96. Godkendelse af retningslinjer for tilskud til pasning af egne børn (B)
96. Godkendelse af retningslinjer for tilskud til pasning af egne børn
(B)
Sagsnr.: 330-2018-60118 Dok.nr.: 330-2018-491850 Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Ændring af dagtilbudsloven
medfører en række ændringer i reglerne for tilskud til pasning af egne børn.
Ændringerne giver anledning til at se på Slagelse Kommunes retningslinjer.
Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til hvorvidt Slagelse Kommune fremadrettet
skal give tilskud til pasning af egne børn herunder aldersgruppe samt godkende
retningslinjer for tilskud til pasning af egne børn
Baggrund
Dagtilbudsloven giver
kommunerne mulighed for at yde forældre tilskud til pasning af eget barn.
Kommunerne kan give tilskuddet
til forældre med børn i alderen 24 uger og indtil skolestart. Tilskuddet kan
gives i en periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
Slagelse Kommune yder tilskud
i en periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
Slagelse Kommune yder tilskud
til forældre med børn i alderen 26 uger og indtil barnet fylder 3 år.
Størrelsen på tilskud til
pasning af eget barn svarer i Slagelse Kommune til tilskud til privat pasning
(5.862,00 kr. pr. måned).
Der har i perioden 2015 til
2018 været en stigning i antallet af borgere, der modtager tilskud. I 2015 var
der 8 børn i ordningen, og i september 2018 modtager forældre til 36 børn
tilskud under ordningen ”pasning af eget barn”. Familierne, der modtager
tilskuddet, er geografisk fordelt over hele kommunen.
Der er ikke en egentlig
fællesnævner for de familier, der modtager tilskuddet. Forældrene udtrykker
forskellige årsager til ønsket om tilskud til pasning af eget barn:
· Ønsket om at passe deres eget barn
i en længere periode end barselsorloven
· Barnet er på grund af tidlig fødsel
eller sygdomme, ikke klar til et pasningstilbud endnu
· Ønsker at passe barnet selv, indtil
de kan få det dagtilbud, som de ønsker.
I 2016 blev der med ændring af
dagtilbudsloven indført skærpede krav til borgere, der kan ansøge om tilskud
til pasning af eget barn. Der er indført et opholdskrav således, at borgeren
skal have opholdt sig i Danmark 7 ud af 8 år og have bestået dansk på 9.
klasses niveau, for at komme i betragtning til tilskuddet.
I juli 2018 er dagtilbudsloven
ændret således, at forældre kan dele tilskudsperioden imellem sig og fremadrettet
har mulighed for at modtage tilskuddet over 2 usammenhængende perioder.
Tilskud til pasning af eget
barn udbetales i Slagelse Kommune til den 1. dag i bevillingsperioden og
udbetales månedsvis forud. Administrationen oplever løbende at forældrene ikke
meddeler kommunen om ændring i deres forhold, som f.eks. fraflyttet fra
kommunen eller ønsker at ophøre med tilskuddet. Dermed skal administrationen
jævnligt bede forældre tilbagebetale tilskuddet til pasning af eget barn.
Retligt
grundlag
Ifølge dagtilbudsloven § 86
kan Kommunalbestyrelsen beslutte at give forældre med børn i alderen fra 24
uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning
af egne børn i stedet for en plads i dagtilbud.
Dagtilbudsloven § 88 stk. 3
giver Kommunen mulighed for at fastsætte en længere minimumsperioden og en
kortere maksimums perioden for tilskuddet.
Dagtilbudsloven § 89 stk. 3
fastsætter maksimum takst for tilskud til pasning af eget barn med 85% af
billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe.
Vejledning til
dagtilbudsloven, nr. 9109 af 27/02/2015, giver kommunen en række valgmuligheder
for at tilpasse tilskud til pasning af eget barn rent administrativt.
Pkt. 791. giver Kommunen
mulighed for at ændre sin beslutning om rammerne for tilskudsordningen. Såfremt
kommunen træffer afgørelse om ændring af rammerne for tilskud, gælder de
ændrede rammer kun for nye tilskudsansøgninger.
Kommunen kan vælge om
tilskuddet udbetales forud eller bagud.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan
beslutte, at Slagelse Kommune også fremadrettet skal give tilskud til pasning
af eget barn, eller Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at ordningen skal udfases.
Såfremt ordningen fastholdes
kan Børne- og Ungeudvalget beslutte at ændre den mulige tilskudsperiode.
Tilskudsperioden kan udvides således, at den svarer til den maksimale
tilskudsperiode fra barnet er 24 uger til barnet er 1 år, eller
tilskudsperioden kan gøres kortere. Alternativt kan Børne- og Ungeudvalget
beslutte at fastholde den nuværende tilskudsperiode fra barnet er 26 uger til
barnet er 1 år.
Børne- og Ungeudvalget kan
vælge overfor Økonomiudvalg og Byråd at anbefale en ændring i tilskuddets
størrelse. Slagelse Kommune giver tilskud svarende til 75% af billigste
nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe. Tilskuddet
kan ændres til de maksimale 85 % af billigste nettodriftsudgift. Det svarer til
at tilskuddet stiger knap 782 kr. til i alt 6.644 kr. pr. måned (2018 priser).
Børne- og Ungeudvalget kan
beslutte, at ændre udbetalingstidspunktet for tilskud fra forudbetaling af
tilskud til bagudbetalt tilskud.
Vurdering
Ved fastholdelse af tilskud
til pasning af eget barn forventer Center for Børn og Unge en mindre forøgelse
af administrationsudgiften til ordningen med omkring 3 timer om måneden. Det
skyldes, at forældre kan dele tilskudsperioden imellem sig og fremadrettet har
mulighed for at modtage tilskuddet over 2 usammenhængende perioder.
Ved en udfasning af ordningen
vil der skulle findes alternativ pasning til op til 36 børn. Det er
administrationens vurdering at enkelte forældre fortsat vil passe deres barn –
også uden tilskud.
Såfremt ordningen udfases vil
der være en administrativ besparelse på estimeret 12 timer pr. måned
(administration).
Det er administrationens
vurdering, at en justering af minimums og maksimums perioden ikke giver nogen
ændring i antallet af ansøgere til tilskuddet. Det er administrationens
anbefaling, at fastholde perioden.
Det er administrationens
vurdering, at en lavere takst til pasning af eget barn, vil påvirke antallet af
ansøgere i mindre grad. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt der vil være en
økonomisk gevinst forbundet med en nedsættelse af taksten idet nogle af
familierne formodentligt vil anmode om plads i et dagtilbud såfremt taksten
falder.
Det et administrationens
vurdering, at en højere takst i begrænset omfang vil få antallet af ansøgere
til at stige. Ved en fastholdelse af det nuværende antal modtager vil en højere
takst medføre en ekstraudgift pr. år på godt 0,3 mio. kr.
Det er administrationens
vurdering, at en ændring af udbetalingstidspunktet vil optimere administrationen
af tilskud til pasning af eget barn og mindske udfordringer hos familier, der
skal tilbagebetale for meget udbetalt tilskud. Det er administrationens
anbefaling at familier, der fremadrettet får bevilget tilskud til pasning af
egne børn, får tilskuddet i slutningen af hver måned – bagudrettet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Såfremt ordningen udfases, skal der findes plads i
dagtilbud, til de børn, der ellers ville være i ordningen, såfremt forældrene
ønsker en plads. Slagelse Kommune vil ikke have øgede udgifter med mindre, at
forældrene er berettiget til økonomisk friplads.
Hæves tilskuddet til det maksimale svarende til 85 % af billigste nettodriftsudgift pr. plads i et
dagtilbud til samme aldersgruppe svarer det med den nuværende efterspørgsel på
ordningen til en ekstra udgift pr. år på godt 0,3 mio. kr.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Chefen for Center for Børn og
Unge indstiller
1. at Børne- og Ungeudvalget træffer beslutning om, hvorvidt Slagelse
Kommune også fremadrettet skal give tilskud til pasning af egne børn
2. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at tilskudsperioden
fastholdes, således, at Slagelse Kommune også fremadrettet yder tilskud til
forældre med børn i alderen 26 uger og indtil barnet fylder 3 år
3. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at tilskuddet
fremadrettet ændres fra forudbetalt til bagudbetalt ydelse
4. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at størrelsen på tilskud
til pasning af eget barn også fremadrettet svarer til 75 % af
nettodriftsudgiften på det billigste alderssvarende tilbud
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 1. oktober 2018:
Fraværende:
Sagen genoptages på næste møde, idet der indsamles
supplerende oplysninger.