5. Foreløbigt regnskabsresultat for 2019 og overførsel til 2020 - SBU (B)
5. Foreløbigt regnskabsresultat for 2019 og overførsel til 2020 - SBU
(B)
Sagsnr.: 330-2020-10106 Dok.nr.: 330-2020-63678 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt
regnskabsresultat for 2019. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg
og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift til 2020.
Baggrund
Der foreligger foreløbigt
regnskabsresultat 2019 for drift. Resultat på drift fremgår af pkt. A. og
opdelt på udgiftstyper. Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag
1.
Overførsel af mer-/mindreforbrug
fra 2019 til 2020 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts
2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:
·
For Budgetramme 1 (serviceudgifter og særligt dyre
enkeltsager) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug
over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning,
der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.
·
For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige,
aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke
mellem regnskabsårene.
·
For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre
mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb
overføres fuldt ud.
·
For det brugerfinansierede område og ældreboliger
overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af
drifts- og anlægsbevillinger
Afvigelse fra disse
hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på
møde d. 16. marts 2020 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med
henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 23. marts 2020.
A.
Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet
for 2019 viser for drift et samlet forbrug på 1.307,3 mio. kr.
Ved
Budgetopfølgning 4 for 2019, som blev godkendt i december 2019, var det
forventede regnskab anslået til 1.312,0 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat,
drift
Social- og Beskæftigelsesudvalget
Mio. kr. | Korrigeret budget
2019 | Regnskab 2019 | Afvigelse
(- = mer-
forbrug) | |
|
2.1 Forsørgelse,
beskæftigelse og boligsocial indsats | | | | |
Serviceudgifter | 6,5 | 5,4 | 1,1 | |
Overførselsudgifter | 1.157,6 | 1.155,6 | 2,0 | |
Forsikrede
ledige | 148,8 | 146,4 | 2,4 | |
Total | 1.312,9 | 1.307,3 | 5,6 | |
Mindreforbruget
på 1,1 mio. kr. vedr. serviceudgifter i 2019. Skyldes
·
Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. kvindekrisecentre.
·
Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. Løntilskud til forsikrede
ledige ansat i kommuner.
·
Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til støtte frivilligt social
arbejde.
Nedenfor
nævnes de væsentligste afvigelse i forhold til vedtaget budget, der har
bidraget til det samlede mindreforbrug på 2,0 mio. kr. til overførselsudgifter
i 2019.
·
Mindreforbrug på 5,8 mio. kr. på integrationsydelse.
·
Mindreforbrug på 4,5 mio. kr. vedr. integrationsprogram.
·
Mindreforbrug på 15,3 mio. kr. til kontant og uddannelseshjælp.
·
Merforbrug på 14,6 mio. kr. til førtidspension.
·
Merforbrug på 12,9 mio. kr. til sygedagpenge.
·
Merforbrug på 10,8 mio. kr. til løntilskud til personer i
fleksjob.
Udgifterne
til forsikrede ledige har samlet set et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i 2019.
Det skyldes:
·
Mindreforbrug på 2,7 mio. kr. til beskæftigelsesindsats til
forsikrede ledige.
·
Merforbrug på 0,3 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige.
B.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan
overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets
politikområder.
Overførsel af
mer-/mindreforbrug, drift
Social- og Beskæftigelsesudvalget
Mio. kr. | Overført
fra 2018 til 2019 | Overføres
fra 2019 til 2020 | Tilføres
kassen | |
|
2.1 Forsørgelse,
beskæftigelse og boligsocial indsats | 3,1 | 0,8 | 0,0 | |
Bilag
1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for
Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
Der
er for hele Social- og Beskæftigelsesudvalgets politikområde et samlet
mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til overførsel fra 2019 til 2020. Dette udgøres
af mindreforbrug på serviceudgifter ved Jobcentret, mindreforbrug på
kvindekrisecentre og boligplacering af udlændinge samt et merforbrug på
Slagelse Sprogcenter. Den følgende tekst angiver en bemærkning for hvert af
disse områder.
Rådgivning
og Udbetaling overfører et samlet mindreforbrug på 503.000 kr., der relaterer
sig til mindreforbrug på kvindekrisecentre og boligplacering af udlændinge.
Slagelse
Sprogcenter overfører et samlet merforbrug på 284.000 kr. iht. ”Regler for
Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”. Merforbruget skyldes
primært faldende kursisttal, mens de gennemførte personaletilpasninger først
har effekt fra januar 2020 pga. lange opsigelsesvarsler.
Jobcenteret
overfører et mindreforbrug på 620.000 kr., som samlet set skyldes, dels et
mindreforbrug på 403.000 kr. til løntilskud til forsikrede ledige ansat i
kommuner, og et mindreforbrug på 217.000 kr. til støtte til frivilligt social
arbejde.
C.
Overførsel anlæg (bilag 2)
Der har ikke været afsat budget
eller afholdt udgifter til anlæg i 2019.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf.
styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens
kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang
af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for
Slagelse Kommune” afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende
indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for
drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg
og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler at
kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra
2019 til 2020 som angivet i bilag 1 (drift).
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift
skal overføres mindreforbrug på netto 0,8 mio. kr. fra 2019 til 2020.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr. | Politik--område | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | | | | | |
Drift | 2.1 | 839 | | | |
Finansiering | | | | | |
Kassen | 1.4 | -839 | | | |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og
Ungedirektøren indstiller,
1. at Orientering om
foreløbigt regnskabsresultat for 2019 tages til efterretning
2. at Social- og Beskæftigelsesudvalget
anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på de respektive
politikområder og enheder jf. bilag 1 overføres et samlet mindreforbrug på i
alt 0,8 mio. kr.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2020:
Fraværende:
Morten Hass Augustsen (V), Søren Lund Hansen (O)
At 1. tages til efterretning med bemærkning om, at
administrationen fremkommer med sag til Social- og Beskæftigelsesdvalget omkring
mindreforbruget på 0,2 mio. kr. til støtte for frivilligt, socialt arbejde
(microlån). Social- og Beskæftigelsesudvalget tilkendegiver stor tilfredshed
med det opnåede resultat.
At 2. anbefales til Økonomiudvalget og Byrådet.