3. Pudebump som virkemiddel mod færdselsuheld i by-rundkørsler (B)
3.     Pudebump som virkemiddel mod færdselsuheld i by-rundkørsler (B)
Sagsnr.: 330-2015-7807                 Dok.nr.: 330-2020-77782                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget 
Beslutningstema
Trafiksikkerhedsudvalget skal fremme en anbefaling til
 Erhvervs- og Teknikudvalget om brug af pudebump som virkemiddel mod
 færdselsuheld i by-rundkørsler eller ej.
Baggrund
Erhvervs- og Teknikudvalget har på møde den 3. februar 2020
 anmodet Trafiksikkerhedsudvalget om at revurdere brugen af pudebump ved
 by-rundkørsler.
I trafiksikkerhedsplanens handleplan er det
 løsningsforslaget at anvende pudebump som virkemiddel til at nedbringe
 hastigheden i by-rundkørsler. Dette virkemiddel har vist sig at have en positiv
 virkning på at nedbringe hastigheden i rundkørslerne, samtidig med, at de
 anlægsmæssige omkostninger holdes på et acceptabelt niveau.
Der er i dag etableret pudebump i følgende byrundkørsler:
Sted:  | Placering:  | Materiale:  | Størrelse l,b og h: meter  | 
Sorøvej/Holbækvej/Tjørnealle  | 1m fra fodgængerfelt  | Præfabrikeret  | 2,00 x 1,8 x 0,075  | 
Jernbanegade/Frederiksgade  | 6-8 m fodgængerfelterne  | Asfalt  | 6,50 x 1,7 x 0,10  | 
Kalundborgvej/Ndr.Ringgade/Valbygårdsvej/ Holmstrupvej  | Forskellige afstande fra fodgængerfelterne  | Præfabrikeret  | 3,00 x 1,8 x 0,075  | 
Klingeberg/Bredegade/Slotsgade  | 1,3 m fra fodgængerfelt  | Asfalt, reduceret udgave  | 4,5 x 1,7 x 0,075  | 
Retligt
 grundlag
Færdselsloven og vejreglerne.
Handlemuligheder
Trafiksikkerhedsudvalget kan vælge at anbefale:
1.    at der
 fortsættes med præfabrikerede pudebump lagt tæt ved fodgængerfeltet, som ved
 Sorøvej/Holbækvej/Tjørnealle rundkørslen.
2.    at der
 fortsættes med asfalt pudebump, som brugt ved Jernbanegade/Frederiksgade.
3.    at der
 fortsættes med præfabrikerede pudebump, hvor afstanden til fodgængerfeltet til
 passes bedst muligt, som Kalundborgvej/Ndr.Ringgade/Valbygårdsvej/ Holmstrupvej
 rundkørslen.
4.    at der
 fortsættes med et reduceret asfaltpudebump, som lagt ved Klingeberg/
 Bredegade/Slotsgade
5.    at pudebump ikke
 bruges som et virkemiddel ved by-rundkørsler fremadrettet.
Vurdering
Pudebump som virkemiddel ved
 by-rundkørsler.
9 by-rundkørsler er udpeget i
 Trafiksikkerhedsplan 2016-2020.
Uheldsbilledet for de 9
 rundkørsler:
10 personskader
26 materielskadeuheld
14 ekstrauheld
I trafiksikkerhedsplanen er der
 regnet med følgende reduktion uheldsbilledet for de 9 by-rundkørsler ved
 anvendelse af pudebump:
• At 10 personskader kan reduceres
 til 5.
• At 26 materielskadeuheld kan reduceres
 til 16.
• At 14 ekstrauheld kan reduceres
 til 5.
-Rundkørslen ved
 Sorøvej/Holbækvej/Tjørnevej/Smedegade blev
 testrundkørsel, på baggrund af et uheldsbillede med i alt 11 ulykker i
 udpegningsperioden på fem år, 2010-2014.
Uheldene involverer 6 cyklister og
 1 knallertkører.
I efterperioden, nu 2½ år efter
 etableringen har der været to uheld: et personskadeuheld og et
 materielskadeuheld. Ulykkerne involverer 1 motorcyklist.
Farten er i rundkørslen er alt
 afgørende for om uheldene opstår.
40% af uheldene sker ved
 indkørslen til rundkørslen. 25% af uheldene sker ved udkørsel fra rundkørslen,
 de resterende 35 i cirkulationsarealet. For at holde farten nede i
 cirkulationsarealet og i frafarten, hvor samlet set 60% af uheldene sker, skal
 der være pudebump i frafarten.
Der er ingen tvivl om at
 pudebumpene i by-rundkørslerne deler vandene hos borgerne.
Flere har rettet henvendelse om at
 bumpene er for ubehagelige at køre over, at trafikken ikke afvikles ordentligt,
 men flere cyklister har også rettet henvendelse med ønsket om, at der blev etableret
 pudebump i rundkørslerne andre steder i Slagelse, hvor de færdes på cykel.
Hvor der er anvendt præfabrikerede
 pudebump er disse typegodkendte bump fra M3, det er godkendt til 40 km/t, på
 disse lokaliteter er der skiltet med vejledende hastighed 30 km/t.
Før og eftermålinger viser, at
 gennemsnitsfarten er reduceret med 5km/t fra 18,8 km/t til 13,9 km/t, hvilket
 svarer til en reduktion på ca. 25%.
Kørekomforten er den helt store udfordring, der har der
 været arbejdet en del med for at forbedre den. Det være sig: placeringen af
 bumpet, materialer og størrelse på bumpet. Præfabrikerede bump er 1,8m bredde
 mod asfaltpudebump, der er 1,7m bredde, de 10cm er med til at påvirke
 kørekomforten negativt.
-Rundkørslen Ndr.Ringgade/Kalundborgvej/Valbygårdsvej
Uheldsbilledet for udpegningsperioden på fem år, 2010-2014
 var i alt 8 uheld.
2 personskadeulykker, 3 materielskadeulykker og 3
 ekstrauheld. Involverende 4 cyklister men ingen fodgængere eller
 knallertkørere.
Efterperioden, 15 mdr. er forkort til at konkludere endeligt
 på, der har været to materielskadeuheld, et med spiritus og et hvor foden
 smuttet på pedalen.
-      Dansk
 Handicapforening Slagelse har udtrykt stor bekymring for nedsat responstid og
 paramedicinernes arbejdsforhold under kørslen pga. pudebump i by-rundkørsler.
-      Præhospitalt
 Center er kontaktet for en udtalelse omkring fartdæmpende foranstaltninger:
 Region Sjællands officielle holdning til fartdæmpende foranstaltninger generelt
 på kommunernes veje er at det vil hæve den gennemsnitlige responstid da
 ambulancerne ikke kan passere med samme fart.
 
Reddernes evne til at arbejde i bårerummet forringes da ændringer i farten
 giver et uens køremiljø. 
-      Falck
 udtrykker: Generelt er holdningen enslydende med følgende fra Region Sjælland:
 Region Sjællands officielle holdning til fartdæmpende foranstaltninger generelt
 på kommunernes veje er at det vil hæve den gennemsnitlige responstid da
 ambulancerne ikke kan passere med samme fart.
Reddernes evne til at arbejde i bårerummet forringes da ændringer i farten giver
 et uens køremiljø. 
 
De præfabrikerede pudebump er dem som er mest generende for kørslen, og en del
 af personalet på ambulancerne er uforstående for behovet for pudebump på vej ud
 af en rundkørsel.
De almindelige asfalt pudebump er de mest skånsomme for ambulancekørslen.
Et andet virkemiddel kunne være en ombygning af rundkørslen,
 så denne hæves mellem 8 og 10 cm over hele fladen, derved vil den virke som en
 hævet flade med en opkørsel og en nedkørsel ved alle til- og frafarter i
 rundkørslens ben. Denne løsning vil dog være forbundet med en forholdsvis stor
 anlægsomkostning, da der skal hæves kantsten og belægninger i hele rundkørslen.
Det frarådes at etablere cykelsti eller -bane i
 cirkulationsarealet og anvende farvet cyklistafmærkning, da dette kan give en
 stigning i antallet af cyklistuheld ("Evaluering af effekter af
 rundkørsler med forskellig udformning", Trafitec 2013). I rundkørsler med
 sådanne foranstaltninger - eller med cykeltrafik i cirkulationsarealet - bør
 hastigheden i til- og frafarter ikke være over 30 km/t.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Evt. anlægsprojekter afholdes indenfor rammen til
 trafiksikkerhedsfremme.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Udvalgsformanden for Trafiksikkerhedsudvalget indstiller,
1.   
 at At Trafiksikkerhedsudvalget drøfter brugen af pudebump ved
 by-rundkørsler og træffer en beslutning om en anbefaling til Erhvervs- og
 Teknikudvalget.
Beslutning i Trafiksikkerhedsudvalget
 den 27. februar 2020:
Fraværende: 
Trafiksikkerhedsudvalget anbefaler til Erhvervs- og
 Teknikudvalget, at der ikke bruges pudebump i by-rundkørsler.
Det anbefales, at by-rundkørslerne trafiksikres med
 traditionelle bump i fuld bredde, alternativt som en hævet flade.