Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 11. august 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2021-59510                                  Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal godkende dagsordenen.

Indstilling

 Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender dagsordenen.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

Godkendt.

2. Budgetopfølgning 3 for 2021 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

2.     Budgetopfølgning 3 for 2021 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

Sagsnr.: 330-2021-45767               Dok.nr.: 330-2021-205807                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 3 for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender budgetopfølgning samt ansøgning om tillægsbevillinger, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

Sagens indhold

Budgetopfølgninger tager udgangspunkt i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen for resten af året.

Budgetopfølgningerne har fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling eller forklaring. Endvidere indgår forskellige data omkring udvikling i aktivitet m.m. på væsentlige områder, herunder serviceydelser til kommunens borgere.

Handleplaner på virksomheder eller enheder, der kræver særlige indsatser i 2021, forelægges ligeledes.

Denne budgetopfølgning viser, at udvalget for 2021 forventes at have et merforbrug for driftsudgifterne på -5,3 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 1,7 mio. kr.
Bilag 1. angiver nærmere specifikation af forbruget.

De væsentligste konklusioner er:

-      Fortsat forventet merforbrug på Specialcenter Slagelse, forventet -5,6 mio. kr. Ved månedsopfølgningen i juni forventedes -5,0 mio. kr.

-      Fortsat forventet merforbrug på Center for Psykosocial Udvikling Slagelse, forventet -0,7 mio. kr. I budgetopfølgning 2 forventedes -0,5 mio. kr.

-      Der forventes nu merforbrug på myndighedsområderne.
Handicap og Psykiatri Myndighed forventer merforbrug på -0,3 mio. kr. som følge af vækst på botilbudsområdet.
Misbrug Myndighed forventer merforbrug på -1,0 mio. kr. som følge af forskellige forventede udgiftsstigninger. Dette er nærmere beskrevet i bilag 1.

De nye regler for handleplaner betyder, at det kun er Specialcenter Slagelse, der skal indsende handleplan, da øvrige forventede merbrug ikke overstiger 1 mio. kr. eller 5% af budgettet.

Handleplaner for Specialcenter Slagelses udfordrede tilbud fremgår af bilag 2.

Budgetbehov relateret til manglende centrale overførsler fra 2020

Der kan være opstået konkrete budgetbehov, som følge af at opsparede midler ikke blev overført fra 2020 til 2021. Planlagte og igangsatte projekter eller tiltag på centrale områder, som ikke kan finansieres via områdets budgetramme for 2021, kan derfor ud fra konkrete budgetbehov søge om finansiering i forbindelse med budgetopfølgning 3. eller 4. 

Misbrug Myndighed forventer, at der er behov for at søge en tillægsbevilling svarende til de opsparede midler i 2020 på 0,2 mio. kr. til betaling af regning vedr. 2020. Søgning om tillægsbevilling hertil indarbejdes i budgetopfølgning 4.

Udmøntning af besparelse på 37 mio. kr.

Økonomiudvalget og Byrådet vil i forbindelse med Budgetopfølgning 4 blive forelagt udmøntning af besparelsen på 37 mio. kr. til godkendelse.
Herefter vil besparelsen blive indarbejdet i budgettet på de berørte områder.

Anlæg

I forbindelse med Byrådets behandling af Budgetopfølgning 2 blev det besluttet, at Økonomiudvalget senest i august 2021 skal forelægges yderligere forslag til reduktion af anlægsrammen, da nuværende anlægsniveau ikke skønnes realistisk.

Til udvalgenes Budgetopfølgning 3 foreligger der på nuværende tidspunkt ikke forslag til reduktioner. Denne budgetopfølgning tager derfor udgangspunkt i uændrede anlægsrammer, men det kan forventes, at anlægsrammerne og forventet forbrug vil blive justeret frem til Budgetopfølgning 4.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Det fremgår ligeledes af den økonomiske politik, at i forbindelse med ansøgning om tillægsbevillinger skal der angives andre finansieringsmuligheder end kassefinansiering.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der søges om indtægts- og udgiftsbevilling til Projekt Samskabt Styring på Center for Specialundervisning.

Indtægts- og udgiftsbevillingen har ingen kassevirkning.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

4.1 Center for Specialundervisning

148

-148

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og projektchefen indstiller,

1.   at  Budgetopfølgning 3 for 2021 samt handleplan for Specialcenter Slagelse godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

2.   at  Det overfor Økonomiudvalget og Byrådet indstilles, at der søges indtægts- og udgiftsbevilling til Projekt Samskabt Styring på Center for Specialundervisning på 0,15 mio. kr.

Bilag

330-2021-209596

Bilag 1 - Budgetopfølgning 3 for 2021, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

330-2021-222547

Bilag 2 - Handleplaner Specialcenter Slagelse, budgetopfølgning 3 for 2021

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

At 1 - Godkendt og videresendt til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

At 2 - Indtægtsbevilling til Projekt Samskabt Styring på Center for Specialundervisning på 0,15 mio. kr. anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

3. Budgetproces 2022-2025 - USB (B)

3.     Budgetproces 2022-2025 - USB (B)

Sagsnr.: 330-2021-3568                 Dok.nr.: 330-2021-227070                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der jævnfør Budgetprocessen skal peges på yderligere konkrete tiltag, der skal bringes ind i Budgetprocessen.

Sagens indhold

Udvalget besluttede i deres møde den 2. juni 2021 at behandle opsamlingen fra Dialogmødet den 2. juni på augustmødet, bilag 1, samt arbejde videre med, om der er flere konkrete initiativer, der skal bringes ind i Budgetprocessen, herunder fx nedenstående fra Protokolleringen fra juni mødet:

·        Anlægsbevilling vedrørende Forsorgsmuseet

·        Skæve boliger/billige boliger i forbindelse med nybyggeriet på Sverigesvej

·        Bygningsmassen i Rosenkildeparken – varsling

Der er desuden indkommet et konkret forslag fra CPUS som Udvalget skal beslutte, om de vil bringe videre i Budgetprocessen. Det drejer sig om en anlægsbevilling på 1,35 mio. kr. til opførelse af to akut/udredningspladser i Vognporten på det tidligere Ungekollegie Århusvej som knyttes til Bofællesskabet Århusvej, se redegørelsen i bilag 2, Oplæg til økonomisk bæredygtighed for Bofællesskabet Århusvej.

Udvalget har allerede godkendt to konkrete initiativer:

·        Budget til drift af Varmestuen i Korsør ved Rusmiddelcentret.

·        Etablering af Pårørendevejleder funktion i CHP.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, samt vedtaget politiks budgetproces for budget 2022-2025.

Handlemuligheder

Udvalget kan beslutte, om der skal bringes flere konkrete initiativer ind i Budgetprocessen.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser beslutter, om der er øvrige konkrete forslag, der skal bringes ind i Budgetprocessen.

Bilag

330-2021-226300

Opsamling Dialogmøde d. 2. juni 2021docx

330-2021-233643

Bilag 2.  Oplæg til plan for økonomisk bæredygtighed for Bofællesskabet Århusvej

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

At 1 - Udvalget besluttede, at følgende supplerende budgetforslag bringes ind i budgetforhandlingerne:

* Billige boliger i forbindelse med nybyggeriet på Sverigesvej.

Palle Kristiansen (O) kunne ikke tilslutte sig dette forslag med henvisning til byggeriets højde.

* Udvalget henleder opmærksomheden på kommende investeringsbehov ved renovering af Rosenkildeparken; kloakker og bygningsmasse. Analyse forventes at foreligge medio 2022.

* Tilskud til Social Drive Out der drives af Toften/KFUM - 350.000 kr. i 2022 og overslagsårene.

* Etablering af to § 107 udredningspladser i regi af CPUS på Århusvej 2A i kommunal bygning ved vognporten - anlægsbevilling 1,35 mio. kr.

* Investeringsforslag - Døgnafrusningstilbud i regi af Rusmiddelcenteret. Der udarbejdes forslag til etableringsomkostninger.

* Permanentgørelse af prøvehandling vedrørende udgående lokalteam fra Rusmiddelcenteret. Årlig driftsudgift - 2 mio. kr.

4. Tidsplan for initiativer vedr. Medborgerpolitikken(B)

4.     Tidsplan for initiativer vedr. Medborgerpolitikken(B)

Sagsnr.: 330-2018-83640               Dok.nr.: 330-2021-234970                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal godkende tidsplan for initiativer til understøttelse af implementeringsproces vedrørende Medborgerpolitikken.

Sagens indhold

Byrådet tiltrådte den 16. september 2019 Medborgerpolitikken. I det politiske beslutningsgrundlag fremgår, at Medborgerpolitikken erstatter de eksisterende handicap-, sindslidende og udsatte-politikker og skaber en ny fælles politik for hele Slagelse Kommune for, hvordan borgerne mødes på tværs af alle forvaltninger i hele kommunen.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser fik den 7. april 2021 en status på Medborgerpolitikken, og bad administrationen om et oplæg til genstart af processen vedrørende implementering af Medborgerpolitikken. Udvalget godkendt den 5. maj 2021 en række initiativer til understøttelse af implementeringsproces vedr. Medborgerpolitikken, og sendte sagen til orientering i Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte. Udvalget bad samtidig om en tidsplan for indsatserne til udvalgets møde i august 2021.

Tidsplan

Initiativ

 

Tidsplan

 

Fælles tværgående opstartsseminar

På baggrund af ønsket om at styrke implementeringsprocessen på tværs af Slagelse Kommune, indledes processen med et fælles tværgående opstartsseminar. For at sikre forberedelse og planlægning af opstartsseminariet nedsættes en tværgående planlægningsgruppe, som udpeges af chefgruppen.

 

Formålet med det fælles opstartsseminar er at udarbejde en proces-, ansvars- og arbejdsplan for de politiske godkendte initiativer.

 

Deltagerne i det fælles tværgående opstartsseminar vil være nøglemedarbejdere med ansvar for politikformulering i de respektive fagcentre – hvis et fagcentre har flere politikområder udpeger fagcentret flere repræsentanter.

 

I den fælles proces-, ansvars- og arbejdsplan for de politis besluttede initiativerne indarbejdes nedenstående tidsplan:

 

 

Afholdes 4. kvartal 2021

Tidsplan for de enkelte initiativer

 

 

 

Initiativ: Styrket kommunikations- og inspirationsindsats:

 

Politisk besluttet indhold:

1.    Inspirationskatalog, hvor gode eksempler skal give fagområder redskaber til videre implementering.

2.    Indarbejdelse af Medborgerpolitikken i interne introduktions- og kompetenceudviklingsforløb.

 

 

Færdig ultimo 4. kvartal 2021

 

 

Initiativ: Tværgående administrativt implementeringsnetværk:

 

Politisk besluttet indhold:

1.    Løbende sparring og udvikling af initiativer og handlinger.

2.    Fagspecifikke politikker gives i fællesskab et gennemsyn med �Medborgerpolitikkens briller�

3.    Udvikling af tværgående handlinger for Medborgerpolitikken

 

 

Det tværgående administrative implementeringsnetværk etableres på opstartsseminariet 4. kvartal 2021, hvor der også laves plan for netværkets arbejde.

 

 

Initiativ: Ã…rlig Medborgerkonference:

 

Politisk besluttet indhold:

1.    Bred inddragelse på tværs af fagområder.

2.    Udveksling af erfaringer mellem borgere og fagområder omkring, hvad virker til hvad.

3.    Idéudvikling omkring hvordan civilsamfundet også kan bruge Medborgerpolitikkens principper.

 

 

Planlægningsgruppe nedsættes i forbindelse med opstartsseminariet 4. kvartal 2021 med henblik på at løbe af stablen 2. kvartal 2022.

 

Retligt grundlag

Styrelsesloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 37.

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan godkende tidsplanen og oversende sagen til orientering i Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte, som begge har været aktive i udarbejdelsen af Medborgerpolitikken.

Vurdering

Administrationen vurderer, at tidsplanen bedst muligt understøtter en bred implementering med fokus på ejerskab af Medborgerpolitikken på de enkelte politikområder. Tidsplanen opfylder målsætningen om, at Medborgerpolitikken bliver en del af introduktionsprogrammet, når de nye fagudvalg samles i det nye år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Det er Byrådet, der endeligt godkender kommunens politikker. Kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at høre Handicaprådet om alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.

Indstilling

Social og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget godkender tidsplan for initiativer til understøttelse af implementeringsproces vedrørende Medborgerpolitikken.

2.    at Udvalget sender sagen til orientering i Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

At 1 til 2 godkendt.

"Medborgerløftet" indgår i arbejdsgruppens kommende arbejde.

5. Udmøntning af Tilgængelighedspuljen 2021(B)

5.     Udmøntning af Tilgængelighedspuljen 2021(B)

Sagsnr.: 330-2021-31454               Dok.nr.: 330-2021-232479                                Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkende Handicaprådets forslag til udmøntning af de budgetafsatte tilgængelighedsmidler i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2021-24.

Sagens indhold

Slagelse Byråd har i Budget 2021-2024 afsat 2 mio. kr. til øget tilgængelighed på baggrund af ønske fremsat af Handicaprådet.

Handicaprådet har indgået aftale med Borgmesteren om Rådgivning til Slagelse Byråd vedrørende de budgetafsatte tilgængelighedsmidler i 2021. Med aftalen fik Handicaprådet mulighed for overfor Byrådet at stille forslag til den konkrete udmøntning af midlerne. Som en del af denne proces forpligtede Handicaprådet sig til at inddrage en bred kreds af interessenter i udpegning og prioritering af konkrete indsatser, mens Slagelse Kommune stiller viden og ekspertise til rådighed, som sparring for Handicaprådet. Aftalen er vedlagt som bilag.

Handicaprådet har haft nedsat en arbejdsgruppe til arbejdet omkring tilgængelighedsmidlerne 2021. Arbejdsgruppen udsendte den 21. april 2021 pressemeddelelse med henblik på at indhente forslag og ideer til udmøntningen af puljen fra borgere, organisationer og interessenter. Flere medier valgte at bringe budskabet videre.

Ud over formidlingen til pressen og Byrådet, så blev informationen spredt både internt og eksternt af såvel administration som via Handicaprådets bagland – med opfordring om at sprede budskabet yderligere.

Ved fristen udløb var der modtaget 25 henvendelser indeholdende 1 eller flere forslag. En oversigt over modtagne forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021 er vedlagt som bilag.

Handicaprådets forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021

Arbejdsgruppen har grundigt gennemgået alle modtagne forslag med henblik på udpegning og prioritering. Arbejdsgruppen har i processen fået afklaret, at gruppen, jf. aftalen med Slagelse Kommune, kunne arbejde med en bred fortolkning af tilgængelighedsbegrebet. Arbejdsgruppen har således ikke været begrænset til alene at komme med forslag til fysiske anlæg, men har også kunne arbejde med forslag, som øger tilgængeligheden til at deltage aktivt i samfundslivet.

På baggrund af de modtagne forslag er arbejdsgruppens forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidlerne som følger:

Tilgængelighed

 

1: Lige adgang til strandene/vandet:

 

Slagelse Kommune skal være handicapvenlig for borgere og turister.

 

Derfor gives støtte til at sikre etablering/forlængelse af kørestier/riste ved følgende strande:

 

·        Kobæk Strand

 

·        Stillinge Strand

 

·        Ceres Strand

 

Det kan både være eksisterende stier som forlænges/udvides samt nyetableringer.

 

2: Handicapvenlige legepladser:

 

Legepladser i det offentlige rum skal optimeres til at være handicapvenlige – leg og bevægelse på tværs af børn skaber fællesskaber og glæde/mental sundhed.

 

Derfor laves pulje til gøre de eksisterende legepladser i købstæderne bymidte mere handicapvenlige.

 

 

3: Øget handicaptilgængelighed i købstædernes bymidte:

 

Der er akut brug for et løft/serviceeftersyn på skilte/fortove mv.  – der skal gennemføres byvandringer med udfører, hvor der laves serviceeftersyn.

 

Derfor laves pulje til udbedring efter serviceeftersyn

 

4: Øget tilgængelighed til fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps:

 

Slagelse Kommune skal styrke tilgængeligheden til bevægelse både som en del af indsats mod bedre mental sundhed, og for at udvikle nye fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps.

 

Derfor gives støtte til 2 forslag:

 

·        10 stk. �aktivitetspakker� med tilgængelighed til �Små HandiLege og Spil� for borgere med handicap i Slagelse Kommune - en straks-indsats i 2021.

 

·        Flere og mere kvalificerede idræts- og fritidsaktiviteter for børn og unge med autisme: Fem forskellige foreninger uddannes, modtager foreningskompensation samt tilskud til rekvisitter og udstyr til at oprette aktiviteter/hold for børn og unge med autisme i alderen 4-17 år.

 

o   Ovenstående forslag om flere og mere kvalificerede idræts- og fritidsaktiviteter for børn og unge ønskes udvidet til at omfatte flere foreninger og målgrupper ud over autisme.

 

5: Øget tilgængelig på samlingssteder i landdistrikterne:

 

Der er brug for, at borgere med handicaps kan deltage i aktiviteter i de naturlige samlingssteder i landdistrikterne.

 

Der gives støtte til 4 forslag med forudsætning om, at ramper etableres efter gældende retningslinjer for kørestolsvenlige ramper:

 

·        Etablering af handicapvenlig adgang til Skørpinge Forsamlingshus(kørestolsrampe)

 

·        Etablering af handicapvenlig adgang til Omø Forsamlingshus – rampe og dørautomatik

 

·        Etablering af fysisk handicapvenlig fliseadgang på tilkørselsrampe og trappe til Eggeslevmagle Boldklub klubhus.

 

·        Etablering af en ny handicap-venlig terrasse ved Dalmosehallen.

 

Notat med forslag og yderligere beskrivelse vedr. økonomien er vedlagt som bilag.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser:

·        Godkende Handicaprådets forslag til udmøntning af de budgetafsatte tilgængelighedsmidler.

·        Bede om yderligere oplysninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Handicaprådet har levet op til aftalen omkring at yde rådgivning vedrørende udmøntning af de budgetafsatte tilgængelighedsmidler i 2021. Administrationen skal rose Handicaprådet for indsatsen omkring at indhente forslag og idéer hos borgere og interessenter i Slagelse Kommune. Det endelige forslag viser, at der er blevet arbejdet grundigt på tværs af de mange idéer og forslag samtidigt med, at der har skulle prioriteres, hvor midlerne vil kunne få effekt.

Efter den politiske behandling forestår en proces med udførelse af forslagene i tæt samarbejde mellem Handicapråd, Slagelse Kommune og konkrete forslagsstillere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Handicaprådets forslag til udmøntning har følgende fordeling af tilgængelighedsmidlerne 2021:

Tilgængelighed

 

Økonomi – fordeling

Type af bevillingsforslag

1.    Lige adgang til strandene/vandet

 

Kr. 300.000

Anlæg

2.    Handicapvenlige legepladser

 

Kr. 550.000

Anlæg

3.    Øget handicaptilgængelighed i købstædernes bymidte

Kr. 600.000

Anlæg

4.    Øget tilgængelighed til fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps

Kr. 370.000

 

Drift

5.    Øget tilgængelig i samlingssteder i landdistrikterne.

Kr. 180.000 

Anlæg

 

I alt

 

Kr. 2.000.000

 

Såfremt Byrådet godkender forslagene til udmøntning, så vil Administrationen efterfølgende kvalificere forslagene yderligere med henblik på ansøgning om anlægsbevilling og øvrig tilpasning af projektøkonomien.

Tværgående konsekvenser

Der er tale om tværgående forslag.

Indstilling

Social og Projektchefen indstiller,

1.    at Handicaprådets forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021 godkendes.

Bilag

330-2021-151150

Aftale mellem Handicaprådet og Byrådet om udmøntning af tilgængelighedspulje 2021

330-2021-168794

Oversigt over modtagne forslag til udmøntning af tilgængelighedsmidler 2021

330-2021-209563

Handicaprådets indstilling til udmøntning af tilgængelighedspuljen 2021

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

At 1 - Forslaget til udmøntning af tilgængelighedsmidler i 2021 samt frigivelse af bevillingerne til anlæg anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

6. Status på udviklingen af "Vores Hus - Mestringshuset" (O)

6.     Status på udviklingen af "Vores Hus - Mestringshuset" (O)

Sagsnr.: 330-2017-21902               Dok.nr.: 330-2021-253079                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om status på arbejdet med udvikling af Mestringshuset for unge.

Sagens indhold

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkendte på sit møde den 3. marts 2021 etablering af et Mestringshus for unge i alderen 16-25 år, der befinder sig på kanten af specialområdet, med opstart den 1. april 2021.

Formålet er at hjælpe de unge frem imod en så selvstændig tilværelse som overhovedet muligt, og som det er ønskeligt for den enkelte.

I beslutningsgrundlaget prioriteres det, at den enkelte unge samt pårørende involveres på en måde, så de føler sig set og hørt, og at overgangen planlægges i så god tid, at der kan sikres tryghed omkring fremtiden, samtidig med, at fokus på egen bolig, uddannelse eller beskæftigelse fastholdes.

Organisatorisk forankring

Mestringsenheden er etableret som en fælles enhed under Center for Handicap og Psykiatri og Afdelingen for Børn og Familier. Der er én fælles visitation fra de to myndighedsafdelinger til Mestringsenheden. Og det er aftalt af visitationen fremover foregår med deltagelse af projektlederen fra Mestringsenheden og nytænkes efter metoden åben dialog, som bringes i anvendelse.

Dimensioneringen i opstarten er fastsat til 4 medarbejdere samt en projektleder – alle på deltid:

2 medarbejdere og projektleder udlånes fra FOKUS under USB.

2 medarbejdere udlånes fra Familiehusene under BUU.  

Lokalitet:

Æblehaven 5 planlægges som permanent placering for Mestringsenheden (Æblehaven 1-3 anvendes som midlertidig lokation indtil der kan ske indflytning i Æblehaven 5).  

Kapacitet:

I opstartsfasen – det første år – koncentreres visitationen til unge i alderen 16-20-år. Der er pt. kapacitet til at enheden kan være i kontakt med ca. 12 unge om ugen. Pt. er 10 unge henvist til Mestringsenheden.

Faglig modning:

Nye indsatser skal modnes fagligt og organisatorisk, og der skal udvikles på, hvordan det nye kan spille sammen med paletten af de øvrige kommunale, regionale, frivillige tilbud og behandlingsmuligheder, der allerede findes.

Besøg af de unge:

Den 10. juni inviterede Mestringsenheden de unge + forældre ind til en snak over grill og kaffe. Et forsøg på at få de unge og deres forældre i tale og give udtryk for, hvad de står og mangler – hvordan vi kan spille fællesskaber og læringsforløb ind, så de føler sig mødt og får mulighed for at bevæge sig fra ung til voksen. På daværende tidspunkt var der kontakt til ca. 5-6 unge – der kom 3 med forældre. En rigtig fin eftermiddag, hvor vi kom et lille spadestik dybere, uden at få helt klare bud på deres behov.

Fællesskaber:

Efter sommerferien opstartes det første fællesskab for unge, som har fokus på fysisk bevægelse i et forsøg på at nå ind til dem og bruge det, som afsæt til deres personlige udvikling.

Mit første job:

I samarbejde med Jobcenteret vil Mestringshuset fremover kunne tilbyde �mit første job� på mellem 2 og 4 timer om ugen. Det En håndfuld af de unge vi har haft gennem huset, har meget få ord og meget få erfaringer med livet. Det vil vi forsøge at udfordre med mindre job.

Advisory Board:

Den 17. august har Mestringshuset inviteret en række personer (forældrerepræsentanter, foreningsrepræsentanter, videnpersoner og fagpersoner) til et møde om etableringen af et advisory board, som skal understøtte udviklingen af Mestringsenheden.

Retligt grundlag

Serviceloven

Handlemuligheder

Udvalget kan tage orienteringen til efterretning

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social – og Projektchefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

At 1 - Orienteringen taget til efterretning.

7. Orientering om den videre proces med tværgående velfærdsteknologisk enhed (O)

7.     Orientering om den videre proces med tværgående velfærdsteknologisk enhed (O)

Sagsnr.: 330-2021-53426               Dok.nr.: 330-2021-232748                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om den videre proces med etableringen af den tværgående velfærdsteknologiske enhed, som skal arbejde på tværs af Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre.

Sagens indhold

Forebyggelses- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkendte på deres møder henholdsvis den 8. juni og 14. juni 2021, at bevillingen på 2,0 mio. kr. til velfærdsteknologi skulle anvendes til:

-      At den velfærdteknologiske enhed i Center for Sundhed og Ældre blev opnormeret med 1 årsværk, og omdannes til en tværgående enhed, der sikrer tværgående understøttelse, koordinering, sparring og support til virksomhederne i både Center for Sundhed og Ældre, og i Center for Handicap og Psykiatri (0,55 mio. kr.).

-      At der ansættes en terapeut i hjælpemiddelafdelingen, der skal sikre driftsorganisationen omkring velfærdsteknologi samt borgernær vejledning i konkrete velfærdsteknologier på tværs af Sundhed og Ældre, og Handicap og Psykiatri (0,55 mio. kr.)

-      Konkrete velfærdsteknologier (0,9 mio. kr.)

Der er nedsat et ansættelsesudvalg på tværs af de 2 centre, hvor Handicap og Psykiatri er repræsenteret med en konsulent fra Center for Specialundervisning og en leder fra FokusVR.

Der vil være stillingsopslag ude hen over sommeren, og der afholdes ansættelsessamtaler i august med forventet ansættelse af de nye medarbejdere fra den 1. oktober 2021.

En af de første opgaver for den tværgående enhed, sammen med ledere og medarbejdere på tværs af fagområderne, bliver at afdække muligheder og behov i forhold til teknologier og løsninger, som kan være med til at øge borgerens frihed, selvstændighed og ejerskab over eget liv. Og samtidig være med til at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og give bedre udnyttelse af ressourcerne.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2021-2024

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan tage processen omkring den tværgående velfærdsteknologiske enhed til orientering.

Vurdering

Med etableringen af den tværgående velfærdsteknologiske enhed styrkes den samlede organisering og indsats. Den tværgående enhed vil bidrage til vidensopsamling, erfaringsudveksling og fælles læring. Der har for nylig været mellemlederseminar i Center for Handicap og Psykiatri, hvor velfærdsteknologi bl.a. var på dagsordenen. Og det er netop den samlede koordinering og vidensdeling, som der efterspørges blandt medarbejderne og ledere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager status til orientering.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

At 1 - Taget til orientering.

8. Status på Udvikling af masterplan for fremtidens tilbud på Handicap og Psykiatriområdet (O)

8.     Status på Udvikling af masterplan for fremtidens tilbud på Handicap og Psykiatriområdet (O)

Sagsnr.: 330-2017-21896               Dok.nr.: 330-2021-232854                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om status på arbejdet med udvikling af masterplan for fremtidens tilbud på Handicap og Psykiatriområdet.

Sagens indhold

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkendte i sit møde den 3. marts 2021 en revideret tids- og milepælsplan (se bilag a).

Arbejdet med masterplanen har baggrund i pejlemærket Slagelse som sælgerkommune og tager afsæt i 4 spor med hver deres arbejdsgruppe.

Spor 1. Bygningsmæssig kapacitet

Spor 2: Kapacitetsbehov

Spor 3: Kompetencer hos medarbejderne

Spor 4: Omkostningseffektiv drift

Status på arbejdsgruppernes arbejde juli 2021

Spor 1. Bygningsmæssig kapacitet

Arbejdsgruppen vedr. den bygningsmæssige kapacitet har udarbejdet et skema til brug for dataindsamlingen om bygningskapacitet- og kvaliteten af bygningerne. Dataindsamlingen er sket via virksomhederne som enten selv har udfyldt skemaet eller via interview af arbejdsgruppen. I Rosenkildeområdet er dataindsamlingen suppleret med en rundtur med besigtigelse af bygningerne. Det har været centralt at få data på, hvorvidt den fysisk ramme fungerer sammen med det faglige formål, som virksomhederne skal opfylde i forhold til de borgere som benytter de fysiske rammer. I august 2021 behandles den samlede mængde data med henblik på at skabe overblik over de identificerede udfordringer og muligheder i bygningsmassen.

Spor 2. Kapacitetsbehov

Arbejdsgruppen har arbejdet med at udvikle design og spørgsmål til en survey for indsamling af data omkring den aktuelle kapacitet i bo- og dagtilbud - herunder målgrupper og tommepladser. Der er deadline for besvarelse ultimo juli. Næste step er bearbejdelse af de indkomne data og interview med de største køberkommuner om deres forventelige køb af pladser i Slagelse Kommune nu og de næste 5 år.

Spor 3. Kompetencer hos medarbejderne

Arbejdsgruppen er i gang med at indsamle og bearbejde data for kortlægning af hhv. medarbejdernes nuværende uddannelses- og kompetenceprofiler, rekrutteringsforhold samt bopælskommuner. Arbejdsgruppen forventer at overholde tidsplanen, men er samtidig opmærksom på, at der er meget data der skal bearbejdes og kvalitetssikres.

Spor 4. Omkostningseffektiv drift

Arbejdsgruppen har udarbejdet et kommissorium for Omkostningseffektiv drift.

Der arbejdes på at opsamle relevant viden og anbefalinger for en mere omkostningseffektiv drift af botilbud. Anbefalingerne vil i videst muligt omfang blive afprøvet i SPS i det omfang det umiddelbart kan afprøves som en case.

Arbejdsgruppen vil i slutproduktet komme med en række anbefalinger på baggrund af ovenstående. Der kan være tiltag som kræver større strukturelle ændringer, og som evt. har sammenhæng til nogle af de øvrige arbejdsgruppers konklusioner.

De fire arbejdsgrupper mødes til en fælles workshop den 20. september 2021, med det formål at koordinere og systematisere de forskellige data/viden arbejdsgrupperne har indsamlet således, at udvalget kan gives en midtvejsstatus omkring perspektiverne i data på udvalgsmødet i oktober/november.

Retligt grundlag

Styrelsesloven.

Handlemuligheder

Udvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social – og Projektchefen indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

330-2021-60406

Bilag A Projektafgrænsning og tids-og procesplan

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

At 1 - Genoptages på senere møde.

9. Årsrapportering 2020 fra Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte (O)

9.     Årsrapportering 2020 fra Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte (O)

Sagsnr.: 330-2017-36293               Dok.nr.: 330-2021-239319                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om Årsrapporter for 2020 fra Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

Ifølge vedtægterne for Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte udarbejder rådene hvert år en beretning for rådenes arbejde til orientering for Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser. Årsrapporterne bygger dels på faktuelle data over rådenes aktiviteter og dels på en kort beskrivelse af de temaer, der har været aktuelle for rådene at sætte fokus på.

I tilrettelæggelsen af rådenes arbejde udarbejdes et årshjul, hvor der skabes overblik over rådenes mødeaktivitet, samt hvilke emner/temaer rådene ønsker prioriteret for den kommende periode.

I prioriteringen af temaer for rådenes arbejde lægges der vægt på, at rådene skal rådgive Byrådet i relation til de aktuelle lokale udfordringer, der er i forhold til rådenes målgrupper – også i sammenhæng med nationale strategier og udviklingstendenser inden for handicap-, psykiatri- og udsatteområdet.

Det er endvidere centralt for rådene at understøtte implementeringen af Slagelse Kommunes politikker gældende for områderne handicap, psykiatri og socialt udsatte. Disse politikker er nu samlet i Medborgerpolitikken.

Årsrapporter for 2020 fra henholdsvis Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte vedlægges som bilag.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Udvalget kan tage årsrapporteringerne til orientering.

Vurdering

Administrationen bemærker, at begge råds mødevirksomhed og virke i 2020 er blevet påvirket af COVID-19 situationen. Det noteres også, at antallet af høringssager er lavt, hvilket giver anledning til at understrege, at begge råd er tværgående og rådgivende for Byrådet i sager der berører hhv. borgere med handicaps, psykiske lidelser og socialt udsatte borgere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Både Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte er tværgående råd.

Indstilling

Socialt og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget tager årsrapportering 2020 fra Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte til orientering.

Bilag

330-2021-237243

Årsrapport Handicapråd 2020

330-2021-238023

Ã…rsrapport RÃ¥det for Socialt Udsatte 2020

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

At 1 - Taget til orientering.

10. Næste møde (O)

10.   Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2021-59479                                  Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

·        15. september 2021

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

At 1 - Taget til efterretning.

11. Presse (B)

11.   Presse (B)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2021-221080                                Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

Ingen pressemeddelelser.

12. Gensidig orientering (O)

12.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2021-221094                                Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatsers medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Baggrund

1.    Orientering fra udvalgsformand

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer

3.    Orientering fra administrationen:

Den nye varmestue i Korsør.

Der gives en mundtlig orientering om opstarten af den nye varmestue i Korsør.

VIVE-evaluering af de særlige pladser i psykiatrien

De særlige pladser i psykiatrien fremstår som fagligt relevante og virksomme, men der er problemer med ubenyttede pladser, og udfordrende rammevilkår modarbejder intentionen med ordningen. Derfor bør man bl.a. gentænke finansieringen, lyder anbefalingen i VIVEs evaluering.

Link til den samlede evaluering https://www.vive.dk/da/udgivelser/evaluering-af-de-saerlige-pladser-i-psykiatrien-16234/

KL Social- og Sundhedspolitiske Forum den 10-11. juni 2021

Temaerne på årets konference inden for det specialiserede socialområde handlede særligt om børne- ungeområdet både i forhold til at være pårørende, tidligere anbragt, overgangen fra barn til voksen, indsatser for børn og unge i mental mistrivsel, og at være barn af psykisk sårbare forældre. 

Tilskud til ansættelse af social vicevært i tilknytning til 9 nyopførte skæve boliger Nordlunden

Bolig og Planstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til ansættelse af social vicevært ved Nordlunden. Det er Slagelse Boligselskab, som bygherre, der i tæt samarbejde med Slagelse Kommune og Forsorgscenter Toften har ansøgt om tilskuddet. Midlerne er ansøgt til en to-delt social vicevært funktion, hvor opgaven er fordelt på 2 personer med følgende formål:

·        Tryghedsskabende funktion gennem fysisk tilstedeværelse i Nordlunden - 5 timer ugentligt – løses af vicevært fra Slagelse Boligselskab.

·        Opbygning og stabilisering af et særligt miljø i Nordlunden – 13 timer ugentligt. – Slagelse Boligselskab i samarbejde med Forsorgscenter Toften, således at opgaven løses af medarbejdere med stor erfaring med målgruppen.                              

Opdelingen af funktionen begrundes i kompleksiteten i målgruppen. Tilskuddet ydes inden for en ramme af maks. 270.000 kr. pr. år i en treårig periode fra den 1. august 2021 til den 31. juli 2024, som i alt udgør en ramme på 810.000 kr. i den treårige periode.

Etablering af 6-9 skæve boliger ved Toften på Holbækvej 16

Lokalplanprocessen for området forløber planmæssigt og for-offentlighedsfasen er afsluttet. Indspark herfra ultimo juni er tilgået KFUMs Sociale Arbejde med henblik på at indgå i den videre designproces.

KFUMs Sociale Arbejde har udarbejdet udkast til vedtægter for boligforeningen, og er ved at lægge sidste hånd på ansøgningen om tilskud til Bolig- og planstyrelsen. Ansøgningen skal godkendes af Byrådet inden den indsendes til styrelsen. Det planlægges, at ansøgningen forelægges til politisk behandling på udvalgsmødet i september.

Rapport fra Ankestyrelsen om kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed

Ankestyrelsens har gennemført en undersøgelse for Social- og Ældreministeriet i forbindelse med ministeriets arbejde med initiativer for at sikre tilstrækkeligt med boliger til borgere i hjemløshed (bilag). Undersøgelsen peger på, at der generelt er mangel på små billige boliger, som kommunen kan anvise til hjemløse.  I Sjællandske blev der den 12. juli 2021 bragt interviews med Kirkens Korshær og Toften om boligudfordringerne.

Udvalget har tidligere tiltrådt en handleplan i regi af boligstrategien i deres møde den 6. maj 2020 i forhold til 10 % anvisningsret på området. Ordningen blev evalueret på udvalgets møde den 2. september 2020, hvor 10 % anvisningen blev konfirmeret som tilsvarende det aktuelle behov og orienteringen blev oversendt til Byrådet.    

Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen om efterforsorg

I maj 2021 udsender Ankestyrelsen de to principafgørelser 8-21 og 9-21 som markant ændrer den tidligere praksis i forhold til, hvilken kommune, der afholder udgifter i forbindelse med efterforsorg. Efterforsorg er hjælp i egen bolig for at understøtte en god overgang, når en borger udskrives af forsorgshjem og flytter i egen bolig.

I forhold til tidligere praksis kunne Slagelse Kommune kun kræve refusion fra den oprindelige opholdskommune, når en borger var blev bevilget efterforsorg af Toften i egen bolig i Slagelse Kommune.

Den nye praksis er således, at den oprindelige opholdskommune frigøres fra sine forpligtelser, hvis en person efter udskrivning fra Toften modtager hjælp i form af efterforsorg i egen bolig i Slagelse Kommune, og den samlede hjælp ikke er botilbudslignende. Det beror på en konkret vurdering af omfanget og karakteren af hjælpen i form af blandt andet efterforsorg, om hjælpen er botilbudslignende.

Er den samlede hjælp botilbudslignende, frigøres den oprindelige opholdskommune ikke fra sine forpligtelser.

Dette betyder, at sidestilles den samlede hjælp ikke med et botilbudslignende tilbud, har Slagelse Kommune pligt til at yde hjælp og afholde udgiften hertil.

March mod ensomhed

Slagelse Kommune deltager sammen med 35 andre kommuner når Patrick Cakirli fra den 16. august 2021 til og med den 10. oktober 2021 udfører sin fjerde March mod Ensomhed. Marchen er 1600 km lang, og skal sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring

Den 22. 2021 vil der være en fællespicnic i anlægget (lukket arrangement). Målgruppen her er psykisk sårbare. Patrick vil i løbet af arrangementet holde oplæg om sin egen historie.

Den 23 august vil der kl. 7.30 være morgenmad foran rådhuset i Slagelse, for de personer de deltager i marchen. Kl. 8.00 går Patrick fra rådhuset mod Næstved Kommune og forhåbentligt vil en masse gå med.

Arrangementet er et samarbejde mellem CPUS og Folkesundhed. 

Bilag

330-2021-238995

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

At 1 - Orienteringerne blev taget til efterretning.

13. Godkendelse af referat (B)

13.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2019-55516               Dok.nr.: 330-2021-59528                                  Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for specialiserede Borgerindsatser skal godkende referatet.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender referatet.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 11. august 2021:

Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørgen Andersen (A)

Godkendt