Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 2. september 2019

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Inge bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Inge bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Formanden indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Godkendt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Orienteringerne tages til efterretning.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Orienteringen taget til efterretning.

Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2019 samt øvrige ønskede nøgletal.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om nøgletal.

Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. Sammenlignelige kommuner er: Esbjerg, Fredericia, Guldborgsund, Ishøj, Kalundborg, Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Randers, Samsø, Skive, Thisted, Tønder, Vesthimmerland og Vordingborg.

Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden sidste opfølgning er nedenstående fremhævet med fed skrift.

De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:

·         Stagnation i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse. I Slagelse er der en minimal stigning, mens der fortsat er en minimal reduktion på landsplan og i sammenlignelige kommuner. For første gang siden den økonomiske krise er der tale om stagnation både i Slagelse, på landsplan og i sammenlignelige kommuner.

·         Stabil samarbejdsgrad med virksomhederne, som følger sammenligningsgrundlag.

·         Stagnation i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen. I Slagelse og sammenlignelige kommuner er der en mindre reduktion, mens der fortsat er en minimal stigning på landsplan. Siden forrige opfølgning er udviklingen vendt fra stigning til stagnation. Slagelse påvirket af, at antallet af lokale arbejdspladser er 1,52 % færre end samme tidspunkt sidste år.

·         Reduktion i bruttoledigheden følger tilnærmelsesvis sammenligningsgrundlag.

·         Reduktion i langtidsledigheden er mindre end i sammenligningsgrundlag, men udviklingen er vendt i 2019.

·         Reduktion i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Andelen i beskæftigelse er dog fortsat lidt højere end i sammenligningsgrundlag. Det var i 3. kvartal 2018, at Slagelse oplevede en dårligere udvikling end i sammenligningsgrundlag. OBS – Udlændinge- og Integrationsministeriet har endnu ikke opdateret data på grund af Folketingsvalg og ny regeringsdannelse.

·         Stigning i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) både i Slagelse og sammenlignelige kommuner, mens der er et fald på landsplan. Siden forrige opfølgning er udviklingen vendt fra en reduktion til en stigning. Det skyldes, at der er kommet flere helt nye unge til i juli måned end der plejer. Udviklingen følges tæt, herunder om der kan være tale om afledte og ukendte effekter på den korte bane som følge af implementeringen af ny sammenhængende ungeindsats og ny forberedende grunduddannelse.

·         Reduktion i langtidsforsørgede er større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner. Siden forrige opfølgning er reduktionen blevet større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Opfølgning tages til efterretning.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Taget til efterretning.

På Social- og beskæftigelsesudvalgets møde d. 12. august besluttede udvalget, at der skal præsenteres et 1. udkast til en procesplan for udarbejdelse af Slagelse Kommunes integrationspolitik på udvalgets møde i september.

Af bilag 1 fremgår den overordnede procesplan. Da Slagelse Kommune ikke har nedsat et integrationsudvalg (§17 stk. 4 udvalg), der kan fungere som sparringspartner i udarbejdelsen, foreslås det, at en administrativt nedsat arbejdsgruppe i samarbejde med Center for Arbejdsmarked & Integration peger på de civilsamfundsaktører (foreninger, organisationer såvel som enkeltpersoner), man vurderer kan og vil bidrage med udformning af en integrationspolitik. Dermed sikres en bred civilsamfundsinvolvering, der tager højde for samtlige kommunale centrets berøringsflader ift. integrations temaet. 

Udvalget ønsker en integrationspolitik, der ligesom sin forgænger omfatter alle udlændinge i Slagelse – samt inddrager den danske gruppe som væsentlig aktør i arbejdet med en vellykket integration.

Som det fremgår af procesplan (bilag 1) arbejdes der med udgangspunkt i 3 arbejdsgrupper, hvis bidrag i sidste ende samles i udkast til kommende Integrationspolitik:

·         Politisk niveau

·         Civilsamfundsniveau

·         Tværgående administrativ kommunalt niveau

Arbejdsgrupperne samles og faciliteres af Center for Arbejdsmarked & Integration, med henblik på at finde frem til både integrationspolitikkens kommende form såvel som konkrete indhold.

Facilitering og arbejdsoplæg i arbejdsgrupperne vil tag udgangspunkt i nuværende integrationslovgivning, samt erfaringer fra udarbejdelsen af foregående integrationspolitik, herunder erfaringerne fra tidligere §17 stk. 4 udvalg (integrationsudvalg).

Udvalget kan drøfte og kommenterer udkast til procesplan for Slagelse Kommunes integrationspolitik.

Ingen bemærkninger

Der skal foretages høring i alle berørte fagudvalg, Økonomiudvalg samt relevante 17,4 udvalg.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter 1. udkast til procesplan for Slagelse Kommunes integrationspolitik

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Drøftet med bemærkning om at der indledes med botomup proces og resultatet bringes til udvalget.

Procesplanen tilpasses og fremlægges på kommende udvalgsmøde.

Udvalget ønsker at sikre stor borgerinddragelse, evt. via borgermøde, sociale medier, annoncering eller anden aktivitet.

Udvalget ønsker at omformulere Oktober 2019 til: Involvere civilsamfundet via workshop i stedet for det nævnte civilsamfundsarbejdsgruppe.

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte effektmål for den kommunale ungeindsats.

I juni 2019 godkendte Byrådet rammerne for den kommunale ungeindsats. Samtidig besluttede Byrådet, at der skal udarbejdes nogle få effektmål for indsatsen. Børne- og Ungeudvalget samt Social-og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene halvårligt for at vurdere, om der er den ønskede udvikling hen mod de overordnede politiske målsætninger.

Administrationen har på tværs af fagområderne udpeget tre indikatorer, som anbefales at indgå i effektmålene:

·         De unges oplevelse af ungeindsatsen

·         Elevfravær i grundskolen

·         Andel unge på forsørgelsesydelse

Effektmålene beskrives nærmere nedenfor. Fælles for dem er, at de er gradueret med afsæt i en årlig progression frem mod 2025, hvor det forudsættes at målsætningerne er indfriet.

Administrationen udarbejder status på effektmålene til politisk behandling i november og maj, hvor de relevante data er tilgængelige.

En af grundstenene i ungeindsatsen er, at den unge er i centrum. Den unge skal opleve at blive inddraget, og at indsatsen tager udgangspunkt i hans eller hendes ønsker og drømme. Ligeledes skal den unge opleve, at ungeindsatsen er let tilgængelig. På baggrund heraf foreslår administrationen nedenstående effektmål.

Data baseres på nogle få spørgsmål, som den enkelte ung svarer på efter hvert netværksmøde. Tovholder registrerer svarene i den unges uddannelsesplan, sådan at svarene også kan bruges som feedback til de konkrete fagpersoner omkring den unge.  

Målet ligger tæt op af de nationale målsætninger, hvor der er et lokalpolitisk mål om en reduktion i andelen af unge under 25 år uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked på 20 % fra 2016-2025.

Med denne indikator, som er baseret på aktuelle data fra jobindsats.dk og Danmarks Statistik, er det muligt at følge effektudviklingen løbende. Desuden medtager indikatoren de 25-29-årige på forsørgelse, hvormed der er en indikator på den samlede ungeindsats. I indikatoren medtages både fleksjob og førtidspension, da målet i videst muligt omfang er at sikre en tidlig og forebyggende indsats, så flere unge undgår at ende på disse ordninger. A-dagpenge indgår ikke, da A-dagpenge i overvejende grad ville medtage unge, som netop gennemfører en uddannelse og blot venter på første job. I takt med at Slagelse tiltrækker stadig flere studerende, vil der også være flere unge, som i en periode ender som dimittender på A-dagpenge. Unge i gang med en forberedende grunduddannelse betragtes som i uddannelse, ligesom i de nationale målsætninger.

Da udviklingen i andelen af unge er meget sæsonbetinget (uddannelsesstart primært 2 gange årligt), gives der i november en status for august måned set i forhold til august måned de forudgående går. I maj gives en status for hele det forudgående år, samt for januar i forhold til januar de forudgående år.

Administrationen foreslår, at baselinen er den samme som for den nationale ungemålsætning, nemlig år 2016, så der sikres en tæt sammenhæng. I 2016 var det 12,6 %, som modtog en forsørgelsesydelse. Administrationen foreslår en reduktion på 25 % i 2025, hvor den nuværende målsætning for det nationale mål for de op til 25-årige er 20 %. Reduktionen forventes at blive stadig mindre over tid, da den tilbageværende målgruppe vil være stadig vanskeligere at få i uddannelse eller beskæftigelse.

I Slagelse er det besluttet at udvide målgruppen for ungeindsatsen til også at omfatte de 13-14 årige for at sætte fokus på en forebyggende og tidlig indsats allerede i grundskolen. Elevernes fravær i grundskolen har stor betydning for deres faglige resultater, og der er en tæt sammenhæng mellem elevernes afgangsprøver og sandsynligheden for, at de kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Administrationen foreslår derfor, at denne indikator indgår i effektmålene for ungeindsatsen. Det vil samtidig understøtte et yderligere fokus på bekæmpelse af fravær i grundskolerne.

Data vedrører alle elever i 7.-10. klasse i kommunale folke- og specialskoler. Al fravær medregnes både lovligt, ulovligt og sygefravær. Da fraværet er meget sæsonbetinget, opgøres status på et helt skoleår, dvs. de sidste tolv måneder regnet fra henholdsvis november og maj.

Administrationen foreslår, at baselinen er den samme som for den nationale ungemålsætning, nemlig år 2016, så der sikres en tæt sammenhæng. De sidste tre år har det gennemsnitlige fravær for udskolingselever i Slagelse Kommune været stigende fra 7,01 i 2016/17 til 7,68 i 2018/19. På baggrund heraf foreslår administrationen, at fraværet i 2025 er reduceret med 1 procentpoint. Administrationen forventer, at der går noget tid, før forskellige tiltag vil have en effekt på fraværet. Derfor forventes ingen reduktion i indeværende skoleår.

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte effektmålene, som de foreligger eller foreslå andre effektmål.

Administrationen vurderer, at de foreslåede effektmål er de bedste indikatorer, der kan opstilles for ungeindsatsen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter effektmålene for ungeindsatsen.

Venstre foreslår, at forvaltningens forslag om effektmål følges - med følgende tilføjelse:

At

forvaltningen til næste udvalgsmøde kommer med oplæg om yderligere effektmål for den lokale udvikling i forhold til den nationale, uddannelsespolitiske målsætning om, at 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse:

I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.

I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, være halveret.

Punktet genoptages på kommende udvalgsmøde

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning med bemærkning om at Helle Blak (F) og Thomas Clausen (Ø) ønsker at rose regeringen og støttepartier, for igen at modtage kvoteflygtninge.

Udvalget ønsker mail med afklaring på manglende tal for 2015 - 2017 på antal intergrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram og antal selvforsørgede omfattet af integrationsprogram.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres her om evalueringen af prøvehandling vedr. klargøring af sager til rehabiliteringsteamet.

Social- og Beskæftigelsesudvalget blev ved mødet i marts 2019 orienteret om, at Jobcenteret sammen med Rådgivning og Udbetaling ville gennemføre en prøvehandling, hvor forberedelsen af nogle udvalgte sager til rehabiliteringsteamet blev flyttet fra Jobcenteret til Rådgivning og Udbetaling.

Hensigten med prøvehandlingen, var at undersøge, om en velbelyst socialfaglig beskrivelse kunne være med til, at en sag hurtigere kunne afklares til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Forventningen var, at ovenstående udvælgelseskriterier ville betyde, at de valgte sager, ville være nogle, hvor borgerne havde komplekse problemer ud over ledighed. Derfor var forventningen, at sagerne ville have en større tyngde af social og helbredsmæssig karakter fremfor et beskæftigelsesrettet fokus.

Af de 15 sager Jobcenteret valgte ud, blev fire af dem sendt retur fra Rådgivning og Udbetaling (f.eks. pga. igangværende klagesag, borger ønskede ikke at indgå i prøvehandlingen). Det betyder, at i alt 11 sager har ”gennemført” prøvehandlingen og er dermed blevet gennemgået og forberedt til klinisk funktion eller andre foranstaltninger.

Alle sagerne var kendetegnet ved at borgerne havde en historik med årelang passiv forsørgelse, ingen arbejdsidentitet, manglende selvværd, manglende netværk, passivitet og mistro til systemet.

Resultatet efter endt prøvehandling var, at:

·         1 af de 11 borgere har fået pension efter vurdering ved Klinisk funktion.

·         1 af de 11 sager mangler udfærdigelsen af den forberedende del, helbredsoplysningerne indgik lige omkring tiden, hvor prøvehandlingen blev afsluttet.

·         9 af de 11 sager mangler lægelige akter eller afslutningen på et terapeutisk forløb og rykkes derfor tilbage til sagsbehandling i Jobcenteret.

På baggrund af prøvehandlingens forløb og udfald, kan det konstateres, at;

·         Der er ikke noget ”quick-fix” på at afkorte sagsbehandlingstiden for borgere på langvarig forsørgelse.

·         De opstillede kriterier for udvælgelse af sager skal suppleres for at tydeliggøre den ønskede målgruppe.

·         Der er et stort ressourcetræk forbundet med klargøringen af denne type sager (gælder uanset om opgaven varetages af Jobcenteret eller Rådgivning og Udbetaling).

·         Rådgivning og Udbetaling har fået en større indsigt i det arbejde, som Jobcenteret har med denne type af sager.

·         Jobcenteret har fået nogle konkrete inspirationspunkter at arbejde videre med på baggrund af de generelle observationer, som Rådgivning og Udbetaling har gjort sig i forbindelse med prøvehandlingen. Flere af disse punkter er allerede ved at blive konkretiseret og implementeret i afdelingen Opkvalificering.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det er administrationens vurdering, at for at opnå hensigten med prøvehandlingen, vil det kræve en tydeligere præcisering af udvælgelseskriterierne samt en konkret gennemgang af den enkelte sag, inden sagsbehandlingen flyttes væk fra Jobcenteret.

Inden en sådan øvelse måtte blive iværksæt, anbefales det, at der udarbejdes en økonomisk vurdering for det samlede omfang af opgaven, herunder udvælgelsesprocessen, sagsbehandlingen/gennemførelsen af øvelsen samt udarbejdelsen af evaluering mv.

En gentagelse eller udvidelse af prøvehandlingen vil have betydning for både Jobcenteret og Rådgivning og Udbetaling. Udover det ressourcetræk der er på de medarbejdere, der ”faciliterer” og gennemfører øvelsen, må der forventes økonomiske konsekvenser i forbindelse med indhentelse af specifikke lægeerklæring etc.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.

Taget til orientering.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på prøvehandlinger i Center for Arbejdsmarked og Integration.

I det følgende gives en status på såvel de prøvehandlinger, der blev nævnt i temaanalysen for beskæftigelsesområdet, samt de prøvehandlinger som Center for Arbejdsmarked og Integration selv har iværksat.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.

Taget til orientering.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønskede ved deres møde den 12. august 2019, at herværende punkt skulle genoptages med henblik på at fremskaffe oplysninger til besvarelse af punkt d. Endvidere orienteres udvalget om status på samarbejdet omkring 225-timersreglen mellem Jobcenteret og Rådgivning og Udbetaling.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har såvel denne gang som ved deres tidligere behandlinger er sager vedr. 225-timersreglen, stillet spørgsmål til samarbejdet mellem Jobcenteret og Rådgivning og Udbetaling i forhold til at trække de borgere, der er undtaget 225-timersreglen, i ydelse. Dette er nu blevet undersøgt nærmere, hvorfor Social- og Beskæftigelsesudvalget hermed orienteres om, at der tidligere har været en arbejdsgang, der beroede på en fejlfortolkning af loven. På baggrund af en række afgørelser, har Jobcenteret og Rådgivning og Udbetaling i samarbejde ændret praksis, således at arbejdsgangen på området, er i overensstemmelse med lovgivningen. Det skal samtidig understreges, at Jobcenteret og Rådgivning og Udbetaling hele tiden er i løbende dialog og kontinuerligt arbejder på et godt samarbejde.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål a og b blev senest besvaret ved Social- og Beskæftigelsesudvalgets møder den 3. december 2018 (punkt 17, lukket punkt) og 7. januar 2019 (punkt 7). I det følgende gengives teksten fra disse møder.

Formålet med 225-timersreglen er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor er udgangspunktet, at borgere, der har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra 1. april 2017 løbende skal opfylde kravet om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen nedsættes og hvis borger er gift, kan den helt bortfalde. Det er kun almindeligt ustøttet arbejde, der tæller. Virksomhedspraktik og løntilskud tæller således ikke med. Hvorvidt en borgers ydelse bortfalder eller nedsættes, afhænger af, om borger er gift og hvilken ydelse, borgeren modtager.

Borgeren får igen ret til den fulde ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse), når borgeren har arbejdet mindst 225 timer de seneste 12 kalendermåneder. Alle timerne skal ligge efter, at ydelsen er bortfaldet/nedsat. Perioden, hvor borgeren skal opfylde arbejdskravet, kan forlænges med perioder, hvor borgeren ikke har kunne udnytte sine arbejdsmuligheder – fx pga. graviditet, uddannelse, værnepligt, dokumenteret sygdom mv.

Alle borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse er som udgangspunkt omfattet af 225 timers-reglen.

Der er dog undtagelser, hvor en person undtages fra 225 timers-reglen:

For flere eksempler på undtagelser henvises til bilag 6 ”Intern arbejdsgang vedr. 225-timersreglen”.

Orientering af borgere sker løbende, både mundtligt og skriftligt og kan ikke adskilles fra proceduren for vurdering af, om borgeren opfylder 225 timers-reglen.

Selve proceduren på Jobcentret er, at alle kontanthjælpsmodtagerne ved første visitationssamtale/henvendelse til Jobcentret bliver vurderet til at være jobparate eller aktivitetsparate ud fra den samlede situation. Her bliver borgeren også orienteret mundtligt omkring 225-timersreglen.

Der bliver ved hver personlig jobsamtale med borgeren, foretaget en individuel, konkret vurdering vedr. 225 timers-reglen. Denne vurdering vil altid indgå i borgerens sag og borgeren vil blive mundtligt vejledt omkring dette.

I forbindelse med nye undtagelser, forlængelser af undtagelser eller ophør af undtagelser, skal sagsbehandleren skrive en vurdering i borgerens sag, orientere borgeren og oprette fravær i borgerens sag.

Rådgivning og Udbetaling vil altid sende et varslingsbrev og senere i forløbet et partshøringsbrev til borgeren inden borgeren ”falder for” 225-timersreglen og ydelse i givet fald nedsættes. Disse breve afsendes automatisk, alt efter hvilke oplysninger der er registreret i IT-systemerne. Der er tale om standardbreve, der anvendes i hele landet. Borgeren har derfor mulighed for at orientere sig, blandt andet ved disse varslings- og partshøringsbreve inden en eventuelt nedsættelse af ydelsen.

Det skal ligeledes bemærkes, at Jobcentrets vejledning og sagsforløb også fremgår af borgerens ”min plan”. Hermed fremgår det journaliserede også som en del af den information, som borgeren modtager.

Er en borger omfattet af 225-timersreglen, vil der altid blive vejledt omkring dette. Det noteres i borgerens journal, at dette er sket.

Borgeren vil i denne forbindelse blive vejledt omkring jobsøgning, med henblik på at opnå ordinær ansættelse, eller de 225 timer, der kræves for ikke at få reduceret i ydelsen. Vurderes det, at borgeren har brug for yderligere støtte, vil der blive henvist til en jobkonsulent i forhold til virksomhedspraktik eller anden relevant hjælp og vejledning. En sådan jobkonsulent vil være behjælpelig med at støtte borgeren i at få ordinært lønnede jobtimer.

Der er i alt 1661 borgere, der er vurderet aktivitetsparate (kontanthjælp over/under 30 og integrationsydelse over/under 30) (kilde: jobindsats, juni 2019).

Heraf er de 1009 borgere, undtaget 225-timersreglen (kilde: jobindsats, juli 2019), hvormed der i alt er ca. 652 ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af 225-timersreglen.

Borgere på integrationsydelse er medtaget i ovenstående.

(Kilde: KMD listetræk pr. 5/8-2019)

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Sagen genoptages med udgangspunkt i at fremskaffe yderligere oplysninger til punkt d.

Taget til orientering med ønske om at perioden for tallene i punkt d. fremgår.

Tal i besvarelse d. skal deles i nedsat kontanthjælpsydelse og hvor ydelsen er bortfaldet.

Udvalget orienteres på ovenstående via mail.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på den 2-årige prøveperiode, hvor borgerne ved deres samtale/møde med Jobcenteret kan få forelagt notat, om de på mødet nyfremkomne oplysninger og indgåede aftaler.

Social- og Beskæftigelsesudvalget vedtog på deres møde den 3. juni 2019, at der skal være en 2-årig prøveperiode, hvor borgeren ved sit møde med Jobcenteret, kan få forelagt de ”eventuelle nyindskrevne noter i sagen”. Dette kan ske enten elektronisk eller via print og skal finde sted efter hver kontakt mellem borger og sagsbehandler.

Formålet med prøveperioden er, at bruge den til benchmarking af modtagne klager til borgerrådgiveren. Derudover skal det bidrage til at styrke retssikkerheden for både sagsbehandleren og for borgeren.

Efter endt prøveperiode skal proceduren evalueres og Social- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til eventuel forlængelse af prøveperioden.

Prøveperioden blev iværksat umiddelbart efter Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. juni 2019. Jf. journaliseringspligten er sagsbehandler forpligtet til at tilføje de oplysninger til sagen, der konkret har betydning for sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt – herunder de aftaler, der bliver indgået mellem sagsbehandler og borger.

Sagsbehandler udarbejder, som denne er forpligtet til, et kort notat indeholdende de relevante (nye) oplysninger og indgåede aftaler fra samtalen. Det er dette notat, som borgerne efter ønske kan få forelagt i forbindelse med samtalen/mødet – enten elektronisk eller via print, efter borgers ønske. Der er dermed ikke tale om, at sagsbehandler udarbejder et egentligt referat fra samtalen, hvori der generelt skrives, alt hvad der er drøftet.

Formålet er, at borgerne inden de går fra mødet, hvis de ønsker det, skal have forelagt det notat, som efterfølgende vil fremgå af aftalefeltet i ’Min Plan’.

Ved møder, der afholdes i borgers hjem eller på virksomheder, er der ikke mulighed for at printe, så her får borgeren mulighed for at se teksten på skærmen.

Efter et mødes afslutning opdaterer sagsbehandler ’Min Plan’ på borgerens sag med den tekst, som borgeren efter ønske har fået forelagt ved mødet. Herefter publiceres ’Min Plan’ i umiddelbar forlængelse af mødet.

Offentlighedslovens § 15.

Ingen bemærkninger.

Det er Administrationens vurdering, at Social- og Beskæftigelsesudvalgets ønske til formålet med den 2-årige prøveperiode, imødeses af den ovenfor beskrevne arbejdsgang.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.

Taget til orientering med bemærkning om at der også er mulighed for at få oplæst referatet ved telefoniske henvendelser.

Udvalget anerkender, at forandringen kan være en ekstra arbejdsopgave til organisationen i omstillingsperioden.

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2019.

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Ingen bemærkninger.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende punkter til orientering, drøftelse og/eller beslutning på udvalgets kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Oversigten over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder godkendes.

Godkendt.