Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 11. april 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2018-116267                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
Udvalget godkendte dagsorden.
Udvalget ønsker også fremadrettet at mødes kl. 15.30 -17.30 som allerede aftalt på de fastsatte mødedatoer.

2. Orientering (O)

2.     Orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2018-125739                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
1) Gensidig orientering.
2) Orientering om gratis afrusning (KLU-møde) Lena Andersen.
3) Rådighedsbeløb.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
1) Gensidig orientering
     I tilfælde af strejke i forbindelse med overenskomstkonflikt vil der komme en fælleudmelding fra Specialcenter Slagelse til borgere og pårørende.
2) Orientering om gratis afrusning (KLU møde) Lena Andersen
Lena Andersen fra Misbrugscenteret orienterede om det risikobaserede tilsyn, som ændrer praksis på afrusningsområdet.  Det er vanskeligt at rekruttere lægekonsulenter, og da det nu ikke er muligt at benytte telefonordinationer, udfordres mulighederne for at varetage gratis afrusning i praksis. Der skal ses på mulige løsninger i KLU samarbejdet.
Der henvises til vedhæftede notat under punktet.
Orienteringen blev taget til efterretning.
3) Rådighedsbeløb
     Orienteringen blev taget til efterretning. Sagen fremsættes på udvalgsmødet i maj 2018.

3. Månedsopfølgning Handicap og Psykiatri 2018 (O)

3.     Månedsopfølgning Handicap og Psykiatri 2018 (O)

Sagsnr.: 330-2018-18139               Dok.nr.: 330-2018-156914                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
I forbindelse med Budgetopfølgning primo budgetår 2016 besluttede Byrådet, at der på områderne beskæftigelse- og integration, handicap- og psykiatri (myndighedsdelen), vidtgående specialundervisning og på det specialiserede børn- og ungeområde skal udarbejdes månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi.
Baggrund
På grund af stigende økonomiske udfordringer blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne fortsat er til stede, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.
Den månedlige rapportering fremlægges i en selvstændig sag, hvor der vedlægges et bilag (bilag 1) med det forventede regnskab fordelt på enhederne på Handicap og Psykiatri og tilhørende handleplan (bilag 2).
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der skal udarbejdes handleplaner ved forventet merforbrug på over 100.000 kr. Handleplaner forelægges fagudvalg til godkendelse i forbindelse med budgetopfølgninger.
Handlemuligheder
Rapporteringen er udarbejdet, så den kan sammenlignes med de kvartalsvise økonomiopfølgninger. Datagrundlaget er hentet direkte fra NemØkonomi, hvor de enkelte enheder aktivt har taget stilling til det forventede regnskab.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Fremgår af handleplanerne i fornødent omfang.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1. at den månedlige rapportering tages til efterretning.
2. at handleplanen for Specialcenter Slagelse godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
At 1: Den månedlige rapportering blev taget til efterretning.
Det forventede regnskab på ACV - Autisme Center Vestsjælland, kan afvige, når det afklares, hvem der afholder udgiften til kørselsrefusion.
At 2: Udvalget godkendte handleplanen for Specialcenter Slagelse.

4. Opfølgning på beslutning om tilbagebetaling for transport (O)

4.     Opfølgning på beslutning om tilbagebetaling for transport (O)

Sagsnr.: 330-2018-961                   Dok.nr.: 330-2018-172612                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgersager
Beslutningstema
Handicap- og Psykiatriudvalget orienteres om en status på gennemførelsen af udvalgets beslutning den. 10. januar 2018 vedr. kontrol af opkrævet betaling for abonnementsordningen ved Autisme Center Vestsjælland (ACV).
Baggrund
I udvalgsmødet den 10. januar 2018 pkt. 7 blev det besluttet at, der gennemføres en kontrol af opkrævet betaling for abonnementsordningen ved Autisme Center Vestsjælland, og der på anfordring fra borgere kan ske tilbagebetaling af eventuelt for meget opkrævet betaling.
Administrationen har udarbejdet et informationsbrev med tilhørende svarskema (bilag 1 og 2) der i dagene 26. og 29. januar er udsendt fra ACV til de berørte 80 beboere, værger og for beboere uden værger til den pårørende ACV har kontakten med.
For beboere, som ikke har en værge eller en fast pårørende der er kontakt til iværksætter ACV den besluttede kontrol og individuelle vurdering for disse beboere.
I informationsbrevet er oplyst mulighed for at kontakte, Center for Handicap og Psykiatri eller Autisme Center Vestsjælland hvis udvalgets beslutning, informationsbrev eller svarskema giver anledning til spørgsmål.
I brevet anmodes beboere, værger og pårørende om, at Slagelse Kommune modtager henvendelser med ønske om den individuelle vurdering inden den 31. juli 2018.
Pr. 23. marts 2018 er modtaget i alt 39 henvendelser om tilbagebetaling. I de 39 henvendelser indgår 11 borgere hvor ACV foretager vurdering på vegne af borgeren, da borgeren ikke er tildelt en værge.
Det samlede antal har tidligere været anført med i alt 43 henvendelser mod nu 39 henvendelser. De nu 4 færre henvendelser skyldes at antallet af vurderinger ACV skal foretage var anslået til 15 og nu er konkret afdækket til 11 borgere, der ikke har en værge
Der er således 41 udsendte informationsbreve, som ikke har reageret.
Retligt grundlag
Udvalgets beslutning den 10. januar 2018 pkt. 7.
Ankestyrelsens brev af 3. juli 2017.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen til efterretning. Udvalget kan beslutte at anmode om yderligere oplysninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at udvalgets beslutning nu er iværksat. Der er nu pr. 23. marts 2018 udsendt 20 svarbreve på henvendelserne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
På baggrund af nu 22 afsluttede henvendelser er der udsendt svar samt sket tilbagebetaling af godt 0,9 mio. kr. til 21 borgere.
I forbindelse med budgetopfølgning 2 – 2018 pr. 31. marts 2018, der fremlægges for udvalget i mødet den 9. maj 2018 vil der kunne fremlægges en første økonomisk status på henvendelser om tilbagebetaling.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagen genoptages på udvalgsmødet i maj 2018.

5. Lukning af Rosenkilde Efterskole (B)

5.     Lukning af Rosenkilde Efterskole (B)

Sagsnr.: 330-2018-19507               Dok.nr.: 330-2018-167680                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for specialiserede Borgerindsatser skal træffe beslutning om, at lukke Rosenkilde Efterskole med virkning pr. 31. juli 2018. Rosenkilde Efterskole er placeret på Anholtvej i Slagelse under Autisme Center Vestsjælland.
Baggrund
Rosenkilde Efterskole er et efterskole lignende undervisningstilbud efter folkeskoleloven for børn og unge på 9. og 10 klassetrin med tilhørende kollegie der drives efterservicelovens bestemmelser om døgntilbud til børn og unge. Rosenkilde Efterskole er godkendt til 12 pladser.
Rosenkilde Efterskole blev etableret august 2008 for at dække et stort behov for efterskoletilbud til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF).
Elevgrundlaget
I skoleåret 2016/2017 var der optaget 13 unge i Rosenkilde Efterskole. Fra august 2017 er der 5 unge på Rosenkilde Efterskole. De nu 5 elever på Rosenkilde Efterskole afslutter alle deres ophold pr. 31. juli 2018.
Med det lave antal elever er det ikke længere muligt at opretholde et fagligt og pædagogiske miljø, samt et relationelt socialt efterskolemiljø. Efterskoletilbuddet forudsætter, at der er mindst 8 unge for at der er et tilstrækkeligt driftsgrundlag, herunder til den døgndækning der er i kollegietilbuddet, som forudsætter ca. 6 årsværk.
Det er Autisme Center Vestsjællands vurdering, at de ordinære og specialiserede efterskoler rundt om i landet har stor succes med at skabe mangfoldige efterskoletilbud til de unge i målgruppen. Rosenkilde Efterskole kan ikke konkurrere ud fra disse parametre og forudsætninger.
Autisme Center Vestsjælland har udarbejdet en plan for udfasning og lukning af Rosenkilde Efterskole vedr. information og varsling m.m. i.f.t. nedlukning pr. 31. juli 2018.
Rammeaftalen
Rosenkilde Efterskole indgår som et tilbud i Rammeaftalen mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland. Styregruppen for Rammeaftale Sjælland skal derfor varsles ved lukning af Rosenkilde Skole. De nuværende 5 elever er visiteret fra 5 forskellige kommuner herunder Slagelse Kommune.
Retligt grundlag
Undervisningstilbuddet følger Folkeskolelovens § 20, stk. 2 om specialundervisning for børn og unge. Kollegietilbuddet drives efter Servicelovens § 66, stk. 6. døgninstitutioner.
Handlemuligheder
Udvalget for specialiserede Borgerindsatser kan beslutte at følge administrationens anbefaling om at lukke Rosenkilde Efterskole pr. 31. juli 2018. Udvalget kan beslutte at bede om yderligere oplysninger i sagen for en efterfølgende endelig beslutning.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det efterskolelignende tilbud i en årrække har udfyldt en rolle i udviklingen af den afsluttede del af folkeskoletilbud på 9. og 10 klasse til unge med ASF.
Nu vurderes det, at de ordinært etablerede efterskoler har udviklet tilsvarende tilbud der tilbydes betalende kommuner til en væsentligt lavere udgift inden for de rammer som ordinært etablerede efterskole kan oprettes og drives. Det efterskolelignende tilbud i Rosenkilde Efterskole vurderes derfor ikke såvel fagligt som økonomisk at være relevant at drive inden for Center for Handicap og Psykiatri når der ikke kan forventes at være et tilstrækkeligt elevgrundlag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Rosenkilde Efterskole har en samlet takst på 2.301 kr. i døgnet svarende til en årligt udgift i 2018 niveau på 839.865 kr. beregnet som 12 mdrs. ophold i et skoleår.
Med de aktuelt 5 elever er der en økonomisk omsætning på samlet lige knapt 4,2 mio. kr. på årsbasis i 2018 prisniveau.
Rosenkilde Efterskole er placeret på Anholtvej 3 i Slagelse. Autisme Center Vestsjælland arbejder med forslag til anvendelsen af lokalerne der nu anvendes til Rosenkilde Efterskole.
LokalMed udvalget ved Autisme Center Vestsjælland er orienteret om, at der bliver fremlagt forslag om lukning af Rosenkilde Efterskole pr. 31. juli 2018.
Der er p.t. knyttet 6,1 årsværk fordelt på 7 ansatte lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Autisme Center Vestsjælland oplyser, at der ikke i forbindelse med Rosenkilde Efterskoles lukning vil være afskedigelser idet alle ansatte kan tilbydes beskæftigelse ved de øvrige tilbud ved Autisme Center Vestsjælland. 2 ansatte overgår fra 1. august 2018 til den Særligt Tilrettelagte Undervisning. De øvrige 5 ansatte kan tilbydes andre stillinger ved Autisme Center Vestsjælland fra 1. august 2018.
Konsekvenser for andre udvalg
Børn og Unge udvalget er begrænset berørt i form af Center for Børn og Familie og Center for Skole ikke kan anvende Rosenkilde Efterskole som et efterskoletilbud til unge med ASF fra 1. august 2018.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Rosenkilde Efterskole lukkes pr. 31. juli 2018.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
Udvalget besluttede at genoptage punktet på udvalgsmødet i maj 2018 med beskrivelse af en afviklingsplan for bygninger og personale samt en plan for, hvad bygningerne skal anvendes til efterfølgende.
Ligeledes ønsker Udvalget overblik over, hvor mange elever, der har ansøgt om efterskoleophold for skoleåret 2018-2019.

6. Etablering af skæve boliger (D)

6.     Etablering af skæve boliger (D)

Sagsnr.: 330-2017-10197               Dok.nr.: 330-2018-119985                                          Åbent
Kompetence: Handicap og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Handicap og Psykiatriudvalget genoptager sin drøftelse af etablering af skæve boliger i forlængelse af udvalget drøftelse den 7. februar 2018. Administrationen vil orientere om de økonomiske rammer for etablering og drift af skæve boliger som grundlag for en drøftelse af inddragelse af relevante fagudvalg i en proces for etablering af flere skæve boliger.
Baggrund
Handicap og Psykiatriudvalget har i perioden september 2015 – november 2017 arbejdet med mulighederne for etablering af flere skæve boliger, herunder til realisering af den gældende politik for udsatte borgere – Udsattepolitik – og den tilknyttede Handleplan for udsatte området.
Arbejdet har omfattet:
· Forslag til Handleplan
· 4 scenarier for etablering af flere skæve boliger
· Undersøgelse af mulige anvendelse af kommunale bygninger
· Faglig vurdering for placering og erfaring
· En business case for 6-8 borgeres flytning fra forsorgshjem til skæve boliger
· Konkret placering – Kassebjerggaard
· Forslag til anlægsbevilling.
Administrationen vil orientere om de økonomiske rammer for etablering og drift af skæve boliger.
Udvalget kan drøfte hvilken mulighed for etablering og placering der ønskes arbejdet videre med og i forlængelse heraf hvilke fagudvalg der skal inddrages.
Retligt grundlag
Etablering af boliger til særligt udsatte grupper fremgår af Lov om almene boliger § 5a.
· Aftale om udlejning og anvisning af boligerne sker efter bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2009 § 11.
· Kommunal garanti for lånefinansieringen fremgår af Lov om almene boliger § 127
· Økonomisk støtte på op til kr. 400.000 pr bolig fremgår af Lov om almene boliger § 149a.
· Den sociale støtte til den enkelte borger i skæve boliger kan ydes efter servicelovens §§ 85 og 110.
Handlemuligheder
· Udvalget kan drøfte de muligheder for etablering og placering af skæve boliger der ønskes arbejdet videre med. 
· Udvalget kan bede de(t) relevante fagudvalg om at tilvejebringe de nødvendige rammer for etablering af skæve boliger.
· Udvalget kan bede administrationen belyse yderligere forhold.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske elementer der indgår i etablering af skæve boliger er:
· Sikring af et nødvendigt finansieringsgrundlag for etablering af skæve boliger, hvori kan indgå: Beboerindskud, lånefinansiering, statstilskud og kommunal finansiering.
· Sikring af et huslejeniveau som de kommende beboere kan betale
· Sikring af en positiv business case for den kommunale drifts økonomi i Myndighedsområdet
Konsekvenser for andre udvalg
Afhængig af de løsninger Handicap og Psykiatriudvalget peger på vil der være behov for at inddrage Miljø-, Planlægning og Bæredygtighedsudvalget vedr. planforhold og Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget vedr. arealer eller bygninger.
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at en model for finansiering af skæve boliger drøftes
2.    at der rettes henvendelse til de(t) relevante fagudvalg for afdækning af plan, areal eller bygningsforhold
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. marts 2018:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Udvalget drøftede etablering af skæve boliger
Med følgende bemærkninger:
-|En model for finansiering af skæve boliger drøftes yderligere.
-|At der rettes henvendelse til planafdelingen for afdækning af plan, areal eller bygningsforhold og mulige placeringer.
-|Udvalget ønsker sagen genoptaget på aprilmødet for en videre drøftelse af mulige alternative modeller for skæve boliger.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
Indstillingspunkterne 1 og 2 genoptages på udvalgsmødet i maj 2018.

7. Formulering af Handicap og Psykiatriudvalgets politikker 2018(B)

7.     Formulering af Handicap og Psykiatriudvalgets politikker 2018(B)

Sagsnr.: 330-2018-20889               Dok.nr.: 330-2018-178793                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Slagelse Kommunes Handicap, Udsatte – og Sindslidende politik hører under Handicap - og Psykiatriudvalgets opgaveportefølje. De 3 politikker er alle udarbejdet på baggrund af forskellige processer med involvering af berørte borgere, brugerorganisationer, Handicapråd, Rådet for Socialt Udsatte og kommunale nøglepersoner.
Alle 3 politikker blev oprindeligt besluttet for en tidsbegrænset periode:
· Handicappolitikken 2. generation 2013-2015
· Sindslidende politik 2010-2014
· Udsatte politik 2013-2015
Politikkerne består af et overordnet værdigrundlag og mission samt en handleplan for den periode politikken er besluttet.
Da alle 3 politikker havde overskredet deres ”tidsperiode” besluttede Handicap og Psykiatriudvalget den 5. december 2016, at forlænge Handicappolitikken, Sindslidende politikken og Udsatte politikken til medio 2018, således de fremadrettet kunne komme til at følge valgperioden.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Handicap og Psykiatriudvalget kan vælge at igangsætte en proces omkring formulering af udvalgets politikker nu eller at udskyde beslutningen herom.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at processen omkring formulering af politikkerne igangsættes nu.
Administrationen foreslår endvidere, at udvalget indhenter inspiration til proces og borgerinddragelse i forbindelse med Handicap og Psykiatriudvalgets dialogmøde med interessenter i foråret 2018.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Politikkerne er tværgående for Slagelse Kommune.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Handicap- og Psykiatriudvalget igangsætter processen omkring formulering af Slagelse Kommunes Handicap, Udsatte og Sindslindslidende politik.
2.    at Udvalget indhenter inspiration til proces og borgerinddragelse i forbindelse med Handicap og Psykiatriudvalgets dialogmøde med interessenter i foråret 2018.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
At1: Udvalget besluttede at igangsætte processen omkring formulering af Slagelse Kommunes Handicap-, Udsatte- og Sindslidende politik
At2: Udvalget besluttede at indhente inspiration til proces og borgerinddragelse i forbindelse med udvalgets dialogmøde med interessenter i foråret 2018.
Dialogmødet planlægges at ligge i forlængelse af udvalgsmødet den 6. juni 2018.

8. Presse (O)

8.     Presse (O)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2018-181927                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.

9. Næste møde (O)

9.     Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2018-181933                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.

10. Eventuelt (O)

10.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-93245               Dok.nr.: 330-2018-181943                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. april 2018:
Fraværende: 
Der var ingen punkter under eventuelt.