Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 4. november 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90442               Dok.nr.: 330-2019-417099                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Godkendt.

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444               Dok.nr.: 330-2019-417173                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Ingen bemærkninger.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Orienteringerne tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Christopher Trung (V) spørger til breve, der udsendes i weekenden, hvilket kan være problematisk for nogle borgere. Administrationen oplyser, at det er et opmærksomhedspunkt og at man som udgangspunkt ikke fremsender afgørelser op til weekenden. Administrationen følger op.

3. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

3.     Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2018-38133               Dok.nr.: 330-2019-422739                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2019 samt øvrige ønskede nøgletal.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om nøgletal.
Vurdering
Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. Sammenlignelige kommuner er: Esbjerg, Fredericia, Guldborgsund, Ishøj, Kalundborg, Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Randers, Samsø, Skive, Thisted, Tønder, Vesthimmerland og Vordingborg.
Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden sidste opfølgning er nedenstående fremhævet med fed skrift.
De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:
·         Stigning i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse. I Slagelse og Kalundborg stiger antallet, mens der er stagnation på landsplan og i sammenlignelige kommuner.
·         Stabil samarbejdsgrad med virksomhederne, som følger sammenligningsgrundlag.
·         Stigning i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen, som ligger midt imellem udviklingen på landsplan og i sammenlignelige kommuner.  
·         Reduktion i antal bruttoledige. Udviklingen er på niveau med landsplan og sammenlignelige kommuner. Siden forrige opfølgning er udviklingen vendt fra stigning til reduktion, og udviklingen følger igen landsplan og sammenlignelige kommuner.
·         Reduktion i antal langtidsledige er mindre end i sammenlignelige kommuner og på landsplan.
·         Reduktion i andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Andelen i beskæftigelse er lavere end på landsplan, men fortsat højere end i sammenlignelige kommuner. Målingen tager ikke højde for, at flere er blevet afsluttet til ordinær uddannelse i 2019.
·         Stigning i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) i Slagelse, hvilket ikke er tilfældet i sammenlignelige kommuner og på landsplan.
·         Reduktion i langtidsforsørgede er større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner.
Resultaterne er generelt negativt påvirket af, at antallet af lokale arbejdspladser er faldet 1,37 % i forhold til samme tidspunkt sidste år. På landsplan har der været en stigning på 0,94 %. Tendensen er slået igennem henover sommeren 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Opfølgning tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Opfølgningen taget til efterretning med bemærkning om, at der til næste udvalgsmøde kommer en gennemgang af måltal m.v.

4. Status vedr. Budget 2020 (D)

4.     Status vedr. Budget 2020 (D)

Sagsnr.: 330-2019-75383               Dok.nr.: 330-2019-439281                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter den foreløbige tekst til Budget 2020 (21 – 23).
Baggrund
Byrådet besluttede på møde i marts, de overordnede rammer for budgetprocessen for budget 2020 – 2023.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetplanlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.
Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter Budget 2020.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Formanden giver en status på budgettet:
Tilpasning af førtidspensioner med 28,5 mio
Ekstra bevilling af buffer - 6 mio.
Tværgående indsats for 50 -100 familier
Reduktion af brug af ekstern aktør - 2 mio
Besparelse på Slagelse Sprogcenter - 2 mio
Digitalt sagsbehandlersystem (aktindsigt)  - 0,6 mio
100 småjob til uddannelseshjælp eller studenterjob - 3 mio
Besparelse på sygedagpengeområdet - 8,5 mio
Besparelse på Jobafklaringsforløb - 3,5 mio
Besparelse på Integrationsområdet - 4 mio
Besparelse på STU - 4 mio
Omlægning af beskæftigelsesindsatsen - 13 mio
Reduktion med 24 mio. kr. i 2020 fordelt således, at 11 mio. kr. (svarende til 0,3%) fordeles ligeligt mellem alle driftsenheder.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker hver måned at blive orienteret om status på ovenstående punkter.
Social- og Beskæftigelsesudvalget tilkendegiver, at intentionerne i budgettet er, at der ikke skal ske fyringer i Jobcentret.

5. Forlængelse af Beskæftigelsesplan til 2020 (B)

5.     Forlængelse af Beskæftigelsesplan til 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2019-67109               Dok.nr.: 330-2019-417058                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Beskæftigelsesplanen for 2019 (se bilag) blev godkendt af Byrådet den 17. december 2018.
Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra ultimo august 2019 forventer en fortsat vækst i 2020. Det understøtter, at den nuværende retning og prioritering i beskæftigelsesindsatsen fortsættes fra 2019 til 2020.
Det er muligt at udarbejde flerårige beskæftigelsesplaner, hvilket åbner mulighed for, at Byrådet inden årsskiftet beslutter at forlænge den nuværende beskæftigelsesplan, så den også gælder for 2020. I Beskæftigelsesplan 2019 er allerede gjort de overordnede politiske tanker om den kommende Forenklingsreform, da reformen blev udskudt i 2019 og nu først træder i kraft i 2020.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan indstille til Byrådet, at Beskæftigelsesplan 2019 forlænges til også at gælde for 2020. Alternativt kan udvalget beslutte, at der inden årsskiftet skal udarbejdes og besluttes en revideret beskæftigelsesplan for 2020, herunder kan udvalget komme med ønsker til proces, form og indhold.
Vurdering
Administrationen vurderer på baggrund af Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra ultimo august 2019, at der ikke er belæg for at ændre den grundlæggende strategiske retning og prioritering i beskæftigelsesindsatsen.
Slagelse Kommune har igangsat en organisationsudviklingsproces, hvor intentionerne med processen er at øge fokus på borgerforløb og værdikæder på tværs af nuværende centre og sektorindsatser. Disse intentioner understøtter de nuværende samarbejdsstrategier på arbejdsmarkedsområdet.
Hvis organisationsprocessen afføder behov for strategiske politiske ændringer, kan Byrådet altid revurdere beskæftigelsesplanen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget anbefaler overfor Byrådet, at Beskæftigelsesplan 2019 forlænges, så den gælder for 2020.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. oktober 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Punktet udsættes til efter budgetbeslutningen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at Beskæftigelsesplanen tilpasses, så den er i overensstemmelse med budgetaftalen, men ikke ændres grundlæggende. Beskæftigelsesplanen skal endvidere tilpasses ændring af Repatrieringsloven.
Udkast til ændret Beskæftigelsesplan fremlægges for Social- og Beskæftigelsesudvalget på mødet i december med henblik på beslutning om godkendelse i Byrådet.

6. Udpegning af indsatsområder i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune (B)

6.     Udpegning af indsatsområder i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2019-3264                 Dok.nr.: 330-2019-412682                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte, hvilke 2 indsatsområder inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse, der skal arbejdes videre med i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune. 
Baggrund
Slagelse Kommune skal, som alle andre kommuner, fremlægge en udviklingsstrategi inden udgangen af 2019. Udviklingsstrategien skal udarbejdes hvert fjerde år og er en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig de kommende år. Udviklingsstrategien skal skabe retning og stille skarpt på de indsatsområder, der skal prioriteres.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 4. februar 2019 igangsætning af udviklingsstrategi for Slagelse Kommune. Som følge af den beslutning blev der afholdt et temamøde i byrådet den 19. marts 2019, hvor byrådet drøftede mulige fokusområder i den kommende udviklingsstrategi.
Ud fra spørgsmålet ”Året er 2025 – hvad er Slagelse kendt for?” kom byrådet frem til følgende, overordnede emner: uddannelse, boliger, events, natur og kyst, erhverv, infrastruktur, velfærd samt kultur og fritid.
Med henblik på at indskærpe fokus valgte byrådet på mødet den 26. august 2019, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de tre centrale emner i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
I udviklingsstrategien skal det konkretiseres, hvilke indsatsområder der er de væsentligste inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse.
De valgte indsatsområder fremhæver det, som Slagelse Kommune ser som værende vigtigst at have fokus på. Indsatsområderne skal være overligger for administrationens arbejde og sende et klart signal om, hvad der prioriteres.
Med andre ord; Social- og Beskæftigelsesudvalget skal, inden for udvalgets fokusområde og gerne med henblik på tværgående indsatser, tage stilling til, hvad der fremadrettet i udviklingsstrategien er det vigtigste inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse. Drøftelsen af indsatser kan tage udgangspunkt i hvert af de 3 centrale emners direkte og indirekte samspil med udvalgets politiske ansvarsområder. Både den bolig-, erhvervsudviklings-  og uddannelsespolitiske dagsorden er centrale elementer i en fremadrettet beskæftigelsespolitisk strategi med henblik på at styrke det nære arbejdsmarked i et fremtidsperspektiv.    
På baggrund af Social- og Beskæftigelsesudvalgets, og de øvrige udvalgs, udpegninger af indsatsområder vil administrationen sammenfatte og præcisere indsatserne med henblik på at præsentere et udkast til en samlet udviklingsstrategi for byrådet i december 2019. I udkastet vil det også fremgå, hvordan FN’s verdensmål er tænkt ind i udviklingsstrategien.
Retligt grundlag
Planlovens § 23a.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan vælge at pege på 2 indsatsområder inden for hver af de tre emner; boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse.
Vurdering
Byrådet har valgt, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de centrale emner i Slagelse Kommunes udviklingsstrategi. Inden for de tre valgte emner skal det uddybes, hvilke indsatsområder Slagelse Kommune vil prioritere, så det er klart for administrationen, for kommunens borgere og for folk udefra, hvad der har særligt fokus i Slagelse Kommune.
Forudsætningen for at skabe vækst er, at kommunen kan tilbyde boliger og arbejdspladser. Det er essentielt i forhold til bosætning, hvorfor det også er fremhævet i budgetforliget som et særligt fokusområde. Bolig- og erhvervsudvikling er derfor fokusemner i udviklingsstrategien. Med de seneste års fokus på at udvikle Campus Slagelse og med henvisning til budgetforliget og Slagelses eliteidrætsprofil er og skal uddannelse være et omdrejningspunkt for kommunens videre udvikling. Dette emne kan også oplagt kobles på kommunens by-, bolig- og erhvervsudvikling. Endvidere kan en særlig indsats inden for uddannelse tage hånd om nogle af de udfordringer, Slagelse Kommune har på velfærdsområdet, herunder børn- og unge- samt beskæftigelsesområdet. Uddannelse er fundamentet for at skabe en kommune med ressourcestærke borgere.
De valgte indsatser inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal skærpe arbejdet og gøre det muligt for alle at vide, i hvilken retning Slagelse Kommune vil arbejde. Udgangspunktet er at udarbejde en strategi, der er til at forstå, og som der kan arbejdes ud fra.
Administrationen anbefaler, at Social- og Beskæftigelsesudvalget vælger 2 overordnede indsatser for hver af de tre emner; boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse. Indsatserne kan enten være meget konkrete eller være formuleret som visioner, der angiver en tydelig retning.
Med udpegede fælles indsatsområder, der skal gennemsyre kommunens strategiske arbejde, er det hensigten at skabe en klar retning for udviklingen af Slagelse Kommune.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Alle fagudvalg behandler samme sag med henblik på at komme med input fra deres respektive områder.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, hvilke 2 indsatsområder, inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse, der skal arbejdes videre med i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Social- og Beskæftigelsesudvalget foreslår en række indsatser:
Erhvervsudvikling:
Flere lokale arbejdspladser som led i den grønne omstilling
Udvikling af erhvervsjord
Sagsbehandlingstid
Rammevilkår
Tiltrækning af arbejdspladser.
Uddannelse:
Tiltrækning af flere uddannelser på alle niveauer
Ungeindsatsen skal være sammenhængende og synlig.
Boligudvikling:
Større brede i boligtyper, herunder boliger til hjemløse, seniorområdet, seniorfællesskaber og studieboliger.

7. Opnormering af Kontrolgruppen (O)

7.     Opnormering af Kontrolgruppen (O)

Sagsnr.: 330-2019-40719               Dok.nr.: 330-2019-226217                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Økonomiudvalget har på sit møde den 20. maj 2019 besluttet en businesscase på opnormering af kontrolområdet.
En opnormering vil give administrationen mulighed for at gennemføre flere fokuskontroller og registertjek af, om borgere på overførselsindkomst har formue eller lønindtægt, som kan dække borgerens behov for forsørgelse, og om borgerne løbende opfylder regler for udbetaling af forsørgelsesydelser. Det forventes, at en øget kontrol vil kunne medføre et samlet provenu svarende til løn til 2 fuldtidsstillinger.
Økonomiudvalget har besluttet, at de 2 fuldtidsstillinger finansieres på Konto 5 (forsørgelsesydelser) på Social- og Beskæftigelsesudvalgets område.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Da sagen har været behandlet i Økonomiudvalget, kan Social- og Beskæftigelsesudvalget tage denne orientering til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Driftsønske i 1000 kr. gældende fra 1. juli 2019
Budgetår 2019
Budgetår 2020
Budgetår 2021
Budgetår 2022
Total
Lønudgift til 2 kontrol medarbejdere, konto 6
-550
-1.000
-1.000
-1.000
-3.550
Sparede kommunale udgifter til kontanthjælp, konto 5
0
400
500
500
1.400
Sparede kommunale udgifter til uddannelseshjælp, konto 5
0
300
400
400
1.100
Sparede sygedagpenge og fleksydelse, konto 5
0
300
400
400
1.100
I alt netto
-550
0
300
300
50
I Økonomiudvalgets behandling af sagen blev fremlagt følgende økonomiske bemærkninger:
”Det er vanskeligt at skønne om en opnormering direkte kan aflæses i de kommunale budgetter på overførselsområdet.
Det er dog administrationens vurdering, at et ekstra kvalitetstjek inden der ”trykkes på udbetalingsknappen” vil medføre færre fejludbetalinger og dermed på sigt understøtte kommunens indsats på kontroltrin 1 og 2.
Businesscasen er behæftet med stor usikkerhed, idet der ikke aktuelt findes et digitalt redskab, som kan dokumentere indsatsen. Administrationen foreslår derfor, at der tages udgangspunkt i en balanceret business model, hvor ambitionen er, at indsatsen skal modsvare lønudgiften til 2 medarbejdere over en 3 årig periode”.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservide indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Orienteringen taget til orientering med bemærkning om, at opnormeringen skal kunne rumme juridisk kompetence og er gældende for:
Kontroltrin 1: Der foretages en vurdering af borgerens berettigelse til ydelse på grundlag af en ansøgning. Kontrollen af borgererens oplysninger i ansøgningen foretages gennem opslag i egne it-systemer og offentlige registrere såsom CPR, e-indkomst mv.
samt
Kontroltrin 2: Her er det de medarbejdere, der udbetaler en ydelse i kommunen, der har ansvar for løbende at følge op på ændringer i borgerens forhold, som kan have betydning for berettigelse af modtagelse af ydelsen.
Vigtige elementer her er borgerens egne oplysninger samt elektroniske adviser fra fagsystemer og CPR registret.
Social- og Beskæftigelsesudvalget bemærker, at det er en forebyggende indsats.
Kontrolgruppen opfordres til at samarbejde med andre instanser.

8. Svar på spørgsmål fra Næstehjælperne (O)

8.     Svar på spørgsmål fra Næstehjælperne (O)

Sagsnr.: 330-2019-73080               Dok.nr.: 330-2019-426029                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres her om svar på de spørgsmål, som udvalget stillede i forbindelse med henvendelse fra Næstehjælperne
Baggrund
Ved Byrådsmødet den 25. marts 2019 modtog Slagelse Byråd en henvendelse fra Næstehjælperne vedr. fattige børn i Danmark.
Henvendelsen blev efterfølgende behandlet på møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019. i den forbindelse stillede Social- og Beskæftigelsesudvalget følgende spørgsmål:
1)    Hvilke muligheder er der i Slagelse Kommune for udsatte borgere, som har brug for hjælp – herunder private og frivillige organisationer?
2)    Hvilke muligheder er der i Slagelse Kommune i forhold til at hjælpe udsatte borgere (fx legater, julehjælp, sommerlejre, økonomisk støtte etc.?)
3)    Hvor mange henvendelser vedr. fattigdom modtager Slagelse Kommune?
Nedenfor besvares disse spørgsmål enkeltvis
Besvarelse af spørgsmål 1: hvilke muligheder er der i Slagelse Kommune for udsatte borgere, som har brug for hjælp, herunder private og frivillige organisationer?
Der findes en række private og frivillige foreninger i Slagelse Kommune, som helt eller delvist fokuserer på hjælp til socialt udsatte. Som bilag 2 ses en liste, baseret på Den Sociale Vejviser 2019-2020. Listen er udarbejdet med udgangspunkt i definitionen af socialt udsatte fra Rådet for socialt udsatte og definitionen på hjælp er bredt fortolket. Listen er derfor ikke udtømmende og indeholder bl.a. ikke foreninger, der udelukkende beskæftiger sig med ældre, handicappede, diagnoser, sygdomme, religiøse netværk etc.
Den Sociale Vejviser 2019-2020, er udarbejdet af Frivilligcenter Slagelse. Den sociale vejviser har listet alle, for dem kendte, foreninger, private såvel som offentlige, der opererer i Slagelse Kommune. Frivilligcenter Slagelses overordnede formål er at støtte og formidle viden om foreningerne i lokalområdet og centeret indgår ligeledes i et finansieret samarbejde med Slagelse Kommune, frem til 2022. Det er gratis for foreningerne at komme på oversigten og registrering kan ske både elektronisk og skriftligt.
Udover de muligheder der fremgår af bilag 2, er det også muligt at få hjælp her:
-      KFUM’s gældsrådgivning på Slagelse Bibliotek
-      Gratis dyrlægehjælp (til målgruppen socialt udsatte) via Dyreværnet
Besvarelse af spørgsmål 2: Hvilke muligheder er der i dag i Slagelse Kommune i forhold til at hjælpe udsatte borgere (fx legater, julehjælp, sommerlejre, økonomisk støtte etc.)?
For at give det bedst mulige overblik, angives det afdelings- og centervis, hvilke tilbud der i dag er i Slagelse Kommune i forhold til at hjælpe udsatte borgere.
a.    Rådgivning og Udbetaling, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice:
-      Rådgivning og Udbetaling uddeler legatportioner fra Fælleslegatet for værdigt trængende i Slagelse kommune, og modtog sidste år 109 ansøgninger, hvoraf 74 fik bevilget et legat. Antallet af ansøgninger ligger typisk mellem 100-140, og antal bevillinger afhænger af renteafkast på fondens hovedstol.
-      Derudover bistår Rådgivning og Udbetaling Dansk Folkehjælp med oplysninger til brug for deres behandling af ansøgning om feriehjælp og julehjælp.
o    Feriehjælp: I 2018 kom der 92 ansøgninger om feriehjælp, hvoraf de 75 opfyldte Dansk Folkehjælps kriterier (året før modtog vi 135 ansøgninger).
-      Julehjælp: 325 ansøgninger om Julehjælp, hvoraf de 239 opfyldte kriterierne (året før modtog vi også 325 ansøgninger).
b.    Fritidsafdelingen, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice:
-      HEL Fritid: En indsats som hjælper børn og unge mellem 6-18 år i gang med en fritidsaktivitet. HEL Fritid hjælper både med fritidsvejledning, såfremt barnet ikke ved hvilken aktivitet de gerne vil lave og kontingentstøtte som udgangspunkt det første halve år af aktiviteten. Hvis familien efter det halve år stadig ikke har økonomisk rådighed til at fortsætte, har HEL Fritid som prøvehandling forsøgt at dele det efterfølgende halve års kontingent med familien. Herefter overgår betalingen til familien selv.
-      DIF Get2Sport: De tre mest udsatte områder i Slagelse Kommune (Motalavej i Korsør, Ringparken i Slagelse og Parkvej i Skælskør) er indsatsens DIF Get2Sport i gang. Målet med DIF Get2Sport er at støtte og sikre det frivillige idrætsforeningsliv i de udsatte boligområder, så der også er idrætstilbud for børn og unge i disse områder. Det gøres ved at styrke de vilkår, som de frivillige i foreningerne er underlagt, så de har lyst og ressourcer til at stå for tilbuddene i områderne. DIF Get2Sport-indsatsen tilpasses de lokale forhold og udfordringer, herunder foreningernes muligheder og begrænsninger.
-      Fun2Move: Fun2Move er et foreningstilbud til børn og unge i alderen 7-14 år, som ikke er vant til at bevæge sig, som har lidt ekstra på sidebenene, eller som af andre grunde kan have svært ved at indgå på et almindeligt foreningshold. Det er med andre ord et tilbud, der rummer og har plads til alle, uanset kondition og vægt.
c.    Fællessekretariatet, Center for Børn og Unge:
-      Bildsø-lejren (Bildsø-lejren er et ferieophold i uge 27 for børn i 0.-4. klasse, hvor formålet er at give børn med særlige behov et ferieophold med et pædagogisk indhold)
-      Ungdommens Røde Kors ferielejr, hvor Slagelse Kommune rekrutterer børnene og betaler for halvdelen af deltagerne.
-      Julehjælp i samarbejde med frivillige organisationer.
-      Samarbejde med Røde Kors og mødrehjælpen, herunder startpakke fra mødrehjælpen til nyfødte familier og kagemand til fødselsdagsarrangementer.
-      Donationer fra mødrehjælpen.
Hverken Center for Arbejdsmarked og Integration eller Center for Sundhed og Ældre har særlige tilbud inden for den kategori, der nævnes i henvendelsen (legater, julehjælp, sommerlejre, økonomisk støtte etc.). Dette er ikke ensbetydende med, at der i disse centre ikke er indsatser og tilbud til borger, herunder udsatte borgere. I Center for Arbejdsmarked og Integration er der fx psykologer til stede i Ungehuset, veterankoordinator mv.
Besvarelse af spørgsmål 3: Hvor mange henvendelser vedr. fattigdom modtager Slagelse Kommune?
Da der ikke eksisterer en defineret fattigdomsgrænse, er det ikke en registrering, som Slagelse Kommune foretager i forhold til de henvendelser, der modtages.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Taget til orientering med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at Administrationen fremkommer med forslag til, hvordan der kan registreres vedr. fattige børn i forbindelse med ansøgning om enkeltydelser.

9. Punkter til kommende møder (O)

9.     Punkter til kommende møder (O)

Sagsnr.: 330-2017-90446               Dok.nr.: 330-2019-417242                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2019.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende punkter til orientering drøftelse og/eller beslutning på udvalgets kommende møder.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Oversigten over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder godkendes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Godkendt.