Konstitueret chef for sundhed og Ældre svarede på spørgsmålene.
Spørgsmål 1.
Quistgården - Er den nedenstående indsat * fra HR-afdelingen også en mulighed at benytte for andre plejecentre, hvor der kan være lignende stor arbejdsmængde og tidspres blandt medarbejderne?
*Indsatsen understøttes af en arbejdsmiljøkonsulent fra HR-afdelingen og i tæt dialog med fællestillidsrepræsentant og faglig organisation.
Identificeret problem:
Der opleves en stor arbejdsmængde og tidspres blandt medarbejderne. Dette identificeres både i den psykiske APV og i Arbejdstilsynets aftaleforløb.
Handling: Styrket TRIO-samarbejde
- Trio-samarbejdet styrkes , og der udarbejdes handleplaner for at nedbringe det høje arbejdspres, jfr. Arbejdstilsynets aftaleforløb.
- Indsatsen understøttes af en arbejdsmiljøkonsulent fra HR-afdelingen (personaleafdelingen) og i tæt dialog med fællestillidsrepræsentant og faglig organisation.
- Der er fokus på den samlede TRIO`s rolle, funktion og muligheder i for4hold til at understøtte arbejdsmiljøet på Quistgården og handle på oplevede udfordringer i dagligdagen.
Svar:
Indsatsen benyttes på flere plejecentre, hvor det findes relevant.
Spørgsmål 2.
Siden sidst på ældreområdet i sommerferieperioden, herunder bemandingen på kommunens plejecentre og forbrug af vikarer. Er beboerne lagt tidligt i seng og været nødt til at sove længe på grund af personalemangel og har det været nødvendigt at springe 1 ugentligt bad over.
Svar:
Det er ikke noget vi kan trække opgørelser over. Nogle plejecentre har haft en rolig sommer, andre har haft travlt, særligt på grund af sygdom hos ferievikarer. Vi har ingen konkrete tilbagemeldinger fået om den hypotetiske udfordring.
Spørgsmål 3.
Små hjælpemidler. Borgere skal selv hente og aflevere. Hvornår kommer der afhentnings- og tilbageleveringssteder i Skælskør og Korsør.
Svar:
Der etableres på Linde Allé 56 i Korsør og Norvænget i Skælskør (det gamle køkken i plejecentret)
Spørgsmål 4.
Nærmere orientering om Budgetopfølgning 2. Hvad kommer det til at betyde for plejecentrene, hjemmeplejen og sygeplejen. Hvor skal der helt konkret spares 10,5 mio kr. i 2023.
Svar:
Der ligger handleplaner på budgetopfølgningssagerne. Her kan der læses om de konkrete tiltag, og at det forventes at det bliver nødvendigt at ansøge om at handleplanerne bliver 2 årige.
Spørgsmål 5.
Har vi en kvalitetsstandard for akutfunktionen i kommunen?
Svar:
Lige nu tages afsæt i denne:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/kvalitetsstandarder-for-kommunale-akutfunktioner-i-hjemmesygeplejen
Men en ny har været i høring, og vi afventer endelig version.
Vi har interne faglige instrukser for arbejdsgange på sygepleje – herunder akutte indsatser.
Spørgsmål 6.
Orientering om den aktuelle indsats til nedbringelse af sygefraværet og projekt sikker medicin på Blomstergården.
Svar:
Aktuelt er vi ved at ansætte projektledere til de to projekter i de to centre. Samtidig er der planlagt at 22 medarbejdere fra Sundhed og Ældre skal på akademi uddannelse i mentalisering. Når projektlederne ansættes sættes der gang i de indsatser der er beskrevet i projektplanen. Der tages afsæt i STAR’s indsatsmodel, som arbejder med 5 kernelementer.
Når de to projektledere er ansat og kommet i gang, så kan i evt. få besøg af dem?
Spørgsmål 7.
Analysen afspejler, at der mangler resurser og kompetencer. Det er bekymrende, at det, at lederen har ledelsesansvaret for to plejecentre på helt forskellige adresser, får negativ betydning for, i hvilket omfang lederen kan opleves som tilgængelig og synlig.
Ledelsesspændet i den form for organisering bør måske overvejes.
Hvis det viser sig, at tiltagene (de 11 tiltag udarbejdet i forbindelse med Quistgård-sagen) får en positiv effekt, vil arbejdsgruppen anbefale, at lignende tiltag gennemføres på kommunes øvrige plejecentre.
Et af tiltagene er udlån af demensvejleder og 1 sygeplejerske til Quistgården. Arbejdsgruppen ønsker oplyst, hvad der er foretaget for at afhjælpe manglen i de områder hvorfra der udlånes.
Svar:
Sundhed og Ældre har, hvad flere vil definere, som et stort ledelsesspænd, og dermed referer der mange medarbejdere til hver leder. De fleste steder over 50 medarbejdere pr. leder. Der er i Slagelse kommune sat lys på ledelse, og hen over 2024 vil der blive arbejdet med et ledelsesgrundlag.
De øvrige plejecentre forholder sig også til indsatserne udarbejdet i analysen af Quistgården.
De enkelte plejecentre arbejder med de områder medarbejdere og ledere identificerer som væsentlige, og der samles op på arbejdet i LokalMED og i ledergruppen.
Det er ikke folk der tages fra andre steder, men en del af demensindsatsen blandt andet.
Orienteringen blev taget til efterretning.