4. Forslag til konkrete aktiviteter for langtidsforsørgede borgere med ikke vestlig baggrund  (B)
4.     Forslag til konkrete aktiviteter for langtidsforsørgede borgere med
 ikke vestlig baggrund  (B)
Sagsnr.: 330-2017-58368               Dok.nr.: 330-2017-577943                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og
 Integrationsudvalget/Økonomiudvalget
Beslutningstema
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende
 forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt
 nyttelignende indsatser for langtidsforsørgede personer med ikke vestlig baggrund.
Såfremt forslaget godkendes, skal Økonomiudvalget godkende
 en udvidelse af Jobcentres budget med 2,0 mio. kr. på konto 6 i en to-årig
 periode (2018 og 2019). Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2
 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år.
Baggrund
Udvalget har på mødet den 5. september 2017 godkendt de
 overordnede principper for nedbringelse af langtidsforsørgede borgere.
Udvalget har samtidig fremsat ønske om et forslag til
 konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt nyttelignende
 indsatser ift. målgruppen for langtidsforsørgede personer, hvor herkomsten er
 ikke-vestlig. Ultimo 2017 ønskes en større sag om mere dybdegående indsatser,
 herunder erfaringer fra andre kommuner.
På baggrund heraf har administrationen udarbejdet
 nedennævnte forslag til et 2 årigt projekt, som retter sig mod den del af
 målgruppen, som ikke i forvejen omfattes af ”Flere skal med”.
Målgruppen
I Slagelse Kommune er der i marts 2017 i alt 294
 langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år) på kontanthjælp eller
 ressourceforløbsydelse, hvor herkomsten er ikke-vestlig. Denne gruppe er
 udfordret af ringe sprogkundskaber, ofte også fysiske, psykiske eller
 kulturelle problemstillinger såvel reelle som selvoplevede, manglende
 arbejdsidentitet og/eller manglende erfaring fra arbejdsmarkedet.
Begrænsende sprogkundskaber
En stor del af målgruppen er udfordret af begrænsede
 sprogkundskaber. Sprogundervisningen alene resulterer ikke i selvforsørgelse
 for denne målgruppe. Mange har opbrugt deres Danskuddannelsesret, men
 praktiserer ikke det danske sprog, hvorfor tilegnede kundskaber over tid
 fortaber sig.
Der er ikke foretaget en
 isoleret registrering af selve sprogudfordringen. Det er ikke et krav, at borgere
 skal kunne tale dansk, for at modtage ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik
 eller for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Det er ikke centrets
 vurdering, at der er brug for nye længerevarende sprogkurser til denne gruppe.
 Derimod kan sigtes mod at de sprogkundskaber, der skal optrænes, sker i
 forbindelse med deltagelse i aktive indsatser på arbejdsmarkedet.
Manglende arbejdsidentitet
I gruppen findes såvel mænd som
 kvinder med forskellige etniske baggrunde. Omfanget af kvinder i gruppen er størst.
 Aldersmæssigt er spredningen stor. Uden motivation for at opnå selvforsørgelse,
 kan målet for nogle derfor blive at undgå tilbud om aktivering og job.
For målgruppens kvinder er der ofte tale om manglende
 arbejdsidentitet. Kvinderne identificerer sig ofte med det traditionelle
 kønsrollemønster. Ofte understøtter ægtefællen holdningen hertil. Det ses
 derfor også, at mændene er aktive i kontakten til Jobcentre - eksempelvis med
 henblik på at bekræfte ægtefællens evt. sygdom.
For den mandlige del af
 målgruppen, som ikke ønsker at være på arbejdsmarkedet, drejer det sig mere om,
 at de ikke finder de konkrete jobmuligheder økonomisk attraktive.
Helbred
En del af målgruppen har reelle og ganske alvorlige
 diagnoser, mens andre har sygdomme, som i dansk kultur ikke betragtes som
 barrierer i forhold til arbejde. Sidstnævnte sygdomsopfattelse bygger typisk på
 manglende information og utilstrækkeligt kendskab til eventuelle
 skånemuligheder på arbejdsmarkedet.
En del af målgruppen oplever sig
 syge, og lever i denne sygdomsidentitet. Hos dele af målgruppen kan man møde
 opfattelser af, at det derfor ikke er rimeligt at skulle arbejde.
Helbredsmæssig afdækning for den del af målgruppen, som har
 eller oplever at have begrænsninger i arbejdsevnen, og som forhindrer dem i at
 stå til rådighed, kan skabe overblik over skånebehov i forhold til
 arbejdsmarkedet.
Manglende afdækning medfører frustration hos borgeren og
 sagsbehandleren og koster også ressourcer og økonomi ift. spildte driftsressourcer
 og aktiveringsøkonomi.
Når reelle lægeligt vurderede skånehensyn er definerede, bør
 der i samarbejde med borgeren vurderes på, om jobmål/-retninger, nytteindsats
 eller alternativ aktivering kan etableres, hvilket kan understøtte den
 sproglige udvikling.
Manglende arbejdserfaring
På baggrund af ovenstående, og
 grundet generelt lavt uddannelsesniveau, mangler målgruppen ofte
 arbejdserfaring, hvilket er selvforstærkende for ledighed.
En tilknytning til arbejdsmarkedet vil modvirke en del af de
 nævnte problematikker, men udfordringernes kompleksitet kalder på
 specialiserede ressourcer, som Jobcentret ikke aktuelt besidder.
Erfaringer og forskning viser,
 at mange sygdomme faktisk lindres og i bedste fald helbredes, hvis borgerne får
 et aktivt fagligt og socialt arbejdsliv. Et aktivt arbejdsliv kan derfor være
 en vigtig del af løsningen på dele af målgruppens problemer.
Af nævnte målgruppe estimeres
 omkring 115-130 personer at indgå i Projekt ”Flere skal med”, jfr. orientering
 på udvalgets møde den 5. september 2017. Projektet har til formål at
 understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis
 fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.
Nytteindsats
Nytteindsatsordningen
 trådte i kraft 1. januar 2014 og blev indført som en del af
 kontanthjælpsreformen. Formålet med
 indsatsen er, at borgerne, som kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse. 
Eksempler
 på nytteindsatsopgaver i andre kommuner:
Vedligehold:
Vedligehold
 af kommunens gratis service eksempelvis shelters, borde/bænke-sæt og bycykler
 samt vedligehold af byens grønne områder. 
Renholdelse
 af gader, parker, haver, strande o. lign: ”Havehold” og ”Haveservice” for
 pensionister er typiske eksempler på nytteindsats. Borgerne slår græs, klipper
 hæk m.v. om sommeren og rydder sne om vinteren. 
Rengøring:
I
 flere kommuner rengøres legetøj, dørhåndtag m.v. i daginstitutioner som en del
 af nytteindsatsen, for blandt andet at minimere smittefare. 
Kørselsopgaver:
Nyttehold
 hjælper med at tømme dødsboer, når ældre i kommunen, der ikke har noget familie
 eller slægtninge, dør. 
Pasning
 og pleje: Eksempler
 på opgaver inden for pasning og pleje er ekstra hjælp i børneinstitutioner
 eller på skoler som lærerassistenter. 
Udfordringer
 og risici:
·  Det kan være en
 udfordring, at funktionerne ofte er fysisk krævende og med begrænsede
 skånemuligheder. 
·  En anden udfordring
 ved nytteindsatsen er, at der ofte ikke følger et oplevet arbejdsfællesskab, da
 indsatserne ofte laves, hvor der er mange borgere og få fastansatte.
·  En generel risiko ved nytteindsatsen – såvel som andre
 aktiveringsindsatser – er, at indsatsen fastholder borgerne i ledighed på bekostning
 af ordinært job eller uddannelse.
Oplevede effekter ved
 nytteindsats ifølge Jobcentrene:
Ifølge
 en kvalitativ evaluering af nytteindsatsen udarbejdet af Damvad for Styrelsen
 for Arbejdsmarked og Rekruttering (2015) vurderer Jobcentrene bl.a., at
 nytteindsatsen motiverer nogle borgere til at forlade ydelsessystemet.
 Jobcentrene vurderer særligt, at det er de åbenlyst uddannelsesparate (59%) og
 de jobparate kontanthjælpsmodtagere (31%), som ”vendes i døren”, mens
 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kun i begrænset omfang (6%) ”vendes i
 døren”.
Nytteindsats med henblik på at udskille den del af målgruppen, som
 reelt ikke har til hensigt at indtræde på arbejdsmarkedet i nogen form, og som
 derfor afsiger sig ydelsen, vurderes hensigtsmæssigt. Nytteindsatsen kan
 således medvirke til en rådighedstestning af målgruppen.
Retligt
 grundlag
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse af Lov om Danskuddannelse til voksne
 udlændinge m.fl.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende oplæg til konkrete initiativer.
Udvalget kan godkende oplæg med udvalgets eventuelle
 ændringer.
Vurdering
Der er Jobcenterets vurdering, at:
·  Nytteindsats
 er hensigtsmæssig med henblik på rådighedsafprøvning
·  Optræning af relevante
 sprogkundskaber, skal ske i forbindelse med deltagelse i aktive indsatser på
 arbejdsmarkedet.
·  Skånebehov sker på baggrund af
 lægelig dokumentation.
·  Projektets målgruppe forventes at
 udgøre 165-180 borgere
Det er hensigten, at metoden i projekt ”Flere skal med” på
 sigt forankres bredt i Jobcentrets sagsbehandling. Projektet kræver en intensiv
 og ofte langvarig virksomhedsrettet indsats, hvor øvrige indsatser fungerer som
 parallelindsatser. Med etableringen af dette projekt får Jobcentret mulighed
 for at implementere metoden fra ”Flere skal med” overfor denne målgruppe på et
 tidligere tidspunkt og derved opnå effekten heraf tidligere.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Indsatsen kan ikke løftes inden
 for de nuværende bevillinger. Der vil primært være tale om aktivitetsparate
 borgere. Sagsbehandlerne på dette område har i forvejen knap 100 sager hver.
 Det foreslås derfor, at indsatsen, såfremt den skal iværksættes, etableres som
 et to-årigt projekt inden for følgende budgetramme:
·  0,5 sagsbehandler om året i 2 år - kr.
 500.000 (konto 6)
·  2,0 jobkonsulent om året i 2 år - kr.
 2.000.000 (konto 5)
·  Lægeerklæringer: kr. 300.000 i hele
 projektperioden (konto 6).
I alt i projektperioden over 2 år:
 kr. 2.800.000.
Vurdering af effekt ved udgangen
 af 2019: kr. 2.160.000 i form af sparede ydelser.
I hele 1.000 kr.  | Politikområde  | 2018  | 2019  | 2020  | 2021  | 
Bevillingsønske  |    |    |    |    |    | 
Drift, Sagsbehandler  | 01.02 (konto 6 – BIU)  |  250  |    250  | 0  | 0  | 
Drift, Lægeerklæringer  | 01.02 (Konto 6 – BIU)  |  150  |    150  | 0  | 0  | 
Drift, Jobkonsulenter  | 01.02 (Konto 6 – BIU)  |  600  |     600  | 0  | 0  | 
Drift, Jobkonsulenter  | 02.01 BIU (05.90)  |  400  |     400  | 0  | 0  | 
Drift, Kontanthjælp  | 02.01 BIU (05.73)  | -750  | -1.500  | -2.700  | -2.700  | 
Drift, Kontanthjælp refusion  | 02.01 BIU (05.73)  |  150  |     300  |     540  |     540  | 
Finansiering  |    |    |    |    |    | 
Kassefinansieret tillægsbevilling  |    | -800  | -200  | 2.160  | 2.160  | 
Effektvurderingen udfordres af, at
 der ikke findes historiske sammenlignelige indsatser. Der forventes dels en
 push-effekt af nytteindsats og dels en effekt via metoderne fra ”Flere skal
 med”, som ved udgangen af 2019 reducerer ydelsesniveauet med samlet set 10,5%
 svarende til 18 helårspersoner. 
Konsekvenser
 for andre udvalg
Da en del af projektøkonomien
 indebærer en budgetudvidelse på konto 6 skal denne del af sagen godkendes af
 Økonomiudvalget. Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2
 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år. Samlet forøgelse på
 2 mio. kr. over en 2-årig periode.
Indstilling
Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.   
 at Udvalget godkender administrationens forslag til et 2 årigt projekt.
2.   
 at Udvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget til godkendelse, for så
 vidt angår en udvidelse af Jobcentres budget på konto 6 i en to-årig periode
 (2018-2019).
Beslutning i Beskæftigelses-
 og Integrationsudvalget den 3. oktober 2017:
Fraværende: 
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren påpeger, at "2.
 at" i indstilling fra administrationen i stedet for er:
At, såfremt udvalget godkender forslaget, beder udvalget
 administrationen finde projektmidlerne indenfor udvalgets egen ramme.
Udvalget konstaterer, at der er en gruppe borgere, der har
 været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år uden at have modtaget et tilbud
 om aktivitet med målbar progression hen i mod arbejdsmarkedet.
Udvalget finder at opgaven skal løses indenfor eget budget.
Udvalget godkender derfor administrationens forslag til
 2-årigt projekt, dog således at Sprogcenteret, nytteindsatsen og praktikker
 inddrages i videst mulig omfang. Udvalget ønsker opfølgning ultimo 1. kvartal
 2018.
Ali Yavuz (S) stemmer imod forslaget. Ali Yavuz (S) påpeger,
 at pengene kan investeres meget bedre på ungeområdet. Set i lyset af de
 udfordringer der er på ungeområdet med relativ høj ledighed, vil Ali Yavuz (S)
 hellere investere og forebygge på ungeområdet, så flere unge kan komme i gang
 med en uddannelse eller arbejde.
Helle Blak (F) stemmer imod og bemærker, at det ikke er
 relevant at anvende ekstraordinære ressourcer på gruppen af de 165-180
 langtidsforsørgede ikke-vestlige personer, set i lyset af de begrænsede
 ressourcer Jobcenter Slagelse har pt.
Helle Blak (F) begærer herefter sagen i byrådet.