Socialudvalget – Referat – 2. november 2022



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Godkendt med bemærkning om, at punktet Task Force under gensidig orientering behandles efter punkt 2.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende dagsorden. 

Indstilling

Socialchefen  indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender dagsorden.

 

 

 

2. Budgetopfølgning 4 for 2022 - Socialudvalget (B)

Beslutning

Indstillingen begæres til delt afstemning.  

At 1: Indstillingen er godkendt. Sofie Janning (A) og Jørgen Andersen (A) stemmer i mod.  A stemmer imod, da de er imod budget 2022, og handleplanerne skulle have været igangsat fra starten af 2022.

At 2 til At 8: Indstillingen er godkendt. Helle Dalsgaard (F) og Sten Knuth (V) stemmer imod. F og V ønsker, at Økonomiudvalget tager samlet stilling til tillægsbevillingerne på tværs af alle udvalg.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal godkende budgetopfølgning 4 og forventet regnskab 2022 for udvalgets økonomi, herunder skal udvalget beslutte nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme.  

Herudover skal Socialudvalget tage stilling til, om udvalget kan godkende de udarbejdede handleplaner, og at ansøgninger om kassefinansierede tillægsbevillinger sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. 

Samlet set søges der om en kassefinansieret tillægsbevilling på 116 mio. kr. på Serviceudgifter. Omvendt lægges der 25,7 mio. kr. i Kassen på Overførselsudgifter. Det giver et samlet nettotræk på Kassen på 90,3 mio. kr. Den nærmere fordeling på ansøgning om tillægsbevilling for de enkelte Politikområder er forklaret under afsnittet, Økonomiske og Personalemæssige konsekvenser.  

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender budgetopfølgning 4 og aktuelle handleplaner, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning, der godkendes af Byrådet.

2. at Socialudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 26,7 mio. kr. til Handicap og Psykiatri Myndighed. 

3. at Socialudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 3,7 mio. kr. til Misbrug Myndighed. 

4. at Socialudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. til Café Backstage under Rusmiddelcenter Virksomhed. 

5. at Socialudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på  83,1 mio. kr. til Børn og Familie Myndighed.

6. at Socialudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der tilføres 25,7 mio. kr. til kassen, som følge af budgettilpasning af overførselsudgifter på Førtidspensioner og Boligstøtte. 

7. at Socialudvalget anbefaler overfor Byrådet, at budgetrammerne på pensionerne, boligstøtte og sociale formål bevillingstilpasses til forventet forbrug.

8. at Socialudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. på området kvindekrisecentre.

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 4 for 2022 med rapportering og godkendelse af forventet regnskab for 2022 på udvalgets område.

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i:

  • det korrigerede budget pr. 30. september 2022
  • i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
  • forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
  • igangsatte eller planlagte handleplaner
  • hvis handleplaner ikke er tilstrækkelige, så andre tiltag for at overholde udvalgets budgetramme, herunder administrationens forslag til kompenserende besparelser

I budgetopfølgningen er der fokus på budgetområder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring. Der forelægges handleplaner for de områder, der kræver særlige indsatser i 2022 (se bilagene 1-6).

Der er fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Det skærpede fokus skal ses i lyset af resultatet af budgetopfølgning 3, udviklingen i forbrugsprocenterne, den forventede overskridelse af servicerammen samt de stigende priser.

På den baggrund har udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes. Derudover skal det sikres, at besparelsesforslagene fra genåbningen af budgettet kan udmøntes som beskrevet, og at der udarbejdes yderligere handleplaner eller justeringer i nuværende serviceniveau, såfremt dette er nødvendigt for at overholde udvalgets samlede budgetramme.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 109,3 mio. kr.

I forhold til servicerammen forventes en overskridelse på 156,1 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 4, og forventet resultat ved sidste budgetopfølgning opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Drift
(mio. kr.)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
resultat
BO4

Forventet
resultat
BO3

Afvigelse
BO4

Handicap, Psykiatri og Misbrug

522,9

510,8

558,0

555,9

-47,2

Resultat serviceudgifter

540,6

528,8

595,2

591,2

-66,4

Øvrige udgifter

-17,7

-18,0

-37,2

-35,3

19,2

Børn og Familie

319,8

283,7

368,9

372,3

-85,1

Resultat serviceudgifter

330,6

294,5

381,5

385,4

-87,0

Øvrige udgifter

-10,8

-10,8

-12,7

-13,1

1,9

Førtidspensioner og Boligstøtte

688,7

683,1

660,1

662,9

23,0

Resultat serviceudgifter

8,0

5,0

7,7

7,0

-2,7

Øvrige udgifter

680,7

678,1

652,4

655,9

25,7

I alt for udvalget

1.531,4

1.477,6

1.586,9

1.591,0

-109,3

 

Samlet resultat serviceudgifter

879,3

828,3

984,4

983,6

-156,1

Samlet resultat øvrige udgifter

652,2

649,3

602,5

607,4

46,8

Forventet resultat for politikområde 4.1, Handicap, Psykiatri og Misbrug
Forventet resultat for politikområde 4.1, Handicap, Psykiatri og Misbrug
Politikområdet forventer et samlet merforbrug på 47,2 mio. kr. Dette skyldes særligt forventningen om merforbrug på følgende enheder:

Handicap og Psykiatri Myndighed: Myndigheden forventer et merforbrug i 2022 på 25,4 mio. kr. Myndighed har igennem hele 2022 forventet et merforbrug i denne størrelsesorden, og det er de samme årsager, der gør sig gældende i BO4 som i tidligere rapporterede budgetopfølgninger, herunder stigende udgifter på særligt botilbudsområdet. Takststigninger grundet underskuddet i Specialcenter Slagelse, krav om takststigninger, opsigelser af borgere i botilbud som heraf bliver dyrere, særligt komplekse sager i overgangen fra Barn til Voksen, sager fra Psykiatrien som udskrives med behov for botilbud. - se handleplansnotat i bilag 2. Slagelse Kommune har tilsluttet sig et KL projekt, hvor man vil undersøge de Særligt Dyre Enkeltsager (SDE) for at blive klogere på de stigende udgifter på det sociale voksenområde. Hvilke læringspunkter denne analyse giver anledning til, vil vi vende tilbage med i 2023. Det forventede merforbrug kan svinge med ca. +/- 3-5 mio. kr. dels grundet periodeforskydninger mellem regnskabsårene og dels på grund af den endelige beregning af SDE.

Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på merforbruget.

Misbrug Myndighed: Myndigheden forventer et merforbrug i 2022 på 4,2 mio. kr. Merforbruget forventes ikke at kunne hentes i 2022, men 0,5 mio. kr. forventes at kunne hentes i 2023 pga. indregnet overskud i taksterne fra 2021.

Der søges derfor om en kassefinansieret tillægsbevilling på den resterende del af merforbruget på 3,7 mio. kr. Der er således ikke udarbejdet handleplan for merforbruget, da hovedparten af merforbruget ikke forventes at kunne hentes i hverken 2022 eller 2023 pga. besparelser.

Autisme Center Vestsjælland: Virksomheden forventer et merforbrug på 2,0 mio. kr. som følge af udfordringer i enkeltindsatserne, sygefravær, vikarforbrug og regnskabsværn. Merforbruget forventes ikke at kunne hentes i 2022, men forventes at kunne hentes i 2023. Der er vedlagt handleplan i bilag 5.

Specialcenter Slagelse (SPS): Virksomheden forventer nu et merforbrug på 16,1 mio. kr. hvilket er en stigning siden månedsopfølgningen i oktober på 1,2 mio. kr. Stigningen skyldes blandt andet en nedjustering af forventede indskrivninger af nye borgere samt forventede merudgifter til nyt fagsystem og regnskabsværn. Der er vedlagt opdateret handleplan i bilag 6.

Overførsler til takstindregning: Der forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. Budgettet på enheden er det samlede merforbrug fra taksterne i 2020, der er indregnet i taksterne i 2022. Merforbruget stammer fra SPS. Den fortsatte underbelægning på SPS bevirker, at det indregnede merforbrug i 2022-taksterne ikke hentes fuldt ud hjem, og der derved opstår et merforbrug. Der udarbejdes ikke handleplan for merforbruget, idet der er tale om tekniske beregninger, hvor der ingen handlemuligheder er.

Rusmiddelcenter Virksomhed: Virksomheden forventer et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. som følge af merforbrug på Café Backstage. Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på merforbruget på Café Backstage, der forventes at være 0,8 mio. kr.

Center for Psykosocial Udvikling Slagelse: Virksomheden forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr. som følge af underbelægning i nogle af botilbuddene. 

Forventet resultat for politikområde 4.2, Børn og Familie
Politikområdet forventer et samlet merforbrug på 85,1 mio. kr. dette skyldes særligt forventningen om merforbrug på følgende enheder:

  • Myndighedsområdet, hvor der forventes et merforbrug på 83,1 mio. kr.
  • Slagelse Familiehuse, hvor der forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr.
  • Familieinstitutionen Havrebjerg, hvor der forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr.

På Børn og Familie Myndighed har der i 2022 været udfordringer i forhold til høje udgifter på de fleste områder.

Der har på anbringelsesområdet været store udfordringer med en del væsentlig dyrere anbringelser end tidligere, hvilket har presset gennemsnitspriserne op. Der ses dog i forbindelse med Budgetopfølgning 4 tegn på, at udgifterne på området langsomt er på vej ned igen, i forbindelse med at afdelingen arbejder målrettet med, at etablere alternative indsatser til nogle af de meget dyre anbringelser.

På forebyggelsesområdet forventes også et lavere niveau end ved seneste budgetopfølgning, hvilket skyldes at mange af de tiltag, der er iværksat i forhold til hjemtagning fra eksterne leverandører og arbejde med at etablere kortere og mere målrettede forløb.

I bilag 3 er forelagt handleplaner for de 3 ovenstående enheder. Desuden er der i bilag 4 vedlagt et uddybende notat omkring udmøntning af besparelserne på myndighedsområdet.

Forventet resultat for politikområde 4.3, Førtidspensioner og Boligstøtte
Politikområdet forventer et samlet mindreforbrug på 23 mio. kr. Dette skyldes særligt forventningen om mindreforbrug på følgende enheder:

  • På førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 forventes et mindreforbrug på 20,4 mio. kr., som følge af færre tilkendelser end budgetlagt.
  • På førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 forventes et mindreforbrug på 5,2 mio. kr.
  • På personlige tillæg forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.
  • På boligsikring forventes et mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
  • På seniorpension forventes et merforbrug på 3,8 mio. kr. som følge af en stigning i antal tilkendelser.

På politikområdets serviceudgifter forventes merforbrug på i alt 2,7 mio. kr. fordelt på 1 mio. på midlertidig boligplacering og 1,7 mio. kr. på kvindekrisecentre. 

Der udfærdiges ikke handleplan på midlertidig boligplacering, da det ikke er muligt at påvirke antallet af flygtninge og dermed det antal boliger, som er nødvendige, for at kommunen kan opfylde sin forpligtigelse til at have boliger til rådighed for flygtningene.

Den kommunale merudgift til midlertidig boligplacering søges dækket af puljen afsat til udgifter i forbindelse med modtagelsen af ukrainske flygtninge, som ligger under Økonomiudvalget. 

Der udfærdiges ikke handleplan på kvindekrisecentre. Visitationsretten til at optage kvinder på kvindekrisecentre på kommunens vegne ligger hos lederen af kvindekrisecentrene, hvorfor det ikke er muligt at lave en handleplan på merforbruget.

Anlæg  

Byrådet har efter indstilling fra Økonomiudvalget den 31. oktober 2022 sideløbende med fagudvalgenes behandling af Budgetopfølgning 4 taget budgetmæssigt stilling til overførelse af forventet mindreforbrug til 2023, samt anlægsbudgetter som skal tilføres kassen.

Forskellen imellem korrigeret anlægsbudget pr. 30. september 2022 og forventet forbrug vil således blive overført til 2023.

Centrene forventer et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 0,6 mio. kr. i 2022. 

Mindreforbruget skyldes anlægget Tilgængelighedsmidler, hvor en del af anlægsbudgettet udskydes til 2023 som følge af aktivitetsstoppet i 2022. 

Administrationen har med udgangspunkt i gennemgang af de enkelte anlægsprojekter indstillet til Byrådet, at mindreforbruget på anlægget Tilgængelighedsmidler overføres til 2023. 

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge at godkende indstillingerne om kassefinansierede tillægsbevillinger til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Omvendt kan udvalget ligeledes vælge at afvise indstillingerne.  

Vurdering

Det er Administrationens vurdering, at det er nødvendigt at foretage et kassetræk på det ansøgte samlede nettobeløb, da det ikke vurderes muligt at indhente merforbruget i de kommende år. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I denne budgetopfølgning søges om kassefinansierede tillægsbevillinger for følgende enheder:

Handicap og Psykiatri Myndighed
Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på 26,7 mio. kr. da det forventede merforbrug ikke forventes at kunne hentes i 2022 eller i 2023 inden for et lovmedholdeligt grundlag på grund af udfordringens størrelse og kompleksitet.

I den ansøgte tillægsbevilling er indregnet Lov- og Cirkulære regulering for 2022 vedr. "Ret til overvågning under servicelovens §95.3", som forventet betyder en budgetreduktion på 1,2 mio. kr. i budget 2022.

Misbrug Myndighed
Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på 3,7 mio. kr. da denne del af det forventede merforbrug ikke forventes at kunne hentes i 2022 eller i 2023 pga. vedtagne besparelser. 

Dermed forventes det, at myndigheden kan hente 0,5 mio. kr. af merforbruget i 2023 udover de vedtagne besparelser for budget 2023. De 0,5 mio. kr. af merforbruget hentes ved takstnedsættelser som følge af indregnet overskud fra takstregnskab 2021.
Der er tale om en teknisk justering af taksterne, som udelukkende påvirker myndighedens udgifter, og således ikke påvirker virksomhedens indtjeningsgrundlag. 

Rusmiddelcenter Virksomhed, Café Backstage
I forbindelse med budget 2023 er det besluttet at lukke Café Backstage fra 1. januar 2023.
Lukning af Café Backstage medfører en række ufinansierede omkostninger til opsigelse på medarbejder, bygningsomkostninger og merforbrug for 2021 og 2022. 

Der søges derfor en kassefinansieret tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. til at dække det aktuelle merforbrug. Udvalget vil i 2023 bliver forelagt en sag med den endelige økonomi i lukningen af CaféBackstage. 

Børn og Familie Myndighed
Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på 83,1 mio. kr. da det forventede merforbrug ikke forventes at kunne hentes i 2022 eller i 2023. Status på de vedtagne besparelser fra genåbningen af Budget 2022 er nærmere beskrevet i Bilag 4 - Opfølgning på besparelser i 2022 BO4. I forbindelse med udmøntningen af Budget 2023, arbejder forvaltningen på en implementeringsplan med fokus på at nå de vedtagne reduktioner i Budget 2023.

Rådgivning og Udbetaling, overførselsudgifter
Det indstilles at mindreforbruget på 25,7 mio. kr. vedr. overførselsudgifter på Førtidspensioner og Boligstøtte tilføres kassen.

Rådgivning og Udbetaling, kvindekrisecentre
Der søges om en kassefinansieret tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. som følge af et stigende forbrug på kvindekrisecentrene. Merforbruget kan ikke indhentes, da kommunen ikke har indflydelse på visitationen. 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

Handicap og Psykiatri Myndighed

Misbrug Myndighed

Rusmiddelcenter Slagelse, Café Backstage

 

4.1

4.1

4.1

 

  26.700

    3.700

       800

 

 

 

Drift

Børn og Familie Myndighed

 

4.2

 

   83.100

 

 

 

Drift

Tilpasning af overførselsudgifter

Kvindekrisecentre

 

4.3

4.3

 

-25.700

   1.700

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

-90.300

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 4 for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 21. november 2022 og Byrådet den 28. november 2022. 

3. Godkendelse af takster 2023 på virksomheder under Socialudvalget (B)

Beslutning

At 1 til At 3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Takster 2023
Socialudvalget fremsender indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet om godkendelse af takster for budget 2023 for institutioner og tilbud under Socialudvalget.

Takster servicebetalinger 2023
Hvert år beregnes priser for serviceydelser (kost, rengøringsartikler, vaskemidler) på botilbud under Center for Handicap og Psykiatri, som beboerne kan tilvælge. Byrådet skal godkende disse priser.

Tilsynstakst 2023
Slagelse Kommune fører det driftsorienterede tilsyn med de kommunale og private sociale tilbud, der ikke er omfattet af Lov om socialtilsyn. I den forbindelse skal udvalget fastsætte tilsynstaksten for 2023.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1.     at Byrådet godkender takster for 2023 jf. bilag 1.

2. at Byrådet godkender takster for serviceydelser for 2023 jf. bilag 2.

3.  at Byrådet godkender, at tilsynstaksten for 2023 fastsættes til 434 kr.

Sagens indhold

Takster 2023
På baggrund af Byrådets godkendelse af 2. behandlingen af budget 2023-2026 er der beregnet takster for budget 2023.

Virksomhederne under Socialudvalget er primært takstfinansieret. Virksomhederne skal løbende tilpasse deres kapacitet i forhold til efterspørgslen fra køber-kommunerne, herunder Slagelse Kommune. Dette har til formål at sikre bedst muligt grundlag for virksomhedernes styring og budgetopfølgning i det kommende år. Denne regulering sker én gang årligt i forbindelse med budgetlægningen og takstberegningen for det kommende budgetår. Reguleringerne er indregnet i taksterne for 2023.

Taksterne fremgår af bilag 1.

I forbindelse med takstberegningen korrigeres budgetterne på baggrund af virksomhedernes forventninger til pladssalg i 2023.

Takster servicebetalinger 2023
Servicebetalinger består af de valgfri ydelser som kost, tøjvask og rengøringsmidler i alle typer botilbud. Betalingerne for de valgfri ydelser skal fastsættes på baggrund af de faktiske forventede udgifter til de respektive ydelser. Priserne fremgår af bilag 2.

Tilsynstakst 2023
I 2014 overgik kommunernes godkendelse af og tilsyn med private og kommunale opholdssteder og botilbud ved Lov om socialtilsyn til fem tilsynskommuner. Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune fører tilsyn med såvel de kommunale og private døgntilbud beliggende i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune fører fortsat tilsyn med de kommunale og private tilbud efter Servicelovens §103 beskyttet beskæftigelse og §104 aktivitets-og samværstilbud.

Timetaksten for tilsyn i 2023 er beregnet til 434 kr. (Bilag 3).

Retligt grundlag

Takster 2023
Taksterne for 2023 er beregnet efter følgende aftaler:

Takstaftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland.

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 219 af 10/02/2022).

Takster servicebetalinger 2023
Bekendtgørelse nr. 1387 af 12/12/2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter §108.

Tilsynstakster 2023
Lov om social service §149.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Det anbefales, at taksterne godkendes og videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takster 2023
Følgende forudsætninger indgår i takstberegningen for virksomhederne under Socialudvalget.

  • Virksomhedernes budget 2023
  • En vurderet belægningsprocent med udgangspunkt i kendte forhold
  • Forrentning og afskrivninger
  • Feriepengeforpligtelse
  • Andel af central ledelse og administration
  • Udvendig bygningsvedligeholdelse
  • Tilsyn
  • Den integrerede egenbetaling i tilbuddet

I det følgende gennemgås ændringer på virksomhederne fra 2022 til 2023. 

Prioriteringsforslag
De valgte prioriteringsforslag i forbindelse med budget 2023-2026 er indarbejdet i taksterne. 

Indregnede mer- og mindreforbrug fra regnskab 2021
Jævnfør takstbekendtgørelsens §5 og §7 skal over- og underskud, der overstiger 5%, indregnes i taksterne senest to år efter.

Som følge heraf er der indregnet overskud over 5% fra regnskab 2021 i taksterne på Specialcenter Slagelses (SPS) §§105/85 botilbud på Kastanievej.
Herudover er der indregnet underskud over 5% fra regnskab 2021 i taksterne for SPS’s botilbud på Park Allé, Rosenkildevej 87-89 samt Fasanstien.

På Center for Psykosocial Udvikling Slagelse (CPUS) er der indregnet overskud over 5% på tilbuddet Voksenliv. 

På Rusmiddelcenter Slagelse (RCS) er der indregnet overskud over 5% i taksterne: Ambulant stofbehandling, dagsbehandling alkohol, ambulant behandling Bilen og Perron 3 takst 1.
Der er indregnet underskud over 5% i taksterne: Dagsbehandling stof, Perron 3 takst 2 og medicintaksten. 

Indregnede overskud fra regnskab 2021 bevirker, at taksterne bliver lavere. Omvendt betyder indregnede underskud, at taksterne bliver højere.

Korrektion af bygningsdrift
Den interne bygningsdrift for virksomhederne under Center for Handicap og Psykiatri (CHP) har nu været varetaget af Center for Kommunale Ejendomme (CKE) i en årrække. 
Deraf ses det, at udgifterne til bygningsdriften har været skævt fordelt mellem de forskellige virksomheder, hvilket der nu rettes op på i taksterne for 2023. 

Forsorgscenter Toften takst for natherberg (§110), sænket belægningsprocent
Belægningsprocenten på natherberget er sænket fra 79% til 64% som følge af forventet mindrebelægning i 2023. 

Natherberget har eksisteret siden 2020, og der opleves generelt ikke fuld belægning. Ud fra de aktuelle belægningstal i 2022 ser en belægningsprocent på 64% ud til at være realistisk for 2023. 

Den sænkede belægningsprocent betyder, at taksten bliver højere. 

Takster servicebetalinger 2023
Ingen bemærkninger.

Tilsynstakst 2023
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Takster 2023
Børne- og Ungeudvalget: Indarbejdede prioriteringsforslag i taksterne for specialskolerne fører til takstbesparelser på Myndighed for Skole.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget: Indarbejdede prioriteringsforslag i takster for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) fører til takstbesparelser på Ungeenheden. 

Takster servicebetalinger 2023
Ingen bemærkninger.

Tilsynstakst 2023
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Denne sag behandles efterfølgende i en samlet sag i Økonomiudvalget og Byrådet. 

4. Behandling af Social- og Ældreministeriets Danmarkskort over sociale klagesager i 2021 (B)

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, med bemærkning om, at der under Socialudvalgets område dog er en del hjemviste sager begrundet i, at sagerne ikke er tilstrækkelig oplyst. De allerede igangsatte initiativer på områderne for at få sagerne tilstrækkelig oplyst, skal fortsætte som en del af handlingsplanen på dette område.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget beslutte at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på eventuelle problemramte områder i serviceloven.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen, Socialchefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, om og i givet fald på hvilke områder i serviceloven, der skal udarbejdes handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Sagens indhold

Baggrund

Social- og Ældreministeriet udarbejder hvert år inden 1. juli en oversigt over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser af klagesager efter lov om social service (serviceloven). Det kaldes populært for Danmarkskortet.

Der offentliggøres en samlet omgørelsesprocent for alle kommunens klagesager på servicelovsområdet og konkrete procenter på 14 specifikke bestemmelser på børne- og voksenhandicapområdet.

En omgørelse er defineret som en ændret eller ophævet kommunal afgørelse samt en hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

Omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune skal behandles på et byrådsmøde inden årets udgang. På mødet skal Byrådet drøfte og tage stilling til, om der på baggrund af Danmarkskortet er behov for at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere områder i serviceloven.

Der er ikke formkrav til indholdet af en handlingsplan eller krav til på hvilket niveau i kommunen, planen skal vedtages. Behovet for en handlingsplan kan imidlertid opstå på et specifikt område, såfremt omgørelsesprocenten sammenholdt med andre oplysninger tyder på problemer på området; problemer, der forventes at kunne løses ved en handlingsplan.

Såfremt Byrådet ikke finder behov for iværksættelse af en eller flere handlingsplaner, skal Ankestyrelsen orienteres om fravalget og begrundelsen herfor.

Afgørelser efter serviceloven hører under tre fagudvalg i Slagelse Kommune. Det drejer sig om Seniorudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Med denne sag forelægges således Danmarkskortet for 2021 for disse udvalg til Byrådets behandling.

Handicaprådet og Ældrerådet orienteres om Danmarkskortet.

Samlet overblik

Det fremgår af Danmarkskortet for 2021, at Ankestyrelsen har afgjort 108 sager på servicelovens område for hele Slagelse Kommune. I 35 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Dette giver en omgørelsesprocent på 32 % på det samlede sociale område. Landsgennemsnittet var i 2021 31,8 %. 

I forhold til de omkringliggende kommuner er omgørelsesprocenten således:

Holbæk

43 %

Kalundborg

36 %

Ringsted

42 %

Næstved

32 %

Sorø

31 %

Seniorudvalget

Center for Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har truffet afgørelse i 37 ud af de 108 sager. Siden 2020 er der derved sket en stigning i antal sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2020 udgjorde 27 sager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor centrets område. Stadfæstede afgørelser er, hvor kommunen har truffet korrekt afgørelse.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

2,7 % (1 sag)

21,6 % (8 sager)

75,7 % (28 sager)

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 37 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i Center for Sundhed og Ældre.

Område

Omgjort/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Biler (SEL § 114)

0

4

9

Boligindretning (SEL § 116)

0

0

3

Forbrugsgoder (SEL § 113)

1

1

5

Hjemmehjælp (SEL § 83)

0

0

1

Hjælpemidler (SEL § 112)

0

3

10

I den ændrede afgørelse efter § 113 om forbrugsgoder har kommunen i afgørelsen givet afslag på el-køretøj. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, således at borger har ret til et 3-hjulet el-køretøj som forbrugsgode med 50 procents støtte til køb af el-køretøjet.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Endvidere har Ankestyrelsen i en sag kritiseret kommunen for utilstrækkelig begrundelse og genvurdering.

Det er kommunens pligt at sørge for, at der forud for, at der træffes afgørelse i en sag, indhentes tilstrækkelige oplysninger. Dette er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som ligeledes er indarbejdet i den sociale retssikkerhedslov.

Kommunen har endvidere pligt til at opfylde kravene i forvaltningsloven om, at afgørelsen skal indeholde en tilstrækkelig begrundelse og i genvurderingen tage stilling til relevante klagepunkter samt forklare, hvorfor disse ikke ændrer afgørelsens resultat.

Socialudvalget

Center for Handicap og Psykiatri

Center for Handicap og Psykiatri har truffet afgørelse i 18 ud af de 108 sager. Siden 2020 er der derved næsten sket en halvering af sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2020 udgjorde 31 sager. Der var ca. 1900 aktive sager i Center for Handicap og Psykiatri i 2021.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne voksen/handicap.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

5,6 % (1 sag)

61,1 % (11 sager)

33,3 % (6 sager)

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 18 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Handicap og Psykiatri.

Område

Omgjort/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

 

1

 

Borgerstyret Personlig Assistance (SEL § 96)

 

1

 

Ledsagerordning (SEL § 97)

1

1

1

Merudgifter (SEL § 100)

 

2

4

Misbrugsbehandling (SEL § 101)

 

3

 

Tilbud af behandlingsmæssig karakter (SEL § 102)

 

1

 

Midlertidigt botilbud (SEL § 107)

 

1

 

Længerevarende botilbud (SEL § 108)

 

1

 

Forsorgshjem (SEL § 110)

 

 

1

I ovenstående afgørelse om ledsagerordning har kommunen i afgørelsen nedsat det månedlige antal ledsagertimer. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, således at borger har ret til 15 timers ledsagelse om måneden.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Center for Børn og Unge

Center for Børn og Unge har truffet afgørelse i 53 af de 108 sager, som Ankestyrelsen har afgjort. Der er således sendt 8 sager mere til Ankestyrelsen end i 2020, idet der i 2020 blev sendt 45 sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

Der var i 2021 i alt 1.162 verserende sager, hvoraf ca. 211 sager var børnehandicapsager.

Der er i 2021 truffet samlet 3.193 afgørelser (inkluderet i dette antal er afgørelser udenfor nærværende emne, eksempelvis aktindsigter og afgørelser om anbringelser, beslutninger fra Det Særlige Børn- og Ungeudvalg mm.)

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne i Center for Børn og Unge.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

5,7 % (3 sager)

20,8 % (11 sager)

73,6 % (39 sager)

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 53 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Børn og Unge.

Område

Omgjort/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Børnefaglig undersøgelse (SEL § 50)

1

 

7

Efterværn og opretholdelse af anbringelse (SEL §§ 76 og 76a)

 

1

1

Foranstaltninger (SEL §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55 og 69 stk. 1)

 

 

1

Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (SEL § 689

 

2

 

Samvær (SEL § 71)

1

2

7

Valg af anbringelsessted (SEL § 68b)

 

 

1

Merudgiftsydelse (SEL § 41) + tilbagebetaling

1

3

5

Personlig hjælp og ledsagelse (SEL §§ 44 og 45) + tilbagebetaling

 

 

1

Tabt arbejdsfortjeneste (SEL §§ 42 og 43) + tilbagebetaling

 

3

14

Ulovligt skolefravær, standsning af børn- og ungeydelse (SEL § 155c)

 

 

2

Antallet af sager, der er ophævet/ændret er faldet fra 6,7 % i 2020 til 5,7 % i 2021; antallet af hjemviste sager er faldet fra 26,7 % i 2020 til 20,8 % i 2021; og antallet af sager, der er stadfæstet, er steget fra 66,6 % i 2020 til 73,6 % 2021. Der er således sket mærkbar forbedring på området.

27 af de 53 sager vedrører børnehandicapområdet. Ud af disse har Ankestyrelsen stadfæstet 20, ændret/ophævet 1 og hjemvist 6. En stor del af de omgjorte afgørelser er typisk sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Ungeenheden

Ungeenheden varetager ydelser efter serviceloven for en afgrænset målgruppe af såvel de unge under 18 år som de unge over 18 år.

For så vidt angår de unge under 18 år ligger afgørelseskompetencen for servicelovens bestemmelser i afdeling Børn og Familie, da de udarbejder børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50 samt handleplan og derefter oversender sagen til opfølgning i Ungeenheden.

For så vidt angår de unge over 18 år ligger afgørelseskompetencen for socialpædagogisk bistand efter SEL § 85 delvist i Ungeenheden.

Der er i 2021 ikke modtaget klager over afgørelser efter SEL § 85 i Ungeenheden.

Retligt grundlag

Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social- og Ældreministeriet årligt en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for klagesager på servicelovsområdet året forinden.

Det fremgår af § 79b i den sociale retssikkerhedslov, at Danmarkskortet skal behandles på et byrådsmøde, hvor Byrådet skal forholde sig til behovet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere servicelovsområder gennem handlingsplaner.

Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for kommunerne med henblik på at tydeliggøre de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kommune skal fortolke servicelovens bestemmelser, når kommunen skal træffe en afgørelse. Ankestyrelsens afgørelser er samtidig også vigtige med hensyn til at sikre ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne og retssikkerhed for borgerne.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal udarbejdes handlingsplaner på et eller flere servicelovsområder, hvis det vurderes, at Danmarkskortet for 2021 for Slagelse Kommune sammenholdt med andre oplysninger i administrationen påviser behov herfor.

Vurdering

Samlet vurderes, at der fra 2020 til 2021 er sket et markant fald i omgørelsesprocenten fra 44 % i 2020 til 32 % i 2021, hvilket tilsvarer landsgennemsnittet og er under benchmark (de omkringliggende kommuner).

Center for Sundhed og Ældre

Der arbejdes på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. Dette stemmer også overens med nogle af Borgerrådgiverens anbefalinger i Årsberetning 2021.

Center for Handicap og Psykiatri

Det vurderes, at begrundelserne for de hjemviste sager udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring, idet kommunen har truffet afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag. Denne udfordring skal løses for at leve op til reglerne i den sociale retssikkerhedslov.

Der arbejdes i centret på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. Dette stemmer også overens med nogle af Borgerrådgiverens anbefalinger i dennes Årsberetning 2021.

Center for Børn og Unge

Center for Børn og Unge har i oktober 2022 igangsat processen ”Faglig Udvikling”, hvorefter målet er at udvikle afdelingens faglighed med henblik på at sikre det faglige niveau i afdelingen, styrke samarbejdet med familierne, følge op på forløbet med Task Forcen på området for udsatte børn og unge og påbegynde implementeringen af principperne i ”Barnets Lov”, således at centret er forberedt til ”Barnets Lov”s ikrafttræden. Forløbet vil forventeligt strække sig over resten af 2022 og hele 2023.

Centret forventer, at processen på sigt vil medføre yderligere fald i antallet af sager, der bliver hjemvist og ophævet/ændret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet beslutter udarbejdelse af handlingsplaner, vil planerne blive forelagt til godkendelse i de respektive fagudvalg.

Sagens forløb

01-11-2022 Seniorudvalget

At 1: Seniorudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at der ikke udarbejdes handleplan for de områder i serviceloven som omfatter Seniorudvalgets kompetencer.


5. Principgodkendelse af kvalitetsstandarder Center for Handicap og Psykiatri (B)

Beslutning

At 1: Socialudvalget kan ikke principgodkende kvalitetsstandarderne, da de fremlagte kvalitetsstandarder er meget komplekse og skal yderligere kvalificeres. Sagen skal genfremsættes til principgodkendelse på Socialudvalgets møde i februar 2023.   

At 2 til At 3: Ikke godkendt.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget skal tage stilling til, om kvalitetsstandarder for Center for Handicap og Psykiatri kan principgodkendes forud for oversendelse til høring i Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1.     at Socialudvalget principgodkender kvalitetsstandarder indenfor Center for Handicap og                  Psykiatris bemyndigelsesområde.

2.     at Socialudvalget sender kvalitetstander i høring i Handicaprådet og i Rådet for Socialt                    Udsatte.

3.     at Socialudvalget godkender, at kvalitetsstandarderne revideres om 2 år.

Sagens indhold

Med budgetvedtagelsen af budget 2023-2026 blev det besluttet, at der skal ske justeringer i serviceniveauet på Handicap- og Psykiatriområdet. I den forbindelse skal der udarbejdes kvalitetsstandarder for området.  

Kvalitetsstandarderne beskriver hvilket politisk fastsat serviceniveau, borgerne kan forvente at kunne få hjælp til indenfor den sociale lovgivning på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet, og hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at borgerne kan tilbydes en given indsats. Kvalitetsstandarder kan indeholde hensyn, der er faglige og økonomiske. Herudover vil sagsbehandleren altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt borgersag.

Kvalitetstandarderne skal desuden understøtte sagsbehandlerens arbejde med at sikre en ensartet praksis og dermed styrke borgernes retssikkerhed.

Der har ikke tidligere været udarbejdet kvalitetsstandarder på alle foranstaltninger i Center for Handicap og Psykiatri, og de fremlagte kvalitetsstandarder er derfor første udgave. Der er aktuelt politisk godkendte kvalitetsstandarder for § 85 socialpædagogisk støtte samt § 104 aktivitets- og samværstilbud. Disse kvalitetsstandarder bliver erstattet af de nye fremlagte kvalitetsstandarder.

Forandringen i kvalitetsstandarden for § 85 er et skærpet fokus på, om borgerens funktionsnedsættelse er af en sådan grad, at borgerens behov for § 85, kun kan løses gennem socialpædagogisk støtte, eller om behovet kan dækkes på anden vis.  Forandringen i § 104 er, at borger hidtil udelukkende kunne visiteres til en fuldtidsplads, som var defineret til 26 timer om ugen. I nærværende kvalitetsstandard kan borger visiteres til et deltidstilbud (1-3 dage om ugen) eller et fuldtidstilbud (4-5 dage om ugen) svarende til 26 timer. 

Som følge af kvalitetsstandarderne vil borgeren blive mødt af et skærpet fokus på deres funktionsevneniveau i forhold til, hvornår de kan være i målgruppen for en ydelse. Sagsbehandleren anvender i 2023 voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), hvor niveau 0 er ingen nedsat funktionsevne og op til niveau 4 fuldstændig nedsat funktionsevne.

Et konkret eksempel er f.eks. vurdering i forhold til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, hvor borgerens funktionsevne niveau skal være vurderet til niveau 4 fuldstændig nedsat funktionsevne indenfor de fleste relevante livstemaer, for at være i målgruppen til ydelsen, og kun i særlige tilfælde kan der bevilges et længerevarende botilbud med et vurderet funktionsevneniveau 3 svarende til svært nedsat funktionsevne. 

Kvalitetsstandarderne vil blive taget op til revidering om 2 år, hvor det forventes, at de bliver mere præcise og skarpe i beskrivelsen af ydelsen, som borgeren kan forvente at modtage, baseret på erfaring og arbejdet med kvalitetsstandarderne i praksis. 

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet kvalitetsstandarder for områderne:

Lov om Social Service:

  • Tidlig forebyggende indsatser §§ 82 a og b
  • Afløsning/aflastning til familien § 84
  • Socialpædagogisk støtte § 85
  • Tilskud til personlig og praktisk hjælp § 95
  • Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) § 96
  • Ledsagerordningen § 97
  • Kontaktperson til døvblinde § 98
  • Merudgifter til voksne § 100
  • Tilbud af behandlingsmæssig karakter § 102
  • Beskyttet beskæftigelse § 103
  • Aktivitets- og samværstilbud § 104
  • Midlertidigt botilbud § 107
  • Længerevarende botilbud § 108
  • Botilbudslignende tilbud i Almene Boliger § 105

Retligt grundlag

Brugen af kvalitetsstandarder er reguleret af servicelovens § 138, der angiver, at: "Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven"

Handlemuligheder

Socialudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Socialudvalget kan beslutte at principgodkende kvalitetsstandarderne, og sende kvalitetsstandarderne til høring i Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
  2. Socialudvalget kan beslutte ikke at principgodkende kvalitetsstandarderne. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne indenfor de oplistede foranstaltninger kan principgodkendes.

Kvalitetsstandarderne er et vigtigt arbejdsredskab i Slagelse Kommune, og det er nødvendigt for administrationens videre arbejde at have et politisk godkendt serviceniveau, som matcher det vedtagne budget.

Kvalitetsstandarderne er lovmedholdelige, og understøtter god forvaltningsskik.

  • Kvalitetsstandarderne er med til at sikre, at der er et ensartet serviceniveau for borgere med behov for støtte.
  • Kvalitetsstandarderne er med til at forventningsafstemme mellem givne parter, så der er enighed om, hvilket serviceniveau, der tilbydes i Slagelse Kommune.

Kvalitetsstandarderne er forud for dette udvalgsmøde blevet drøftet med Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte ved et møde den 25. oktober 2022. Rådene satte blandt andet fokus på:

  • Opmærksomhed ved formidlingsmetode i forhold til borgerne.
  • Tydeligt beskrevet formål med kvalitetsstandarder.  
  • At det var positivt, at der nu kom et fælles værktøj til sagsbehandlingen, som er kendt af både rådgivere og borgere.
  • Overvejelse om inddragelse af øvrige interessenter såsom leverandørerne.
  • Ønske om inddragelse af rådene i den videre proces omkring kvalitetsstandarder.
  • Opmærksomhed på, at høringsperioden måske kan være længere for rådene, så de får tid til at sætte sig ordentligt ind i dem.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Socialudvalget principgodkender kvalitetsstanderne på udvalgets møde den 2. november 2022:

Kvalitetsstandarderne sendes i høring i Handicaprådet og i Rådet for Socialt Udsatte fra den 3. november til den 11. november 2022.

  • Kvalitetstandarderne og indkomne høringssvar er på Socialudvalgets dagsorden til udvalgsmøde den 30. november 2022 med indstilling til Byrådets beslutning.
  • Den 12. december 2022 er sagen på Økonomiudvalget med indstilling til Byrådets beslutning.
  • Den 19. december 2022 behandler Byrådet sagen.

 

 

 

 

 

     

    6. Sagsbehandlingstider (B)

    Beslutning

    At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.  

    Kompetence

    Byrådet 

    Beslutningstema

    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at godkende de reviderede sagsbehandlingsfrister i Center for Handicap og Psykiatri gældende fra den 1. januar 2023. 

    Indstilling

    Socialchefen indstiller,

    1. at Byrådet godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister. 

    Sagens indhold

    Socialudvalget blev på udvalgets møde den 4. maj 2022 orienteret om de aktuelle sagsbehandlingstider i Center for Handicap og Psykiatri: Socialudvalget ønskede på den baggrund at få forelagt en beslutningssag om reviderede sagsbehandlingsfristerne med indstilling til Byrådets godkendelse.    

    Kommunen er juridisk forpligtiget til at offentliggøre de politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister på socialområdet på kommunens hjemmeside, så det altid er offentligt kendt, hvor lang sagsbehandlingstid borgerne kan forvente i de sagerne. 

    De nuværende offentliggjorte sagsbehandlingstider har ikke været revideret i 7 år.

    Grundet stor sagsmængde, indhentelse af dokumentation hos læger og samarbejdspartnere og sagskompleksitet hos den enkelte sagsbehandler kan Center for Handicap og Psykiatri ikke overholde de nuværende sagsbehandlingsfrister.  

    Der er derfor ikke overensstemmelse mellem de nuværende oplyste sagsbehandlingstider på kommunens hjemmeside og de reelle sagsbehandlingstider, som borgerne oplever. Det medfører utilfredshed hos borgerne, og deraf klager over for lang sagsbehandlingstid.

    Med de foreslåede reviderede sagsbehandlingsfrister vil Slagelse Kommune i forhold til de omkringliggende kommuner og kommuner af samme størrelse have sagsbehandlingsfrister, der er i den høje ende, men de vil ikke være de længste. Dette fremgår af skemaet nedenfor i forhold til udvalgte paragraffer. Det skal i den sammenhæng ligeledes bemærkes, at det ikke kan vides om sagsbehandlingsfristerne overholdes i de øvrige kommuner. 

    KommuneSocialpædagogisk støtte § 85Kontanttilskud og BPA §§ 95 og 96Midlertidigt og længerevarende botilbud §§ 107 og 108
    Kalundborg45 dage90 dage60 dage
    Odsherred4 uger26 uger24 uger
    Holbæk6 uger3/20 uger16 uger
    Sorø12 uger16 uger26 uger
    Næstved60 hverdage80 hverdage60 hverdage
    Vordingborg3 uger4 måneder12 uger
    Halsnæs4 måneder7 måneder6 måneder
    Vejle4 uger3 måneder2 måneder
    Taastrup8 uger8 uger12 uger
    Hillerød6 uger7 måneder5 måneder
    Holstebro8 uger12 uger12 uger

    I forhold til revideringen af sagsbehandlingsfristerne, er der foretaget en repræsentativ stikprøvemåling på alle paragrafområderne for at afdække den faktuelle og reelle sagsbehandlingstid i myndighed i Center for Handicap og Psykiatri. På den baggrund anbefales nedenstående reviderede sagsbehandlingstider at gælde i myndighed for Center for Handicap og Psykiatri fra den 1. januar 2023.     

    Sagsbehandlingsfristerne vil blive evalueret inden 2 år for ikrafttrædelsen. 

    Paragraf

    Nuværende sagsbehandlingstider

    Fremtidige sagsbehandlingstider

     

    Servicelovens § 82a (Tidlig forebyggende indsats)

    -

    2,5 uge*

     Servicelovens § 84, stk. 1 (Afløsning/aflastning)3 måneder

    Servicelovens § 85 (Socialpædagogisk støtte)

    30 dage

    3 måneder

    Servicelovens § 95, stk. 3 (Kontant tilskud)

    -

    6 måneder

    Servicelovens § 96 (Borgerstyret Personlig Assistance)

    60 dage

    6 måneder

    Servicelovens § 97 (Ledsagerordning)

    20 dage

    3 måneder

    Servicelovens § 98 (Kontaktperson til døvblinde)

    14 dage

    3 måneder

    Servicelovens § 100 (Dækning af nødvendige merudgifter)

    30 dage

    6 måneder

    Servicelovens § 102 (Tilbud af behandlingsmæssig karakter)

    30 dage

    3 måneder

    Servicelovens § 103 (Beskyttet beskæftigelse)

    14 dage

    3 måneder

    Servicelovens § 104 (Aktivitets- og samværstilbud)

    14 dage

    3 måneder

    Servicelovens § 107 (Midlertidigt botilbud)

    30 dage

    6 måneder

    Servicelovens § 108 (Længerevarende botilbud)

    30 dage

    6 måneder

    Almenboligloven § 105 (Længerevarende botilbud)

    -

    6 måneder

    * Fra borger henvender sig i Center for Handicap og Psykiatri og til borger er henvist til et forløb i FOKUS.

    Retligt grundlag

    Lovbekendtgørelse 2022-02-25 nr. 265 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 3.

    Af denne bestemmelse fremgår det, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes frister for, hvor lang tid, der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til afgørelsen skal være truffet. 

    Handlemuligheder

    1. At Byrådet godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

    2. At Byrådet ikke godkender de reviderede sagsbehandlingsfrister.

    3. At Byrådet godkender nogle af de reviderede sagsbehandlingsfrister. 

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at de nye sagsbehandlingsfrister imødekommer lovgivningens krav og ligger på linje med de øvrige sammenlignelige kommuner. Der er på området ikke fastsat en lovgivningsmæssig øvre grænse for sagsbehandlingstiden. Center for Handicap og Psykiatri behandler sagerne hurtigst muligt, hvilket er i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens § 3.  

    Når der er overensstemmelse imellem de vedtagne sagsbehandlingsfrister og den reelle sagsbehandlingstid, skaber dette en tydeligere forventningsafstemning for borgerne i forhold til, hvornår de kan forvente en afgørelse. 

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     Sagens videre forløb

    Sagen er i Økonomiudvalget den 21. november 2022. 

    Sagen er til beslutning i Byrådet den 28. november 2022. 

    7. Godkendelse af Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde (B)

    Beslutning

    At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    Kompetence

    Byrådet

    Beslutningstema

    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

    Indstilling

    Socialchefen, Børne- og Familiechefen og Skolechefen indstiller,

    1.   at Byrådet godkender Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og                              specialundervisningsområde.

    Sagens indhold

    Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for tilbud til borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet. Byrådet skal således sørge for, at der er de nødvendige tilbud tilstede. Byrådet kan opfylde sit forsyningsansvar ved selv at drive tilbud/levere ydelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområdet, eller det kan indgå aftale med andre kommuner, med en region eller med private om at levere ydelser/tilbud. Den kommunale forsyningsforpligtigelse løftes derfor på tværs af kommunerne via køb hos hinanden. KKR Sjælland har den koordinerende rolle i forhold til den samlede vifte af tilbud i region Sjælland. .

    De 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland og regionsrådet skal hvert andet år senest den 1. december indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

    Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsdel (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsdel (kapacitets- og økonomistyringsdel). 

    KKR Sjælland anbefalede den 22. marts 2022, at fokusområderne for 2021-22 forlænges, således at de også gælder rammeaftalen for den kommende to-årige periode 2023-24. 

    KKR har den 7. september 2022 anbefalet kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland at tiltræde rammeaftalen, og samtidigt opfordrer de til, at taksterne på det specialiserede område holdes i ro. 

    Rammeaftale 2023-2024 for specialiserede social- og specialundervisningsområde

    Fokusområderne i rammeaftalen er blevet udarbejdet på baggrund af en proces med inddragelse af udvalgspolitikere, handicaprådsrepræsentanter, og fagdirektører. Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på mål, indhold og resultater, som skal fokusere arbejdet, og medvirke til at muliggøre administrativ samt politisk opfølgning.

    Fokusområder med mål

    KKR Sjælland anbefaler, at følgende 6 fokusområder også gælder for 2023 og 2024 i henholdsvis rammeaftalens udviklingsdel og styringsdel

    Udviklingsdel

    1. Styrket mellemkommunalt samarbejde

    Mål: For at udvikle og sikre kvaliteten af vores tilbud, skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionen om de temaer, der er relevante og nødvendige for at kunne sikre de rette tilbud med de rette kompetencer til borgere med behov for støtte.

    2. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder

    Mål: Vi skal skabe bedre vilkår, for, at de sammenhængende forløb og indsatser for borgere med væsentlige psykiske vanskeligheder styrkes.

    3. Styrket samarbejde med borgere og deres pårørende

    Mål: Vi ønsker at styrke inddragelsen og samskabelsen med brugerne og deres pårørende for, at vi sammen kan udvikle og retningssætte på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. 

    4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt

    Mål: Vi skal styrke den praksisnære metodeudvikling og videndeling for at skabe bedre kvalitet i indsatsen for brugerne, sammen med brugerne og deres pårørende og samtidig sikre en bedre anvendelse af de tilgængelige ressourcer. 

    Styringsdel

    5. Afdækning af kapacitet og behov for tilbud  

    Mål: Vi ønsker en afdækning af den aktuelle kapacitet samt en prognose for sociale tilbud på kort og lang sigt som grundlag for en strategisk drøftelse af, hvordan KKR Sjælland bedst lever op til sin forsyningsforpligtigelse og sit samarbejde. 

    6. Bedre styringsdata og ledelsesinformation

    Mål: Vi ønsker at øge gennemsigtigheden på det specialiserede social- og specialundervisningsom-råde gennem udvikling af bedre data om økonomi, aktiviteter og effekten af vores indsatser. Som grundlag for kvalitetsudvikling, styring og bedre køb samt salg af pladser.

    Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2023-2024. De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomhedspunkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale.

    Behov for tilbud

    Der skal i udviklingsdelen indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder (fokusområder), der skal arbejdes med i det pågældende år.  

    Med hensyn til behov for tilbud er det generelle billede i kommunerne, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel samt mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på og herunder særligt i forhold til børn/unge med psykiske vanskeligheder og svære sociale problemer samt børn/unge med multiple og sjældent forekommende funktionsnedsættelser. Hos voksne er det særligt i relation til svære sociale problemer, sjældent forekommende og multiple funktionsnedsættelser samt psykiske vanskeligheder og kognitive forstyrrelser.  

    Kommunernes tilbagemeldinger i forhold til behov for tilbud indgår i det videre arbejde med rammeaftale 2023-24 og herunder i arbejdet med rammeaftalens fokusområder. 

    Styringsdel  

    Styringsdelen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner, omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud

    Takstanbefaling 2023-2024

    I rammeaftale 2021-2022 indgik anbefaling om ikke at bruge ”takstinstrumentet” i form af henstilling over for kommunerne om en given procent takstreduktion, men i stedet opfordre alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private. En tilsvarende takstanbefaling for 2023-2024 er indarbejdet i fokusområde 6 i forslag til rammeaftale. 

    Status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne

    I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner. 

    Rammeaftalen for 2023-2024 består af et kort hoveddokument, som er vedlagt som bilag 1. Herudover indgår i rammeaftalen en oversigt over de bilag, som indgår som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder takstaftalen. Bilagene kan ses på dette link til rammeaftalesekretariatets hjemmeside.

    Retligt grundlag

    Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

    Handlemuligheder

    Byrådet har følgende handlemulighed:

    1. Byrådet kan efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget            godkende Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

    Kommunerne løser den koordinerende rolle via KKR Sjælland, som har nedsat en administrativ styregruppe for rammeaftalen med et tilhørende rammeaftalesekretariat. Kommunerne inddrages både politisk, administrativt samt via Handicapråd og Udsatteråd løbende i processer omkring såvel tilblivelsen af rammeaftalen samt arbejdet med fokusområderne. Ift. rammeaftale 2023-24 planlægges dialog-møde om arbejdet med fokusområderne.

    Vurdering

    Administrationen anbefaler, at Rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde godkendes.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Tværgående konsekvenser

    Rammeaftalen berører fagudvalgene: Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget.

    Sagens videre forløb

    Sagen behandles i økonomiudvalget på møde den 21. november 2022.

    Sagen fremsættes til Byrådets beslutning den 28.november 2022. 

     

     

     

     

     

    Sagens forløb

    02-11-2022 Børne- og Ungeudvalget
    Beslutning ikke frigivet

    8. Proces for tværgående velfærdsteknologisk strategi (B)

    Beslutning

    At 1: Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse, at der afholdes et politisk temamøde på tværs af Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget, som danner udgangspunkt for et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi (Handlemulighed B). Udvalget bemærker, at der kan inddrages erfaringer fra en tidligere temadrøftelse på tværs af fagudvalg.

    Kompetence

    Økonomiudvalget.

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget kan, på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Sundhedsudvalget og Socialudvalget, beslutte, hvilken proces der skal gennemføres for udarbejdelse af en tværgående velfærdsteknologisk strategi for sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområderne.

    Indstilling

    Sundheds- og Ældrechefen samt Socialchefen indstiller,

    1.    at Økonomiudvalget beslutter proces for udarbejdelse af en tværgående velfærdsteknologisk strategi for sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområderne.

    Sagens indhold

    I Budgetaftale 2021-24 blev det aftalt at prioritere anvendelsen af velfærdsteknologi i Slagelse Kommune og derfor afsætte yderligere 2 mio. kr. om året som driftsmidler til velfærdsteknologi. Derudover er der i budgetaftalen afsat 0,5 mio. kr. årligt i anlægsmidler.

    Forebyggelses- og Seniorudvalget godkendte den 8. juni 2021, at de 2 mio. kr. blev anvendt til at sikre støtte, koordinering, sparring og support på tværs af Sundheds- og Ældreområdet samt Handicap- og Psykiatriområdet. Dette betød blandt andet, at den velfærdsteknologiske enhed i Center for Sundhed og Ældre blev ændret til en tværgående enhed, der også dækker Center for Handicap- og Psykiatri.

    Nuværende strategi

    På nuværende tidspunkt er der en Strategi for Velfærdsteknologi på Sundheds- og Ældreområdet vedtaget på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 9. juni 2020 (bilag 1).

    På Økonomiudvalgets seminar den 8. marts 2022 blev der udtrykt ønske om en tværgående strategi for velfærdsteknologi på sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområdet.

    Status på velfærdsteknologiske indsatser

    Den tværgående velfærdsteknologiske enhed, som består af tre medarbejdere, har siden efteråret 2021 arbejdet målrettet med at afprøve og implementere velfærdsteknologiske løsninger på tværs af sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområdet. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med medarbejdere og borgere. I bilag 2 er vedlagt status på konkrete indsatser.

    Proces for udarbejdelse af en tværgående velfærdsteknologisk strategi

    Processen for udarbejdelse af en tværgående velfærdsteknologisk strategi kan tilrettelægges med forskellige grader af involvering af det politiske niveau, råd, medarbejdere, interesseorganisationer og borgere. 

    Hvornår og hvordan relevante aktører involveres kan have betydning for ejerskab og implementering af strategien. Erfaring fra den velfærdsteknologiske enhed og forskellig implementeringslitteratur peger generelt på, at tidlig involvering sikrer øget forståelse for en ny strategi, skaber ejerskab og øger engagementet.

    Retligt grundlag

    Budgetaftale 2021-24.

    Handlemuligheder

    Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

    1. Administrationen udarbejder et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi.
    2. Der afholdes et politisk temamøde på tværs af Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget, som danner udgangspunkt for et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi.
    3. Der nedsættes et § 17 stk. 4 udvalg, der udarbejder et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi. Udvalget kan bestå af repræsentanter for politisk niveau, medarbejdere, råd, borgere m.m. 
    4. Anden proces. Hvis denne mulighed vælges, skal Økonomiudvalget angive hvilken proces, der ønskes.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at det er relevant med en bred involvering af medarbejdere i driften tættest på borgerne og ledere i forbindelse med udarbejdelse af en velfærdsteknologisk strategi. Dette med henblik på at sikre tidlig ejerskab og engagement til strategien og på den måde øge chancen for succes med implementering af strategien.  

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Tværgående konsekvenser

    Strategien har tværgående relevans og tråde i forhold til politikker og strategier indenfor Seniorudvalget, Sundhedsudvalget og Socialudvalgets områder, herunder Værdighedspolitik, Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje, Medborgerpolitik m.m.

    Ligeledes har sagen relevans i forhold til kommunens Digitaliseringsstrategi.

    Sagens videre forløb

    Sagens videre forløb er afhængig af, hvilken proces der besluttes i Økonomiudvalget. Hvis Økonomiudvalget ønsker et § 17 stk. 4 udvalg, skal Byrådet godkende dette, ligesom Byrådet skal beslutte sammensætningen og de nærmere regler for § 17 stk. 4 udvalgets arbejde.

    Når der foreligger et udkast til en strategi, kan dette sendes til høring hos høringsberettigede. Denne behandling kan foregå i fagudvalgene, hvorefter den tværgående strategi, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget, Seniorudvalget og Sundhedsudvalget, kan sendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalget.    


    Sagens forløb

    31-10-2022 Sundhedsudvalget

    At 1: Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse, at der afholdes et politisk temamøde på tværs af Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget, som danner udgangspunkt for et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi (Handlemulighed B).

     


    01-11-2022 Seniorudvalget

    At 1: Seniorudvalget indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse, at der afholdes et politisk temamøde på tværs af Sundhedsudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget, som danner udgangspunkt for et udkast til en tværgående velfærdsteknologisk strategi (Handlemulighed B).


    9. Socialudvalgets mødekalender 2023 (B)

    Beslutning

    Sagen udsættes til næste udvalgsmøde.

    Kompetence

    Socialudvalget 

    Beslutningstema

    Socialudvalget skal beslutte mødetidspunkt for ordinære Socialudvalgsmøder 2023. 

    Herudover skal Socialudvalget beslutte datoer og tidspunkter for temamøder i Socialudvalget 2023 samt dato for dialogmøde.

    Indstilling

    Socialchefen indstiller,

    1.     at Socialudvalget beslutter mødetidspunkt for ordinære Socialudvalgsmøder 2023 

    2. at Socialudvalget beslutter datoer og tidspunkter for temamøder i Socialudvalget 2023

    3.     at Socialudvalget beslutter dato for dialogmøde med råd og interessenter 

    Sagens indhold

    Mødetidspunkt for socialudvalgsmøder

    Byrådet vedtog på deres møde den 26. september 2022 mødekalenderen for 2023. Beslutningen er, at der afholdes fagudvalgsmøde hver måned bortset fra juli. Byrådet evaluerer i august 2023 mødeplanen.  

    Datoer for Socialudvalgsmøder i 2023

    • 11. januar
    • 1. februar 
    • 8. marts 
    • 29. marts 
    • 3. maj 
    • 31. maj 
    • 9. august 
    • 6. september 
    • 4. oktober 
    • 8. november 
    • 6. december 

    Administrationen anbefaler, at udvalget beslutter et fast mødetidspunkt for ordinære udvalgsmøder, og foreslår 3 mulige tidspunkter: 

    kl. 8:00-10:30 

    Kl. 16:30 - 19:00

    Kl. 18:00 - 20:30 

     

    Temadrøftelser

    Byrådet besluttede den 26. september 2022 endvidere, at de tværgående temamøder afvikles i tidsrummet kl. 14-16 forud for Byrådsmøderne. 

    Socialudvalget skal herudover træffe beslutning om datoer for ikke tværgående temamøder i Socialudvalget, samt indhold på temamøderne.

    Administrationen vil foreslå, at temadrøftelserne som udgangspunkt berammes til 3 timers varighed og lægges i forlængelse af de ordinære udvalgsmøder.

    Administrationens forslag til temadrøftelser: 

    Onsdag den 1. februar 2023: Administrationen foreslår temadrøftelse i forlængelse af udvalgsmøde omhandlende intentionerne i den kommende reform Børnene Først, som forventes at træde i kraft 1. april 2023. Barnets Lov lægger op til, at børn og unges mistrivsel skal opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så der sættes ind med de rigtige indsatser, før problemerne vokser sig for store, og barndommen er forbi. Med den nye lov ønskes et tidssvarende børnesyn, hvor børns retssikkerhed prioriteres, og hvor børnene oplever et børnevenligt system, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats. På temamødet vil udvalget bl.a. blive præsenteret for, hvordan der i Slagelse Kommune arbejdes med at implementere og imødekomme de politiske målsætninger og intentioner reformen indeholder.

    Onsdag 29. marts 2023: Administrationen foreslår temadrøftelse afholdes i forlængelse af udvalgsmøde om udsatteområdet. Regeringen formulerede i oktober 2021 et mål om at nedbringe hjemløshed og iværksatte en hjemløsestrategi, som er planlagt til at træde i kraft august 2023.  Strategiens grundelement er faste boliger, housing first-indsatser, omlægning af refusionsordning ved tildeling af bolig og bostøtte. Hvordan løses det i Slagelse Kommune?    

    Onsdag 19. april 2023: Administrationen foreslår, at der afholdes ekstraordinær temadrøftelse om resultat af analyse af Styrings- og organisationsmodel for det specialiserede voksensocialområde i Slagelse Kommune. Det indeholder blandt andet en vurdering af pejlemærket Slagelse som sælgerkommune. Administrationen foreslår, at temadrøftelsen afvikles enten kl. 8-11 eller kl. 15-18, eller kl. 17-20.  

    Socialudvalget fremsætter på mødet eventuelle yderligere ønsker om indhold til temadrøftelser, og beslutter dato og tidspunkt. 

     

    Dialogmøde

    Onsdag den 10. maj 2023 Kl. 16-18: Administrationen foreslår afholdelse af dialogmøde med råd og interessenter om det kommende års budget. Datoforslag er på baggrund af, at der i april afvikles budgetseminar.  

    Retligt grundlag

    Den kommunale styrelseslov.

    Handlemuligheder

    Socialudvalget har følgende handlemuligheder:

    1. Socialudvalget kan træffe beslutning om mødetidspunkter.

    2. Socialudvalget kan træffe beslutning om datoer og tidspunkter for temamøder.

    3. Socialudvalget kan beslutte dato og tidspunkt for afholdelse af dialogmøde. 

    Vurdering

    Ingen bemærkning.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkning.

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger. 

    10. Hjemløsetælling 2022 (O)

    Beslutning

    At 1: Taget til efterretning, med bemærkning om, at der i Socialstyrelsen er udloddet en pulje på området.

    Kompetence

    Socialudvalget

    Beslutningstema

    Udvalget orienteres om udviklingen af hjemløshed i Slagelse Kommune i perioden 2019-2022 på baggrund af Vives landsdækkende kortlægning af hjemløshed i uge 6 i 2022.

    Indstilling

    Socialchefen indstiller,

    1.     at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Sagens indhold

    VIVE har gennemført den landsdækkende kortlægning af hjemløshed i uge 6 i 2022. Det er 3 år siden, der sidst har været lavet en hjemløseregistrering. 

    Nationalt set er tendensen, at der er sket et generelt fald på ca. 10 % i antallet af hjemløse fra 6413 i 2019 til 5789 i 2022. I perioden er der sket et fald i antallet af gadesovere og en stigning af antallet af hjemløse på forsorgshjem og herberger, hvilket tilskrives, at der i perioden er etableret flere pladser. Der ses især et fald i antallet af unge hjemløse med 27 %. Det tilskrives, at der er en stigning i forskellige tiltag og indsatser over for de unge såsom bolig- og støtteløsninger som Housing First.  Blandt de ældste hjemløse (60+) ses en stigning på 9%, som tilskrives mangel på boligløsninger med specialiseret bostøtte. 

    Hjemløshed i Slagelse Kommune

    I Region Sjælland er der registreret 781 personer som hjemløse. Det er 114 færre end ved registreringen i 2019, altså et fald på 14 %.

    Slagelse Kommune har fortsat det største antal hjemløse i Region Sjælland. I 2022 er der registreret 149 personer i hjemløshed mod 170 personer i 2019- et fald på 12%.

    Sammenlignes  2022 registreringen med hjemløsetallene for aldersfordelingen blandt hjemløse i Slagelse Kommune 2019, er det vanskeligt at vurdere ændringen i antallet i forhold til aldersgruppe, da mere end halvdelen af de registrerede i hjemløshed 2022 ikke har oplyst deres alder. 

      alder  18-24 år 25-29 år 30-39 år 40 -49 år  50-59 år 60 år + uoplyst alder  
    2022  7 11 18 20 13 5 75
    2019 23 28 27 43 26 17 6

    Hvis tallene fra 2022 sammenlignes med hjemløsetallene fra 2019 er der ændringer i forhold til, hvor de hjemløse opholder sig i Slagelse Kommune. I 2022 ses et fald i antal i hjemløshed på Herberg/forsorgshjem og hos venner, men en stigning af hjemløse på hotel:

     antal Gaden  Nat-varmestue 

    Herberg/

    forsorgshjem 

    Hotel  

    Familie/

    venner

    Udslusnings-

    boliger 

    Kriminal-

    forsorg 

    Hospital  Andet/ uoplyst 
    2022  10 2  37  63 13       0  1 7  16
    2019 16 3 55 46 23 1 0 4 22

    Hvis hjemløseregistreringen 2022 for Slagelse Kommune sammenlignes med den nationale tendens, og den regionale tendens i Region Sjælland, er det muligt at identificere, hvor hjemløsheden i Slagelse Kommune har sammenfald eller adskiller sig fra den nationale og den regionale tendens (vist i procent - tallene er afrundet inden sammenlægning). 

    Her kan identificeres, at procentuelt færre i hjemløshed i Slagelse Kommune benytter sig af herberg/forsorgshjem og familie, men en stor procentuel del (42 %) benytter sig af hotel i Slagelse mod 2 % nationalt og 10 % regionalt. 

         %Gaden  

    Nat-

    varmestue 

    Herberg/

    forsorgshjem

     Hotel  

    Familie/ 

    Venner 

    Udslusnings-

    boliger 

    Kriminal-

    forsorg  

    Hospital  

    Andet/

    uoplyst 

    Nationalt 9 4  47   2  20  2  1  3  13
    Region  7 1 44 10 18 0 1 3 16
    Slagelse  7 1   25 42  9 0 1  5 11

    Kilde er Vives hjemløseregistrering 2022 (bilag 1).

    Retligt grundlag

    Ingen bemærkninger

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger

    Vurdering

    Ingen bemærkninger

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger 

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger 

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger

    11. Gensidig orientering (O)

    Beslutning

    Udvalgsformanden orienterede om kommunenetværket Fagpolitisk Forum, som er et samarbejde mellem flere omkringliggende kommuner om aktuelle socialpolitiske udfordringer.

    At 1: Taget til orientering.

    Kompetence

    Socialudvalget

    Beslutningstema

    Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag og
    projekter.

    Indstilling

    Socialchefen indstiller,
    1. at Socialudvalget orienteres

    Sagens indhold

    1. Orientering fra udvalgsformanden.
    2. Orientering fra udvalgets medlemmer.
    3. Orientering fra administrationen.

     

    Orientering om Task Force 

    Orientering om Kapacitetstilpasning 

    Orientering om handleplan på Halsebyvænget i forbindelse med påbud fra Arbejdstilsynet

     

     

     

     

    12. Presse (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt uden bemærkninger.

    Kompetence

    Socialudvalget 

    Beslutningstema

    Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet

    Indstilling

    Socialchefen indstiller,

    1.     at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig                              kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet

    13. Input til kommende møder (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    Kompetence

    Socialudvalget 

    Beslutningstema

    Socialudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

    Planlagte sager til Socialudvalgsmøde den 30. november 2022 

    Politisk betjening af Socialudvalget (B)

    Kvalitetsstandarder (B) 

    Valg af ny leverandør for varmestuen i Korsør  (B)

    Anlægsregnskab Nordlunden (B) 

    Headspace halvårsrapport (O)

    Indstilling

    Socialchefen indstiller,

    1. at Socialudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes
      behandlet på kommende møder.

     

    14. Godkendelse af referat (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    Kompetence

    Socialudvalget 

    Beslutningstema

    Socialudvalget skal godkende referatet.

    Indstilling

    Socialchefen  indstiller,

    1. at Socialudvalget godkender referatet.