Børne- og Ungeudvalget (2018-2021) – Referat – 5. august 2019



241. Godkendelse af dagsorden (B)

241. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89635               Dok.nr.: 330-2019-171827                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. august 2019.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 5. august 2019.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Stén Knuth (V), Unnie Oldenburg (A)
Godkendt.

242. Godkendelse af udkast til ny Børne- og Ungepolitik (B)

242. Godkendelse af udkast til ny Børne- og Ungepolitik (B)

Sagsnr.: 330-2019-10523               Dok.nr.: 330-2019-281205                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal godkende udkast til ny Børne- og Ungepolitik, der er sendt i høring.
Baggrund
Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde i april 2019 en procesplan for udarbejdelse af ny Børne- og Ungepolitik. I maj blev udvalget orienteret på mail om justeringer i procesplanen. Dels blev deltagerkredsen ved workshoppen om det gode børne- og ungeliv 19. juni ændret, så den hovedsaligt var for børn og unge for at give dem en endnu større stemme i politikken. Dels blev der indlagt en høringsperiode primo juli til primo september, hvor forældre og fagpersoner kan komme med deres perspektiver.
Administrationen har nu udarbejdet et udkast til Børne- og Ungepolitik (se bilag 1). Udkastet er blevet til på baggrund af input fra omkring 95 lokale børn og unge. Børnene og de unge repræsenterer bredt børn og unge i alderen 5-18 år i kommunen. De kommer fra børnehaver, almene folkeskoler og specialskoler, sociale væresteder og misbrugstilbud samt pårørendegrupper for unge. Desuden har der deltaget børn og unge med socialfaglige indsatser, herunder anbragte.
Inputtene er indhentet dels gennem en række interviews, der er bearbejdet og kategoriseret i en række statements med udgangspunkt i børnenes og de unges udsagn. Efterfølgende er disse statements blev kvalificeret på workshoppen. Desuden er der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt bestyrelsesformænd i en række dagtilbud og skoler. Inputtene fra bestyrelsesformændene stemmer i vid udstrækning overens med børnenes og de unges udsagn, men er formuleret i ’voksensprog’ og med brug af faglige termer.
Det foreliggende udkast til Børne- og Ungepolitikken består af otte statements med hver deres underpunkter og nogle understøttende citater. Indholdet udtrykker udelukkende børnenes og de unges perspektiver og prioriteter.
Udkastet er sendt i høring i forældrebestyrelser, MED-udvalg, faglige organisationer og råd i perioden primo juli til primo september. Udkastet er sendt i høring inden sommerferien for at give den bedst mulige tidsramme for høringen til trods for sommerperioden.
Når høringssvarene foreligger i september, behandles det endelige oplæg til politikken i Børne- og Ungeudvalget og Byrådet med henblik på endelig godkendelse. Efterfølgende skal der udarbejdes en strategi, der nærmere beskriver, hvordan politikken implementeres og omsættes til konkrete handlinger på Børne- og Ungeområdet.
Retligt grundlag
Serviceloven §19 stk. 2.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan godkende udkastet, som det foreligger, eller komme med justeringer til udkastet.
Eventuelle justeringer eftersendes til høringsparterne umiddelbart efter udvalgsmødet.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det foreliggende udkast er nytænkende, idet det udelukkende er baseret på børnenes og de unges egne ønsker og behov for et godt liv. Administrationen har ikke tidligere inddraget børn og unge så massivt eller ladet deres stemme fylde så meget i strategier, politikker mv. Administrationen er ikke bekendt med andre kommuner, der i den grad har ladet børns og unges stemme være omdrejningspunkt for deres Børne- og Ungepolitik. Socialstyrelsen har på et møde med administrationen i juni udvist stor interesse for processen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender udkastet til ny Børne- og Ungepolitik.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget ønskede, at der arbejdes videre med oplægget til en politik med henblik på uddybning af de enkelte budskaber i forhold til de forskellige virksomhedsområder og enheder. De 10 udmeldte kerneværdier fra KL afspejles i dette arbejde. Det endelige oplæg skal være grundlag for lokal udmøntning på medarbejderniveau.
Udvalget inviterer til en workshop i løbet af høringsprocessen i september med deltagelse af samtlige medarbejder-, leder- og øvrige interessenter.
Udvalgets ønsker til processen udsendes til de høringsberettigede, herunder sammenhæng mellem kommunale kerneværdier, Børne- og Ungepolitik, børnestatements og lokaludmøntning.

243. Ansøgning om kommunegaranti - Forlev Børnehus (B)

243. Ansøgning om kommunegaranti - Forlev Børnehus (B)

Sagsnr.: 330-2019-39491               Dok.nr.: 330-2019-223477                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt Slagelse kommune vil imødekomme ansøgningen om kommunal garanti på 1 mio. kr. fra Forlev Friskole.
Baggrund
Forlev Friskole søger om kommunal garantistillelse på 1 mio. kr. til nødvendige bygningsændringer, i forbindelse med at Forlev Friskole har opsagt lejemålet med den selvejende private fribørnehave pr. 1. august 2018. Skolen ønsker selv at etablere et dagtilbud for børnehavebørn. Den estimerede udgift til projektet udgør 1,7 mio. kr., hvoraf skolen kan finansiere 0,7 mio. kr. af egne midler.
Bygningen, der i dag rummer den selvejende private fribørnehave, er på grund af ælde og tilstand nedrivningsværdig, hvorfor børnehaven flyttes til den af Forlev Friskole nyindrettede bygning, hvortil der til istandsættelsen søges kommunal garanti på 1 mio. kr. Aftalen med den selvejende private Forlev Fribørnehave opsagt med virkning fra 1. august 2018 – institutionen er normeret til 20 børnehavebørn. Den nye institution under Forlev Friskole er normeret til 36 børn og har fået en godkendelse betinget af en ibrugtagningstilladelse af bygningen samt garantistillelse.
Byrådet behandlede den 23. marts 2015 en ansøgning om garantistillelse på 2,5 mio. kr. i forbindelse med opførelse af ny SFO/indskoling, så det blev muligt at flytte børnehaven ind i den tidligere SFO-bygning. Et projekt til en samlet økonomisk ramme på 7 mio. kr. til opførelse af ny SFO/indskoling og istandsættelse af tidligere SFO til fremtidig børnehave. Projektet blev dog dyrere end først antaget, og der blev ikke penge til istandsættelse af de tidligere SFO-lokaler, og børnehaven er stadig i den nedrivningsegnede barak.
En kommunal garanti vil udløse en deponeringsforpligtigelse svarende til garantiens hovedstol og vil blive frigivet med 1/25 del pr. år.
Byrådet bevilgede den ansøgte garanti på 2,5 mio. kr. og restgælden på lånet/garantien udgør pr. 31. december 2018 kr. 1.556.411 kr. og det deponerede beløb udgør 2,3 mio. kr.
Skolen har fået tilbud om at låne 0,8 mio. kr. med afvikling over 10 år til 5,95 % i årlig rente.  Det vil dog presse skolen økonomisk, og ønsket er et 20-årigt lån med en lavere årlig ydelse, hvilket kræver en kommunal garanti.
Retligt grundlag
Ifølge det kommunale tilsyns fortolkning af Dagtilbudsloven og kommunalfuldmagtsreglerne jf. vejledende udtalelse fra 2014 er Dagtilbudslovens § 36 er udtømmende. Det betyder, at der kun kan gives følgende tilskud til børn i private børnehaver:
·         Et driftstilskud pr. barn. Driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettoudgifter eksklusive støtte pædagogudgifter og svarer til et alderssvarende dagtilbud i kommunen.
·         Derudover kan der gives et sundt frokostmåltid pr. barn, såfremt det i øvrigt er besluttet til kommunens øvrige institutioner og der i øvrigt er et sundt frokosttilbud i den private institution.
Deponering:
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 3 stk. 1 nr. 8 og § 6.
Handlemuligheder
Byrådet kan give afslag på garantistillelse med henvisning til Statsforvaltningens udtalelse fra 2014.
Vurdering
Det vurderes, at en garantistillelse vil være i strid med det kommunale tilsyns fortolkning af Dagtilbudsloven og de kommunale fuldmagtsregler.
Forlev Friskole er orienteret om udtalelsen fra Tilsynet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser ved en bevilling:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
1.000
-40
-40
-40
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-1.000
40
40
40
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at der gives afslag på ansøgning om kommunal garanti med henvisning til Det kommunale Tilsyns fortolkning af Dagtilbudsloven og kommunalfuldmagtsreglerne.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Udvalget kan ikke anbefale ansøgningen til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Statsforvaltningens udtalelse af 28.10.2014 knyttes til sagen.

244. Budgetopfølgning 3 for 2019 - Børne- og Ungeudvalget (B)

244. Budgetopfølgning 3 for 2019 - Børne- og Ungeudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2019-42098               Dok.nr.: 330-2019-233899                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2019 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 16,5 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 1,6 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.
Handleplaner
Der foreligger i bilag 2 handleplaner for merforbrug på følgende enheder:
·         Myndighed specialundervisning
·         Musikskolen
·         Dagtilbudsområde Tårnborg
·         Skovbørnehuset
8.1 Skole
Redegørelse fra centerchef for Børn og Unge
Drift
Center for Børn og Unge forventer ved denne budgetopfølgning et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr.
Det forventede mindreforbrug fordeler sig således:
Almenområdet, myndighed
På myndigheden for almenområdet forventes der for nuværende et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr.
Myndighed for specialundervisning – Budgetudfordret område
Myndigheden for specialundervisning forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug på 3,9 mio. kr. Merforbruget skyldes en forøget aktivitet på området i forhold til det forventede aktivitetsniveau.
Handleplan myndighed specialundervisning:
På specialundervisningsområdet er der udarbejdet handleplan baseret på et forventet merforbrug på 3,9 mio. kr. i 2019. Planen blev godkendt i Børne- og Ungeudvalget i forbindelse med månedsopfølgning pr. ultimo februar 2019. Element 4 vedr. takstnedsættelse på 1,5% på egne specialskoler blev godkendt i Byrådet d. 25.2. og er allerede udmøntet. Handleplanen er vedlagt som bilag 2a.
Virksomhedsområdet 
Der er samlet et forventet mindreforbrug på virksomhedsområdet (almenskoler, specialskoler, klubtilbud, ungdomsskole m.fl.) på 1,7 mio. kr.
Virksomhederne har et stærkt fokus på styringen af økonomien. Størstedelen af virksomhederne forventer et acceptabelt mer-/mindreforbrug, der efter centrets vurdering ligger inden for rammerne for god økonomistyring.
Slagelse Musikskole er den eneste virksomhed, der forventer et merforbrug på over 100.000 kr. Merforbruget skønnes at udgøre 0,2 mio. kr., og der er derfor udarbejdet en handleplan, hvor merforbruget hentes i 2020.
Retvisende budgetter fremadrettet – Budget 2020-2023
Specialundervisning
Da området stadig er præget af udfordringer, indgår der i Budgetforslaget 2020-2023 en varig takstreduktion på 1,5% på egne specialskoler, hvilket tydeliggøres i budgetgrundlaget. Taksterne har i årene 2016-2019 været nedsat med 1,5% på grund af den generelle økonomiske udfordring på området. Selv efter 1,5% takstreduktion skønnes budgetbehovet stadig at udgøre ca. 1,0 mio. kr. i 2020.
Anlæg
Der forventes et mindreforbrug på anlæg på 0,3 mio. kr.
Byrådet besluttede d. 24 juni 2019 at overføre uforbrugte anlægsbudgetter på samlet set 15,6 mio. kr. fra 2019 til 2020.
8.2 Dagtilbud
Drift
For det samlede dagtilbudsområde (virksomhederne + de centrale poster + vippeordning) forventer Center for Børn og Familie forud for tilførsel fra kassen et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr.
·         Virksomhederne forventer samlet set et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., under forudsætning af at de bliver kompenseret for det høje børnetal via Vippeordningen.
·         På de centrale poster (forældrebetaling, økonomisk friplads) forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr.
·         Da børnetallet aktuelt er højere end forventet ved budgetlægningen, er forventningen på nuværende tidspunkt et merforbrug på Vippeordningen på 3,1 mio. kr. Teknikken omkring Vippeordningen er nærmere beskrevet i bilag 1.
Der er ved Budgetopfølgning 3 for 2019 to virksomheder på dagtilbudsområdet med økonomisk handleplan:
Område Tårnborg forventede ved opstart af handleplan i april 2019 et merforbrug på 412.000 kr. i 2019. Den iværksatte handleplan forventes at kunne nedbringe merforbruget til 235.000 kr. ved udgangen af 2019 og resten i 2020.
Skovbørnehuset har i juni 2019 identificeret et forventet merforbrug på 320.000 kr. i 2019.
Der er iværksat en handleplan, der forventes at nedbringe merforbruget til 162.000 kr. i 2019 og resten i 2020.
Bevillinger vedr. puljemidler
Slagelse Kommune modtog i efteråret 2018 tilsagn på tilskud fra Socialstyrelsen på to ansøgningspuljer: Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud og Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Børne- og Ungeudvalget blev d. 6. august 2018 orienteret om ansøgningerne, men ifølge bevillingsreglerne skal Byrådet formelt godkende, at der afsættes indtægts- og udgiftsbevillinger på de modtagne tilskud. Bevillingerne er udgiftsneutrale for Slagelse Kommune.
Anlæg
Der forventes et mindreforbrug på anlæg på 1,3 mio. kr.
Byrådet besluttede d. 24 juni 2019 at overføre uforbrugte anlægsbudgetter på samlet set 30,5 mio. kr. fra 2019 til 2020.
8.3 Produktionsskoler og Forberedende Grunduddannelse (FGU):
FGU opstarter pr. 1. august 2019 og erstatter bl.a. produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelser og erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
Slagelse Kommune skal yde bidrag til staten i form af grundtilskud, tilskud til skoler og skoleydelser. Det foreslås, at alle tilbud samles på et politikområde og fremover benævnes Forberedende Grunduddannelse FGU.
Herudover foreslås det, at FGU ikke skal være omfattet af overførselsadgang, men at området budgetteres ud fra de centrale udmeldinger om det kommende års afregning. Der dispenseres derfor for regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn, idet der normalt er direkte overførselsadgang på serviceudgifter. Udsving i budgettet skal således årligt reguleres via kommunens kasse efter de samme principper som privat-, efter- og produktionsskoler, der blev besluttet i ØU den 22. april 2013.
I forhold til de eksisterende tilbud til produktionsskoleelever og EGU forventes samlet set budgetoverholdelse i 2019.
8.4 – Børn og Unge
Det forventede forbrug på det specialiserede børne- og ungeområde opgjort efter 1. kvartal 2019 er beregnet til 276 mio. kr. Efter overført mindreforbrug fra 2018 er budgettet på området opjusteret til 257,3 mio. kr. Der er således efter 1. kvartal et forventet merforbrug i 2019 på 18,9 mio. kr.
Årsagen til stigningen i det forventede merforbrug er primært en øget tilgang af indsatskrævende småbørn, hvor der fokuseres på øget forebyggelse. Derfor er disponeringen øget på 5.21 forebyggende indsatser og 5.22 plejefamilier. Herudover ses en tendens til øgede gennemsnitspriser på de fleste områder.
Der arbejdes med en række handlinger med henblik på at fokusere på forebyggende indsatser som fremlagt på Børne- og Ungeudvalgets møde d. 3. juni 2019. Den økonomiske effekt af disse tiltag forventes først for alvor at vise sig på længere sigt, hvorfor den ikke er medtaget i skønnet for forventet forbrug i 2019.
Udvikling i aktiviteter:
Mange af aktiviteterne på det specialiserede børne- og ungeområde er langvarige aktiviteter, hvor den disponerede udgift er kendt. Der er dog usikkerhed i forhold til udgifterne til akutte anbringelser, som der ikke er disponeret med. 
Pr. medio juni 2019 er der disponeret med 122 personer på opholdssteder, 688 i forbyggende aktiviteter, 185 i plejefamilier og 23 på døgninstitutioner. Herudover er der pt. 3 unge på en sikret institution.
8.5 – Sundhedspleje og Tandpleje
For Sundhedsplejen og Tandplejen forventes samlet set et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Der henvises til udarbejdede handleplaner m.v., der vedlægges som bilag.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
8.2 Pulje vedr. kompetenceløft
 
8.2 Pulje til institutioner med mange udsatte børn
-2.210
 2.210
 
-1.352
 1.352
-347
 347
 
-1.352
 1.352
 
 
 
-945
 945
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.   at  Budgetopfølgning 3 for 2019 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
2.   at  der oprettes et fælles politikområde FGU, der samler de eksisterende tilbud til produktionsskoler og EGU samt det nye FGU
3.   at  FGU budgetteres efter de samme principper som privat-, efter- og produktionsskoler, hvor udsving i budgettet reguleres via kommunens kasse
4.   at  Anmodning om indtægts- og udgiftsbevilling vedr. puljerne ”Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud” og ”Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner” videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Godkendt og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
At 4 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

245. Finansiering af tillægsbevilling til nybygning i daginstitutionen Firkløveren (B)

245. Finansiering af tillægsbevilling til nybygning i daginstitutionen Firkløveren (B)

Sagsnr.: 330-2019-23805               Dok.nr.: 330-2019-316505                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Byrådet skal via fagudvalget træffe beslutning om, at meromkostninger i forbindelse med nybygning i daginstitutionen Firkløveren i Slagelse i første omgang finansieres via kassen, og at der efterfølgende tages stilling til den endelige finansiering.
Baggrund
I forbindelse med udgravning til fundamenter for nybygning til daginstitution, har det vist sig, at jordbundsforholdene ikke svarer til de forundersøgelser, der er foretaget i forbindelse med udbud af entrepriserne. En dyb kloakledning ligger ikke som de indhentede ledningsoplysninger viser, og de geotekniske forhold svarer ikke til de geotekniske forundersøgelser.
Dette medfører en større jordudskiftning, punktfundamenter, ledningsomlægning, forlængelse af byggeperiode, ændring af beton samt øgede ingeniøromkostninger. Den forventede meromkostning er på i alt kr. 1.061.500. Dette er væsentlig mere, end der er afsat til uforudsete udgifter på sagen, hvorfor det blev nødvendigt at stoppe byggeriet 11. juli 2019. Efter orientering til Økonomiudvalget blev der givet grønt lys til at genoptage byggeriet 14. juli 2019. Alle ekstraomkostninger i forbindelse med fundering og jordbundsforhold vil herefter blive dokumenteret med mængder og godkendte enhedspriser. En revideret tidsplan for byggeriet vil blive udarbejdet.
Der er i forvejen afsat kr. 9.422.000 til anlægsprojektet Udbygning af Daginstitutionen Firkløveren i budgettet for 2019.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Udvalget kan træffe en af følgende beslutninger:
1.    Meromkostningerne finansieres i første omgang via kassen, og efterfølgende tages der stilling til den endelige finansiering.
2.    Byggeriet stoppes, indtil en endelig finansiering af meromkostningerne er fundet.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet via fagudvalget træffer beslutning om, at meromkostningerne kr. 1.061.500 i første omgang finansieres via kassen, og at der efterfølgende tages stilling til den endelige finansiering.
Det anbefales at der i samme ombæring afsættes rådighedsbeløb og frigives anlægsbevilling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
8.2 Dagtilbud
1.062
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-1.062
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget over for Byrådet anbefaler, at det afsatte rådighedsbeløb på kr. 1.061.500 til meromkostninger i forbindelse med jordudskiftning, punktfundamenter, ledningsomlægning, forlængelse af byggeperiode, ændring af beton samt øgede ingeniøromkostninger i første omgang finansieres via kassen, og at der efterfølgende tages stilling til den endelige finansiering.
2.    at Børne- og Ungeudvalget over for Byrådet anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling på det i pkt. 1 afsatte rådighedsbeløb.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

246. Frigivelse af anlægsmidler - Livs- og læringshuset i Slots Bjergby (B)

246. Frigivelse af anlægsmidler - Livs- og læringshuset i Slots Bjergby (B)

Sagsnr.: 330-2017-57657               Dok.nr.: 330-2019-286962                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal via fagudvalget træffe beslutning om at give anlægsbevilling til det resterende rådighedsbeløb på 125.000 kr. i 2020, til Livs- og Læringshuset i Slots Bjergby.
Baggrund
På Byrådsmøde 26. november 2018 blev der på baggrund af rumprogram og byggeprogram, udarbejdet af nedsat arbejds- og styregruppe i samarbejde med arkitektfirmaet Anneks, givet anlægsbevilling 18 mio. kr. i 2019 og 4,125 mio. kr. i 2020 til gennemførelse af Livs- og Læringshus i Slots Bjergby. Herefter mangler der at blive givet anlægsbevilling til de resterende 125.000 kr. af det samlede rådighedsbeløb.
Projektet, som er udarbejdet af WE Architecture i henhold til det godkendte rumprogram og byggeprogram, har været i udbud, og der er underskrevet hovedentreprise-kontrakt med Tømrer- og snedkermester Niels Lien, Slagelse. Byggeriet er igangsat juli 2019, og det færdige Livs og Læringshus forventes ibrugtaget primo april 2020 jf. det godkendte byggeprogram.
Retligt grundlag
Den Kommunale Styrelseslove
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale frigivelse af resterende anlægsbevilling, så byggeriet kan gennemføres i sin helhed.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet via fagudvalget træffer beslutning om at give anlægsbevilling til den resterende afsatte rådighedsbeløb, således at byggeriet kan gennemføres inden for det samlede afsatte rådighedsbeløb.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anlægsbevillingen er en udmøntning af det i budget 2018-2021 afsatte rådighedsbeløb.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
8.02
 
125
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børn og ungeudvalget over for Byrådet anbefaler, at der bliver givet anlægsbevilling på de resterende 125.000 kr. i 2020 til det på sted 514540 afsatte rådighedsbeløb.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

247. Initiativsag - Kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset (B)

247. Initiativsag - Kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset (B)

Sagsnr.: 330-2019-38779               Dok.nr.: 330-2019-237385                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen (Ø), har den 19. maj 2019 via sin initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til sagen om kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset.
Baggrund
Børn skal have den bedste støtte i barndommen. Når kommunen griber ind over for deres familier, skal det ske med de mindst indgribende foranstaltninger og på det mest kvalificerede grundlag. Det er en høj ambition, men det er værd at arbejde for.
Enhedslisten rejste i 2016 sagen om kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset i Fensmark. Det gjorde vi på baggrund af, at familier til de børn, som kommunen havde anbragt på Holmegaardshuset, i skarpe vendinger kritiserede behandlingen af børnene og deres forældre.
Sagen blev behandlet på byrådsmødet i november 2016 og på efterfølgende udvalgsmøder i det daværende Uddannelsesudvalg i januar, februar, marts og april 2017.
Efterfølgende blev det særlige børne- og ungeområde berørt på byrådsmødet den 26. november 2018 i forbindelse med en budgetopfølgning, hvor der for 2018 forventedes et merforbrug på et tocifret millionbeløb.
På Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. december 2018 orienterede en embedsmand om ”problematikker i forhold til aktuel børnesag, der har været omtalt i pressen. Udvalget opfordrede til, at der sker en indberetning til Psykolognævnet.”
Derfor stillede Enhedslisten på byrådsmødet den 17. december 2018 forslag om, at byrådet blev orienteret om de omtalte problematikker.
Byrådet blev orienteret i et fortroligt notat af 21. december 2018.
Opholdsstedet Holmegaardshuset indrykkede den 9. marts 2019 en helsides annonce i Sjællandske, hvori der blandt står:
”Særligt socialt udsatte borgere har som regel omsorgssvigt med sig i bagagen, når de enten bliver anbragt eller tager ophold på et opholdssted eller familiehus som Holmegaardshuset. (…) Ofte er borgeren ikke vant til at kunne stole på, at andre virkelig vil være der for dem, når de har mest brug for det, det oplever Holmegaardshuset. Det betyder, at de har opbygget en overlevelsesstrategi, som bevirker, at det er vældig svært for dem at opbygge en tillidsfuld relation til andre. De vil være på vagt, alle antenner er ude, og de vil opfange og opfatte de mindste tegn på fare og reagerer med frygt, vrede og sorg (…) Borgeren vil ofte følge det som et stort pres, at han/hun hele tiden er omgivet af pædagoger, der har til opgave at guide og vejlede i, hvordan barnet/børnene bedst udvikler sig følelsesmæssigt og fysisk. (…) Det skal være tydeligt overfor borgeren, at pædagogen på en gang er faglig ansvarlig og skal varetage opgaven, at sikre barnets udvikling og trivsel, der er besluttet af myndigheder og overholde sociallovgivningen og derved være loyal overfor beslutninger. (…)
Herefter rejser sig følgende spørgsmål:
Hvordan kan man sikre et barns udvikling og trivsel, når det foregår i et miljø, som er præget af ”frygt, vrede og sorg”?
Hvordan kan man eventuelt forbedre en mors eller et forældrepars evne til at sikre et barns udvikling og trivsel, når det foregår i et miljø, som en mor eller et forældrepar ikke kan stole på?
Hvordan kan man sikre et barns udvikling og trivsel, når opholdsstedets ansatte skal være loyale over for beslutninger, som er truffet af sociale myndigheder?
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen (Ø) indstiller,
1.    at Slagelse byråd efter sagens behandling i Børne- og Ungeudvalget tager stilling til, om opholdsstedet Holmegaardshusets tilgang til borgerne er i overensstemmelse med den børne- og ungepolitik og familiepolitik, som Slagelse kommune bygger sin virksomhed på.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Børne- og Ungeudvalgets behandling.
Administrationens bemærkninger
Efter serviceloven skal kommunen altid vælge en foranstaltning, som må forventes at kunne imødekomme de problemer og behov hos barnet eller den unge og den enkelte familie, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse.
Det rette match i forbindelse med valg af foranstaltning øger mulighederne for, at barnet/den unge opnår det, som var intentionen med foranstaltningen.
I forlængelse af en beslutning om iværksættelse af en foranstaltning skal det besluttes, hvordan og af hvem opgaven skal udføres.
Det følger af retssikkerhedslovens § 15, at kommunen har ansvaret for at planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning, ligesom kommunen i medfør af retssikkerhedslovens § 16 har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.
Center for Børn og Unge foretager i alle sager en konkret individuel vurdering af behovet hos det enkelte barn/familie og finder på den baggrund det mest egnede tilbud.
Når der er tale om en anbringelse uden for hjemmet, træffes afgørelsen om valg af anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, hvilket indebærer, at der ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål med anbringelsen skal vælges et anbringelsessted, der kan bidrage til at disse mål opnås.
Opholdsstedet Holmegaardshuset varetager opgaven med en del af de foranstaltninger, som Center for Børn og Unge iværksætter.
Figuren nedenfor illustrerer antallet af iværksatte foranstaltninger på Holmegaardshuset i perioden 2016 til og med 1. halvår 2019 samt udgifterne til de forskellige foranstaltninger.
Som det fremgår har forbruget af ydelser fra Holmegaardshuset været faldende i perioden.
Samlet set har der i perioden været iværksat 169 forskellige foranstaltninger med en samlet udgift på 28,6 mio. kr.
Center for Børn og Unge følger op på hver enkelt sag med faste intervaller samt efter behov, og det vurderes i den forbindelse, om tilbuddet stadig er det rette for den enkelte, herunder om der sker en udvikling i retning mod de i handleplanen fastsatte mål.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Oversendes til Byrådets orientering. Udvalget opfordrer administrationen til skærpet opfølgning på det personrelaterede tilsyn de næste 6 måneder i forhold til anvendelsen af Holmegaardhuset. Udvalget får en tilbagemelding umiddelbart herefter.
Omtalte figur vedhæftes sagen som særskilt bilag.

248. Indgåelse af samarbejdsaftale med Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark (B)

248. Indgåelse af samarbejdsaftale med Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark (B)

Sagsnr.: 330-2019-55673               Dok.nr.: 330-2019-317174                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om samarbejdsaftale med Foreningen det Sociale Netværk Danmark/headspace om etablering af headspace Slagelse, kan godkendes.
Baggrund
I Budgetaftale 2019-22 pkt. 54a fremgår, at det skal undersøges om det vil være relevant at etablere en afdeling af Headspace i Slagelse Kommune, hvor unge kan få hjælp. I budgetaftalen er afsat en igangsætningspulje til understøttelse af bl.a. dette initiativ i perioden 2019-22.
Formålet med indsatsen er at understøtte den forebyggende indsats for børn og unge i alderen 12 til 25 år med begyndende psykiske udfordringer. Kendetegnende for disse børn og unge er, at de ikke er syge nok til at være i målgruppen for psykiatrien, men heller ikke raske nok til at fungere i uddannelse/job og sociale relationer.
Såvel på det almene og specialiserede børneområde som i socialpsykiatrien, der omfatter de unge i alderen 18 til 25 år, er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer stigende, herunder antallet med diagnoser og behandlingsforløb.
Foreningen det Sociale Netværk/headspace Danmark har etableret 18 afdelinger i Danmark og indgået samarbejdsaftale med de respektive kommuner, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Foreningen understøttes af Satspuljebevillinger.
Foreningens afdelinger tilbyder anonym og gratis rådgivning for unge 12-25 årige.
Frivillig indsatser er bærende for aktiviteterne i headspace. Der er ca. 25 til 40 frivillige i hvert center, og de er for eksempel studerende, færdiguddannede og seniorfrivillige.
Bemandingen af centrene er herudover to ungerådgivere, en centerchef og ½ kommunal medarbejder.
Driften af de lokale centre finansieres, således at kommunerne bidrager med 750.000 kr. årligt, stiller egnede lokaler til rådighed og har en kommunal medarbejder til stede i centeret 15 timer ugentligt i åbningstiden.
Administrationen har været i dialog med Foreningen det Sociale netværk/headspace Danmark om etablering af en lokal afdeling headspace Slagelse.
Forslag til samarbejdsaftale er udarbejdet, jf. bilag, med forslag til, at der etableres en lokal afdeling i Slagelse pr. 1. januar 2020.
Der pågår pt. forhandlinger om indgåelse af specifikt lejemål i Slagelse by. Headspace har godkendt, at dette kan anvendes til formålet, men der udestår endelig aftale om vilkår.
Center for Handicap og Psykiatri udpeger en kontaktperson, der varetager koordinationen i forhold til Slagelse Kommune.
Retligt grundlag
Servicelovens § 11 stk. 2.
Handlemuligheder
Byrådet kan godkende indgåelse af en samarbejdsaftale med Forening Det sociale Netværk/h
headspace Danmark eller beslutte, at indsatsen for målgruppen løses i sammenhæng med kommunens ordinære indsatser.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede årlige udgifter til headspace Slagelse vil være følgende:
·         750.000 kr. til Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark jf. kontrakt.
·         250.000 kr. til finansiering af ½ medarbejder.
·         Ca. 100.000 kr. årligt til drift af lejemål.
Det foreslås, at udgifterne til drift til Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark og udgifter til drift af lejemål finansieres af igangsætningspulje afsat i Budgetaftale 2019-22.
Udgifterne til kommunal medarbejder afholdes af Center for Handicap og Psykiatri og Center for Børn og Unge.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
1.2 (Pulje under ØU)
4.1 (Handicap og Psykiatri)
8.4 (Børn og Unge)
4.1 (Handicap og Psykiatri)
6.3 (Kommunale Ejendomme)
 
-850
-125
-125
1.000
100
-850
-125
-125
1.000
100
-850
-125
-125
1.000
100
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at forslag til samarbejdsaftale med Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark godkendes,
2.    at udgifterne til headspace/Slagelse i 2020-23 i alt 850.000 kr. årligt afholdes af igangsætningspulje afsat under Økonomiudvalget i Budgetaftale 2019-22,
3.    at Udgiften til ½ medarbejder (250.000 kr.) finansieres ligeligt af Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Børne- og Ungeudvalget
4.    at 100.000 kr. årligt til drift af lejemål overføres til Kommunale Ejendomme under Erhvervs- og Teknikudvalget 
5.    at indsatsen headspace/Slagelse evalueres primo 2023 med henblik på stillingtagen til fortsættelse og finansiering fra 2024.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse med ikrafttræden pr. 1. September 2019.
At 2 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, idet lejeudgifterne indgår som en del af driftstilskudet til Det Sociale Netværk/headspace Danmark, og driftsudgifter på 340.000 kr. incl. indretning af lejemål søges finansieret inden for budgetaftalens samlede ramme.
At 3 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse
At 4 - Udgår.
At 5 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Oversigt over tilgrænsende tilbud udsendes til udvalget og vedhæftes sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.

249. Kommunalt tilskud til forældrebetaling for ophold på specialefterskole (B)

249. Kommunalt tilskud til forældrebetaling for ophold på specialefterskole (B)

Sagsnr.: 330-2019-35436               Dok.nr.: 330-2019-312941                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ved kommunesammenlægningen i 2008 harmoniseredes praksis i Ny Slagelse Kommune for at yde støtte til forældrebetalingen ved unges ophold på specialefterskole. Betalingen udgør i dag kr. 14.000 årligt. Tilskuddet gives, hvis PUI/PPR kan dokumentere et behov for specialpædagogisk indsats, og den ønskede efterskole er godkendt af Undervisningsministeriet som specialefterskole. Forældrene søger kommunen om støtten, som gives uden skelen til det specifikke indhold i elevens vanskeligheder. Der sondres således ikke mellem ordblindhed, autisme, ADHD eller anden vanskelighed.
Slagelse Kommunes betaling for undervisningen på specialefterskolerne sker på samme måde som for de øvrige frie og private skoler, hvor kommunen opkræves et fast beløb af staten, og den enkelte skole efterfølgende tildeles støtte fra staten.
Der er ikke nogen nationale bestemmelser, der pålægger Slagelse Kommune at yde tilskud til forældrebetalingen. Ligeledes undlader Klagenævnet for Specialundervisning konsekvent at forholde sig til betalingsspørgsmålet ifm. unges ophold på specialefterskoler. Der er således udelukkende tale om et politisk defineret serviceniveau i Slagelse Kommune.
Den gældende praksis kan ændres efter politisk stillingtagen i Børne- og Ungeudvalget.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at afskaffe det kommunale tilskud til ophold på specialefterskole, hvormed forældrebetalingen bliver et rent forældreanliggende. Udvalget kan også beslutte at lade den nuværende praksis fortsætte.
Derudover kan Børne- og Ungeudvalget beslutte at ændre den gælde praksis, således at tilskuddet til ophold på specialefterskole hæves til fx 100% af forældrebetalingen, der typisk er kr. 60.000 årligt, afhængig af forældrenes indkomst.
Hvis Slagelse Kommunes praksis for tilskud til ophold på specialefterskole skal ændres, skal Børne- og Ungeudvalget tage stilling til, hvorvidt tilskuddet kun skal gives til særlige specialefterskoler, fx skoler målrettet ordblinde elever, eller det fortsat skal gives til alle specialefterskoler.
Børne- og Ungeudvalget kan desuden beslutte, at tilskuddet kun skal gives til specialefterskoler, hvor eleven vil modtage et særligt vidtgående specialundervisningstilbud. Dette kriterium kunne defineres på baggrund af den specialpædagogiske indsats, der ville være nødvendig, hvis eleven gik på en af kommunens folkeskoler. (§ 20, stk. 2)
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte en af følgende handlemuligheder:
1.    Den nuværende ordning afskaffes, og forældrebetalingen bliver et rent forældreanliggende.
2.    Den nuværende ordning fortsætter uændret.
3.    Tilskuddet ændres til at dække hele forældrebetalingen, eventuelt fraregnet de omkostninger, som forældrene ikke længere har, når eleven ikke bor hjemme.
Såfremt Børne- og Ungeudvalget træffer beslutning om model 3, skal der yderligere tages stilling til:
A.    Om serviceniveauet skal gælde bestemte specialefterskoler, og i givet fald hvilke det skal være.
B.    Om kriteriet for tildeling af støtte skal gælde elever, der ellers skulle have et vidtgående specialundervisningstilbud i rammerne af folkeskolen, eller om det skal gives til alle elever, der går på en specialefterskole.
Vurdering
Administrationen vurderer, at der er behov for, at Slagelse Kommunes serviceniveau besluttes politisk.
Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter model 3, anbefaler administrationen, at støtten gives til alle typer specialefterskoler, da eleverne ofte har en kompleks sammensætning af vanskeligheder, og at det derfor vil være vanskeligt at administrere ordningen lige for alle borgere i kommunen.
Ligeledes anbefaler administrationen, at den fulde støtte skal gives på en sådan måde, at specialefterskolen bliver et alternativ til den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Dette kan give et pres på ønsket om at få en elev visiteret til en § 20,2-indsats, men omvendt vil det betyde, at der stadig sker en egentlig (central) visitation, før beløbet kan bevilges.
Overordnet set vurderer administrationen, at der ud fra en ”totaløkonomisk” betragtning kan være ræson i at yde det fulde tilskud, da de samlede udgifter til en specialpædagogisk indsats i folkeskoleregi (§ 20, stk. 2) som regel overstiger kommunens betaling til staten for undervisningen og forældrenes betaling til efterskolen.
Det er ikke muligt for administration at vurdere, om et frit valg mellem et kommunalt tilbud og en specialefterskole vil afstedkomme et større ønske blandt kommunens borgere om at få en elev på en specialefterskole.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter serviceniveauet for kommunalt tilskud til ophold på specialefterskole.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Udvalget godkendte handlemulighed 3 - Tilskuddet ændres til at dække hele forældrebetalingen, fraregnet de omkostninger, som forældrene ikke længere har, når eleven ikke bor hjemme - med virkning fra d.d. til 31.7.2021. Ordningen evalueres i foråret 2021 med henblik på stillingtagen til en permanent ordning.
Tilskuddet ydes efter kommunal visitation - handlemulighed B - og tildeling gives til elever, der ellers skulle have et vidtgående specialundervisningstilbud i rammerne af folkeskolen.

250. Anmodning om ændring af ungdomsskoleplanen (B)

250. Anmodning om ændring af ungdomsskoleplanen (B)

Sagsnr.: 330-2015-66666               Dok.nr.: 330-2019-250030                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal anbefale over for Byrådet at ændre ungdomsskoleplanens
punkt 11.1
Baggrund
Børne- og Ungeudvalget behandlede i møde den 3. juni 2019 anmodning om ændring af ungdomskoleplanen fremsendt af UngSlagelses bestyrelse. Udvalget besluttede at udsætte punktet og ønskede et revideret forslag.
I sagen fra den 3. juni 2019 fremgik det, at elevtallet i heltidsundervisningen har været stigende, mens elevtallet i Xclass har været faldende over en årrække. Både heltidsundervisningen og Xclass er takstfinansieret, hvilket betyder, at der følger finansiering af ledelsestid med i forhold til antal elever. Det er administrationens vurdering, at stigningen i elevtallet til heltidsundervisningen er af midlertidig karakter.
Det foreslås, at punkt 11.1 i ungdomsskoleplanen affattes således:
·         Fritidsdelen og klubdelen har fast ledelsesnormering med baggrund i en fast finansieret budgetramme
·         Virksomhedsleder er fast og delt mellem fritidsdelen og Xclass
·         Ledelse af X-class er variabel og tilpasses elevtallet og den tilhørende takstfinansiering
·         Ledelse af heltidsundervisningen er variabel og tilpasses elevtallet og den tilhørende takstfinansiering.
De to første punkter fremstår uændret i forhold til den nuværende ungdomsskoleplan.
Organiseringen skal forstås som fleksibel, og det er bestyrelsens ansvar og opgave, at ledelsesnormeringen tilpasses inden for de eksisterende rammer, således at fokus er på den pædagogiske ledelse.
Retligt grundlag
Ungdomsskoleloven.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan anbefale over for Byrådet at ændre ungdomsskoleplanen som beskrevet.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at bibeholde den nuværende ungdomsskoleplan.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at en ændring af ungdomsskoleplanen, som beskrevet, vil kunne opfylde den fleksibilitet, der er en forudsætning for at kunne drive UngSlagelse optimalt med et variabelt elevtal og indenfor rammerne af ungdomsskoleplanen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Byrådet at ændre ungdomsskoleplanens Punkt 11.1.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

251. Implementering af Lov om ændring af folkeskoleloven - Forslag til delegering af beslutningskompetence (B)

251. Implementering af Lov om ændring af folkeskoleloven - Forslag til delegering af beslutningskompetence (B)

Sagsnr.: 330-2019-36824               Dok.nr.: 330-2019-250454                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
1.    afkortning af elevernes undervisningstid på mellemtrinnet og i udskolingen
2.    toårige valgperioder for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser
Baggrund
Den 2. maj 2019 vedtog Folketinget en justering af folkeskoleloven. Det indebærer blandt andet, at minimumstimetallet i indskolingen bliver 1.110 timer i stedet for 1.200 timer årligt. Her udover har grundskoler pr. august 2019 mulighed for:
·         Fleksibel brug af afkortning af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen med op til 2 timers understøttende undervisning om ugen. Formålet er at anvende de frigivne ressourcer til andre aktiviteter, der kan bidrage til et fagligt kvalitetsløft.
·         Afkortning af undervisningstiden i 7. eller 8. klassetrin med op til 1,5 timers understøttende undervisning om ugen. Formålet er at give tid til konfirmationsforberedelse.
·         Toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser. Valgperioden skal i dag skal være fireårig. Formålet er at gøre det lettere at få besat alle pladser til forældrerepræsentanter.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere kompetencen til at beslutte, om bestemmelserne skal anvendes.
Administrationen kan oplyse, at Uddannelsesudvalget i 2014 besluttede at delegere kompetencen til skolebestyrelsen vedrørende konvertering af understøttende undervisning til to voksne i fagundervisningen for klasser med særlige behov. Med justering af folkeskoleloven pr. 2. maj vil denne bestemmelse kun gælde for indskolingen samt specialklasser og specialskoler.
Retligt grundlag
·         § 16 d, stk. 1: På 4.-9. kl. kan undervisningstiden afkortes med op til 2 timer om ugen med henblik på andre aktiviteter i undervisningen.
·         § 16 d, stk. 2: På 7. eller 8. kl. kan undervisningstiden afkortes med op til 60 timer årligt med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelsen.
·         § 42, stk. 12, 2. pkt.: Mulighed for toårig valgperiode til de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at delegere kompetencen til skolerne. Det kan enten være til
a)    skolebestyrelsen
eller
b)    skolelederen
Vurdering
Slagelse Kommune bevæger sig mod mere decentralisering og ønske om mere lokalt råderum. Derfor foreslår administrationen, at kompetencen delegeres til skolerne.  En delegering til skolerne vil give større fleksibilitet og mindre bureaukrati. Beslutningen kan træffes tæt på borgerne ud fra en faglig vurdering på den enkelte skole.
Administrationen anbefaler, at kompetencen delegeres til skolebestyrelsen for at styrke bestyrelsens ansvar og beføjelser. Skolebestyrelsen skal under alle omstændigheder høres om beslutningen og har i forvejen beslutningskompetencen for konvertering af undervisning til to-voksen-ordning for klasser med særlige behov. Herudover skal bestyrelsen deltage i beslutning om ansættelse af ny skoleleder, jf. justeringer af folkeskoleloven.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
For SFO og fritidshjem gælder det, at de kompenseres budgetmæssigt for den ekstra åbningstid, de forventes at have som følge af lovændringen.
For klubberne gælder det, at rammen ikke justeres som følge af lovændringen.
De økonomiske konsekvenser uddybes yderligere i bilag 1.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Beslutningskompetence for afkortning af undervisningstiden på mellemtrinnet og i udskolingen delegeres til skolebestyrelsen.
2.    at Beslutningskompetence for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen delegeres til skolebestyrelsen.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Godkendt, idet det forudsættes, at der foreligger en aftale med den lokale klub.
Helle Blak (F) ønskede, at fritidsklubber og SFO'er kompenseres økonomisk, hvis skoledagen forkortes.
Sagen genoptages, når der er en afklaring af evt. tilførsel via DUT ved kommuneaftalen 2020.
At 2 - Godkendt.

252. Opdateret vedtægt for Slagelse Musikskole (B)

252. Opdateret vedtægt for Slagelse Musikskole (B)

Sagsnr.: 330-2019-46157               Dok.nr.: 330-2019-253837                                          Åbent
Kompetence: Byråd
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal udpege en repræsentant til Slagelse Musikskoles bestyrelse blandt Udvalgets medlemmer.
Baggrund
I forlængelse af lederskift på Slagelse Musikskole har leder og bestyrelse erfaret, at gældende vedtægt for musikskolen på flere områder er forældet. Den blev vedtaget tilbage i 2007. Musikskolen var dengang organiseret under Kultur og Fritidsforvaltningen. Der er et behov for, at vedtægten opdateres.
Musikskolens bestyrelse har udarbejdet forslag til ny vedtægt. Vedtægten er udarbejdet på baggrund af vejledende standardvedtægt fra Kulturministeriet og Kunststyrelsen. Den er rettet til, så den passer til lokale forhold og på flere områder nuværende praksis.
Efter at Byrådet har godkendt vedtægten, fremsendes den til Statens Kunstfond til orientering. Vedtægten vil træde i kraft øjeblikkeligt.
De væsentlige ændringer i vedtægten er:
§3. Indhold og målgruppe.
’Der er etableret Musikalsk Grundkursus (MGK)’ er erstattet af ’Der kan etableres Musikalsk Grundkursus (MGK) eller talentforløb’.
§4. Bestyrelsens - sammensætning og valg.
·         ’1 repræsentant fra erhvervslivet’ er erstattet af ’1-3 repræsentanter for interessenter og samarbejdspartnere’.
·         ’3 forældrerepræsentanter’ er erstattet af ’2 forældrerepræsentanter’.
·         ’Kulturchefen’ og ’skolechefen’ er erstattet af ’1 politisk repræsentant’.
4.5. Folkeskolerepræsentant.
’Folkeskolerepræsentanten udpeges af og blandt lærere, der underviser i musik i folkeskolen’ er erstattet af ’Folkeskolerepræsentanten udpeges af Center for Børn og Unge’.
4.6. Politisk repræsentant.
Er tilføjet: ’En politisk repræsentant udpeges af det aktuelle fagudvalg efter kommunalvalget og sidder til næste valgperiode’.
4.7. Repræsentanter for interessenter og samarbejdspartnere.
Er tilføjet: ’Repræsentanter for interessenter og samarbejdspartnere udpeges af musikskolens ledelse og medarbejdere for en 1-årig periode’. 
6.2. Indkaldelse til møder.
Er tilføjet Såfremt mindst to stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer ønsker det, kan der indkaldes til ekstraordinære bestyrelsesmøder’.
§12. Vision og strategiplan. 
Årsberetning’ er erstattet af ’Vision og strategiplan’.
§13. Vedtægter, ikrafttræden og ændringer.
’Vedtægterne godkendes af Slagelse Kommunes Kulturudvalg og Kunststyrelsen’ er erstattet af ’Vedtægterne godkendes af Slagelse Kommune, hvorefter vedtægterne sendes til orientering til Slots- og Kulturstyrelsen’
Som bilag er vedlagt udkast til opdateret vedtægt samt vedtægt fra 2007.
I forbindelse med den politiske godkendelse af opdateret vedtægt for Slagelse Musikskole skal Børne- og Ungeudvalget udpege en repræsentant til Slagelse Musikskoles bestyrelse blandt Udvalgets medlemmer.
Bestyrelsesmøder afholdes mindst fire gange årligt og indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel af formanden med angivelse af dagsorden.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan anbefale over for Byrådet at vedtage udkast til vedtægt eller komme med ændringsforslag.
Børne- og Ungeudvalget skal udpege en repræsentant til Slagelse Musikskoles bestyrelse blandt Udvalgets medlemmer.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at vedtægt for Slagelse Musikskole godkendes med de foreslåede ændringer. Den gældende vedtægt fra 2007 er på flere områder forældet. Den nye vedtægt læner sig op ad Kunststyrelsens anbefalinger og afspejler på flere områder nuværende praksis.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Byrådet at vedtage Udkast til opdateret vedtægt for Slagelse Musikskole.
2.    at Børne- og Ungeudvalget skal vælge en repræsentant til Slagelse Musikskoles bestyrelse blandt Udvalgets medlemmer.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2 - Udpeges på Byrådets møde.

253. Sagsoversigt 2019 (B)

253. Sagsoversigt 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-6642                 Dok.nr.: 330-2019-171832                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget godkender løbende sagsoversigt 2019 med punkter til behandling i kommende år.
Baggrund
Administrationen udarbejder og opdaterer løbende sagsoversigten til Børne- og Ungeudvalgets møder.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder:
a)    Udvalget godkender sagsoversigten, som den foreligger
b)    Udvalget ændrer i sagsoversigten.
Vurdering
Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsredskab.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender sagsoversigten.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 - Godkendt.

254. Pressemeddelelser (B)

254. Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2017-92251               Dok.nr.: 330-2019-171830                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.
Baggrund
I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden §8 er anført, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Kommunikationsafdelingen anmodes om at udarbejde artikel til Sjællandske vedrørende Læringslokomotivet indeholdende portræt af ung, der har deltaget i to forløb.

255. Opsamling på Byrådets temadrøftelser om dagtilbudsområdet (O)

255. Opsamling på Byrådets temadrøftelser om dagtilbudsområdet (O)

Sagsnr.: 330-2019-55266               Dok.nr.: 330-2019-314089                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om opsamling på byrådets temadrøftelse om dagtilbud.
Baggrund
Byrådet var den 20. juni 2019 samlet til temamøde. På temamødet var der afsat tid til politisk drøftelse af dagtilbudsområdet.
Byrådet var inddelt i fire grupper, som drøftede forskellige elementer og udviklingspunkter inden for dagtilbudsområdet. Der var ingen dagsorden eller foruddefinerede temaer, og drøftelserne i de fire grupper var derfor også meget forskellige.
I hver gruppe var der udpeget en pennefører, der havde til opgave at indsamle udsagn og pointer. Det er disse fire opsamlinger, der er skrevet sammen i bilaget til denne sag.
Opsamlingen består af dels en række spørgsmål og dels en række udsagn, som er samlet under nogle overskrifter:
·         Kvalitet i dagtilbud
·         Forskellige tilbud - dagplejere og daginstitutioner
·         Personale – Uddannet og ikke uddannet personale
·         Store eller små daginstitutioner
·         Dagtilbud/skole – samarbejde i landdistrikter
·         Børn i udsatte boligområder
·         Forældrekompetencekurser – en del af dagtilbuddenes opgave
·         Børn i segregerede tilbud
·         Det pædagogiske personales arbejdsmiljø
·         Normeringer
·         Mindre bureaukrati – mere tid til pædagogiske aktiviteter
·         Gensidig inspiration/Best practice/feedback
·         Tilsyn
·         Hvordan måler vi børnene?
·         Kreativitet/leg
Kommentarer i forhold til de enkelte punkter findes i bilaget.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage opsamlingen til orientering.
Børne- og Ungeudvalget kan drøfte opsamlingen fra temadrøftelsen og pege på emner, som Børne- og Ungeudvalget på den baggrund ønsker, at administrationer skal arbejde videre med.
Børne- og Ungeudvalget kan bede administrationen om at indbyde interesserede ledere og medarbejdere fra dagtilbudsområdet til en dialog med udvalget om emnerne i opsamlingen.
Vurdering
Det er administrationens anbefaling, at Børne- og Ungeudvalget inviterer interesserede medarbejdere og ledere til en dialog om emnerne.
Det er administrationens vurdering, at dialog mellem Børne- og Ungeudvalg og repræsentanter for området kan kvalificere og målrette yderligere undersøgelser eller fremadrettede indsatser på dagtilbudsområdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orientering om opsamling på byrådets temadrøftelse om dagtilbud til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget får på næste møde en introduktion til tilsynskonceptet.
Udvalget arbejder med fremadrettede nye tiltag. Byrådet orienteres om igangværende indsatser i forhold til opsamlingen på temamødet om dagtilbudsområdet.

256. Status på aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område (O)

256. Status på aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område (O)

Sagsnr.: 330-2019-5049                 Dok.nr.: 330-2019-259610                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på aktiviteter inden for udvalgets område. En samlet oversigt over aktiviteter inden for udvalgets område danner grundlag for denne orientering.
Baggrund
På mødet den 4. marts 2019 blev Børne- og Ungeudvalget præsenteret for en samlet oversigt over aktiviteter inden for udvalgets område. Denne oversigt indeholder en sammenskrivning af aftalepunkterne i Budget 2019-2022 og de øvrige store opgaver inden for Børne- og Ungeudvalgets område. Oversigten danner grundlag for en månedlig orientering om status på de samlede aktiviteter inden for udvalgets område. Den bliver løbende opdateret, så status for aktiviteterne er retvisende.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering.
Vurdering
Administrationen vurderer, at orienteringen er dækkende for den aktuelle status over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Taget til orientering.

257. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)

257. Orienteringssag til Børne- og Ungeudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-90127               Dok.nr.: 330-2019-237848                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
1.    Orientering fra formand
2.    Orientering fra medlemmer
3.    Orientering om henvendelser fra borgere
4.    Orientering fra direktøren/centerchefen
a.    Status på politikredsens arbejde med Ungdomskriminalitetsnævnet
b.    Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for afgørelser inden for social- og børnehandicapområdet
c.    Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag
d.    Status på udvalgte anlægsprojekter under Center for Børn og Unge
e.    Status på omorganisering af Slagelse Familie Center og etablering af familieinstitution i Havrebjerg
f.     Nyt Åben Skole og Åben Dagtilbud-partnerskabssamarbejde med Slagelse Boldklub & Idrætsforening
g.    Ansøgning til pulje i Socialstyrelsen til ansættelse af flere pædagoger og pædagogiske assistenter i institutioner med mange 0-2-årige i sårbare og udsatte positioner
h.    Norsk forskning - viser en stærk positiv sammenhæng mellem børns motoriske færdigheder i dagtilbuddet og deres færdigheder i matematik i skolen. 
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget orienteres.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Helle Blak (F) bad om en orientering om fordeling af pulje til bedre normering.
Helle Blak (F) lagde op til, at der inviteres til Åbent hus for borgere - Mød udvalg/formand/næstformand. Datoer udsendes til udvalget.
Lis Tribler (A) er udpeget til byggeudvalg vedrørende Jonslunden. Efterlyste eventuelt tema for nyt dagtilbud. Der var enighed om at gå efter et bevægelses-/idrætsdagtilbud.
Stén Knuth (V) efterlyste den geografiske fordeling af UKN-sager, samt i hvilken udstrækning de koster mere efter etablering af UKN. Eftersendes til udvalget.
Stén Knuth (V) spurgte til projekt 'Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag'. Der er tale om en øget indsats.
Lis Tribler (A) efterlyste nærmere oplysninger vedrørende fripladser. Grundlag for ansøgningen sendes til udvalget samt link til fripladsskala.
Lis Tribler (A) spurgte til oversigt over ombygninger af faglokaler på skolerne. Nærmere orientering vedrørende Dalmose Skole og Baggesenskolen udsendes til udvalget.

258. Udmøntning af 0,7% besparelse inden for Børne- og Ungeudvalgets område (B)

258. Udmøntning af 0,7% besparelse inden for Børne- og Ungeudvalgets område (B)

Sagsnr.: 330-2019-39429               Dok.nr.: 330-2019-264855                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte oplæg til 0,7% besparelse inden for udvalgets område. Oplægget kan efterfølgende indgå i forslag til Budget 2020-2023. 
Baggrund
Forud for forhandlingen af Budget 2020-2023 skal hvert udvalg pege på forslag, som kan generere den pålagte 0,7% besparelse inden for hvert udvalgsområde.
O,7 % svarer på udvalgets område til 9,2 mio. kr.
På Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. juni drøftede udvalget inputtene fra dialogmødet med interessenter inden for udvalgets område. Udvalget besluttede en række temaer eller konkrete forslag til 0,7% besparelse, som administrationen skulle arbejde videre med til brug for de kommende budgetforhandlinger. I den forbindelse udtrykte udvalget ønske om, at forslagene grupperes i henhold til området inden for Center for Børn og Unges virke samt økonomiske potentialer.
Børne- og Ungeudvalget behandlede på det ekstraordinære møde 20. juni 2019 de grupperede forslag og besluttede, at forslag, som af administrationen vurderes til at være uden økonomisk potentiale, udgår.
Vedhæftede bilag indeholder en skematisk oversigt over de tilbageværende forslag/temaer, som administrationen har arbejdet videre med. Hvert forslag/tema følges af en beskrivelse af eksisterende data på området samt et overslag over det økonomiske potentiale ved hvert forslag.
Samlet beløber forslagene sig til godt 12,5 mio. kr.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte oplæg til 0,7% besparelse inden for udvalgets område, der kan indgå i forslag til Budget 2020-2023. Forslagene i vedhæftede bilag 1 kan benyttes som udgangspunkt for denne beslutning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget beslutter oplæg til 0,7% besparelse inden for udvalgets område, der kan indgå i forslag til Budget 2020-2023.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af forslagene til 0,7% besparelse fremgår af bilag 1.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Børn og Unge indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter oplæg til 0,7% besparelse inden for udvalgets område, der kan indgå i forslag til Budget 2020-2023. 
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget var forbeholdent over for de fremlagte forslag og ønskede bl.a. uddybning af flere af forslagene. Udvalget oversender forslagene til budgetforhandlingerne.
Stén Knuth (V) efterlyste grundlæggende temaanalyse på Børne- og Ungeområdet. Tages op på næste Økonomiudvalgsmøde for en grundigere drøftelse og politisk forventningsafstemning. Helle Blak (F) tilsluttede sig bemærkningen.

259. Underskriftark (B)

259. Underskriftark (B)

Sagsnr.: 330-2017-89569               Dok.nr.: 330-2019-237920                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet af udvalgsmødet.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet af udvalgsmødet.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. august 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Godkendt.