Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2022-2025) – Referat – 11. august 2025

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 2- forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte handleplan for færgedriften.

Teknik-, og Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Byrådet skal godkende indstilling om tillægsbevillinger.

Indstilling

Chef for Teknik, Plan og Erhverv og Chef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet'

2. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028'

4. at Byrådet godkender tillægsbevilling på -2,0 mio. kr. til politikområde Drift og Teknik vedrørende Vejbelysningen, midlerne kan tilbageføres kassen

5. at Byrådet godkender tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. til politikområde Drift og Teknik vedrørende Vejbidraget, midlerne kan tilbageføres kassen

 6. at Byrådet godkender tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. til politikområde Havne og Færger vedrørende færgedriftens brændstofudgifter, midlerne søges finansieret af kassen

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo juni 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgning 02 for Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

For Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget forventes ved budgetopfølgning 2 samlet et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. Færgedriften forventer et merforbrug på 1,4 mio. kr. Vej og Mobilitet forventer et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. Øvrige områder forventer primært mindreforbrug eller balance.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter

På politikområdet Havne og Færger forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr.

På færgedriften forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. i 2025.
Færgedriften fik i forbindelse med budgetopfølgning 1 bevilliget 5,1 mio. kr. til dækning af det overførte merforbrug fra 2024. Problemstillingen med færgedriftens løbende udgifter til blandt andet vedligeholdelse og brændstof i forhold til det afsatte budget, er fortsat gældende i 2025. Specielt brændstofudgifterne incl. den fra 2025 indførte CO2 afgift vil give udfordringer for færgedriften i 2025 og fremadrettet.
Der er til budgetopfølgning 2 beregnet at der som minimum forventes anvendt ca. 4,6 mio. kr. til dieselbrændstof og CO2 afgift i 2025. Der er i 2025 afsat et budget på ca. 3,2 mio. kr. til diesel. Hvilket betyder en merudgift på ca. 1,4 mio. kr., som der ikke er budgetmæssig dækning for. Der er i beregningen taget højde for den refusion af CO2 afgiften, som forventes at kunne hjemtages i indfasningsperioden. Færgedriften kan ikke dække merudgiften til brændstof indenfor det nuværende budget uden at der skal ske serviceforringelser.

På politikområdet Drift og Teknik forventes et mindreforbrug på 7,9 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på vejbelysningen.
Mindreforbrug på vejbelysning kan henføres til et overført mindreforbrug fra 2024, som er indregnet i det korrigerede budget og som ikke skal anvendes. Derudover forventes der en besparelse, som følge af at der indgået en ny 2-årig aftale med SK-Gadelys.

På Vejbidrag forventes der afholdt 2,0 mio. kr. i aconto afregning for 2025 til Envafors jævnfør planlagt anlægsaktivitet 2025 og dermed et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. En evt. efterregulering vedrørende 2024 kendes pt. ikke.

På busdriften forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.
På baggrund af udmelding fra Movia omkring budgetbehov, herunder løbende udgifter til Flextrafik, forventes på nuværende afregnet omkring 56,9 mio. kr. for 2025. Deri har administrationen indregnet en estimeret udgift til bus til Trelleborg. Det korrigerede budget er på 59,4 mio. kr. I det korrigerede budget er indregnet et overført merforbrug fra 2024 på 5,7 mio. kr.
Det skal også bemærkes at Movias regnskab 2024 afstedkommer en forventet efterregulering (ekstra udgift) i 2025 på 0,6 mio. kr.

Skadedyrsbekæmpelse forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr.
Som følge af den store mængde af rottesager, der kom ind i 2024, hvilket resulterer i øgede udgifter i 2025. Antallet af indkommende rotteanmeldelser er nu stabiliseret. Det forventes derfor, at der vil ske en nedgang i antal sager, og dermed også i udgifterne.

Øvrige områder forventer primært balance eller et lille mindreforbrug.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Vurdering/konklusion

Der er administrationens vurdering at udvalget, som angivet i det forventede regnskab, samlet set vil komme ud med et mindreforbrug. Det er primært Færgedriften som forventes ikke at overholde budgettet, handleplan for dette merforbrug skal afklares. Øvrige områder forventer stort set at komme ud med mindreforbrug eller budgetbalance. 

Handleplaner

Der er udarbejdet en handleplan for færgedriften. Se bilag 3.

Anlæg

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for 86,1 mio. kr. svarende til det korrigerede budget på 86,3 mio. kr. Byrådet har ultimo juni behandlet sagen om redisponering af anlægsrammen og udvalgets anlæg er korrigeret i forhold til dette.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Opfølgning på Budget 2025 -2028

For Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget er opfølgningsemnerne mest omkring implementering af tildelte ressourcer, f.eks. til Entreprenørservice, kollektiv trafik og springvand. Derudover er det også reduktioner der skal udmøntes, som genforhandling af aftale om vejbelysning, tilpasning af serviceniveau på drift af grønne områder, pladser og byrum. Status er at de er igangsat og følger planen.

I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.

Bevillingsansøgninger

1. Vejbelysning
Det indstilles til byrådet at 2,0 mio. kr. kan tilføres kassen. Det resterende mindreforbrug bibeholdes som reserve til øvrige istandsættelser.

2. Vejbidrag
Det indstilles til byrådet at 1,0 mio. kr. kan tilføres kassen. Det resterende mindreforbrug bibeholdes til dækning af merudgifter under den øvrig vejdrift.

3. Færgedrift
Det indstilles til byrådet at der til færgedriftens budget til brændstof gives tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. Med henvisning til den godkendte indstilling fra budgetopfølgning 1 om at færgedriftens merudgifter til brændstof og CO2 afgifter, bliver korrigeret i driftsbudgettet. Administrationen vil arbejde på at de øgede udgifter til brændstof og CO2 afgift også indarbejdes som en teknisk korrektion til budget 2026.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger:  pr. ultimo februar, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

I forbindelse med Budgetforliget 2025-2026 blev der afsat 100.000 kr. til kommunikation og synliggørelse af landdistrikterne.

Administrationen har udarbejdet et forslag til anvendelse af midlerne, som Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan godkende. 

Indstilling

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til anvendelse af 100.000 kr. som er afsat i budget 2025-2026 til synliggørelse og formidling af kommunens landdistrikter. 

Sagens indhold

På dialogmøde med lokalrådene den 12. marts 2025 blev lokalrådene opfordret til at komme med idéer til anvendelsen ad de 100.000 kr. Det blev blandt andet foreslået, at kommunen skulle oprette en elektronisk platform til synliggørelse af landdistrikterne, til en kampagne målrettet tilflyttere eller til en pulje, som lokalrådene kunne søge til lokale bosætningsaktiviteter.

På baggrund af idéerne undersøgte administrationen forskellige eksempler på, hvordan man har arbejdet med synliggørelse af landdistrikterne i andre kommuner og blev inspireret af Viborg Kommunes side 'byer og landsbyer'. Denne blev præsenteret for lokalrådene den 18. juni 2025 som eksempel på, hvordan kommunen kunne synliggøre vores landsbyer og lokalområder.  

På 'byer og landsbyer' vises et kort over Viborg kommune med mulighed for at trykke på de enkelte byer. Ved tryk kommer man til en side, hvor landsbyen præsenteres med tekst og billeder samt et kort med oplysninger om lokale institutioner, faciliteter samt links til lokalrådenes hjemmesider og lokale udviklingsplaner m.m. 

Tilbagemeldingen fra Viborg Kommune er at siden giver et godt overblik over kommunen og over dens landsbyer. I perioden fra 13. maj 2024 til 13. maj 2025 har 12.000 besøgt siden. Der har været 16.500 visninger. Den mest besøgte visning er forsiden med kortet. Ca. 95 % af dem, der besøger siden er danskere, mens 5 % er fra Norge, Tyskland, Holland og Sverige. 

Administrationens forslag til anvendelse af de 100.000 kr.

Administrationen foreslår at der oprettes en side på slagelse.dk ala Viborg-modellen. Siden oprettes i samarbejde med lokalrådene, som kan bidrage med en tekst til præsentation af deres landsby og lokalområde, med fotografier samt links, som ønskes tilgængelige på siden. 

Parallet hermed udvikles en ny kommunikationsplatform i regi af Kultur og Fritid til synliggørelse af hele Slagelse Kommune. Formålet er at skabe opmærksomhed om kommunens attraktioner og at synliggøre lokale oplevelser, som foreninger, institutioner og lokalsamfundene organiserer. Intentionen er at skabe en øget bevidsthed om kommunen som et sted, hvilket anses om afgørende for tiltrækning af turister og tilflyttere. 

Administrationen ser kommunikationsplatformen og siden til synliggørelse af landdistrikterne som initiativer, der kan supplere hinanden. 

Mulighed for integration af kommunens landsbyanalyse undersøges - herunder oplysninger om demografi og befolkningssammensætning, afstand til skoler og indkøbsmuligheder m.m. Dette forudsætter at data som formidles i landsbyanalysen bliver opdateret.

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt siden vil styrke den lokale bosætning, er det administrationens opfattelse, at det er svært at isolere enkelte parametre som værende udslagsgivende for, hvorvidt en borgere vælger at flytte til en specifik landsby eller landdistrikt. Der vil ofte være flere perspektiver i spil. Siden skal ses som et middel til at skabe overblik over kommunens landsbyer og som et sted, hvor man kan søge oplysninger om lokale tiltag, hvilket kan være værdifuldt for kommunens borgere samt potentielle tilflyttere.

Opdatering

Siden skal opdateres et par gange om året. Til dette formål udarbejdes en beskrivelse af hvem lokalrådene skal kontakte, hvis man har nye input.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. efter kommunalfuldmagten har kommunen lovlig og almens interesse i at fremme kommunens landdistriker. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

IT-afdelingen står for oprettelse af siden med kort og subsites samt dataintegration, dette kan gennemføres i 4. kvartal 2025

Landdistriktsteamet står for at sikre indholdet på siderne i samarbejde med lokalrådene. Dette vil ske løbende efter siden og subsites er blevet oprettet.

De 100.000 kr. anvendes til ekstern grafisk hjælp af siden og til tilvejebringelse af fotografier.

Driften af siden og subsites anslås til 5-10 timer pr. måned, som omfatter opdatering af indhold på de enkelte byers sider. Disse timer leveres af landdistriktsteamet og team Formidling, Geo og Grafik.

Tværgående konsekvenser

Opgradering af data fra kommunens landsbyanalyse foretages i samarbejde med Planafdelingen. 

Sagens videre forløb

Hvis Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget godkender oplægget, kontaktes lokalrådene med henblik på implementering af opgaven. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Trafikstyrelsen har åbnet en statslig pulje til styrket postbetjening af de mindre øer. Puljens formål er at opretholde en betryggende postbetjening på de mindre øer for håndtering af forsendelse reguleret af Postloven, hvilket vil sige adresserede breve og pakker op til 20 kg. Agersø og Omø er omfattet af ordningen.

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om kommunen skal indsende interessetilkendegivelse med ansøgning til puljen med deadline 29. august 2025.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at kommunen skal søge den statslige pulje til styrket postbetjening på Agersø og Omø. 

Sagens indhold

Som følge af en ændring i Postloven har flere postvirksomheder fået licens til at levere landsdækkende postbetjening af pakker, breve, aviser og magasiner.

Post Nord har oplyst, at man fra 1. januar 2026 ikke længere vil levere breve, men udelukkende fokusere på pakker. 

Dansk Avis omdeling A/S (Dao) er eneste postvirksomhed med licens til at levere pakker, breve, aviser og magasiner, og som vil fortsætte med alle fire ydelser i 2026. 

Dao er forpligtet til at omdele breve og anden post til alle husadresser i hele landet - og således også på øerne. 

Dao og andre godkendte postvirksomheder med landsdækkende postbetjening skal leve op til en minimumsbetjening, som betyder at man skal husstandsomdele pakker, aviser og magasiner - og for Daos vedkommende - også breve - én gang om ugen. Derudover skal der være mulighed for afsendelse af post. 

Postomdeling på øerne indtil 1. januar 2026

Post Nord omdeler post på alle hverdage på Agersø og Omø.

Dao omdeler post på Agersø og Omø 3 gange om ugen (torsdage, lørdage og søndage). 

Post Nord oplyser, at de ud fra en gennemsnitsbetragtning på landsplan dagligt leverer 16-17 breve og 12-13 pakker til hver ø. Der vil dog være udsving i antallet hen over året. Dao har oplyst, at man i uge 27 har haft 122 leveringer på Omø og 156 på Agersø. 

Dao har tilkendegivet, at man ønsker at fortsætte den eksisterende frekvens i 2026 med omdeling 3 dage om ugen, hvilket ligger over kravet om minimumsbetjeningen. 

Dao oplyser, at der vil være mulighed for forsendelse ved bestilling via Daos hjemmeside mod et mindre gebyr. Forsendelsen vil blive afhentet på adressen på dage, hvor Dao omdeler post på øerne. Forsendelse kan også ske på Omø fra Letkøb, som i øjeblikket fungerer som pakkeshop. Det vides ikke, om Letkøb vil fortsætte med denne funktion fra 1. januar 2026. 

Pulje til styrket postbetjening på øerne

Trafikstyrelsen har åbnet en pulje på 5,4 mio. kr., som kommuner kan søge til supplement til minimumsbetjeningen på småøer. Trafikstyrelsen har udpeget 35 øer, som er omfattet af ordningen. 

Puljen kan søges til:

• Indretning af brev og pakkeshop i detailhandel på øen eller i lokaler som f.eks. drives af en lokal forening
• Støtte til opsætning og vedligehold af brev- og pakkeanlæg på øen
• Lønudgifter til omdeling og afhentning af post f.eks. via en lokal beboer, som omdeler breve og pakker

Dialog med øerne om ansøgning

Administrationen har holdt møde med beboerforeningerne for Agersø og Omø samt Ø-udvalget den 9. juli 2025. 

De fremmødte tilkendegav, at de ønskede, at kommunen skulle søge den statslige pulje ud fra en betragtning om, at der ikke er garanti for, at Dao vil opretholde den nuværende frekens med postomdeling 3 gange om ugen på Agersø og Omø.

Ud fra forudsætningen om at postvirksomhederne skal leve op til minimumsbetjeningen om husstandsomdeling af post én gang om ugen, ønsker repræsentanterne fra Agersø og Omø, at kommunen søger om midler til: 

• En pulje til en forsøgsordning bestående af lønkroner, som skal sikre, at de svageste borgere på øerne får deres breve via en visiteret ydelse. 
• Etablering og drift af et postkontor på hver ø, som skal håndtere modtagelse og afsendelse af pakker og afsendelse af breve. Driften omfatter transport på daglig basis af post fra havnene på Agersø og Omø til det lokale postkontor og retur.  
• Etablering af et sikkert opbevaringssted til pakker på havnen i Stigsnæs ved hvert færgeleje (Agersøfærgen og Omøfærgen)

Projektbeskrivelse og budget udarbejdes i dialog med beboerforeningerne og Ø-udvalget frem mod deadline for interessetilkendegivelse den 29. august 2025. 

Den politiske behandling

Der er en meget stram tidsplan for udarbejdelse af interessetilkendegivelse idet, puljen først åbnede den 23. juni 2025. 

Ved Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets behandling af sagen den 11. august 2025 forventes projektbeskrivelse og budget ikke at kunne indgå i den politiske behandling. Orientering om dokumenternes status gives på mødet.  

Ved Økonomiudvalgets behandling af sagen den 18. august 2025 vil udkast til projektbeskrivelse og budget blive fremsendt i forbindelse med behandlingen. 

Administrationens vurdering og anbefaling

Adminitrationen vurderer, at Agersø og Omø har behov for støtte til opretholdelsen af en infrastruktur, som gør det muligt fortsat at leve og bo på øerne. Tiltag for at styrke postbetjeningen på øerne ligger i tråd med kommunens Ø-politik, hvoraf det fremgår, at kommunen vil arbejde for at understøtte og sikre Agersø og Omø som aktive helårssamfund med fysisk og digital infrastruktur. Derfor anbefales det, at kommunen søger tilskud fra den statslige pulje til aktiviteter, der kan supplere postbetjeningen fra 1. januar 2026 og frem på Agersø og Omø.   

Retligt grundlag

Lov om ændring af postloven.

Lovbekendtgørelse af postlov nr. 151 af 8. februar 2024 og bekendtgørelse nr. 1384 af 27. november 2024 om ændring af postloven, lov om Post Danmark A/S og lov om Det Centrale Personregister (Rammer for den fremtidige postbefordring).

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Efter kommunalfuldmagten har kommunen en lovlig og en almen interesse i at fremme landdistrikter, herunder øer, såvel som byer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Interessetilkendegivelsen omfatter en ansøgning om tilskud fra den statslige pulje til dækning af alle udgifter til en styrket postbetjening af øerne. 

Dette omfatter dækning af driftsudgifter i op til 3 år, som er det maksimale, man kan søge om tilskud til, da der kun er afsat midler til puljen på Finansloven i 3 år. 

I forhold til de aktiviteter der søges om midler til, er der i udgangspunktet ikke involveret kommunale midler, da der også søges om tilskud til dækning af praktiske og administrative opgaver, som pålægges kommunale medarbejdere i forbindelse med udmøntningen.

Trafikstyrelsen har oplyst, at den forventer, at der bliver afsat yderligere midler til puljen i 2026. 

Tværgående konsekvenser

I dialogen med repræsentanterne for øerne den 9. juli 2025 var den samlede tilkendegivelse at man ønskede at iværksætte en ordning der tilgodser de svageste borgere på øerne. Derfor ønskede udvalget at der blev søgt om midler, der skal tilgodese denne målgruppe. Administrationen blev opfordret til at undersøge muligheden for at etablere en forsøgsordning så svage borgere, der i forvejen modtager visiterede ydelser får hjælp til håndtering af post (visiteret ydelse). 

Det er Seniorudvalgets kompetence at beslutte om der skal etableres en eventuel forsøgsordning.

Der arbejdes pt. på en beskrivelse af en ramme for en eventuel forsøgsordning til politisk behandling i slutningen af 2025.

Sagens videre forløb

Efter indsendelse af interessetilkendegivelse med deadline den 29. august 2025 kan der forventes en sagsbehandlingstid på op til 3 måneder i Folketinget og Trafikstyrelsen, før kommunen får svar på ansøgningen.

Hvis ansøgningen bliver imødekommet med en bevilling til alle aktiviteter, kan udmøntningen af projektet indledes senest december 2025.

Hvis der kun opnås delvist tilskud, vil aktiviteternes gennemførelse være afhængige af andre tilskud - herunder et eventuelt tilskud fra kommunen. Hvis aktiviteterne skal gennemføres med kommunalt tilskud, bliver der behov for fornyet politisk behandling af tilpasset projektbeskrivelse og budget.

Kompetence

Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal orienteres om udviklingen af økonomien for kollektiv trafik i årene 2022 til 2026 (Byrådsperiode).

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagens indhold

Formålet med nærværende økonomioverblik er, at give Teknik- Plan og Erhvervsudvalget et retvisende billede af udviklingen af økonomien for kollektiv trafik i årene 2022 - 2026. Budgettet for kollektiv trafik har været udfordret over en årrække, som hovedsageligt skyldes et lavere passagergrundlag ifm. Covid- 19, og stigende energipriser pga. krigen i Ukraine. Konsekvensen af disse to krisesituationer blev en uforudsigelig driftsøkonomi, som ikke var i balance med budgettet for kollektiv trafik i årene 2022 og 2023.

Siden 2024 har driftsudgifterne stabiliseret sig, og det ser ud til at tendensen med stabile og forudsigelige priser også vil fortsætte i 2025 og 2026. 

Nedenstående afsnit beskriver de økonomiske rammer for kollektiv trafik for hvert budgetår i perioden 2022 - 2026, herunder dækningen af efterreguleringer fra Movia: 

Budget 2022:

Budgettet for kollektiv trafik var 57,9 mio. kr. mio. primo 2022, og steg til 64,2 mio. kr. ved udgangen af 2022 på grund af to tillægsbevillinger, som skulle understøtte den kollektive trafik.

Byrådet bevilgede to tillægsbevillinger på hhv. 4,9 mio. kr. og 1,3 mio. kr. Tillægsbevillingen på 4,9 mio. kr. havde til formål, at afbøde konsekvenser ifm. passagernedgangen pga. Covid- 19, mens tillægsbevillingen på 1,3 mio. kr. skulle fremskynde den grønne omstilling i den kollektive trafik. Tillægsbevillingen vedr. Covid- 19 var ét- årig, mens tillægsbevillingen vedr. grøn transport var flerårig og blev indregnet i budgetter for overslagsårene. 

Budget 2023:

Byrådet vedtog ifm. budgetvedtagelsen, at den kollektive trafik skulle finde besparelser svarende til 7,0,- mio. kr. I forbindelse med budgetaftalen 2023 vedtog Byrådet et budget for busdriften på 53,6,- mio. kr. (inkl. besparelser). Budgettet tog dog ikke højde for negative passagereffekter ifm. Covid- 19 og inflationen ifm. energikrisen i 2022, som resulterede i den hidtil største inflation indenfor busdriften siden 2008. Kulminationen af kommunens besparelseskrav indenfor kollektiv trafik, og inflationen resulterede i et ikke- finansieret merforbrug på 8,2,- mio. kr. i udgangen af 2023. Der blev samlet set brugt 61,8,- mio. kr. til kollektiv trafik og Flextrafik i 2023. 

Budget 2024:

Merforbruget fra 2023 blev afholdt af 2024 budgettet.

Busdriften havde i 2024 et oprindeligt budget på 59,9 mio. kr. Efter regnskab for busdriften 2023 blev der overført et merforbrug på -4,025 mio. kr. således at det korrigeret budget 2024 blev på 55,9 mio. kr., som var den økonomiske ramme for kollektiv trafik i 2024.

Udgangspunktet fra trafikbestillingen sidste år i oktober 2024 var, at man ville skulle afholde et merforbrug fra 2024 i 2025.

Ved budgetopfølgning 2 i november 2024 var forventningen at busdriften ville have et merforbrug i 2024 på 4 mio. kr., som dog blev på 5,7 mio. kr. - pga. en efterregulering fra Movia efter de havde opgjort regnskabet. 

Alt i alt blev der afholdt efterreguleringer til Movia på 8,6,- mio. kr. i 2024.  

Budget 2025

Budgettet i 2025 til kollektiv trafik er blevet styrket væsentligt. I forbindelse med budgetaftalen 2024 blev der tilført 7,0 mio. kr. og med budgetaftalen 2025 blev der tilført yderligere 1,6 mio. kr. i 2025 stigende til 3,2 mio. kr. i 2026 vedrørende "Nytænkning og styrkelse af den kollektive trafik".

I 2025 er der afsat 65,1 mio. kr., og det korrigerede budget er 59,7,- mio. kr., som tager højde for overførsel fra merforbruget fra 2024. Derudover er der afsat 1,1 mio. kr. til vedligeholdelse og ændring af stoppesteder, samt indkøb af udstyr til samkørsel og andre mobilitetstjenester.

På trods af at der helt ekstraordinært blev igangsat nye initiativer efter trafikbestillingen sidste år, som fx. ny sæsonbus mod Trelleborg og kapacitetsudvidelser på rute 901 ved Vemmelev, estimerer administrationen samlet set et mindreforbrug på 1,88 mio. kr. for 2025. 

Budget 2026

I 2026 bliver budgetaftalen fuld implementeret, og budgettet i 2026 skal ikke længere tage højde for overførsler ifm. merforbrug fra tidligere driftsår. Budgettet stiger fra 59,7,- mio. kr. i 2025 (korr. budget) til 68,3,- mio. kr. i 2026, som er kommunens samlede økonomiske ramme for kollektiv trafik, Flextrafik og samkørsel. Beløbet tager højde for PL- fremskrivningen, og danner rammen for trafikbestillingen 2026.

Retligt grundlag

Loven om trafikselskaber.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om hvilke forslag til forbedringer, som skal sendes i offentlig høring i perioden fra den 12. august 2025 til og med 01. september 2025.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller:

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at Busborgergruppens forbedringsforslag 1, 2, 3 og 4 skal sendes i offentlig høring i perioden fra den 12. august 2025 til og med den 1. september 2025.

Sagens indhold

Med budgetaftalen for 2025-2026 blev det besluttet, at der skulle oprettes en ny Busborgergruppe, som bidrager med inputs til den kollektive trafik og kvalificerer administrationens ændringsforslag ifm. trafikbestillingen 2026.

På mødet i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 3. marts 2025 blev procesplanen for trafikbestillingen 2026, inklusive processen for borger-og interessentinddragelse godkendt.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte bl.a. at Busborgergruppen er midlertidig, og ophører efter trafikbestillingen i oktober 2025. Busborgergruppen evalueres i september og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om Busborgergruppen fortsætter ifm. kommende trafikbestillinger.

Administrationen har holdt tre møder med Busborgergruppen i perioden fra april til juni 2025. Gruppens medlemmer repræsenterer hele kommunens geografi, og består af både borgere og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner.

I forbindelse med drøftelserne i Busborgergruppen, er der kommet en række forbedringsforslag (forslag 1 - 4), som beskrives nærmere i nedenstående afsnit. Referat fra Busborgergruppen er vedlagt som bilag 1.

Forslag 1: Indførsel af ½-timesdrift på Rute 431 på hverdage

Busborgergruppen foreslår, at der indføres ½-timesdrift mandag - fredag kl. 12-17 for at tilgodese skoleelever og uddannelsessøgende på bl.a. Antvorskov Skole, Dalmose Skole, Slagelse Gymnasium  og andre uddannelsesinstitutioner.

I dag kører busserne på Rute 431 i timedrift alle hverdage fra kl. 6 til 21, og i 2-timesdrift i weekenden fra kl. 8.30 til 20.30. Ruten betjener Slagelse Gymnasium, Zealand Business College, Antvorskov skole, Flakkebjerg friskole, Flakkebjerg efterskole, AU Flakkebjerg og Dalmose skole.

Ifølge uddannelsesinstitutionerne er timedrift uhensigtsmæssigt og medfører, at elever oplever lange ventetider om eftermiddagen på vej hjem fra uddannelsen. Uhensigtsmæssigheden med lange ventetider ifm. skole/uddannelseskørsel bekræftes af Busborgergruppen.

Administrationen vurderer, at ½-timesdrift vil gavne både folkeskoleelever og elever fra andre skoler og uddannelsesinstitutioner der betjenes af Rute 431 i dag. Det vurderes, at det vil give større fleksibilitet, når frekvensen øges til  ½-timesdrift mandag - fredag. 

Movia vurderer, at driftsudvidelsen til halvtimesdrift kl. 12 - 17 i hverdagene vil generere 15 000 ekstra-passagerer, og merprisen estimeres til 1,5,- mio. kroner årligt (estimat for helårsvirkning fra 2027). Ændringerne kan tidligst træde i kraft fra juni 2026, og meromkostningen for udvidelsen er 0,7,- mio. kroner i 2026.

 Forslag 2: Tilpasning af Rød Fribus - med flere afgange om eftermiddagen

Rød Fribus kører som skolebus med nedsat frekvens i dag. Bussen har én afgang om morgen og tre afgange om eftermiddagen og kører alle skoledage. Bussen betjener Solskinsskolen, Dalmose Skole og Flakkebjerg Friskole og ruten betjener cirka 30 passagerer pr. dag. 

Busborgergruppen ser et uudnyttet passagerpotentiale på ruten og foreslår, at ruten udvides om eftermiddagen af hensyn til skoleelever med lang hjemtransport. Udvidelsen indebærer, at der skal tilføjes tre ekstraafgange på A- ruten (kører mod urets retning), som skal tilpasses skolernes slippetider. Udkast til ny køreplan er vedlagt som bilag 2.

Administrationen vurderer, at den eksisterende køreplan tilgodeser i nogen omfang elever fra Dalmose skole og Flakkebjerg friskole, men den dækker ikke alle slippetider. Det vurderes, at elever fra 0.-3. klasse vil få mest gavn af udvidelser på Rød Fribus, i byer der betjenes af Rød Fribus. 

Derudover vurderes det, at ekstraafgangene medfører at rutens tværgående karaktér mellem Skælskør og Dalmose styrkes,  som vil skabe bedre transportvilkår for alle borgere i alle aldre i området. 

Udvidelsen af Rød Fribus estimeres til 0,5 mio. kroner årligt (helårsvirkning fra 2026). Da der ikke er billettering på fribus- ruterne er omkostningen fast, og påvirkes ikke af passagertalsudviklingen. Ændringen kan implementeres fra januar 2026. 

Forslag 3: Ny afgang kl. 21:00 til Stigsnæs Havn på Rute 907 mandag - torsdag

Ø-boerne på Omø og Agersø efterlyser en busafgang kl. 20:41 fra Skælskør mod Stigsnæs, så der er mulighed for at komme med færgerne kl. 21:00 mod Agersø og Omø på hverdagene mandag til torsdag. Movia har undersøgt mulighederne for implementering af ny dobbelttur mellem Skælskør og Stigsnæs havn mandag til torsdag. Denne udvidelse kan realiseres for 0,1 mio. kr. årligt (helårseffekt), og udvidelsen vil generere 1 000 ekstra-passagerer årligt. Da forslaget tidligst kan implementeres fra juni 2026 vil der opnås halvårseffekt i 2026, som estimeres til 0,05,- mio. kroner i 2026.

Forslag 4: Takstnedsættelser for kørsel med Flextur

Flextur er en åben kørselsordning for alle borgere, som tilbydes i hele kommunen. Kørslerne kan bestilles både telefonisk eller online, og taksterne (brugerbetalingen) for kørsel med flexture internt i Slagelse Kommune er 78,- kroner i byerne (Slagelse og Korsør) og 47,- kroner i landdistrikter i dag.  Taksten er inklusive de første 10 km, og der opkræves en kilometertakst for kørsel udover de første 10 km. Ældrerådet, som også er medlem i Busborgergruppen, foreslår at taksterne for kørsel med flexture sættes ned, da det vurderes at kommunens nuværende flextur-takster er en økonomisk byrde for mange pensionister i dag. 

Ældrerådet foreslår, at brugerbetalingen for kørsel med flexture sættes ned til tidligere takstniveau, dvs. prisniveauet fra 2019 - 2022. Ifølge Movia vil det være muligt, at genindføre en landtakst på 31,- kroner, som gælder for kørsel i landdistrikter, og en bytakst på 62,- kroner, som gælder for kørsel i Slagelse og Korsør. Begge takster skal forstås som en grundtakst, som inkluderer de første 10 km kørsel.

Administrationen vurderer, at takstnedsættelser vil være til gavn for alle borgere. Derudover forventes det, at ordningen vil styrke mobiliteten for børnefamilier i landdistrikter, idet ordningen også bliver brugt af børn og unge ifm. fritidsaktiviteter.   

I Slagelse Kommune bliver der gennemført mellem 1 200 og 1 800 flexture hver måned, og kommunen vurderer, at antallet øges i et omfang op til 2 500 flexture hver måned, når taksterne sættes ned til hhv. 31,- kroner og 62,- kroner.

Movia estimerer kommunens meromkostning for takstnedsættelsen i Flextur til 0,5,- mio. kroner årligt fra 2026. Kompetencen for Flextur-taksten ligger hos  Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget, og takstændringer kan implementeres med virkning fra januar 2026.

Retligt grundlag

Loven om Trafikselskaber. Kommunalfuldmagten.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der blev indgået en 2- årig budgetaftale ifm. budgetaftalen 2025-26, og der er afsat  65,1,- mio. kroner årligt i både 2025 og 2026 til kollektiv trafik, herunder rutebusser, skolebusser, Flextrafik, samkørsel og fribus/kommunebus. Budgettet stiger til 68,3,- mio. kroner i 2026 efter PL- reguleringen.

Kommunens samlede udgifter til kollektiv trafik anslås til 58,1,- mio. kroner i 2025. I forhold til trafikbestillingen 2026 betyder det, at der vil være et økonomisk råderum på 7,0,- mio. kroner - målt i 2025- priser - når der ikke foretages ændringer i eksisterende serviceramme.

Nedenstående tabel giver et økonomisk overblik over ændringsforslagene 1 - 4, og deres påvirkning på budgettet til kollektiv trafik i 2026 og 2027. Der gøres opmærksom på, at der estimeres med halvårseffekt i 2026, og helårseffekt i 2027 ift. ændringsforslagene 1 og 3.

*Halvårseffekt/**Helårseffekt 

Tværgående konsekvenser

Den årlige trafikbestilling har betydning for alle borgere i Slagelse Kommune, da den kollektive trafiker åben for alle og skal tilgodese alles behov.

Sagens videre forløb

Efter afholdt høring vil trafikbestillingssagen vil blive fremlagt til endelige beslutning på Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 29. september 2025.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om administrationsgrundlaget "Regnvand i lokalplanlægningen – Regnvandshåndteringsplan og hvornår er det nødvendigt" skal være et nyt grundlag ved udarbejdelse af lokalplaner.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at "Regnvand i lokalplanlægningen" fremover skal benyttes som administrationsgrundlag ved udarbejdelse af nye lokalplaner.

Sagens indhold

Den 03. juni 2024 besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, på baggrund af en initiativsag fra Byrådet, at administrationen udarbejdede et notat, der beskrev den nuværende praksis omkring håndtering af regnvand samt fordele og ulemper, hvis der udlægges arealer til håndtering af regnvand eller andre løsninger.

Den 04. november 2024 blev notatet forelagt til orientering for Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Notatet konkluderede, at det kunne være en fordel at udarbejde et administrationsgrundlag for håndtering af regnvand i planmæssig henseende, som grundlag for hvornår en regnvandshåndteringsplan var nødvendig i en lokalplansag. På baggrund af notatets konklusion, har administrationen efterfølgende udarbejdet et forslag til administrationsgrundlag ”Regnvand i lokalplanlægningen”, som er vedlagt som bilag.

Dokumentet er udarbejdet som et vejledende dokument til bygherre, og beskriver hvad en regnvandshåndteringsplan er og hvornår det er nødvendig at udarbejde sådan en. Der er opstillet 3 kriterier der vil medfører at en regnvandshåndteringsplan skal udarbejdes i forbindelse med et lokalplanforslag: 

Øget befæstelsesgrad vil medføre større mængder af overfladevand som ikke kan sive ned på stede. Dette kan fx være et bar-markprojekt.

 Bluespots på lokalplanområdet vil udgøre en større risiko for oversvømmelse på de arealer. Her skal området måske friholdes for byggeri eller bevises hvordan byggeri beskyttes imod oversvømmelse.

 Stor hældning på terræn leder både mere vand til områder nedstrøms, specielt hvis befæstelsesgraden øges. På områder som disse reguleres terrænet normalt også en del i forbindelse med byggeri, og det er vigtigt at vise hvor vandet i disse tilfælde så ledes hen. 

Administrationsgrundlaget har følgende indhold:

1. Indledning: Kort indledning om hvorfor en regnvandshåndteringsplan kan være relevant på lokalplanniveau.

2. Juridiske rammer: En kort opremsning af hvad Planloven giver ret til ift. regnvandshåndtering i lokalplanlægningen.

3. Vurderingskriterier: Hvilke eksisterende forhold eller ændringer i et lokalplanområde, som kan medføre at bygherre kan blive bedt om at udarbejde en regnvandshåndteringsplan.

4. Regnvandshåndteringsplanen: Opsummering af hvad regnvandshåndteringsplanen skal vise og hvilke forhold den skal forholde sig til.
   4.1 Krav til regnvandshåndteringsplanen: Afsnittet opsummerer hvad en regnvandshåndteringsplan som minimum skal indeholde. 

5. Tidshorisont ift. lokalplanbehandling: Hvornår regnvandshåndteringsplanen indgår i lokalplanudarbejdelsen.

    

Administrationen forventer, at administrationsgrundlaget vil være med til at gøre det mere tydeligt hvilke kriterier Slagelse Kommune har ift. udarbejdelsen af en regnvandshåndteringsplan, og hvad det forventes at den giver svar på.

Derudover forventes det, at administrationsgrundlaget vil være med til at man planlægger sig ud af unødige oversvømmelser inden for lokalplanområdet.

Administrationen anbefaler, at administrationsgrundlaget vedtages for at indføre en mere struktureret håndtering af regnvand på lokalplanniveau. Dokumentet bliver lagt ud på kommunens hjemmeside.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5, med særligt henblik på følgende paragraffer:

• §13, stk. 3 - Kommunen har ret til at bede bygherre om at yde bistand til planens udarbejdelse, dette kan fx være at udarbejde en regnvandshåndteringsplan.
• §15, Stk. 2, pkt. 22 og §15, stk. 11 - En lokalplan kan fastsætte krav om at de nødvendige afværgeforanstaltninger etableres, i eller omkring de områder som har tendens til at blive oversvømmet, før der kan gives tilladelse for ibrugtagning.
• §15, stk. 2, pkt. 12 - En lokalplan kan fastsætte krav til udformning, anvendelse og vedligehold af de ubebyggede arealer, herunder krav til fx terrænregulering og naturforhold.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik,- Plan,- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik,- Plan,- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om en lokalplan for erhvervsvirksomheden RH Pumper på Stenrøjlervej 1, 4200 Slagelse skal sættes i gang. Lokalplanen vil i så fald blive en udvidelse af Lokalplan 1290.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at lokalplanen sættes i gang.

Sagens indhold

RH Pumper udvikler, samler og installere pumper til større anlægsprojekter, erhvervsvirksomheder, landbrug og til private boliger. Virksomheden har ingeniører, montører, håndværker, samt en administration der alle er hjemhørende på Stenrøjlevej 1, Slagelse. I det daglige er det dog kun administrationen der består af en sekretær og direktør, samt ingeniører og et par håndværkere der opholder sig på ejendommen hele dagen. De øvrige medarbejdere er ude i landet da firmaet udover udvikling og samling også selv transportere og montere pumperne ude hos kunderne. Netop arbejdsgangene har været med til at RH-Pumper har etableret sig ud til Sorøvej i tæt tilknytning til motorvejsnettet.

Ejendommen har siden 1972 været hjemhør for forskellige virksomheder. RH-Pumper købte og etablerede sig på ejendommen i 2009. I 2022 blev ejendommen udpeget som et erhvervsområde i Kommuneplan 2022. En ny lokalplan blev vedtaget endeligt af Byrådet i november 2024 med henblik på at give virksomheden flere byggemuligheder, samt at regulere afskærmende beplantning rundt om ejendommen.

Udvidelsen består af to dele. En udvidelse mod syd, der skal omfatte et haveareal og muliggøre et bredere afskærmende beplantningsbælte mellem virksomheden og det åbne land. En udvidelse mod øst, der skal anvendes til oplag af virksomhedens pumper og rør.

Virksomheden har indgået en betinget aftale om køb af jord, således det bliver muligt at udvide lokalplanens afgrænsning. Udvidelsen mod øst er igangsat uden tilladelse fra Slagelse Kommune. Administrationen har varslet et påbud om at genetablere området.

En udvidelse af erhvervsområdet midt i det åbne land er dog ikke lige til, idet det skal sikres en balance mellem erhvervsudvikling og beskyttelsen af landskabet og naturen. Derudover skal der tages hensyn til naboer og omkringliggende ejendomme.

Virksomheden og dennes rådgiver har forud for lokalplananmodningen søgt landzonetilladelse til arealoverførelsen. Fordi det er en ændret anvendelse fra landbrugsareal til erhvervsareal er det ikke muligt at tillade med landzonebestemmelserne da en ændring af arealerne vil kræve lokalplan. I det konkrete tilfælde en udvidelse af den eksisterende lokalplan LP 1290.

Det er administrationens vurdering, at den ønskede udvidelse med plads til ekstra oplæg, et rekreativt areal og en bredere afskærmning mod syd vil være foreneligt med en beliggenhed i det åbne land. Det er dog vigtigt, at den nye lokalplan ikke tillader mere bebyggelse end LP 1290 tillader og derfor anbefales det, at en eventuel ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg tillader en bebyggelsesprocent på 30 og ikke 40 som nuværende planlægning muliggøre. Dertil har virksomheden oplyst, at de ønsker større areal, men at det ikke fordi virksomheden som sådan udvides i sin størrelse, herunder medarbejdere og/eller opgaveportefølje.

Retligt grundlag

Planlægningen tilvejebringes i henhold til planlovens kapitel 5. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanlægningen igangsættes, vil Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget og Byrådet på et senere møde blive forelagt et forslag til lokalplan. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om de 6 foreslåede nye vejnavne til Rosenkildeparken, der er omfattet af lokalplan 246, skal godkendes.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at godkende vejnavnene: Inge Jensens Vej, Erling Kristensens Vej, Kresten Fiskers Vej, G.V. Bredmoses Vej, Viggo Markers Vej og Herman Hungers Vej. 

Sagens indhold

Rosenkildeparken skal tildeles nye vejnavne samt husnumre, da området pt. ikke overholder adresse loven. 

Administrationen har i den forbindelse samarbejdet med Grundejerforeningen om at indhente forslag til nye vejnavne fra brugerne i området. Dansk Forsorgshistorisk Museum, som ligger i Rosenkildeparken, foreslår at anvende følgende vejnavne, som kan være med til at fastholde områdets historie:

• Inge Jensens Vej
  Inge Jensen blev allerede som lille anbragt på børnehjem og som ung blev hun anbragt på de Kellerske anstalter i Brejning. Hun stikker af i flere omgange og er to gange anbragt på Sprogø. Under sit ophold i Brejninge stikker hun af til Nyhavn, hvor hun møder en mand som gør hende gravid og hun føder et dødfødt barn. Manden forsvinder. Efter et ophold på Rødbygård kommer hun på Andersvænge. Bor kortvarigt i et bofællesskab udenfor Andersvænge, men trives ikke. Hun flytter tilbage til Andersvænge og får et godt liv på afdeling Tidselbjerg. Hendes liv afspejler på mange måder det liv som mange på grænsen til åndssvag fik i tidligere tider.

• Erling Kristensens Vej

  Erling Kristensen var en kendt, engageret og aktiv medarbejder på Andersvænge og stod bag den store samling, der i dag udgør Dansk Forsorgshistorisk Museum beliggende på Rosenkildevej 59. Vejen går langs museet.

• Kresten Fiskers Vej

  Kresten Fisker boede stort set hele sit liv på Andersvænge på forskellige afdelinger langs vejen. Kresten Fisker var udviklingshæmmet og havde diagnosen Downs syndrom. Han var en kendt person der cyklede rundt på Andersvænge-området og havde et stort netværk blandt beboere og personale på Andersvænge. Når der var sommerfester eller andre arrangementer hvor Slagelse Garden deltog gik han altid forrest i Slagelse Garden med tambourmajor stang og nåede da også at blive æresmedlem af garden. Ved forskelige festlige arrangementer på Andersvænge holdt han fine lange taler og var i det hele taget en meget afholdt person. Kresten boede på flere afdelinger placeret langs vejen.

• G.V. Bredmoses Vej

  Bredmose var den første overlæge på Andersvænge og boede på institutionen i mange år.

  Vejen starter ved det gamle sygehus.

• Viggo Markers Vej

  Viggo Marker var Andersvænges overgartner i mange år og med til at udbygge gartneriet og etablere Andersvænges Park. Han var en aktiv formand for Funktionærforbundet lokalt på Andersvænge og senere også valgt som formand for det samlede Funktionærforbund. Var mangeårigt medlem af byrådet i Slagelse. Vejen starter ved det første gartneri på institutionen.

• Herman Hungers Vej

  Herman Hunger var undervisningsleder for Andersvænge og specialskolerne i Vestsjællands Amt. Han engagerede sig stærkt i arbejdet med de mange udviklingshæmmede fra Grønland der i en periode blev anbragt på Andersvænge. Gennem forskellige samarbejdsprojekter med Grønland var han med til at udvikle forsorgen i Grønland og mellem Andersvænge og grønlandske institutioner og skoler. Vejen passerer også de første undervisningslokaler for Centerskolen.

Alle ovenstående vejnavne er godkendt af Klimadatastyrelsen.

Derudover er alle ovenstående vejnavne (bortset fra Inge Jensens Vej) godkendt af de tilbageværende pårørende. Det har ikke været muligt at identificere tilbageværende pårørende til Inge Jensen. 

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse eller indenfor en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt et af ovenstående vejnavne. Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde kan orientere sig, f.eks. ved brug af navigationssystemer og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har til formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed, på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Handlemuligheder:

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

A. At vejene navngives Inge Jensens Vej, Erling Kristensens Vej, Kresten Fiskers Vej, G.V. Bredmoses Vej, Viggo Markers Vej og Herman Hungers Vej.

B. At vejene navngives andre vejnavne.

Retligt grundlag

Navngivning af veje sker i henhold til Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Rosenkildeparken skal tildeles nye vejnavne samt husnumre, da området nuværende ikke opfylder bestemmelserne ifm. Adressebekendtgørelsens: 

• § 4. Når adressemyndigheden skal fastsætte vejnavne til statsveje og private veje, skal det ske under iagttagelse af adresselovens § 4.
• Stk. 2. Vejnavne skal fastsættes således, at de under iagttagelse af hensynene i § 1, stk. 2, betegner et nærmere bestemt, sammenhængende færdselsareal.
• Stk. 3. Når et vej- eller stinet består af eller planlægges udformet med en eller flere forgreninger eller lignende, skal vejnavnene fastsættes under iagttagelse af hensynene i § 1, stk. 2, og således, at der på en hensigtsmæssig måde kan fastsættes husnumre i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 2 og 3.

samt:

• § 17. Husnumre skal fastsættes således, at hvert husnummer kun forekommer én gang for den pågældende navngivne vej.
• Stk. 2. Husnumre skal fastsættes i stigende rækkefølge langs vejen, idet ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra husnumrenes start, mens lige husnumre anvendes i højre vejside, jf. dog § 18. Er husnummereringen i det pågældende område allerede foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om vejnavnet Valnøddevænget til det nye boligområde, der er omfattet af Lokalplan 1278, skal godkendes. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan- og Erhverv indstiller:

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at godkende vejnavnet Valnøddevænget.

Sagens indhold

Lokalplan 1278, der blev vedtaget den 22. maj 2023 af Slagelse Byråd, giver mulighed for at der kan opføres et centerområde med plads til dagligvarebutik, samt et boligområde med mulighed for etablering af rækkehuse i op til én etage. 

En ny vej skal i den forbindelse etableres for at betjene det kommende boligbyggeri samt dagligvarebutikken. Vejen skal derfor tildeles et navn (Illustrationsplan med den nye vej findes på s. 44, under Bilag 1, i vedlagte lokalplan). 

Administrationen har i den forbindelse spurgt bygherre om forslag til et nyt vejnavn. Bygherre har foreslået navnet "Valnøddevænget". ”Vænget" fordi vejnavnene i det store boligområde på samme side af vejen (Elmesvinget) primært slutter på "vænget". "Valnød" indgår i navnet, da vejnavnene i det store boligområde på samme side af vejen (Elmesvinget) primært har navne efter træsorter. 

Valnøddevænget er godkendt af Klimadatastyrelsen.

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt dette vejnavn. Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde kan orientere sig, f.eks. ved brug af navigationssystemer og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har til formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed, på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Handlemuligheder:

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

A. At vejen navngives Valnøddevænget.

B. At vejen navngives et andet vejnavn. 

Retligt grundlag

Navngivning af veje sker i henhold til Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.