Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (2014-2017) – Referat – 3. oktober 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-89665               Dok.nr.: 330-2017-581815                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Dagsordenen godkendes.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. oktober 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Gensidig orientering (O)

2.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2016-5388                 Dok.nr.: 330-2017-577958                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
a. Udvalgsformanden
b. Udvalgets medlemmer
c. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør
d. Børn og Ungedirektør
e. Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration
1. Nøgletal – Effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen
2. Nøgletal – Diverse statistikker på beskæftigelsesområdet
3. Månedlig status på integrationsområdet
4. Implementering af budgetkatalog
f. Centerchefen for Børn og Familie
g. Centerchefen for Kultur, Fritid & Borgerservice
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Orienteringerne tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. oktober 2017:
Fraværende: 
Udvalgsformanden orienterede om:
- SUK-festivallen
- Den reducerede flygtningekvote
- Bekymringsskrivelse fra Dansk Socialrådgiverforening. Af brvet fra DS fremgår det bla at man er bekymret over den øgede sagsmængde, telefonudfordringer samt manglende samtalerum.
Arbejdsmarkeds- og Erhvervsdirektøren:
- Administrationen er ved at gennemgå de enkelte punkter i henvendelsen fra DS, men kan bla oplyse, at telefonpolitikken behandles på Sektor MED 10. oktober, hvor en arbejdsgruppe under Sektor MED har anbefalet af den nuværende politik fastholdes. Ligeledes er det ikke alle tallene i henvendelsen, som administrationen kan genkende. Feks fremgår det, at medarbejdere, som arbejder med jobparakte kontanthjælpsmodtagere har 150 sager, mens det gennemsnitlige opgjorte tal dd er 87. Endvidere vil administrationen tage kontakt til DS med henblik på en yderligere dialog.
Helle blak (F) gør opmærksom på at en sådan dialog også bør omfatte de andre medarbejdergrupper, feks HK.
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren oplyser projekt |Kædeansvar| i Ungehuset er omdøbt til |Uddannelse i fremtiden|. Opgaven er forankret i ungehuset og tilrettelægges for unge med særlige udfordringer. Projektet finansernes dels via tilskud fra regionen på kr. 20 mio. samt et tilsvarende beløb fra styrelsen, således projektet har en økonomisk ramme på god kr. 40 mio.
Helle Jacobsen (V) bemærker, at udvalget ikke tidligere er blevet orienteret om projektet, og efterlyser en bedre kommunikation fagudvalgene imellem. Helle Jacobsen (V) ønsker at sagen tages op igen på mødet i november.
Helle Jacobsen (V) ønsker også, at der udover statusnotatet fra septembermødet om psykologtilbudet også kommer en opfølgning på økonomien på kommende møde.
Helle Blak (F) ønsker en bekræftelse af at tilkendelsen af førtidspensioner ikke vender tilbage til niveauet fra før budget 2017. Administrationen har i budgetforslaget til 2018 budgetteret med en tilkendelse af 12 førtidspensioner pr. måned mod de 8 førtidspensioner, der oprindeligt var budgetteret.

3. Budgetopfølgning ultimo august (E)

3.     Budgetopfølgning ultimo august (E)

Sagsnr.: 330-2017-65511               Dok.nr.: 330-2017-577060                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På baggrund af udvalgets tidligere beslutning om at følge udviklingen på arbejdsmarkedsområdet tæt fremlægges den månedlige budgetopfølgning – ultimo august 2017.
Det samlede resultat for driften pr. ultimo august 2017 viser et forventet mindre forbrug på 5,9 mio. kr., hvilket svarer til tidligere opfølgning.
Center
Serviceudgifter mio. kr.
Overførsels-udgifter mio. kr.
Anlæg       mio. kr.
Samlet mio.kr.
Forebyggende indsats for ældre og handicappede
      -5.386
            -  
            -  
      -5.386
Center for Børn, Unge og Familie
      -2.307
      -8.768
            -  
    -11.075
Center for kultur, Fritid og Borgerservice
           -89
            -  
            -  
           -89
Jobcenter, forsikrede ledige
       2.676
      -10.424
            -  
      -7.748
Jobcenter, eksl. Forsikrede ledige
          116
      30.158
            -  
      30.274
Samlet mer/mindre forbrug
-4.990
10.964
0
5.974
Mindreforbruget skyldes i væsentlighed en nedgang i ledigheden set i forhold til tidligere forventning.
Bilag angiver nærmere specifikation af forbruget.
Frivillige indskudslån
Der er pr. ultimo august 2017 modtaget 1 ansøgning om frivilligt indskudslån. Lånet var på 14.637 kr.
Retligt grundlag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning på møde den 5. maj 2015 om tæt opfølgning på arbejdsmarkedsområdet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Budgetopfølgningen viser en nedgang i ledighed, som er større end tidligere forventet. Ligeledes arbejdes der fortsat på at kunne holde de stigende udgifter på førtidspensionerne under udvalgets egen ramme.
Det er forvaltningens vurdering, at vi nu begynder at se et resultat af investeringen i ikke mindst den nye rekrutteringsenhed. Rekrutteringsenheden kom godt fra start i 2016 og de seneste tiltag med pop-up job butikker og CV værksteder vurderes også at have en positiv indflydelse på udviklingen i ledigheden.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De månedlige rapporteringer fremlægges til efterretning og danner dermed ikke grundlag for, at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Den månedlige budgetopfølgning ultimo august tages til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. oktober 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Helle Blak (F) spørger til, om vi kunne vi have undgået konto 6 besparelserne med baggrund i de effekter vi ser nu.
Ann Sibbern (O) efterlyser, at man kunne arbejde med mere retvisende budgetter.
Administrationen oplyser, at vi i dag arbejder med langt mere retvisende og valide budgetter, men at der altid vil være udsving på de forskellige områder fordi borgerne i mange tilfælde bevæger sig rundt mellem ydelserne. Derfor er det specielt på arbejdsmarkedsområdet vigtigt at have fokus på de samlede forsørgelsesudgifter. Administrationen oplyser endvidere, at det i forbindelse med handleplanen for besparelser på konto 6 ikke været en mulighed at inddrage effekten på forsørgelsen, som en del af handlingsplanen.

4. Forslag til konkrete aktiviteter for langtidsforsørgede borgere med ikke vestlig baggrund (B)

4.     Forslag til konkrete aktiviteter for langtidsforsørgede borgere med ikke vestlig baggrund  (B)

Sagsnr.: 330-2017-58368               Dok.nr.: 330-2017-577943                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget/Økonomiudvalget
Beslutningstema
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt nyttelignende indsatser for langtidsforsørgede personer med ikke vestlig baggrund.
Såfremt forslaget godkendes, skal Økonomiudvalget godkende en udvidelse af Jobcentres budget med 2,0 mio. kr. på konto 6 i en to-årig periode (2018 og 2019). Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år.
Baggrund
Udvalget har på mødet den 5. september 2017 godkendt de overordnede principper for nedbringelse af langtidsforsørgede borgere.
Udvalget har samtidig fremsat ønske om et forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt nyttelignende indsatser ift. målgruppen for langtidsforsørgede personer, hvor herkomsten er ikke-vestlig. Ultimo 2017 ønskes en større sag om mere dybdegående indsatser, herunder erfaringer fra andre kommuner.
På baggrund heraf har administrationen udarbejdet nedennævnte forslag til et 2 årigt projekt, som retter sig mod den del af målgruppen, som ikke i forvejen omfattes af ”Flere skal med”.
Målgruppen
I Slagelse Kommune er der i marts 2017 i alt 294 langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år) på kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, hvor herkomsten er ikke-vestlig. Denne gruppe er udfordret af ringe sprogkundskaber, ofte også fysiske, psykiske eller kulturelle problemstillinger såvel reelle som selvoplevede, manglende arbejdsidentitet og/eller manglende erfaring fra arbejdsmarkedet.
Begrænsende sprogkundskaber
En stor del af målgruppen er udfordret af begrænsede sprogkundskaber. Sprogundervisningen alene resulterer ikke i selvforsørgelse for denne målgruppe. Mange har opbrugt deres Danskuddannelsesret, men praktiserer ikke det danske sprog, hvorfor tilegnede kundskaber over tid fortaber sig.
Der er ikke foretaget en isoleret registrering af selve sprogudfordringen. Det er ikke et krav, at borgere skal kunne tale dansk, for at modtage ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik eller for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Det er ikke centrets vurdering, at der er brug for nye længerevarende sprogkurser til denne gruppe. Derimod kan sigtes mod at de sprogkundskaber, der skal optrænes, sker i forbindelse med deltagelse i aktive indsatser på arbejdsmarkedet.
Manglende arbejdsidentitet
I gruppen findes såvel mænd som kvinder med forskellige etniske baggrunde. Omfanget af kvinder i gruppen er størst. Aldersmæssigt er spredningen stor. Uden motivation for at opnå selvforsørgelse, kan målet for nogle derfor blive at undgå tilbud om aktivering og job.
For målgruppens kvinder er der ofte tale om manglende arbejdsidentitet. Kvinderne identificerer sig ofte med det traditionelle kønsrollemønster. Ofte understøtter ægtefællen holdningen hertil. Det ses derfor også, at mændene er aktive i kontakten til Jobcentre - eksempelvis med henblik på at bekræfte ægtefællens evt. sygdom.
For den mandlige del af målgruppen, som ikke ønsker at være på arbejdsmarkedet, drejer det sig mere om, at de ikke finder de konkrete jobmuligheder økonomisk attraktive.
Helbred
En del af målgruppen har reelle og ganske alvorlige diagnoser, mens andre har sygdomme, som i dansk kultur ikke betragtes som barrierer i forhold til arbejde. Sidstnævnte sygdomsopfattelse bygger typisk på manglende information og utilstrækkeligt kendskab til eventuelle skånemuligheder på arbejdsmarkedet.
En del af målgruppen oplever sig syge, og lever i denne sygdomsidentitet. Hos dele af målgruppen kan man møde opfattelser af, at det derfor ikke er rimeligt at skulle arbejde.
Helbredsmæssig afdækning for den del af målgruppen, som har eller oplever at have begrænsninger i arbejdsevnen, og som forhindrer dem i at stå til rådighed, kan skabe overblik over skånebehov i forhold til arbejdsmarkedet.
Manglende afdækning medfører frustration hos borgeren og sagsbehandleren og koster også ressourcer og økonomi ift. spildte driftsressourcer og aktiveringsøkonomi.
Når reelle lægeligt vurderede skånehensyn er definerede, bør der i samarbejde med borgeren vurderes på, om jobmål/-retninger, nytteindsats eller alternativ aktivering kan etableres, hvilket kan understøtte den sproglige udvikling.
Manglende arbejdserfaring
På baggrund af ovenstående, og grundet generelt lavt uddannelsesniveau, mangler målgruppen ofte arbejdserfaring, hvilket er selvforstærkende for ledighed.
En tilknytning til arbejdsmarkedet vil modvirke en del af de nævnte problematikker, men udfordringernes kompleksitet kalder på specialiserede ressourcer, som Jobcentret ikke aktuelt besidder.
Erfaringer og forskning viser, at mange sygdomme faktisk lindres og i bedste fald helbredes, hvis borgerne får et aktivt fagligt og socialt arbejdsliv. Et aktivt arbejdsliv kan derfor være en vigtig del af løsningen på dele af målgruppens problemer.
Af nævnte målgruppe estimeres omkring 115-130 personer at indgå i Projekt ”Flere skal med”, jfr. orientering på udvalgets møde den 5. september 2017. Projektet har til formål at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.
Nytteindsats
Nytteindsatsordningen trådte i kraft 1. januar 2014 og blev indført som en del af kontanthjælpsreformen. Formålet med indsatsen er, at borgerne, som kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse.
Eksempler på nytteindsatsopgaver i andre kommuner:
Vedligehold: Vedligehold af kommunens gratis service eksempelvis shelters, borde/bænke-sæt og bycykler samt vedligehold af byens grønne områder.
Renholdelse af gader, parker, haver, strande o. lign: ”Havehold” og ”Haveservice” for pensionister er typiske eksempler på nytteindsats. Borgerne slår græs, klipper hæk m.v. om sommeren og rydder sne om vinteren.
Rengøring: I flere kommuner rengøres legetøj, dørhåndtag m.v. i daginstitutioner som en del af nytteindsatsen, for blandt andet at minimere smittefare.
Kørselsopgaver: Nyttehold hjælper med at tømme dødsboer, når ældre i kommunen, der ikke har noget familie eller slægtninge, dør.
Pasning og pleje: Eksempler på opgaver inden for pasning og pleje er ekstra hjælp i børneinstitutioner eller på skoler som lærerassistenter.
Udfordringer og risici:
· Det kan være en udfordring, at funktionerne ofte er fysisk krævende og med begrænsede skånemuligheder.
· En anden udfordring ved nytteindsatsen er, at der ofte ikke følger et oplevet arbejdsfællesskab, da indsatserne ofte laves, hvor der er mange borgere og få fastansatte.
· En generel risiko ved nytteindsatsen – såvel som andre aktiveringsindsatser – er, at indsatsen fastholder borgerne i ledighed på bekostning af ordinært job eller uddannelse.
Oplevede effekter ved nytteindsats ifølge Jobcentrene:
Ifølge en kvalitativ evaluering af nytteindsatsen udarbejdet af Damvad for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2015) vurderer Jobcentrene bl.a., at nytteindsatsen motiverer nogle borgere til at forlade ydelsessystemet. Jobcentrene vurderer særligt, at det er de åbenlyst uddannelsesparate (59%) og de jobparate kontanthjælpsmodtagere (31%), som ”vendes i døren”, mens aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kun i begrænset omfang (6%) ”vendes i døren”.
Nytteindsats med henblik på at udskille den del af målgruppen, som reelt ikke har til hensigt at indtræde på arbejdsmarkedet i nogen form, og som derfor afsiger sig ydelsen, vurderes hensigtsmæssigt. Nytteindsatsen kan således medvirke til en rådighedstestning af målgruppen.
Retligt grundlag
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse af Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende oplæg til konkrete initiativer.
Udvalget kan godkende oplæg med udvalgets eventuelle ændringer.
Vurdering
Der er Jobcenterets vurdering, at:
· Nytteindsats er hensigtsmæssig med henblik på rådighedsafprøvning
· Optræning af relevante sprogkundskaber, skal ske i forbindelse med deltagelse i aktive indsatser på arbejdsmarkedet.
· Skånebehov sker på baggrund af lægelig dokumentation.
· Projektets målgruppe forventes at udgøre 165-180 borgere
Det er hensigten, at metoden i projekt ”Flere skal med” på sigt forankres bredt i Jobcentrets sagsbehandling. Projektet kræver en intensiv og ofte langvarig virksomhedsrettet indsats, hvor øvrige indsatser fungerer som parallelindsatser. Med etableringen af dette projekt får Jobcentret mulighed for at implementere metoden fra ”Flere skal med” overfor denne målgruppe på et tidligere tidspunkt og derved opnå effekten heraf tidligere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indsatsen kan ikke løftes inden for de nuværende bevillinger. Der vil primært være tale om aktivitetsparate borgere. Sagsbehandlerne på dette område har i forvejen knap 100 sager hver. Det foreslås derfor, at indsatsen, såfremt den skal iværksættes, etableres som et to-årigt projekt inden for følgende budgetramme:
· 0,5 sagsbehandler om året i 2 år - kr. 500.000 (konto 6)
· 2,0 jobkonsulent om året i 2 år - kr. 2.000.000 (konto 5)
· Lægeerklæringer: kr. 300.000 i hele projektperioden (konto 6).
I alt i projektperioden over 2 år: kr. 2.800.000.
Vurdering af effekt ved udgangen af 2019: kr. 2.160.000 i form af sparede ydelser.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Sagsbehandler
01.02 (konto 6 – BIU)
 250
   250
0
0
Drift, Lægeerklæringer
01.02 (Konto 6 – BIU)
 150
   150
0
0
Drift, Jobkonsulenter
01.02 (Konto 6 – BIU)
 600
    600
0
0
Drift, Jobkonsulenter
02.01 BIU (05.90)
 400
    400
0
0
Drift, Kontanthjælp
02.01 BIU (05.73)
-750
-1.500
-2.700
-2.700
Drift, Kontanthjælp refusion
02.01 BIU (05.73)
 150
    300
    540
    540
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassefinansieret tillægsbevilling
 
-800
-200
2.160
2.160
Effektvurderingen udfordres af, at der ikke findes historiske sammenlignelige indsatser. Der forventes dels en push-effekt af nytteindsats og dels en effekt via metoderne fra ”Flere skal med”, som ved udgangen af 2019 reducerer ydelsesniveauet med samlet set 10,5% svarende til 18 helårspersoner.
Konsekvenser for andre udvalg
Da en del af projektøkonomien indebærer en budgetudvidelse på konto 6 skal denne del af sagen godkendes af Økonomiudvalget. Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år. Samlet forøgelse på 2 mio. kr. over en 2-årig periode.
Indstilling
Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Udvalget godkender administrationens forslag til et 2 årigt projekt.
2.    at Udvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget til godkendelse, for så vidt angår en udvidelse af Jobcentres budget på konto 6 i en to-årig periode (2018-2019).
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. oktober 2017:
Fraværende: 
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren påpeger, at "2. at" i indstilling fra administrationen i stedet for er:
At, såfremt udvalget godkender forslaget, beder udvalget administrationen finde projektmidlerne indenfor udvalgets egen ramme.
Udvalget konstaterer, at der er en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år uden at have modtaget et tilbud om aktivitet med målbar progression hen i mod arbejdsmarkedet.
Udvalget finder at opgaven skal løses indenfor eget budget.
Udvalget godkender derfor administrationens forslag til 2-årigt projekt, dog således at Sprogcenteret, nytteindsatsen og praktikker inddrages i videst mulig omfang. Udvalget ønsker opfølgning ultimo 1. kvartal 2018.
Ali Yavuz (S) stemmer imod forslaget. Ali Yavuz (S) påpeger, at pengene kan investeres meget bedre på ungeområdet. Set i lyset af de udfordringer der er på ungeområdet med relativ høj ledighed, vil Ali Yavuz (S) hellere investere og forebygge på ungeområdet, så flere unge kan komme i gang med en uddannelse eller arbejde.
Helle Blak (F) stemmer imod og bemærker, at det ikke er relevant at anvende ekstraordinære ressourcer på gruppen af de 165-180 langtidsforsørgede ikke-vestlige personer, set i lyset af de begrænsede ressourcer Jobcenter Slagelse har pt.
Helle Blak (F) begærer herefter sagen i byrådet.

5. Punkter til kommende møder (B)

5.     Punkter til kommende møder (B)

Sagsnr.: 330-2016-88674               Dok.nr.: 330-2017-579938                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2017.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte eventuelle punkter til behandling eller orientering på kommende møder.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder godkendes.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. oktober 2017:
Fraværende: 
Godkendt.