4. Ressourceforbrug i sager, hvor borger bevilges førtidspension (O)
4. Ressourceforbrug i sager, hvor borger bevilges førtidspension (O)
Sagsnr.: 330-2018-58695 Dok.nr.: 330-2018-481957 Åbent
Kompetence:
Social- og
beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Baggrund
Det skal indledningsvist bemærkes, at der er stor forskel på
de sager, hvor borgere bevilliges førtidspension – det gælder såvel i
kompleksitet, som i løbetid og indhold. Derfor er det ikke muligt, at give en
generel beskrivelse af det ressourceforbrug, der knytter sig til forhold ’fra
en sag starter i Jobcenteret til borger bevilliges førtidspension’.
Nedenfor præsenteres to konkrete sager, der viser, hvor
forskelligt to sager kan forløbe. Heri ligger også en illustration af, hvor
varierende et ressourceforbrug, der er i forbindelse med sådanne sager.
1. Forudsætninger
for at en borger kan tilkendes førtidspension
Når en borger skal
tilkendes førtidspension, er det vigtigt, at sagen er tilstrækkeligt belyst.
Dette indebærer, at helbred, erhverv samt den sociale del er velbeskrevet.
- Helbred:
Alle lægelige oplysninger skal være indhentet for belysning af borgerens
helbredsmæssige tilstand; behandlingsmuligheder, er tilstanden stationær,
prognose mv.
- Erhverv:
Dokumenteret beskæftigelsesfremmende tiltag. Gentagne særlige tilrettelagt
forløb, som er forenelige med de helbredsmæssige udfordringer og skånehensyn.
- Socialt:
Præcis socialfaglig vurdering af de sociale omstændigheder, motivation,
arrangement i tilbud mv.
Borgere som tilkendes
førtidspension, skal have en varigt nedsat arbejdsevne. Nedsættelsen skal være
af et sådant omfang, at den pågældende uanset muligheder for støtte efter den
sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil
være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Sagen kan rejses, når det er
veldokumenteret at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-
behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Ressourceforløb er relevant, når
der er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne. Er det
dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at
arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et
ressourceforløb ikke iværksættes.
Der lægges vægt på, at de lægelige
oplysninger kun er et delelement, når der skal træffes afgørelse om
førtidspension. Derfor vægter den social faglige udtalelse samt beskæftigelses
fremmede tiltag på lige fod med de lægelige oplysninger.
2. Konkret sag A: Åbenbart
formålsløs sag
Det drejer sig om en borger, som er født i 1981.
Borgeren har været på kontanthjælp i en årrække pga. misbrug.
Seneste beskæftigelse var tilbage i 2005, som
butiksmedhjælper.
Ultimo juli 2018 oplyser borgeren til sin
sagsbehandler, at være syg i terminalfasen på grund af bugspytkirtelkræft.
Sagsbehandler indhenter dokumentation for dette ved onkologisk afdeling, som
skriver at hans restlevetid er kort og at der ikke er helbredende
behandlingsmuligheder.
Denne modtages den 3. august 2018.
Sagen sendes til mødeleder i rehabiliteringsteamet,
som vurderer, at borger skal indstilles til førtidspension og sender til
pensionsafdelingen, som træffer afgørelse om førtidspension den 6. august 2018.
I nogle tilfælde hvor prognosen ikke er tydelig jf. de
lægelige akter, sendes sagen i første omgang til klinisk funktion som har 48
timer til at besvare. De giver deres vurdering af sagen, hvorefter sagen sendes
til pensionsafdelingen uden møde i rehabiliteringsteamet, hvis borger vurderes
at have en kort restlevetid.
3. Konkret sag B: Fra
sygedagpengesag til ressourceforløb til førtidspension
Det drejer sig om en borger, som er født i 1961.
Borgeren har sporadisk været på sygedagpenge i perioden 2008 til 2014. Borgeren
blev sygemeldt grundet hjerte-rytme forstyrrelse tilbage i 2008. Siden 2014 har
borger modtaget ressourceforløbsydelse.
November 2014
Borger blev i rehabiliteringsteamet indstillet til et
ressourceforløb. På rehabiliteringsmødet blev der peget på, at borger skulle
være færdigbehandlet både ift. medicin og operativt, inden der kunne afprøves
praktik. Når borger var færdigbehandlet, skulle den koordinerende sagsbehandler
indhente attester fra de pågældende behandlende steder.
Efter borger blev visiteret til ressourceforløb, blev
borger henvist til AS3 Work & Care i 52 uger, som skulle støtte op om
helbred samt iværksætte virksomhedspraktik, når dette var relevant. I starten
af forløbet skulle de fokusere på borgers medicinske behandling samt beslutning
om ny operation. Når der var styr på det helbredsmæssige, ville man gå ind og
tænke virksomhedspraktik.
August 2015 – Januar 2016
Borger tildeles varmtvandstræning. Borger fik det
gradvist psykisk dårligt i efteråret 2015, da der var uafklarede forhold mht.
helbredet.
Borger gik i efteråret 2015 til psykolog og havde god
gavn af forløbet.
Juni 2016
Der udarbejdes en speciallægevurdering fra Klinisk
Funktion, da sagsbehandler finder diskrepans mellem egen læges udtalelse om, at
borger kunne starte stille op i virksomhedspraktik og borgers egen udtalelse.
Borger var ikke tilfreds med denne konklusion, der pegede på, at borger ville
kunne arbejde få timer ugentligt. Borger følte sig ikke hørt og anerkendt for
sine problematikker.
Juli 2016
Borger oplever øgede gener i forbindelse med sygdom og
henvises til videre udredning.
September 2016
Borger henvises til et mentorforløb ved AS3, hvor
hensigten var, at borger skulle blive mere bekendt med sine kompetencer og
muligheder på arbejdsmarkedet. Dog blev mentor længerevarende syg og på det
tidspunkt havde Slagelse Jobcenter lukket for nye mentorforløb, hvorfor
mentorforløbet ikke blev gennemført.
Oktober 2016
Sagsbehandler vurderede, at det var nødvendigt med en
funktionsevneafklaring af borger. Denne blev udført af Quick Care. Det blev her
konkluderet, at borgers funktionsniveau var nedsat og at der var
overensstemmelse mellem borgers egen opfattelse af situationen samt den
fysioterapeutiske undersøgelse. Det blev her vurderet, at i hvilket omgang
borger var i stand til at indgå på arbejdsmarkedet, bør afklares i et mere
arbejdsmarkedsrettet forløb.
Februar 2017
Ved møde med sagsbehandler fremstod borger fysisk og
psykisk dårlig – i øget grad end hidtil. Borger havde nu mistet håbet om en
tilknytning til arbejdsmarkedet. Siden vurdering fra Klinisk Funktion, er der
tilkommet ny diagnose og borgers situation synes yderligere forværret.
Marts 2017
Borgers sag kommer igen for rehabiliteringsteamet og
der indstilles til yderligere et ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet peger
på, at borger skal have samtaler ved jobcoach, varmtvandstræning, udredes for
diskusprolaps, have en afklarende samtale via Sundhed og Ældre samt
praktikforløb.
April – Juni 2017
Borger henvises til rygskole i Middelfart.
Borger profiterer af varmtvandstræningen og bevilliges
derfor træning i en længere periode.
Borger blev henvist til et 8 ugers coaching forløb
forud for det traditionelle 19 ugers forløb med etablering af
virksomhedspraktik.
Borger ønskede ikke en afklarende samtale via Sundhed
og Ældre, som borger ellers var indstillet til ved rehabiliteringsmødet. Borger
havde i stedet en samtale med en ergoterapeut via SANO.
Juli 2017
Ved samtale med borger, konstaterer sagsbehandler, at
borger fortsat har det dårligt fysisk og psykisk. Tilstanden med borgers ryg
vurderes kronisk og sagsbehandler anmoder om statusattest fra borgers egen
læge.
Oktober – December 2017
Jobcoach etablerede i perioden en virksomhedspraktik,
hvor udgangspunktet var, at borger skulle arbejde to timer om ugen fordelt på
to dage. Efter praktikken vurderer jobcoach, at der har været et passende match
mellem borger og praktik i forhold til arbejdsopgaver og rammer. Undervejs er
der foretaget justeringer i forhold til opgavernes omfang, tidspres og
fleksibilitet i forhold til fremmøde. Samlet set formåede borger at arbejde
45-60 minutter, en gang om ugen inklusiv pauser. Borger var samarbejdsvillig
under hele forløbet og borgers arbejdsidentitet var stærk. Dog havde borger
svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet, grundet de fysiske smerter samt
udtrætning.
Borger beslutter at søge om førtidspension.
Marts 2018
Sagsbehandler modtog LÆ265 fra egen læge, hvoraf det
dels fremgår, at borger er blevet diagnosticeret med fibromyalgi, dels at egen
læge vurderer; ”at borger er ved at krakelere grundet manglende afklaring af
borgers situation”.
Juni 2018
Borgers indstilles til førtidspension af
rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet lagde vægt på; ”at borgers
helbredsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige problematikker er af en sådan
omfang, at de samlet set ikke vurderes at være forenelige med en tilknytning
til arbejdsmarkedet”. Rehabiliteringsteamet angiver således på baggrund af
mødet samt oplysningerne om borgers sag, at borgers arbejdsevne anses for
varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv, og i et sådan
omfang, at det ikke vurderes muligt for borger at indgå på det ordinære
arbejdsmarked, heller ikke i job på særlige vilkår. Rehabiliteringsteamet
vurderede, at det var formålsløst at afprøve og udvikle yderligere på borgers
arbejdsevne, grundet den helbredsmæssige situation. Borger har deltaget i to
ressourceforløb uden dette har medført en udvikling af hverken funktionsniveau
eller arbejdsevne og borger har været prøvet i retvisende praktik med ganske
sparsom mødetid, hvorfor der ikke ses udviklingsmuligheder i forhold til
arbejdsmarkedet.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen
til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer at det divergerende
ressourceforbrug i sager, hvor borger bevilliges førtidspension, fint
illustreres af de to konkrete sagers kompleksitet og forskellighed.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Der er ingen snitflade mellem denne sag og andre udvalg etc.
Indstilling
Direktøren indstiller,
1.
at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 1. oktober 2018:
Fraværende:
Orienteringen er taget til efterretning.
