Børne- og Ungeudvalget – Referat – 1. juni 2022

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte dato for ekstraordinært udvalgsmøde i august 2022 samt dato og form for dialogmøder mellem udvalget og interessenter forud for det ekstraordinære møde i forbindelse med Budget 2023–2026.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.     at Børne- og Ungeudvalget beslutter dato for ekstraordinært udvalgsmøde i august 2022 samt dato og form for dialogmøder mellem udvalget og interessenter forud for det ekstraordinære møde i forbindelse med Budget 2023–2026. 

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har taget initiativ til, at udvalgsmedlemmerne skal indgå i dialog med forskellige interessenter forud for budgetprocessen 2023–2026. Formålet er, at udvalgsmedlemmerne og interessenter kan indgå i dialog og bidrage til at kvalificere de forhandlinger, som politikerne skal i gang med i forbindelse med Budget 2023–2026.

Dette er i øvrigt i tråd med, at en række interessenter, herunder skole- og klubledere, har udtrykt ønske om, at Børne- og Ungeudvalget stiller sig til rådighed for dialog for kommende budgetperiode, således at perspektiver og konsekvenser fra deres fagområder italesættes og indgår inden de politiske forhandlinger igangsættes.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Aftalt proces for budget 2023 - 2026.

Handlemuligheder

Med udgangspunkt i ovenstående foreslår administrationen følgende dato til det ekstraordinære udvalgsmøde:

1. Onsdag den 10. august 2022 kl. 16.30 til kl. 20.00.

Ovenstående dato tager højde for budgetprocessen og Økonomiudvalgets møde den 15. august 2022. Herved kan Børne- og Ungeudvalgets beslutninger medtages til Økonomiudvalgets møde.

Til det ekstraordinære udvalgsmøde vil BDO være deltagende og præsentere muligheder, som skal indgå i budgetdrøftelserne for 2023 – 2026.

Med udgangspunkt i ovenstående, og fordi dialogmøderne er nødt til at ligge forud for det ekstraordinære udvalgsmøde, foreslår administrationen følgende dato til dialogmøderne:

1. Mandag den 08. august 2022 kl. 16.00 – kl. 21.00.

Dialogmødet kan, bl.a. pga. ferie, ikke placeres før ovenstående dato.

Til dialogmøderne foreslås, at alle interessenter inviteres ind til en times drøftelse med udvalgsmedlemmerne. Administrationen sørger for det praktiske og indkalder relevante parter.

Administrationen forbeholder sig ret til at justere i deltagerantal, så det passer til formen for dialogmøderne. Der kan eksempelvis være tale om, at repræsentanter fra distrikterne deltager på dialogmødet i stedet for alle respektive ledere på et givent fagområde. Der kan også være mulighed for, at nogle fagområder grupperes, såfremt administrationen fagligt vurderer, at dette er hensigtsmæssigt for dialogerne.

Vurdering

Baseret på erfaringer fra lignende mødeformer vurderer administrationen, at dialogmøderne forløber bedst og med mest udbytte for deltagerne, hvis interessenterne deltager gruppevis fremfor stormøder, hvor ikke alle får mulighed for at komme til orde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal træffe beslutning om hvilke prioriterings-, anlægs- og driftsforslag, som skal indgå den videre budgetproces for budget 2023-2026.

Indstilling

Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter de prioriteringsforslag, som skal indgå i budgetprocessen for budget 2023-2026

Sagens indhold

Byrådet godkendte på møde i januar 2022 processen for budget 2023-2026, herunder at fagudvalgene på møderne i juni 2022 skal tage endelig stilling til de forslag, som skal indgå i den kommende budgetproces.

På mødet i marts 2022 godkendte Byrådet rammerne for processen.

Drift

Som konsekvens af de økonomiske udfordringer i Budget 2022 og overslagsårene og med genåbningen af budget 2022 besluttede Byrådet, at fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8 % af serviceudgifterne, svarende til i alt 322,4 mio. kr. i hvert af årene 2023-2026.

Børne- og Ungeudvalget skal finde prioriteringsforslag på 8 %, svarende til 90,6 mio. kr.

Med udgangspunkt i prioriteringsforslag og høringssvar m.v., som indgår i drøftelserne af genåbning af Budget 2022 og prioriteringsforlag til Budget 2023-2026 (Bilag 1), skal udvalget drøfte og beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal sendes videre til de kommende budgetforhandlinger.

I bilag 1 fremgår alle de prioriteringsforslag på driften, som administrationen indstiller videresendt til budgetforhandlingerne vedr. Budget 2023-26. Bilaget indeholder en samleoversigt, hvor det med noter er angivet hvilke af forslagene, der også er oversendt til Byrådets behandling af genåbning af Budget 2022 d. 30. maj 2022.

Særligt vedrørende besparelserne på kommunale specialskoler i 2022 er der udarbejdet et notat, der beskriver processen ved indhentning af besparelserne i 2022. Notatet er vedlagt som bilag 3 og er en del af nærværende sag, da besparelserne i 2022 også får betydning for 2023 og overslagsårene.

Anlæg

Byrådet har på møde i februar 2022 besluttet, at der fra 2022 og fremadrettet arbejdes med en anlægsramme på omkring 200 mio. kr.

Derfor besluttede Byrådet, at udvalgene til den kommende budgetproces 2023-26 kun har mulighed for at komme med nye anlægsforslag, som er akutte eller som har et effektviseringspotentiale.

Børne- og Ungeudvalget oversendte på fagudvalgsmødet i maj 3 anlægsforslag til budgetforhandlingerne for Budget 2023-2026. Administrationen har ikke udarbejdet yderligere anlægsforslag til behandling på juni-mødet. Anlægsforslagene fremgår af bilag 2.

Sagens videre forløb

Byrådet orienteres på møde i juni 2022 om fagudvalgenes beslutninger i forhold til prioriterings-, anlægs- og driftsforslag. Forslagene indarbejdes herefter i budgetmaterialet til prioritering i den kommende budgetproces. Endelig godkendelse af budget 2023-26 sker i forbindelse med Byrådets 2. behandlingen d.10. oktober 2022.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Vedtaget proces og rammer for genåbning af Budget 2022 og Budget 2023-2026.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget skal på juni mødet beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal med videre i budgetprocessen for budget 2023-2026.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Gennemførsel af besparelser i 2023-2026 vil reducere det samlede budget, som udvalget har til rådighed. De konkrete økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår af de udarbejdede prioriteringsforslag.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte om ressourcetildelingsmodellen og driftsoverenskomsterne med de selvejende daginstitutioner skal tilpasses. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at sende forslaget i høring hos bestyrelserne i de selvejende daginstitutioner.

Økonomiudvalget skal beslutte, hvordan Kommunale Ejendomme skal indgå i arbejdet med planlægning og udførelse af den løbende bygningsdrift hos de selvejende daginstitutioner.

Økonomiudvalget skal ligeledes beslutte om driftsforslag vedrørende vedligehold af bygninger på selvejende daginstitutioner skal videresendes til budgetprocessen for budget 2023-2026.

Indstilling

Dagtilbudschefen og Ejendomschefen indstiller,

1.  at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at ressourcemodellen og driftsoverenskomsterne tilpasses og harmoniseres ift. indvendigt vedligehold og rengøring samt fornyelse og vedligehold af legepladser og belægninger.

2.  at Børne- og Ungeudvalget sender forslaget i høring hos bestyrelserne i de selvejende daginstitutioner.

3.  at Økonomiudvalget godkender forslaget om at Kommunale Ejendomme fremadrettet varetager opgaven med planlægning og udførelse af den løbende bygningsdrift hos de selvejende daginstitutioner.

4.  at Økonomiudvalget videresender driftsforslag vedrørende bygningsvedligehold på de selvejende daginstitutioner til budgetprocessen for budget 2023-2026.

Sagens indhold

Baggrund

Der er i Slagelse Kommune 7 selvejende daginstitutioner. Heraf ejer de 6 af dem egne bygninger, mens den sidste holder til i en lejet ejendom. 

Selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst skal stilles på lige vilkår med en kommunal daginstitution i forhold til daginstitutionsdrift. Kommunen er forpligtet til at afholde udgifter herunder også udgifter til husleje ved lejede lokaler, vedligeholdelse af bygninger mv.

De selvejende daginstitutioner får et årligt budget (beregnet via ressourcemodellen) til driften af institutionen samt indvendigt vedligehold. Driftsbudgettet gives som et beløb, som institutionen selv kan disponere. I dag er der markante forskellige i tildelingen af budget vedrørende de bygningsrelaterede udgifter mellem de selvejende daginstitutioner.

Praksis har indtil nu været, at de selvejende daginstitutioner (så vidt det har været muligt) selv har afholdt udgifter til udvendigt vedligehold inden for deres eget driftsbudget, på trods af at der i driftsbudgetterne pt. ikke er indregnet budget hertil. Større anlægsopgaver er blevet bevilliget af Byrådet ved vurderet behov. 

Økonomiudvalget besluttede den 14. juni 2021 (pkt. 5), at følgende skulle udarbejdes og præsenteres:

• Forslag til ændret driftstilskud
• Forslag til planlægning og udførelse af løbende bygningsvedligeholdelse.

Løbende vedligehold

Der har ikke tidligere været afsat budgetmidler til udvendig vedligeholdelse hos de selvejende daginstitutioner. Derimod har de i forhold til de kommunale daginstitutioner haft væsentligt højere budgetter til bl.a. indvendigt vedligehold og rengøring. 

For at de selvejende daginstitutioner kan sidestilles med kommunale daginstitutioner er det nødvendigt at få justeret ressourcemodellen, så budgetterne gives på et ensartet grundlag.

Vedrørende udvendig bygningsvedligehold anbefales en model, hvor opgaven, og budgettet hertil, er placeret hos Kommunale Ejendomme. Her vil Kommunale Ejendomme skulle stå for prioritering, planlægning og udførelse af den løbende bygningsvedligehold hos de selvejende daginstitutioner.

Udgangspunktet for modellen er et indledende bygningssyn med en 10-årig investeringsplan, der udarbejdes efter sammen bygningssynsmodel som for de kommunale daginstitutioner. Ud fra denne plan estimeres et årligt vedligeholdelsesbudget og opgaverne prioriteres hen over årene i samråd med institutionslederne.

Med denne model sikres det, at de selvejende institutioner behandles på samme vilkår som de kommunale. Den nødvendige vedligeholdelse bliver udført, og risikoen for at der opbygges et stort efterslæb på en eller flere institutioner er minimal. Der sikres ligeledes et bedre overblik, og budgettet til vedligehold er mere forudsigeligt.

En ulempe ved modellen er, at institutionerne ikke fremadrettet vil har samme indflydelse på og ansvar for det udvendige bygningsvedligehold. Af hensyn til det frie valg og initiativ er indvendigt vedligehold, fornyelse og vedligehold af legepladser og belægninger, fortsat forankret hos de selvejende daginstitutioner. Midler afsat til udvendig bygningsvedligehold vil ligge i Center for Kommunale Ejendomme og vil ikke kunne anvendes til andre formål i daginstitutionerne - f.eks.  lønsum e.l.

Der forventes på nuværende tidspunkt en årlig udgift til løbende bygningsvedligehold på mellem 600.000-800.000 kr. Dette er vurderet ud fra gennemsnitsudgiften for de kommunale daginstitutioner-  hertil lønsum på ca. 10%. Inden behandling af budget 2023-2026 vil der på bygningerne blive gennemført en tilstandsvurdering, som vil ligge til grund for det endelige beløb.

En harmonisering af ressourcemodellen, vil betyde at institutionerne får en anden tildeling end den nuværende.

Større renoveringer, om- og tilbygning mv.

Hvis opgaven omkring løbende bygningsvedligehold for de selvejende institutioner placeres hos Kommunale Ejendomme, vil man ligeledes få et bedre overblik over behovet for større anlægsopgaver. Det bliver dermed lettere at vurdere, prioritere og ikke mindst ansøge om de større anlægsopgaver, der er behov for.

Ved større anlægsopgaver hos de selvejende institutioner er der to forskellige muligheder for finansiering:

1. Institutionen optager lån (Slagelse Kommune deponerer og afholder de løbende ydelser).
2. Direkte anlægstilskud eller lån fra Slagelse Kommune (med pant i ejendommen, hvor pantsikret lån afskrives over en årrække, og såfremt ejendommen afhændes inden afskrivningsperiodens udløb, skal det resterende beløb afregnes til Slagelse Kommune).

Alle lån, renoveringer, om- og tilbygninger skal godkendes af Byrådet før de iværksættes.

Uanset hvilken løsning der vælges, vil Slagelse Kommune i sidste ende skulle betale for anlægsopgaverne. Administrationen anbefaler, at større anlægsopgaver som udgangspunkt finansieres via direkte anlægstilskud fra Slagelse Kommune, da det vurderes, at det administrative tidsforbrug her er lavest.

Ved større renoveringer på de selvejende institutioner har det tidligere været sådan, at institutionen har optaget lån, og efterfølgende afdraget på lånet til Slagelse Kommune ved træk i deres driftstilskud. Dette var også tilfældet, da Rosenkilde Børnehave sidste år fik et lån til nyt tag. Dette skal rettes op, så de institutioner, der får bevilget lån til renovering er ligestillet med de øvrige institutioner. 

Sagens videre forløb

Ledere og bestyrelser fra de selvejende daginstitutioner inviteres til dialog og høring omkring denne sag samt vedhæftede notat. Deres eventuelle bidrag hertil videresendes sammen med driftsforslag til budgetforhandlinger for budget 2023-2026. 

Retligt grundlag

Den Kommunale Styrelseslov, Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, Dagtilbudsloven og driftsoverenskomster mellem Slagelse Kommune og de enkelte selvejende institutioner. 

Selvejende dagtilbud med driftsoverenskomst er stillet på lige vilkår med en kommunaldaginstitution, jf. Dagtilbudslovens § 19, stk. 3. 

Kommunen er forpligtet til at afholde alle udgifter herunder driften af institutionen, jf. Dagtilbudslovens § 98, stk. 2.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at denne sag og vedhæftede bilag videresendes til ledere og bestyrelser i de selvejende institutioner med henblik på dialog og høring omkring forslaget.

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Godkende forslag om at Kommunale Ejendomme skal varetage opgaven omkring udvendigt bygningsvedligehold, og at driftsforslag videresendes til forhandlingerne om budget 2023-2026.

B. Beslutte alternativ model hvor de selvejende selv får opgave og budget til udvendigt bygningsvedligehold.

C. Bede administrationen om at udarbejde andet forslag.

Det er ikke en mulighed at fortsætte med den nuværende løsning, da det lovmæssigt er bestemt, at de selvejende daginstitutioner er stillet på lige vilkår med de kommunale daginstitutioner, og kommunen er forpligtet til at afholde alle udgifter, herunder driften af institutionen.

Vurdering

Forvaltningen anbefaler,

• at opgaven med prioritering, planlægning og udførelse af udvendigt bygningsvedligehold placeres hos Kommunale Ejendomme, mens indvendigt vedligehold mv. fortsat bliver hos de selvejende institutioner. 

• at der afsættes et budget (se bilag vedr. driftsforslag) placeret hos Kommunale Ejendomme til løbende udvendigt vedligehold på de selvejende daginstitutioner.
• at ressourcemodellen tilpasses så driftsbudgetterne til de selvejende stemmer overens med de budgetter der afsat til de kommunale institutioner fx indvendig vedligehold.
• at driftsoverenskomsterne mellem Slagelse Kommune og de selvejende institutioner opdateres, således at bygningsvedligehold og vilkår herfor fremgår af aftalerne. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der har ikke tidligere været afsat budget til udvendig vedligeholdelse af de selvejende institutioners bygninger, og det vil derfor have økonomiske konsekvenser når kommunen fremadrettet skal løse denne opgave. 

Hvis Økonomiudvalget videresender driftsforslag til budget 2023, og det her godkendes, vil det betyde et øget budget, og dermed ekstra midler til at løse opgaven.

Hvis Kommunale Ejendomme ikke får de nødvendige budgetmidler vil det gå ud over den øvrige bygningsvedligehold på kommunens egne bygninger, da der dermed vil være det samme budget men til flere opgaver og bygninger.

Tværgående konsekvenser

En ændring af driftstilskud samt ændring af Kommunale Ejendommes opgaver ift. selvejende daginstitutioner har konsekvenser for hhv. Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, hvordan der skal arbejdes videre med STU-området på baggrund af STU-analysen.

Indstilling

Afdelingsleder for Ungeenheden indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender, at STU-området analyseres yderligere, samt at området udvikles med afsæt i analysens anbefalinger. 

Sagens indhold

På økonomiudvalgets møde d. 21.2.22 blev det besluttet, at der i foråret 2022 skal foretages analyser på ungeområdet, herunder en analyse på STU-området, hvor bl.a. anvendelse, målgruppe og effekt analyseres nærmere. 
Behovet for en ekstern analyse blev vendt men det blev besluttet, at administrationen i første omgang udarbejder en intern analyse, som på sigt kan bidrage til evt. yderligere ekstern analyse af hele Ungeområdet. 

Kort om STU
STU er uddannelse til unge med særlige behov. Det er en 3-årig ungdomsuddannelse, der henvender sig til udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. 
STU er et koordineret og planlagt uddannelsesforløb, som skal sikre, at den unge opøver personlige, sociale og faglige kompetencer og kan forberede til en så selvstændig tilværelse som muligt. STU giver ikke adgang til øvrige uddannelser, men kan være afsæt til et ordinært uddannelsesforløb. 
STU-forløbet er individuelt tilrettelagt for den enkelte unge og baserer sig på en uddannelsesplan og forløbet tager derfor afsæt i den enkelte unges behov og ønsker, såvel som mål for kompetencetilegnelse mv. (Kilde: Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov)

Ansvaret for STU ligger i kommunen, der også har finansieringsansvaret og myndigheden for uddannelsen. I Slagelse Kommune ligger ansvaret for STU politisk i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, og administrativt i Ungeenheden i samarbejde med øvrige aktører på området, fx Center for Skole, Handicap og Psykiatri og Børn og Familie. 

Behov
STU-området er i vækst. Der er de seneste år sket en forøgelse af antallet af visiterede sager, ligesom forbruget på området er øget de seneste år. Der var sidste år (2021) budgetteret med 19 mio kr. til området, men det reelle forbrug ved udgangen af budgetåret var nærmere 22 mio kr. Der er budgetteret med 20 mio kr. for kommende budgetperiode, men med ca. 50 unge allerede i køen til indstilling til STU, står det klart at det budget bliver svært at holde. Derudover er der behov for at få et blik på, om der kan være nogle unge, der i højere grad vil kunne gennemføre et mere ordinært uddannelsesforløb (evt. med støtte). STU-forløbet er som nævnt for de unge, der ikke vil kunne gennemføre en ordinær uddannelse, men det er vigtig, at der er et øget fokus på den del af målgruppen, der måske vil kunne.

Disse faktorer understøtter behovet for, at der gennemføres et analysearbejde for hele området omkring STU og en efterfølgende udviklingsproces.

Derfor er der udarbejdet analyse baseret på gennemgang af 60 aktuelle STU-sager (ca. halvdelen af de aktuelle sager i alt), hvor der blandt andet er undersøgt målgrupper, indstillinger, økonomi og bevillinger. 

Analysen munder ud i en række opmærksomhedspunkter vedr. varetagelsen af STU-området, samt en række konkrete anbefalinger til handlinger, der kan iværksættes som næste skridt.
Disse anbefalinger er oplistet herunder tematisk og skematisk med angivelse af såvel forvaltningens handlinger og de politiske handlinger. 

Indstilling og Bevilling:

• Der bør foretages revision af kvalitetsstandard og kravspecifikation, som skal politisk godkendes. Forvaltningen vil udarbejde nye udkast til politisk godkendelse. 
• Der bør træffes beslutning om procedure for indstillinger og bevillinger, herunder repræsentation i visitationsudvalg. Ligeledes politisk godkendelse.
• Der bør skabes et langt mere jobrettet fokus i STU-indsatsen. 

Yderlige analyse:

• Iværksætte dybdegående analyse af to mere specifikke målgrupper: De unge der efter STU får offentlig forsørgelse eller pension, samt de unge der bevilges STU med baggrund i sociale og miljømæssige udfordringer. 
• Dialog med STU-udbyderne omkring takster for STU-forløb. Alternativt iværksættelse af udbudsproces (og evt. i samarbejde med nabokommuner)

Kompetencer og tværfagligt fokus:

• Iværksættelse af forløb der øger kompetencen til at lave målbare mål. 
Undersøge mulighederne for et tidligere, tværfagligt samarbejde om målgruppen, så der i samarbejde kan arbejdes mod en FGU, et jobrettet tilbud eller et mere ordinært uddannelsestilbud med evt. støtte.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget orienteres om sagen ved deres møder hhv. den 1. og 2. juni 2022. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende, at STU-området analyseres yderligere, samt at området udvikles med afsæt i analysens anbefalinger

Såfremt udvalget træffer beslutning om, at der skal ske revidering af kvalitetsstandard, kravspecifikation og visitationsprocedure/-udvalgssammensætning, vil disse revideringer blive lagt til politisk godkendelse i efteråret.

Vurdering

Administrationen vurderer, at udvalgets godkendelse af de beskrevne handlinger og proces vedr. de konkrete næste skridt i udviklingen af STU-området har stor vigtighed, da en politisk godkendelse sætter retning for administrationens videre arbejde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Sundhedsudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (O)

Beslutningstema

Fagudvalgene orienteres om resultaterne fra BørnUngeLiv undersøgelsen, der blev gennemført på skolerne i efteråret 2021.

Indstilling

Sundheds og Ældrechefen indstiller,

1.     at udvalgene tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I november 2021 gennemførte Folkesundhed en spørgeskemaundersøgelse på skolerne i Slagelse Kommune med værktøjet BørnUngeLiv. Undersøgelsen blev gennemført med henblik på at lave en sundhedsprofil for kommunens børn og unge og dermed få et indtryk af deres sundhedstilstand. Sundhedsprofilen for kommunens børn og unge kan anvendes som et prioriteringsværktøj til mulige fremtidige sundhedsindsatser.

Alle folkeskoler med elever i 2-10. klasse, samt fri- og privatskoler, og forældre til elever i 0-3. klasse blev inviteret til at besvare spørgeskemaet. Skolerne fik til opgave at afsætte tid i undervisningen til elevernes udfyldelse af spørgeskemaerne med max svartid på 45 minutter. Forældreundersøgelsen (for 0-3. klasse) er udsendt som invitation via Aula. Undervejs i indsamlingsperioden blev der udsendt påmindelsesbeskeder til de enkelte skoler for at opnå højest mulig svarprocent.

13 folkeskoler har besvaret spørgeskemaet samt to friskoler. Samlet set har 2725 elever i 2-9. klasse besvaret spørgeskemaet og 455 forældre. Det giver en besvarelses procent på 49 % for elever og 19 % for forældre. 

Spørgeskemaerne er aldersdifferentierede, hvilket betyder at spørgsmålene indenfor et sundhedstema i 7.-9. klasse ikke er de samme som til 2. klasse, og at der er nogle spørgsmål, der kun er stillet til eleverne i 7-9. klasse. Et udsnit af resultaterne findes i bilag 1.

Eleverne og forældrene blev spurgt ind til forskellige sundhedstemaer:

- Trivsel 

- Bevægelse 

- Søvn 

- Mad og måltider

- Tobak (7-9. klasse)

- Alkohol og rusmidler (7-9. klasse)

Indenfor hvert tema er der stillet en række spørgsmål. I nedenstående gives et resumé af udvalgte spørgsmål.

 Overordnede tendenser i undersøgelsen:

Trivsel

26 % af eleverne i 7-9. klasse angiver, at de føler sig moderat ensomme, mens 10 % føler sig svært ensomme. 35 % af eleverne i 7-9. klasse svarer, at de en gang imellem savner nogle at være sammen med, 10 % svarer, at de ofte mangler nogle at være sammen med. Sammenlignes tallene for trivsel på tværs af alder er der en tendens til, at trivslen er faldende, jo ældre eleverne bliver.

Bevægelse

I indskolingen bevæger 29 % af eleverne sig, så de bliver forpustet eller svedig hver dag eller flere gange om dagen, for mellemtrinet er det 25 % (4-5. klasse) og 18 % (6. klasse), mens det i udskolingen er 16 % af eleverne. Anbefalingen for aldersgruppen 5-17 år er ifølge Sundhedsstyrelsen 60 minutters moderat til høj aktivitet om dagen.

Aktiv på vej i skole

64 % af forældrene svarer, at deres barn i 0-3. klasse hverken går, cykler eller kører på løbehjul eller skateboard på vej i skole. 10 % har gjort det 1-2 dage den seneste uge, 7 % 3-4 dage og 19 % har enten gået, cyklet eller kørt på løbehjul eller skateboard hver dag den seneste uge. I henhold til ovenstående svarer 41 % af forældrene, at de oplever deres barns vej til skole som enten lidt eller meget utryg.

Fritid og foreningsdeltagelse

26 % af forældrene til 0-3. klasse svarer, at deres barn ikke går til sport eller en anden aktivitet i fritiden, 24 % eleverne i 2-3. klasse svarer de ikke går til noget efter skole eller i weekend. 20 % af eleverne i 4-5. klasse går ikke til sport i forening eller klub. Det samme gør sig gældende for 31 % af eleverne i 6. klasse. For eleverne i 7-9. klasse er det 46 % der ikke går til sport i forening eller klub.

Klub og SFO 

10 % af eleverne i 0-3. klasse går ikke i SFO eller fritidshjem, mens det gør sig gældende for 17 % af eleverne i 2-3. klasse.  53 % af eleverne i 4-5. klasse går ikke i klub, juniorklub eller ungdomsklub, for eleverne i 6. klasse er det 60 %. 68 % af eleverne i 7-9. klasse går ikke i juniorklub eller ungdomsklub.

Søvn og skærmbrug

Skærmbrug før sengetid har en negativ indvirkning på søvnen. Størstedelen af eleverne uanset klassetrin har et skærmbrug tæt på sengetid, og det er stigende, jo ældre de bliver. For indskolingen gælder det, at 14 % af børnene ser skærm (mobiltelefon, tablet eller computer) flere gange om ugen op til sengetid, for mellemtrinet gælder det, at over 40 % har brugt skærm 5 dage om ugen eller mere op til sengetid, mens det for 7-9. klasse er 74 %, der bruger skærm lige inden, de skal sove.

Digital adfærd 

35 % af eleverne i 2-3. klasse snakker slet ikke med deres forældre om, hvad de laver på deres mobiler eller tablets. Spørger man forældrene, taler 43 % altid med deres børn om digital adfærd. I 2-3. klasse har 26 % prøvet at modtage beskeder, billeder eller videoer, der har gjort én ked af det. I 4-5. klasse har 20 % nogle få gange oplevet at få beskeder, billeder eller videoer, der har gjort dem ked af det, bange eller vred, 4 % har oplevet det mange gange. I 6. klasse er det 14 %, der har oplevet det nogle få gange.

I 7-9. klasse har 22 % modtaget beskeder, billeder eller videoer, der har gjort dem ked af det, bange eller vred, mens 6 % ikke husker, om de har prøvet det, og 8 % har selv prøvet at sende beskeder, billeder eller videoer til andre, der havde til formål at gøre personen ked af det, bange eller vred.

Mad og måltider

62 % af eleverne på mellemtrinet synes, at de tit eller meget tit spiser sundt, for udskolingen er det 50 % af eleverne. Samtidig angiver under halvdelen af eleverne i alle klassetrin, at de spiser frugt eller grønt hver dag, hvilket anses som vigtige elementer i en sund og varieret kost. 

20 % af eleverne, uanset klassetrin, drikker sodavand, saftevand, juice eller kakao min. 5 dage om ugen. 6,5 % af eleverne i indskolingen spiser søde sager min. 5 dage om ugen, og det samme gør sig gældende for 18 % af eleverne på mellemtrinnet og 8 % af eleverne i udskolingen.

Tobak og alkohol

1 % af eleverne i 7-9. klasse er dagligrygere, mens 3 % er lejlighedsrygere, og 12 % angiver, at de har røget tidligere. 3 % af eleverne angiver, at de bruger snus eller tyggetobak.

77 % af eleverne i 7-9. klasse har prøvet at drikke alkohol. Af dem, der har prøvet at drikke alkohol, svarer ca. halvdelen, at de enten aldrig eller sjældnere end 1 gang om måneden gør det. 29 % drikker alkohol 2-4 gange om måneden, 7 % 2-3 gange om ugen og 1 % 4 gange om ugen eller oftere. Elever, der drikker alkohol, angiver følgende som årsager: ”det plejer man at gøre til de fester, jeg er med til”, ”jeg bliver i bedre humør”, ”for at blive fuld” eller ”nogle af mine venner drikker”.

Forslag til fokusområder på baggrund af undersøgelsens resultater

På baggrund af resultaterne fra sundhedsprofilen 2021 på børne- og ungeområdet, og med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen har Folkesundhed opstillet følgende forslag til sundhedsindsatser. 

- ABC for mental sundhed i alle skoler og dagtilbud: ABC for mental sundhed rummer forskellige værktøjer, der lokalt kan bruges til at skabe trygge og socialt inkluderende miljøer. Ligeledes kan indtænkes indsatser, der skal hæmme følelsen af ensomhed blandt eleverne.

- Indsats for at bevæge sig mere og sidde mindre stille: Fx ved at indrette hverdagen, så eleverne bevæger sig mere, og for at stimulere til fysisk aktivitet gennem arrangementer, sundhedsoplysning og personalet som rollemodeller, eksempelvis med indsatsen BiDS (Bevægelse i Dagtilbud og Skoler).

- Sikker skolevej for alle: Fremme trafiksikkerheden på vej til skole, så flere kan gå, cykle eller køre på løbehjul til og fra skole.

- Fremme gode søvnvaner: Søvn har en direkte sammenhæng med trivsel, og derfor kan det være relevant at tænke søvn ind som en del af en trivselsindsats eller fx et forældre kursus. Her kan oplysning til elever og deres forældre om gode søvnvaner være første skridt - i samme omgang kan man med fordel tale om skærmbrug og digitale vaner, der udover søvnen også ofte påvirker barnets eller den unges fysiske aktivitetsniveau. 

Indsatserne er eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at forbedre sundhedsprofilen på børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune. Det kræver et tæt samarbejde mellem flere aktører, fx folkesundhed, skolerne, dagtilbud, sundhedstjenesten, tandplejen, fritidsafdelingen mv.

Den enkelte skole har mulighed for at få deres lokale tal og via Folkesundhed få inspiration og hjælp til at igangsætte indsatser, der er målrettet deres behov.

Tanja Frøling Nielsen fra Center for Sundhed og Ældre deltager på Sundhedsudvalgets møde den 30. maj 2022.

Sagens videre forløb

På baggrund af sundhedsprofilens resultater kan Folkesundhed udarbejde uddybende oplæg til konkrete sundhedsindsatser og sikre gennemførsel og opfølgning på indsatserne, afhængig af den politiske drøftelse og beslutning.

Retligt grundlag

Sundhedslovens § 119, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Sundhedsprofilen giver et indblik i sundhedstilstanden hos eleverne i 0-9. klasse i Slagelse Kommune. Profilen giver mulighed for at målrette og prioritere indsatser, da det bliver mere synligt, hvor der med fordel kan laves indsatser for at forbedre sundhedstilstanden hos børn og unge i Slagelse Kommune.

Det skal bemærkes, at den seneste lokale sundhedsprofil for børn og unge er foretaget i 2014 af Statens Institut for Folkesundhed, og derfor ikke er direkte sammenlignelig med Sundhedsprofilen fra 2021, da der er en variation i spørgsmål, og undersøgelsen i 2021 er foretaget med værktøjet BørnUngeLiv.

De tendenser, der ses i Sundhedsprofilen fra 2021 for børn og unge i Slagelse Kommune er lig dem, der ses i den nationale Sundhedsprofil for børn og unge.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedsprofilen er væsentlig for at kunne følge op på status i Sundhedspolitikken og er realiseret i et tværgående samarbejde med Folkesundhed og Skole. Sagen behandles på Sundhedsudvalget 30. maj 2022, på Børne- og Ungeudvalget 1. juni 2022 og på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget 2. juni 2022.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget (O).

Beslutningstema

Fagudvalgene orienteres om Sundhedsprofilen 2021, herunder udviklingen i borgernes sundhed, trivsel og sygdom fra 2010 til 2021.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at udvalgene tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I denne sag orienteres relevante fagudvalg om resultaterne af Sundhedsprofilen, som blev gennemført i 2021.

Baggrund for Sundhedsprofilen 2021

Sundhedsprofilen er en stor spørgeskemaundersøgelse af sundhed, trivsel og sygdom i den unge og voksne befolkning (16+ årige). Sundhedsprofilen laves på baggrund af en national aftale fra 2009, om udarbejdelse af sammenlignelige sundhedsprofiler i alle regioner og kommuner. Den første Sundhedsprofil blev gennemført i 2010 og siden er der udarbejdet sundhedsprofiler i 2013, 2017 og 2021. I Slagelse Kommune er det Folkesundhed, der er tovholder for indsamling af data og formidling af resultaterne fra Sundhedsprofilen.

Sundhedsprofilen giver mulighed for, at følge danskernes sundhed, trivsel og sygdom over tid. Sammenholdt med oplysninger om borgernes køn, alder, uddannelsesniveau og arbejdssituation, kan sundhedsprofilen pege på sundhedsmæssige udfordringer i forskellige befolkningsgrupper, og dermed vise, hvor der er behov for indsatser.

Socioøkonomi, demografi og ulighed i sundhed

I Sundhedsprofilen opdeles kommunerne i tre kommunesocialgrupper baseret på uddannelsesniveau, andel udenfor arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst. I flg. denne inddeling kategoriseres Slagelse Kommune som en socioøkonomisk udfordret kommune dvs. Slagelse Kommune placeres i den laveste kommunesocialgruppe. Den socioøkonomiske position hænger sammen med forskellige sundhedsparametre fx er svær overvægt mere udbredt i socioøkonomisk dårligt stillede kommuner end i de bedre stillede kommuner.

Demografi er vigtigt at have for øje fx er multisygdom mere udbredt i kommuner med mange ældre borgere, og den demografiske udvikling med et stadigt stigende antal ældre påvirker udviklingen på sundhedsområdet, fordi forekomsten af langvarig sygdom stiger i takt med stigende alder.   

På langt de fleste parametre i Sundhedsprofilen er der social ulighed i sundhed. Dette ses bl.a. i forekomsten af forskellige sygdomme, tobaksbrug og overvægt, som alt sammen er mest udbredt blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet. 

I det følgende beskrives udvalgte resultater og indsigter fra Sundhedsprofilen 2021. I bilag 1 ses et udsnit af data fra Sundhedsprofilen for Slagelse Kommune. 

Rygning og tobak

De seneste ti år er der sket et fald i andelen af daglige rygere i Slagelse Kommune. I 2010 røg knap hver 4. borger dagligt (23,6%) hvilket i 2021 er faldet til mindre end hver 5. borger (17,4%). Samme positive udvikling ses i forhold til ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning (fra 14,5% i 2010 til 4,2% i 2021). Den positive udvikling på tobaksområdet er et resultat af både nationale, regionale og lokale indsatser og tiltag. 

Det største fald i andelen af daglige rygere, er sket blandt de 16-24-årige (fra ca. 20% i 2010 til 11,4% i 2021). Dog er den daglige brug af snus, nikotinposer eller anden røgfri tobak tilsvarende højest i denne aldersgruppe (7,4%) (Regionstal).

Daglig rygning er mest udbredt blandt mænd, borgere i alderen 45-64 år, borgere med udelukkende grundskole/gymnasial uddannelse, førtidspensionister, arbejdsløse, øvrige ikke-erhvervsaktive og borgere, der ikke bor med en partner eller børn.   

Overvægt, kost og fysisk aktivitet

I Slagelse Kommune angiver knap hver 4. borger at være svært overvægtig (BMI over 30). I 2010 var dette tal 15,4%. Inkluderes tallene for moderat overvægt (BMI mellem 25-30) er 59,6% af den voksne befolkning i Slagelse Kommune overvægtige.

Svær overvægt er især udbredt blandt de 35-64 årige, borgere udelukkende med grundskole/gymnasial uddannelse eller kort uddannelse samt førtidspensionister, arbejdsløse og øvrige ikke-erhvervsaktive. Der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og sundhedsadfærd, herunder kost og fysisk aktivitet, men også dårligt mentalt helbred (Regionstal).

Mere end hver femte borger i Slagelse Kommune, har et usundt kostmønster (21,2%). Dette er steget fra 2010, hvor andelen var 13,8%. Et usundt kostmønster er karakteriseret ved lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af mættet fedt. Hertil kommer at næsten to ud af tre borgere (62,6%) ikke lever op til WHO's anbefalinger for fysisk aktivitet på 2,5 til 5 timers fysisk aktivitet om ugen.

Alkohol og stoffer

Der er generelt en positiv tendens over tid i forbruget af alkohol. I 2010 havde 24% af borgerne i Slagelse Kommune et alkoholforbrug på over 10 genstande, hvilket er faldet til 15,1% i 2021. Tilsvarende er ugentligt rusdrikkeri (mere end 5 genstande ved samme lejlighed) faldet fra 12% i 2013 til 8,5% i 2021. Andelen af borgere med tegn på problematisk alkoholadfærd i Slagelse Kommune var i 2010 13,5% mod 11,4% i 2021. 

Problematisk alkoholadfærd er mest udbredt blandt mænd, de 55-79 årige, borgere med kort eller lang videregående uddannelse, arbejdsløse samt borgere med dansk eller anden vestlig baggrund. Rusdrikkeri er mest udbredt blandt de 16-24 årige (Regionstal). 

Ca. 2% af adspurgte borgere i Region Sjælland har prøvet hash indenfor den seneste måned. Tilsvarende har 0,6% prøvet andre stoffer den seneste måned. Dette er stort set uændret fra 2013 og 2017. Data på stofområdet findes ikke på kommune-niveau. 

Mental sundhed og ensomhed

Den mentale sundhed har udviklet sig i en negativ retning over flere år. I 2013 angav 81,4% af borgerne i Slagelse Kommune, at de var tilfredse med livet. Denne andel er faldet til 74,6% i 2021. Andelen af borgere med dårlig mentalt helbred er tilsvarende steget fra 11,5% i 2010 til 17,9% i 2021. Næsten en tredjedel af borgerne i Slagelse Kommune oplever en højere grad af stress (32,2% i 2021 mod 25,5% i 2010) og 13,7% føler sig ensomme (11,3% i 2017). 

Det er særligt de unge i alderen 16-24 år, som er udfordret på deres mentale sundhed, hvor kun 59,8% er tilfredse med livet, mod 76,1% samlet set for alle borgere i regionen. Tilsvarende oplever 43% af de unge en højere grad af stress, mod 28,7% samlet (Regionstal).

Kroniske sygdomme og multisygdom

Multisygdom dvs. forekomsten af mindst to samtidige, langvarige sygdomme hos den enkelte borger er et stigende problem. Ud over større dødelighed forbindes multisygdom også med bl.a. fysisk funktionsnedsættelse, større behov for hjælp og nedsat livskvalitet. Forekomsten er tæt forbundet med alder og sociale forhold.

I Slagelse Kommune er andelen af borgere med multisygdom steget fra 27% i 2013 til 35% i 2021. Dvs. mere end hver tredje borger har mindst to langvarige sygdomme som fx KOL, diabetes, kræft, psykiske lidelser, gigt, astma, allergi el.lign.

Forekomsten af enkeltsygdomme er også steget. Andelen af borgere i Slagelse Kommune som har KOL er 6,9%, andelen med diabetes er 8,1% og andelen med hjertekarsygdom er 5,9%. 

Forekomsten af de fleste langvarige sygdomme øges markant med stigende alder. Multisygdom er mest udbredt blandt borgere over 55 år, borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet.

Forslag til fokusområder på baggrund af undersøgelsens resultater

På bagrund af resultaterne har Folkesundhed opstillet følgende forslag til sundhedsindsatser, der kan understøtte at sundhedsprofilen i Slagelse Kommune forbedres:

- styrke indsatsen for mental sundhed fx gennem en systematisk implementering af værktøjet ABC for mental sundhed i kommunens dagtilbud, skoler, jobcenter, specialområdet m.m. ABC for mental sundhed er et evidensbaseret redskab til at styrke den mentale sundhed og kan anvendes til både medarbejdere og borgere.

- forebygge overvægt ved at sikre relevante behandlingstilbud til børn og voksne, og samtidig understøtte sunde vaner generelt fx gennem madordninger i daginstitutioner, sund skolemad, styrke forældrekompetencer samt sikre muligheder for at aktivt liv i alle livsfaser.

- styrke tobaksindsatsen fx ved at øge udbuddet af snus- og rygestopkurser samt sikre røgfrie miljøer fx røgfri arbejdstid, røgfrie virksomheder og røgfrie udearealer fx stadion, idrætspladser m.m.

- sikre tidlig opsporing af borgere med risiko for at udvikle kronisk sygdom eller risiko for forværring af kroniske sygdomme på steder hvor udsatte målgrupper kommer fx jobcentret.

- sikre henvisning til og relevante tilbud til borgere med kroniske sygdomme gennem øget samarbejde mellem jobcenter og sundhedstilbud. Sundhedstilbud kan både være i kommunalt regi og foreningsregi.

Sagens videre forløb

På baggrund af sundhedsprofilens resultater kan Folkesundhed udarbejde uddybende oplæg til konkrete sundhedsindsatser og sikre gennemførsel og opfølgning på indsatserne, afhængig af den politiske drøftelse og beslutning. 

Retligt grundlag

Sundhedslovens § 119, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Sundhedsprofilen 2021 giver en status på udvalgte mål i Sundhedspolitikken 2015-2025.

Det er administrationens vurdering, at Sundhedsprofilen 2021 er et vigtigt prioriteringsværktøj ift. den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedsprofilens resultater har relevans på tværs af fagområder og politiske udvalg, fordi sundhed og trivsel blandt borgerne kan indtænkes aktivt i tilrettelæggelsen af kommunens ydelser på tværs af hele organisationen.  

Sagen behandles på Sundhedsudvalget samt Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget 30. maj 2022, på Seniorudvalget 31. maj 2022, på Børne- og Ungeudvalget 1. juni 2022, på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 2. juni 2022.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.