Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 3. juni 2019

Godkendelse af dagsorden.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Godkendt.

Udvalget orienteres om igangværende sager.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

3. Status på Socialt Frikort: Der er aktuelt 6 borgere der har ansøgt om socialt frikort. 4 borgere har opfyldt forsøgsordningens kriterier for udstedelse af socialt frikort og 2 har fået afslag. Ud af de 4 borgere har 1 fået job. 

Der informeres til borgere og virksomheder om det sociale frikort på kommunens hjemmeside på hhv.: Slagelse.dk/socialtfrikort og SocialtFrikortErhverv. Derudover informeres der om ordningen via postkort og plakater i varmestuer, forsorgshjem, borgerservice m.v.

Handicapchefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres og drøfter de afledte problemstillinger der er, af såvel en stigning i antallet og ændring i gruppen af hjemløse, der frekventerer Kirkens Korshærs varmestuer. Udvalget gives tillige en status på udfordringerne ved drikkeskuret på Solens Plads i Korsør. Ledere af hhv. Kirkens Korshær og Forsorgshjemmet Toften samt Myndighed deltager under punktet.
Kirkens Korshær vil indlede punktet.

Kirkens Korshær har ønsket at komme i dialog med Slagelse Kommune om mulige fælles tiltag, der kan imødegå de udfordringer, der opleves i Kirkens Korshærs varmestuer med de mest udsatte borgere. Især i Kirkens Korshærs varmestue i Slagelse opleves der en markant stigning i antallet og en ændring i målgruppen af socialt udsatte der dagligt benytter varmestuen. Udover en udvikling i antallet, der benytter varmestuen, ses der også en udvikling i, at der er flere af brugerne af varmestuen, der er massivt udfordret i form af ubehandlede psykiske problemstillinger, misbrug og hjemløshed. Ofte på en og samme tid.

Disse borgere er kendte af både Kirkens Korshær, politi, forsorgshjem, gadesygeplejerske, psykiatrien, det opsøgende gadeteam samt kommunen. På trods heraf er gruppen svær at nå- med sociale –og/eller sundhedsfaglige indsatser. Deres komplekse udfordringer betyder de enten ikke kan eller ønsker at indgå i et samarbejde omkring de hjælpeindsatser som tilbydes. Flere i denne målgruppe er gadehjemløse.

Omfanget af daglige – og flere belastede brugere af varmestuen i Slagelse har medført et øget konflikt – og spændingsniveau blandt brugerne af varmestuen og et belastet arbejdsmiljø for frivillige og medarbejdere i varmestuen.

På ovenstående baggrund lægges der op til en dialog om udfordringerne med udvalget.

Ingen bemærkninger.

Udfordringerne drøftes på mødet. Udvalget kan anmode om flere oplysninger. Udvalget kan anmode om forslag til handlemuligheder der kan imødekomme udfordringerne med de særligt socialt udsatte borgere.

For at kunne forebygge og imødegå de udfordringer der er i varmestuen og generelt set i forhold til målgruppen, er det er administrationens vurdering, at dette fordrer et tættere tværsektorielt samarbejde, hvor indsatserne i højere grad er koordineret og samstemt. Der er behov for en fælles strategi blandt de forskellige aktører på området for, hvordan udfordringerne søges løst.

Ingen bemærkninger.

P.t er der ingen andre udvalg involverede.

Handicap og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at punktet drøftes.

2.    at udvalget forelægges en plan med konkrete initiativer til, hvordan udfordringerne i forhold til de mest udsatte borgere konkret søges løst.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget drøftede udfordringerne, og ønsker punktet genoptaget på udvalgets augustmøde.

På baggrund af drøftelser i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser indstilles forslag til placering, anlægsbevilling og videre proces for projekt 6-8 fritliggende skæve boliger til særligt socialt udsatte borgere på en nuværende kommunalt ejet grund i Slagelse byområde.

I den politisk godkendte Udsattepolitik 2013-2015(forlænget) og Strategiplan for Udsatteområdet fremgår det, at Slagelse Kommune ønsker at iværksætte initiativer i forhold til at etablere boliger til socialt udsatte borgere. I budgetaftalen 2019-2022 (pkt. 52,I) bekræftes, at der blandt de anlæg som har særlig fokus de kommende år, er særlige boliger rettet hjemløse.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har i samarbejde med Planafdelingen og Kommunale Ejendomme haft fokus på at finde mulige placeringer/kommunale bygninger for de 6-8 skæve boliger. Drøftelserne i udvalget har gjort, at der nu kan fremlægges forslag til placering og videre proces for 6-8 fritliggende skæve boliger på en kommunalt ejet grund i Rosenkildeparken i Slagelse byområde.

Slagelse Kommune har aktuelt 11 skæve boliger til rådighed i Slagelse by med henholdsvis 6 boliger i Nansensgade og 5 boliger på Klosterbanken. Begge boliggrupper er etableret som almene boliger i et velfungerende samarbejde med Slagelse Boligselskab.

Blandt gruppen af socialt udsatte borgere er der imidlertid en gruppe, der er særligt udsatte. De har svært ved at bo tæt op af naboer samt opbygge og indgå i sociale relationer til andre. På denne baggrund har de mange forliste boliger bag sig og tager ofte ophold på skiftende forsorgshjem rundt om i landet. I perioder er de længerevarende hjemløse. Grupper er karakteriseret ved at have komplekse udfordringer i form af svære psykiske problemer, misbrug, dårlig sundhedstilstand m.m. Dette medfører tillige ofte en kaotisk adfærd.

Der har gennem de seneste år været en konstant efterspørgsel efter billige/skæve boliger til denne gruppe af særligt udsatte borgere. På nationalt plan er der gode erfaringer med, at de skæve boliger er placeret som selvstændige fritliggende boliger til gruppen. Det er f.eks. pavillonlignende boliger på et passende grundareal, hvor der er afstand mellem boligerne med god mulighed for, at kombinere en tilbagetrukket tilværelse. Endvidere giver en social vicevært og et særligt miljø en tryghed, der kan stabilisere og ændre borgerens samlede livssituation i retning mod en mere stabil tilværelse.

De påtænkte boliger løser ikke hele boligudfordringen for de mest belastede udsatte (ACT – bostøttemetode). Se vedhæftede bilag med målgruppebeskrivelse og mulige indsatser.

Der fremlægges en forslag om placering af de 6-8 boliger på matrikel 8a i Rosenkildeparken i Slagelse (lige nord for matrikel 8bc). Områdets afgrænsning er markeret med blå, stiplet linje på vedhæftede kortbilag. 

Området er kommunalt ejet og beliggende nord for eksisterende institution. Området er ca. 16.500 m2. Området er i Kommuneplan 2017 udlagt til blandet bolig og erhverv. Området er omfattet af lokalplan 246. Området må anvendes til boliger i op til 2 etager med en bygningshøjde på maks. 11 m. Bebyggelsesprocenten for område A1 må være maks. 35. Der skal etableres vejadgang fra Rosenkildevej. Der løber en gasledning ca. 200 m nord for området og derfor skal Energinet høres før en endelig udstykningsplan kan godkendes.

I forhold til plangrundlaget kan der arbejdes videre med en placering af skæve boliger inden for delområde A1 i lokalplan 246. Der er således ikke behov for at udarbejde ny lokalplan.

Til etablering af skæve boliger kan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet efter ansøgning yde op til kr. 400.000 i tilskud til boligernes og fælleshusets etablering. Det er en forudsætning at boligerne etableres og drives efter lov om almene boliger for at opnå tilskud til etableringen. Ansøgning om tilskud skal sammen med det endelige projekt forelægges til Byrådets godkendelse.

Etablering og drift kan udføres og varetages af enten Slagelse Kommune eller en boligorganisation. Administrationen vil i den videre proces afklares fordele og ulemper ved om det konkrete projekt skal etableres og driftes af Slagelse Kommune eller om der skal tages skridt til indgå et samarbejde med et boligselskab omkring etablering og drift af de skæve boliger.

Udvalget skal tage stilling til behovet for dialog med relevante interessenter. Da der ikke er behov for ny lokalplan vil der ikke være nabohøringer omkring udarbejdelse og godkendelse af planforhold. Der er dog fokus på at informere om projektet til alle relevante interessenter.

·         Etablering af boliger til særligt udsatte grupper fremgår af Lov om almene boliger § 5a.

·         Aftale om udlejning og anvisning af boligerne sker efter bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2009 § 11

·         Kommunal garanti for lånefinansieringen fremgår af Lov om almene boliger § 127

·         Økonomisk støtte på op til kr. 400.000 pr bolig fremgår af Lov om almene boliger § 149a.

·         Den sociale støtte til den enkelte borger i skæve boliger kan ydes efter servicelovens §§ 85 og 110.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte;

·         At der arbejdes videre med etablering af 6-8 skæve boliger på den udpegede placering i Rosenkildeparken samt at Økonomiudvalget ansøges om anlægsbevilling.

·         At der ikke arbejdes videre med projektet.

·         At der udbedes yderligere oplysninger.

Det er administrationens vurdering, at en placering i Rosenkildeparken er velegnet idet der tale om en grund som er placeret i rolige omgivelser og skærmet af levende hegn op til den etablerede Nordskov. Der er adgang til offentlig transport ved Rosenkildevej. Der er ikke en dagligvarebutik i umiddelbar nærhed, hvilket dog opvejes af de rolige omgivelser.

Administrationen vurderer, at den udpegede grund med fordel kan opdeles således at den resterende del af grunden kan udnyttes, af kommunen, til fx en prøvehandling med opsættelse af skurvogne til de mest udsatte borgere.

Vedr. anlæg af boligerne er det udgangspunktet at et tilskud på kr. 400.000 pr. bolig sammen med en lånefinansiering af den resterende anlægsudgifter vil kunne finansiere byggeriet. Lånefinansiering vil være grundlaget for fastsættelse af husleje for boligerne, som ikke bør overstige kr. 3.500 månedligt for borgere hvis indkomst alene er kontanthjælp.

Det vurderes at vil blive tale om kommunal medfinansiering af boligernes anlæg idet der er tale om et ”barmarks” byggeri som vil indeholde væsentlige udgifter til byggemodning, vejanlæg m.m. afhængig af placering på grunden. Der vil yderligere være anlægsudgifter omkring fælleshus inkl. personaleareal der medfører behov for kommunal medfinansiering. Der skal ikke foretages indskud i Landsbyggefonden for denne type boliger.

Til vurdering af anlægsfinansieringen tages udgangspunkt et skitseprojekt til etablering af boligerne som et ”barmarks” byggeri udarbejdet i 2017. Skitseprojektet tog udgangspunkt i, at der etableres op til 8 boliger på maximalt 40 m2 samt et fælleslokale på 50m2 inkl. et personaleareal på ca. 15 m2 udgør det bebyggede areal 370 m2. Med en forudsætning om en bebyggelsesprocent på 10 % udgør arealbehovet 3.700 m2 Hertil kan komme et areal til adgangsvej afhængig af boligernes placering på det samlede grundareal.

Såfremt at udvalget vælger at lade et boligselskab være bygherre, så vil der i projektet tilføjes en ekstra udgift til grundkøb svarende til byggeretsprisen. Kommunen får derfor en indtægt fra salg af grunden og denne forudsættes skudt ind i projektet som medfinansiering. Den kommunale medfinansiering vil derfor netto forsat være 1,9 mio. kr. På denne baggrund ansøges om anlægsbevilling til den kommunale medfinansiering.

Der er betydelige driftsøkonomiske fordele for Slagelse Kommune hvis en borgere kan tilbydes en skæv bolig med støtte fra en social vicevært sammenlignet med en borger har ophold på Forsorgshjemmet Toften eller et forsorgshjem i andre kommuner som Slagelse Kommune er forpligtiget til at betale for.

Med en forudsætning om at en forsorgshjems plads koster gennemsnitligt ca. 1.500 kr. i døgnet er den kommunale nettoudgift efter fradrag af 50% statsrefusion 273.750 kr. årligt for én borgers ophold på et forsorgshjem. En særlig socialt udsat borger med ophold i en skæv bolig vurderes at kunne klare sig med mellem gennemsnitligt 10 timers støtte om ugen vil den årlige udgift til social vicevært være ca. kr. 1,6 mio. årligt for alle 8 beboere. Forskellen mellem udgifter til ophold på forsorgshjem og social støtte for 8 borgere vil således være en mindre udgift på ca. 0,6 kr. mio. årligt da der ikke er statsrefusion på udgiften til social vicevært. Den kommunale medfinansiering vil på ovenstående forudsætninger være tilbagebetalt på 3,2 år.

Ingen bemærkninger.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at Administrationen arbejder videre med etablering af 6-8 skæve boliger på den udpegede placering i Rosenkildeparken.

2.    at Økonomiudvalget ansøges om en anlægsbevilling på den kommunale medfinansiering på 1,9 mio. kr. til etablering af 6-8 skæve boliger.

3.    at Udvalget tager stilling til planlægning af proces for information af relevante interessenter med inddragelse af Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget besluttede at følge indstillingen.

Drøftelse af kommissorium for et § 17. stk. 4-udvalg med henblik på fremlæggelse og godkendelse i Byrådet.

Slagelse Kommune er sammenlignet med resten af landet udfordret af, at andelen af borgere med symptomer på mistrivsel og social udsathed i kommunen stiger. Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager derfor initiativ til, at nedsætte et § 17 stk. 4-udvalg: Udvalget for Mental Sundhed og Trivsel.

Udvalget skal analyserer de lokale udviklingstendenser og formulerer konkrete forslag, der kan bane vejen for en bedre mental sundhed for borgerne i Slagelse – og højere trivsel.

Formål, opgaver og gruppesammensætning er beskrevet i bilaget til sagsfremstillingen.

Et §17, stk. 4-udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som en kommunalbestyrelse i henhold til Styrelsesloven kan nedsætte til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forbedrende udvalg for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Navnet refererer til den paragraf i loven, der giver mulighed for at nedsætte sådanne udvalg.

Sammensætningen af udvalget besluttes af kommunalbestyrelsen, som også fastlægger de nærmere regler for §17, stk. 4-udvalgets arbejde.

Udvalget kan beslutte at forslag til kommissorium oversendes til Byrådet.

Udvalget kan beslutte at forslag til kommissorium revideres med udvalgets evt. bemærkninger før det oversendes til Byrådet.

Udvalget kan beslutte at stoppe initiativet vedr. nedsættelse af §17. stk. 4-udvalget.

Udgifter i forbindelse med udvalgets arbejde afholdes inden for eksisterende budget.

§17 stk. 4-udvalget sammensættes med udvalgsmedlemmer fra andre udvalg.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender kommissoriet og oversender det til byrådet.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

DF og V anerkender vigtigheden af mental sundhed og trivsel, men mener ikke, at det er nødvendigt at der nedsættes et § 17 stk. 4- udvalg, men at opgaven kan løftes i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser i samarbejde med øvrige relevante fagudvalg.

A fulgte indstillingen.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om status på FOKUS efter et år i drift som prøvehandling i Slagelse Kommune, som er en ny forebyggende og rehabiliterende indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller med særlige sociale problemer.

Slagelse kommune har gennem de senere år oplevet, at flere og flere borgere søger om støtte efter servicelovens voksenbestemmelser. Samtidig har vi kunnet se en tendens til, at bevilligede ydelser og støtte, i stort omfang, fastholdes over tid.

Formålet med etablering af FOKUS var at forebygge, at ”nye” borgere som henvender sig til Center for Handicap og Psykiatri får behov for længerevarende socialpædagogisk støtte eller bo-støtte i eget hjem, og at borgere som i dag modtager socialpædagogisk støtte eller bo-støtte i eget hjem, gennem en tidsbegrænset rehabiliterende indsats, rustes til at kunne håndtere egne udfordringer mere selvstændigt og derved opnå en mere selvstændig livsførelse, herunder med hjælp fra pårørende, netværk og civilsamfundet.

Indholdet i FOKUS består af:

1)    Åben dialog- og læringsforløb på 4-16 uger, hvor borgeren får en tidsbegrænset og målrettet støtte i forhold til de udfordringer, håb og drømme, som den enkelte har.

2)    Derudover er der via FOKUS altid mulighed for, at borgere kan henvende sig og få kontakt og en samtale uden lang ventetid.

Alle dialog- og læringsforløb i FOKUS tager afsæt i borgerens motivation, håb og drømme. De er tidsafgrænsede, agile, har fokus på progression (læring) og de er fællesskabsorienterede.

En central erfaring efter første år, er, at det har stor værdi for borgerne, at de bliver hørt og mødt (i nuet og i øjenhøjde). Det styrker den enkeltes vilje og motivation for at udvikle sig, når der lyttes til, tales om og arbejdes med, at forbedre det som opleves som vigtigst for borgeren.

En anden central erfaring, er, at princippet, ´ingenting om borgeren uden borgeren´, har en positiv indvirkning på resultatet af forløbet i FOKUS. Princippet betyder, at der ikke tales om eller træffes beslutninger, på vegne af borgeren, uden at borgeren er tilstede og er aktiv medspiller. Det bidrager til, at borgeren tager ansvaret hjem, sætter sig i førersædet og tager styringen i forløbet og i sit eget liv.

FIT (Feedback Informed Treatment) anvendes i alle forløb i FOKUS. FIT er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab. Det består af to enkle skemaer med fokus på effekt og samarbejde. Formålet er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af indsatsen. Med FIT kan vi se om forløbene understøtter borgernes udvikling og om borgerne oplever, at de bliver mødt af de ansatte på en god og relevant måde.

FOKUS er organiseret som en enhed under Myndighed. Lederen af FOKUS deltager i den løbende visitation og er en del af lederteamet i Myndighed. Denne konstruktion gør, at henvisninger til FOKUS, opfølgning og evt. tilbagevisning til andet tilbud, håndteres som en del af den interne drift. Dialogen på ledelsesniveau er tæt, og der er en tilsvarende tæt og god dialog mellem medarbejderne i FOKUS og rådgiverne i myndighed.

Organiseringen har bidraget positivt til at styrke en Recoveryorienteret myndighedspraksis, der først og fremmest arbejder med afsæt i borgernes perspektiver, deres håb og drømme, ressourcer og netværk, og som først, efter at vi sammen med borgeren har fundet vejen frem, vender sig mod paragrafferne – og ikke omvendt.

Kort efter opstart fik Center for Handicap og Psykiatri tildelt implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen til uddannelse af personalet i metoden – Åben Dialog. 6 medarbejdere fra FOKUS er blevet uddannet som mødeledere. Alle øvrige rådgivere i CHP-Myndighed inkl. lederne har fået en grundig uddannelse og træning i brugen af metoden.

Åben Dialog er en recoveryorienteret metode, som sætter borgeren for bordenden, og som inddrager netværket på baggrund af borgerens ønske. Som noget af det grundlæggende i Åben Dialog, så vægter alle udsagn lige, og den professionelle rolle er ikke at søge løsninger, men at give et fagligt perspektiv, som kan supplere borgerens eget og resten af netværkets perspektiver.

Den fælles uddannelse i Åben Dialog har i høj grad bidraget til at sikre et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad og hvordan FOKUS skal og kan bidrage til borgernes udvikling og forandring.

FOKUS har inden for det første år udviklet 5 læringsforløb. Strategien er at have få kvalitative læringsforløb for at klargøre/opmuntre borgere til at komme (mere) ud i civilsamfundet.

For at få borgerne tættere på civilsamfundet, er der desuden udviklet flere læringsforløb i samarbejde med en række andre aktører, som fx et samarbejde med frivillighedscenteret, med henblik på opstart af forskellige forløb for at borgere kan mødes i sociale sammenhænge (madgrupper, samtalegrupper, motionsgrupper m.m.).

Der er 199 borgere der indenfor det første år har gennemført et forløb. 16 % af borgerne er stoppet indenfor de første 4 uger. 7 % indenfor 3 mdr. og 77 % af borgerne har gennemført et fuldt forløb.

22 af de 199 borgere, der har været igennem et forløb i Fokus har efterfølgende fået en anden bevilling, svarende til 11%. 7% har fået en §85. 2% et botilbud, 1% forsorgshjem og 2% anden bevilling. De resterende 177 borgere svarende til 89% har indtil videre ikke fået tildelt anden efterfølgende bevilling. 

Servicelovens voksenbestemmelse, nyt kapitel 15a, § 82 stk. a-d. Gældende pr. 1/1 2018.

Forvaltningen vurderer, at FOKUS har udviklet et tilbud der imødekommer borgernes stigende behov og samtidig, med en forebyggende, tidsafgrænset og rehabiliterende tilgang, ruster borgerne til en mere selvstændig livsførelse.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Udvalget orienteres månedligt, udover de kvartalsvise budgetopfølgninger, om forventningen til regnskab 2019.

På grund af økonomiske udfordringer i de senere år på de Specialiserede Myndighedsområder er det besluttet, at følge disse områder tæt både administrativt og politisk.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der skal udarbejdes handleplaner ved forventet merforbrug på over 100.000 kr. Handleplaner forelægges fagudvalg til godkendelse i forbindelse med budgetopfølgninger.

Der er lavet en indstilling om nedsættelse af et 17.4 udvalg, der på tværs af fagudvalg/fagcentre skal arbejde med, hvordan vi imødekommer udfordringen i forhold til at en stadig stigende andel af befolkningen i Slagelse kommune har brug for hjælp og støtte.

Der er ingen ændringer i vurderingen af de økonomiske udfordringer i forhold til Budgetopfølgning 2. Det vurderes fortsat, at der i 2019 er en samlet udfordring på ca. 19 mio. kr. på Myndighedsområdet i Center for Handicap og Psykiatri.

På virksomhedsområdet vurderes der fortsat at være balance med et samlet mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at Den månedlige rapportering tages til efterretning

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Udvalget skal tage stilling til endelig godkendelse af Kvalitetsstandard 2019 -2020 for den sociale stofmisbrugsbehandling efter Servicelovens § 101.

Kvalitetsstandarden indeholder en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder borgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug.

Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau som, man som borger, kan forvente at modtage, hvis man modtager social behandling for stofmisbrug i Slagelse Kommune.

Kvalitetsstandarden omfatter en beskrivelse af de indsatsområder, der følger af § 101:

1) De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet.

2) Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling.

3) Det overordnende mål for indsatsen, herunder de værdier og normer som indsatsen bygger på.

4) Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud der tilbydes.

5) Visitationsproceduren.

6) Behandlingsgaranti.

7) Muligheden for frit valg.

8) Opfølgning på borgerens behandlingsplan.

9) Hvilken målsætning, der er for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner.

10) Hvordan brugerinddragelsen sikres.

11) Reglerne for betaling for kost og logi m.v.

12) Information om sagsbehandling og klageadgang.

13) Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling.

14) Monitorering af indsatsen.

Kvalitetsstandarden skal revideres mindst hvert andet år.

Den 3. april 2019 princip godkendte udvalget et forslag til kvalitetsstandarden og sendte det i høring i Rådet for Socialt Udsatte. Der er modtaget høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte, som vedlægges.

Rusmiddelcenteret har forholdt sig til høringssvaret, som Rusmiddelcentret har vurderet indeholdte meget relevante input. Rusmiddelcenteret har på denne baggrund tilrettet kvalitetsstandardard. Den tilrettede kvalitetsstandard vedlægges.

Byrådet skal efter, Servicelovens § 101 og Bekendtgørelse nr. 430/04/2014, fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens tilbud for den sociale stofmisbrugsbehandling.

Kvalitetsstandard 2019 -2020 for den sociale stofmisbrugsbehandling efter Servicelovens § 101 kan enten anbefales godkendt eller der kan bedes om yderligere bearbejdning.

Administrationen anbefaler, at den tilrettede kvalitetsstandard godkendes.

Ingen bemærkninger.

Ingen

Handicap og Psykiatri indstiller,

1.    at Kvalitetsstandard 2019 -2020 for den sociale stofmisbrugsbehandling efter Servicelovens § 101 anbefales godkendt og videresendes til Byrådet.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Udvalget besluttede at følge indstillingen.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Pressemeddelelse om FOKUS.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Onsdag den 14. august 2019.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Ingen bemærkninger.

Byrådet skal godkende rammer for den Kommunale Ungeindsats, der starter op 1. august 2019.

I maj 2018 blev loven om den kommunale ungeindsats vedtaget på baggrund af ’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. Loven indebærer, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan ungeindsatsen tilrettelægges. Tilrettelæggelsen skal understøtte koordination på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

I lovgrundlaget er målgruppen for den kommunale ungeindsats defineret som unge under 25 år. I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at udvide målgruppen, så den omfatter unge fra 7. klasse til 30 år. Det skal bidrage til et yderligere fokus på henholdsvis den forebyggende tidlige indsats i grundskolen, på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og på uddannelse og beskæftigelse for unge op til 30 år.

I 2018 og 2019 har en bred vifte af interessenter været inddraget i overvejelserne om tilrettelæggelse af ungeindsatsen. En række unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsrepræsentanter, medarbejdere og fagudvalg har givet deres input gennem interviews, arbejdsgrupper, konferencer mm.

Et forslag til principper for ungeindsatsen blev præsenteret for Byrådet den 26. januar 2019 og efterfølgende sendt i høring. Administrationens endelige oplæg samt høringssvarene blev behandlet i fagudvalgene og Byrådet i maj. Byrådet besluttede ikke at godkende principperne, og at fagudvalgene skulle drøfte et nyt oplæg i juni.

Det reviderede oplæg består af tre dele, der bliver foldet ud i de følgende afsnit:

·         Et fælles fundament, der beskriver, hvordan den unge bliver mødt.

·         Organisering af uddannelsesvejledningen, der beskriver to modeller

·         Opfølgning på ungeindsatsen

Ungeindsatsen baseres på et fælles fundament, der skal understøtte, at den unge er omdrejningspunkt for indsatsen. Fundamentet er baseret på seks elementer, og alle medarbejdere og afdelinger, der varetager opgaver med unge, arbejder med afsæt i dette fundament. Nøglemedarbejdere og mulige tovholdere i arbejdet med de unge er:

·         Uddannelses- og erhvervsvejledere (UU)

·         Rådgivere i Børn og Familie

·         Sagsbehandlere i Handicap og Psykiatri

·         Sagsbehandlere i Ungehuset

Andre relevante faggrupper, som kan indgå i indsatsen omkring en ung, er: Rusmiddelcenteret, SSP og skolekontaktpersoner, PUI-psykologer, Fokus, Rådgivning og Udbetaling samt Familiehuset. De seks elementer i fundamentet er: et fælles formål, et fælles mindset, en fælles plan, en fælles proces med beslutningskompetence tæt på den unge, en fælles hotline og en fælles kontaktpersonordning. Elementerne er beskrevet nedenfor.

Det overordnede formål med den sammenhængende kommunale ungeindsats er, at alle unge er i uddannelse eller beskæftigelse. Unge, som ikke er fast forankret i uddannelse eller beskæftigelse, skal have et målrettet løft. Ungeindsatsen skal sikre, at:

·         alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

·         den unge oplever sammenhæng i de kommunale tilbud

·         den unge får ejerskab til uddannelsesplanen, der bliver omdrejningspunktet for indsatsen og samarbejdet mellem den unge og de forskellige aktører

Omdrejningspunktet for ungeindsatsen er den unge og eventuelt den unges familie. Indsatsen skal tage afsæt i den unges ønsker og drømme i forhold til uddannelse og beskæftigelse og baseres på den unges motivation. Samtidig skal indsatsen bygge på den unges styrker, ressourcer og muligheder. Det forudsætter, at de fagprofessionelle er gode til at sætte den unge i centrum, inddrage den unge og eventuelt familien og styrke deres ejerskab. Gennem fælles kompetenceudvikling for de fagprofessionelle skal der udvikles et fælles mindset og tilgang, hvor den unge i centrum. 

Alle unge, som har brug for indsatser fra flere enheder i kommunen, skal have tilbudt en fælles plan. Ungeplanen er først og fremmest den unges plan, som skal skabe overblik og give mening for den unge. Det er også den fælles overordnede plan på tværs af afdelinger og lovgivninger. Ungeplanen skal sætte en klar retning for den unge mod uddannelse og job og tage afsæt i den unges ønsker, motivation og styrker, men også være realistisk i forhold til, hvad der er muligt. I ungeplanen beskrives de udviklingsmål og indsatser, der skal til for at den unge på sigt kan få sin ønskede uddannelse eller job. Det kan fx være en indsats i rusmiddelcenteret, hjælp til bolig, uddannelsesvejledning eller sproglige kompetencer. Indsatser og mål formuleres på tværs af lovgivninger og afdelinger, så de er prioriterede i fællesskab, er så enkle som muligt og involverer så få fagpersoner som muligt. For at gøre den unge aktivt styrende i eget liv er det vigtigt, at den unge kan genkende sig selv i planen. Planen skal derfor skrives med den unges egne ord og formuleringer og et aktivt ’jeg-sprog’. 

Når en ung har behov for støtte fra flere afdelinger i kommunen, udpeges en tovholder (koordinerende sagsbehandler) for den unge. Tovholderen har til opgave at støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan, følge den unge i overgang, være bindeled og koordinere andre kommunale indsatser mm. Unge, der har behov for støtte til at få hverdagen til at fungere og få struktur på livet, skal også tilbydes en kontaktperson, der varetager denne støtte. Kontaktpersonen anvendes i de tilfælde, hvor den unge ikke kan bevilges hjemmevejleder eller kontaktperson efter Serviceloven, og hvor den unge vurderes at have behov for støtte længere, end der kan bevilges mentor efter Beskæftigelsesloven.

Kontaktpersonen kan være en medarbejder i en af kommunens virksomheder eller en voksen fra den unges netværk. Det afgørende er, at vedkommende via sin relation til den unge kan medvirke til, at den unge bliver forankret i uddannelse eller job. Kontaktpersonen skal leve op til fælles kompetencekrav. Kontaktpersoner skal klædes på til opgaven gennem informationsmøder og løbende sparring fx via en kontaktpersons-netværksgruppe.

Ungeplanen udarbejdes i tæt dialog med den unge og eventuelt familien. En god relation til den unge er forudsætningen for at kunne udarbejde en plan, som den unge føler ejerskab til. Det er tovholderen, som sammen med den unge, udfylder første del af ungeplanen. Tovholderen har et særligt ansvar for at have blik for den unge og understøtte, at den unges ønsker, drømme, ressourcer, styrker og motivation kommer frem. Det gælder både i tovholderens indledende dialog med den unge og i det efterfølgende samarbejde, herunder netværksmøder og opfølgning.

På et netværksmøde udfyldes de øvrige punkter i ungeplanen i dialog med den unge, eventuelt forældre og relevante fagpersoner fra andre afdelinger. Tovholderen er mødeleder og har ansvar for, at den unges perspektiver er i centrum. Fagpersonerne har faglig og økonomisk beslutningskompetence inden for eget område for at sikre, at de indsatser, som den unge og fagpersonerne bliver enige om, rent faktisk kan iværksættes. Hvis den unge har behov for en kontaktperson, besluttes det også på netværksmødet.

Efter netværksmødet kontakter tovholder den unge for at få den unges feedback på netværksmødet. Ved efterfølgende netværksmøder følger tovholder i dialog med den unge, eventuelt familien og netværksgruppen op på planen og justerer eventuelt planen til. Når den unge er fast forankret i uddannelse eller job, eller kun har behov for en indsats i én afdeling, kontakter tovholderen den unge for at følge op og undgå tilbagefald samt for at få den unges feedback på det samlede forløb.

Alle unge skal have mulighed for let at kunne få hjælp, uanset deres alder og hvad de har brug for hjælp til. Der etableres en unge-hotline, som de unge kan skrive eller ringe til og få svar senest den førstkommende hverdag. Hotlinen guider den unge videre til det tilbud eller den fagperson, den unge skal tale med.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde i juni 2018 at opsige samarbejdsaftalen om UU med UU Vestsjælland med virkning fra 1. januar 2018. Der skal træffes beslutning om den fremadrettede organisering af vejledningsopgaven. Administrationen foreslår to modeller, der er beskrevet nedenfor. Fordele og ulemper ved de to modeller fremgår af bilag 1.

Vejledningen opdeles i en grundskolevejledning og en unge/STUvejledning. Center for Børn og Unge får drift- og ledelsesansvaret for grundskolevejledningen, og Center for Arbejdsmarked og Integration (Ungehuset) får drifts- og ledelsesansvaret for unge/STUvejledningen. Dette for at sikre den bedste koordinering med øvrige tilbud og indsatser for unge i hvert af de to centre.

Vejledningen forbliver en organisatorisk kompetenceenhed under Center for Børn og Unge, der skal sikre, at de vejledningsfaglige kompetencer på tværs af målgruppen fastholdes og videreudvikles. Modellen imødeser høringssvar fra dele af organisationen.

Vejledningen forbliver en samlet enhed med drift- og ledelsesansvar for den samlede vejledningsopgave. Dette for at sikre sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge og i den vejledningsprofessionelle faglighed og hermed undgå overgange og overleveringer.

Vejledningsopgaverne organiseres sådan, at den enkelte unge så vidt muligt har den samme vejleder i hele forløbet fra grundskole til 25 år. Det indebærer, at vejlederne omkvalificeres til både at varetage grundskolevejledning og unge/STUvejledning. Modellen imødeser høringssvar fra andre dele af organisationen.

I lovgrundlaget er der opstillet tre nye nationale uddannelsespolitiske målsætninger for unge:

·         Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.

·         Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025 og 90% i 2030.

·         Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030.

I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at supplere de nationale målsætninger med en lokalpolitisk målsætning:

·         Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, er højst 6 % i 2025 og 5 % i 2030. 

Baseline for de fire målsætninger blev vedtaget på fagudvalgenes møder i juni 2018. Administrationen følger op på de fire målsætninger en gang årligt og afrapporterer til Byrådet.

Derudover udarbejder administrationen forslag til tre enkle effektmål, som beskriver den forventede effekt af ungeindsatsen og samtidig er trin henimod opfyldelse af de overordnede målsætninger. Et vigtigt parameter, der skal inddrages i effektmålene, er de unges oplevelser af indsatsen. Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene kvartalsvist. Effektmålene er samtidig en vigtig vejviser i administrationens arbejde med at implementere og udvikle ungeindsatsen. Forslaget til effektmål behandles på fagudvalgenes møder i september.  

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.

Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job.

Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til fælles fundament for ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.

Fagudvalgene kan indstille model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen til beslutning i Byrådet.

Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til opfølgning på ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.

Administrationen vurderer, at forslaget til et fælles fundament for ungeindsatsen sætter den unge i centrum og kan skabe progression for den enkelte unge. Dette vil bidrage til, at flere unge fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse.

Samtidig vurderer administrationen, at forslaget til opfølgning bidrager til et løbende indblik i implementeringen af ungeindsatsen og progressionen hen imod de politiske målsætninger.

I forhold til de to modeller for organisering af uddannelsesvejledningen er det administrationens vurdering, at begge modeller vil tilgodese de unge. Model 1 vægter en vejledning, der er specialiseret i en målgruppe (elever i grundskole eller unge/STUelever) og tæt koordinering med basisorganisationen. Derimod model 2 vægter en vejledning, hvor der er sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge.

Den samlede økonomi til kommunale ungeindsatser er på baggrund af de gældende budgetter opgjort til 130-152 mio. kr. årligt i perioden 2018- 2022 (Se bilag 3).

Væksten i udgifterne skyldes primært estimerede udgifter til FGU. Der pågår særskilt analyse heraf, der først kan gøres færdigt, når optaget til FGU pr. 1. august 2019 er kendt. Der fremlægges et oplæg i forbindelse med budget 2020-23.

Det er ikke muligt for indeværende at vurdere behovet for kontaktpersoner. Udgiften i 2019 afholdes derfor inden for Center for Børn og Unges og Center for Arbejdsmarkeds budgetter til indsatser. Der fremlægges et konkret forslag i forbindelse med budget 2020-23. For FGU-elever er der via DUT-midler tilført kommunen 0,5 mio. kr. i 2021 til kontaktpersoner. Disse vil indgå i budgetoplægget.

De primære personalemæssige konsekvenser vedrører uddannelsesvejlederne. Model 1 indebærer en opdeling af vejlederne i to grupper, hvoraf unge- og STUvejlederne vil få ny ledelsesmæssig forankring og fysisk placering. Der fastholdes kompetenceudvikling og sparring i en samlet enhed.

Model 2 indebærer ikke ændringer i ledelsesmæssig forankring eller fysisk placering. Derimod skal vejlederne omkvalificeres i forhold til at varetage en bredere vejledningsopgave. Det første år vil være en implementerings- og omstillingsproces, hvor vejlederne kommer grundigt ind i de nye vejledningsområder- og opgaver. Model 2 drøftes på personalemøde med MEDstatus i UU mandag den 3. juni, og deres høringssvar til modellen vil foreligge til fagudvalgenes møde. Høringssvar vedrørende model 2 fra SektorMED i Center for Arbejdsmarked og Integration samt Center for Børn og Unge vil foreligge til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Grundlæggende forudsætter fundamentet i ungeindsatsen en længerevarende kompetenceudviklingsindsats for alle medarbejdere, der varetager opgaver med unge. I dag er der forskellige tilgange til de unge og forskellige arbejdsgange i de forskellige afdelinger. Det fælles mindset, hvor den unge sættes i centrum, skal udvikles gennem fælles kompetenceudvikling og ledelsesunderstøttelse på tværs af alle afdelinger. Særligt nøglepersonerne har behov for fælles kompetenceudvikling understøttet af sparring i konkrete sager.

Ingen bemærkninger.

Børne- og Ungedirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungeudvalget, Social- og beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler til Byrådets godkendelse: 

1.    at Fundamentet for ungeindsatsen godkendes

2.    at Enten model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen besluttes

3.    at Opfølgningen på ungeindsatsen godkendes

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)

Udvalget besluttede, at sagen skal genoptages på udvalgets augustmøde, da det foreliggende grundlag er ændret markant i forhold til det, der tidligere er fremlagt for Byrådet. Administrationen bedes forholde sig til de fremsendte forslag fra Christopher Trung omkring indarbejdelse af høringssvarene.