke har givet anledning til konkrete ændringer i aftaleteksten, vil indgå som inspiration til det videre arbejde med implementering af Sundhedsaftalen, hvor sundhedsklyngerne også spiller en central rolle.

Politisk stormøde om Sundhedsaftalen 2024-2027 ”Fælles med borgeren om bedre sundhed”

Sundhedssamarbejdsudvalget afholder den 1. november 2023 stormøde for kommunale og regionale politikere samt repræsentanter for patient-/pårørendeorganisationer og almen praktiserende læger. Formålet med mødet er at skabe ejerskab til implementeringen af Sundhedsaftalen, og samtidig skabe grobund for en god proces i sundhedsklyngerne.

Tidsplan og videre proces

Regionsrådet i Region Sjælland forventes den 5. december 2023 at godkende aftalen endeligt, hvorefter regionen skal indsende aftalen til Sundhedsstyrelsen senest d. 1. januar 2024

Retligt grundlag

BEK nr. 1248 af 05/09/2022

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. at godkende Sundhedsaftalen 2024  - 2027

  2. ikke at godkende Sundhedsaftalen 2024 - 2027

Vurdering

Administrationens vurderer at Sundhedsaftalen 2024 - 2027 kan godkendes. De konkrete ændringer der er medtaget i aftaleteksten giver anledning til, at Sundhedsaftalen er blevet yderligere kvalificeret. Det bemærkes positivt, at ikke alle svarene er indskrevet, men derimod vil indgå som inspiration til det videre arbejde med implementering af Sundhedsaftalen, hvor Sundhedsklyngerne også spiller en central rolle. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

06-11-2023 Sundhedsudvalget
Beslutning ikke frigivet

4. Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at det i kvalitetsstandarden tydeliggøres, at afgørelser skal følges op af en vurdering af behov for anden støtte/hjælp.

(A) stemte imod og ser med stor bekymring på kvalitetsstandarden. (A) går ind for mellemmenneskelig kontakt mellem medarbejdere og borgerne og ikke betjening ved robotstøvsugere, tøjvask hver 3 uge og en morgenpleje, der strækker sig frem til kl. 10.30

(A) er overbevidst om, at færre besøg og mindre kontakt borger og medarbejder i mellem skaber ensomhed og på sigt endnu flere følgesygdomme. (A) vil hellere forbygge og dermed skabe et bedre ældreliv.

(A) er ikke mod høring, men grundet indstillingens udformning er det ikke muligt.  



Kompetence

Seniorudvalget 

Beslutningstema

Seniorudvalget godkender udkast til Kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.  

Indstilling

Konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller, 

1.  at Seniorudvalget godkender udkast til Kvalitetsstandard 2024 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

Lovpligtig Kvalitetsstandard

Byrådet skal mindst en gang årligt godkende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt madservice efter servicelovens § 83, rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a samt genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens § 86.

I denne sag kan Seniorudvalget godkende udkastet til kvalitetstandarden med henblik på høring, før Seniorudvalgets indstiller til endelig godkendelse i Byrådet.

Der er ikke lovkrav om en kvalitetsstandard for aflastning efter servicelovens § 84. Afsnittet om aflastning indgår uændret i den samlede kvalitetsstandard set ud fra perspektivet om det sammenhængende borgerforløb.

Den lovpligtige kvalitetsstandard skal indeholde en generel information til borgerne om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for:

  • personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83
  • rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a
  • træning efter servicelovens § 86.

Informationen skal danne grundlag for at sikre sammenhængen mellem serviceniveau, de resurser, der er afsat, og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal også indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Ligeledes skal kravene til den kvalitet, leverandøren skal levere, også fremgå af kvalitetsstandarden.

Serviceændringer for Kvalitetsstandard 2024 (vedlagt i bilag 1)

Der er i Kvalitetsstandard 2024 en række serviceændringer som følge af de politiske beslutninger i forbindelse med Budgetaftale 2024-2027. Ændringerne omfatter:

Generel indledning

Værdighed - Øget livskvalitet og selvbestemmelse, side 5
Denne tekst er tilføjet: Værdighedspolitikken bliver understøttet af kommunens velfærdsteknologiske strategi. Strategien beskriver, at velfærdsteknologi er førstevalg og en naturlig del af kommunens tilbud og ydelser. Den velfærdsteknologiske strategi kan findes på Slagelse Kommunes hjemmeside.  

Afgørelse, side 7
Hvad kan du gøre med støtte fra en medarbejder? 
Teksten ændres til: Hvad kan du gøre med støtte fra en medarbejder, enten via velfærdsteknologiske løsninger eller ved et fysisk besøg?

Indledning rehabiliteringsforløb

Serviceniveau, side 11
Denne tekst er tilføjet: Rehabiliteringsydelserne leveres via velfærdsteknologiske løsninger, hvis det er muligt.

Indledning hjemmehjælp og madservice

Personlig pleje, psykisk pleje/omsorg og ernæring, side 17
Denne tekst er tilføjet: Morgenpleje kan forventes at blive leveret i tidsrummet frem til kl. 10.30.

Praktisk hjælp - Tøjvask, side 18
Der ydes som udgangspunkt støtte og/eller hjælp til tøjvask hver 14. dag i dagtimerne på hverdage.
Teksten ændres til: Der ydes som udgangspunkt støtte og/eller hjælp til tøjvask hver 3. uge i dagtimerne på hverdage.

Madservice, side 18 og 32

Denne tekst er tilføjet: Ved levering af ”varm selv” mad skal borgeren selv sørge for, at der er en mikroovn på 800 Watt i hjemmet.

Kvalitetsstandarder Personlig og Praktisk hjælp

Under kvalitetsstandarder Personlig og praktisk hjælp, side 21, 23, 25, 29 og 31

Denne tekst er tilføjet: Hvordan leveres ydelsen? Ydelsen leveres via velfærdsteknologiske løsninger, hvis det er muligt.

Rengøring

Side 25
Denne tekst er tilføjet: 
Gulvrengøring udføres ved brug af din egen robotstøvsuger- og gulvvasker.

Side 25
Entré: Vask/støvsugning af gulv, aftørring af støv på alle vandrette tilgængelige flader, pudse spejl og ryste/støvsuge dørmåtte. 
Teksten ændres til: Ved vask- /gulvrengøring: Start, tømning/påfyldning af vand og ladning af robot, aftørring af støv på alle vandrette tilgængelige flader, pudsning af spejl og ryste dørmåtte.

Side 26
Køkken: Vask/støvsugning af gulv, aftørring af hvidevarer udvendigt, aftørring af bordflader, aftørre køkkenlåger og under vask ved skraldespand/stativ 
Teksten ændres til: Ved vask-/gulvrengøring: Start, tømning/påfyldning af vand og ladning af robot, aftørring af hvidevarer udvendigt, aftørring af bordflader, aftørring af køkkenlåger og under vask ved skraldespand/stativ.

Side 26
Opholdsstue: Støvsugning/vask af gulv, aftørring af støv på alle vandrette tilgængelige flader
Teksten ændres til: Ved vask-/gulvrengøring: Start, tømning/påfyldning af vand og ladning af robot  aftørring af støv på alle vandrette tilgængelige flader.

Denne tekst slettes: Støvsugning af dagligt anvendte møbler en gang om måneden eller efter behov. Udskiftning/tømning af støvsugerposer efter behov. 

Soveværelse: Vask/støvsugning af gulv, aftørring af støv på alle vandrette tilgængelige flader, skift af sengetøj ændres til Ved vask-/gulvrengøring: Start, tømning/påfyldning af vand og ladning af robot, aftørring af støv på alle vandrette tilgængelige flader, skift af sengetøj.

Badeværelse: Vask af gulv.
Teksten ændres til: Vask/aftørring af gulv omkring toilet.

Side 27
Andre forhold: Om borgeren vil kunne gøre rent med andre rengøringshjælpemidler, robotstøvsuger, ved anden indretning af hjemmet eller ved opdeling af de enkelte rengøringsaktiviteter over flere dage.
Teksten ændres til: Om borgeren vil kunne gøre rent med andre rengøringshjælpemidler, ved anden indretning af hjemmet eller ved opdeling af de enkelte rengøringsaktiviteter over flere dage.

Tøjvask

Side 29
Hvad er ydelsens omfang: Som udgangspunkt ydes vask hver 14. dag på hverdage i tidsrummet mellem kl. 08.00 – 17.00
Teksten ændres til:
Som udgangspunkt ydes vask hver 3. uge på hverdage i tidsrummet mellem kl. 08.00 – 17.00.

Madservice med udbringning

Side 32
Hvad er ydelsens omfang: Ved levering af ”varm selv”-mad forudbestiller borgeren med valg af menu for en periode på 3-4 uger af gangen, med mulighed for at vælge dage fra.
Teksten ændres til: Ved levering af ”varm selv”-mad forudbestiller borgeren med valg af menu for en periode på 3-4 uger af gangen, med mulighed for at vælge dage fra – og til.

Side 32
Hvad indeholder ydelsen:
Denne tekst er tilføjet (Ved privat leverandør): Der er for nuværende ingen privatleverandør på området.

Side 33
Denne tekst er tilføjet:
 Hovedretter og biretter tilbydes i alle kostformer, herunder dysfagidiæter (kost med modificeret konsistens som blød, gratin og cremet). Ligeledes tilbydes hovedretter og biretter som diætkost.

Side 33
Der skal være variation i den tilbudte kost, gældende både for kød, grønt, saucer og andet tilbehør.
Teksten ændres til: Der skal være variation i den tilbudte kost, gældende både for kød, grønt, saucer, andet tilbehør og biretter.

Denne tekst er tilføjet: Minimum 2 gange om måneden skal der tilbydes kødfrie valg. Der tilbydes max 1-2 gange om ugen oksekød. 

Side 33
Ekstra tilbud: Det skal være muligt for borgerne at tilkøbe råkost, mælkeretter, ekstra berigede mellemmåltider, samt gæstemiddage dagligt 
Teksten ændres til: Det skal være muligt for borgerne at tilkøbe råkost, mælkeretter, kartoffelmos, gæstemiddage samt ekstra berigede mellemmåltider som for eksempel supper og desserter.

Denne tekst er tilføjet: Ligeledes mulighed for tilkøb af rugbrød, franskbrød, ost og kage i konsistensformen gratinkost.

Madservice uden udbringning

Side 36
Hvad indeholder ydelsen: Der skal være variation i den tilbudte kost, gældende både for kød, grønt, saucer og andet tilbehør.
Teksten ændres til: Der skal være variation i den tilbudte kost, gældende både for kød, grønt, saucer, andet tilbehør og biretter. 

Denne tekst er tilføjet: Minimum 2 gange om måneden skal der tilbydes kødfrie valg. Der tilbydes maks. 1-2 gange om ugen oksekød.

Bilag: Dit hjem - min arbejdsplads

Side 52
Hvis du har glemt at melde afbud, og hjemmeplejen ikke kan træffe nogen hjemme (...) 
Teksten ændres til: Hvis du har glemt at melde afbud, og hjemmeplejen ikke kan træffe dig (...) 

Side 53
Praktisk hjælp: Har du fået bevilliget hjælp til rengøring og/eller tøjvask, leverer vi den praktiske hjælp, og du stiller selv redskaberne til rådighed, herunder opvaskemaskine, vaskemaskine og støvsuger. Af hensyn til personalets arbejdsstillinger stiller vi visse krav til arbejdsredskaberne. Støvsugeren skal være på hjul og have tilstrækkelig sugeevne. Den bør have justerbart støvsugerrør med en minimumshøjde på 140-150 cm. Er det for kort, kan der købes forlængerrør til de fleste støvsuger-mærker .
Teksten ændres til: Har du fået bevilliget hjælp til rengøring og/eller tøjvask, leveres den praktiske hjælp via velfærdsteknologiske løsninger, hvis det er muligt. Du stiller selv redskaberne til rådighed, herunder opvaskemaskine, vaskemaskine, robotstøvsuger- og gulvvasker.

Side 54
Gulvvask foregår som udgangspunkt med fladmoppesystem for at sikre god ergonomi for kommunens personale.
Teksten ændres til: I tilfælde hvor der er behov for brug af gulvmoppe, skal vi sikre god ergonomi for kommunens personale. 

Side 54
Denne tekst er tilføjet:
 
Du skal selv sørge for at anskaffe dig en robotstøvsuger– og gulvvasker. Vær opmærksom på, at der findes forskellige modeller, og du er ansvarlig for at anskaffe dig den model, som dækker dine behov og passer til dit hjems indretning.

Side 54
Dette primært af hensyn til miljøet.
Teksten ændres til: Dette både af hensyn til miljøet og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Side 54
Vasketøj bør højst bæres 20 meter (...) 
Teksten ændres til Vasketøj må højst bæres 20 meter (...).

Side 54
Denne tekst er tilføjet:  Hvis personalet skal transportere dit vasketøj på trapper, skal de kunne bære vasketøjet i poser. Der skal være stabilt gelænder på trappen, trinene skal være sikre at gå på, og man må ikke kunne falde ud over siden af trappen.

Side 54
Personlig pleje: Får du hjælp til personlig pleje i seng eller på badeværelse stiller vi personalet til rådighed.
Teksten ændres til: Hjælpen leveres som udgangspunkt via velfærdsteknologiske løsninger, hvis det er muligt.

Side 54
Dette for at du kan være så selvhjulpen som mulig, men også hvis personalet skal hjælpe dig med vask på ryggen i en brusekabine med begrænset plads.
Teksten ændres til: Dette for at du kan være så selvhjulpen som mulig. 

Side 54
Hunde, katte, fugle mv. må ikke genere personalet og da personalet kan være allergisk eller bange for dyrene, henstiller vi til, at dyrene er lukket i bur, i et tilstødende lokale eller ude i haven.
Teksten ændres til: Hunde, katte, fugle mv. må ikke genere medarbejderne. Da nogle medarbejdere kan være allergiske eller bange for dyrene, skal medarbejderne kunne udføre deres arbejde uden at komme i direkte kontakt med husdyr. Derfor skal dine husdyr som udgangspunkt være i haven, i et tilstødende lokale eller i et bur, mens personalet er i dit hjem

Side 55
Du skal selv fjerne ekskrementer fra dine dyr. Gør du det ikke, vil evt. rengøring foregå udenom disse.
Teksten ændres til: Du skal selv fjerne ekskrementer fra dine dyr.

Side 55
Denne tekst er tilføjet: 
Samarbejde, Vi har altid fokus på et godt samarbejde og en konstruktiv dialog med dig og dine pårørende. Du kan derfor altid komme til os, hvis der er forhold ved den måde, vi arbejder på, du gerne vil drøfte med os. Det er altid en sundhedsfaglig vurdering, der ligger til grund for vores hjælp til dig. Og det er altid arbejdsmiljølovens krav til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der er bestemmende for, hvordan vi kan give dig den hjælp. Men nogle gange kan det være muligt at udføre vores opgaver på en anden måde, hvis du skulle ønske det – og det går vi gerne i dialog med dig om. Det kan være nødvendigt, at også arbejdsmiljørepræsentant, forflytningsvejleder eller leder deltager i sådanne tilfælde.

Retligt grundlag 

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder og følge dem op i forhold til blandt andet servicelovens §§ 83, 83 a, 84 og 86.

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder:

A. godkende udkast til Kvalitetsstandard 2024 med henblik på høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

B. ikke godkende udkast til Kvalitetsstandard 2024 med henblik på høring.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Kvalitetsstandard 2024 beskriver det nuværende serviceniveau og lever op til lovens krav.

Administrationen anbefaler, at spørgsmål om økologiprocenter drøftes i særskilt sag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget godkender udkast til Kvalitetsstandard 2024 med henblik på høring, får Seniorudvalget en sag med høringssvar og indstilling til Byrådet om endelig godkendelse af Kvalitetsstandard 2024 efter endt høring.   

5. Konference om fremtidens ældreliv (B)

Beslutning

At 1: Seniorudvalget besluttede følgende:

Under overskriften "Fremtidens ældreliv" arbejder administrationen videre med mulige emner, der kan bringes ind til debat.

At 2: Udvalget godkendte, at konferencen afholdes i marts/april 2024.

At 3: Udvalget godkendte, at konferencen finansieres af udvalgets egen ramme.

(A) stemte imod, at det tages fra udvalgets egen ramme, da udvalgets økonomi i forvejen er under pres.


Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte temaer, tidspunkt og finansiering for den kommende konference om fremtidens ældreliv.

Indstilling

Konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter temaer for den kommende konference om fremtidens ældreliv

2. at Seniorudvalget godkender, at konferencen planlægges i marts 2024

3. at Seniorudvalget beslutter finansiering af konferencen.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2024-27 er det aftalt, at der skal afholdes en konference om fremtidens ældreliv i Slagelse Kommune. Af budgetteksten fremgår det, at konferencen skal have fokus på, hvordan vi prioriterer den mest nødvendige ældrepleje, teknologier, der skal hurtigere i brug, og hvordan civilsamfund og pårørende involveres i højere grad. Der har i de seneste år været meget debat om ældreplejen i Danmark, og hvad det kræver at fremtidssikre og udvikle ældreplejen. Vi bliver flere og flere ældre i Danmark, der er stigende udfordringer med at rekruttere medarbejdere, og velfærdsområdet er derfor under pres. Der er drøftelser om, hvem og hvordan hjælpen skal leveres i fremtiden, og at det kræver omstilling. Ønsket er at inddrage såvel brugere, organisationer som pårørende i processen.

I denne sag skal Seniorudvalget tage stilling til, hvilke temaer der skal være omdrejningspunkt for konferencen, hvornår den skal afholdes, og hvordan den skal finansieres.

Konferencen kan tilrettelægges med et eller flere temaer og kan bestå af både oplæg i plenum, mindre sessioner, messe med deltagelse af lokale aktører m.m.

Forslag til hovedtema for konferencen

Den nye Ældrelov

Af Regeringens lovkatalog fremgår det, at den nye Ældrelov forventes vedtaget i februar 2024. Det fremgår af Regeringens lovgrundlag, at kommunernes frisættelse vil være en del af den nye Ældrelov. Dette kan danne grundlag for oplæg om og drøftelser af de fremtidige ældreliv i Slagelse Kommune.

Forslag til undertemaer for konferencen

Inddragelse af civilsamfund og pårørende

Temaet kan handle om at vise gode eksempler på samarbejde med aktører i civilsamfundet og lægge op til debat og drøftelser af, hvordan vi i Slagelse Kommune kan samarbejde med civilsamfundet på nye måder.

Velfærdsteknologi

Temaet kan handle om, hvilke potentialer og udfordringer vi støder på, når vi arbejder med velfærdsteknologi. Dette som oplæg til, hvordan vi i Slagelse Kommune kan arbejde sammen med borgere, pårørende, medarbejdere, private aktører, forskningsinstitutioner m.m. om at udnytte potentialerne i velfærdsteknologi, så de giver værdi for både borgere, medarbejdere og kommunens ressourceforbrug.

Fremtidens boformer for ældre

Temaet kan handle om, hvilke tendenser der er i forhold til valg af bolig i ældrelivet, og hvordan vi som kommune kan arbejde med emner som forebyggelse af ensomhed, fællesskaber, rehabilitering og levering af omsorg og pleje i relation til fremtidens boformer. Det kan være relevant, at resultaterne fra den kommende analyse af ældreområdet inddrages om grundlag for temaet. 

Rehabilitering

Rehabilitering har været på dagsorden i mange år, men hvad kan vi egentlig forvente af den enkelte borger i forhold til rehabilitering? Kan rehabilitering være en del af løsningen i fremtidens ældrepleje, når der kommer flere og flere ældre, og der samtidig er stigende udfordringer med at rekruttere medarbejdere? Temaet kan indeholde oplæg om, hvad der virker indenfor rehabilitering som inspiration til debat og drøftelser om fremtidens indsats i Slagelse Kommune.

Rekruttering og kompetencer

På ældreområdet er Slagelse Kommune, ligesom andre kommuner, udfordret i forhold til at rekruttere medarbejdere med de relevante kompetencer. Temaet kan handle om, hvilke tiltag vi allerede har sat i værk, og hvilke potentialer der er for at arbejde videre med nye tiltag. Det kan være relevant, at resultaterne fra den kommende analyse af ældreområdet inddrages om grundlag for temaet. 

Mad og måltider

Temaet kan handle om, hvorfor det er vigtigt at prioritere den rigtige ernæring i ældreplejen, fx betydningen for funktionsevne og livkvalitet hos ældre borgere. Dette som oplæg til, hvordan vi kan sikre de bedste forudsætninger for, at ældre borgere, som modtager madservice eller får hjælp til anretning og servering, får den rette ernæring og kvalitet af maden. Der kan inddrages gode historier og inspiration fra egen og andre kommuner.

 

Kobling til strategier på ældreområdet

Konferencen kan give input til det kommende strategiarbejde. Jævnfor sag på Seniorudvalgets møde den 6. september 2022 punkt 4 står flere strategier på ældreområdet overfor revidering. Revideringen har været udskudt, indtil resultatet af budgetforhandlinger var kendt. Det drejer sig om følgende strategier:

Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje, godkendt i 2017

Strategi for bomiljøer, godkendt i 2017

Demenshandleplan, godkendt i 2019.

Strategi for boliger til ældre, godkendt i 2021, med tilhørende Handlingsplan 2021-2025, godkendt af Seniorudvalget i februar 2022. Der kan, afledt af revision af øvrige strategier samt analysen på ældreområdet, vise sig behov for justeringer i strategien.

Økonomi

Der vil være en række udgifter forbundet med at afholde en konference, herunder honorar til oplægsholdere og konferencier, forplejning, annoncering, materialer, leje af lokaler m.m. Anslået vil udgifterne være omkring 150.000-200.000 kr. 

Retligt grundlag

Budgetaftale 2024-27

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til temaer for konferencen:

  1. beslutte et eller flere af de oplistede temaer som udgangspunkt for konferencen

  2. beslutte andre temaer, som udgangspunkt for konferencen.

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til finansiering af konferencen:

  1. afsætte midler fra Seniorudvalgets budget til at afholde konferencen
  2. ikke afsætte midler fra Seniorudvalgets budget til at afholde konferencen. Vælger Seniorudvalget denne mulighed, skal udvalget anvise alternativ finansiering af konferencen.

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til tidspunkt for konferencen:

  1. godkende, at konferencen afholdes i april 2024
  2. beslutte et andet tidspunkt for afholdelse af konferencen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det vil være relevant, at konferencen planlægges, så der opsamles input til den kommende omstilling af ældreområdet, herunder formuleringen af nye strategier på området. Derfor vurderer administrationen, at det vil være relevant med et bredt sigte for konferencen, så der indsamles så mange input som muligt. Det kan for eksempel være ved at vælge et hovedtema og flere undertemaer, som kan drøftes i mindre sessioner.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at konferencen afholdes efter, at resultaterne af analysen på ældreområdet foreligger. På den måde kan resultaterne indgå som grundlag for konferencen.

Administrationen vurderer, at den nye Ældrelov vil være relevant, at inddrage som grundlag for konferencen, hvis den er vedtaget, når konferencen afholdes. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

6. Anvendelse af de midlertidige pladser på Blomstergården (O)

Beslutning

At 1: Sagen taget til orientering.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om igangsatte initiativer med det formål at afdække status for nuværende anvendelse af de midlertidige pladser på Blomstergården.

Indstilling

Konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller

1. at Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Anvendelsen af de midlertidige pladser på Blomstergården

Blomstergården har 48 midlertidige pladser, som blev taget i brug i 2020. Byrådet besluttede oprindeligt, at 24 pladser skal anvendes til borgere med behov for genoptræning og rehabilitering, 12 pladser til borgere med demens og/eller psykiatriske diagnoser samt 12 pladser til borgere med et restitutionsbehov. Samtidig blev det vedtaget, at boligerne skal anvendes fleksibelt og tilpasses det aktuelle behov løbende.

I dag anvendes to pladser til E-hospital og et til depot, og det betyder, at der reelt er 45 midlertidige pladser til disposition.

Gennem de seneste år har udviklingen vist, at en større del af de midlertidige pladser anvendes til ventepladser, hvor borgerne bor, mens de venter på værgemål i en længere periode.

Der er udarbejdet konkret opgørelse af anvendelsen i perioden 17. april til 23. april 2023, som viser anvendelsen af de midlertidige boliger. Denne periode anses for at været retvisende, da samme billede i grove træk har vist sig tidligere. 

OpholdstypeAntal borgere %-fordeling 
 Neurorehabilitering

                12 

     26,7%
 Rehabilitering                10      22,2%
 Demens/psykiatri                  1       2,2%
 Aflastning                  3        6,7%
 Venteplads                18      40,9%
 I alt                44 *)    100,0%


*) Det betyder at der i opgørelsestidspunktet var en ledig bolig.

Det skal bemærkes, at borgerne bor gratis på de midlertidige pladser uanset opholdets varighed. Borgerne betaler for mad og vask/leje af linned. Borgere på E-hospitalspladserne kategoriseres som patienter og er under indlæggelse. De betaler ikke for mad samt vask/leje af linned.

Igangsatte initiativer

Administrationen har igangsat en række initiativer for at afdække den nuværende anvendelse af de midlertidige pladser på Blomstergården og for at løse de udfordringer, der opleves:

  • De juridiske rammer omkring de midlertidige pladser afdækkes med henblik på at konkretisere de krav, som kommunen har mulighed for at stille til borger, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Det faglige indhold i de forskellige opholdstyper kortlægges.
  • Der skal være fokus på, at mål og plan for borgernes ophold på midlertidige pladser er tydeligt og dokumenteret fra opholdets start, herunder hvad borgeren skal efter det midlertidige ophold.  
  • Der udarbejdes alternative løsningsforslag med henblik på at nedbringe varigheden af borgernes ophold på ventepladser.
  • Samarbejdet med de praktiserende læger optimeres for at nedbringe sagsbehandlingstiden på værgemålsansøgninger.
  • Nogle borgere har i dag ophold på venteplads, mens de venter på plejebolig i Slagelse eller udenbys. Det undersøges, om kommunen kan stille krav om, at borger har alternative ønsker til fremtidig bopæl på plejecenter. Samtidig undersøges, om kommunen kan stille krav om fast bopæl, når man skal på midlertidigt ophold, så man evt. kan komme hjem og vente på ledig plejebolig med øget hjælp via hjemme- og sygeplejen.
  • Nogle borgere har i dag længerevarende ophold på venteplads, mens der findes permanent opholdssted via Handicap og Psykiatri.
  • I forhold til rehabilitering for borgerne i egen bolig hjemme udarbejdes alternative modeller for, hvordan den fremtidige indsats kan optimeres til gavn for borgerne, både i forhold til antal borgere, der tilbydes rehabilitering, og i forhold til den funktionsmæssige effekt af forløb for borgerne.
  • I dag bevilges borgerne midlertidige ophold med en varighed på tre uger som start. Dette ændres til kortere forløb med mulighed for at forlængelse eller helt uden slutdato. Derudover bør formålet med opholdet fremgå tydeligt i bevillingsskrivelse til borgerne, så det er klart for borger og pårørende, hvad formålet er.
  • Det undersøges om borgere, der har ophold på midlertidig plads, udelukkende fordi de venter på plejebolig, kan tilbydes plads på et andet plejecenter end det, de har ønsket, indtil der bliver plads på netop det plejecenter, som den pågældende har som førsteprioritet. Derved frigives midlertidig plads til flere kortere ophold.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at anvendelsen af de midlertidige pladser bør revurderes i forhold til fremtidig anvendelse. I det vedtagne Budgetforlig for 2024-2027 fremgår et fokus på forebyggelse og rehabilitering.

Det skal bemærkes, at de midlertidige pladser har en højere normering og flere forskellige faggruppers kompetencer end plejecentrene. De midlertidige pladser er dermed dyrere at drive end somatiske og skærmede plejeboliger, da beboerne ofte er ikke færdigbehandlede patienter, der udskrives fra sygehus med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. Der er derfor behov for højere normering og flere kompetencer.

Der ses et voksende behov for korterevarende rehabiliteringsophold, hvor hjemmeboende borgere kan optimere deres funktionsniveau for at klare sig længere tid i eget hjem. Undersøgelser peger på, at ydelsesforbruget kan reduceres ved en målrettet indsats med rehabilitering. Effekten vil være målrettede forløb for de borgere, der vil profitere af et ophold. Det vil betyde flere årlige forløb, højere effekt af forløbene for borgerne og en mere optimal udnyttelse af de kompetencer og ressourcer, der er til stede på Blomstergårdens midlertidige pladser.

En øget anvendelse af de midlertidige pladser til korterevarende rehabiliteringsophold vil være i tråd med intentionerne i budgetforliget for 2024-2027. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Seniorudvalget vil i første kvartal 2024 få forelagt sag med beslutningsoplæg til fremtidig anvendelse af de midlertidige pladser på Blomstergården.

7. Ny Mødedato for udvalgets martsmøde (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget 

Beslutningstema

Seniorudvalget skal vælge en ny mødedato for marts måned 2024. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked, indstiller

1. at Seniorudvalget rykker sit udvalgsmøde 12. marts til den 5. marts 2024. 


Sagens indhold

Seniorudvalget vedtog 12. oktober 2023 udvalgets mødedatoer for 2024. Heriblandt ønskede udvalget at afholde sit martsmøde den 12. marts 2024. 

Denne dato ligger desværre efter Økonomiudvalgets martsmøde. Som følge heraf vil et udvalgsmøde 12. marts kommer i konflikt med Budgetopfølgning 1 for 2024.

I tidsplanen for Budgetopfølgning 1 2024 skal udvalgene behandle budgetopfølgningen på møder i starten af marts . Herefter skal Økonomiudvalget behandle budgetopfølgningen i en samlesag den 11. marts og Byrådet skal behandle sagen den 18. marts 2024. 

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at rykke Seniorudvalgets møde i marts måned så det ligger før økonomiudvalgets møde den 11 .marts. 

 

Retligt grundlag

Styrelseslovens §20 der fastslår, at stående udvalg for hvert regnskabsår træffer beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

8. Planlægning af mødeaktivitet 2024 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om at mødet med Ældresagen den 5. marts 2024 holdes kl. 17.00

At 2: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal beslutte den konkrete mødeplan for dialogmøder med interessenter i 2024.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter datoer for dialogmøder med interessenter i 2024 jævnfør            handlemulighed A.

2. at Seniorudvalget beslutter afholdelse af tværgående temamøde med Socialudvalget og              tværgående dialogmøde de 3 råd jævnfør handlemulighed A1.

Sagens indhold

Seniorudvalget har tidligere i 2024 besluttet udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder.

På udvalgsmødet den 30. maj besluttede Seniorudvalget nedenstående for 2024:

Dialogmøder med følgende interessenter:

  • Ældrerådet: 2 gange årligt a 2 timers varighed
  • Ældresagen: 1 gang årligt a 1 timers varighed
  • Handicaprådet: 1 gang årligt a 1 timers varighed
  • Udsatterådet: 1 gang årligt a 1 timers varighed
  • Frivilligcentret: 1 gang årligt a 1 timers varighed.

På baggrund af udvalgets beslutninger har administrationen udarbejdet oplæg til datoer for dialogmøder i 2024. Mødernes placeres umiddelbart før de ordinære udvalgsmøder. 

Ældrerådet

6. februar 2024 og

 5. november 2024
Ældresagen5. marts 2024 *)
Handicaprådet7. maj 2024
Rådet for Socialt Udsatte  4. juni 2024
Frivilligcentret8. oktober 2024

*) under forudsætning af, at Seniorudvalgets møde i marts, jf. forrige sag på denne dagsorden, er rykket til 5. marts 2024.

For at kunne forberede dialogmøderne har Seniorudvalget tidligere ønsket at få en sag på mødet måneden inden et dialogmøde, hvor modtagne emner fra interessenten indgår.

Deltagelse i konferencer:

  • KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum den 16. og 17. maj 2024 i Aalborg
  • Ældre- og Sundhedskonference, forventet afholdelse i oktober 2024.

På Seniorudvalgets møde den 8. august 2023 blev besluttet at afholde inspirationstur med emnerne Fremtidens boliger og Den fremtidige demensindsats. Dato ikke besluttet pt.

Tværgående temamøde                                                                                          Seniorudvalget og Socialudvalget besluttede på deres udvalgsmøder henholdsvis den 28. marts 2023 og den 23. maj 2023 at igangsætte ’’Analyse på udvalgte fokusområder af ældreområdet og det specialiserede voksenområde i Slagelse Kommune’’. Analysens resultater vil blive præsenteret af Implement på et tværgående temamøde for Seniorudvalget og Socialudvalget, som administrationen foreslår afholdt:

• Tirsdag den 9. januar 2024 kl. 14 -16.

Tværgående dialogmøde
Seniorudvalget og Socialudvalget kan invitere Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte til et tværgående dialogmøde, hvor resultaterne fra ''analyse på udvalgte fokusområder af
ældreområdet og det specialiserede voksenområde i Slagelse Kommune'' drøftes.
Administrationen foreslår, at det tværgående dialogmøde afholdes:
• Tirsdag den 31. januar 2024 kl. 15.30-17.30.

 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Seniorudvalget har følgende handlemuligheder:

Afholdelse af dialogmøder med interessenter:

A. Godkende administrationen forslag til dialogmødernes afholdelse

B. Ændre i rækkefølge på dialogmødernes afholdelse.

Afholdelse af tværgående temamøde og tværgående dialogmøde:

A1. Beslutte administrationens forslag om tværgående temamøde og tværgående dialogmøde

B1.Beslutte anden proces for planlægning af det tværgående temamøde og tværgående
     dialogmøde med de tre råd end administrationens forslag.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Modeller for intern vagtdækning i plejen (O)

Beslutning

At 1: Sagen taget til orientering.

 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om den model for "internt vikarkorps", som er under implementering i hjemmeplejen og på plejecentrene.

Derudover orienteres Seniorudvalget om, hvordan udvalget får mulighed for at følge projektet og effekterne på økonomien til ekstern vikardækning og ansættelser. 

Endeligt orienteres om forskelle på ansættelsesvilkår for ansatte i vikarbureauer og kommunalt ansatte. 

Indstilling

Konstitueret chef for sundhed og ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

På Seniorudvalget møde den 8. august 2023 blev besluttet, at hjemmeplejen og plejecentrene fortsætter de igangsatte initiativer i forhold til vikardækning, herunder minimering af udgifter til eksterne vikarer. 

Seniorudvalget ønskede derudover et oplæg om, hvordan udvalget får mulighed for at følge projektet og effekterne på økonomien til ekstern vikardækning og ansættelser, og et oplæg omhandlende viden om forskelle på ansættelsesvilkår for ansatte i vikarbureauer og kommunalt ansatte. 

Modeller for intern vikardækning, der er under implementering

Hjemmeplejen

Hjemmeplejen anvender fra sommeren 2023 en model for dækning af ledige vagter med fastansatte medarbejdere. Det betyder, at normeringen løbende tilpasses det aktuelle antal visiterede timer med det udgangspunkt, at der skal være et tilstrækkeligt antal medarbejdere ansat til både at dække faste vagter og ledige vagter som følge af sygdom, ferie m.m. Medarbejderne skal dække fleksibelt på tværs af hjemmeplejeområderne, da dækningen af ledige vagter sker på tværs af de geografiske hjemmeplejeområder. Udgangspunktet er naturligvis mindst mulig køretid for den enkelte medarbejder inden for de givne rammer, da alle vagter skal dækkes. Derudover etableres et korps af timelønnede medarbejdere.

For borgerne er målet med denne model, at de i højere udstrækning vil opleve "kendte hjælpere", også når der er brug for afløsning, da medarbejderne som udgangspunkt i forvejen er tilknyttet de geografiske områder. Der kan opstå situationer, hvor det er medarbejdere fra andre hjemmeplejeområder, der er vikarer, men det vil være fastansatte. 

For medarbejderne betyder det, at det er "kendte faste kollegaer" som de arbejder sammen med og fastansatte kollegaer, som kender systemer, arbejdsinstrukser, ruter m.m. Det forudsætter fleksibilitet fra medarbejderne, da alle vil skulle dække ledige vagter, også i andre områder.

Det skal bemærkes, at der vil opstå situationer, hvor det er uundgåeligt at anvende eksterne vikarer. Det kan f.eks. være en hurtig stigning i visiteret tid. Er der samtidig sygemeldinger, er det ikke altid muligt at dække med interne medarbejdere. Derudover har Musholm Feriecenter i Korsør ofte behov for pleje til svært handicappede gæster, hvilket sker med meget kort frist. De pågældende gæster har behov for pleje på bestemte tidspunkter, fordi der serveres mad indenfor bestemte tidsrum. Dette er med til at komplicere ruteplanlægningen, og med kort frist skal der skaffes flere medarbejdere i hjemmeplejen.

Hjemmeplejen kan i nogle situationer blive udfordret på specifikke kompetencer, f.eks. SSA, når der er sygemeldinger, ferie m.m. Den seneste tid er sket en stigning i anvendelsen af timelønnede og fastansatte medarbejdere til intern dækning af vagter, hvor der før blev anvendt eksterne vikarer. Udfordringen er, at de timelønnede medarbejdere oftest ikke er uddannet personale og kun er tilgængelige i visse tidsrum (aften, weekend m.m.). Indtil staben af timelønnede medarbejdere er etableret, vil der være situationer, hvor det ikke kan undgås at anvende eksterne vikarer.   

Status på vikarforbruget i hele hjemmeplejen var ved udgangen af september 2022 et forbrug på 31,8 mio. kr. samlet set til eksterne vikarer, over-/merarbejde og timelønnede vikarer. Ved udgangen af september 2023 var forbruget 26,3 mio. kr. svarende til at forbruget dermed ligger 5,5 mio. kr. lavere i 2023 end i 2022. En yderligere specifikation af forbruget viser at der ved udgangen af september 2022 var et forbrug på 25,6 mio. kr. til eksterne vikarer, det tilsvarende tal i 2023 er 18,6 mio. kr.   

Plejecentre:

Plejecentrene har arbejdet intensivt med tilpasning af normering til budget 2023. I den forbindelse har der været mådehold med ansættelser. Det har medvirket til øget brug af interne vikarer, både time- og månedslønnede, i den periode, hvor kortlægning af fremmøde på respektive plejecentre har været under udarbejdelse. Kortlægningen er nu afsluttet. Den fremtidige model for dækning af ledige vagter er, at plejecentrene ansætter i faste stillinger, tilpasset budget og normering. Der er dermed en forventning om nedbringelse af over-/merarbejde.

Alle plejecentre arbejder med fleksibel arbejdstid og medledelse. Det betyder blandt andet, at medarbejderne får større indflydelse på vagtplanlægningen. Ledere og medarbejdere er nysgerrige på, om en tilpasset vagtplan med fokus på den enkelte medarbejder vil øge arbejdsglæden og derved nedsætte sygefraværet samt personaleomsætningen. 

Der er derudover igangsat forskellige afprøvninger på de enkelte plejecentre. Udgangspunktet for disse afprøvninger er, at det skal give mening i den aktuelle kontekst på de respektive plejecentre: 

Blomstergården har en lokalaftale for et internt vikarteam. Medarbejderne i teamet er ansat på hele Blomstergården og skal kunne dække to vagtlag og møde med kort varsel. Der vil blive kigget på, om samme model kan anvendes på tværs af flere plejecentre, som ligger geografisk tæt på hinanden.

Plejecentrene i Korsør har ansat en medarbejder, der arbejder på tværs af de fire plejecentre; Q4, Quistgården, Lützensvej og Solbakken. Derudover har de fire plejecentre en fælles normering på nattevagt, hvor der er ansat én nattevagt mere, end der er behov for i fremmøde. Den ekstra nattevagt dækker ferie og fravær. Q4 har ansat to ekstra aftenvagter til at dække fravær. 

Smedegade Plejecenter arbejder med opnormering af interne vikarer samtidig med, at der etableres springerfunktion, der dækker fravær på tværs af afdelingerne.

Bjergbyparken og Kr. Stillinge Plejecenter opnormerer interne vikarer, som ansættes på tværs af de to plejecentre.

Møllebakken Plejecenter og Hjemmet ved Noret opnormerer interne vikarer, som ansættes på tværs af de to plejecentre.

Skovvang opnormerer interne vikarer.

Plejecentrene har genforhandlet en lokalaftale om frivilligt ekstraarbejde (FX-aftale) med FOA, hvor fastansatte medarbejdere kan byde ind på ledige vagter til en fastlagt timepris. Effekten vil være en reducering af brug af eksterne vikarer.

Første prioritet på plejecentrene er altid at dække ledige vagter med egne medarbejdere - fastansatte eller interne vikarer. Der vil opstå situationer, hvor det er uundgåeligt at anvende eksterne vikarer på plejecentrene, særligt i aften- og nattevagt. Det skyldes typisk manglende kompetencer, f.eks. ved fravær hos en social- og sundhedsassistent eller når flere medarbejdere er fraværende samtidig. Det kan betyde, at fremmøde er under beredskabs niveau, hvilket betyder plejecentret ikke ville kunne løse prioriterede opgaver som væske, ernæring, medicin m.v. I de situationer er det nødvendigt at købe eksterne vikarer. Konsekvenserne er øgede udgifter til vikarer, hvilket i sidste ende påvirker plejecentrenes samlede resultat. Derudover er konsekvensen, at borgerne ikke får hjælp af kendt personale. Plejecentrene arbejder også hen imod at øge kompetencerne for derved at kunne løse flest mulige opgaver selv.

Status på vikarforbruget samlet set for alle plejecentre er ved udgangen af september 2022 et forbrug på 26,3 mio. kr. til eksterne vikarer, over-/merarbejde og timelønnede vikarer. Ved udgangen af september 2023 var forbruget 20,3 mio. kr. svarende til at forbruget dermed ligger 6,0 mio. kr. lavere i 2023 end i 2022. En yderligere specifikation af forbruget viser at der ved udgangen af september 2022 var et forbrug på 15,7 mio. kr. til eksterne vikarer, det tilsvarende tal i 2023 er 8,9 mio. kr.   

Tværgående initiativer:

Hjemmeplejen, sygeplejen og plejecentre har fokus på at arbejde tæt sammen på tværs for at støtte og supplere hinanden ved ledige vagter. Det betyder, at et plejecenter - hvis hjemmeplejen har ledig tid - kan købe en medarbejder til at udføre en sundhedslovsydelse og på den måde spare en ekstern vikar med social- og sundhedsassistentuddannelse.

De nye modeller for intern dækning af ledige vagter giver et øget behov for planlægning og koordinering områderne imellem samt på tværs af hjemmepleje, sygepleje og plejecentrene. Der er planlagt undervisning for ledere, centerkoordinatorer og planlæggere i KMD vagtplan for at øge viden om muligheder for mere optimal vagtplanlægning.

Ansættelsesvilkår for ansatte i vikarbureauer og kommunalt ansatte. 

Der er forskellige ansættelsesvilkår for medarbejdere i private vikarbureauer og kommunalt ansatte. De største forskelle er, at vikaren fra det eksterne vikarbureau ikke er ansat i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune har dermed ikke de ansættelses- og lønmæssige forpligtigelser, og kan ledelsesretten overfor vikaren i det tidsrum, hvor pågældende udfører tjeneste i Slagelse Kommune.

Medarbejdere i Slagelse Kommune er omfattet af de kommunale overenskomster/aftaler. Ansatte i vikarbureauet er omfattet af den overenskomst som vikarbureauet har indgået med den faglige organisation.

Ansatte i Slagelse Kommune får udbetalt en fast månedsløn, og vikaren får løn efter antallet af udførte vagter. Arbejdstiden for ansatte i Slagelse Kommune tilrettelægges af lederen i samarbejde med medarbejderen og vikaren fra eksternt vikarbureau kan selv vælge, hvor mange vagter pågældende ønsker og placeringen af disse.

I bilag 1 ses uddybende beskrivelse af forskelle i ansættelsesvilkår for medarbejdere i private vikarbureauer og kommunalt ansatte.  

Derudover skal bemærkes, at der i driftsvilkårene for vikarbureauer er forskel sammenlignet med kommunen, da der i indkøbsfællesskabet Fællesudbud Sjælland (FUS-aftalerne) indgår et vilkår om, at vikarbureauerne er forpligtiget til at dække 80% af de vagter, der bestilles af kommunen. Kommunen er forpligtiget til at levere alle visiterede ydelser i alle vagtlag.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de igangsatte initiativer for intern vikardækning via ansatte medarbejdere på plejecentrene og i hjemmeplejen giver værdi for både borgere og medarbejdere. Det er vurderingen, at kvaliteten i plejen er højere, når den udføres af fastansatte medarbejdere, der kender borgeren, dokumentationspraksis m.m. Derudover viser de seneste måneder, at der er en økonomisk effekt set i forhold til forbrug på eksterne vikarer i 2022. 

De nye initiativer i hjemmeplejen og på plejecentrene vil gradvist blive en naturlig del af hverdagen og dermed et nyt mindset hos medarbejdere og ledere. Da der er tale om en forandringsproces, er det naturligt, at det tager tid. Der er i de iværksatte initiativer taget hensyn til forskellige aktuelle forhold i respektive hjemmeplejeområder og på plejecentrene.  

I tæt forbindelse er udfordringerne med at nedbringe sygefravær, hvilket der som tidligere oplyst, vil være fornyet fokus på via projekttilskud på ca. 2,5 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriets pulje for nedbringelse af sygefravær. Projektet kører til medio 2025.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske besparelser, som opnås ved de iværksatte initiativer for intern vikardækning, er indregnet i handleplaner for såvel hjemmeplejen som plejecentrene, og de dermed en forudsætning for, at økonomien kan bringes i balance ved udgangen af 2024. Der henvises til sag med budgetopfølgning på denne dagsorden.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Seniorudvalget vil i juni 2024 få forelagt ny status på de igangsatte initiativer for intern dækning af vagter i plejen for både hjemmeplejen og plejecentrene. Den økonomiske del indgår i ordinære budgetopfølgninger, hvoraf vil fremgå udviklingen i udgifter til ekstern vikardækning.  

10. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Følgende orienteringer givet:

Udvalgsformand og udvalgsmedlemmer orienterede om:

  • Møde med Danske Handicaporganisationer
  • Sundheds- og Ældrekonference

Administrationen orienterede om:

  • Kommende anlægsudgift til køler på Madservice
  • Sag om hjælpemiddelsagsbehandlingstider er udsat til decembermødet
  • En borgerhenvendelse


Kompetence

Seniorudvalget

 

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

11. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalgets medlemmer beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. 

12. Kommunikation (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling 

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

13. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1.     at Seniorudvalget godkender referatet.