Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget – Referat – 19. juni 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

  1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender dagsorden.

 

2. Trafikbestilling 2024 (B)

Beslutning

At 1: Idet udvalget konstaterer, at besparelsen på den kollektive i budget 2024 udgør 7 mio.kr., ønsker udvalget, at prioriteringskataloget udvides op til 10 mio.kr. Således der bliver mulighed for et politisk råderum og en prioritering. 

Der skal derved arbejdes videre med alle besparelsesforslag på 7 mio., samt yderligere besparelsesforslag for 3 mio. kr., herunder reduktion på bybusser (901, 902 og 903), begrænset åbningstid for flextrafik, samt mulighed for yderligere brugerbetaling for busser/flextrafik.  

Endelig bedes forvaltningen gennemgå busruter der, ikke er nævnt i prioriteringskataloget for mulige besparelser.    

Herudover ønsker udvalget følgende belyst:  

Busser lokalt  

  • Seneste stigninger på takster (i takt med npi?)

Ruteændringer  

  • Ændringer i skoledistrikter indtænkes i busplan/køreruter   
  • Ny bydel Elmesvinget/Bakkevej, Slagelse indtænkes i busplan/køreruter    

Fri-/kommunebus   

  • Passagertal på afgange udenfor skolekørselsturene oplyses, pr. rute/time?  

Regionsbus  

  • Kan Regionens bus 470R (mellem Skælskør og Slagelse) kører til Stignæs weekend og aften, og til hvilken pris?   

Flextrafik   

  • Statistik på hverdage/weekend hvornår flexkørsel anvendes pt. (delt op i timeinterval)    
  • Hvilke postnr. køres imellem på flexture internt i kommunen, hvilke del af kommunens geografi anvender primært denne ordning?    
  • Det ønskes undersøgt, hvilke krav/parametre ordningen kan styres på.
  • Det ønskes undersøgt, hvordan der kan opnås en bedre udnyttelse af ordningen, så flere kører med samtidigt.

Nabo go´ordning  (samkørsel for private)    
Ordning bør fremmes med fokus på, at det er bæredygtigt alternativ og supplerende transportmulighed for landdistrikter.    

  • Antal brugere i Slagelse Kommune 
  • Udgift for kommunen pr. kørsel  
  • Erfaringer for fremme af samkørsel fra pilot projekt (Nordjylland) 

I øvrigt:   
Herudover ønskes, at ruter for fri-/kommunebusser indsættes på kortet over øvrige busser for bedre samlet overblik.   

Oplæg fra mødet og bilag på flextur og passagertal lægges på sagen som bilag 3, 4 og 5.    

Anne Bjergvang (A) kan ikke tilslutte sig disse kæmpe besparelser, da det vil have uoverskuelige konsekvenser for pendlere, unge på ungdomsuddannelse og pensionister m.fl. (A) noterer sig samtidig, at forvaltningen forventer yderligere udgifter efter flertallet har lukket skoler/ændret skoledistrikter. Der bør findes en samlet løsning i budgetforhandlingerne.

 

Kompetence

Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget.

 

Beslutningstema

Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget orienteres om det forventede udgiftsniveau på den kollektive bustrafik i 2024 samt i overslagsårene, hvor alt tyder på, at øget driftsomkostninger i 2022, 2023 og 2024, medfører at der skal findes yderligere reduktioner i serviceniveauet.

Forslag til mulige reguleringer og handlemuligheder vil blive præsenteret på mødet, hvor også Movia vil deltage. Udvalget skal med afsæt i præsentationen pege på de serviceregulerende forslag, som administrationen skal undersøge mere tilbundsgående frem imod sagens genoptagelse på mødet den 7. august.

 

Indstilling

Centerchefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om hvilke serviceregulerende forslag fra Movias præsentation der skal gennembearbejdes, frem imod det kommende udvalgsmøde.

 

 Sagens indhold

Slagelse Kommunes budget til ”Bustrafik” afholder udgifter til lokale buslinjer, fælleskommunale buslinjer, administrationsbidrag til Movia, Flextur og Flexhandicap. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget fastlægger serviceniveau for det samlede område, dog med den undtagelse, at kompetencen vedr. visitation til Flexhandicap er placeret i Seniorudvalget. De øgede omkostninger til den samlede kollektive bustrafik inkl. flexhandicap-ordningen vil ikke kunne afholdes indenfor den nuværende budgetramme "Busdrift”, derfor vil det være nødvendigt, at der iværksættes korrigerende handlinger på dette område, hvilket kan være ændringer i serviceniveauet eller at området tildeles en øget budgetramme. I den forbindelse kunne det overvejes, om dele af den generelle pris- og lønfremskrivning, som følge af øget udgifter på brændstof og el, kunne tilføres dette budgetområde.

I budget 2024 skal der ske yderligere reduktioner på udvalgets driftsområder. Hvis budgettet der er afsat til ”Bustrafik” skal bidrage til disse reduktioner, skal der peges på servicereduktioner som ligger ud over dem der er nødvendige for, at der i overslagsårene opnås balance mellem budget og forbrug.

Byrådets beslutning om trafikbestillingen 2023 den 28. november 2022, hvor der blev reduceret i serviceniveauet med ca. 9,5 mio. kr. (helårsvirkning), skete med afsæt i Movias 1. behandlede budgettal 2024 for Slagelse Kommune (offentliggjort d. 28. juni 2022). Movias 2. behandling af kommunernes budgettal den 15. december 2022 viste, at kommunerne måtte forvente et væsentligt øget udgiftsniveau som følger af operatørernes øgede udgifter. Orienteringen blev fremsendt til regioner og kommuner efter bestyrelsesmødet, og denne blev den 16. januar 2023 via mail, viderebragt til Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Det skal bemærkes, at kommunen ikke var i besiddelse af denne viden da Byrådet traf beslutning om trafikbestilling for 2023 den 28. november 2022.

Movia bruger perioden mellem 1.- og 2.-behandlingen til at sikre, at regioner og kommuners får så retvisende et billede af udgiftsniveauet inklusive justeringer for de trafikbestillinger som Movia har modtaget senest den 31. oktober. Movias bestyrelse godkender på bestyrelsesmødet i december det 2.-behandlede budget, som umiddelbart herefter formidles videre til regioner og kommuner.

Da Slagelse Kommune fik udsat tidspunktet for afgivelse af trafikbestilling til 2023, var det først muligt for Movia af fremsende de retvisende økonomital for 2023 og overslagsårene den 9. marts 2023.

Movias forudsigelser for 2024 viser, at udgiften for kommunen øges med ca. 3,0 mio. kr. Dertil kommer, at Slagelse Kommune senest i 2024 skal afholde en udgift på 6,5 mio. kr. som i henhold til regnskabet for 2022 er kommunens efterregulering for dette år. Hvis de øgede driftsomkostninger samt efterreguleringen skal afholdes indenfor den afsatte budgetramme til området, vil det betyde, at omkostningerne til ”de gule busser” skal nedbringes yderligere.

Administrationen oplever en markant stigning i udgifterne til den visiterede flexhandicap-ordning, en stigning der lægger yderligere pres på busbudgettet. Udgiften til flexhandicap var i 2022 cirka 7,1 mio. kr., og som udgiftsniveauet for 2023 tegner nu, er der noget der indikerer, at udgiften vil blive omkring 8,9 mio. kr. (beregnet på baggrund af afholdte udgifter for 1/3-del af 2023). I regi af Seniorudvalget er der igangsat en sag om fastsættelse af et serviceniveau for tildeling af ekstrakørsel på flexhandicap-ordningen. I sagen, der har været i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, vurderes det med afsæt i udgiftsniveauet i 2022 at kommunens årlige udgifter kan reduceres med ca. 1,1 mio. kr., til 6,0 mio. kr. Hvis der tages afsæt i den forventede udgift for 2023 må det antages, at den årlige udgift til flexhandicap i 2024 vil være ca. 7,8 mio. kr.

Af ovenstående kan det opsummeres, at under forudsætning af, at den kollektive bustrafik ikke tildeleles en øget budgetramme, vil det være nødvendigt, at der som minimum peges på justeringer i den offentlige bustrafik for et beløb på 7,0 mio. kr. i helårsvirkning, justeringerne skal realiseres med halvårsvirkning i 2024 og helårsvirkning de efterfølgende år. Kommunens valg af serviceniveau skal bestilles hos Movia, senest den 31. oktober 2023. Effekten af dette vil være balance mellem budget og udgifter i 2026. En væsentlig forudsætning vil være, at et serviceniveau på flexhandicap kan medvirke til at udgifterne til denne ordning i overslagsårene 2024 og fremefter maksimalt vil have en årlig udgift på 7,8 mio. kr.

Administrationen har anmodet Movia om at udarbejde forslag til tilpasninger af serviceniveauet på de buslinjer, som kører i regi af Movia (”de gule busser”), disse vil på udvalgets møde blive præsenteret af kommunens trafikrådgiver hos Movia, forud for udvalgets drøftelser om de tiltag der skal videre bearbejdes frem til udvalgets møde den 7. august 2023.

 

Retligt grundlag

Lov om trafikselskaber.

 

Handlemuligheder

På udvalgsmødet den 07. juni skal udvalget beslutte en retning for den kollektive trafik i Slagelse Kommune. Udvalget skal med afsæt i det oplæg som gives på udvalgsmødet pege på de forslag til justeringer i serviceniveauet, som administrationens skal udføre en mere detaljeret beskrivelse på. 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med forslag til reduktioner, og at ændringer i den kollektive bustrafik i videst mulige omfang tilgodeser, at den kollektive bustrafik kan understøtte de skoledistrikter, som blev besluttet i Byrådet den 23. januar 2023. Derudover anbefales det, at administrationen sammen med Movia med afsæt i budgetrammen som besluttes med budgetaftalen 2024(-27) igangsætter en proces med at retænke den kollektive trafik i Slagelse Kommune. Processen skal understøtte, at administrationen i perioden fra primo 2025 og frem imod, at der skal afgives trafikbestilling 2026 i oktober 2025 kan have dialog med udvalget om, hvordan en ny struktur for den kollektive trafik kan være.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for den kollektive bustrafik, når det tages i betragtning, at trafikbestilling 2023 ikke opnåede den ønskede effekt pga. øget udgiftsniveau, samt at efterreguleringen for 2022 der beløber sig til ca. 6,5 mio. kr. skal betales primo 2024. 

Nedenstående tabel viser udgifter til kollektiv bustrafik uden at der tages højde for efterreguleringen for 2022 samt justeringer i forbindelse med trafikbestilling 2024.

1.000 kr.

2023

2024

2025

2026

Budget - Bustrafik

53.648

53.648

52.199

52.199

Movias beregnede udgiftsniv. – ”de gule busser”

-42.700

-36.261

-35.931

-35.865

Kommunebus

-5.800

-5.500

-5.500

-5.500

Flextur og Flexhandicap *)

-13.280

-12.292

-12.264

-12.247

Overførsel mellem årene

0

-8.132

-8.537

-10.033

Resultat (negativt fortegn angiver et merforbrug)

-8.132

-8.537

-10.033

-11.446

*) Der er regnet med en maksimal udgift på 7,8 mio. kr. til Flexhandicap 2024 og fremefter

 

Tabellen herunder viser udgifter til den kollektive bustrafik, når denne påvirkes med efterreguleringen for 2022 samt justering i forbindelse med trafikbestilling 2024.

1.000 kr.

2023

2024

2025

2026

Budget - Bustrafik

53.648

53.648

52.199

52.199

Movias beregnede udgiftsniv. – ”de gule busser”

-42.700

-36.261

-35.931

-35.865

Kommunebus

-5.800

-5.500

-5.500

-5.500

Flextur og Flexhandicap *)

-13.280

-12.292

-12.264

-12.247

Efterregulering 2022

0

-6.484

00

Trafikbestilling 2024

0

3.500

7.000

7.000

Overførsel mellem årene

0

-8.132

-11.521

-6.017

Resultat som følge af yderligere reduktioner

-8.132

-11.521

-6.017

-430

*) Der er regnet med en maksimal udgift på 7,8 mio. kr. til Flexhandicap 2024 og fremefter

 

 

Tværgående konsekvenser

Reduktioner i serviceniveauet for den kollektive trafik, vil medføre en reduktion af den velfærd som stilles til rådighed for kommunens borgere og gæster. Reduktioner i den kollektive bustrafik kan have negative konsekvenser for borgerrettet velfærd under stort set alle kommunens politiske fagudvalg. Særligt kan det fremhæves at den kollektive bustrafik i nogen udstrækning understøtter Børne- og Ungeudvalget forpligtigelse om befordring af elever, som jf. folkeskoleloven er berettiget til kommunal befordring. Yderligere vil et ændret serviceniveau have betydning for forhold under; Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget. 

 

Sagens videre forløb

Sagen behandles løbende i Teknik-, Plan- og Landdistrikts-udvalget frem til udvalgets trafikbestilling den 02. oktober 2023. 

Trafikbestillingsgrundlaget som behandles i udvalgets møde den 7. august 2023 sendes i 3 ugers høring i perioden fra den 8. august 2023 til den 29. august 2023. 

Der skal senest den 31. oktober 2023 afgives trafikbestilling til Movia, for de ændringer der skal ske i bustrafikken ved køreplanskiftet juni 2024.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning af 14. juni 2023

Udvalget bad den 7. juni om endnu et møde til at behandle sagen. Mødet er datosat til den 19. juni 2023. 

Udvalget bad i denne forbindelse om en række oplysninger inden mødet. Administrationen er i gang med at fremskaffe disse oplysninger. De fleste af oplysningerne fremskaffes af Movia, der arbejder på at have dem klar i løbet af denne uge (uge 24).

Sagens forløb

07-06-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

 

 

Lars Richter fra Movia samt Oliver Klanert, Christian Schou Rasmussen og René Madsen fra Slagelse Kommune deltog under punktets oplysning. 

At 1: Udvalget har modtaget en orientering. Udvalget har yderligere opklarende spørgsmål. Udvalget ønsker der holdes et ekstraordinært udvalgsmøde den 19. juni inden Byrådets temamøde. Her genoptages sagen.

Udvalget ønsker på samme møde en orienteringssag omkring skolebefordring.  

Movias oplæg vedhæftes referatet som Bilag 2. 


3. Gensidig orientering (O)

Beslutning

Anne Bjergvang (A) gav orientering om problemer med parkeringsmulighederne på Ridehuspladsen efter etableringen af ladestandere.

Der blev givet orientering om arbejdet med Skolekørsel.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Administrationen orienterer omkring skolebefordring efter den nye skolestruktur. 

4. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.  

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

  1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender referatet.