6. Orientering om alternative målepunkter i forhold til ghettokriterier (O)
6. Orientering om alternative målepunkter i forhold til ghettokriterier
(O)
Sagsnr.: 330-2019-11143 Dok.nr.: 330-2020-407413 Åbent
Kompetence: § 17. stk. 4 udvalg Indsatsen mod parallelsamfund.
Beslutningstema
Udvalget orienteres om en række alternative målepunkter, udvalget
har ønsket opfølgning på i forhold til Ringparken og Motalavej.
Baggrund
På udvalgets møde den 11.
november 2019 bad udvalget om, at Slagelse Kommune løbene fulgte en række
alternative kriterier i forbindelse med udviklingen i Ringparken og Motalavej.
Udvalget præsenteres her for udviklingen på en række af disse kriterier:
2. Udviklingen
i anmeldelser til politiet.
3. Udviklingen
i boligselskabernes hærværkskonti.
4. Udviklingen i
det frivillige foreningsarbejde.
Mht. 1. Antallet af brande
Bilag 1.s figur 1 og 2 giver en oversigt over antallet af
brandrelaterede hændelser. Oversigten er modtaget fra Beredskabet i Slagelse
Kommune.
Som det fremgår af figur 1 og 2 faldt antallet af
brandhændelser i både Rinparken og på Motalavej markant i 2019 i forhold til
antallet af hændelser i 2017 og særligt 2018.
I 2018 var der 13 brandrelaterede hændelser på Motalavej. I 2019 var antallet
3.
Samme billedes ses i lidt mindre grad i Ringparken. I 2018
var der 64 brandrelaterede hændelser. I 2019, var antallet 20.
Tendensen er forsat ind i 2020, hvor der frem til
begyndelsen af oktober har været registreret 3 brandhændelser på Motalavej. I
2020 har der kun været 9 brandrelaterede hændelser i Ringparken.
Mht. 2. udviklingen i antallet af anmeldelser til
politiet i de to områder
Udviklingen i antallet af anmeldelser til politiet i
Ringparken og Motalavej fremgår af bilag 1. figur 3 og 4. Tabellerne er hentet
fra Lokal strategisk Analyse for Slagelse Kommune modtaget fra politiet.
Det er ikke den fulde strategiske analyse der præsenteres. Der præsenteres
udelukkende to udvalgte grafer fra analysen samt en række oplysninger i
forbindelse hermed.
Der præsenteres to figurer. En for Ringparken, og en for
Motalavej. Begge figurer fremstiller udviklingen i henholdsvis anmeldelser af
den samlede straffelovskriminalitet og anmeldelser inden for området særlov/hændelser
der strækker over våbenlov, knivlov, ordensbekendtgørelse og lov om
euforiserende stoffer, samt urohændelser.
Nedenfor er der alene tale om en kort kondenseret gengivelse
af politiets oplysninger, der er ikke lavet selvstændige analyser herpå.
Ringparken
I forhold til straffelovsanmeldelser i Ringparken har
niveauet ligget relativt stabilt siden 2014 som det fremgår af figur 3 i bilag
1. Undtagelsen er andet halvår 2018, hvor der ses flere anmeldelser end ellers.
Politiet oplyser i deres analyse, at udviklingen i 2018 alene hænger sammen med
en demonstration fra Stram Kurs i juli 2018.
I forhold til det overordnede område Særlov og hændelser ses der i
Ringparken en gennemgående stigning i hele perioden 2010 frem til i dag.
Politiet oplyser, at denne gennemgående stigning primært dækker over
gerningskoden uro og uorden i øvrigt.
Dette gælder også for den markante stigning i anmeldelser inden for særlov
og hændelser i andet halvår 2019. Stigningen kan ifølge politiet primært
henføres til fyrværkeri. Det efterfølgende fald i 2020 dækker ligeledes over et
fald i anmeldelser i underkategorien uro og uorden i øvrigt.
Motalavej
Som det ses af figur 4 i bilag 1 har udviklingen inden for
både kategorien straffelovsanmeldelser og kategorien særlov og
urohændelserne på Motalavej generelt været faldende fra 2016 frem til andet
halvår 2019. I starten af 2020 ses der dog signifikante stigninger inden for
begge kategorier. Antallet af straffelovsanmeldelser i først halvår 2020
er det største i hele oversigtens periode.
Stigningen i anmeldelserne ift. straffeloven i først halvår
2020 omhandler hovedsageligt en markant stigning i personfarlig kriminalitet.
Denne stigning hænger blandt andet sammen med to forhold. En
demonstration afholdt af stram Kurs i maj 2020, hvor den følgende uro har
medført 16 anmeldelser for vold mod polititjenestemand. Derudover hænger
stigningen også sammen med konflikten mellem to familier på Motalavej, hvor der
blandt andet har været mange hændelser og slagsmål mellem større grupper.
Mht 3. udvikling i Boligselskabernes hærværkskonti
Tabel 1 i Bilag 1 giver en oversigt over det samlede forbrug
på hærværkskonti for henholdsvis BoligKorsør på Motalavej og for FOB
Ringparken. Opgørelserne er modtaget fra begge boligforeninger og dækker fra
primo 2018 til starten af oktober 2020 fordelt på år.
Det skal understreges, at opgørelsen ikke kan anvendes til
at sammenligne de to boligområder med hinanden. For eksempel indgår
Schakenborgvænge ikke i opgørelserne fra Ringparken. Der kan ligeledes være
forskelle i, hvilke forhold der er medtaget under udgifter til udbedring af
hærværk, eller eventuelt hvornår et forhold udbedres og konteres som udgift.
Eventuelle forsikringssager kan også påvirke det samlede
forbrug fra år til år, og konkrete valg af løsninger til udbedring vil have
betydning for den samlede udgift et givet år. Opgørelsen giver dog et blik på
områderne. Deres omfang af- og forbruget i forhold til hærværk.
Som det fremgår af tabel 1. havde Ringparken en markant
større forbrug på hærværkskontiene i 2018 end i 2019 og 2020. 210.512,66 kroner
i 2018 71.690,71 i 2019 og ind til videre 46.254,85 i 2020.
Det skal bemærkes, at der i 2018 var en større udgift til installation af
ståldøre på ca. 97.000 kroner, i Ringparken samt at der i regnskabet for 2019
indgår en modtaget erstatning på lidt over 40.000. Begge dele har markant
indflydelse på det samlede forbrug de givne år.
På Motalavej ses et forbrug på 25.576,05 kroner i 2018 på de
forskellige hærværkskonti. Dette steg til 68.898,58 i 2019. Ind til videre ses
der dog kun et forbrug op 5.367,83 i 2020. Den større udgift i 2019 skyldes
blandt andet udskiftning af en række kameraer, der var ødelagt.
4. udviklingen i det frivillige foreningsarbejde.
Udvalget bedt om at følge udviklingen i det frivillige
foreningsarbejde i de to boligområder, som en indikator på udviklingen i
områderne. Foreningerne juridiske adresse kan dog variere, og
persondataforordningen udgør en forhindring for en fuldstændig opgørelse over
medlemmers adresser med videre.
Til at belyse udviklingen inden for det frivillige
foreningsarbejde er der derfor fokuseret på DIF get2sport Jf. bilag 2.
Get2sport er en indsats som Slagelse Kommune har samarbejdet med Danmarks
Idrætsforbund om i en årrække.
Målet med Get2sport er at støtte og sikre det frivillige
idrætsforeningsliv omkring de udsatte boligområder. Som det fremgår af bilag 2,
har Get2sport et todelt fokus. 1. at sikre og styrke foreningerne og deres
frivillige. 2 at danne brobygning fra boligområdet over i det omkringliggende
etablerede foreningsliv. Et af grebene i Get2sport er fx tiltag, hvor
foreningerne i perioder tager på besøg i de udsatte områder for at øge kendskab
og skabe tryghed til og om foreningerne - og i sidste ende øge antallet af
medlemmer fra de berørte områder.
Der arbejdes
med områderne Parkvej i Skælskør, Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.
Følgende foreninger er med i Get2sport: Skælskør boldklub og idrætsforening,
Volleyklubben Vestsjælland, FC Storebælt, Korsør Amatør Bokseklub.
Fodboldklubben Vestsjælland, Fodboldklubben B73, Slagelse Basketball Klub. Alle
foreningerne har en vis andel af medlemmer fra de tre områder, om end der ikke
eksisterer konkrete opgørelser herover.
Foreningerne
oplyser, de oplever en stigende interessen fra boligområderne. Som det fremgår
af Bilag 2 har foreningerne i Get2sport gennemsnitligt haft en stigning i
medlemsantal på 9,8 %: Stigningen varierer alt efter forening. Slagelse
Basketball Klub oplyser, de kender til mindst 21 nye børn/unge medlemmer fra
boligområderne, de mener kan kobles til sommerens aktiviteter. Dette i sig selv
svarer i sig selv til en medlemsstigning på 18,9 %.
Get2sport rapporterer dermed om en positiv udvikling i
forhold til deltagelse i de frivillige foreninger fra 2019 til 2020 i de
berørte områder. Herunder i Ringparken og Motalavej.
Andre målepunkter
Udvalget har bedt om at blive præsenteret for politiets
tryghedsmålinger for de to boligområder. Politiet oplyser, at der ikke
gennemføres sådanne tryghedsmålinger i år. Dette skyldes blandt andet COVID-19
udbruddet og dets potentielle indflydelse på målingen. Derfor tages disse tal
ikke med i denne omgang.
En oversigt over udviklingen i forhold til
uddannelse blandt unge vil blive præsenteret ved næste møde den 7. december
2020.
Ungdomskriminalitetsnævnet oplyser, at de ikke
fører statistik over sager med børn og unge fra udsatte boligområder. Det har
ikke været muligt at danne en sådan liste. Der ses på alternative løsninger til
fremtidig brug.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Indsatsen mod Parallelsamfund den 19. oktober 2020:
Fraværende:
Bodil Knudsen (A), Christopher Trung (V)
Taget til efterretning.