Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 13. januar 2020

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Formanden indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

Godkendt med bemærkning om, at punkt 3 flyttes til punkt 2.

Slagelse Kommunes kommunekvote for 2019 er fastsat til 18 flygtninge. I perioden tredje kvartal og den første måned af fjerde kvartal 2019 er der modtaget 10 flygtninge – primært fra Syrien, herunder uledsagede mindreårige børn. Slagelse Kommune har samlet modtaget i alt 17 flygtninge i årets første 10 måneder.

Derudover har Slagelse Kommune modtaget 13 såkaldte § 18-ansøgninger. Integrationslovens § 18 giver mulighed for at udlændinge – inden integrationsperiodens udløb – kan ansøge en anden kommune end visitationskommunen om at overtage udlændinges integrationsprogram. Af de 13 modtagne ansøgninger er 7 imødekommet.

Integration og Netværk arbejder fortsat ihærdigt på målsætningen for 2019 om at flere aktivitetsparate – og særligt på at kvindegruppen – opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

Generelt har Integration og Netværk kontinuerligt fokus på den virksomhedsrettede indsats og de tilbudsmuligheder, der skal skabes, ligesom der forsat arbejdes med særlig opmærksomhed på at øge antallet af virksomhedspraktikker.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at orienteringen bliver taget til efterretning.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Udsat.

Taget til efterretning med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget udtrykker ros for placeringen og indsatsen.

Helle Blak (F) og (Ø) bemærker, at med det pres vi ser på Europas ydre grænser er det pinligt, at Danmark ikke er med til at løfte opgaven i en større udstrækning end det er beskrevet i sagen. I Slagelse har vi tydeligvis en meget effektiv og dygtig integrationsafdeling som kan løse integrationsopgaverne på en velfungerende måde. Derfor opfordres der til, at Slagelse anmoder om at modtage flere børnefamilier, som sidder fast ved Europas ydre grænser.

Samarbejdet med Jobcentret kan gøre en stor forskel i forhold til, at virksomhederne både på kort og lang sigt får den arbejdskraft, de har brug for. Gennem de senere år er der blevet et øget fokus på at professionalisere Jobcenterets service overfor virksomhederne, den tætte virksomhedskontakt og det gode match mellem de ledige og de lokale virksomheders efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere. Derfor er der et godt fundament at stå på, når der nu gennemføres en forenklingsreform, der peger på mere i samme retning – øget og målrettet virksomhedssamarbejde.

Virksomhederne har samlet set mange ”aktører i marken”, som de kan trække på og som kan bidrage med viden og ekspertise, men det kan være en jungle for dem at finde rundt i. Derfor er samspillet mellem de forskellige aktør, herunder Jobcenteret, skolerne og Erhvervscenteret af stor betydning for virksomhedernes samlede oplevelse af den service, de har adgang til, og deres fremtidige muligheder for overlevelse, vækst, bæredygtighed og produktivitet.

Virksomhedernes sociale ansvar og deres bidrag til FN’s verdensmål er kommet på dagsordenen, siden FN's 17 Verdensmål blev vedtaget i 2015 på FN's årlige generalforsamling. Målet er at sikre en bæredygtig global udvikling frem mod 2030. Virksomhedssamarbejdet om det sociale ansvar, og om målgrupper der er længere væk fra det ordinære arbejdsmarked er en væsentlig brik, når det kommer til at skabe en rummelig og mangfoldig arbejdsplads med et image, der kan tiltrække næste generation på arbejdsmarkedet.

Digitale løsninger, avanceret teknologi og brug af sociale medier fordrer nye måder at samarbejde med virksomhederne på, og nye måder for virksomhederne at drive virksomhed på. Virksomhederne har brug for medarbejdere med nye kompetencer, og arbejdsmarkedet og jobbene ændrer sig. En del af samarbejdet med det offentlige er allerede omlagt til selvbetjeningsløsninger og mere er på vej. Kommunikationskanalerne i dag er flere end for blot få år siden. Det kræver bevidste valg, der er baseret på faglighed i forhold til at udnytte de mange nye muligheder i virksomhedssamarbejdet og være på forkant med udviklingen.

Erhvervslivet i Slagelse Kommune er kendetegnet ved at have en stor andel offentlige arbejdspladser, hvor der er overrepræsentation inden for sociale institutioner, sundhedsvæsen og forsvar. Herudover har Slagelse en overrepræsentation af arbejdspladser inden for handel samt bygge- og anlægssektoren.

Udviklingen siden sidste højkonjunktur i 2008 viser, at hele Vest- og Sydsjælland, inklusiv Slagelse Kommune, er meget presset i forhold til at fastholde og udvikle arbejdspladser. I Vest- og Sydsjælland har der i perioden 2008-2018 været et fald i arbejdspladser på 7,1 % og i Slagelse på 2,9 %. Modsat har der på landsplan været en stigning i arbejdspladser på 1,8 % og i Hovedstadsområdet på 8,7 %. Set over hele perioden er der bortset fra enkelte år skabt flere arbejdspladser på landsplan og især i Hovedstadsområdet.

De underbrancher, hvor Slagelse er mest presset antalsmæssigt i forhold til tab af lokale arbejdspladser gennem det sidste årti er: Bygge- og anlæg, Offentlig administration, forsvar og politi samt Fødevareindustrien. Inden for hver af disse underbrancher er der i runde tal mistet ca. 500 lokale arbejdspladser fra 2008-2018. Gennem det seneste år går det fortsat positivt fremad for Bygge og anlæg, men situationen er tæt på status quo for de 2 andre områder. Sundhedsvæsenet adskiller sig antalsmæssigt markant fra de øvrige brancher, hvor der er hentet ca. 1.500 flere arbejdspladser som følge af bygning af nyt psykiatrihospital, ændrede regionale sygehusstrukturer og en generel vækst inden for området. De større underbrancher, som har været hårdest ramt procentuelt i forhold til mistede arbejdspladser er: Fødevareindustrien, Maskinindustrien, Landbrug, Bygge- og anlæg samt Offentlige administration, forsvar og politi. Det har primært været den offentlige administration, som har været hårdt berørt af større afskedigelser, der er resulteret i deciderede varslinger, gennem de seneste 5 år, hvor det især var industrien, som var hårdt berørt i årene 2010 og 2011. De lokale brancher, der procentuelt har oplevet størst vækst er: Sundhedsvæsenet, Hoteller og restaurationer samt rengøring og anden operationel service.

Ovenstående brancheudvikling betyder, at der lokalt er skabt ca. 4.000 flere arbejdspladser inden for ledelse og lønmodtagere på såkaldt højeste niveau, mens der i samme periode er mistet ca. 5.000 arbejdspladser for lønmodtagere på mellemniveau og grundniveau samt selvstændige. I arbejdsstyrken er Slagelse kendetegnet ved have en overrepræsentation af faglærte og ufaglærte og underrepræsentation i forhold til borgere med lang videregående uddannelse. Selvom uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken fortsat højnes, så er der gennem det sidste årti opstået en stigende ubalance mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft både uddannelsesmæssigt og geografisk.

Det betyder, at stadig flere over tid er nødt til at pendle til job. I 2008 var det 32 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen, som pendlede til andre kommuner, hvor det i 2018 var 38 %. Det er især inden for erhvervsservice, handel, bygge og anlæg samt industrien, at flere pendler ind mod Hovedstadsområdet, hvor der er større vækst i arbejdspladser. Inden for Offentlig administration, forsvar og politi er der også flere, som pendler. Det hænger i overvejende grad sammen med centralisering og omflytninger af arbejdspladser. Det er typisk sket inden for Skat, Udbetaling Danmark og forsvaret gennem det sidste årti.

Præcis samme pendlingstendens gør sig gældende ind i kommunen, omend der er tale om forskellige udviklinger på brancheniveau. Det lokale erhvervsliv har i stigende omfang især hentet ekstern arbejdskraft fra andre kommuner og udlandet inden for: Sundhedsvæsenet, Hotel og restauration, Handel samt Erhvervsservice, hvor rengøringsområdet fylder en del. Sundhedsområdet er påvirket af, at der efter politisk beslutning er flyttet arbejdspladser til kommunen, men hvor en stor del af personalet fortsat har haft mulighed for at flytte med fra tidligere geografisk placering. Samtidig er der udpræget mangel på højtspecialiseret arbejdskraft på sundhedsområdet, hvilket gør, at der også hentes en del udenlandsk arbejdskraft, ligesom mange pendler til kommunen fra typisk de kommuner, som uddanner til sundhedsvæsenet. Inden for hotel- og restauration er der også mangel på faglært arbejdskraft. Men de såkaldte paradoksområder fylder også en del, hvor der hentes udenlandsk arbejdskraft, til trods for der ofte er tale om brug af ufaglært arbejdskraft. De strukturelle udfordringer på disse paradoksområder er, at der ofte er tale om deltidsstillinger, lavtlønsstillinger, stillinger med skiftende arbejdstider og natarbejde og stillinger, hvor der kræves en god fysik.

Jobcentret har en række muligheder for at understøtte virksomhederne i at rekruttere, fastholde, opkvalificere og tiltrække fremtidens arbejdskraft.

Medarbejderne i Virksomhedsservice har virksomhederne som deres kernekunder. Virksomhedskonsulenternes fornemmeste opgave er at afdække virksomhedernes behov og derudfra synliggøre viften af muligheder for samarbejde. Det kan være at koble virksomhederne med andre ”aktører i marken” for eksempel Slagelse Erhvervscenter, Væksthus Sjælland, skolerne etc., eller bringe de virksomhedsrettede ordninger i spil eller/og foranledige samarbejde med Jobcentrets øvrige afdelinger om forskellige målgrupper.

Virksomhederne har en hotline til virksomhedskonsulenterne på tlf. 2911 4200 eller på mail; virksomhedsservice@slagelse.dk, de kan også orientere sig på slagelse.dk eller www.partnerskab.slagelse.dk eller møde Virksomhedsservice på LinkedIn.

Derudover planlægger og gennemfører Virksomhedsservice i samarbejde med andre interne og eksterne samarbejdspartnere løbende en række virksomhedsrettede aktiviteter og kampagner hen over året, for eksempel rekruttering til juleassistance, rekruttering af afløsere til ældreområdet, SUK-festival, Faglært Fremtid og jobmesser.

Lokalt er det på årsbasis ca. 45 % af virksomhederne med mindst 1 ansat, som samarbejder med Jobcenter Slagelse eller nabojobcentrene om løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. På landsplan er det ca. 38 % af virksomhederne. Hertil kommer det lokale samarbejde om ordinær rekruttering, inkl. eventuel målrettet opkvalificering til bestemte job, brugen af åbne jobopslag på jobnet, voksenlærlinge, personlig assistance og delvise syge/raskmeldinger. En stor del af virksomhederne vil naturligvis være gengangere i forhold til opgørelsen af samarbejdsgraden, men det er desværre ikke teknisk muligt at lave en samlet opgørelse af samarbejdet på alle indsatserne.

På årsbasis har Jobcenter Slagelse kontakt til ca. 1200-1300 lokale virksomheder, hvor Jobcentrets kontaktplan især er målrettet de brancher, hvor der opleves ubalancer og paradokser på arbejdsmarkedet, og hvor det er muligt via beskæftigelsesindsatsen at finde løsninger. 

Medarbejderne i Center for Arbejdsmarked & Integration (CAI) arbejder efter et ”fælles kodeks for god virksomhedsservice”. Virksomhedskontakten registreres i fagsystemet, så den enkelte medarbejder har mulighed for at forberede sit virksomhedsbesøg på et kvalificeret grundlag, og med respekt for at virksomheden er en arbejdsplads – med sigte på et fleksibelt samarbejde med mindst muligt bureaukrati via mere service. Medarbejdere i CAI med virksomhedskontakt mødes i et internt netværk på tværs af afdelinger, hvor kvaliteten af virksomhedssamarbejdet er på dagsordenen, og der deles viden og erfaringer om arbejdsmarkedet. Desuden er der faste koordineringsmøder mellem Virksomhedsservice og de enkelte afdelinger, hvilket også er en vigtig nerve i Jobcentrets evne til at være en professionel og interessant samarbejdspartner for virksomhederne, så virksomhederne og Slagelse Kommune kan lykkes med beskæftigelsesindsatsen.

I 2016 etablerede Jobcentret en rekrutteringsenhed, som organisatorisk er tilknyttet Virksomhedsservice. I rekrutteringsindsatsen formidles ledige jobsøgere til ordinære job. Der rekrutteres til alle brancher, stillingsbetegnelser og typer af ansættelse. Rekrutteringsprocessen skræddersyes til den enkelte virksomhed, og der rekrutteres kandidater fra hele landet via fælles databaser og rekrutteringsfællesskaber på tværs af kommunegrænser. Siden januar og indtil primo november 2019 har 145 forskellige virksomheder benyttet Jobcentrets Rekrutteringsservice og lagt en konkret rekrutteringsordre, heraf har 21 % af virksomhederne afleveret mere end én rekrutteringsordre. I alt har Rekrutteringsservice arbejdet med 276 konkrete stillinger, hvoraf 45% af stillingerne er blevet besat med kandidater, som er formidlet via Rekrutteringsservice. Dette svarer til 125 kandidater, hvoraf ca. 90% er borgere fra Slagelse.

I Rekrutteringsservice er der stort fokus på det rette match mellem virksomhed og kandidater. Rekrutteringsservice afholder bl.a. POP-UP Jobbutik hver onsdag i Ungehuset og Jobhuset, hvor de møder de ledige borgere og derved kvalitetssikrer matchningen endnu bedre. Borgerne vejledes også i forhold til CV, ansøgning og jobsamtaler, så de derved er lettere at udsøge og er klædt bedre på til at møde virksomhederne. Tilbagemeldinger på tilfredshedsmålinger viser, at 97% af virksomhederne er tilfredse med den service, de har fået.

Der er behov for nye kompetencer i virksomheder efterhånden som der implementeres ny teknologi, og som følge af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.

Med voksenlærlingeordningen kan man løfte såvel ledige som beskæftigede til faglært niveau, mens jobrotationsordningen er en anden mulighed. Her kan en virksomhed ansætte en ledig som vikar med tilskud, mens medarbejdere deltager i efteruddannelse. I en ny aftale i Folketinget er der afsat 102 mio. kr. til kompetenceløft af ledige og beskæftigede. Blandt andet er der afsat 30 mio. kr. til, at kontanthjælpsmodtagere får bedre uddannelsesmuligheder, 27 mio. kr. til, at ledige kan tage grundforløb på en erhvervsuddannelse, og 20 mio. kr. er målrettet visse fagområder, så virksomhederne kan kombinere kompetenceløft til faglært niveau for voksne erfarne medarbejdere med ansættelse af ledige i jobrotationsvikariater.

Virksomhedsservice har en vigtig opgave i at styrke virksomhedernes viden om de forskelle muligheder for opkvalificering og støtte dem gennem målrettet vejledning og samarbejde, især indenfor områder med risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Et eksempel på et målrettet samarbejde om opkvalificering er ”detailhandelsprojektet” som CAI sammen med Slagelse Erhvervscenter og erhvervsforeningerne har sat i søen, med støtte fra Lokalt Arbejdsmarkedsråd.

Desuden er et flerårigt tværfagligt voksenlærlingeprojekt på tegnebrættet, således at voksenlærlingeordningen kan blive boostet, flere kan blive uddannet til faglært niveau og medvirke til, at virksomhederne sikres fremtidens arbejdskraft.

For at opbygge et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder om beskæftigelsesindsatsen har Center for Arbejdsmarked & Integration siden 2007 etableret Partnerskabsaftaler med private og offentlige virksomheder. Der er løbende ca. 350 virksomheder, der har en Partnerskabsaftale, og i 2019 er fire af Verdensmålene integreret i partnerskabssamarbejdet. Det drejer sig om verdensmål 4 (Kvalitetsuddannelse), 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), 10 (Mindre ulighed) og 17 (Partnerskaber for handling). Med verdensmålene kan virksomhederne synliggøre det sociale ansvar, som de allerede tager – og træffe beslutninger, der løfter deres sociale ansvar til et endnu højere niveau. Over 40 % af de samlede virksomhedsrettede forløb i Slagelse i 2018 og 2019 har været i samarbejde med virksomheder, der har en partnerskabsaftale. I forhold til rekruttering af medarbejdere til ordinære job har over 30 % af rekrutteringerne været til virksomheder med en partnerskabsaftale. Forenklingsreformens fokus på kvalitet og omfang af de virksomhedsrettede forløb stemmer godt overens med intentionerne i partnerskabsaftalen, der bygger på et gensidigt forpligtende samarbejde med faste kontaktpersoner.

Der er en politisk ambition om, at 13.000 flere handicappede med fysiske og psykiske lidelser i Danmark skal i job inden 2025. Dertil kommer, at en vis andel af ansatte i virksomhederne rammes af sygdom, hvor der kan tilstøde forskellige grader af nedsat arbejdsevne, som truer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Med en hurtig og smidig virksomhedsindsats kan den ansatte i en del tilfælde fastholdes i job via kompensation med §56, hjælpemidler og/eller bevilling af personlig assistance. Jobcentret har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til at spotte syge medarbejdere, der kan have gavn af ordningerne, herunder vejlede virksomhederne om de handicapkompenserende ordninger, så virksomhederne ikke mister vigtige kompetencer og dygtig arbejdskraft. Medarbejderne i Virksomhedsservice og i CAI som helhed klædes løbende på i forhold til mulighederne i de handicapkompenserende ordninger, så de bedst muligt kan indgå i dialogen med virksomhederne om konkrete løsninger.

Administrationen anbefaler, at den virksomhedsrettede indsats fortsætter i samme retning, og der arbejdes videre med en professionel tilgang til virksomhederne, som en vigtig partner i beskæftigelsesindsatserne. Desuden anbefales, at der fortsat lægges vægt på et tæt samarbejde mellem beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsesområdet.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Orientering om den virksomhedsrettede indsats tages til efterretning.

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Udsat.

Taget til efterretning.

Virksomhedsservice gav et understøttede kort oplæg, herunder fremvisning af Lokalt Abejdsmarkedsråds jubilæumsfilm for Rådets Virksomhedspris i Slagelse Kommune.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Orienteringerne tages til efterretning.

Administrationen oplyser, at der er ansøgt og bevilliget 2 projekter: Bedre indsats til borgere i ressourceforløb og Kompetenceløft (Job i Fokus) i forbindelse forenklingsreformen.

Orienteringen taget til efterretning.

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte styringsark for udvalgets punkter i Budgetaftale 2020 – 2023 og den løbende opfølgning i 2020.

Byrådet vedtog mandag den 28. oktober 2019 budget for 2020 – 2023. Aftalen viderefører udarbejdelsen af et styringsark til den løbende opfølgning på aftalens punkter.

Bilag 1 indeholder det samlede styringsark over budgetaftalens punkter. Nedenfor fremgår de af aftalens punkter, som hører under Social- og Beskæftigelsesudvalget. Bemærk at punkt 12 afventes at blive flyttet fra at høre til under Social- og Beskæftigelsesudvalget til at høre under Økonomiudvalget. 

Det retlige grundlag for budgettet fremgår af Den Kommunale Styringslov §§ 37 – 40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.

Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter punkterne i styringsarket og den løbende opfølgning for 2020.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter styringsark og den løbende opfølgning i 2020.

Styringsarket drøftet.

(V) foreslår, at der afholdes temamøde for hele Byrådet omkring punkt 12 i styringsarket.

Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2019 samt øvrige ønskede nøgletal.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om nøgletal.

Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. Sammenlignelige kommuner er: Esbjerg, Fredericia, Guldborgsund, Ishøj, Kalundborg, Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Randers, Samsø, Skive, Thisted, Tønder, Vesthimmerland og Vordingborg.

Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden sidste opfølgning er nedenstående fremhævet med fed skrift.

De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:

·         Stigning i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse, som er større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner.

·         Stabil samarbejdsgrad med virksomhederne, som følger sammenligningsgrundlag.

·         Stigning i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen, som ligger midt imellem udviklingen på landsplan og i sammenlignelige kommuner.  

·         Reduktion i antal bruttoledige. Udviklingen er mindre end på landsplan og sammenlignelige kommuner. Siden forrige opfølgning er udviklingen ændret fra at være ”på niveau” til at være ”mindre end”, hvilket skyldes udviklingen på uddannelseshjælp og integrationsydelse.

·         Reduktion i antal langtidsledige er mindre end i sammenlignelige kommuner og på landsplan.

·         Reduktion i andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Andelen i beskæftigelse er lavere end på landsplan, men fortsat højere end i sammenlignelige kommuner. Målingen tager ikke højde for, at flere er blevet afsluttet til ordinær uddannelse i 2019.

·         Stigning i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) i Slagelse, hvilket ikke er tilfældet i sammenlignelige kommuner og på landsplan.

·         Reduktion i langtidsforsørgede er større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner.

Resultaterne er generelt negativt påvirket af, at væksten i lokale arbejdspladser er mindre end på landsplan i forhold til samme tidspunkt sidste år (0,20 % mod 0,36 %), og at der er deciderede fald inden for brancher med ufaglærte arbejdspladser. Det gør det især vanskeligere at få de målgrupper, som er mindst geografisk mobile og fagligt fleksible, i beskæftigelse.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Opfølgning tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte og godkende forslag til metodevalg og målgruppe for projektet samt plan for den videre proces.

Byrådet besluttede i budgetaftale 2020-23 (pkt. 10), at der iværksættes en særlig tværgående indsats for 50 til 100 udsatte familier, hvor der er eller kan iværksættes forebyggende indsatser. Effekten af indsatsen skal bl.a. være

·         at forældrene får styrkede forældrekompetencer,

·         at anbringelser undgås og

·         at forældrene kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Der er tale om et 3-årigt projekt, hvor effekten løbende evalueres på baggrund af fastlagt baseline ved start.

I forbindelse med uddybning af budgetaftalen i Styringsark for budget 2020-2023, der blev forelagt for fagudvalgene i december 2019, er forslaget yderligere uddybet af administrationen med to overordnede pejlemærker for projektet, der omhandler henholdsvis metodevalg og målgruppe.

Slagelse Kommune deltager for tiden i et projekt bl.a. sammen med Socialstyrelsen om forebyggelse i familien (FIF). Byrådet har 29. oktober 2018 godkendt kommunens deltagelse i dette projekt.

Projektet bygger metodisk på en samarbejdsmodel, der understøtter et helhedsorienteret fokus gennem et tværfagligt myndighedsteam på tværs af forvaltninger og med inddragelse af andre fagområder. Tværfagligheden organiseres på forskellige niveauer, og der er en klar ansvarsplacering i forhold til projektets målsætninger og arbejde.

Hovedelementerne i modellen er, at der et fast team, der arbejder med familien, sammensat af relevante fagligheder fra forskellige myndigheder og familiekoordinatorer, der er familiens kontaktperson i forhold til kommunen. Medarbejderne er fagligt forankret i basisorganisationen, men netværksorganiseret omkring opgaven i den enkelte familie.

Modellen har en sådan generel karakter, at den med nødvendige justeringer i forhold til børnenes alder kan anvendes i forhold til en helhedsorienteret forebyggende indsats for 50 til 100 udsatte familier. Særligt skal der være ekstra fokus på samarbejdet med almenområdet; sundhedsplejen, dagtilbud og skole. Fra arbejdet med FIF har en række medarbejder opnået en kompetence i forhold til at implementere modellen, der kan videregives til andre i organisationen.

Tilbage i 2011 etablerede Slagelse Kommune et tilsvarende program for en tværfaglig lokalt forankret indsats i henholdsvis Ringparken og Motalavej. Kernen i programmet var en samling af en række specifikke fagligheder, socialfaglige, beskæftigelsesrettede og pædagogiske samt et tæt samarbejde med centrale aktører, særligt politi og boligorganisationer. Den primære målgruppe var udsatte familier, som havde kriminelle unge og sårbare små, der oplevede vold i familien. Disse familier fik tilknyttet familiekoordinatorer. Herudover blev der arbejdet med familier, som var i risiko for at blive udsatte, samt styrkelse af fællesskaber med særligt fokus på børn og unge i området.

Programmet ophørte i 2017, hvor de aktive aktiviteter på forskellig vis overgik til samarbejdet om den nye boligsociale helhedsplan og den ordinære drift. De grundlæggende intentioner med programmet og erfaringerne herfra svarer i hovedtrækkene til metodegrundlaget for FIF.

I hovedparten af de tilfælde, hvor der er behov for indsatser overfor børn i udsatte familier, er årsagen at finde i familien og ikke alene betinget af det enkelte barns adfærd m.v. Forskningen peger på, at tidlige indsatser har størst effekt, samt at anbragte børn statistisk i mindre grad gennemfører uddannelse og senere kommer i beskæftigelse end andre børn.

På baggrund heraf skønnes der at kunne opnås størst effekt med det besluttede projekt, hvis målgruppen udpeges med afsæt i denne baggrundsviden.

Målgruppen kunne eksempelvis være kendetegnet ved følgende:

o    Familier, hvor der allerede er iværksat forebyggende indsatser, og der er begrundet bekymring for, at disse ikke er tilstrækkelige til at sikre trivsel og sundhed for familiens børn

o    Familier, hvor forældremyndighedsindehaver/indehavere er på offentlig forsørgelse

o    Børnene er i alderen 0-6 år. Familier med de yngste børn prioriteres.

Det lægges til grund, at der skal arbejdes med hele familien, og der sættes ind med de indsatser, der aktuelt matcher behovet hos børnene og familien med fokus på kontinuerligt at bringe børn og forældre så tæt på det almindelige hverdagsliv som muligt.

Ved at vælge et begrænset antal udvælgelseskriterier bliver det muligt enkelt at måle effekten i projektperiode og eventuelt korrigere projektet i nødvendigt omfang i forhold til målsætningen.

Når den politiske godkendelse af metodevalg og målgruppe for projektet foreligger, kan den konkrete etablering af det organisatoriske grundlag for arbejdet og efterfølgende udvælgelse af de familier, der tilbydes at deltage, igangsættes. Det tværgående myndighedsarbejde forudsætter samtykke fra de medvirkende voksne.

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love, § 5

Administrationen har beskrevet Samarbejdsmodellen, der anvendes i FIF-projektet som en metode, der kan anvendes i det 3-årige projekt med 50 til 100 udsatte familier.

Alternativt kunne der etableres en selvstændig organisatorisk enhed, der fik denne opgave, eller opgaven lægges i tilknytning til Afdeling for Børn og Familie eller Jobcenteret.

Det beskrevne forslag til målgruppe kan udvides med særlige karakteristika for såvel børn, forældre og familierne.

Alternativt kan den foreslåede målgruppe anvendes, samtidig med at der i praksis arbejdes med at eksempelvis forældrenes forskellige typer af udfordringer ud over ledighed repræsenteres, ex. misbrug, psykiske udfordringer og sygdom.

I forhold til børn kan der indlægges udvælgelseskriterier i forhold til udfordringer med fysisk udvikling, tidlige tegne på mulige psykiske udfordringer, adfærd m.v.

Det er administrationens anbefaling, at Samarbejdsmodellen fra FIF med tilpasninger anvendes, dels fordi der er positive erfaringer fra arbejdet med denne model, og dels for at der ikke skal bruges tid og ressourcer på udvikling af et nyt setup, men at der kan sættes hurtigt ind med en ændret praksis i forhold til familierne.

Det anbefales, at målgruppen defineres forholdsvist bredt, eksempelvis som ovenfor, da det giver mulighed for fleksibilitet og udvikling over projektperioden, bl.a. på baggrund af de erfaringer, der indhentes. Samtidig anbefales det, at familierne udvælges efter dem med de yngste børn, i lyset af den evidensbaserede viden om, at indsatser har størst effekt i børnenes første 1000 dage.

I forlængelse heraf anbefales det at medtænke sundhedsplejen i såvel myndighedsarbejdet som de forebyggende indsatser.

I forhold til den konkrete opstart af projektet anbefales det, at der startes op med 25 familier i sidste del af 2. kvartal 2020 og derefter yderligere 25 familier i henholdsvis 4. kvartal 2020, 2. og 4. kvartal 2021. Forud herfor tilrettelægges arbejdsgange, indhentes samtykker m.v.

Der skal udpeges en projektleder. Dette skal ske inden for Jobcenterets og Afdeling for Børn og Families rammer.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at udvalgene drøfter forslag til metodevalg og målgruppe for projektet

2.    at udvalgene beslutter valg af metode og målgruppe for projektet

3.    at udvalgene godkender forslag til tidsplan

4.    at udvalgene halvårligt, første gang pr. september 2020, får status for projektet

(V) og (O) foreslår følgende:

­ En organisatorisk enhed af hensyn til fokusering, hastighed og fleksibilitet i det tværgående samarbejde

­ Fokus på læringsmål for familierne i forhold til udvikling og understøttelse af forældrekompetencen

­ Målgruppen er som udgangspunkt de yngste børn mellem 0-6 år - men der inddrages også andre aldersgrupper for at indhente erfaring

­ Målgruppen findes i hele kommunen og ikke begrænset til udsatte boligområder - geografisk spredning

­ Der etableres en styregruppe med deltagelse af kommunaldirektøren, politikere og embedsfolk.

At 1: Drøftet.

At 2: Godkendt at Samarbejdsmodellen anvendes samt den foreslåede målgruppe for projektet. Forslag fra (V) og (O), nr. 2, 3 og 4 indgår i det videre arbejde. Forslag nr. 5 behandles på kommende møde.

At 3: Godkendt.

At 4: Godkendt.

(V) og (O) foreslår følgende:

Ad 1:

- At der etableres en organisatorisk enhed af hensyn til fokusering, hastighed og fleksibilitet i det tværgående samarbejde

- At der sættes fokus på læringsmål for familierne i forhold til udvikling og understøttelse af forældrekompetencen

- At målgruppen som udgangspunkt er de yngste børn mellem 0-6 år - men at der også inddrages andre aldersgrupper for at indhente erfaring

- At målgruppen findes i hele kommunen og ikke begrænses til udsatte boligområder - geografisk spredning

- At der etableres en styregruppe med deltagelse af kommunaldirektøren, politikere og embedsfolk

- At der udpeges projektleder.

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager ikke stilling til forslagene fra (V) og (O), men ønsker at forslagene indgår i de kommende drøftelser og det fremadrettede arbejde, således at eksisterende tværgående indsatser og projekter indtænkes.

Social- og Beskæftigelsesudvalget tilkendegiver, at det er vigtigt at adskille rådgivning og myndighed.

Ad. 2:

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at metoden for Forebyggelse i Familer også anvendes i dette projekt.

Ad 3:

Godkendt.

Ad 4:

Godkendt.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om artikel i Hus Forbi vedr. hjemløse samt Slagelse Kommunes videre håndtering heraf.

Ved møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 2. december 2019 orienterede Thomas Clausen (Ø) under punktet ’Gensidig orientering’ om artikel i Hus Forbi vedr. hjemløses boligforhold og stigning i antal hjemløse m.v. i Slagelse kommune.

Ved møde i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 6. november 2019, behandlede udvalget under punkt 11 ’Boligudfordringer Socialt Udsatte’. I den forbindelse besluttede udvalget, at der igangsættes en proces med nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe mellem forvaltningerne, som skal udarbejde forslag til løsninger, der holder på tværs. Disse forslag skal forelægges på møde i marts 2020 i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Social- og Beskæftigelsesudvalget afventer en tilbagemelding, efter Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har holdt møde i marts 2020, hvor de får præsenteret den tværgående arbejdsgruppes løsningsforslag.

De økonomiske konsekvenser der er direkte forbundet med at flytte de otte borgere henhører ikke under Social- og Beskæftigelsesudvalget.

I forbindelse med håndteringen af den nævnte boligproblematik, bør der være et tæt samarbejde mellem de berørte udvalg; Social- og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt ved relevans Børne- og Ungeudvalget.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.

Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at punktet kommer på igen, når det bliver belyst, hvad der sker med de personer, der er berørt af problematikken.

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2020.

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Ingen bemærkninger.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende punkter til orientering, drøftelse og/eller beslutning på udvalgets kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Centercheferne indstiller,

1.    at Oversigten over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder godkendes.

Godkendt.