1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2017-5316 Dok.nr.: 330-2017-106731 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen
Indstilling
Borgmesteren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at Dagsordenen godkendes
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Sag nr. 18 udsat.
Fortroligt bilag til sag nr. 7 blev omdelt. Bilaget er
fortroligt pba af lovgivning.
Herefter blev dagsordenen godkendt.
2. Samlet 1. budgetopfølgning pr. januar 2017 (B)
2. Samlet 1. budgetopfølgning pr. januar 2017 (B)
Sagsnr.: 330-2017-11398 Dok.nr.: 330-2017-89363 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalg og Byråd orienteres overordnet om
fagudvalgenes budgetopfølgninger og godkender bevillinger, som ligger uden for
udvalgenes kompetence.
Baggrund
Fagudvalgene har på deres møder i februar fået forelagt den
første budgetopfølgning for 2017. Budgetopfølgningen har fokus på om der siden
budgetvedtagelsen er sket væsentlige forskydninger i de forudsætninger, som
budget 2017 bygger på. Det kan bl.a. være:
· Tillægsbevillinger, der er bevilget siden budgetvedtagelsen
· Forventet regnskab 2016, herunder overførsel af mer- og
mindreforbrug
· Ændringer i forudsætninger vedr. mængder og priser
· Konsekvenser af finanslov og anden ny lovgivning
· Befolkningsudvikling
· Udmøntning af budgetaftalen
Vedlagt som bilag er sagerne til fagudvalgene, hvor der kan
læses nærmere om status for de enkelte områder.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7
fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen
skal indrettes. Halvårsregnskab udarbejdes i henhold til styrelseslovens § 45
a.
I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er
der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar,
marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og
efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Budgetopfølgningerne viser, at der i 2017 er pres på økonomi
på flere områder. Det kræver tæt styring og en løbende dialog i de enkelte
fagudvalg om, hvordan udfordringerne kan håndteres inden for gældende ramme.
Samtidig er der også en række positive tendenser at spore.
Slagelse Kommunes befolkning vokser væsentligt hurtigere en
prognoserne har forudsagt. Det giver på den korte bane giver større
efterspørgsel på velfærdsområderne end budgetlagt, men betyder også, at den
grundlæggende økonomiske situation forbedres fra 2018 og frem, fordi borgerne
generer nye indtægter til Slagelse Kommune.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
De bevillingsmæssige anbefalinger fra budgetopfølgningerne i
fagudvalgene kan sammenfattes med nedenstående. De enkelte forslag er her kort
angivet, og yderligere beskrivelse kan ses i fagudvalgenes sagsfremstillinger,
jfr. bilag 1:
1. Lejeindtægter
i haller i forbindelse med valg
Omplacering af driftsbevilling
mellem politikområde 1.02 og 5.01, som kompenserer hallerne for indtægtstab ved
bortfald af betaling for halleje ved valg
2. Tilskud
til nedsættelse af periodetakster
Omplacering
af indtægtsbevilling til nedsættelse af færgetakster som følge af Økonomi- og
Indenrigsministeriets ændring af konteringsregler. Indtægtsbevilling flyttes
fra politikområde 1.04 til politikområde 6.02.
3. Genberegning
af overhead vedr. Center for Specialundervisning
I
forbindelse med flytning af Center for Specialundervisning til Nørrevangskolen
er den omkostningsbaserede takst genberegnet, og det medfører en merudgift til
overhead (politikområderne 2.01, 4.01 og 8.01), som finansieres af tilsvarende
indtægtsstigning (politikområde 1.03).
4. Kompetenceudvikling
i folkeskolen
I
forbindelse med folkeskolereformen udbetaler staten i 2014-2020 midler til
kompetenceudvikling i folkeskolen. Beløbet fastsættes årligt, og indebærer
såvel en indtægts- som en udgiftsbevilling til politikområde 8.01.
5. Betalinger
vedr. pasning og undervisning af børn fra Asylcenter
I
henhold til kontrakt med Røde Kors varetager Slagelse Kommune pasning og
undervisning af børn fra Asylcentret i Korsør. Aftale, der er indgået for 2017,
indebærer udgiftsbevillinger på politikområde 8.01 og 8.02, som finansieres af
tilsvarende indtægter på disse politikområder.
6. Udmøntning
af budgetreduktion vedr. IT-abonnementer og indkøbsaftaler
Budgetoverslag
2018-2020 indeholder budgetreduktion på 1 mio. kr. årligt vedr. henholdsvis
IT-abonnementer og Indkøbsaftaler. Budgetreduktionen er rammesat under
politikområde 1.03, og udmøntes på alle politikområder som angivet i bilag 2.
Det
foreslås samtidig, at tilsvarende reduktion udmøntes i 2017, idet de økonomiske
tilpasninger allerede er gennemført uden servicemæssige konsekvenser. Den
indhentede gevinst foreslås overført til opfyldelse af øvrige reduktionskrav i
budgettet.
7. Frivillige
beboerindskudslån
Efter
indstilling fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges det til beslutning,
at Slagelse Kommune kan bevilge frivillige indskudslån for at reducere de
boligsociale konsekvenser af det indførte kontanthjælpsloft. De frivillige
indskudslån forventes at kunne holdes inden for budgetrammen til indskudslån. Det
vurderes, dog, at der vil opstå et vist tab for kommunen i form af
gældsafskrivning, da der er risiko for, at nogle af de bevilligede lån ikke kan
tilbagebetales af borgerne.
Økonomiudvalget har kompetence til godkendelse af pkt. 1- 5
(omplaceringer uden kassevirkning), mens pkt. 6 (bevilling uden kassevirkning,
men ændring af budgetforudsætning) og pkt. 7 (bevilling uden kassevirkning, men
ændring af beslutning fra Sammenlægningsudvalget) skal godkendes af Byrådet.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Bevillingsønske | |||||
Pkt. 1: Drift | 1.02 (ØU) | -130 | -130 | -130 | -130 |
Pkt. 1: Drift | 5.01 (KFT) | 130 | 130 | 130 | 130 |
Pkt. 2: Drift | 6.02 (LTE) | -1.644 | |||
Pkt. 2: Indtægter | 1.04 (ØU) | 1.644 | |||
Pkt. 3: Drift | 2.01 (BIU) | 299 | 299 | 299 | 299 |
Pkt. 3: Drift | 4.01 (HP) | 164 | 164 | 164 | 164 |
Pkt. 3: Drift | 8.01 (UU) | 25 | 25 | 25 | 25 |
Pkt. 3: Drift | 1.03 (ØU) | -488 | -488 | -488 | -488 |
Pkt. 4: Drift | 8.01 (UU) | 1.620 | |||
Pkt. 4: Drift | 8.01 (UU) | -1.620 | |||
Pkt. 5: Drift | 8.01 (UU) | 5.142 | |||
Pkt. 5: Drift | 8.01 (UU) | -5.142 | |||
Pkt. 5: Drift | 8.02 (UU) | 1.105 | |||
Pkt. 5: Drift | 8.02 (UU) | -1.105 | |||
Pkt. 6: Drift | 1.03 (ØU) | 1.913 | 1.913 | 1.913 | 1.913 |
Pkt. 6: Drift | Jfr. bilag 2 | -1.913 | -1.913 | -1.913 | -1.913 |
Kassen | 0 | 0 | 0 | 0 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens
vegne,
1.
at Budgetopfølgningen tages til efterretning
2.
at Økonomiudvalget godkender omplacering af bevillinger som angivet i pkt.
1-5
3.
at Byrådet godkender omplacering af bevillinger som angivet i pkt. 6 til
Byrådets godkendelse
4.
at Byrådet godkender, at der kan bevilges frivillige beboerindskudslån.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
1. at) Taget til efterretning.
2. at) Pkt 1 (lejeindtægter haller) ikke godkendt. Øvrige
punkter godkendt.
3. at) Anbefales til byrådets godkendelse.
4. at) Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
At 1. taget til efterretning.
Ø kunne alene tage 1. budgetopfølgning til orientering.
Tonny Borgstrøm stemte imod.
At 2. taget til efterretning
At 3 og 4 godkendt.
Tonny Borgstrøm stemte imod.
3. Budget 2017-2020 - styrkelse af kontrol- og opkrævningsindsatsen (B)
3. Budget 2017-2020 - styrkelse af kontrol- og opkrævningsindsatsen (B)
Sagsnr.: 330-2017-2084 Dok.nr.: 330-2017-121412 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om indsatsen vedrørende
styrkelse af kontrol- og opkrævningsindsatsen skal fremskyndes fra 2018 til
2017 og efter hvilket model.
Baggrund
Byrådet har som en del af
budgetforliget besluttet, at ”Kontrolgruppen styrkes med 4 medarbejdere, hvilket vil give en nettoprovenu på 1 mio. kr.
Indsatsen er en aktiv indsats for at indgå aftaler med borgerne om
gældsafvikling”.
Indsatsen er dog først lagt ind i budgettet for 2018. Sagen
fremlægges derfor for byrådet, med henblik på allerede at igangsætte en styrket
kontrol- og opkrævningsindsats i 2017. Desuden har vilkårene for kommunernes
opkrævningsindsats ændret sig pr. 2. februar, idet kommunerne har fået mulighed
for at inddrive fortrinsberettiget gæld (krav knytte til ejendomme). Byrådet
skal derfor også tage stilling til konkret forslag til model for inddrivelse af
fortrinsberettiget gæld.
Retligt
grundlag
Styrelseslovens § 40, Lov om ændring af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v. samt Lov om kommunal ejendomsskat.
Handlemuligheder
Kontrolgruppen
Kontrolgruppen foretager kontrol
af, om kommunens udbetalinger af ydelser til borgerne er berettiget, samt
kontrol rettet mod virksomhederne vedrørende social dumping, dobbeltforsørgelse samt arbejds-
og opholdstilladelse.
Et af de mest oplagte fokusområde for
yderligere kontrol er udtræk fra Udbetaling Danmarks dataenhed. Det er en ny
opgave, hvor kommunen på baggrund af UDK’s elektroniske dataoplysninger kan
udsøge kontrolsager ud fra forskellige kriterier.
Endvidere kan der foretages en
styrket økonomisk opfølgning på kontanthjælpsområdet, primært en styrket
kontrol af formueoplysninger vedr. likvid formue.
Endelig kan kontrolgruppen med
flere ressourcer bedre understøtte den interne videndeling og kontrolindsats på
tværs af den kommunale organisation.
Provenu ved styrkelse af
Kontrolgruppen
Kontrolgruppens økonomiske
resultater er et udtryk for et skøn på forventede sparede sociale ydelser, hvis
borgeren var fortsat med at få ydelserne udbetalt i et år efter kontrollen.
Det skønnes, at det forventede
økonomiske provenu ved ansættelse af 2 medarbejdere er netto 0,5 mio. kr. (dvs.
efter at lønomkostninger er betalt). Det økonomiske resultat ved ansættelse af
4 medarbejdere forventes ikke at blive højere, da den gennemsnitlige beregnede
besparelse pr. kontrolmedarbejder vil falde ved yderligere ansættelser. Det
skyldes, at det bliver stadig mere finmaskede kontroller, der kan igangsættes,
hvilket kræver flere medarbejderressourcer i forhold til det provenu der findes.
Opkrævning og inddrivelse
Opkrævningsteamet, der er
forankret i Center for Økonomi, sørger for, at borgere, virksomheder og
myndigheder som ikke har betalt til tiden bliver rykket for betaling. Der
bliver lavet aftaler om gældsafvikling og i begrænset omfang foretaget
tvangsinddrivelse ved modregning. Herefter tager SKAT over på opgaven og
foretager lønindeholdelse, udlæg og modregning m.v.
På grund af SKAT’s problemer med
inddrivelse, er der i Slagelse Kommune gjort en særlig indsats i 2016 for at få
opkrævet gæld før den sendes til inddrivelse hos SKAT. Der er ingen tvivl om, at den styrkede indsats i 2016 her medført, at
vi har fået en del flere penge i kommunekassen, set i forhold til året før. Men
det er alene en likviditetsforskydning – pengene kommer i kassen før forventet.
Det gavner altså ikke driften. Og kan derfor ikke bruges som indsats til at
udmønte den politiske beslutning om en besparelse på 1 mio. kr.
Nye muligheder for inddrivelse
På baggrund af den manglende
inddrivelse i SKAT er der ultimo januar 2017 vedtaget en ny lov om, at
kommunerne fra 2. februar 2017 overtager inddrivelsesopgaven af
fortrinsberettigede krav (krav knyttet til en ejendom). Ordningen evalueres
efter 2-3 år.
Den fremtidige proces ved
manglende betaling af ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede krav er:
1. Rykker med rykkergebyr, ved manglende
betaling:
2. Tilsigelse med retsafgift (muligvis
også rykkergebyr – det er ved at blive afklaret rent juridisk), ved manglende
betaling:
3. Udlæg, ved manglende betaling:
4. Oversendelse til advokat for begæring
af tvangsauktion
For at Center for Økonomi kan løse
den nye opgave vurderes det, at der skal ansættes en medarbejder i
opkrævningsteamet. Inklusiv alle udgifter forventes en inddrivelsesmedarbejder
at koste 500.000 kr.
Slagelse Kommune kompenseres af
staten med ca. 262.000 kr. på helårsbasis. Derudover vil der i forbindelse med
tilsigelse/udlæg til skyldnerne blive påført en retsafgift på minimum 300,00
kr. pr. ejendom. Dette skønnes at give et provenu på 240.000 kr. pr. rate
ejendomsskat, dvs. 480.000 kr. på helårsbasis. I alt styrkes Slagelse Kommunes
drift netto med 242.000 kr. (inkl. lønudgifter).
Vurdering
Administrationen anbefaler at
styrke kontrolgruppen med 2 medarbejdere, idet yderligere ansættelser ikke
forventes at give et økonomisk merprovenu. Styrkelsen med 2 medarbejdere
forventes netto at give 500.000 kr.
Derudover anbefaler
administrationen at ansætte en medarbejder i Opkrævningsteamet for at kunne
overtage inddrivelsesopgaven vedr. fortrinsrettet krav (krav vedr. ejendomme)
fra SKAT. Dette vil give et nettoprovenu på 242.000 kr. samt forventeligt
styrke likviditeten, fordi gæld til Slagelse Kommune inddrives hurtigere.
Det samlede provenu ved ovenstående
model udgør 742.000 kr. fra 2018. Den resterende reduktion på 258.000
kr. (i forhold til det politiske mål om at opnå en besparelse på 1 mio. kr.)
indarbejdes i den endelige udmøntning af puljen på 30 mio. kr. for
administrative tilpasninger og forslag.
I 2017 forventes provenuet at
udgøre 595.000 kr. Administrationen anbefaler at pengene placeres under
tværgående besparelser, placeret under politikområde 01.03 ”Tværgående områder
og initiativer”.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Bevillingsønske | |||||
Drift, tværgående besparelser | 1.03 | 595 | 742 | 742 | 742 |
Drift, indsats kontrol | 2.01 | -750 | -1.500 | -1.500 | -1.500 |
Drift, løn kontrolgr. | 1.02 | 500 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
Drift, løn opkræv. | 1.02 | 375 | 500 | 500 | 500 |
Drift, retsafgift | 1.02 | -480 | -480 | -480 | -480 |
Finansiering | |||||
DUT | 1.04 | -240 | -262 | -262 | -262 |
Kassen | 0 | 0 | 0 | 0 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknik direktøren indstiller på forvaltningens
vegne,
1.
at Byrådet godkender det beskrevne opnormering af Kontrolgruppen samt
Opkrævningsteamet fra 2017, med henblik på at udmønte den politisk beslutning
fra Budget 2017-2020 om styrket kontrol- og opkrævningsindsats.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales til byrådets godkendelse.
Troels Christensen (I) ønsker at kommunaldirektøren kommer
med forslag til nednormering på 2 stillinger i centraladministrationen, så vi
ikke samlet set øger bureakratiet.
Forvaltningens bemærkninger til Økonomiudvalgets møde den
20. februar 2017
På baggrund af forespørgsel i forbindelse med sagens
behandling i Økonomiudvalget skal det præciseres, at sagen omhandler forslag om
to adskilte indsatser:
1) Styrke
kontrolgruppen med 2 medarbejdere
Formålet
er at udvide eksisterende kontroller med sociale ydelser. Det skønnes at der
kan opnås et årligt nettoprovenu på 500.000 kr.
2) Styrke
opkrævningsteamet med 1 medarbejder
Formålet
er at overtage inddrivelsen af ejendomsskatter m.m. fra SKAT, hvilket er blevet
muligt med den lovændring som folketinget vedtog pr. 2. februar. Der kan opnås
et årligt nettoprovenu på 242.000 kr. Desuden skønnes det, at indsatsen vil
minimere borgerens gæld til Slagelse Kommune og dermed styrke kommunens
likviditet.
Tilsammen vil de to indsatser give et årligt nettoprovenu på
742.000 kr. fra 2018.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Troels Christensen (I) foreslog, at kommunaldirektøren
kommer med forslag til nednormering på 2 stillingeri centraladministrationen,
så vi ikke samlet set øger bureaukratiet.
For stemte 3, (I) og Tonny Borgstrøm(udenfor partierne).
Imod stemte 17; (V), (O), (Ø), (F) og Michael Gram (FB).
11 (A) undlod at stemme.
Forslaget bortfaldt.
Styrkelse af kontrolgruppen med to medarbejdere til
udvidelse af eksisterende kontroller med sociale ydelser.
For stemte 16, (V), (O), (I) og Michael Gram (FB).
Imod stemte 4; (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor
partierne).
11 (A) undlod at stemme.
Dokumentet, som der citeres fra under "Baggrund"
udsendes som bilag til referatet af punktet.
Forslaget blev godkendt.
Styrke opkrævningsteamet med 1 medarbejder.
17 stemte for; (V), (O), (Ø), (F) og Michael Gram (FB).
14 undlod at stemme; (A), (I) og Tonny Borgstrøm (udenfor
partierne).
Forslaget blev godkendt.
4. Budgetproces for Budget 2018-2021 (B)
4. Budgetproces for Budget 2018-2021 (B)
Sagsnr.: 330-2017-11170 Dok.nr.: 330-2017-87118 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte den politiske proces og tidsplan for
Budget 2018 – 2021.
Baggrund
Byrådet i Slagelse Kommune fastlægger primo hvert år
processen for det kommende års budgetlægning. Administration fremlægger derfor
oplæg til den politiske budgetproces for Budget 2018-2021.
Formålet med oplægget er at tilrettelægge en proces, hvor
alle medlemmer af byrådet har mulighed for at deltage aktivt i forberedelserne
til de egentlige budgetforhandlinger efter sommerferien, herunder sikre, at der
politisk har været drøftelser af, hvad der er de væsentlige temaer som
administrationen skal forberede oplæg/analyser på.
Oplægget til budgetproces sigter derfor mod en tidlig og
proaktiv inddragelse af byrådet – allerede fra april. Fagudvalgene indtænkes i
forløbet gennem tematiske drøftelser. MED-organisationen og andre interessenter
involveres gennem processen.
Oplægget er i vedlagte bilag omsat til en overordnet
tidsplan for hele budgetprocessen til Budget 2018-2021.
Den politiske proces før sommerferien
I april indledes budgetdrøftelserne i fagudvalg.
Drøftelserne foreslås gennemført som tematiske drøftelser af områdernes
budgetgrundlag, herunder udfordringer og muligheder for at udvikle de enkelte
områder – med afsæt i regnskab 2016 og øvrige tendenser fra de første måneder i
2017. Fagudvalgene kan på den baggrund udvælge temaer, hvor der ønskes nærmere
analyse til dybere drøftelser på et senere møde i juni.
I slutningen af april afholdes byrådsseminar, hvor der dels
samles op på fagudvalgene drøftelse af egne områder, dels en politisk drøftelse
af større aktuelle temaer af relevans for den kommende budgetlægning, herunder
større udviklingstiltag og drøftelse af de prioriteringsbehov som skal afklares
som en del af budget 2018. På den baggrund igangsættes udarbejdelsen af et
budgetkatalog.
MED organisationen inddrages i maj med afsæt i de oplæg som
indgår i fagudvalgenes og byrådets drøftelser. Fagudvalgene afholder relevante
møder med brugerbestyrelser, MED-udvalg m.v.
Fagudvalgene drøftelser i juni er således en opfølgning på
de temaer som blev udpeget ved de politiske drøftelse i april. Endelig kan der
afledt af budgetopfølgningen i maj være grundlag for yderligere drøftelse af
økonomien.
Byrådets seminar tager ligeledes afsæt i en orientering om
status på de temaer som blev udpeget i april. Derudover lægges der særligt
fokus på at orientere om Kommuneaftalen for 2018. Formålet er, at byrådet inden
sommerferien får et fuldt opdateret billede af budgetgrundlaget med det bedste
mulige bud på økonomiaftalens konsekvenserne for Slagelse Kommunes økonomi.
Den politiske proces efter sommerferien
Administrationen kan primo august endelig beregne
kommuneaftale/udligning konsekvenser og udsende det administrative
budgetgrundlag, inkl. budgetkatalog (budgetsagen), således at der
forelægger oplæg til et budget i balance.
Dette oplæg bliver grundstammen for de politiske
forhandlinger om budget 2018-2021 fra medio august. Byrådets medlemmer og
partier forhandler således på baggrund af det administrative budgetoplæg hvilke
ændringsforslag, der ønskes fremsat.
Byrådets partier/grupper har ligesom de foregående år
mulighed for at få bistand fra Center for Økonomi i forbindelse med
udarbejdelsen af konkrete forslag. Det administrative budgetoplæg udsendes desuden
i papirform (budgetmappe) til alle byrådsmedlemmer som ønsker det, og udgives
samtidig elektronisk på kommunens hjemmeside, således at det er tilgængelig
digitalt for alle. Endvidere vil de politiske partier og enkeltmedlemmer have
mulighed for at anvende et prioriteringsark til opstilling og beregning af egne
forslag.
Det konkret forløb i perioden aftales mellem de politiske
forhandlere.
Høringsproces
Der lægges som i de foregående år op til en budgetproces,
hvor borgere, interesseorganisationer, brugerbestyrelser, MED-udvalg m.v. får
mulighed for at give input til de politiske forhandlinger i form af høringssvar
på det administrative budgetoplæg.
Med den ovenfor skitserede politiske proces vil der fra
medio august være lidt mere tid end de foregående år til høringsprocessen af
det administrative budgetoplæg. Det anbefales derfor at udvide høringsperioden
frem til den 28. august 2017.
Til gengæld vil der ikke være mulighed for at gennemføre
høringsproces forud for endelig budgetvedtagelse, idet de politiske
forhandlinger kan pågå helt frem til 2. behandlingen af budgettet.
Høringsmaterielt gøres tilgængeligt via hjemmesiden, ligesom
høringssvarene offentliggøres.
Særligt for MED-udvalgene gælder det, at de, jf. gældende
MED-aftale, orienteres efterfølgende om det endelige budget og drøfter den
konkrete udmøntning heraf.
Budgetteringsmodel
Med den politiske budgetproces som er foreslået ovenfor
udarbejder administrationen et budgetoplæg i balance, som fremlægges til den
politiske forhandling.
Det foreslås, at det oplæg fortsat bygger på en
rammebudgettering, hvor ansvaret for at udmønte budgettet i høj grad er
placeret i fagudvalgene – inden for rammerne af den budgetaftale Byrådet
beslutter.
I det administrative budgetoplæg vil der være indarbejde en
række punkter, nævnt nedenfor under punkt a, mens forholdene nævnt under b-d
først sættes i spil i forbindelse med Byrådets budgetforhandlinger:
a) Justering af basisbudget og budgetrammer
Det administrative budgetoplæg tager udgangspunkt i overslagsårene
2018-20 i Budget 2017-20 fremskrevet med KL’s seneste pris og lønskøn og
eventuelle tillægsbevillinger godkendt efter budgetvedtagelsen i oktober 2016.
Endvidere reguleres for demografi i henhold til de gældende retningslinjer,
statens lov- og cirkulæreprogram samt Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen.
Overførselsudgifter, herunder udgifter til forsikrede
ledige, budgetlægges primo august på grundlag af Beskæftigelsesministeriets forventninger
til udviklingen i antal modtagere og ydelser for såvel budgetåret 2018 som
budgetoverslagsårene 2019-2021. Ligeledes budgetteres udgifter til
aktivitetsbestemt medfinansiering med udgangspunkt i de centrale udmeldinger.
På indtægtssiden træffer Byrådet beslutning om skatter,
særtilskud og lån i forbindelse med budgetforhandlingerne, herunder også om
valg mellem selvbudgetteret eller statsgaranteret udskrivningsgrundlag.
b) Budgetkatalog
Der udarbejdes et katalog over konkrete handlemuligheder,
som Byrådet kan indarbejde i forbindelse med budgetforhandlingerne efter
sommerferien. Budgetkataloget tager afsæt i de politiske drøftelser på forårets
byrådsseminar.
c) Driftsønsker
Budgetoplægget vil som udgangspunkt ikke indeholde nye
driftsønsker, men alene eventuelle tilpasninger til gældende aktivitetsniveau
eller andre justeringer, der skønnes pligtige. Driftsønsker fra partierne og
Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.
d) Anlægsønsker
Budgetoplægget vil som udgangspunkt indeholde de anlæg, der
allerede er indarbejdet i budgetoverslagene for 2017-19. Anlægsønsker fra
partierne og Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.
Retligt
grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om
kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for
budgetlægningen.
Handlemuligheder
Byrådet kan godkende oplægget til budgetproces, bede
administrationen komme med justeret oplæg på baggrund af byrådets drøftelse af
oplægget eller træffe beslutning om justeringer af processen.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at Byrådet godkender oplæg til budgetproces for budget 2018-2021
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Ledelsessekretariatet kommer, inden byrådsmødet, med forslag
til mødetidspunkt for første byrådsseminar.
Anbefales i øvrigt til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Godkendt
5. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 4. kvartal 2016 (B)
5. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 4. kvartal 2016 (B)
Sagsnr.: 330-2016-32567 Dok.nr.: 330-2017-76278 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende bevilling for de anlægsregnskaber
under 2 mio. kr., som er godkendt i fagudvalgene i 4. kvartal 2016, og hvor der
er et mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller
andre anlægsprojekter.
Baggrund
Ifølge reglerne for Økonomistyring og ledelsestilsyn for
Slagelse Kommune skal anlægsregnskaber med bruttoudgifter eller –indtægter på 2
mio. kr. eller derunder kun godkendes i de respektive fagudvalg. Da flere af
anlægsregnskaberne enten har mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af
kassen, driften eller andre anlægsprojekter, skal sagerne forelægges Byrådet
til godkendelse.
Der er i 4. kvt. 2016 godkendt 5 anlægsregnskaber på under 2
mio. kr. med mer- eller mindreforbrug i fagudvalgene. Den samlede økonomi for
de godkendte regnskaber er således:
1.000 kr.
Samlet nettoanlægsbevilling -450
Samlet nettoindtægter 222
Mindreindtægt i alt -228
I bilag 1 fremgår de anlægsregnskaber med mer- eller
mindreforbrug, der er godkendt i fagudvalgene for 4. kvt. 2016.
Retligt
grundlag
Styrelsesloven og reglerne for økonomistyring og
ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Center for Økonomi anbefaler at anlægsregnskaberne
godkendes, således at alle formelle krav er opfyldt.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ifølge reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn i
Slagelse Kommune skal et evt. mindreforbrug tilføres kassen og et evt.
merforbrug skal finansieres inden for udvalgets egen budgetramme. Mindreforbrug
for anlægsregnskaber vedrørende køb/salg har dog i 2016 dog været med til at
finansiere de budgetterede salgsindtægter på arealer og ejendomme.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | 05.01 | -19 | |||
Drift | 06.03 | -223 | |||
Anlæg, salgsindt. | 01.05 | 14 | |||
Anlæg, jf. bilag 1 | 228 | ||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen |
Konsekvenser
for andre udvalg
Mer- eller mindreforbruget, jf. bilag 1, reguleres i
fagudvalgenes rammer
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens
vegne,
1.
at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender mer- eller mindreforbrug
på anlægsregnskaberne i bilag 1
2.
at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender at 0,242 mio. kr.
finansieres af driften og 0,014 mio. kr. tilføres anlægsprojektet vedrørende
salgsindtægter på arealer og ejendomme
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Godkendt
6. Nyt bestyrelsesmedlem til Visit Vestsjælland (B)
6. Nyt bestyrelsesmedlem til Visit Vestsjælland (B)
Sagsnr.: 330-2017-7152 Dok.nr.: 330-2017-53346 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om man vil efterkomme Visit Vestsjællands bestyrelses indstilling om, at Louise
Hauge Gliese, Comwell Campus Klarskovgaard indtræder som nyt bestyrelsesmedlem
i stedet for Michael Lauritsen.
Baggrund
Ifølge
Visit Vestsjællands (herefter selskabet) vedtægter er en bestyrelsespost
normalvis 3-årig. Selskabet er ejet af
Kalundborg, Slagelse og Sorø Kommuner.
Bestyrelsen
består af 13 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Hver kommune er
repræsenteret i bestyrelsen af to medlemmer fra byrådet samt to repræsentanter
for turismeerhvervet.
Ifølge selskabets vedtægter §8
består selskabets bestyrelse af følgende repræsentanter:
a) 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune
b) 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Slagelse Kommune
c) 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune
d) 2 repræsentanter for turistorganisationer eller
turismeerhvervet i Kalundborg Kommune
e) 2 repræsentanter for turistorganisationer eller
turismeerhvervet i Slagelse Kommune
f) 2 repræsentanter for turistorganisationer eller
turismeerhvervet i Sorø Kommune
g) 1 medlem, som ikke er tilknyttet aktionærerne eller
er omfattet af litra d, e eller f.
Den ledige bestyrelsespost er
under punkt e.
Retligt
grundlag
Vedtægter for Visit Vestsjælland.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at følge
indstillingen fra Visit Vestsjællands bestyrelse eller indstille et andet
medlem der opfylder betingelserne under punkt e.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at bestyrelsens indstilling af nyt
medlem opfylder kravene til punkt e, idet Louise Hauge Gliese i sin egenskab af
hotelchef på Comwell Campus Klarskovgaard er aktiv indenfor turisme/erhverv i
Slagelse Kommune.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne,
1.
at Byrådet godkender Visit Vestsjællands bestyrelses indstilling om, at
Louise Hauge Gliese, Comwell Campus Klarskovgaard indtræder som nyt
bestyrelsesmedlem
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Godkendt
7. Nationale måltal på baggrund af testresultater 2015/16 (E)
7. Nationale måltal på baggrund af testresultater 2015/16 (E)
Sagsnr.: 330-2016-90821 Dok.nr.: 330-2016-751750 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Da de konkrete testresultater på kommunalt niveau og
skoleniveau er fortrolige, jf. folkeskoleloven § 55b, stk. 1 og 2, fremgår de
af et bilag som udleveres på mødet. I det åbne dagsordenspunkt er det derfor
kun muligt at orientere om udviklingen i resultaterne.
Baggrund
I forbindelse med folkeskolereformen har Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling udviklet kriteriebaserede tilbagemeldinger
på de nationale test i dansk og matematik. De kriteriebaserede tilbagemeldinger
vurderer elevernes dygtighed i forhold til fagligt definerede niveauer. Det
skal gøre det lettere at følge udviklingen frem mod de nationale mål på folkeskoleområdet.
I dansk testes eleverne i 2., 4., 6. og 8. klasse. I
matematik testes eleverne i 3. og 6. klasse.
Ved det årlige dialogmøde mellem skolechef og skoleleder er
der fokus på den enkelte skoles resultater. Giver resultater anledning til
særlig opmærksomhed, bliver konkrete mål og indsatser iværksat.
Center for Skole nedsatte i foråret 2015 en arbejdsgruppe,
der har udarbejdet et oplæg til, hvordan forvaltning, ledelser og lærere kan
arbejde mere målrettet med resultaterne af de nationale test. Arbejdsgruppen
mødes årligt for at følge op på indsatsen.
Bemærkning til testresultater 2015/16
I hver test indgår 3 profilområder (forskellige kundskabs-
og færdighedsområder). Der er udskiftet et profilområde i matematiktesten i 3. klasse i skoleåret
2015/2016. Profilområdet ’matematik i anvendelse’ er skiftet ud med
profilområdet ’statistik og sandsynlighed’. Det skyldes, at det tidligere
profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. Testen består nu af
profilområderne ’tal og algebra’, ’geometri’ og ’statistik og sandsynlighed’.
En sammenligning mellem de samlede testresultater i matematik 3. klasse
fra 2014/15 og 2015/16 skal derfor tages med forbehold.
Overordnet udvikling i resultaterne fra 2014/15 til
2015/16
Slagelse Kommune ligger fortsat
under landsgennemsnittet, men afstanden mellem landsgennemsnittet og
kommunegennemsnittet er samlet set reduceret fra 2014/15 til 2015/16.
Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og
regne i de nationale test.
Hverken i Slagelse Kommune eller på landsplan er det endnu
lykkes at opnå det nationale mål om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til
at læse og regne. Positivt er det dog, at eleverne i Slagelse Kommune ikke
længere er så langt bagud i forhold til landsgennemsnittet.
I Slagelse Kommune er andelen af elever der er gode til at
læse steget i gennemsnit 4 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i samme
periode faldet 0,75 procentpoint.
I Slagelse Kommune er andelen af elever der er gode til
matematik steget i gennemsnit 2,5 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i
samme periode uændret.
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og
matematik skal stige år for år.
Generelt har Slagelse Kommune opnået målet om, at andelen af
de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige.
I Slagelse Kommune er andelen af de allerdygtigste elever i
læsning steget i gennemsnit 0,75 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i
samme periode steget 0,25 procentpoint.
I Slagelse Kommune er andelen af de allerdygtigste elever i
matematik steget i gennemsnit 2 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er i
samme periode steget 1,5 procentpoint.
Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning
og matematik skal reduceres år for år.
Generelt har Slagelse Kommune opnået målet om, at andelen af
elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik skal reduceres.
I Slagelse Kommune er andelen af elever med dårlige
resultater i læsning reduceret med 3,25 procentpoint. På landsplan er
gennemsnittet i samme periode reduceret med 0,5 procentpoint.
I Slagelse Kommune er andelen af elever med dårlige
resultater i matematik reduceret med 0,5 procentpoint. På landsplan er
gennemsnittet i samme periode uændret.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget og Byrådet kan tage orienteringen til
efterretning.
Vurdering
Det er vanskeligt at udpege
årsager til den positive udvikling i resultaterne af de nationale test. Det må
formodes, at de lokale og centrale indsatser har bidraget hertil, f.eks. et
øget fokus på brobygningen fra daginstitution til skole, samt skolernes arbejde
med Visible Learning. Desuden kan et øget fokus på arbejdet med data, herunder
en forbedret testkultur på skolerne, også have bidraget hertil.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at Uddannelsesudvalget og Byrådet tager orienteringen om udviklingen i
resultaterne af de nationale test i dansk og matematik til efterretning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget
den 6. februar 2017:
Fraværende:
Orienteringen taget til efterretning.
Thomas Clausen (Ø) tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Orienteringen taget til efterretning.
(Ø) tog orienteringen til orientering.
8. Anlægsregnskab og skema C for 24 almene boliger og servicearealer på Fasanstien i Korsør(B)
8. Anlægsregnskab og skema C for 24 almene boliger og servicearealer på Fasanstien i Korsør(B)
Sagsnr.: 330-2012-54368 Dok.nr.: 330-2017-29 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Boligselskabet BoligKorsør fremsendte den 10. november 2016
regnskab og skema C for etablering af 24 almene ældre-/handicapboliger på
Fasanstien i Korsør til godkendelse af byrådet. Samtidigt fremlægges Slagelse
kommunes anlægsregnskab for etablering af servicearealer for personale i
tilknytning til de 24 boliger.
Baggrund
Tidligere politiske godkendelser.
Byrådet besluttede den 25. juni 2012 at principgodkende et
samarbejde med boligselskabet BoligKorsør omfattende:
· Nedlæggelse af 58 boliger (etape 1)
· Etablering af 24 ældre-/handicapboliger.
· Reetablering af udearealer samt øget tilgængelighed (elevator) i
nogle boliger
Byrådet har efterfølgende den 16. september 2013 godkendt:
· Nedlæggelse af yderligere 48 boliger (etape 2)
Denne sag omhandler alene regnskab og skema C for de 24
almene ældre-/handicapboliger og tilhørende servicearealer for personale på
Fasanstien i Korsør.
De 24 boliger er en del af en samlet beslutning om
etablering af 106 almene ældre-/handicapboliger som erstatningsbyggeri for utidssvarende
små værelser uden eget bad, toilet og køkken til voksne handicappede i
Rosenkildeparken i Slagelse.
Byrådet godkendte den 29. oktober 2012 tilsagn om støtte og
skema A for etablering af 24 almene ældre-/handicapboliger på Fasanstien i
Korsør. Boligselskabet BoligKorsør ejer og varetager driften af de 24 boliger
med tilhørende fælles boligarealer for beboerne. Slagelse Kommune ejer og
varetager driften af 137 m2 servicearealer for personale.
I ovenstående beslutning indgik dengang i Handicap- og
Socialpsykiatriudvalgets og Børn-, Unge og Familieudvalgets forudsætninger om,
at de 24 almene ældre-/handicapboliger udskilles som en selvstændig
boligafdeling fra BoligKorsørs afd. 15.
I Handicap- og Socialpsykiatriudvalgets møde den 16. januar
2013 blev besvaret spørgsmål, dels med dokumentation fra Landsbyggefonden om
adgang til opdeling af BoligKorsørs afd. 15 i 2 afdelinger for hhv.
ældre-/handicapboligerne og familieboligerne, dels med dokumentation fra BDO,
hvorefter tomgangs lejeudgifter i de 28 familieboliger, der erstattes af de 24
ældre-/handicapboliger, ikke belaster anlægsudgifterne ved de 24 boliger, men
dækkes af Landsbyggefonden.
Byrådet godkendte den 16. september 2013 skema B for de 24
boliger med fællesarealer, samt servicearealer for personale. I godkendelsen
indgik:
· En anskaffelsessum på 40.187.000 kr. incl. moms for de 24
boliger.
· En kommunal grundkapital på 10 % svarende til 4.019.000 kr.
· En foreløbig gennemsnitlig husleje på 6.902,- pr. bolig pr. måned
· En anlægssum på 2.558.400 kr. excl. moms før servicearealtilskud.
· Et servicearealtilskud på 960.000 kr.
I skema C fremgår at servicearealets bruttoetageareal er på
407 m2. I skema B fremgik et bruttoetageareal på 137 m2,
en forskel på 270 m2. De 270 m2 udgør halvdelen af fælles
gangareal mellem serviceareal og boligareal. Udgifterne til etablering af
gangarealerne indgår i regnskabet. De øgede kvadratmeter har ikke nogen
indflydelse på huslejen.
Efterfølgende er de 24 boliger og servicearealer for
personale taget i brug den 15. marts 2015.
Endeligt regnskab for de 24 boliger og servicearealet for
personale.
Regnskab for de 24 ældre-/handicapboliger incl.
beboernes fællesarealer.
Det modtagne regnskab for de 24 boliger viser:
· En endelig anskaffelsessum for boligerne på 35.275.917 kr.
incl. moms svarende til et mindre forbrug på 4.911.083 kr. Mindreforbruget er
beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessum ved skema B på
40.187.000 kr.
· Der vedlægges skema C for boligerne som bilag 1
· Der vedlægges revisionsprotokollat fra Revisionsinstituttet
som bilag 2
Den samlede mindre anskaffelsessum vedrørende færre udgifter
til grundudgifter med 0,4 mio. kr., entrepriseudgifter med 3,0 mio. kr.,
omkostninger med 1,6 mio. kr. samt en merudgift til offentlige gebyrer på 0,1
mio. kr.
Den samlede mindre anskaffelsessum vil betyde at huslejen
for en bolig på 75m2 vil blive ca. 6.450,- månedligt mod forventet
6.902,- ved godkendelse af skema B. Den lavere
husleje skyldes alene de mindre etableringsudgifter og heraf afledt en mindre
realkreditbelåning - færre kapitaludgifter. Boligernes forventede
driftsudgifter indgår med samme beløb som ved skema C.
Regnskab for servicearealerne for personale
Ved sagens oprindelige godkendelse er det fastlagt, at
Slagelse Kommune ejer og dermed finansierer etableringen af servicearealerne
for personalet. BoligKorsør har været bygherre på servicearealerne. Der har
været afsat en anlægs udgiftsbevilling på 2.558.400 kr. excl. moms og en
indtægtsbevilling (statstilskud til servicearealet) på 960.000 kr. I alt en
nettobevilling på 1.598.400 kr. I Slagelse kommunes økonomisystem er
nettobevillingen på 1.597.946 kr. pga. afrundinger i forbindelse med
overførsler mellem årene.
Det udarbejdede regnskab viser:
· En endelig anskaffelsessum for servicearealet på 2.213.566
kr. vedr. udgifter og 960.000 kr. vedr. indtægter svarende til en nettoudgift
på 1.253.566 kr. Sammenholdt med nettobevillingen på 1.597.946 kr. viser
regnskabet et mindre forbrug på 344.380 kr. Byrådet har den 19. september 2016
besluttet at anvende kr. 297.000 af det forventede mindre forbrug til
genetableringer af pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften. Herefter udgør
mindreforbruget samlet 47.380 kr. Regnskabet vedhæftes som bilag 3.
· Der vedlægges skema C for servicearealerne som bilag 4.
· Der vedlægges revisor erklæring fra Ernst & Young som bilag
5.
Retligt
grundlag
Lov om almene boliger §§ 91, 98 og 127 vedrørende garanti og
§§ 105, 115 og 115a vedrørende etablering, samt Slagelse kommunes regler for
økonomistyring vedrørende anlægsregnskaber på over 2,0 mio. kr.
Handlemuligheder
De fremlagte regnskaber belyser
ud fra gældende regler og praksis resultatet af anlægsprojekterne for
henholdsvis servicearealet og de 24 boliger, samt en sammenholdning af de givne
bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer de udarbejdede, vedlagte
revisionsrapporter.
Med baggrund i regnskaber og
revisionsrapporter kan Byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende
skema C. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til
regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at de fremlagte
anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapporter kan godkendes. De godkendte
anlægsbevillinger, dels ved godkendelse af skema B og dels i forlængelse af
Byrådets beslutning om anvendelse af kr. 297.000 af den oprindelige
anlægsbevilling, er alle overholdt med henvisning til de viste mindre forbrug
ovenfor.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Mindre forbruget vedrørende boligerne indgår i den endelige
belåning og medfører en mindre husleje som vist tidligere.
Mindreforbruget vedrørende servicearealerne på 47.380 kr.
(med fradrag af de disponerede 297.000 kr. til genetablering af pavilloner ved
Forsorgshjemmet Toften) kan tilføres kassen.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | |||||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen | 47 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Borgere, der anvises en bolig i en af de 24 boliger vil
afhængig af indtægtsgrundlag i form af kontanthjælp, førtidspension eller
alderspension være berettiget til boligsikring eller boligydelse efter en
individuel beregning
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at anskaffelsessummen for de 24 boliger på 35.275.917 kr. incl. moms
godkendes
2.
at skema C vedr. de 24 boliger godkendes.
3.
at anskaffelsessummen for servicearealet på netto 1.253.566 kr. excl. moms
godkendes.
4.
at skema C vedr. servicearealet godkendes.
5.
at mindreforbruget vedr. servicearealet på 47.380 kr. tilføres kassen.
Beslutning i Handicap- og
Psykiatriudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:
Jørn-Ole Didriksen (V)
At 1 | 5: Anbefales godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
At 1 til 5 godkendt.
9. Slagelse Boligselskab, afd. 3, helhedsplan, godkendelse af regnskab (B)
9. Slagelse Boligselskab, afd. 3, helhedsplan, godkendelse af regnskab (B)
Sagsnr.: 330-2010-111620 Dok.nr.: 330-2017-100175 Åbent
Kompetence: Byråd
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til, om regnskabet for
helhedsplan i Slagelse Boligselskab afd. 3, kan godkendes.
Baggrund
Slagelse Boligselskab har gennemført helhedsplan i afdeling
3 beliggende Slotsvænget 20-48, 4200 Slagelse.
Byrådet besluttede den 29. maj 2012 at godkendte skema A
indeholdende:
· Anskaffelsessum beløb sig til i alt 74,7 mio. kr. (støttede
arbejder 58,4 mio. kr. og 16,3 mio. kr. for de ustøttede arbejder)
Byrådet besluttede den 27. maj 2013 at godkende skema B,
indeholdende:
· Anskaffelsessum på kr. 87,6 mio. kr. (Støttede arbejder 63,8 mio.
kr. og 23,8 mio. kr. for de ustøttede arbejder.)
Overskridelserne blev oplyst til at skyldes, merudgift til
miljøsanering samt øgede udgifter til tilgængelighedsboliger, byggeplads og
genhusning.
Slagelse boligselskab har den 28. november 2016 indsendt
regnskab (skema C) til kommunal godkendelse.
Slagelse boligselskab oplyser, at regnskabet er endt på:
· Anskaffelsessum på kr. 98,4 mio. kr. (støttede arbejder 72,4 mio.
kr. og 25,9 mio. kr. for de ustøttede arbejder)
Slagelse boligselskab oplyser,
at overskridelsen skyldes miljøsanering til pcb/bly i vægmaling, bortskaffelse
af tag, som oprindelig blot skulle renoveres, altaner, som ikke havde den
forventede bæreevne, udskiftning af radiatorer, fund af ulovlige cellutexplader
i facaden, vinterforanstaltning, ekstra fundering, indkøb af komfurer og
emhætter, bortskaffelse af affald, byggepladsudgifter, tilslutningsbidrag til
SK Elnet samt diverse. Oversigt kan ses i bilag 3.
Slagelse boligselskab oplyser, at stigningerne i
anskaffelsessummen på det støttede arbejde ikke har indflydelse på
huslejeniveauet, da Landsbyggefonden har accepteret at øge driftstilskuddet, så
den oprindelige beregning af huslejeniveauet fortsat holder. I forhold til de
ustøttede arbejder sker der heller ikke en huslejestigning, da reguleringskontoen
bruges til nedbringelse af restgælden og renten i dag er lavere end dengang
huslejekonsekvenserne blev beregnet.
Idet der er en overskridelse på
13,5 % i forhold til Skema B, skal kommunen ikke godkende byggeregnskabet, men
blot indstille til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har i mail tilkendegivet
til Slagelse Boligselskab, at de tager de beskrevne merudgifter og
ekstraarbejder til efterretning.
Garanti:
Byrådet godkendte i forbindelse
med godkendelsen af skema A kommunal garanti på i alt 42,7 mio. kr. for både
støttede og ustøttede lån.
I forbindelse med godkendelse af skema B, godkendte byrådet
kommunal garanti på i alt 60,6 mio. kr. (58,4 for de støttede og 2,2 mio. kr.
for de ustøttede arbejder (8,5 % af 23,8 mio. kr.)).
Byrådet godkendte den 26. maj 2014 en forhøjet kommunal
garanti, da det blev oplyst, at lånenes karakter havde ændret sig efter en
dialog med Landsbyggefonden. Der blev derfor godkendt kommunal garanti for hele
det støttede lån på kr. 63,8 mio. kr. Beløbet for de ustøttede lån blev
nedjusteret til i alt 1,46 mio. kr. (8,5 % af 17,275 mio. kr.)
Idet der er en stigning i
anskaffelsessummen er der også behov for yderligere garanti.
Slagelse Boligselskab oplyser,
at behovet for kommunal garanti er steget med 8,67 mio. kr. til i alt 72,4 mio.
kr. for det støttede lån. For de ustøttede lån kan overskridelsen finansieres
uden kommunal garanti, under forudsætning af, at de 2 udbetalte lån (63,76 mio.
kr. og 17.27 mio. kr.) rykker for det nye lån.
Landsbyggefonden regarantere på
50 % af de støttede lån.
Reguleringskonto
Den tvungne opsparing som loven
kræver at der laves medens en helhedsplan står på, er opgjort til 1.837.000.
Slagelse Boligselskab søger om tilladelse til at bruge de opsparede midler til
at nedbringe gælden på de ustøttede arbejde. Se bilag 4. Landsbyggefonden som
også skal godkende brugen af disse midler, har mundtligt accepteret.
Retligt
grundlag
Optagelse af lån mod pant i
afdelingen skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Kommunen skal garantere for de
optagne lån jf. Almenboliglovens § 91 stk. 6
Landsbyggefonden regarantere på
50 % af de støttede lån jf. Almenboliglovens § 91 stk. 7.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at indstille til Landsbyggefonden,
at regnskabet ikke bør godkendes, såfremt det vurderes, at den yderligere
lånoptagelse ikke er en økonomisk forsvarlige disposition, set ud fra
boligafdelingens perspektiv. Landsbyggefonden vil dog stadigvæk kunne godkende
regnskabet, selvom kommunen indstiller det modsatte.
Der er ikke mulighed for at afvise at godkende regnskabet
med henvisning til den yderligere kommunale garanti, idet kommunen er
forpligtet til at garantere for lån som optages i forbindelse med en
helhedsplan. Derfor når kommunen har godkendt en helhedsplan (skema A), er
kommunen også forpligtet til at godkende garantistillelse for de lån som
Landsbyggefonden godkender, herunder også en forøgelse af lånoptagelse.
Vurdering
Uddannelsesdirektøren vurderer,
at det ansøgte bør imødekommes. Boligselskabet har allerede afholdt udgiften og
der er derfor ikke andre til at afholde udgiften end afdelingen. Den
væsentligste del af overskridelsen er uforudsete udgifter, der er betinget af
tekniske forhold. Der har været dialog med boligselskabet og der er
opmærksomhed på at ændringer i realisering af projekter i forhold til
godkendelse af garantier fremadrettet skal håndteres med tidligere politisk
involvering.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er
ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale
låneoptagelse.
En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for
Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent.
Hvis der skulle opstå tab skal tabet finansieres af kassen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller
på forvaltningens vegne,
1.
at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema C godkendes.
2.
at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på kr. 8,6 mio. kr. og
3,8 mio. kr, således at der sker låneoptagelse for samlet 98,4 mio. kr.
3.
at Økonomiudvalget godkender, at reguleringskontoen bruges til nedbringelse
af de ustøttede lån.
4.
at Byrådet godkender yderligere garanti på kr. 8,67 mio. kr., således at
der samlet garanteres for kr. 73,904 mio. kr.
5.
at Byrådet godkender at de 2 udbetalte lån på 63,76 mio. kr. og 17.27 mio.
kr. rykker for det nye ustøttede lån på 3,78 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 23. januar 2017:
Fraværende:
Troels Christensen (I)
Godkendt.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
At 1-3 taget til orientering
At 4 til 5 godkendt.
10. Forslag til omplacering af rådighedsbeløb på anlægsrammer - Drift og Teknik (B)
10. Forslag til omplacering af rådighedsbeløb på anlægsrammer - Drift og Teknik (B)
Sagsnr.: 330-2016-3738 Dok.nr.: 330-2017-46863 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget anbefalede
overfor Byrådet i april 2016 at der kunne omdisponeres et forventet
mindreforbrug på afsatte anlægsrammer til nye anlægsprojekter. Det har nu vis
sig, at forudsætninger for de afgivende projekter har ændret sig, med det
resultat, at der skal findes finansiering for et merforbrug på i alt 2,7 mio.
kr.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal over for
Økonomiudvalget og Byrådet anbefale, at rådighedsbeløb/mindreforbrug fra
anlægsrammer kan omplaceres til 667190 Shared Space – trafikdæmpning ved
sygehus (Fælledvej – Slagelse) og 667195 Grønningen/Sdr. Ringgade.
Baggrund
Oversigten som fremgår af bilaget ”20170122 Økonomioversigt
Anlæg – Drift og Teknik” viser anlægsrammer under politikområdet ”Drift og
Teknik” for; afsluttede projekter (hvor der endnu ikke er udarbejdet
anlægsregnskab), ikke afsluttede projekter og anlægspuljer.
For ”afsluttede projekter” og ”ikke afsluttede projekter” er
der samlet set et forventet mindreforbrug på 0,279 mio. kr. i forhold til de
rådighedsbeløb der er frigivet.
Center for Teknik og Miljø har konstateret, at to af de
projekter hvorfra der i april 2016 blev omdisponeret anlægsrammer til andre
anlægsaktiviteter, er løbet ind i forhold, som har gjort, at forudsætningerne
som lå til grund for omdisponeringen i april 2016 ikke har kunnet holde. Dette
gældende for; sted 667190 Shared Space – trafikdæmpning ved sygehus (Fælledvej
– Slagelse) og sted 667195 Grønningen/Sdr. Ringgade. For disse to projekter må
det forventes, at der vil være en samlet merudgift på ca. 2,7 mio. kr.
Eksisterende anlægsrammer, hvor der endnu ikke er udført
endeligt anlægsregnskab, kan medvirke til at finansiere den forventede
merudgift på 2,7 mio. kr. for de to anlægsprojekter under sted 667190 og
667195.
Følgende anlægsrammer har forventeligt et mindreforbrug, som
kan modsvare ovenstående merforbrug:
Sted | Projekt | Omplacering af anlægsramme 1.000 kr. |
222596 | Rådhusparkeringskælderen | 685 |
222835-01 | Renovering af Bymidten – Skælskør | 273 |
222850 | Trafiksanering Vestre Ringgade | 265 |
222870 | Pendlerparkering | 1.000 |
222880 | Modulvogntog – Tilpasninger af vejanlæg | 368 |
222845 | Anlæg af cykelstier (anlægspulje) | 148 |
2.739 |
Retligt
grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet
træffe beslutning, om der kan foretages omdisponering af anlægsbevillinger, før
arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale omdisponering af anlægsmidler
fra de seks foreslåede anlægsprojekter til sted 667190 og 667195, hvor anlægsrammen
forventes overskredet eller der skal peges på anden finansiering.
Center for Teknik og Miljø skal
i øvrigt bemærke, at der er et behov for renovering af broer som rækker ud over
det afsatte budget, yderligere er der i øjeblikket drøftelser med Center for
Kultur og Fritid om renovering af porten ved det gamle stadion i Slagelse
inklusiv sidearealer mod Parkvej og Lystanlægget. Begge opgaver som kunne
tildeles anlægsmidler, som ikke bliver anvendt på de projekter som de er
tildelt.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø foreslår, at der omplaceres
anlægsbevilling, som beskrevet i afsnittet – Baggrund.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der flyttes 685.000 kr. fra sted 222596
Rådhusparkeringskælderen, 273.000 kr. fra sted 222835-01 Renovering af Bymidten
– Skælskør, 265.000 kr. fra sted 222850 Trafiksanering Vestre Ringgade,
1.000.000 kr. fra sted 222870 Pendlerparkering, 368.000 kr. fra sted 222880
Modulvogntog – Tilpasninger af vejanlæg og 148.000 kr. fra sted 222845 Anlæg
af cykelstier til følgende anlægssteder; 667190 Shared Space – trafikdæmpning
ved sygehus (Fælledvej – Slagelse) og 667195 Grønningen/Sdr. Ringgade.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | 6.02 – 667190 6.02 – 667195 | 1.309 1.430 | |||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | 6.02 – 222596 6.02 – 222835-01 6.02 – 222850 6.02 – 222870 6.02 – 222880 6.02 – 222845 | 685 273 265 1.000 368 148 | |||
Kassen | 0 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens
vegne at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
1.
at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og
anlægsbevilling med yderligere 1,309 mio. kr. til eksisterende anlægssted
667190 ” Shared Space – trafikdæmpning ved sygehus”,
2.
at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og
anlægsbevilling med yderligere 1,430 mio. kr. til eksisterende anlægssted
667195 ” Grønningen/Sdr. Ringgade”,
3.
at udgiften på 2,7 mio. kr. finansieres af det
afsatte rådighedsbeløb i 2017 indenfor politikområde Drift og Teknik på følgende steder;
a. 0,685 mio. kr. fra sted 222596 ” Rådhusparkeringskælderen”,
b. 0,273 mio. kr.
fra sted 222835-01 ” Renovering af Bymidten – Skælskør”,
c. 0,265 mio. kr.
fra sted 222850 ” Trafiksanering Vestre Ringgade”,
d. 1,0 mio. kr. fra
sted 222870 ” Pendlerparkering”,
e. 0,368 mio. kr.
fra sted 222880 ” Modulvogntog – Tilpasninger af vejanlæg”,
f. 0,148 mio.
kr. fra sted 222845 ” Anlæg af cykelstier”.
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales.
Administrationen afventer licitationsresultatet i forhold
til det afsatte beløb til etablering af vejadgang, Korsør Energipark.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Niels O. Pedersen (A)
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Godkendt
11. Teknik og Miljø - Frigivelse af anlægsbevillinger 2017 (B)
11. Teknik og Miljø - Frigivelse af anlægsbevillinger 2017 (B)
Sagsnr.: 330-2017-5436 Dok.nr.: 330-2017-39976 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På budget 2017 er afsat rådighedsbeløb til Istandsættelse af
fortovsbelægninger 3 mio. kr., Asfalt- samt øvrige belægninger 30,4 mio. kr. og
Hovedistandsættelse af broer 1 mio. kr. Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalget skal anbefale over for Byrådet at der gives anlægsbevillinger,
således at arbejderne kan igangsættes.
Baggrund
På anlægsbudgettet er bl.a. afsat rådighedsbeløb til
følgende arbejder. Center for Teknik og Miljø ønsker rådighedsbeløbene
frigivet, så arbejderne kan sættes i gang.
Istandsættelse af fortovsbelægninger: Istandsættelse
af fortovsbelægninger er en årlig pulje, der bruges til at forny
fortovsbelægninger. Det sker typisk ved omlægning af sammenhængende
delstrækninger. En væsentlig andel bruges hvert år i projekter, hvor
eksempelvis forsyningsselskaber graver i vejarealet med betydning for kantsten
og fortovsbelægninger (få mere med for mindre indsats).
Budgettet til udskiftning af fortovsstrækninger kan på ingen
måde følge nedslidningen og den årlige indsats sker derfor ud fra prioritering
i.f.t. farlighed ved færdsel, nedslidning og krakelering m.v. samt mest værdi
for indsats.
Asfalt- samt øvrige belægninger: Området dækker
udgifter til de årlige betalinger på funktionskontrakterne indenfor
asfaltområdet (herunder også afstribning m.v.).
Herudover dækker området betaling for hovedeftersyn af
vejnettet, som danner grundlag for funktionskontrakternes årlige indsatser.
Arbejde, som ikke er indeholdt i kontrakterne, bliver
endvidere løst indenfor dette område, eks. veje som ikke er indeholdt i
kontrakterne (den gamle rute 22 inkl. cykelstier m.v.).
Herudover bruges en del i forbindelse med større
opgravninger fra eks. SK Forsyning, efter konkret vurdering, i.f.t. at få mere
slidlag med end det graveprojektet ellers vil give. Dette for at øge komfort,
bedre m2-pris og mindre gene for borgerne.
Hovedistandsættelse af broer: Området dækker udgifter
til de årlige driftstiltag, der skal beskytte og vedligeholde kommunens broer
og bygværker.
Hvert år laves general- og hovedeftersyn på en andel af
kommunens broer og bygværker, hvor tilstand og indsatsbehov klarlægges.
Indsatser prioriteres og igangsættes på baggrund heraf.
Området finansierer endvidere drift af Halsskovbroen med
forsikringer, drift af el- og hydraulik, driftsaftale med Korsør Havn m.v.
Budgetområdet til til broer og bygværker skubber en række
større indsatser foran sig bl.a. med udskiftning af cylindre på Halsskovbroen,
udskiftning af belægning på Halsskovbroen, reparation af afspærret bro mod Sorø
m.v.
Retligt
grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet give
anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge at
anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling projekterne, og
projekterne kan således sættes i gang.
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan også vælge
ikke at anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling. Projekterne vil
således ikke blive sat i gang.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at der gives anlægsbevilling
til udførelse af projekterne.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | 6.02 | 34.400 | |||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | -34.400 | ||||
Kassen |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens
vegne, at det anbefales over for Byrådet
1.
at der meddeles anlægsbevilling på 3 mio. kr. til det på sted 211500
Istandsættelse af fortovsbelægninger afsatte rådighedsbeløb i 2017,
2.
at der meddeles anlægsbevilling på 30,4 mio. kr. til det på sted 212500
Asfalt- samt øvrige belægninger afsatte rådighedsbeløb i 2017,
3.
at der meddeles anlægsbevilling på 1 mio. kr. til det på sted 222510
Hovedistandsættelse af broer afsatte rådighedsbeløb i 2017,
4.
at arbejderne igangsættes
Beslutning i Landdistrikts-,
Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Niels O. Pedersen (A)
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Godkendt
12. Genoptaget - Beslutning om godkendelse af strukturplan for Tidselbjerget i Slagelse (B)
12. Genoptaget - Beslutning om godkendelse af strukturplan for Tidselbjerget i Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2016-90323 Dok.nr.: 330-2017-66284 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til hvorvidt strukturplanen
(bilag 330-2017-8), med bilag (bilag 330-2017-11 og 12) for at Tidselbjerget i
Slagelse kan godkendes, og dermed danne grundlag for principperne for den
fremtidige byggemodning af Tidselbjerget.
Baggrund
Byrådet vedtog d. 26. maj 2015 rammelokalplan 1111 for
Tidselbjerget i Slagelses nordlige udkant, der giver mulighed for at opføre
400-500 boliger i området.
Den 30. maj 2016 vedtog byrådet projekttidsplan (bilag
330-2017-12) og at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til
udarbejdelse af strukturplan for Tidselbjerget, med tilhørende nødvendige forundersøgelser.
Strukturplanen forelægges hermed til godkendelse således, at den kan danne
grundlag for principperne for den fremtidige byggemodning af Tidselbjerget.
For at udarbejde strukturplan har det været nødvendigt, at
administrationen opstillede en række forudsætninger. De vigtigste af disse er:
· Slagelse Kommune udstykker og sælger sin egen jord som ”råjordsklumper”
(en storparcel, der yderligere skal byggemodnes og efterfølgende udstykkes af
køberen og sælges som fx parcehus grunde eller rækkehuse). Bebyggelsesformen
for ”råjordsklumpen” fastlægges i en lokalplan eller i salgsaftalen.
· Slagelse Kommune udfører den overordnede byggemodning af området,
veje, stier og LAR-løsningen (Lokal Afvanding af Regnvand).
· Driften af boligveje, stier, LAR og grønne områder pålægges
grundejerforeningerne i fælleskab.
· Valmuevej og Rosenkildevej opgraderes.
· Området forsynes af SK Forsyning med hensyn til Fjernvarme, Vand,
Spildevand og El. Det er aftalt med SK Forsyning, at forsyning af området
udelukkende betales som tilslutningsbidrag/-udgifter.
· At der iht. Lov om planlægning, indgås ”udbygningsaftaler”, med
samtlige grundejere i området, der pålægger disse at indbetale 100 kr. (2016
kr.) pr. m2. jord, de ønsker at udstykke, til at betale for Slagelse Kommunes
byggemodning af området. En udbygningsaftale skal være indgået, før lokalplan
for området kan godkendes og før midlertidig udkørselstilladelse til offentlig
vej kan gives. På denne måde sikres det, at private grundejere i området
bidrager til byggemodningen.
Det er endvidere forudsat, at Slagelse Kommune ikke ønsker
at opkøbe jord i området for at byggemodne og udstykke disse områder.
Økonomiudvalget besluttede d. 23. november 2015 at
forhåndsgodkende, at den kommunale grund (Kaldet ”Engdraget” som er en del af
Tidselbjergudstykningen), kan sælges til Slagelse Boligselskab.
Byrådet vedtog d. 27. juni 2016
skema A for Slagelse Boligselskabs bebyggelse Engdraget og dermed også salget
og salgsprisen på den kommunale grund Engdraget.
En udbygningsaftale (der sikrer
bidrag til offentligveje, stier, grønne områder og samlet Lar-løsning) indgår
ikke i det godkendte skema A, og Engdraget/Slagelse Boligselskab er derfor ikke
pålagt denne udgift.
Retligt
grundlag
Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1351 af 23.
november 2015.
Handlemuligheder
· Strukturplanen (bilag 330-2017-8)
med bilag (330-2017-11 og 12) godkendes.
Byggemodningen
kan igangsættes. Der kræves dog også en anlægsbevilling. Ansøgningen om en
sådan følger i separat dagsordenspunkt.
· Strukturplanen (bilag 330-2017-8)
med bilag (330-2017-11 og 12)) delvis godkendes. Evt. ændringer/afvisninger bør
oplistes i ”Beslutningen”.
Strukturplanen
revideres og forelægges på ny for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget,
Økonomiudvalget og Byrådet. Dette vil betyde at projekttidsplan (bilag
330-2017-12) ikke længere er gældende og at tidsplanen for bygge modning af
Tidselbjerget derfor ikke er kendt. Det vil være vanskeligt for Slagelse
Boligselskab at bygge og ikke mindst at udleje de kommende boliger i Engdraget,
da der ikke vil være infrastruktur som fx veje og afvanding i området. Slagelse
Kommune vil ikke kunne tilbyde byggegrunde i Tidsbjerget i 2018.
· Strukturplanen (bilag 330-2017-8)
med bilag (330-2017-11 og 12) ikke godkendes.
Der
udarbejdes en ny Strukturplan som forelægges på ny for Erhvervs-, Plan- og
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Dette vil betyde, at projekttidsplan
(bilag 330-2017-12) ikke længere er gældende og at tidsplan for byggemodning af
Tidselbjerget derfor ikke er kendt. Det vil være vanskeligt for Slagelse
Boligselskab at bygge og ikke mindst at udleje de kommende boliger i Engdraget,
da der ikke vil være infrastruktur som fx veje og afvanding i området. Slagelse
Kommune vil ikke kunne tilbyde byggegrunde i Tidsbjerget i 2018.
Vurdering
Det anbefales, at Strukturplanen (bilag 330-2017-8) med bilag (330-2017-11 og 12) godkendes.
Strukturplanen vil danne rygraden i hele processen fra
disponering, planlægning, udbud til udførelse samtidig med, at den beskriver
økonomien i projektet.
Såfremt Strukturplanen ikke godkendes vil det betyde, at
projekttidsplanen (bilag 3330-2017-12) ikke længere er gældende og der skal
udarbejdes en helt ny strategi for byggemodningen af Tidselbjerget. Det vil
være vanskeligt for Slagelse Boligselskab at bygge og ikke mindst at udleje de
kommende boliger i Engdraget, da der ikke vil være infrastruktur som fx veje og
afvanding i området. Slagelse Kommune vil ikke kunne tilbyde byggegrunde i
Tidsbjerget før tidligst i 2019.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Såfremt Strukturplanen ikke godkendes vil der ikke være
nogen plan for udbygningen af Tidselbjerget. Det vil dog ikke umiddelbart
påvirke Slagelse Kommunes økonomi. En manglende godkendelse vil medføre, at der
senere, i en ny sag, vil blive ansøgt om en anlægsbevilling til udarbejdelse af
ny Strukturplan for Tidselbjerget.
Konsekvenser
for andre udvalg
Udbygningen af Tidselbjerget med varieret bebyggelse i et
naturskønt område, og med bæredygtighed som grundtanke, understøtter
tiltrækningen af de målgrupper, der er beskrevet i hhv. Slagelse Kommunes
Boligpolitik 20112-2020 og Bosætningsstrategi 2016.
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
Udvalget var positiv over for projektet.
Sagen udskudt til næste udvalgsmøde i februar, idet der
ønskes forslag til alternativ finansiering ift. det foreslåede.
Sagen
genoptaget
Der henvises til sag
330-2016-90323, vedr. ”Genoptaget - Beslutning om afsættelse af rådighedsbeløb
og anlægsbevilling for 1. etape af byggemodning Tidselbjerget i Slagelse”, hvor
reviderede investerings og indtægtsoversigt er vedlagt.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens
vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet.
1.
at strukturplanen for Tidselbjerget, med bilag, godkendes.
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Godkendt
13. Genoptaget - Beslutning om afsættelse af rådighedsbeløbog anlægsbevilling for 1. etape af byggemodning af Tidselbjerget i Slagelse (B)
13. Genoptaget - Beslutning om afsættelse af rådighedsbeløbog anlægsbevilling for 1. etape af byggemodning af Tidselbjerget i Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2016-90323 Dok.nr.: 330-2017-66264 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der søges om afsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling
i 2017 på baggrund af den udarbejdede Struktur-, Investerings- og Indtægtsplan for
udstykningen Tidselbjerget i Slagelse.
Anlægsbevillingen vil blive tilbagebetalt i takt med salg af
”råjordsklumper” (en storparcel der yderligere skal byggemodnes og
efterfølgende udstykkes og sælges som fx parcelhusgrunde eller rækkehuse). Den
forventede tilbagebetalingstid for den kommunal ejede del vil være 10 år og for
den privatejede del 20 år.
Baggrund
Byrådet vedtog d. 26 maj 2015 rammelokalplan 1111 for
Tidselbjerget i Slagelses nordlige udkant. Det giver mulighed for at opføre
400-500 boliger i området.
Den 30 maj 2016 vedtog byrådet projekttidsplan, og der gives
en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til indkøb af rådgiverydelser til
udarbejdelse af strukturplan for Tidselbjerget med tilhørende nødvendige
undersøgelser. Strukturplanen er nu udarbejdet iht. projekttidsplanen og er
fremlagt til godkendelse således, at den kan danne grundlag for principperne om
den fremtidige byggemodning af Tidselbjerget.
Økonomiudvalget besluttede d. 23 november 2015 at
forhåndsgodkende, at den kommunale grund (Kaldet ”Engdraget” som er en del af
Tidselbjergudstykningen) kan sælges til Slagelse Boligselskab.
Byrådet vedtog d. 27 juni 2016 skema A for Slagelse
Boligselskabs bebyggelse Engdraget og dermed også salget og salgsprisen på den
kommunale grund Engdraget. Med ansøgningen om skema A var vedlagt ”Projektbeskrivelse
september 2015” fra Slagelse Boligselskab, hvoraf det fremgår, at de forventer
at starte deres byggeri foråret 2018 og området på dette tidspunkt er
byggemodnet. Det er derfor nu nødvendigt at træffe beslutning om
anlægsbevilling.
Strukturplanen og den tilhørende Investerings- og
Indtægtsplan med bilag danner baggrund for størrelsen på den ønskede
anlægsbevilling i 2017.
Retligt
grundlag
Lov nr. 1564 af 15/12/2015, Udbudsloven, vil være gældende
for indkøb af rådgiverydelser og entreprenørydelser.
Handlemuligheder
· Der afsættes et rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 20.568.000
kr. til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget, etape Ia og Ib i 2017-2018.
Dette
sikrer, at Slagelse Kommune kan gennemføre den overordnede byggemodning for
Engdraget og yderligere 3 kommunale udstykninger, så salget af ”råjordsklumper”
kan ske i foråret 2018.
Det
vurderes, at handlemuligheden vil give besparelser på
entreprenøromkostningerne.
Der
er i budget 2017 ikke afsat midler til byggemodning af Tidselbjerget.
· Der afsættes et rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på
7.784.000 kr. til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget, første del af etape
Ia i 2017.
Dette
sikrer, at Slagelse Kommune kan gennemføre den overordnede byggemodning for Engdraget
og yderligere en kommunal ”råjordsklump”, så infrastrukturen for disse er klar
i foråret 2018.
Det
vurderes, at det samlet set vil give en fordyrelse på
entreprenøromkostningerne, hvis ikke Ia og Ib gennemføres samlet.
Der
er i budget 2017 ikke afsat midler til byggemodning af Tidselbjerget.
· At afvise eller udskyde, at der afsættes rådighedsbeløb og gives
anlægsbevilling til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget.
Dette
vil medføre, at det vil være vanskeligt for Slagelse Boligselskab at bygge og
ikke mindst at udleje de kommende boliger i Engdraget, da der ikke vil være
infrastruktur som fx veje og afvanding i området. Slagelse kommune vil ikke
kunne tilbyde byggegrunde i Tidsbjerget i 2018.
Vurdering
Det anbefales, at der afsættes rådighedsbeløb og gives
anlægsbevilling på 7.784.000 kr. til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget,
første del af etape Ia i 2017.
Dette er minimumsløsningen for at opfylde aftalen med
Slagelse Boligselskab (salg af grunden Engdraget) og sikre at byggemodningen af
Tidselbjerget påbegyndes.
Det anbefales desuden at byggemodningsudgifter
(færdiggørelse etape Ia) og driftsudgift, i 2019, medtages til budgetproces
2018-21.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der er i budget 2017 eller fremadrettet ikke afsat midler
til byggemodning af Tidselbjerget.
Udgifterne til byggemodning
vil på et senere tidspunkt blive modsvaret af indtægter i forbindelse med
udbygningsbidrag og salg af råjordsklumper. Byggemodning vil derfor medføre et
likviditetsudlæg, som belaster kassen i en periode.
Til byggemodningsudgifterne i
2017, der kun i mindre omfang vil blive modsvaret af kommende indtægter,
anbefaler administrationen, at der skabes et råderum i 2017 som modpost til
kassetrækket. Forslag forelægges byrådet i marts 2017.
Kommende udgifter til
byggemodning i 2019 – færdiggørelse etape Ia
- medtages til budgetproces 2018-21.
Der kan allerede
nu påregnes driftsudgifter til vedligeholdelse af kommende vej i området på ca.
0,5 mio. kr. årligt fra 2019. Det anbefales, at nærmere beslutningsgrundlag for
disse driftsudgifterne medtages til budgetproces 2018-21.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Bevillingsønske | |||||
Drift | |||||
Anlæg | 01.05 | 7.784 | |||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen | 7.784 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Udbygningen af Tidselbjerget med varieret bebyggelse i et
naturskønt område, og med bæredygtighed som grundtanke, understøtter
tiltrækningen af de målgrupper, der er beskrevet i hhv. Slagelse Kommunes
Boligpolitik 20112-2020 og Bosætningsstrategi 2016.
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
Udvalget var positiv over for projektet.
Sagen udskudt til næste udvalgsmøde i februar, idet der
ønskes forslag til alternativ finansiering ift. det foreslåede.
Sagen genoptaget
Revideret likviditetsoversigt (investeringer og forventede
indtægter) vedlagt sagen. Der er endvidere undersøgt alternative
finansieringsmuligheder. Det vurderes, at finansieringen kan findes via
uforbrugte midler i 2016 på tværgående puljer under konto 06 (økonomiudvalget).
Finansieringsforslaget er således afhængig af, at Byrådet i marts godkender
overførsel af mindreforbrug i 2016 på konto 06 til 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,
1.
at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 7.784.000 kr.
til udførsel af byggemodning af Tidselbjerget, første del af etape Ia i 2017,
2. at udgiften, 7.784.000 kr.
finansieres inden for politikområde 1.03, Økonomiudvalgets ramme ved uforbrugte
midler i 2016, (tværgående under Økonomiudvalget).
3.
at kommende udgifter til byggemodning og afledt drift på vejanlæg samt
indtægter ved pålæg om udbygningsbidrag og salg af ”råjordklumper” medregnes i
budgetproces 2018-21.
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Anbefales til byrådets godkendelse.
Michael Gram (FB) anbefaler, at bevillingen finansieres af
kassen.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Godkendt med 29 stemmer; (A), (V), (O), (I), (Ø), og (F).
Michael Gram (FB) ønsker at bevillingen finansieres af
kassen.
Imod stemte 1; Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).
14. Driftsbevillinger vedr. køb af erhvervsarealer og bygninger ved Stigsnæs (B)
14. Driftsbevillinger vedr. køb af erhvervsarealer og bygninger ved Stigsnæs (B)
Sagsnr.: 330-2017-9179 Dok.nr.: 330-2017-73101 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling driftsbevillinger vedr. arealer
og bygninger ved Stigsnæs.
Baggrund
Anlægsbevilling
Byrådet vedtog den 27. juni 2016 på lukket dagsorden at købe
en række arealer og bygninger ved Stigsnæs, idet Slagelse Kommune afholder
udgifter til egen advokat og tinglysning. Den samlede udgift var skønnet til
10,1 mio. kr., som blev vedtaget finansieret af kassebeholdningen.
Slagelse Kommune overtog ejendommene pr. 31. december 2016.
Udgifter i forbindelse med købet:
Køb af arealer og bygninger................. 10,000 mio. kr.
Tinglysning......................................... 0,139
mio. kr.
Advokat............................................. 0,035
mio. kr.
Det er pt. ikke afklaret, hvorvidt der kommer yderligere
udgifter i form af køb af evt. nødvendige betalingsrettigheder til brug ved
bortforpagtningen af landbrugsarealerne.
Driftsbevilling
I forbindelse med vedtagelsen af købet blev de afledte
driftsudgifter ikke medtaget.
Der søges derfor en driftsbevilling på 0,328 mio. kr. til
dækning af nedenstående årlige udgifter:
Ejendomsskat..................................... 0,212 mio.
kr.
Udenomsarealer og grønne arealer......... 0,050 mio. kr.
Forsikringer mv................................... 0,066
mio. kr.
Driftsudgifternes beregning er foretaget på baggrund af den
tidligere ejers oplysninger.
Der søges ligeledes en indtægtsbevilling til de årlige
forpagtningsafgifter:
Forpagtningsafgifter............................. 0,100 mio.
kr.
Retligt
grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse
Kommune fastsætter, at Byrådet nye driftsbevillinger.
Handlemuligheder
- Godkende
driftsbevillinger samt den foreslåede finansiering.
- Godkende,
men foreslå en anden finansiering.
Vurdering
Driftsbevillingerne for 2017 foreslås finansieret fra
tværgående puljer under konto 06 (Økonomiudvalget). Finansieringsforslaget
forudsætter, at Byrådet i marts godkender overførsel af mindreforbrug i 2016 på
konto 06 til 2017.
Driftsbevillingerne for 2018 og overslagsårene foreslås
medregnet i budgetgrundlaget for Budget 2018-21.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Bevillingsønske | |||||
Drift, sted 013039 (udgift) | 06.03 | 0,328 | 0,328 | 0,328 | 0,328 |
Drift, sted 005005 (indtægt) | 01.05 | - 0,100 | - 0,100 | - 0,100 | - 0,100 |
Drift, tværgående puljer | 01.03 | -0,228 | |||
Finansiering | |||||
Kassen | 0 | -0,228 | -0,228 | -0,228 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Udgiftsbevillingen i forbindelse med de årlige udgifter vil
betyde at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets driftsbudget vil blive
forøget med 0,328 mio. kr. i 2017 og overslagsårene.
Indstilling
Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens
vegne,
1.
at der gives en udgiftsbevilling på 0,328 mio. kr. til stednummer 013039
til drift af arealer og ejendomme samt en indtægtsbevilling på 0,100 mio. kr.
til stednummer 005005 til forpagtningsindtægterne på bortforpagtede markjorder
i 2017,
2.
at nettodriftsbevillingen for 2017 finansieres inden for politikområde
01.03 (tværgående puljer under Økonomiudvalget),
3.
at nettodriftsbevillingen for 2018 og overslagsårene medregnes i
budgetgrundlaget 2018-21.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. februar 2017:
Fraværende:
Økonomiudvalget opfordrer til, at Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalget drøfter, hvordan arealer og bygninger på Stigsnæs kan
aktiveres frem til anden anvendelse.
Anbefales i øvrigt til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
At 1 til 3 godkendt.
(Ø) stemte imod.
15. Initiativretssag - Socialpsykiatrisk Center (B)
15. Initiativretssag - Socialpsykiatrisk Center (B)
Sagsnr.: 330-2017-14622 Dok.nr.: 330-2017-115085 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen,
Enhedslisten, har den 19. februar 2017 via deres initiativret ønsket, at
Byrådet behandler sagen samarbejde mellem Slagelse Kommune, de ansatte,
fagforeningerne og de sindslidendes organisationer på det socialpsykiatriske
område.
Baggrund
Enhedslisten foreslår, at der skabes et bedre samarbejde
mellem kommune, de ansatte, fagforeningerne og de sindslidendes organisationer.
Den konkrete anledning til Enhedslistens forslag er
lukningen af det socialpsykiatriske botilbud/Ungdomskollegiet på Århusvej i
Slagelse. (Sjællandske, 8. februar 2017)
En beboer klagede sin nød i månedsvis til kommunen.
Utrygheden skyldtes blandt andet manglende personale efter klokken 15.
(Sjællandske, 6. juli 2016)
Trods dialog mellem kommune og Socialpædagogernes Landsforbund
kneb det med enighed mellem parterne om arbejdsmiljøet, endda i en sådan grad,
at Socialpædagogernes Landsforbund og FOA henvendte sig til borgmesteren.
(Sjællandske, 31. oktober 2016)
Der er angiveligt ytret kritik fra Socialtilsyn Øst (Sjællandske,
31. oktober 2016) og udstedt påbud fra Arbejdstilsynet (Sjællandske, 8. februar
2017)
Ytringsfriheden har også været under pres.
Socialpædagogernes Landsforbund nævner, at ansatte er blevet ”truet på deres
stilling, hvis de står frem med kritik (…)
-Men nu lægges der op til, at alle ansatte kan få lov at
sige, hvad de mener og ved. (Sjællandske, 31. oktober 2016)
Sagen om lukningen af Ungekollegiet blev behandlet på mødet
i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. februar 2017 - som et lukket punkt.
Omdannelsen af Ungekollegiet på Århusvej i Slagelse til en
anden form for socialpsykiatrisk tilbud kræver mange tiltag for at kunne sikre
den fornødne kvalitet så som normering, efteruddannelse af personale og
samarbejde mellem sagsbehandlere og botilbud.
Et af tiltagene kan være et samarbejdsforum for de
involverede parter.
Retligt
grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet
følger af § 11 i Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen,
indstiller
1.
at Slagelse Byråd beslutter, at Slagelse Kommune etablerer et
samarbejdsforum med de ansattes fagforeninger og de sindslidendes
organisationer inden for det socialpsykiatriske område for at fremme de
ansattes tryghed under arbejdet, de ansattes ret til at ytre sig om forhold på
arbejdspladsen og for at skabe trygge forhold for beboerne i botilbud under
Socialpsykiatrisk Center.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Henrik Brodersen (O), Jens Jørgensen (V)
For forslaget stemte 2 (Ø).
Imod stemte 26; (A), (V), (O), (I), Tonny Borgstrøm (udenfor
partierne) og Michael Gram (FB).
(F) undlod at stemme.
Forslaget bortfaldt.
16. Initiativretssag - Oprettelse af "småjobs" for unge arbejdsløse (B)
16. Initiativretssag - Oprettelse af "småjobs" for unge arbejdsløse (B)
Sagsnr.: 330-2017-14672 Dok.nr.: 330-2017-115358 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen,
Enhedslisten, har den 19. februar 2017 via deres initiativret ønsket, at
Byrådet behandler sagen oprettelse af ”småjobs” for unge arbejdsløse.
Baggrund
Enhedslisten foreslår, at der skabes 100 ”småjobs” for unge arbejdsløse.
Den konkrete anledning til Enhedslistens forslag er
Jobcentrets succes med i løbet af fem måneder at finde 100 ”småjobs” i private
virksomheder til kontanthjælpsmodtagere, som har været på kontanthjælp igennem
længere tid, jævnfør pressemeddelelse fra den 13. februar 2017.
Hvis ikke de 100 ”småjobs” til unge arbejdsløse kan findes i
private virksomheder, skal de skabes på kommunale arbejdspladser.
Mindstelønnen for 3Fs medlemmer på det offentlige område som
for eksempel for rengøringsassistenter er 119,97 kroner i timen per 1. marts
2016.
Hvis man er under 30 år, hjemmeboende og af Jobcentret
erklæret for at være uddannelsesparat, modtager man 2.631 kroner i
uddannelseshjælp.
Hvis man vælger mindsteløn plus feriepenge for jobbet som
rengøringsassistent, skal der findes et job på 19,5 timer, ikke om ugen, men om
måneden, hvilket giver en ugentlig arbejdstid på under fem timer.
Hvis man er under 30 år, udeboende og af Jobcentret erklæret
for at være uddannelsesparat, modtager man 6.106 kroner i uddannelseshjælp. I
så fald bliver arbejdstiden under 11 timer om ugen.
Der var i Slagelse Kommune i december 2016 eksempelvis 88
”åbenlyst uddannelsesparate og 180 uddannelsesparate” på uddannelseshjælp ud af
i alt 770 unge på uddannelseshjælp, jævnfør nøgletal til
Beskæftigelsesudvalgets møde 7. februar 2017.
Hvis oprettelsen af ”småjobs” også omfatter
”aktivitetsparate” på uddannelseshjælp, vil timetallet også variere, afhængigt
af de forskellige satser fra 3.465 kroner til 14.808 kroner om måneden.
Retligt
grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet
følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen,
indstiller
1.
at Slagelse Byråd beslutter, at jobcentret arbejder aktivt for inden 1.
juni 2017 at skabe 100 jobs på ordinære vilkår til unge arbejdsløse på
uddannelseshjælp og i et omfang, så timetallet svarer til satserne for
henholdsvis uddannelseshjælp og uddannelseshjælp plus aktiveringstillæg.
2.
at De 100 ”småjobs” ikke må erstatte eksisterende, ordinære stillinger.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Byrådet godkendte at oversende sagen til BIU.
17. Initiativretssag - Slagelse Kommune støtter brintbus-projekt i Korsør Erhvervspark (B)
17. Initiativretssag - Slagelse Kommune støtter brintbus-projekt i Korsør Erhvervspark (B)
Sagsnr.: 330-2017-15320 Dok.nr.: 330-2017-121009 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Socialdemokraternes medlemmer af Byrådet har den 20. februar
2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler forslag om, at
Slagelse Kommune støtter brintbus-projektet i Korsør Erhvervspark, og at der
samtidig arbejdes videre med planerne om en energiklynge i erhvervsparken samt
at den meget omtalte vindturbine samme sted ikke længere er aktuel.
Beslutningsforslaget udspringer af et fællesmøde mellem EPM
og ØK fredag morgen den 10. februar 2017. Det er de deltagende
socialdemokraters opfattelse, at aftalen mellem deltagerne i mødet var, at
1) Vi bakker alle fuldt og helt op om brintbus-projektet og
energiklyngetankegangen, idet dog brintbus-projektet er i fokus lige nu.
2) Den meget omtalte vindturbine i erhvervsparken skrives ud
af kommunens aktuelle planer.
3) Brintbus-projektet støttes helt aktuelt i form af
udarbejdelsen af et prospekt, der skal være en del af arbejdet med at skaffe
investorer til projektet.
4) Forvaltningen skal have hjælp til at gøre prospektet
færdigt og støtte op om arbejdet med at skaffe investorer, og der er enighed
om, at forvaltning - efter udbud - indhenter fornøden ekspertise til at
gennemføre dette.
Da fællesmødet mellem EPM og ØK ikke var et formelt
fagudvalgsmøde, foreslås det at byrådet formelt beslutter ovenstående.
Baggrund
Ingen bemærkninger.
Retligt
grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet
følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Socialdemokraterne indstiller til Byrådet,
1.
at Byrådet bakker fuldt og helt op om brintbus-projektet og
energiklyngetankegangen, idet dog brintbusprojektet er i fokus lige nu,
2.
at Den meget omtalte vindturbine i erhvervsparken skrives ud af kommunens
aktuelle planer,
3.
at Brintbusprojektet støttes helt aktuelt i form af udarbejdelsen af et
prospekt, der skal være en del af arbejdet med at skaffe investorer til
projektet, og
4.
at Forvaltningen til at gøre prospektet færdigt og støtte op om arbejdet
med at skaffe investorer indhenter fornøden ekstern ekspertise – via udbud –
til at bakke op om dette.
Beslutning i Byrådet den 27.
februar 2017:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
At 1 til 4 godkendt.
(F) stemte imod At 4.