Socialudvalget – Referat – 1. februar 2024

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget orienteres om status på Step up-indsatsen.

Ved oplysning af punktet vil Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget få udfoldet indsatsen yderligere. 

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Step up-indsatsen er født ud af projekt Flere Skal Med III, som blev afsluttet med udgangen af 2023. Her var hovedformålet bl.a., at flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skulle opnå helt eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære løntimer. Step up-indsatsen har fungeret i projektøjemed siden foråret 2023, hvor der har været afholdt et Step up-møde pr. måned. I forbindelse med at Flere Skal Med III er afsluttet, vil Step up-indsatsen i 2024 overgå til drift som led i den politiske investeringscase fra budgetforliget på kontanthjælpsområdet.

Step-up indsatsen er helhedsorienterede og forebyggende indsatser, der går på tværs mellem Job-center, Handicap og Psykiatri, Børn og Unge samt Sundhed og Ældre. Den imødekommer flere af de politiske ambitioner, der er om tværgående indsatser og samarbejde på tværs af velfærdsområder-ne.

Hvad er step up?

Step up er et særligt greb, der kan bruges i sager, hvor borgeren oplever, at konkrete helbreds-mæssige og/eller familierelaterede udfordringer står i vejen for, at han/hun kan komme ud på en virksomhed i løntimer eller virksomhedspraktik. Formålet er at få lagt en klar plan for, hvordan borgerens udfordringer kan håndteres parallelt med den virksomhedsrettede indsats. En Step up-indsats fungerer kun i samspil med borgeren. Derfor er der brug for at inddrage og forberede borgeren så tidligt som muligt.

Målgruppen for indsatsen har i projektperioden været borgere, der udover at være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har haft en sag i et eller flere af de øvrige centre. Borgerens sag/udfordringer har kaldt på et behov for en fælles plan, og derfor har afsættet for Step up-møderne været, at de involverede centre har sat sig fysisk sammen med borgeren. Formålet med møderne har været – via dialog med borgeren – at belyse borgerens udfordringer og at lave fælles aftaler, som har givet mening for borgeren og har bidraget til at understøtte borgerens progression mod arbejdsmarkedet.

I forbindelse med at Step up-møderne overgår til drift, vil der ske en udvikling som betyder, at Step up-indsatsen går fra at være en indsats i jobcentret til at blive en indsats i Slagelse Kommune:

• Borger behøver ikke have en sag i jobcentret – nu kan alle de deltagende centre sætte sager på til drøftelse, når der er et behov for en fælles plan.
• Ved drøftelse af sagerne vil de centre hvori borger har en sag være selvskrevne deltagere, men der åbnes op for at også centre, hvor borger ikke har en sag, kan byde ind.
• Medarbejderne skal have fokus på brugen af Step up-indsatsen som en forebyggende foranstaltning og vejen til en helhedsorienteret indsats for de pågældende borgere.

Møderne vil fortsat være fysiske, faciliteret af Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og med den klare pointe, at Step up-mødet er borgerens møde og derfor skal borgeren aktivt sige ja til de aftaler, der indgås på mødet. Borgere, der vurderes i målgruppen for et ressourceforløb, fleksjob eller en førtidspension, vil ligesom i projektperioden ikke være omfattet af Step up-indsatsen.

Step up-indsatsen

Udgangspunktet for Step up-indsatsen vil fortsat være, at alle kommunens repræsentanter ”står lige” og dermed er sammen om i fællesskab med borgeren at lægge en plan for – via parallelindsatser – at opnå hel eller delvis selvforsørgelse. Konkret bliver de indsatser og aftaler, der indgås på Step up-møderne, fulgt op af de enkelte centre/afdelingers medarbejdere.

Ikke alle centre/afdelingers repræsentanter træder ind til Step up-møderne med beslutnings-kompetence. Det betyder, at det er et dialogrum, hvor nogle medarbejdere efterfølgende skal hjem i eget center og have godkendt særligt de omkostningstunge indsatser, før disse kan iværksættes. Den manglende beslutningskompetence har ikke været en hindring for samarbejdet indtil nu, og derfor fortsætter indsatsen i første omgang som et dialogforum.

Pointen med Step up-indsatsen er forebyggende ved at hjælpe borgeren så tidligt som muligt i forløbet. Derfor er udgangspunktet på Step up-møderne, at hjælpe borgeren på alle parametre – med alt fra økonomi til bolig og børnepasning.

Konceptet for Step up-indsatsen betyder, at otte uger efter det første Step up-møde afholdes et nyt møde med de samme repræsentanter fra kommunen og borgeren. Her følges der op på den plan, der blev lagt og nødvendige justeringer foretages – igen skal disse sanktioneres af borger.

Siden igangsætningen af Step up-indsatsen i foråret 2023, har der været 12 borgere igennem, hvormed der i alt har været afholdt 24 Step up-sags-møder, svarende til 3-4 sager pr. månedlige mødedag. I 2024 udvides det til to månedlige mødedage ud fra en forventning om, at der vil komme mere end det dobbelte antal sager igennem i forhold til i 2023.

Udvikling i 2024

Set ift. projektperioden er det ambitionen, at Step up-indsatsen i 2024 udvikles på følgende parametre:

• Alle centre kan sætte sager på: Før var det kun jobcentret, der satte sager på Step up-møderne. Det betyder også, at step up-møderne i enkelte tilfælde vil omfatte borgere, der ikke er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
• Alle centre kan byde ind: Selvom borgeren ikke har en sag i fx Børn og Familie, inviteres de til at byde ind med relevant råd og vejledning med henblik på en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats. Formålet er også at medvirke til, at risikoen for, at der senere kunne opstå en sag i fx Børn og Familie, reduceres.
• Øget mødekadence: Fra et til to møder om måneden.
• Udvidelse af deltagerkredsen: For nogle af Step up-møderne vil lægelige og sundhedsfaglige ekspertiser, der allerede er til rådighed i kommunen blive inddraget på forsøgsbasis for at udforske merværdien heraf.

Investeringscasen understøtter, at møderne fortsat vil blive faciliteret af Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, ligesom den er med til at finansiere frikøb af medarbejdere i Børn og Familie samt Handicap og Psykiatri.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Step up-indsatsen er en del af investeringscasen på det aktivitetsparate kontanthjælpsområde, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget for 2024. I casen er der afsat et mindre beløb til frikøb af medarbejdere i andre centre med henblik på, at der ikke er budgetudfordringer i at reservere tid til deltagelse i Step up-møderne.

Tværgående konsekvenser

Step up-indsatsen er en helhedsorienteret indsats, hvor Jobcentret, Handicap og Psykiatri, Børn og Familie samt Sundhed og Ældre ud fra et forebyggende perspektiv samarbejder om relevante sager.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget beslutte rammerne for etablering af det nye kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Indstilling

Cheferne for Børn og Unge, Skole og Dagtilbud, samt Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at det nye behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel forankres i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning under Skole og Dagtilbud.

2. at Byrådet bevilger kr. 1,34 mio. fra kassen til etablering af behandlingstilbuddet.

Sagens indhold

Ny lovgivning

Alle landets kommuner skal i 2024 oprette et lettilgængeligt, ensartet kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i alderen fra 6-17 år, som er i psykisk mistrivsel eller i risiko for at udvikle psykisk lidelse.

Der er lavet ny lovgivning i forbindelse med den nye opgave, da det ikke tidligere har været en opgave, som kommunerne har været forpligtet til. Den nye lovgivning henhører under sundhedsloven og er pt. førstebehandlet i Folketinget. Andenbehandlingen forventes at ske ultimo februar måned.

Behandlingstilbuddet er opstået som en del af den politiske aftale ”10-årsplanen for Psykiatri” og skal være i drift fra august 2024. Psykiatriaftalen er vedlagt dagsordenen som bilag 1.

Forud for lovgivningen har der været et flerårigt forsøgsarbejde på tværs af Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen, samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Resultaterne fra forsøgsarbejderne og den politiske målsætning er samlet i en ramme for det nye tilbud på baggrund af det lovforberedende arbejde i arbejdsgrupper nedsat af de tre styrelser.

Den lovgivningsmæssige ramme definerer, at:

• Tilbuddet skal være gratis for borgerne og let tilgængeligt.
• Alle børn, unge og forældre skal kunne henvende sig uden henvisning.
• Aldersgruppen er Børnehaveklasse til 10. klasse
• Ved en forsamtale skal det afklares, om barnet/den unge er i målgruppen for behandling i tilbuddet. Hvis barnet ikke er det, guides der til anden relevant indsats på skolen, i kommunen eller i civilsamfundet.
• Afklaringen af behandlingsbehovet sker ved en manualbaseret screeningssamtale.
• Selve behandlingen i tilbuddet skal baseres på dokumenterede og manualbaserede metoder.
• Behandlingen i tilbuddet skal kobles til barnets hverdagsliv og skal hænge sammen med kommunens øvrige indsatser.
• Der skal samarbejdes tæt med den regionale børne- og ungdomspsykiatri.
• Behandlingen skal dokumenteres og journaliseres.

Behandling skal være rettet mod forskellige tegn på psykisk mistrivsel. Det kan eksempelvis være behandling for let til moderat ADHD, depression, angst og tidlige tegn på spiseforstyrrelse. Behandlingen vil ofte have form af individuel behandling direkte til barnet/den unge, men kan også være gruppebehandling eller intensiv vejledning til forældre. De faglige anbefalinger er, at det er autoriserede psykologer, der varetager behandlingen og/eller psykologer på vej mod autorisation.

Styrelserne har udarbejdet et faktaark om den nye kommunale opgave. Dette er vedlagt dagsordenen som bilag 2.

Set i lyset af det lovforberedende udviklingsarbejde nedsatte de tre chefer i fællesskab en tværfaglig planlægningsgruppe da rammen blev offentliggjort den 29. november 2023. Planlægningsgruppen fik i opdrag at udarbejde en plan for etablering af tilbuddet med en foreløbig forankring i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). I løbet af december og januar måneder har den tværfaglige planlægningsgruppe udarbejdet en plan for etablering af behandlingstilbuddet. Den foreløbige plan er vedlagt dagsordenen som bilag 3. 

Hvorfor forankring i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning?

Centercheferne for de tre centre omkring børne- og ungeområdet anbefaler, at opgaven i Slagelse Kommune varetages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

PPR har allerede den faglige viden og erfaring med to af de behandlingsformer, der kommer til at høre under det kommunale behandlingstilbud (programmerne til at behandle lettere angst: "Cool Kids og "Chilled"). Desuden har PPR i dag opbygget et fagligt miljø med autoriserede psykologer, og PPR har godkendte autorisationsforløb for nyuddannede psykologer.

PPR arbejder dagligt sammen med Børne- og Ungepsykiatrien i Region Sjælland samt med medarbejderne i Børn og Unge og Sundhedstjenesten.

Det er et afgørende element i behandlingstilbuddet, at der er let adgang for børn og unge. Det betyder at der skal være en tæt forbindelse mellem almenmiljøet i skolerne og de mere specialiserede understøttende indsatser, som i forvejen kendetegner PPR's rolle i skolerne.

Forsøgsarbejderne forud for lovgivningen har været forankret i kommunernes PPR.

Organiseres opgaven i PPR, vil PPR skulle ansætte personale til den nye opgave og til dele af de opgaver, som PPR løser i forvejen. Tanken bag indsatsen er, at personalet tilknyttet behandlingstilbuddet samtidig løser de traditionelle PPR-opgaver i skolerne og dagtilbud. PPR vil også indgå i tæt samarbejde om bemanding med medarbejdere fra fx Familiehusene, der i dag varetager støtte og behandlingstilbud for målgruppen i Børn og unge, samt Sundhedstjenesten.

Behandlingstilbuddet

Da behandlingstilbuddet både skal være lettilgængeligt og af høj faglig kvalitet, arbejder planlægningsgruppen på en model, hvor den indledende del af tilbuddet, hvilket vil sige forsamtalen og screeningssamtalen, er tilgængeligt i Korsør, Skælskør og Slagelse, mens selve behandlingsdelen er samlet ét sted for hele kommunen.

Den tværfaglige planlægningsgruppe peger på muligheden for at arbejde tværfagligt og tværsektorielt omkring behandlingstilbuddet. Derfor vil det skitserede behandlingstilbud i Slagelse i forsamtalen og screeningssamtalen være bemandet med både en sagsbehandler og en psykolog, samt evt. en medarbejder fra Sundhedstjenesten. På den måde kan det sikres, dels at de rette børn og unge kommer i behandling, dels at de børn og unge, som ikke er i målgruppen for behandling, visiteres til eller vejledes om det rette tilbud i forhold til deres vanskeligheder.

Slagelse Kommune er parat til den første afprøvning af behandlingstilbuddets fire faser: forsamtale, screening, behandling og opfølgning fra marts 2024.

Samarbejde med Børne- og Ungepsykiatrien i Region Sjælland

Behandlingstilbuddet skal have et kvalitetsniveau tæt på niveauet i børne- og psykiatrien. Derfor forudsættes der i rammen for tilbuddet, at der er et løbende samarbejde med børne- og ungepsykiatrien.

PPR har indgået en aftale med Børne- og Ungepsykiatrien i Region Sjælland om uddannelse og supervision i regi af Regionens projekt STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges MEntale sundhed). Aftalen er uden udgift for Slagelse Kommune, på nær diverse omkostninger til licenser på behandlingsprogrammerne. 

Økonomi

Lovinitiativet giver en helt ny opgave for kommunerne. Som en del af psykiatriaftalen tildeles der særskilt midler til kommunerne til løsning af den nye opgave.

I 2023 fordelte staten 100 millioner mellem kommunerne til at begynde arbejdet med etablering, organisering og kompetenceudvikling, samt evt. iværksætte de første behandlingsindsatser. Slagelse Kommune modtog i juni måned 2023 kr. 1,34 mio. til dette. På det tidspunkt var rammerne for tilbuddet ikke kendte, og midlerne blev derfor lagt i kassen.

I 2024 får kommuner og regioner tilsammen 257 millioner til drift af opgaven. Det præcise beløb, der tilfalder Slagelse Kommune, forventes først kendt i løbet af foråret 2024.

I årene fra 2025 og frem er der på landsplan afsat 250 millioner årligt til kommunerne.

Der er udarbejdet et budget til etablering af behandlingstilbuddet på i alt kr. 1,743 mio. Som det fremgår af indstillingen, indstiller de tre chefer, at den i 2023 øremærkede tildeling fra staten på kr. 1,34 mio. bevilges nu til etablering af tilbuddet. Det resterende beløb kan dækkes af PPR's overførsel fra 2023.

Hovedparten af etableringsomkostningerne går til lønudgifter og udgifter til uddannelse i de manualbaserede behandlingsformer.  Når det statslige tilskud til drift fra august 2024 er kendt, kan der ske en endelig dimensionering af behandlingstilbuddet.

Retligt grundlag

Lovinitiativet er lavet i et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Social- og Boligministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet og udspringer af Psykiatriaftalen fra 2022

Lovgivningen bliver en del af Sundhedsloven og den statslige styring ligger i Sundhedsstyrelsen.

Andenbehandlingen af lovforslaget forventes ske ultimo februar måned.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Etableringsomkostninger januar til juli 2024: kr. 1,743 mio.

Medfinansiering af PPR (overførsel fra ordinær drift 2023): kr. 0,403 mio. 

Tværgående konsekvenser

Behandlingstilbuddet er en tværgående indsats, som berører de tre udvalg Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget. Den skitserede model involverer primært parter fra afdelingerne Børn og Unge, Sundhedstjenesten samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Sagens videre forløb

Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget vil på deres møder i december måned modtage en årsrapport om behandlingstilbuddets indsatser og effekt.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan sende udkast til revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag i høring hos relevante parter inden for udvalgets område.

Socialudvalget kan sende udkast til revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag i høring hos relevante parter inden for udvalgets område.

Det skal bemærkes, at ændringer i udkastet, der vedrører nedlæggelse af Klostermarken Skole og Slagelse Heldagsskole med henblik på oprettelse af en ny specialskole forudsætter, at Byrådet vedtager det på møde den 29. januar 2024. Skulle det ikke blive vedtaget af Byrådet, bortfalder disse ændringer, inden udkastet sendes i høring.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget sender udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag i høring hos relevante parter i perioden 8. februar til 27. marts 2024.

2. at Socialudvalget sender udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag i høring hos relevante parter i perioden 8. februar til 27. marts 2024.

Sagens indhold

Det følger af folkeskoleloven, at Byrådet skal fastsætte en styrelsesvedtægt for skoleområdet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Den skal bl.a. indeholde bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning og tildelte beføjelser samt fremgangsmåde ved valg af medarbejderrepræsentanter.

I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som Byrådet har truffet. Som minimum skal medtages bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen og bilag om skolestrukturen. Styrelsesvedtægtens bilagsdel kan løbende justeres på baggrund af politiske beslutninger og ændringer i lovgivning samt tilføjes nye bilag uden samlet set at skulle i høring.

Ifølge kompetenceplan og Styrelsesvedtægt for Slagelse Kommune er det Børne- og Ungeudvalget, der indstiller styrelsesvedtægten til godkendelse i Byrådet for almenskoler. Socialudvalget indstiller styrelsesvedtægten til godkendelse i Byrådet for dagbehandlings- og specialskoler.

Forinden skal alle berørte skolebestyrelser høres. Administrationen anbefaler, at styrelsesvedtægten også sendes i høring i MED-systemet, Slagelse Kommunale Elevråd (SKE), Skolelederforeningen, Slagelse Lærerkreds, BUPL og Handicaprådet.

Tids- og procesplan

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægt for skoleområdet:

• I skemaet under § 4 er Klostermarken Skole og Slagelse Heldagsskole slettet til fordel for en ny linje med Slagelse Specialskole.
• I § 15 stk. 1 vedr. dialog med Børne- og Ungeudvalget er formuleringen ændret, så der i stedet for ’mindst to gange om året’ står ’som udgangspunkt to gange om året’. Desuden ændres formuleringen sådan, at møder gælder for både skole- og dagtilbudsområdet.
• § 15 stk. 2 er blevet til § 16. Det vedrører de årlige skoleudviklingssamtaler med Center for Skole og Dagtilbud. Teksten 'Skolebestyrelsen skal deltage med en repræsentant' er ændret til 'skolebestyrelsen skal tilbydes at deltage med en repræsentant i dele af samtalen'.
• § 15 stk. 3 udgår. Det vedrører Børne- og Ungeudvalgets 2 årlige dialogmøder med deltagelse af 2-4 skoler, som en del af skoleudviklingssamtalen.

Som bilag til sagen er vedlagt udkast til revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet. Administrationens forslag til ændringer er markeret i bilaget.

Administrationen vurderer, at der i udkastet er taget højde for, at Børne- og Ungeudvalget har besluttet en anden struktur for møder med skolerne, jf. Børne- og Ungeudvalgets møde den 7. november 2023. Det er bl.a. med henblik på, at antallet af møder justeres, så skoler og dagtilbud bliver ligestillet.

Administrationen vurderer, at der i udkastet er taget højde for eventuel ny skolestruktur pr. 1. august 2024. Det vedrører nedlæggelse af Klostermarken Skole og Slagelse Heldagsskole med henblik på oprettelse af en ny specialskole. Skulle det ikke blive vedtaget af Byrådet den 29. januar 2024, bortfalder ændringerne. 

Desuden vurderer administrationen på baggrund af drøftelser i skoleledergruppen, at det ikke altid vil være relevant eller praktisk muligt, at skolebestyrelsen er repræsenteret ved hele skoleudviklingssamtalen. Skolebestyrelsen bør dog have tilbud om deltagelse i dele af samtalen.   

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget kan beslutte at sende udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag i høring med administrationens foreslåede ændringer i perioden 8. februar til 27. marts 2024 til skolebestyrelserne, MED-systemet, SKE, Skolelederforeningen, Slagelse Lærerkreds og BUPL.

Styrelsesvedtægten vil blive sendt i høring med de eventuelle ændringsforslag, som det ene eller begge udvalg anbefaler.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 41, stk. 1-3:

Her fremgår, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en styrelsesvedtægt for skoleområdet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Den skal bl.a. indeholde bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning og tildelte beføjelser samt fremgangsmåde ved valg af medarbejderrepræsentanter.

Kommentarer til lovteksten:

Her fremgår, at bilag til styrelsesvedtægt for skoleområdet først og fremmest har til formål at opfylde informationsopgaver til folkeskolens brugere. Der gælder ingen særlige form- eller procedurekrav ved ændring af bilaget, bortset fra beslutninger om ændringer i skolestrukturen og beslutninger om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Her skal de berørte skolebestyrelser have lejlighed til at udtale sig inden ændringer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Den 7. maj 2024 behandler Børne- og Ungeudvalget udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag på baggrund af høringssvar og indstiller til godkendelse i Byrådet.

Den 14. maj 2024 behandler Socialudvalget udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag på baggrund af høringssvar og indstiller til godkendelse i Byrådet.

I juni 2024 orienteres de to udvalg om bilagsdelen til styrelsesvedtægten efter den administrative revidering.

Kompetence

Socialudvalget, Seniorudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget og Seniorudvalget skal tage stilling til initiativsag vedr. udlejning af tomme boliger/reduktion af udgiften til tomgangshusleje.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri og Chefen for Sundhed og Ældre, indstiller

1. at Socialudvalget og Seniorudvalget godkender, at håndteringen af tomme boliger og reduktion af udgiften til tomgangshusleje indgår i den politiske behandling af den fælles ”Analyse af udvalgte fokusområder på ældreområdet og det specialiserede voksenområde”.

Sagens indhold

Initiativsag vedrørende udlejning af tomme boliger og reduktion af udgiften til tomgangshusleje blev rejst på Byrådets møde den 27. november 2023. Byrådet godkendte et ændringsforslag, som videresendte sagen til behandling i Socialudvalget og Seniorudvalget inden for deres respektive udvalgsområder. Initiativsagen fra Byrådets behandling er vedlagt som bilag 1.

Sagen vedrører den tomgangshusleje, som kommunen er forpligtiget til at betale, når kommunen har anvisningsretten til almene ældreboliger for ældre og handicappede. Overordnet skelnes i lovgivningen mellem 2 typer ”ældreboliger”:

• ”Almindelige” ældreboliger, som er almene ældreboliger uden serviceareal
• Plejeboliger som er almene ældreboliger med serviceareal. (Plejecentre og botilbud)

Når der omtales almene ældreboliger i denne sag, så omfatter det begge ovennævnte typer.

Kommunen har i udgangspunktet anvisningsretten til almene ældre boliger ejet af boligselskaber, men kan overdrage den til boligselskabet, såfremt at der kan indgås aftale derom. Kommunen har altid anvisningsretten til almene ældre boliger ejet af kommunen, og kan ikke overdrage den til andre. Når kommunen har anvisningsretten, betaler kommunen lejen for de boliger, der ikke er udlejet. Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed og indtil den genudlejes.

Der er overordnet to typer af tomgang:

1. kortvarig tomgang i forbindelse med almindelig genudlejning og
2. længerevarende tomgang på grund af udfordringer med genudlejning.

Vedr. kortvarig tomgang i forbindelse med almindelig genudlejning

Tomgang i forbindelse med almindelig genudlejning opstår, når en ældrebolig bliver ledig, og der går en periode frem til boligen udlejes igen.

Der skal i relation til kortvarig tomgangshusleje skelnes til de forskellige typer af situationer, som gør, at almene ældre boliger står tomme:

• På det specialiserede voksenområde er de almene ældreboliger fysisk indrettet som botilbud til borgere med særlige behov. For hvert botilbud er beskrevet en specifik målgruppe af borgere med særlige behov. Når en beboer fraflytter sit lejemål, så kan der opstå midlertidig ledige boliger med tomgangshusleje, såfremt at der ikke er en borger med tilsvarende særlige behov, som kan visiteres til boligen.

• På ældreområdet findes der almene ældre- og plejeboliger. Hvis en borger ønsker at flytte i en plejebolig, forudsætter det at de opfylder visitationskriterierne på området. Borgerne har frit valg til selv at vælge hvor de ønsker bolig. Borgeren har mulighed for at blive skrevet på venteliste til bolig flere steder. Der er flere forskellige årsager til at kommunen skal betale tomgangshusleje. Der kan være en, oftest kortere, periode fra en borger fraflytter lejemålet til en anden borger kan flytte ind. Derudover viser erfaringer, at der er boliger som har en beliggenhed, hvilken gør dem mindre attraktive, f.eks. afstand til offentlig transport, det omkringliggende kvarter mm. Derudover er boligernes indretning, størrelse og stand en væsentlig faktor, ofte kombineret med huslejen- og forbrugsafgifternes størrelse. 

Vedr. længerevarende tomgang på grund af udfordringer med genudlejning

Den anden type tomgang er de tilfælde, hvor der er længerevarende udfordringer med genudlejning. Det kan være utidssvarende boliger(størrelse og indretning), boligernes placering, fysiske forhold eller lignende, der medfører, at boligerne er svære at genudleje.

Derudover har udviklingen i målgrupper og andre tilbud til såvel ældre, som borgere med særlige behov betydning for efterspørgslen efter de forskellige ældre- og plejeboliger. En permanent ændring i efterspørgslen kan betyde, at der opstår længerevarende tomgang.

Afdækning vedr. udfordringer med tomgangshusleje på ældre og socialområdet

Slagelse Kommune har allerede igangsat en større analyse af de fremtidige kapacitetsbehov for ældre- og plejeboliger på hhv. social- og ældreområdet, og har i forbindelse med initiativsagen nu også bedt Konsulentfirmaet Implement Consulting foretage en kort afdækning af udfordringerne med tomgangshusleje på ældre- og socialområdet. Afdækningen omfatter plejeboliger på ældreområdet, ældreboliger på ældreområdet samt de sociale botilbud (plejeboliger) på socialområdet. Dette vil derfor blive belyst i den endelige rapportering, der forelægges hhv. Socialudvalget og Seniorudvalget på deres møder i marts 2024. Her vil også handlemuligheder i forhold til udlejning af tomme boliger/reduktion af udgiften til tomgangshusleje blive belyst. Det være sig både i forhold til styrkelse af styringen af tomgangshusleje og om gennemgangen giver anledning til justering af den nuværende kapacitet.

I forhold til handlemuligheder vil der blive skelnet mellem kortvarig tomgang og længerevarende tomgang.

For almene ældreboliger gælder at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.

Administrationen vurderer, at det ved kortvarig tomgang hos almene ældre boliger i tilknytning til plejecentre og botilbud gør sig gældende, at det ikke er hensigtsmæssigt midlertidigt at udleje til andre målgrupper, og ej hellere attraktivt for andre målgrupper. 

Administrationen vurderer, at for længerevarende tomgang ældreboliger gør sig gældende, at der er behov for en strategisk planlægning omkring den ledige kapacitet, således at der kan dannes grundlag for en politisk stillingtagen til investering i og samarbejde omkring ændret anvendelse, ommærkning eller afhændelse.

Konkret opfølgning på initiativer anført i initiativsagen af 27. november 2023

I initiativsagen er anført følgende 3 initiativer:

1. at forvaltningen øger indsatsen, så ledige boliger udlejes hurtigere til målgruppen ”Ældre”,
   herunder orienteres økonomiudvalget i januar 2024 om evt. venteliste til visitation med henblik på, at økonomiudvalget kan sikre evt. utilstrækkelige medarbejderressourcer på dette område.
2. at forvaltningen orienterer Økonomiudvalget hvert kvartal i 2024 om, hvor mange ledige boliger der er, der ikke kan udlejes til målgruppen og hvor stor tomgangsudgiften har været i det foregående kvartal, første orientering i april 2024.
3. at borgmesteren retter henvendelse til Bolig- og Socialministeren for at sikre, at de samme regler som gælder for boliger til ældre, tillige gælder for boliger til mennesker med handicap.

Vedr. elementer om afrapportering i punkt 1 og 2:

Administrationen vurderer, at den igangsatte ”Analyse af udvalgte fokusområder på ældreområdet og det specialiserede voksenområde” på tværs af fagudvalgenes områder kan danne grundlag for en kvalificeret grundlag for en fremadrettet planlægning, som målretter kommunens kapacitetsudnyttelsen og udpeger hvor der er behov for kapacitetstilpasning.

Administration vurderer, at det supplement der er er bestilt til den ovenfor anførte analyse, vil fremkomme med forslag til styrkelse af styringen af tomgangshusleje og samt vurderinger omkring hvorvidt justering af den nuværende kapacitet skal indgå i det videre arbejde med at danne et handlingskatalog i forlængelse af analysen.

Administrationen anbefaler således, at håndteringen af tomme boliger og reduktion af udgiften til tomgangshusleje indgår i den politiske behandling af analysen. Analysen forventes, som tidligere skrevet, at blive forelagt Socialudvalget og Seniorudvalget på udvalgsmøderne i marts 2024.

Vedr. afklaring i punkt 3.

Almenboligloven udgør et samlet og enslydende lovgrundlag for almene ældreboliger til ældre og handicappede. I den bestilte analyse vil handlemuligheder blive udfoldet.

Retligt grundlag

Almenboligloven.

Vejledning om afhjælpning af udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger nr. 9932 af 30/10/2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Kapacitetstilpasning af de almene ældreboliger berører Socialudvalget og Seniorudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger, da initiativsagen hermed vurderes behandlet.

Kompetence

Socialudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om status på implementering af CHP-analysen.

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Socialudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Socialudvalget fik på deres temamøde den 19. april 2023 en afrapportering om analysen fra Implement om omkostningseffektiv drift af Center for Handicap og psykiatri.

Analysen pegede på 26 løsningsforslag i 6 hovedspor. 

1. Mål og retning for Center for Handicap og Psykiatri
2. Samlet organisering af Center for Handicap og Psykiatri
3. Styring af udbud og efterspørgsel
4. Kapacitetstilpasninger
5. Administrativ organisering
6. Økonomisk styringsmodel

På grund af projektets størrelse med mange delprojektspor er det organiseret efter en programplan med en programleder. Chefen for Handicap og Psykiatri er programejer, og centerledelsen udgør styregruppen. For hvert projektspor er der udpeget en projektsporansvarlig, som sammen med programlederen, står for koordinering og sikring af fremdrift i projektsporet. For at sikre mest bred involvering af hele organisationen, består projektgrupper af medarbejdere og ledere fra alle dele af Handicap og Psykiatri.

Programstyringen har til formål at sikre, at delprojektsporene har en fælles retning, mål, leverancer og strategi i forhold til analysens anbefalinger. Når Socialudvalgets strategi foreligger, vil dette også indgå i programmet, og der vil på den baggrund kunne udarbejdes en omstillingsplan, som skal politisk godkendes.

Herunder fremlægges projektsporenes proces og status:

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Socialudvalget forelægges en status og fremdrift på selve projekterne i de 6 hovedspor i efteråret 2024. 

Kompetence

Socialudvalget. 

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om implementeringen af Solsikkeprogrammet i Slagelse Kommune.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller:

1. at Socialudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Byrådet besluttede i budget 2024-2027 at afsætte 20.000 kr. til Solsikkeprogrammet i henholdsvis 2024 og 2025, så Slagelse Kommune bliver en del af Solsikkeprogrammet.  

Solsikkeprogrammet (Hidden Disabilities) er et initiativ der er udbredt i mange europæiske lande. I Danmark har 1000 organisationer, offentlige så vel som private, tilsluttet sig Solsikkeprogrammet.

Formålet i Solsikkeprogrammet er at hjælpe mennesker med et usynligt handicap i alle aldre. Ved at bære Solsikkesnoren signalerer de til omverden, at de kan have brug for særlige hensyn, tålmodighed eller forståelse i det offentlige rum. På den måde er Solsikkesnoren tryghedsskabende for den der bærer denne, da deres handicap ellers er skjult. Det er i særdeleshed mennesker med lidelser som ordblindhed, psykiske lidelser, demens, synsnedsættelse, ADHD, Tourettes, autisme, hjerneskade, demens eller lignende, som benytter sig af Solsikkesnoren.

Solsikkesnoren udleveres allerede gratis i Slagelse Kommunen hos Nordea, Salling Group, Vestsjællandscentret, Musholm Konferencecenter og bedemand Willers. Erfaringerne med uddeling af Solsikkesnorene er meget forskellige. Nordea har gennem 2022-2023 udleveret 5 Solsikkesnore, Vestsjællandscenteret 100 Solsikkesnore, mens Salling Group på landsplan har udleveret 70.000 Solsikkesnore.

Slagelse Kommune har besluttet at indgå i Solsikkeprogrammet for at styrke inklusion og støtte op omkring det vigtige initiativ om tryghed for borgere med usynlige handicaps. Ved at gøre det usynlige synligt skabes der forståelse og anerkendelse både i samfundet generelt, men også i mødet med kommunens medarbejdere.

Derfor har Slagelse Kommune tegnet et medlemskab, som indeholder:    

• Adgang til 3 træningsvideoer til medarbejdere og ledere
• Adgang til årlige webinarer
• Solsikkeprogrammets mediegalleri til brug i intern og ekstern kommunikation
• Tilføjelse af Slagelse Kommune på det officielle Solsikkekort over Solsikkevenlige virksomheder
• Mulighed for at få specialfremstillede Solsikkesnore og vedhæng med eget logo.
• Opsummerende video om Solsikken til intern og ekstern brug. 

 Implementering af Solsikkeprogrammet i Slagelse Kommune

Indsatsen forankres i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice, som har ansvaret for den videre implementering.

Der er tre primære opgaver i implementeringen:

1. Viden til kommunens medarbejdere, der har borgernære opgaver:

   Solsikkeprogrammets videomateriale anvendes som læringsmiddel for medarbejderne sammen med fokus og indsats i ledelsesstrengen lokalt på arbejdspladserne.

    

2. Udlevering af Solsikkesnore:

   Indsatsen forankres i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice og mere konkret omkring Bibliotekerne. Det vil således fremadrettet være på de 3 Biblioteker i hhv. Slagelse, Skælskør og Korsør, at borgere med usynligt handicap kan hente deres gratis Solsikkesnor.  

    

3. Kommunikation:                                                                                                      Opgaven består i kommunikation og information om indsatsen baseret på det materiale, som følger med medlemskabet. Alle kommunens medarbejdere, som dagligt servicerer og møder borgerne i det offentlige rum, skal have kendskab til og viden om, hvad det betyder, når en borger bærer en solsikkesnor. Her vil Inslag være formidlende platform.  

Der vil blive arbejdet på at synliggøre indsatsen på egen hjemmeside, relevante infosteder, sociale medier mv. Kommunikationsopgaven varetages i et samarbejde mellem Center for Kultur, Fritid og Borgerservice og Kommunikation.

Det vil løbende blive afklaret, om der kan opstå et samarbejde med øvrige lokale aktører omkring Solsikkeprogrammet.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den økonomiske ramme på 20.000 kr. der er afsat i budgetaftalen i årene 2024 og 2025 finansierer medlemskabet på 14.500 kr. pr år, og årligt 165 Solsikkesnore udgørende en udgift på 5445 kr. 

I alt en årlig udgift på 19.945 kr.

Hvis der opstår behov for yderligere økonomi, vil det kræve fornyet politisk prioritering af økonomi hertil. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelse, tiltag og projekter.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgets medlemmer
3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked  indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Socialudvalget 

Beslutningstema

Socialudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

1. at Socialudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig                          kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.