7. Høring - Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune (B)
7. Høring - Værdighedspolitik for ældreplejen i Slagelse Kommune (B)
Sagsnr.: 330-2018-18335 Dok.nr.: 330-2018-177812 Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
Seniorudvalget har i møde den 7. marts 2018 truffet
beslutning om proces for udarbejdelse af ny Værdighedspolitik for ældreplejen i
Slagelse Kommune.
Udvalget ønsker, at eksisterende værdighedspolitik sendes i
høring hos Ældreråd, Handicapråd og bruger-pårørenderåd med det formål at få
tilbagemeldinger på, hvad de respektive høringsberettigede ønsker
ændret/tilføjet i den gældende Værdighedspolitik.
De indkomne høringssvar vil indgå
ved udarbejdelsen af ny Værdighedspolitik.
Høringsfristen er den 15. maj 2018.
Baggrund
Byrådet har siden den 1. marts
2016 været forpligtet til at træffe beslutning om en Værdighedspolitik for den
kommunale ældrepleje.
Den første Værdighedspolitik skulle
vedtages og offentliggøres senest den 1. juli 2016. Derefter skal Byrådet inden
for det første år i valgperioden vedtage en Værdighedspolitik for den kommunale
ældrepleje. Da der var kommunalvalg i november 2017, skal Byrådet i 2018 vedtage
en Værdighedspolitik for kommunens ældrepleje gældende for den nye valgperiode.
I denne sagsfremstilling
opsummeres krav til indhold i Værdighedspolitik. Derudover skitseres forslag
til proces for tilblivelse af ny Værdighedspolitik.
Retligt
grundlag
Finansloven for 2016, 2017 og 2018.
Handlemuligheder
Krav og rammer for
Værdighedspolitik
Fra 1. februar 2018 skal
værdighedspolitikken således som minimum beskrive, hvordan ældreplejen kan
understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte
ældre:
1) Livskvalitet
2)
Selvbestemmelse
3) Kvalitet,
tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og
ernæring
5) En værdig
død
6) Pårørende.
Det skal hertil bemærkes, at området ”pårørende” er ny fra 2018. Øvrige
områder er identisk med kravene til den første Værdighedspolitik i 2016.
Partierne bag
finanslovsaftalen for 2018 er enige om at kommunernes indsatser overfor
pårørende til svækkede ældre skal styrkes. Formålet med initiativet i
finanslovsaftalen for 2018 er, at understøtte kommunernes forpligtigelse til at
sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle eller andre
pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Dette er baggrunden for, at der er indført en forpligtelse for Byrådet til, i Værdighedspolitikken
for ældreplejen, at beskrive, hvorledes kommunen understøtter de pårørende til
svækkede ældre. I lighed med de øvrige områder, er det op til det enkelte Byråd
at beslutte, hvordan der lokalt skal arbejdes med området ”Pårørende”, herunder,
hvilke konkrete indsatser kommunen iværksætter for at implementere den lokalt
fastsatte Værdighedspolitik.
Proces for tilblivelse af ny
Værdighedspolitik
Der er flere
modeller for, hvordan den nye Værdighedspolitik kan blive til. Hermed
alternative forslag:
1) At der som start på udarbejdelse af en ny ”Værdighedspolitik for ældre”
afholdes en workshop, hvor alle relevante parter, herunder høringsberettigede,
pårørende til målgruppen, borgere og fagpersonale, m.fl. indbydes til
deltagelse. Formålet vil være at få området og ønsker afdækket så bredt som
muligt, i forhold til fremtidigt indhold.
2) At
Seniorudvalget tager udgangspunkt i den eksisterende Værdighedspolitik og
derudfra drøfter, hvad der ønskes ændret og tilføjet. Dette udkast sendes i
høring, med efterfølgende endelig behandling i Seniorudvalget
3) At eksisterende
Værdighedspolitik sendes i høring med det formål at få tilbagemeldinger på,
hvad de respektive høringsberettigede ønsker ændret/tilføjet.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Seniorudvalget drøfter
fordele og ulemper – samt eventuelle alternativer - ved de opstillede modeller.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Slagelse Kommune har fået tilsagn
om puljetilskud på 15,552 mio. kr. til Værdighedsindsatsen i 2018. Disse er
udmøntet jf. beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget i oktober 2017.
Derudover er der i finanslovsaftalen
for 2018 afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Pengene udmøntes til
kommunerne via bloktilskuddet. Slagelse Kommunes andel forventes at udgøre i
størrelsesordenen 0,9 mio. kr. Formålet er, at styrke kommunernes indsatser
overfor pårørende til svækkede ældre jf. bestemmelser om nyt område i
Værdighedspolitikken. Midlerne kan eksempelvis anvendes til ansættelse af
pårørendevejledere, der kan bidrage til, at pårørende får viden og værktøjer
til at hjælpe bedst muligt, samt at de pårørende kan passe bedre på sig selv og
være med til at sikre, at de pårørende ikke står alene og dermed forbliver
raske. Disse midler skal ansøges tilført Seniorudvalgets budgetramme i
forbindelse med næste budgetopfølgning.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.
at Forslag til ændringer/tilføjelser til ny Værdighedspolitik drøftes, og
at arbejdsgruppe efterfølgende udarbejder udkast til høringssvar til
fremlæggelse og beslutning i Ældrerådsmødet 24. april 2018.
Beslutning i Ældrerådet
den 20. marts 2018:
Fraværende:
Niels Jørgensen, Sonja Bruus Petersson, Sonja Mikkelsen
Punktet blev kort drøftet.
Genoptages på næste møde, hvor forslag til høringssvar vil
indgå som bilag til drøftelse og godkendelse.
Indstilling
Formand for Ældrerådet indstiller,
1.
at Forslag til høringssvar drøftes og godkendes med henblik på afgivelse af
høringssvar indenfor høringsfristen.
Beslutning i Ældrerådet
den 24. april 2018:
Fraværende:
Niels Jørgensen
Forslag til høringssvar blev drøftet. Det foreslås at
indføre en slags "klippekortsordning" for pårørende til demente.
Forslaget tilføjes høringssvaret, der udsendes til alle ældrerådsmedlemmer,
hvorefter formanden fremsender høringssvar til forvaltningen.