Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 30. marts 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90442               Dok.nr.: 330-2020-82328                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444               Dok.nr.: 330-2020-82254                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Ingen bemærkninger.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Orienteringerne tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende: 
Formanden orienterede om uformelt møde i Økonomiudvalget. Alle fagudvalgene skal melde ind med gode ideer og forslag til investeringer.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker en ugentlig opdatering på status omkring situationen vedrørende COVID-19 og beskæftigelsesområdet, for at kunne følge udviklingen tæt.
Social- og Beskæftigelsesudvalget foreslår:
- at der etableres ekstra midlertidige arbejdspladser til ekstraindsatser indenfor områder hvor der er behov herunder sundhed, grønne områder eller andre relevante områder.
- at der bliver udarbejdet forslag til ekstra uddannelsesmæssige indsatser til de borgere, der ikke må forventes at vende tilbage til deres tidligere job, særligt uddannelse indenfor social og sundhed og det pædagogiske område.
- at der iværksættes indsatser omkring bespisning af medarbejdere eller andre for at understøtte den branche.
- at der investeres i omstilling af virksomheders produktioner til værnemidler.
(V) foreslår, at forvaltningen kommer med nogle modeller til at få et budget i balance samtidig med, at vi overholder lovforpligtigelserne, som udvalget kan vælge at vælge imellem.

3. Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

3.     Månedlig orientering om nøgletal på beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2018-38133               Dok.nr.: 330-2020-119991                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplanen samt øvrige ønskede nøgletal.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om nøgletal.
Vurdering
Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. Sammenlignelige kommuner er: Esbjerg, Fredericia, Guldborgsund, Ishøj, Kalundborg, Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Randers, Samsø, Skive, Thisted, Tønder, Vesthimmerland og Vordingborg.
På de fleste mål foreligger der nu resultater for december 2019 og for flere af målene nu også resultater for 2020. Administrationen ville derfor under normale omstændigheder fremsætte forslag til nye måltal, som skal opnås i december 2020.
Beskæftigelsesplan 2020 er imidlertid endnu ikke er godkendt af Byrådet, ligesom der er opstået en force majeure-situation på arbejdsmarkedet, herunder en suspendering af beskæftigelsesindsatsen, som følge af COVID-19. Denne ekstraordinære situation vil få endnu ukendte påvirkninger af resultaterne for både beskæftigelse, ledighed og sygdom i 2020. På nuværende tidspunkt giver det derfor ikke mening at udarbejde forslag til måltal for 2020, da disse nødvendigvis må tage udgangspunkt i Finansministeriets december-prognose for 2020. Indtil videre følges derfor blot udviklingen for 2020 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år i forhold til landsplan og sammenlignelige kommuner. Indeks 100 i de viste udviklingskurver er ændret fra december 2018 til december 2019, hvilket gør det lettere at følge udviklingen for 2020.
Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden sidste opfølgning, er nedenstående fremhævet med fed skrift.
De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:
·         Stigning i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse, som er større end på landsplan og i sammenlignelige kommuner. Det seneste års udviklingskurve er stort set identisk for Slagelse og nabokommunen Kalundborg.
·         Stabil samarbejdsgrad med virksomhederne, som følger sammenligningsgrundlag.
·         Stagnation i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen, i sammenlignelige kommuner og på landsplan.
·         Reduktion i antal bruttoledige. Reduktionen er større end på landsplan og på niveau med sammenlignelige kommuner. Siden forrige opfølgning har reduktionen ændret sig fra ”mindre end” til ”på samme niveau” i forhold til de sammenlignelige kommuner.
·         Reduktion i antal langtidsledige er på niveau med sammenlignelige kommuner og landsplan. Siden forrige opfølgning har reduktionen ændret sig fra ”mindre end” til ”på samme niveau” både i forhold til sammenlignelige kommuner og landsplan.
·         Reduktion i andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Andelen i beskæftigelse er lavere end på landsplan og sammenlignelige kommuner. Målingen tager ikke højde for, at over dobbelt så mange er blevet afsluttet til ordinær uddannelse i 2019. Opgørelse af resultattilskud for 2019 indikerer, at andelen i beskæftigelse kan forventes at stige igen ved næste opgørelse af effekten for 4. kvartal 2019. Opfyldelse af resultatmål er endnu ikke tilgængeligt.
·         Stigning i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) i Slagelse, hvilket ikke er tilfældet i sammenlignelige kommuner og på landsplan.
·         Reduktion i langtidsforsørgede er på samme niveau som på landsplan og i sammenlignelige kommuner. Siden forrige opfølgning er der ikke længere tal om en større reduktion.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Opfølgning tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende: 
Administrationen orienterede om det tætte samarbejde der er mellem Virksomhedsservice i Center for Arbejdsmarked og Integration og Slagelse Erhvervscenter om tæt og koordineret kontakt til vores lokale virksomheder, herunder oplysning om de muligheder der er for arbejdsfordeling, lønkompensation, efteruddannelse m.v.
Som konsekvens af COVID-19 ser man i Slagelse en stigning i ledigheden, der særligt rammer de målgrupper, der er tættest arbejdsmarkedet. Seneste tal viser en stigning på 684 personer på offentlig forsørgelse. Heraf udgør 598 personer borgere på a-dagpenge. Der ses tillige en stigning på sygedagpenge på 70 personer. I de forgangne 3 uger har vi set en tilgang til sygedagpenge på 50-100 personer pr. uge. Der har særligt været mange selvstændige erhvervsdrivende blandt de sygemeldte.

4. Opfølgning på Budgetaftale 2020 - 2023 (D)

4.     Opfølgning på Budgetaftale 2020 - 2023 (D)

Sagsnr.: 330-2019-82303               Dok.nr.: 330-2020-116728                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte styringsark for udvalgets punkter i budgetaftalen 2020 – 2023 og den løbende opfølgning i 2020.
Baggrund
Byrådet vedtog mandag den 28. oktober 2019 budget for 2020 – 2023. Aftalen viderefører udarbejdelsen af et styringsark til den løbende opfølgning for aftalens punkter.
Bilag 1 indeholder det samlede styringsark over budgetaftalens punkter. Nedenfor fremgår de af aftalens punkter, som hører under Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Nr.
Overskrift
Status og forventet tidsplan
Udvalg
Status-farve (tekst)
Ansvarlig
Budgetaftale  2020
2.d.1
Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet 
Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A.

Ved igangsætning af business case på sygedagpengeområdet vurderes forbruget at kunne nedjusteres med netto kr. 8,5 mio. Det kræver en investering på konto 6 på kr. 1,5 mio. og kr. 1,5 mio. på konto 5. Konto 5 investeringen vurderes at kunne afholdes indenfor eksisterende rammer. Erfaring fra tidligere personalemæssi-ge investeringer har givet stor besparelse på ydelsessiden. Besparelse kr. 8,5 mio.
Der er aftalt en tids- og procesplan, som er behandlet i både LokalMED og SektorMED, hvori den videre proces er beskrevet. Der er fortsat en afvigelse, da der aktuelt ikke er ansat en ny leder til afdelingen Fastholdelse (sygedagpenge og jobafklaringsforløb), men i stedet foretaget en konstituering (bliver der mulighed for at rekruttere en ny til stillingen, vil proceduren herfor blive fulgt).
SBU
Mindre afvigelser
Henrik Skov
2.d.2
Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet 
Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A. Social- og beskæftigelsesområdet - indlagte besparelser på særlige indsatser.

På området for jobafklaringsforløb kan der opnås en positiv effekt af investeringen på sygedagpengeområdet svarende til kr. 3,5 mio. Ved investeringen i sygedagpengeområdet vil antallet af langvarige sygedagpengesa-ger mindskes, og derved vil antallet af potentielle jobafklaringsforløb ligeledes blive mindre (se vedlagte business case). Besparelse kr. 3,5 mio.
Der er aftalt en tids- og procesplan, som er behandlet i både LokalMED og SektorMED, hvori den videre proces er beskrevet. Der er fortsat en afvigelse, da der aktuelt ikke er ansat en ny leder til afdelingen Fastholdelse (sygedagpenge og jobafklaringsforløb), men i stedet foretaget en konstituering (bliver der mulighed for at rekruttere en ny til stillingen, vil proceduren herfor blive fulgt).
SBU
Mindre afvigelser
Henrik Skov
2.d.3
Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet 
Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A.

På integrationsområdet vurderes det muligt at nedjustere forbrug med kr. 4 mio. Gennemgang af antallet på forsørgelse ved indgangen til 4. kvartal 2019 viser en nedgang, som vil have en positiv konsekvens på forsør-gelsen. Nedgangen vil også betyde færre i danskuddannelse, hvorfor forbruget også nedjusteres her. Besparel-se kr. 4 mio.
Der følges op ved månedlig budgetopfølgning og løbende udvalgsrapportering – det er ikke muligt at foretage særskilte handlinger (obs. forudsætningerne har ændret sig). Der er opmærksomhed på den nationale lovgivning og dertilhørende beslutninger med konsekvens for området. Der udarbejdes et politisk notat til møde i april, hvori Social- og Beskæftigelsesudvalget præsenteres for de udfordringer, der er på området.
SBU
Mindre afvigelser
Henrik Skov
2.d.4
Partierne anerkender, at Slagelse Kommune er økonomisk særligt udfordret på Social- og beskæftigelsesområdet 
Partierne ønsker med denne aftale at adressere udfordringen, bl.a. ved besparelser på særlige indsatser nævnt i bilag A.

Ved omlægning af STU forløb til brug af private aktører og virksomhedsrettede forløb frem for kommunale kan opnås besparelse på kr. 4 mio. Omlægningen vil have en afledt effekt hos de kommunale tilbud, hvor STU for-løbene købes. Tiltaget vil ikke have effekt på forsørgelsesydelsen, men vil alene have betydning for omkostnin-gen til indsatsen. Besparelse kr. 4 mio.
Handleplan er under udarbejdelse.
SBU
Mindre afvigelser
Henrik Skov
3.c
Der tilføres midler til social- og beskæftigelsesområdet og Førtidspensioner. Slagelse Kommune udfordres, som en række andre kommuner landet over af en betragtelig vækst i omkostninger på disse områder. Ud over de udfordrede områder budgetlægges med en fortsat vækst i antallet af førtidspensioner, på trods af, at partierne gerne så at også denne kurve blev knækket. Samlet set tilføres der netto følgende beløb (i 1.000 kr.)

   2020   2021    2022        2023
 28.500  38.700  48.700    80.400
Der vil løbende være en tæt opfølgning på tilgangen til førtidspension samt fokus herpå ved budgetopfølgningsmøder med afdelingslederne.
SBU
Alt OK
Henrik Skov
4.
Partierne er opmærksomme på, at forventningerne til udviklingen på førtidspensionsområdet ikke afspejler den faktiske udvikling i 2019. Med henblik på at imødegå en forventet yderli-gere vækst på området afsættes en buffer på yderligere 6 mio. kr. i 2020 stigende med dette beløb i hvert af overslagsårene til 24 mio. kr. i 2023.
Der vil løbende være en tæt opfølgning på tilgangen til førtidspension samt fokus herpå ved budgetopfølgningsmøder med afdelingslederne.
SBU
Alt OK
Henrik Skov
11.b
Partierne er enige om, at:
Brugen af eksterne aktører på Jobcenteret reduceres (2 mio. kr. pr. år)
Det samlede indsatsbudget nedsættes med 2 mio.
SBU
Afsluttet
Henrik Skov
11.c
Partierne er enige om, at:
Udgifter til Sprogcenter kan reduceres (med skønsmæssigt) -2,0 mio.kr.
Der er sket personalereduktioner i forhold til at modsvare kursisttallet. En yderligere tilpasning ift. aktuelt kursisttal vurderes medio januar og vil, hvis iværksat, først få effekt fra 1. august 2020 pga. længden af opsigelsesvarsler. Det er en udfordring, at forudsætningerne har ændret sig.
SBU
Mindre afvigelser
Henrik Skov
12.
Partierne ønsker, at Slagelse Kommune på beskæftigelsesområdet i sammenlignelige undersøgelser placerer sig markant bedre fra en placering i laveste tredjedel til indenfor de næste 1-2 år til en placering i midten af sammenlignelige danske kommuner. Partierne er enig om, at der skal markante ændringer til indenfor området og ønsker, der senest december 2019 politisk (for budgetgruppen) fremsættes forslag til initiativer for de kommende 1-3 år med fokus på øget beskæftigelse og uddannelse.
Partierne ønsker forslaget udarbejdet efter følgende retningslinjer:

a. Generel fokus på erhvervsaktive, særlig fokus på unge i alderen 16-30 år.
b. Vi vil udfordre beskæftigelsesområdet med fokus på nytænkning og nye arbejdsgange på området.
c. Fokus på sammenhængen mellem indsats og effekt.

Kommunaldirektøren er ansvarlig for udarbejdelse af forslaget til december 2019 og skal involvere eksterne aktører i udarbejdelsen.
Social- og Beskæftigelsesudvalget har besluttet, at der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra Mploys rapport. Samme rapport vil indgå ved temadrøftelse i Byrådet.
SBU
Afsluttet
Henrik Skov
Retligt grundlag
Det retlige grundlag for budgettet fremgår af Den Kommunale Styringslov §§ 37 – 40. I Regler for Økonomistyring for Slagelse Kommune har byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter punkterne i styringsarket og den løbende opfølgning for 2020.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter styringsark og den løbende opfølgning i 2020.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende: 
Punktet drøftet med bemærkninger om, at i lyset af den nuværende situation med COVID-19, kan det være svært at opnå besparelserne i budgetaftalen.
Særligt udfordret er sygedagpengeområdet, da der i suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen ikke kan lukkes sager. Dette har medført øgede udgifter på området.
Omkring businesscasen på sygedagpengeområdet, orienterede administrationen om igangsatte indsatser, herunder opdeling af afdelingen samt ansættelse af ekstra ressourcer. Den del af businesscasen, der omfatter ansættelse af ny leder og faglig konsulent er ikke iværksat.
Afdelingen arbejder målrettet på at nå målene og oplyser, at der er fokus på den enkelte sag med færre sagsbehandlerskift ligesom der er etableret selvstændige grupper i afdelingen.
Ankestyrelsen har været på besøg for at understøtte det faglige niveau og der er indgået tæt samarbejde med de faglige organisationer for at skabe gode løsninger for borgerne
Da (V) ikke er en del af budgetaftalen tager (V) forbehold for opfølgning på Budgetaftale 2020 - 2023.

5. Budgetbesparelse på integrationsområdet (O)

5.     Budgetbesparelse på integrationsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2020-22038               Dok.nr.: 330-2020-131483                                          Åbent
Kompetence: Social- og beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Der orienteres om udfordringerne ved at overholde de besparelser, der blev pålagt området i forbindelse med budgetforliget for 2020-2023.
Baggrund
Ved budgetforliget blev vedtaget besparelser på integrationsområdet for i alt 6 mio. kr., hvoraf de 2. mio. kr. skulle være en besparelse på Slagelse Sprogcenter.
Ved en konkret beregning af budgetbehovet, hvoraf der allerede er indlagt tiltag for at nedjustere forbruget, ses et samlet merforbrug for området på ca. 6,8 mio. kr.
Der er nedjusteret på udgiften til danskuddannelse, samt mentorudgifter.
Andre udgifter på området dækker over tolkning, sagsbehandling og lovpligtige virksomhedsrettede indsatser.
Der er flere faktorer, der gør sig gældende i beregningen af det forventede merforbrug.
-      Området er blevet efterreguleret for 2018 med en udgift på 1,2 mio. kr.
-      Ved beregningen af det oprindelige budgetbehov var forventningen til borgere i programmet, der kan hjemtages refusioner for, højere end det det faktiske tal viser sig at være. Det betyder, at der kan hjemhentes langt færre refusioner, end der blev budgetlagt med.
-      Der forventes hjemhentet færre resultattilskud og grundtilskud end budgetlagt.
-      Der bliver genindført gratis Danskuddannelse til EU-borgere pr. 01.07.20, hvilket forventes at få antallet af selvforsørgende kursister til at stige til samme niveau, som gældende i perioden 2016-2018.
Trods nedjustering på udgifter til lovpligtig danskuddannelse og færre på ydelser, så forventes det større merforbrug.
Det ses ikke muligt at nedjustere yderligere på udgifterne på området, da lovgivningen derved ikke kan overholdes. Det skal bemærkes, at integrationsområdet er omfattet budgetgaranti.
Skulle man justere yderligere i indsatsen, vil det betyde en nedgang i antallet af resultattilskud og der vil derved samlet set ses et større merforbrug.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Det ses ikke muligt at iværksætte flere handlinger, der kan nedjustere det forventede merforbrug.
Vurdering
Administrationen vurderer at yderligere nedjusteringen, vil have en negativ konsekvens på antallet af resultattilskud og derved vil det samlede merforbrug stige yderligere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at Sagen omkring forventet merforbrug på integrationsområdet tages til orientering
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende: 
Sagen taget til orientering.
Temaet skal på det kommende møde tages op med skriftligt oplæg, herunder uddybning af, hvordan merforbruget fremkommer. På mødet deltager Afdelingsledere for hhv. Integration og Netværk samt Slagelse Sprogcenter.

6. Integrationsområdet (O)

6.     Integrationsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2020-3927                 Dok.nr.: 330-2020-118697                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Orientering om status fra området for nyankomne udlændinge.
Baggrund
På mødet orienteres om status på integrationsområdet på baggrund af ønske om kvartalsvis orientering om udviklingen inden for området for nyankomne udlændinge.
Integration og Netværk – Årsstatus 2019
Slagelse Kommunes kvote for flygtninge var siden primo 2019 fastsat til 18. Der er modtaget 18 flygtninge, heraf 13 voksne og 5 børn, hvoraf 2 børn var uledsagede mindreårige.
I forhold til familiesammenføringer modtog Slagelse Kommune 28 voksne og 14 børn i 2019.
Antallet af borgere omfattet af integrationsprogram udgjorde ultimo 2019 i alt 362 personer.
Ved opgørelse pr. 8. januar 2020 er antallet af integrationsborgere i IGU-forløb 5 personer. I 2019 afsluttede 4 personer deres fuldførte IGU-uddannelser.
I 2019 var der øget fokus på de aktivitetsparate, og særligt på at kvindegruppen opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en indsats og en proces, der (som forventet) kræver vedholdenhed og ihærdighed over længere tid ved benyttelse af empowerment. Målsætning for 2020 er at fortsætte denne tilgang, der har givet positive resultater for både jobparate og aktivitetsparate.
Generelt bibeholder Integration og Netværk også i 2020 fokus på den virksomhedsrettede indsats og de tilbudsmuligheder, der skal skabes for at opfylde lovkrav om hurtig og kontinuerlig virksomhedsrettet aktivering.
S-kursister – Finansloven for 2020
Ved S-kursister forstås udenlandske arbejdstagere, studerende m.v., det vil sige EU-borgere og borgere på Green Card.
En udlændings opholdsgrundlag er afgørende for retten til Danskuddannelse. S-kursister har ret til Danskuddannelse efter Integrationsloven. S-kursister modtager tilbud om Danskuddannelse som led i et introduktionsforløb og er ikke forpligtede til at tage imod tilbuddet.
S-kursister har ret til 3,5 års (42 måneder) Danskuddannelse inden for en 5-årig periode.
Slagelse Kommune har i 2019 modtaget 171 EU-borgere/borgere på Green Card, som er blevet henvist som S-kursister til Danskuddannelse. De er omfattet reglerne om deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul samt et depositum på 1.250 kr. i forbindelse med opstart.
I henhold til Finansloven for 2020, der blev vedtaget den 19. december 2019, er det besluttet at afskaffe deltagerbetaling på Danskuddannelse for S-kursister. Således afskaffes den nuværende faste deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul, så Danskuddannelse igen bliver gratis.
Depositummet for deltagelse i Danskuddannelsen fastholdes og forhøjes til 2.000 kr. Reglerne om tilbagebetaling af depositum skærpes, så uberettiget fravær medfører, at tilbagebetalingen af depositum nedsættes.
Ændringerne skal bidrage til, at flere gennemfører Danskuddannelsen, hvilket kan medvirke til at fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark og styrke udlændingenes deltagelse i samfundet.
Ændringerne træder i kraft fra 1. juli 2020.
Med indførelsen af gratis Danskuddannelse (bortfald af deltagerbetalingen) forventes det, at der efter sommerferien 2020 vil ske en væsentlig stigning i antallet af EU-borgere/borgere på Green Card, som ønsker en Danskuddannelse. Den de facto indflydelse lovændringen vil have på kursistantallet på Slagelse Sprogcenter først kendes i oktober/november 2020.
Det er Slagelse Kommune, i lighed med de øvrige kommuner, som afholder udgifterne til undervisning af de S-kursister, der bor i Kommunen.
Overordnet vil de nye regler indebære mindreindtægter på deltagerbetalingen og merudgifter på uddannelsen, fordi der forventes en stigning i antallet af kursister, når undervisningen igen gøres gratis. I den periode, hvor der har været deltagerbetaling for S-kursister, har der været et fald i antallet af kursister på ca. 34 %. Det forventes, at der som minimum vil ske en tilsvarende stigning, når uddannelsen igen gøres gratis. 
Den forventede besparelse på 2 mio. kr. på Danskuddannelse i det tidligere afgivne høringssvar var betinget af, at der ikke skete ændringer i reglerne om deltagerbetaling. Deltagerbetalingens afskaffelse bevirker derfor, at muligheden for besparelse på Danskuddannelsen bortfalder. Det skal bemærkes, at integrationsområdet er omfattet budgetgaranti, og Slagelse Kommune kompenseres for de øgede udgifter gennem DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip).
Da reguleringen af tilskuddet til Slagelse Kommuner som følge af DUT-princippet sker i forbindelse med udbetalingen af bloktilskuddet, vil indvirkningen fremgå af den samlede økonomi for Slagelse Kommune, som opgøres af Afdelingen Budget, Analyse og Data samt Stab for Økonomi og Digitalisering.
Udvidet integrationsgrunduddannelse (IGU+) – Finansloven for 2020
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet deler ambitionen om at udvide IGU-ordningen, så flere kan få en indgang til arbejdsmarkedet. Ordningen kunne fx også omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i 5 til 10 år, eller som er 40 år eller derover.
Ordningen er baseret på trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter, og ændringer i ordningen vil derfor skulle aftales med parterne. Det er regeringens hensigt, at udvidelsen kan træde i kraft 1. januar 2021 og gælde, indtil ordningen udløber i medio 2022.
Kvoteflygtninge – Finansloven 2020
Med henblik på at genoptage Danmarks deltagelse i FN’s kvoteflygtningeprogram afsættes der en reserve på 40 mio. kr. i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge. Regeringen meddeler medio 2020 FN inden for gældende regler herom, hvordan og i hvilket omfang Danmark deltager i kvoteflygtningeprogrammet og udmønter på den baggrund reserven.
Udviklingen i antal personer og resultattilskud:
 
2015
2016
2017
 
2018
 
2019
 
Antal personer i alt omfattet af Integrationsloven
 
314
 
408
 
472
 
471
 
362
Antal integrationsydelsesmodtagere omfattet af LAB-loven
 
-
 
-
 
-
 
-
 
30
Antal integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogram
 
-
 
-
 
-
 
205
 
129
Antal selvforsørgede omfattet af integrationsprogram
 
-
 
-
 
-
 
266
 
232
Antal resultattilskud på ordinær uddannelse
 
16
 
9
 
21
 
28
 
41
Antal resultattilskud på ordinært arbejde
 
24
 
24
 
76
 
47
 
38
Antal resultattilskud på Danskuddannelse
 
36
 
45
 
84
 
78
 
84
NB: Resultattilskud opnås efter 6 måneders ustøttet beskæftigelse, 6 måneders ordinær uddannelse og/eller bestået Danskuddannelse. Det vil sige, at resultattilskud viser antallet af fastholdte i job og uddannelse, mens antallet af iværksatte job er højere.
Udviklingen i familiesammenføringer, flygtninge, EU-borgere m.v.:
 
 
2015
2016
2017
 
2018
 
2019
 
Antal nyankomne flygtninge – I alt
(Kvote)
 
147
(167)
 
101
(102)
 
23
(29)
 
11
(12)
 
18
(18)
Antal gennemførte familiesammenføringer – I alt
 
54
(Voksne)
 
57
(Voksne)
 
83
(Voksne + børn)
 
75
(Voksne + børn)
 
42
(Voksne + børn)
Antal overtaget fra andre kommuner
 
2
 
2
 
12
 
4
 
8
Antal EU-borgere på Danskuddannelse
 
313
(Helårspersoner)
 
181
(Helårspersoner)
 
186
(Helårspersoner)
 
260 1)
 
171
Gennemførte repatrieringer
1
2
4
3
9
1) Fra 2018 og fremadrettet er antal opgjort i personer (og ikke i helårspersoner).
Udviklingen i løntilskud og praktikker:
LØNTILSKUD
Integrationsindsatsen
Juli 19
Aug. 19
Sep. 19
Okt. 19
Nov. 19
Dec. 19
Privat arbejdsplads
56
45
44
46
43
34
Forening/organisation 2)
 
 
 
 
 
 
Kommunal arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
Regional arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
Statslig arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
56
45
44
46
43
34
PRATIKKER
 
 
 
 
 
 
Integrationsindsatsen
Juli 19
Aug. 19
Sep. 19
Okt. 19
Nov. 19
Dec. 19
Privat arbejdsplads
28
27
30
27
22
20
Forening/organisation 2)
 
 
 
 
 
 
Kommunal arbejdsplads
3
3
3
4
7
4
Regional arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
Statslig arbejdsplads
0
0
0
0
0
0
31
30
33
31
29
24
2) I det nye fagsystem (pr. 1. marts 2018) kan der ikke fordeles ud på foreninger. Sådanne forløb ender i stedet som enten private eller den form for offentlig virksomhed, hvor de modtager offentligt tilskud fra.
Retligt grundlag
Integrationsloven, Repatrieringsloven, Udlændingeloven, Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), Serviceloven, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og bekendtgørelser om sikkerhedsstillelse efter Udlændingeloven til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter Lov om aktiv social politik eller Integrationsloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen indstiller,
1.    at orienteringen bliver taget til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 2. marts 2020:
Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V), Søren Lund Hansen (O)
Udsat.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende: 
Punktet genoptages på næste møde
Helle Blak (F) tilkendegiver, at det er pinligt at Slagelse Kommune kun modtager 18 flygtninge og at Slagelse Kommune bør modtage flere flygtninge. Thomas Clausen (Ø) tilslutter sig bemærkningen.
Søren Lund (O) tilkendegiver, at Slagelse Kommune ikke bør modtage flygtninge.

7. Punkter til kommende møder (O)

7.     Punkter til kommende møder (O)

Sagsnr.: 330-2017-90446               Dok.nr.: 330-2020-82278                                            Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder.
Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende punkter til orientering, drøftelse og/eller beslutning på udvalgets kommende møder.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender oversigten over sager til behandling.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende: 
Godkendt.