Børne- og Ungeudvalget (2018-2021) – Referat – 30. september 2019

Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde den 30. september 2019.

Børn- og Ungedirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 30. september 2019.

Godkendt.

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende effektmål for den kommunale ungeindsats.

I juni 2019 godkendte Byrådet rammerne for den kommunale ungeindsats. Samtidig besluttede Byrådet, at der skal udarbejdes nogle få effektmål for indsatsen.

Børne- og Ungeudvalget samt Social-og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene halvårligt for at vurdere, om der er den ønskede udvikling hen mod de overordnede politiske målsætninger. Byrådet følger op på de uddannelsespolitiske målsætninger en gang årligt.

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget kan godkende effektmålene, som de foreligger, eller foreslå andre effektmål.

Administrationen vurderer, at de foreslåede effektmål og politiske målsætninger tilsammen udgør et fyldestgørende grundlag for rammesætning af og opfølgning på ungeindsatsen.

Den halvårlige opfølgning på effektmålene vil kræve personalemæssige ressourcer.

Data om de unges oplevelse af at blive inddraget og mødt i ungeindsatsen skal løbende tilvejebringes ved hjælp af evaluering, fx i form af spørgeskemaer.

Data om de to nationale uddannelsespolitiske målsætninger findes i nationale dataudtræk, og der er her udelukkende tale om ressourcer i form af databehandling.

Data om den lokalpolitiske målsætning og de resterende effektmål tilvejebringes via dataudtræk, som foretages af administrationen i henholdsvis UU, Ungehuset og Center for Børn og Unge.

Ingen bemærkninger.

Børn- og Ungedirektøren og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender effektmålene for ungeindsatsen.

Godkendt.

Børne- og ungeområdet har i Slagelse Kommune et samlet budget i 2019 på 1.367 mio. kr. Heraf udgør skoleområdet 753,3 mio. kr. og det særlige børne- og ungeområde 257,2 mio. kr.

Specialundervisningsområdet og det specialiserede børne- og ungeområde er begge præget af udfordringer, der lægger kraftigt pres på områdernes økonomi. Der er af den grund behov for et stærkt administrativt og politisk fokus. I den månedlige opfølgning bliver Børne- og Ungeudvalget derfor præsenteret for den seneste udvikling på områderne.

På specialundervisningsområdet er der udarbejdet handleplan baseret på et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. i 2019. Handleplanen omhandler bl.a. øget controlling i forhold til allerede visiterede elever til specialtilbud. Der er nedsat en kontrolgruppe, der gennemgår eksisterende sager og visitationer for at sikre, at eleverne kommer i det mindst indgribende tilbud – samtidig med at der sikres overensstemmelse mellem vores udgifter til sagerne og den kvalitet i tilbuddet, der forventes. Desuden er der iværksat to re-visitationsrunder årligt, hvor formålet er, at eleverne hurtigere kommer i mindre indgribende tilbud, hvis deres behov er ændret. Derudover iværksættes forsøg med nedtrapning af taksterne for elever i specialtilbud, efterhånden som deres behov bliver mindre. Endelig er der effektueret en takstnedsættelse på kommunens egne specialskoler med 1,5%.

På det specialiserede børne- og ungeområde er der fokus på mindre indgribende indsatser gennem en tidligere indsats, omorganisering af de interne familierettede tilbud og fokus på alternativer til anbringelser for de unge, der snart fylder 18 år. Der er iværksat en større gennemgang af de aktuelle indsatser med specifikke karakteristika for at sikre, at indsatsen er så effektiv som muligt.

Rapporteringen er udarbejdet, så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med de faste budgetopfølgninger eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.

Børne- og Ungeudvalget kan tage den månedlige rapportering omkring specialundervisning og det specialiserede børne- og ungeområde til efterretning.

I bilag 1 ses den månedlige opfølgning på økonomi og aktiviteter for specialundervisning.

I bilag 2 ses den månedlige opfølgning på økonomien på det specialiserede børne- og         ungeområde.

Det forventede forbrug på specialundervisningsområdet opgjort pr. september måned er beregnet til 166,0 mio. kr. mod august måneds forventede forbrug på 165,5 mio. kr. Dette betyder, at det forventede merforbrug er opjusteret med 0,5 mio. kr. til nu 5,9 mio. kr. Opjusteringen er sket efter starten af nyt skoleår, hvor vi har et meget mere klart billede af, hvor mange elever der skal gå i specialtilbud i dette skoleår. Opjusteringen skyldes primært flere elever i egne specialtilbud end forventet.

Specialundervisning er generelt et område præget af usikkerhed, men tendensen med et stigende antal visitationer til specialundervisning er ikke så fremtrædende som tidligere. Vi ser dog efter nyt skoleår er startet en stigning i antallet af elever på kommunens egne specialskoler, der ikke kan modsvares af det samtidige fald i antallet af elever på private specialskoler. Samlet set har vi 13 elever flere på egne specialskoler end i sidste skoleår. Særligt på Stillinge Skoles autismetilbud er der sket en stigning, idet der er 12 flere elever i dette skoleår end sidste skoleår. På Stillinge Skoles autismetilbud er der dog i dette skoleår en usædvanlig stor 9. klasse, der medvirker til at bringe elevtallet i vejret.

Det forventede forbrug på det specialiserede børne- og ungeområde opgjort pr. ultimo august måned er beregnet til 286,9 mio. kr. Med byrådets beslutning om at overføre mindreforbrug på 2,2 mio. fra 2018 er budgettet på området justeret til 257,2 mio. kr.

Forventningen pr. ultimo august 2019 er derfor et merforbrug i 2019 på 29,7 mio. kr. efter overført mindreforbrug fra 2018.

Overordnet set, er årsagen til merforbruget højere gennemsnitspriser på indsatserne. Herudover skyldes ændringen i det skønnede merforbrug siden opfølgningen i juli måned en korrektion i disponeringen i forhold til merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og dagbehandling, som i de seneste opfølgninger har været skønnet for lavt.

Som det ses i bilag 3, ”Notat om forbrug på det specialiserede børne- og ungeområde, sep. 2019”, hvor gennemsnitsforbruget pr. funktion pr. måned i 2018 og 2019 sammenlignes, ses at den samlede gennemsnitspris pr. barn pr. måned er steget fra 26.088 kr. i 2018 til 29.203 kr. i 2019.

Et gennemsnitsforbrug der er 3.115 kr. højere pr. barn pr. måned, betyder samlet set en forventet merudgift pr. måned på 2,3 mio. kr. i forhold til forbruget i 2018.

Mange af aktiviteterne på det specialiserede børne- og ungeområde er langvarige aktiviteter, hvor den disponerede udgift er kendt. Der er dog usikkerhed i forhold til udgifterne til akutte anbringelser, som der ikke er disponeret med.

Pr. ultimo september 2019 er der disponeret med 125 personer på opholdssteder, 850 i forbyggende aktiviteter, 191 i plejefamilier og 26 på døgninstitutioner. Herudover er der pt. 5 unge på en sikret institution

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget tager den månedlige rapportering til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Helle Jacobsen (V) efterlyste opgørelse over effekten af specialundervisningsindsatser for børn i segregerede indsatser. Oversigter forelægges efterfølgende udvalget.

Udvalget udtrykte dyb utilfredshed med, at udgifterne til det specialiserede børneområde fortsat stiger på trods af igangsatte aktiviteter. Udvalget ser frem til nærmere analyser og deraf afledte forslag.

Udvalget vil gerne allerede nu se konkrete forslag til prøvehandlinger i bred forstand og andre konkrete muligheder ift. nuværende udfordringer.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende, at der igangsættes en ekstern undersøgelse af det særlige børne- og ungeområde, samt sende sagen til orientering i Økonomiudvalget.

Ved Byrådets behandling af ”Budgetopfølgning 3 for 2019 – Samlet opfølgning” den 26. august 2018 (sag 5) blev der fremsat forslag om at iværksætte en ekstern undersøgelse af det særlige børne- og ungeområde. Det skete på baggrund af fortsatte budgetoverskridelser på området - på trods af iværksatte handlinger - til et punkt, hvor det nu er bydende nødvendigt at vende udviklingen.

Til at styre processen etableres en lokal styregruppe på tværs af de myndigheder, der indgår i analysen. Styregruppen har det overordnede ledelsesmæssige og strategiske ansvar for projektets implementering, fremdrift og resultater. Styregruppen sammensættes som minimum af repræsentanter fra Slagelse Kommunens børne- og ungeadministration, tillige med politisk repræsentation fra hhv. Børne- og Ungeudvalget og Det særlige Børne- og Ungeudvalg.

Til at understøtte styregruppen etableres en projektgruppe med repræsentation af medarbejdere, ekstern konsulentbistand (Task Forcen), relevante faglige organisationer (fx Socialrådgiverforeningen) samt andre relevante eksterne parter.

Den kommunale styrelseslov.

Børne- og Ungeudvalget kan godkende forslaget til ekstern undersøgelse, samt proces og styring heraf, i den form, det fremgår af vedlagte kommissorium. Alternativt kan Børne- og Ungeudvalget foreslå justeringer af kommissoriet og dermed rammerne for en ekstern undersøgelse. Afhængigt af omfang kan ændringer i undersøgelsens omfang, metode eller andet få betydning for økonomi til opgaven.

I det foreslåede setup vil der ikke for nuværende være udgifter til ekstern konsulentbistand, hvorfor den ikke forudsætter beslutning i Økonomiudvalget. Sagen foreslås i stedet sendt til orientering i Økonomiudvalget.

Det er administrationens vurdering, at der er behov for at vende udviklingen på det særlige børne- og ungeområde, og at der i den forbindelse er brug for en dybdegående undersøgelse af området, der både forholder sig til indsatser og effekter mm. For at styre dette arbejde vurderes der at være behov for et kommissorium og en hertil nedsat styregruppe. Til opgaven er der desuden behov for ekstern konsulentbistand.

Den eksterne undersøgelse har ingen personalemæssige konsekvenser. Forløbet med Socialstyrelsens Task Force er uden beregning for kommunen, hvorimod en efterfølgende videregående analyse medfører en endnu ikke anslået udgift til anden konsulentbistand. Det vil først være muligt at bestemme relevans, omfang og udgift hertil senere i forløbet, tidligst medio 2020.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender forslaget til ekstern undersøgelse i den form det fremgår af vedlagte kommissorium, og at sagen oversendes til Økonomiudvalget til orientering.

At 1 - Godkendt (2. version af kommissorium), idet udvalget havde følgende ønsker og forslag:

- at tidsplanen justeres, så der hurtigere kommer analyseresultater, der kan omsættes til handlinger, gerne i form af en faseopdeling

- at projektet starter op hurtigst muligt

- udvalget ønsker, at der skabes mulighed for input fra det politiske niveau/fagudvalget

- at tidligere analyserapporter, VIVE-analyser, erfaringer fra andre kommuner m.v. medinddrages

- at der kan tages initiativer til forandringer på baggrund af eksisterende viden, mens processen forløber.

(V) og (O) bemærker, at kommissoriet er ændret, således at der ikke længere er en styregruppe med politisk deltagelse. (V) og (O) stemmer dermed for kommissoriet, under forudsætning af at der med "ledelse" forstås det administrative ledelsesniveau samt det politiske udvalg, Børne- og Ungeudvalget.

Der arbejdes videre med den skematiske oversigt over opfølgningen på KLK-rapporten.

Udvalget tilsluttede sig, at det afgørende er, at udviklingen generelt skal vendes på området.

Revideret tidsplan forelægges til udvalget på næste møde. Udvalget ser gerne tidsplanen udsendt, når den foreligger.

Økonomiudvalget orienteres om udvalgets beslutning.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende administrationens tilpasning af kriterier for optagelse i dagtilbud.

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen, ”Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.” fra maj 2018, indeholder en række elementer, hvor der i forbindelse med implementeringen i Slagelse Kommune er truffet beslutning om forhold omkring ind- og udmeldelse. Disse elementer er efter politisk behandling en del af retningslinjerne for optagelse i dagtilbud.

Tilføjelserne drejer sig om kombinationstilbud og deltidspladser til forældre på barsel. Retningslinjer for ansøgninger, ind- og udmeldelse fremgår nu af ”Visitationsregler for optagelse i dagtilbud i Slagelse Kommune” (bilag 1).

Samme lovændring giver endvidere forældre mulighed for at stå på venteliste til et dagtilbud, selvom barnet allerede er indmeldt og tilknyttet et dagtilbud i Slagelse Kommune. Denne ret medfører ligeledes en tilpasning af retningslinjerne for optagelse i dagtilbud og fremgår nu også af ”Visitationsregler for optagelse i dagtilbud i Slagelse Kommune” (bilag 1).

Den senere lovgivning vedrørende bedre fordeling i daginstitutioner (lovændring fra december 2018) medfører, at en daginstitution maksimalt må optage 30 % børn med adresse i et udsat boligområde på et kalenderår. For at imødekomme udfordringen med at sikre, at der fremadrettet højst optages 30 % børn fra de pågældende adresser, er der ligeledes behov for at tilpasse gældende kriterier for optagelse i dagtilbud.

Når børn i Slagelse Kommune visiteres til en plads i en daginstitution, er det ansøgningsdatoen, der er afgørende for, i hvilken rækkefølge børnene på listen tilbydes en plads. Forældrene har ved opskrivningen mulighed for at ønske en plads til deres barn i et specifikt dagtilbud, og Pladsanvisningen forsøger, så vidt det er muligt, at tilbyde en plads i det pågældende dagtilbud.

Pladsanvisningen kan, i særlige tilfælde og ved en konkret begrundet vurdering, afvige fra rækkefølgen på garantilisten eller ventelisten. Særlige tilfælde skal være begrundet i ét eller flere af følgende forhold:

·         Søskendefordel i institutionen

·         Arbejdstidsdispensationer

·         Pædagogiske hensyn

Pladsanvisningen forsøger, så vidt det er muligt, at imødekomme forældrenes ønsker og foretager konkrete vurderinger i de tilfælde, hvor der er basis for at afvige rækkefølgen på garanti- eller venteliste.

I sådanne tilfælde kan børn komme foran i køen til et specifikt dagtilbud, hvis de i forvejen har søskende i dagtilbuddet, hvis deres forældre på grund af deres arbejdstid ikke kan nå at aflevere/hente barnet inden for åbningstiderne i andre dagtilbud, eller hvis barnet for eksempel af pædagogiske årsager vurderes at have behov for et særligt dagtilbud.

Fremadrettet tilføjes hensynet til loven om bedre fordeling i daginstitutioner til listen over forhold, som i særlige tilfælde gør, at Pladsanvisningen kan fravige rækkefølgen på garantilisten eller ventelisten.

De særlige forhold vil fremadrettet være:

1)    Hensyn til loven om bedre fordeling i daginstitutioner

2)    Særlige forhold

o    Søskendefordel i institutionen

o    Arbejdstidsdispensationer

o    Pædagogiske hensyn

Hensynet til loven om bedre fordeling i daginstitutioner vil betyde, at det vil blive vanskeligere for nogle familier at få opfyldt deres ønske om et specifikt dagtilbud.

Hvor de tre oprindelige særlige forhold (Søskendefordel i institutionen, Arbejdstidsdispensationer og Pædagogiske hensyn) alle giver fortrin til en ønsket plads, vil hensynet til en bedre fordeling i dagtilbud betyde, at nogle familier ikke kan få deres ønske opfyldt, selvom der er ledige pladser i det dagtilbud, de ønsker.

Det er administrationens fortolkning af lovændring om bedre fordeling i dagtilbud, at dette hensyn skal tages som det første. Kun kravet om pladsgaranti får forrang for kravet om bedre fordeling.

Administrationen ønsker en politisk godkendelse af forslag til tilpasning af kriterier for optagelse i dagtilbud.

Kommunerne skal én gang om året rapportere til ministeriet, om kravet om bedre fordeling er overholdt. Konsekvenser ved manglende overholdelse er endnu ikke kendt.

Dagtilbudslovens § 23. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud.

Dagtilbudslovens § 27. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i kommunale og selvejende dagtilbud (…) Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af retningslinjerne sikre, at forældre, der står på venteliste til en plads i et dagtilbud, jf. § 27 c, og som tilkendegiver fortsat interesse for pladsen, anvises plads efter anciennitet.

Dagtilbudslovens § 29. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud.

Børne- og Ungeudvalget kan godkende administrationens tilpasning af kriterier for optagelse i dagtilbud og derved give administrationen et redskab til at udmønte lovændringen om bedre fordeling i dagtilbud.

Børne- og Ungeudvalget kan undlade at godkende administrationens tilpasning af kriterier for optagelse i dagtilbud, hvorved administrationen vil opleve større vanskeligheder med at efterkomme kravet om en bedre fordeling i dagtilbud.

Det er administrationens vurdering, at de tilpassede kriterier på bedst mulig måde imødegår udfordringen med at sikre, at alle daginstitutioner i Slagelse Kommune fremadrettet maksimalt optager 30 % børn med adresse i et udsat boligområde på et kalenderår. Hensynet til loven om bedre fordeling i visiteringen er en absolut nødvendighed i arbejdet med at overholde kravet om bedre fordeling i dagtilbud. Dernæst tages ved visiteringen fortsat hensyn til søskendefordele, arbejdstidsdispensationer og pædagogiske hensyn.

Administrationen vurderer, at det vil føre til utilfredshed hos nogle forældre, når ønsket om en plads i et specifikt dagtilbud ikke kan imødekommes, når afstanden til det tilbudte dagtilbud bliver længere, eller når hensyn til søskendefordel ikke kan imødekommes.

Pladsanvisningen vil fortsat arbejde for i langt de fleste tilfælde at opfylde forældrenes ønsker eller alternativt hjælpe med at finde en løsning, der kan fungere for familierne.

Det vil være op til Pladsanvisningen hele tiden at følge indskrivningen af børn med adresse i et udsat boligområde. De eksisterende systemer kan ikke håndtere monitorering af antal og andele, hvorfor dette vil være baseret på løbende manuel optælling. Der er lagt op til begrænsede midler til at håndtere de ekstra administrative opgaver i ”Lov- og Cirkulæreprogrammet” (en nærmere beskrivelse af den endelige fastsættelse af bloktilskuddet).

Den løbende manuelle optælling af børn med adresse i et udsat boligområde er en ekstra opgave, som Pladsanvisningen skal løse.

Der er lagt op til begrænsede midler til at håndtere de ekstra administrative opgaver i ”Lov- og Cirkulæreprogrammet” (en nærmere beskrivelse af den endelige fastsættelse af bloktilskuddet).

Da tilpasning af kriterierne for visitation til dagtilbud nødvendiggøres af lovgivning, der vedrører indsatsen mod parallelsamfund, har sagen interesse for §17 stk. 4-udvalget ”Indsatsen mod parallelsamfund”.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender administrationens tilpasning af kriterier for optagelse i dagtilbud.

At 1 - Godkendt.

Byrådet skal via fagudvalget beslutte, at Slagelse Kommune på vegne af Børnehuset Nord og Børnehuset ved Storebæltsvej ansøger om dispensation fra reglerne om, at der maksimalt må optages 30% børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår.

Den 28. maj 2018 indgik Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ”Aftale om bedre fordeling i daginstitutioner”. Aftalen medfører, at daginstitutioner i løbet af et kalenderår højst må ny-optage 30% børn, der har bopæl i en udsat boligområde. Lovgivningen er en del af indsatserne mod parallelsamfund, og den træder i kraft den 1. januar 2020.

Den seneste opgørelse over andelen af børn med adresse i udsatte boligområder er baseret på tal fra 1. august 2019. Opgørelsen viser, at fire institutioner vil være særligt udfordrede, når lovgivningen træder i kraft.

Procentandel af børn fra de udsatte boligområder i de fire daginstitutioner pr. 1. august 2019 er:

1/8 2019: 71 børn, hvoraf 27 bor i Ringparken = 38%

1/8 2019: 97 børn, hvoraf 75 bor i Ringparken = 77,3%

1/8 2019: 64 børn, hvoraf 25 bor på Motalavej= 39,6%

1/8 2019: 77 børn, hvoraf 48 bor på Motalavej = 62,3%

Kommunalbestyrelsen kan ansøge ministeriet om dispensation fra reglen om et maksimalt årligt optag på 30% børn fra udsatte boligområder og reglen om, at børn uden for udsatte boligområder skal tilbydes to pladser som led i opfyldelse af pasningsgarantien, hvis den ene plads er i en daginstitution, der er beliggende i et udsat område.

Dispensationerne er som udgangspunkt tidsbegrænsede for en periode i op til fem år.

Ansøgningerne skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kriterier der søges om dispensation på baggrund af. Kriterierne er nogle helt særlige forhold, der gør det vanskeligt eller uhensigtsmæssigt for en daginstitution at følge reglerne om bedre fordeling. Som eksempler på kriterier kan nævnes:

·     At en daginstitution kan have en isoleret placering, som gør det ekstraordinært vanskeligt at tiltrække øvrige børn fra kommunen

·     At det udsatte boligområde arealmæssigt er meget stort, hvilket for eksempel kan betyde, at en relativt stor del af kommunens daginstitutioner er placeret i det udsatte boligområde, hvormed det kan være svært at fordele børn til øvrige daginstitutioner i kommunen

·     At det udsatte boligområde inden for en kort årrække ikke længere forventes at være på listen over udsatte boligområder, eller at boligområdet er lige på grænsen og derfor løbende vil hhv. falde af og komme på listen

·     At kommunalbestyrelsen allerede har en plan om tiltag, der forventes at betyde, at institutionen efter en årrække har et maksimalt nyoptag på 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår.

Jf. bekendtgørelsen skal det i ansøgningen også fremgå, at der arbejdes målrettet mod et maksimalt optag på 30 pct. børn fra udsatte boligområder efter dispensationsperiodens udløb.

Andre forhold kan også sandsynliggøre, at daginstitutionen forventes at kunne leve op til kravet til bedre fordeling efter dispensationsperiodens udløb. Det kan for eksempel vedrøre planlagte ændringer i boligmassen eller befolkningssammensætningen.

Endelig er det et krav til ansøgningen, at kommunalbestyrelsen eller daginstitutionen skal have iværksat eller have konkrete planer om at iværksætte tiltag i dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i parallelsamfund.

Center for Børn og Unge ønsker at søge dispensation på vegne af Børnehuset Nord og Børnehuset ved Storebæltsvej. I ansøgningerne vil følgende være i fokus:

Dagtilbudslovens § 23, stk. 4 fastlægger, at institutioner maksimalt må ny-optage 30% børn fra udsatte boligområder.

Dagtilbudslovens § 26 a, stk. 12 fastlægger kommunernes mulighed for at ansøge om dispensation.

Bekendtgørelsens § 45, stk. 3 beskriver kravene til indholdet i dispensationsansøgninger.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at indstille over for Byrådet, at Slagelse Kommune på vegne af Børnehuset Nord og Børnehuset ved Storebæltsvej ansøger om dispensation fra reglerne om, at der maksimalt må optages 30% børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte ikke at indstille over for Byrådet, at Slagelse Kommune på vegne af Børnehuset Nord og Børnehuset ved Storebæltsvej ansøger om dispensation fra reglerne om, at der maksimalt må optages 30% børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår.

Administrationen vurderer, at andelen af børn i henholdsvis Børnehuset Nord og Børnehuset ved Storebæltsvej, der har adresse i et udsat boligområde, er så høj, at der med fordel kan ansøges om dispensation. Formålet med dispensationen er at forlænge implementeringsfasen, så ændringerne kan ske gradvist. I det tilfælde vil administrationen have lettere ved at understøtte den bevægelse, der er intentionen i lovgivningen om bedre fordeling i dagtilbud:

-      Blandt forældregrupper både i og uden for de udsatte boligområder muliggøres en langsom tilpasning/holdningsændring i forhold til det at få plads i et andet dagtilbud end det nærmeste eller først prioriterede. Det tager tid at skabe nye søgemønstre blandt forældregrupper, og det vil tilgodese både forældre og administrationen, hvis kravet om bedre fordeling i dagtilbud implementeres over en periode på 5 år.

-      Bæredygtigheden for Børnehuset Nord og Børnehuset ved Storebæltsvej kan bedre sikres, hvis implementeringen sker over en årrække og sker med afsæt i, at alle forældre får øjnene op for dagtilbud uden deres umiddelbare nærområde.

-      Der vil være bedre tid til at sikre, at de omkringliggende dagtilbud langsomt overtagelse af en del af børnene fra målgruppen – herunder også, at øvrige dagtilbud tilpasser sig opgaven.

Ingen bemærkninger.

Loven om bedre fordeling i daginstitutioner vedrører indsatsen mod parallelsamfund, og sagen har derfor interesse for §17 stk. 4-udvalget Indsatsen mod parallelsamfund.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget over for Byrådet indstiller, at Slagelse Kommune på vegne af Børnehuset Nord og Børnehuset ved Storebæltsvej ansøger om dispensation fra reglerne om, at der maksimalt må optages 30% børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår.

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til den fremadrettede brug af anlægsmidler under 301700 Skoleudbygning.

Anlægsmidlerne under 301700 Skoleudbygning har indtil videre været benyttet til at opgradere og renovere almenskolernes faglokaler. Alle planlagte renoveringer er nu i gang, og der er ikke planlagt yderligere renoveringer. I bilag 1 ses en status på alle planlagte renoveringer af skolernes faglokaler.

Anlægsarbejdet vil også strække sig ind i 2020. Men både i 2020 og i årene fremover vil der være et rådighedsbeløb, hvor der indtil nu ikke er knyttet konkrete projekter til.

Det er vigtigt, at eleverne får så meget bevægelse og motion som muligt som en del af skoledagen. De sunde vaner indlejres i barndommen, og skolerne er en vigtig medspiller heri. Når skolerne indrettes på en måde, hvor bevægelse, leg og fysiske aktiviteter bliver en helt naturlig del af dagligdagen, bliver børnene mere fysisk aktive. Og de gode vaner tages med videre i livet.

I elevernes egne input til Børne- og Ungepolitikken nævnes desuden, at gode udearealer er vigtige for en god skoledag. Her mente børnene ikke kun legepladsudstyret som f.eks. klatrestativer og multibaner, men i lige så høj grad mængden af grønne arealer og at udearealet generelt fremstår imødekommende og fri for affald.

Legepladserne på Slagelse Kommunes folkeskoler er i sagens natur forskellige. Nogle steder er legepladsudstyret slidt, andre steder er der gennemført renoveringer.

Administrationen lægger op til, at der ud af anlægsmidlerne under 301700 Skoleudbygning reserveres midler til renovering af skolernes legepladser. Der er som et led heri igangsat et arbejde, hvor legepladsernes stand er blevet afdækket. Resultatet af denne afdækning kan ses i bilag 2. Administrationen har på den baggrund udarbejdet en bruttoliste over projekter, der kan gennemføres.

I prioriteringen af projekter er der taget højde for en mængde forskellige faktorer, men vigtigst er disse:

·         Projektet skal hjælpe den enkelte skole med i højere grad at kunne leve op til bestemmelserne i folkeskolereformen omkring bevægelse og motion som en helt naturlig og indlejret del af skoledagen.

·         Projektet skal foretages der, hvor der er længst afstand mellem legepladsens nuværende stand og den ønskelige stand.

·         Projektet skal kunne komme så mange elever som muligt til gode.

Bruttolisten over mulige projekter inddeles efter disse faktorer. Skolerne, hvor legepladserne er længst fra den ønskværdige stand, har fået prioritet 1. De bedste legepladser, hvor kun få eller slet ingen renoveringer er nødvendige, har fået prioritet 3. Imellem yderpunkterne er prioritet 2.

Det giver følgende handlemuligheder:

A.    Alle projekter med prioritet 1 gennemføres. Prisoverslaget på disse projekter er mellem 1,4 mio. kr. og 1,8 mio. kr.

B.    Alle projekter med prioritet 1 og 2 gennemføres. Prisoverslaget på disse projekter er mellem 3,9 mio. kr. og 4,9 mio. kr.

C.    Alle projekter uanset prioritet gennemføres. Prisoverslaget på disse projekter er mellem 4,3 mio. kr. og 5,4 mio. kr.

Prisoverslagene er beregnet med udgangspunkt i de skønnede mangler, skolerne hver især har ift. legepladsudstyr, og tager dermed ikke højde for evt. forbedringsmuligheder i udearealerne generelt set.

Skolerne får naturligvis stor indflydelse på, hvordan midlerne rent praktisk vil skulle anvendes på de enkelte skoler. For hver skole vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, hvor både skolens ledelse, skolens elever/elevråd og Center for Kommunale Ejendomme vil kunne komme med input og forslag. Dermed vil midlerne kunne anvendes til legepladsudstyr, men de kan også benyttes til en generel forskønnelse af udearealerne eller til udvidelse eller forbedring af de grønne arealer omkring skolen.

Alt efter kompleksiteten er det forventningen, at dele af projekterne kan startes op i efteråret 2019. Renoveringerne af legepladserne som helhed forventes færdiggjort i 2020.

I 2013 blev der indkøbt smartboards til skolerne til en samlet værdi af ca. 6 mio. kr.

Disse smartboards er netop blevet levetidsforlænget med to år, således at de i udgangspunktet kan benyttes til 2021. På det tidspunkt vil de pågældende smartboards dermed være ni år gamle, og nedslidningen fra den daglige brug vil være så udtalt, at det ikke kan betale sig at renovere dem igen.

Siden 2013 er der sket en del med teknologien bag de ”elektroniske tavler”. Blandt andet er touchscreens efterhånden nået et stadie, hvor de vil kunne være et reelt alternativ til smartboards, når de skal udskiftes. Samtidig er priserne faldet til et niveau, hvor det forventes, at en udskiftning af alle skolernes smartboards til f.eks. touchscreens vil beløbe sig til nogenlunde det samme som i 2013 – det vil sige ca. 6 mio. kr.

Folkeskolelovens §40

Børne- og Ungeudvalget kan vælge at benytte anlægsmidlerne under 301700 Skoleudbygning til renovering af legepladser og indkøb af erstatning for smartboards.

Alternativt kan Børne- og Ungeudvalget anvise andre anvendelsesmuligheder.

Det er administrationens vurdering, at renovering af skolernes legepladser og udearealer ligger i god tråd med intentionen i folkeskolereformen om mere bevægelse i skoletiden. Administrationen anbefaler derfor handlemulighed B, hvor der afsættes anlægsmidler til alle projekter med prioritet 1 og 2.

Samtidig vurderer administrationen, at det vil være god planlægning allerede nu at indregne erstatningen for skolernes smartboards som en del af de projekter, der skal prioriteres i årene fremover.

I 2019 er budgettet på i alt 10,2 mio. kr., og pr. august 2019 forventes det, at midlerne bliver brugt inden årets slutning.

I 2020 vil der stadig skulle bruges midler på de projekter, der er fortsat fra 2019. Derudover vil der, hvis handlemulighed B vælges, skulle bruges 5 mio. kr. på renovering af legepladser.

I 2021 er der reserveret 6 mio. kr. til indkøb af erstatning for skolernes smartboards.

Understående tabel viser forventet forbrug, inklusive:

1.    Alle planlagte renoveringer af skolernes faglokaler.

2.    Midler til både legepladser i 2020 og erstatning for smartboards i 2021.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget vælger handlemulighed B

2.    at Børne- og Ungeudvalget reserverer 6 mio. kr. af anlægsmidlerne under 301700 Skoleudbygning i 2021, hvor der skal indkøbes erstatninger for skolernes smartboards.

At 1 - Godkendt

At 2 - Godkendt

Der ønskes en prioriteret liste over renovering af faglokaler inden for restbeløbet 5,823 mio. kr. i 2020. Oversigten forelægges Børne- og Ungeudvalget på udvalgets møde i november 2019.

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte modeller for særlig involvering af børn og unge i beslutninger og aktiviteter, der vedrører børneliv i Slagelse Kommune.

I arbejdet med den kommende børne- og ungepolitik har udgangspunktet været børnenes perspektiv; at de skulle ses, høres og involveres direkte i processen, og at resultatet skal afspejle dette. Eller sagt på en anden måde; at det er børnenes politik, frem for en børnepolitik. Det er der kommet gode input ud af, både på workshoppen i juni og den seneste den 9. september. Afledt heraf er opstået idéen om et børnepanel eller anden måde at inddrage børn og unge på. Engagementet fra de deltagende børn på workshoppen i september viser tydeligt, at de ikke bare vil høres, men også gerne bidrager til fælles udvikling.

Formålet med at nedsætte et egentlig panel eller skabe andre rum for særlig inddragelse af børn og unge er at inddrage og lytte til netop deres perspektiver på, hvad der rører sig på området; hvad der påvirker deres hverdag og liv. Det kan være om stort og småt, både på deres forslag, og hvis vi fra kommunens side søger deres mening om noget specifikt. Børnene skal have reel indflydelse, hvilket har den positive sideeffekt, at det både øger en tidlig demokratiforståelse og giver sociale kompetencer. Fra kommunens synspunkt sikrer det et vigtigt børneperspektiv i pædagogiske beslutninger.

Der er forskellige modeller for såkaldte børnepaneler, hver med forskellige muligheder og udfordringer. I det følgende beskrives tre modeller, som kan kombineres, justeres eller videreudvikles til en helt fjerde model.

1.    Model 1 har karakter af et panel i gængs forståelse, hvor der udpeges et antal medlemmer, der repræsenterer forskellige aldersgrupper, baggrunde, geografier osv., og som mødes fx fire gange årligt. Det er administrationens vurdering, at det vil være vanskeligt at tilgodese et stort aldersspænd i et sådan panel, i hvert fald uden en form for pædagogisk understøttelse. Fx består Egmontfondens Børnepanel (kun) af 12-16-årige, og i Styrket Indsats er det for 11-17-årige. Dermed misser man en stor målgruppe af mindre børn, omend at deltagerne i panelet kan/skal fungere som formidlere til andre børn.

2.    I model 2 opererer man med børnepaneler i de enkelte institutioner, lidt som et elevråd på en skole. Herved vil det blive mere nærværende for det enkelte barn og et mere trygt miljø at udfolde sig i. Eventuelt kan de lokale børnepaneler have sammenhæng til et centralt/samlet børnepanel, ligesom at der er etableret Slagelse Kommunale Elevråd, der dækker hele kommunen. På institutionsniveau vil børn kunne indgå fra 5-6 årsalderen. Det kunne startes op som en prøvehandling, fx på et fritidshjem, hvor børnene er en del af et fællesskab gennem flere år.

3.    Model 3 handler om at dyrke/øge mulighederne for at involvere børn og unge direkte ved specifikke lejligheder, som det er sket i processen med børne- og ungepolitikken, frem for et egentligt og fast nedsat panel. I stedet skabes rum for særlig inddragelse af børn og unge, ”Børnerum” som et fast koncept. Det har den fordel, at alle/mange børn får mulighed for at deltage og bidrage, og det kan tilpasses fra emne til emne, alt efter hvad der giver mening – for børnene.

4.    Modellerne kan kombineres, eller der kan arbejdes videre med et helt andet koncept end model 1-3. Man kunne fx involvere børn og unge i processen, for fælles ejerskab til samarbejdet.

Uanset hvilke(n) model(ler) der tages udgangspunkt i, skal den kommende børne- og ungepolitik udgøre rammen, både ift. hvordan kommunens børn og unge høres og inddrages, og ift. hvilke emner der er i fokus. Og et børnepanel eller børnerum bør tænkes ind i sammenhæng med både Slagelse Kommunale Elevråd og Slagelse Ungeråd, således at input fra alle steder høres og vægtes.

Den kommunale styrelseslov.

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte de præsenterede modeller for direkte involvering af børn og unge i beslutninger og aktiviteter, der påvirker deres liv. Dertil kan udvalget drøfte andre muligheder/modeller, som ønskes nøjere belyst frem mod en beslutning om, hvordan udvalget ønsker at børn og unge i kommunen fremadrettet skal have indflydelse på emner, der har betydning for deres dagligdag.

Administrationen vurderer, at inddragelse af børn og unge tjener flere formål; både at bidrage til demokratisk dannelse og øge sociale kompetencer samt at efterleve intentionerne med en børne- og ungepolitik, der netop tager udgangspunkt i børnenes behov og udvikling.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget drøfter mulige modeller for direkte inddragelse af børn og unge i relevante beslutninger og aktiviteter, med henblik på at kvalificere det videre arbejde frem mod det helt rette koncept.

Drøftet.

Udvalget tilsluttede sig en afprøvning af muligheder for aktiv involvering af børn og unge ved specifikke lejligheder for at sikre børne- og ungeperspektivet.  Der sker en løbende evaluering efter de enkelte aktiviteter.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om udmøntning af lovændringer vedrørende private pasningsordninger.

Den nye dagtilbudslov trådte i kraft 1. juli 2018. Ændringerne i dagtilbudsloven medfører, at kommunerne skal sikre:

·         at de private pasningsordninger anvender betegnelsen ”Privat Pasningsordning” i alle offentlige sammenhænge

·         at forældre orienteres om forskellen mellem kommunale tilbud og private pasningsordninger

·         at antallet af tilsyn og indholdet af tilsynet stemmer overens med dagplejens tilsynspraksis.

Der findes to typer af private pasningsordninger: privatpasser med kommunal godkendelse til at modtage op til fem børn, og private børnepassere som ansættes af forældre til at passe deres barn. Slagelse Kommune har på nuværende tidspunkt 35 godkendte private pasningsordninger med 137 indmeldte børn. Ordningerne er geografisk fordelt over hele kommunen. Dagtilbudsloven pålægger kommunerne at godkende og føre tilsyn med de private pasningsordninger.

Godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger er uddelegeret til Slagelse Dagpleje.

Godkendelseskriterierne læner sig op ad godkendelseskriterierne for kommunalt ansatte dagplejere. Heri indgår ansøgerens personlige og faglige kvalifikationer samt hjemmets fysiske rammer skal godkendes ud fra hensynet om at sikre børnenes tryghed, trivsel og udvikling samt en forsvarlig pasning. Kriterier for godkendelse samt skema til godkendelse af hjemmet er vedlagt som bilag 1 og 2.

Kommunen skal derudover godkende alle pasningsaftaler/-kontrakter, der indgås imellem den private pasningsordning og forældrene.

I forbindelse med den nye lovgivning har Slagelse Dagpleje indskærpet over for de private pasningsordninger, at de udelukkende anvender denne betegnelse.

Når forældrene har opskrevet deres barn til privat pasning via kommunens digitale løsning Digital Pladsanvisning, får de efterfølgende tilsendt en orientering om forskellen mellem private pasningsordninger, kommunal dagpleje og kommunale daginstitutioner.

Skemaet nedenfor sammenstiller fakta om de tre typer af pasning.

Slagelse Dagpleje fører løbende tilsyn med de private pasningsordninger og tilser alle børn, der passes under ordningen. Antallet af tilsyn i private pasningsordninger lægger sig op ad antallet af tilsyn med de kommunale dagplejere med mindst to anmeldte og fire uanmeldte tilsyn om året, eventuelt med yderligere tilsyn efter behov.

Formålet er at føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning samt at støtte, rådgive og vejlede privatpasseren for at sikre kvaliteten af børnepasningen.

Tilsynet lægger vægt på, at børnenes læring udvikles via trygge læringsmiljøer med fokus på børns kropslige, motoriske, emotionelle og kognitive læring og dannelse. Derudover omfatter tilsynet også sikkerhedsmæssige forhold ude som inde, hygiejne, røgfri miljø, kost og sundhed. Kriterier for tilsyn i privat pasningsordninger er vedlagt som bilag 3.

Kommunerne skal give forældre mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at anvende et kommunalt dagtilbud. Tilskuddet kan gives til forældre med børn i alderen 24 uger og indtil skolestart, men kommunen kan vælge at give tilskud til en bestemt aldersgruppe inden for aldersgruppen.

Slagelse Kommune yder tilskud til forældre med børn i alderen 26 uger og indtil barnet fylder 3 år. Størrelsen af tilskud til privat pasning er maksimalt 75% af forældrenes betaling til den private pasningsordning, dog maximalt kr. 5.791,00 pr. måned i 2019. Slagelse Kommune fastsætter taksten ud fra Dagtilbudslovens ramme om minimum 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i aldersvarende tilbud.

Som følge af lovgivningen mod parallelsamfund kan forældre med børn bosiddende i udsatte boligområder ikke få økonomisk tilskud til privat pasning.

Vejledning til dagtilbudsloven, nr. 9109 af 27/02/2015, pkt. 719 giver kommunen det administrative grundlag til godkendelse af en ansøger til etablering af en privat pasningsordning.

Ifølge dagtilbudslovens § 78 skal etablering og drift af en privat pasningsordning have tilladelse af kommunalbestyrelsen, hvis der modtages mere end to børn. Der skal føres tilsyn med forholdene i den private pasningsordning jævnfør § 78 stk. 2.

Dagtilbudslovens §§ 81 a og 81 b beskriver retningslinjer for tilsynet med den private pasningsordning samt krav om læringsmiljøer jf. § 8.

Ifølge dagtilbudslovens § 80 skal kommunalbestyrelsen give forældrene med børn i alderen 24 uger til skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Lovens § 80 stk. 2 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte at give tilskuddet til forældre med børn i en afgrænset del af førnævnte aldersgruppe.

Dagtilbudslovens § 80 stk. 4 begrænser forældre med børn bosiddende i udsatte boligområder fra at anvende det økonomiske tilskud til privat pasning.

Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen om udmøntning af lovændringer vedrørende private pasningsordninger til efterretning.

Det er administrationens vurdering, at de foreliggende kriterier for godkendelse af private pasningsordninger samt principper for tilsyn i private pasningsordninger lever op til kravene i dagtilbudsloven. De nye tiltag i dagtilbudsloven vurderes desuden at have øget kvaliteten af pasning af børn i private pasningsordninger, da hyppigheden og kvaliteten af tilsynet stemmer overens med dagplejens tilsynspraksis.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen om udmøntning af lovændringer vedrørende private pasningsordninger til efterretning.

At 1 - Orienteringen taget til efterretning.

Helle Jacobsen havde gerne set, at formuleringerne i forhold til de private pasningsordninger havde været mere afbalancerede.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om opdatering af VIVE’s benchmarkanalyse på det specialiserede børne- og ungeområde.

VIVE’s opdatering af benchmarkanalyserne er sket på bestilling fra KKR Sjælland, der i oktober 2017 tiltrådte, at de styringsinformationer, der skal satses på, bl.a. er opdatering af benchmarkanalyserne. Dette i en reduceret form bestående af sammenligninger mellem kommunerne i Region Sjælland, hvad angår 1) udgifter pr. 0-22-årig/18-64-årig, 2) brugerandele og 3) enhedsudgifter pr. bruger.

Overordnet set viser resultaterne, at RS17-kommunernes udgifter til det specialiserede børne- og ungeområde pr. 0-22-årig er steget (10 %) fra 2014 til 2018. I samme periode er andelen af foranstaltningsmodtagere ligeledes steget lidt (3 %), mens enhedsudgifterne til sociale foranstaltninger ligger nogenlunde stabilt blandt kommunerne i Region Sjælland (stigning på 1 %).

Udvalgte resultater fra analysen på børneområdet i forhold til Slagelse Kommune:

-      Slagelse Kommunes forbrug til forebyggende foranstaltninger og anbringelser pr. 0-22 årig indbygger var i 2018 på 12.533 kr. Gennemsnittet for Region Sjælland var 12.281 kr.

-      I Slagelse Kommune udgør brugen af døgninstitutioner 9 % af udgifterne, hvilket er under gennemsnittet for Region Sjælland på 13 %. Til gengæld udgør udgifterne til familiepleje og forebyggende indsatser henholdsvis 31 og 39 %, hvilket er over gennemsnittene for regionen på 24 og 37 %. Sammenligner man med resultaterne fra rapporten fra 2017, ligger Slagelse med den samme andel anbringelser og forebyggende indsatser, men andelen af udgifter til døgninstitutioner er lidt mindre i 2018 i forhold til 2017, mens andelen af udgifter til opholdssteder er stigende fra 17 til 20 %. Man kan således sige, at selvom der endnu ikke er den store bevægelse i udgiftsfordelingen mellem anbringelsesområdet og forebyggelsesområdet, så sker der forskydninger i den rigtige retning på anbringelsesområdet.

-      Ser man på udviklingen i Slagelse Kommunes udgifter til området pr. 0-22 årig indbygger, har der siden 2014 været et fald i udgifterne til døgninstitutioner på 58 %, samtidig med at der har været en stigning i udgifterne til familiepleje samt opholdssteder mv. og forbyggende foranstaltninger på henholdsvis 45 % og 116 % i perioden. For Region Sjælland har der været et fald i udgifter til døgninstitutioner på 12 %, mens der har været en stigning i udgifterne til familiepleje og opholdssteder mv. og forebyggende foranstaltninger på 11 % og 18 %. Samlet set har der i perioden 2014-2018 været en samlet stigning i udgifterne pr. 0-22 årig på 33 % i Slagelse Kommune, hvilket er væsentlig højere end gennemsnittet i Region Sjælland på 10 %.

-      I opgørelsen af brugerandele pr. 10.000 0-17 årig indbygger ligger Slagelse Kommune med en samlet brugerandel inkl. familierettede forebyggende foranstaltninger i 2018 på 447 foranstaltningsmodtagere, hvor gennemsnittet i regionen er 517. Sammenligner man med resultaterne fra rapporten fra 2017, hvor Slagelse Kommunes brugerandel var 414, sker der således en stigning i andelen af 0-17 årige, der modtager foranstaltning. Her er det særligt interessant at se, at andelen af 0-17 årige, der modtager individbaserede og familierettede forebyggende foranstaltninger er steget fra 376 i 2017 til 465 i 2018, pr. 10.000 0-17 årig indbygger. Der er således samlet set en højere brugerandel, men ved at sætte ind tidligt med forebyggende foranstaltninger er forventningen, at brugerandelen i anbringelsesforanstaltninger kan reduceres på sigt.

-      Analysens opgørelse af kommunernes enhedsudgifter pr. foranstaltningsmodtager i 2018 viser, at Slagelse ligger lidt under regionsgennemsnittet i forhold til udgifter til anbringelser i alt, og i forhold til de forebyggende foranstaltninger ligger kommunen samlet set lidt over den gennemsnitlige enhedspris.

Den kommunale styrelseslov.

Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering.

VIVE’s benchmarkanalyse giver kommunerne data, som giver et billede af situationen i kommunen, og som giver mulighed for at se på udviklingen i forhold til de sidste analyser, KORA foretog på samme område.

 Kommunerne kan benytte analyserne til at undres over egne tal, til at sammenligne med andre kommuner og til at iværksætte og/eller videreføre tiltag på de enkelte områder, tilbud og målgrupper.

Analyserne giver mulighed for, at den enkelte kommune kan komme lidt dybere ned i forklaringer på udgiftsniveauet og måske give en ide om, hvorvidt det er pris eller mængde, der forklarer niveauet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.

Udvalget ønsker til næste møde administrationens reflektioner over de fremlagte nøgletal. Tallene fra de to foregående analyser medtages. Forslag til handlinger på baggrund af de eventuelle mønstre fremlægges.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på aktiviteter inden for udvalgets område. En samlet oversigt over aktiviteter inden for udvalgets område danner grundlag for denne orientering.

Vedhæftede bilag indeholder en samlet oversigt over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område. Oversigten er en sammenskrivning af aftalepunkterne i Budget 2019-2022 og de øvrige store opgaver inden for udvalgets område. Oversigten danner grundlag for en månedlig orientering om status på de samlede aktiviteter, og den bliver løbende opdateret, så status for aktiviteterne er retvisende.

Den kommunale styrelseslov.

Børne- og Ungeudvalget kan tage orienteringen til orientering.

Administrationen vurderer, at orienteringen er dækkende for den aktuelle status over aktiviteter inden for Børne- og Ungeudvalgets område.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til orientering.

Taget til orientering.

1.    Orientering fra formand

2.    Orientering fra medlemmer

3.    Orientering om henvendelser fra borgere

4.    Orientering fra direktøren/centerchefen

a.    DUT-midler til kontaktpersonordningen i den Kommunale UngeIndsats

b.    Regeringens pulje for løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen – år 2

c.    Faldende inklusionsgrad på skoleområdet

d.    Nye Åben Skole og Åben Dagtilbud-idrætspartnerskaber

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Ungdomsskolen har modtaget kulturpris.

Der er ansat ny leder i Søbjerggaard - Christina Rose.

Taget til orientering.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.

Administrationen udarbejder og opdaterer løbende oversigten over kommende sager til Børne- og Ungeudvalgets møder. I den forbindelse har udvalget mulighed for at komme med deres input til emner eller dagsordenpunkter, som de ønsker behandlet på kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.

Sagsoversigten er et vigtigt redskab i planlægningen af kommende udvalgsmøder. Administrationen vurderer, at det skaber værdi, hvis Børne- og Ungeudvalget har input til kommende møder eller dagsordenpunkter. Så vidt det er muligt, vil administrationen imødekomme udvalgets ønsker om tidspunkt for behandling af tilføjede dagsordenpunkter.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.

Unnie Oldenburg (A) ønskede sag på næste møde om implementering af nye skolefraværsregler og konsekvenserne heraf.

Lis Tribler (A) orienterede om, at Red Barnet er i gang med projekt "Småbørnsklubber" i samarbejde med Guldborgsund Kommune. der ønskes sag om tilsvarende muligheder for Slagelse Kommune.

Helle Jacobsen (V) ønsker orienteringssag om effekten af specialundervisningsindsatser for børn i specialtilbud.

På kommende møde fremlægges forslag til samarbejde m.v. mellem Loppen og Strandvejens Børnehave.

Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden §8 er anført, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Børn og Unge indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Ingen.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet af udvalgsmødet.

Børn- og Ungedirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet af udvalgsmødet.

Godkendt.