Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget godkende ”Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi, herunder nødvendige tiltag for at overholde Børne- og Ungeudvalgets samlede budgetramme.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget godkende, at der gives indtægts- og udgiftsbevilling til Puljen til flere pædagoger i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.  

Indstilling

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at    Byrådet godkender budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning. 

2. at   Byrådet indstiller, at der gives indtægts- og udgiftsbevilling på 8,772 mio. kr. i hvert af årene 2023-2025 vedr. Puljen til flere pædagoger i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner. 

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 1- forventet regnskab 2023, er at vurdere det forventede regnskab for 2023.  Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Situationen er den, at likviditeten er faldende og at der allerede nu forventes en overskridelse af servicerammen. Hertil kommer den seneste forventning til resultat for 2023 i Budgetstatussagen, usikkerhed omkring pris- og lønudviklingen samt regnskabsresultaterne for 2021 og 2022.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, således at udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen. Det skal endvidere sikres, at besparelsesforslag kan udmøntes som beskrevet.

Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

-      det korrigerede budget pr. ultimo marts 2023, dvs. inklusive driftsoverførsler fra 2022 samt ramme reduktion på 0,5 % af serviceudgifterne

-      aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata

-      forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg 

Der forventes samlet set et merforbrug på Børne- og Ungeudvalget på 5,9 mio. kr. Det dækker over et merforbrug på 11,1 mio. kr. på Politikområde 8.1 Skole og et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. på Politikområde 8.2 Dagtilbud. Nedenfor er det forventede regnskab udspecificeret nærmere for de to politikområder. 

Forventet resultat for Politikområde 8.1 Skole

Skoleområdet forventer et samlet merforbrug på 11,1 mio. kr. Det forventede resultat beskrives yderligere i bilag 1.

Det samlede forbrug fordeler sig med et merforbrug på 16,3 mio. kr. på myndighedsområdet og et mindreforbrug 5,1 mio. kr. på virksomhederne

Mindreforbruget på Myndighed - almen skyldes at der i forbindelse med ny skolestruktur og ny ressourcemodel er reserveret penge til at dække merudgifter på specialundervisning. Penge er dog ikke flyttet til specialundervisning endnu, fordi den endelige udmøntning af ny skolestruktur og ressourcemodel først sker i tildelingen til nyt skoleår efter sommerferien.

Ved budgetstatus fremgik det, at der var forventning om merforbrug på 29.1 mio. kr. på specialundervisningsområdet i 2023. I budgetopfølgning 1 vil der være fokus på, hvordan vi får nedbragt udgifterne. Hertil er det vigtigt at påpege, at vi til ordinær BUU-møde til august vil fremlægge en separat analyse af det samlede overblik over visitationer og tilhørende nettoudgifter. Det er administrationens klare forventning, at følger vi de nævnte initiativer i budgetopfølgningen, forventes det at have en mærkbar og bæredygtig indvirkning på den økonomiske udvikling inden for specialundervisning. 

Der er derfor ikke udarbejdet en handleplan for området. Der vil fortsat blive fokuseret mere på visitation i form af større grundighed i visitationsprocessen samt i de eksisterende tilbud. Vi omlægger fra special- til almenundervisning ved brug af mellemformer og grundformer. Der arbejdes med understøttelse via en taskforce der har til formål at understøtte dagtilbud og skole ift. specialviden der skal styrke inklusionsindsatsen. Der er udarbejdet et notat, der særligt beskriver situationen på specialundervisningsområdet. Dette er vedlagt som bilag 2. 

På virksomhederne er der to enheder med et forventet merforbrug, der jf. styringsreglerne kræver politisk godkendt handleplan. Det er Skolen på Julemærkehjemmet og Eggeslevmagle skole. 

Skolen på Julemærkehjemmet udarbejder en handleplan, mens der samtidigt skal ses på hvordan økonomien på skolen fremadrettet skal håndteres, så der ikke opstår sårbare situationer som den skolen er i nu. Handleplanen er under udarbejdelse og forelægges i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

For Eggeslevmagle Skole anbefales det ikke, at der udarbejdes handleplan, da skolen lukker pr. 31/7. Det derfor meget begrænset, hvad der er af handlemuligheder. Skolen vil dog holde igen med aktiviteter. Det faktiske merforbrug, når skolen lukker, håndteres i inden for det samlede budget til almenskolerne.

Politikområde 8.2 Dagtilbud

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 5,2 mio. kr.

På myndighedsområdet forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

Heraf udgøres 0,8 mio. kr. af Vippen, hvor forventet mindreforbrug ved Budgetopfølgning 3, ifølge kommunens retningslinjer, tilføres kassen. Mindreforbruget på Vippen skyldes at børnetallet er lavere end forudsat ved budgetlægningen, således at virksomhederne forventes at skule "tilbagebetale" samlet set 3,2 mio. kr. til kassen. Vippen påvirkes dog også negativt af bl.a. merforbrug på 2,5 mio. kr. på mellemkommunale betalinger til pasning af anbragte børn i andre kommuner.

På virksomhederne forventes samlet set et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. Virksomhederne befinder sig generelt indenfor rammerne for god økonomistyring og ingen virksomheder er i en situation hvor de skal udarbejde handleplan.

Den 1. januar 2024 træder loven om minimumsnormeringer i kraft. På nuværende tidspunkt opfylder Slagelse Kommune endnu ikke minimumsnormeringerne og siden sidste budgetopfølgning i september er sket en mindre forringelse af normeringerne.

Normeringerne beregnes som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Set over den periode skulle der, ifølge estimaterne, have været 79 flere fuldtidsansatte, for at kunne have indfriet minimumsnormeringerne ifølge beregningsmetoden gældende fra 2024. Byrådet har i budgetaftalen for 2023 til 2026 afsat 19,4 mio. kr. pr. år fra 2024 til opfyldelse af minimumsnormeringerne.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 1- forventet regnskab 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Forventet resultat for anlæg

Centrene forventer et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 5,2 mio. kr. 

Det skyldes primært de to anlægsprojekter Ny daginstitution Skovsøbakken og Modulbyggeri Børnehuset Lilleskov.

Byrådets har i forbindelse med budgetstatussagen for 2023 godkendt, at anlægsrammen skulle gennemgås med henblik på at vurdere hvor meget af anlægsrammen for 2023 der kan udskydes og flyttes til 2024 og senere politisk prioritering.

På baggrund af administrationens vurdering til forventet forbrug på de enkelte anlægsprojekter og forslag til redisponering, har Byrådet på møde d. 24. april 2023 godkendt at der samlet budgetomplaceres 29,3 mio.kr. til 2024.

Byrådets beslutning betyder, at udvalgets anlægsramme frem mod Budgetopfølgning 2 vil blive nedjusteret med 4,1 mio. kr. i 2023 og overført til 2024.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Notat vedr. specialundervisning

Der forventes et merforbrug på specialundervisningen på 29,1 mio. kr. Administrationen har udarbejdet et notat hvor det beskrives en række faglige greb der kan iværksættes med henblik på at nedbringe andelen af segregerede børn.  

Indtægts- og udgiftsbevilling

Slagelse Kommune har d. 29/3-2023 fået tilsagn på 8,772 mio. kr. i hvert af årene 2023-2025 fra Puljen til flere pædagoger i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner under forudsætning af at regeringens finanslovsforslag vedtages. Udmøntningen på daginstitutioner er besluttet af ministeriet ud fra foruddefinerede kriterier og kan ikke ændres af kommunen. Ifølge bevillingsreglerne skal Byrådet give indtægts- og udgiftsbevilling før midlerne må anvendes.   

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at budgetopfølgningen generelt er retvisende. Dog med det klare forbehold, at vi vil opleve en mærkbar og bæredygtig økonomisk udvikling inden for specialundervisningen, når vi følger de nævnte initiativer fra budgetopfølgningen. 

Ved brug af økonomisk taskforce, ændret visitationspraksis med fokus på proces før beslutning om visitation, fokus på tidligere revisitationer, gennemgang af sager med højt fravær vurderer vi, at vi skaber en ny faglig praksis. Vi vurderer, at denne praksis vil nedbringe udgifterne på specialundervisningen, så vi skaber en forbedret, bæredygtig økonomi.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 1 – forventet regnskab 2023 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 15. maj 2023 og Byrådet den 23. maj 2023. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om budget og regnskab 2022 for SFOerne.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har ønsket en oversigt for hver skole, hvor SFO budget og regnskab for 2022 fremgår.

Oversigten følger herunder:

Der kan være flere årsager til ovenstående mer- eller mindreforbrug. De kan bl.a. være:

• Vanskeligheder ved at rekruttere til deltidsstillinger
• Forskellig konteringspraksis
• Det tildelte budget kan ikke dække SFOens åbningstider
• Et budget år og et skoleår kører forskudt af hinanden
• Overflytning af 0-budget

Hvis der på den enkelte skole skal findes forklaringer på mer- eller mindreforbrug er en mere dybdegående analyse nødvendig.

Såfremt en virksomhed, her den samlede skole og SFO, udviser et mer- eller mindreforbrug overføres dette som ét beløb på virksomheden. Den enkelte virksomhed kan herefter budgetomplacere jf. kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Den nuværende budgettildelingsmodel har et element ift. tildeling af ressourcer til understøttende undervisning. Det betyder, at skolerne får tildelt ressourcer til henholdsvis 75% pædagoger og 25% lærere. Selve udmøntningen af budgettet varetager den enkelte skoleleder. Der kan derfor være stor forskel på, hvor stor en andel pædagoger der anvendes i den understøttende undervisning. Dette er en del af det lokale ledelsesrum, hvilket det også vil være ved ikrafttræden af ny budgettildelingsmodel fra 01. august 2023. 

I henhold til konteringsreglerne i budget- og regnskabssystem for kommuner fra Indenrigs- og Boligministeriet skal skolerne bruge de korrekte funktioner med bogføring. Udgifter vedrørende henholdsvis skole og SFO har hver sin funktion. Når der sker korrekt kontering vil der ikke være en betaling imellem skole og SFO, eksempelvis for understøttende undervisningstimer.

I Slagelse Kommune er der udarbejdet en vejledning til korrekt kontering af personaleudgifter på skoleområdet. Det betyder, at hvis en SFO pædagog varetager understøttende undervisning, konteres udgiften hertil på skolen. En del af lønnen for skolelederen skal således også konteres på SFOen, da skolelederen er leder for den samlede virksomhed.

Retligt grundlag

Det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Udgifter skal bogføres på den funktion, som udgiften vedrører. Det gælder både for skole og SFO.

Der har ikke været en systematisk administrativ opfølgning på, hvorvidt vejledning omkring korrekt kontering af personaleudgifter på skoleområdet er blevet efterlevet. Når der ses på tallene for 2022 kan der være udgifter, som er bogført på SFOen, der efter konteringsvejledningen skulle have været bogført på skolen - og omvendt. Det kan ikke vurderes, om disse bevægelser vil opveje hinanden eller om der vil være større udgifter på skole eller SFO ved korrekt kontering.

Administrationen kan se, at de fleste skoler har personale, hvis ansættelsesforhold har en procentvis fordeling mellem skole og SFO. Det gælder både for pædagogisk personale, men også enkelte ledelse- og administrationsposter.

Administrationen vurderer, at der ikke er nogle indikationer på en generel flytning af ressourcer fra SFO til skoler. 

Administrationen vurderer dog, at der er behov for en systematisk opfølgning og en dialog med skolerne omkring korrekt kontering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen er bl.a. i dialog med BUPL og skoleledelserne omkring det fremtidige samarbejde og sikring af ensartethed i konteringspraksissen fra kommende skoleår. Det er forventningen, at administrationen i september 2023 udsender en tydeligere konteringsvejledning.

Derudover arbejder administrationen på en sagsfremstilling, som omhandler principper for samarbejde mellem skole og SFO. Denne forventes præsenteret for Børne- og Ungeudvalget til august 2023.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget 

Beslutningstema

Børne- og Ungechef Rikke Kvistgaard Laursen giver en kort status på det særlige børne- og ungeområde.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Børne- og ungechef Rikke Kvistgaard Laursen præsenterer på udvalgsmødet en status på det særlige børne- og ungeområde, herunder det generelle udfordringsbillede, den faglige retning, tiltag og udvikling på myndighedsområdet. 

I præsentationen bliver der givet indblik i, hvordan der arbejdes med udfordringer og potentialer i organisation, herunder de anbefaleringer, der er fra det afsluttede Task Force-forløb og fra borgerrådgiverens årsrapport.

Herudover gives en kort præsentation af den kommende reform Børnene Først og dens betydning for arbejdet på det specialiserede børne- og ungeområde. I reformen, der forventes gældende fra januar 2024, lægges der op til en forenklet lovgivning, hvor barnets og den unges rettigheder og det socialfaglige arbejde er omdrejningspunktet. Der lægges vægt på tidlig indsats, kontinuitet i indsatsen og at civilsamfundet spiller en større rolle i indsatsen. For det socialfaglige arbejde betyder reformen, at fokus rettes mod børn og unges rettigheder og deres inddragelse i egen sag.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan godkende antal 0. klasser på hver skole i 2023/24.

Indstilling

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender administrationens forslag til antal 0. klasser på hver skole i 2023/24, jf. handlemulighed A.

Sagens indhold

Af budgetforliget 2023-26 fremgår følgende: ”Klassedannelsen i 0. årgang styres med henblik på at optimere driften. Antallet af nye 0. klasser godkendes af Børne- og Ungeudvalget”.

Den 19. december 2022 besluttede Byrådet, at grænsen for optag efter frit skolevalg skal være 24, ved et klasseloft på 26 elever. På det tidspunkt var det forventet, at loven om et klasseloft på 26 elever for kommende 0. klasser ville være gældende fra skoleåret 2023/24.

I februar 2023 udmeldte Regeringen, at lov om sænket klasseloftet i de mindste klasser udskydes til skoleåret 2024/25, så klasseloftet fortsat er på 28 elever på alle klassetrin.

Den 27. marts 2023 besluttede Byrådet at fastsætte klasseloftet til 26 elever for 0. klasse allerede fra skoleåret 2023/24. Der er ikke noget til hinder for, at en kommunalbestyrelse beslutter et lavere klasseloft, end det af loven angivne.  

På baggrund af Byrådets fastsatte rammer for klassedannelsen af kommende 0. årgang, har administrationen i samarbejde med skolelederne arbejdet med forskellige scenarier.

Der er i alt 867 børn fra Slagelse Kommune, der står til at skulle starte i 0. klasse (pr. ultimo marts 2023). Børnene fordeler sig på nedenstående ønsker:

• 606 elever i folkeskoler, heraf 135, der ønsker skole efter frit skolevalg.
• 14 elever ønsker skole i en anden kommune (eller flytter inden skolestart).
• 157 elever ønsker privat- eller friskole.
• 52 børn har udsat skolestart.
• 37 børn er under afklaring til evt. specialskole
• 1 barn endnu uden fast bopæl.

Herudover ønsker tre børn fra andre kommuner en folkeskole i Slagelse Kommune.

Ved opfyldelse af alle ønsker om frit skolevalg, vil der blive dannet 31 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 19,2. Ved styret klassedannelse vil der blive oprettes 28 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 21,2. I begge eksempler er Omø Skole samt almenelever, der indgår i NEST-klasse, udeladt fra opgørelserne.

Ovenstående skema viser de forventede klassekvotienter for de enkelte skoler ud fra henholdsvis alle ønsker opfyldt og styret klassedannelse pr. 30. marts 2023. Ved styret klassedannelse vil færre skoler have en klassekvotient under 20, men der vil stadig være enkelte skoler med en lav klassekvotient.

Ud af de 138 elever, der har ønsket skole efter frit skolevalg, vil 109 elever få opfyldt deres 1. ønske og 11 elever deres 2. ønske. 18 elever vil ikke få opfyldt et ønske, og vil derfor blive tildelt deres distriktsskole. Ud af de 18 er to elever bosat uden for kommunen. På skoler med en klassekvotient på 24 eller derover, er det ikke muligt at opfylde alle ønsker.

Der kan fortsat frem mod skolestart ske ændringer inden for skoledistrikterne, som kan få betydning for klassekvotienten på den enkelte skole – i opadgående eller nedadgående retning.

Det skal endvidere bemærkes, at administrationen endnu ikke er oplyst om, hvorvidt der er elever fra kommende 0. årgang, der vil blive indskrevet på Flakkebjerg Friskole. Det vil især kunne få betydning for klassedannelsen på Dalmose Skole. Hvis antallet af distriktselever på Dalmose Skole herefter skulle lande på 27-28 elever, vil administrationen anmode om at kunne dispensere for et klasseloft på 26.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 40, stk. 2 punkt 5: Det fremgår, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om rammer for klassedannelsen.

Folkeskoleloven § 17, stk.1: Det fremgår, at elevtallet normalt ikke må overstige 28 elever ved skoleårets begyndelse.

Folkeskoleloven § 36, stk. 2: Det fremgår, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig.

Folkeskoleloven § 36, stk. 3: Det fremgår, at forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.

Byrådets beslutning den 27. marts 2023 om klasseloft på 26 elever i 0. klasse.

Handlemuligheder

Børne- og ungeudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Børne- og Ungeudvalget kan godkende administrationens forslag til antal 0. klasser på hver skole i skoleåret 2023/24, som illustreret i kolonnen 'Styret klassedannelse' i skemaet ovenfor.

2. Børne- og Ungeudvalget kan godkende at alle ønsker om frit skolevalg imødekommes, som illustreret i kolonnen 'Alle ønsker opfyldt' i skemaet ovenfor.

Vurdering

Administrationen anbefaler handlemulighed A. Forslaget til antal 0. klasser er udarbejdet i et samarbejde mellem administrationen og skolerne, hvor følgende er taget i betragtning:

• Antal elever, der har søgt anden skole end distriktsskolen med henblik på at tilgodese flest mulige ønsker.
• Skolernes fysisk kapacitet
• Så økonomisk bæredygtige klasser, som muligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den ny tildelingsmodel, der træder i kraft pr. 1. august 2023, tildeler ressourcer ud fra antal elever. Der vil således ikke for kommunen som helhed være budgetmæssige konsekvenser ved at vælge den ene model frem for den anden. Det kan dog give økonomiske udfordringer for den enkelte skole, såfremt der skal oprettes ekstra klasser med lave klassekvotienter til følge.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte udkast til kommende organisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter udkast til kommende organisering af fritidstilbudsområdet for de 10-18-årige.

Sagens indhold

Denne drøftelsessag udgør rammen for den kommende beslutningssag om fritidstilbudsområdet. Denne forventes forelagt udvalget i juni. Derfor skal disse to sager ses i sammenhæng.

Formål

Det overordnede formål med reorganiseringen er at gøre med de forskelle, der er begrundet i forhold, der rækker tilbage til før kommunalreformen i 2007. Den faglige hensigt er dels at skabe kontinuerlige indsatser for målgruppen, hvor de nære relationer og nærhedsprincippet skaber forudsætningerne for tillidsfulde og beskyttende fællesskaber, og dels, at der skabes en ensartethed i tilbud, som underbygges af ens lovgivning og finansiering. 

Processen indtil nu

Børne- og Ungeudvalget drøftede på deres møde den 7. februar 2023 principper for det kommende fritidstilbudsområde. Udvalgets input har sammen med budgetteksten udgjort den indledende politiske ramme for administrationens videre arbejde. Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik udgør på samme måde et fagligt pejlemærke i at sikre fritidstilbud, der tilgodeser børns trivsel, udvikling og læring. 

Administrationen afholdte en workshop ultimo marts 2023 med relevante aktører, herunder repræsentanter fra UngSlagelse, Ungdomsskolen, skoleområdet, den kommunale forebyggende indsats og kriminalpræventive enhed, klubområdet samt kultur-, fritids- og idrætsområdet. Formålet med workshoppen var at afdække fritidstilbudsområdets mange snitflader til øvrige kommunale områder og indsatser mhp. at identificere og definere potentialer og opmærksomhedspunkter samt faglige og pædagogiske pejlemærker i den kommende reorganisering.

Organisering af området

Den kommende organisering af fritidstilbudsområdet baseres på en distriktsmodel. Distriktsmodellen er udarbejdet med afsæt i nærhedsprincippet, således at alle unge har tilbud tilgængeligt i geografisk nærhed til deres skole eller bopæl. Slagelse-distriktet opdeles grundet byens størrelse i tre mindre distrikter.

Området foreslås organiseret på følgende vis:

1. Slagelse Vest – Slagelse Vestby, inklusiv Stillinge og nordpå indtil kommunegrænsen (Stillinge Skole og Marievangskolen)
2. Slagelse Øst – Slagelse Østby inklusiv Vestermose (Nymarkskolen og Søndermarkskolen)
3. Slagelse Syd – Slagelse Sydby samt byerne Slots Bjergby og Sørbymagle (Antvorskov Skole, Hashøjskolen og Hvilebjergskolen)
4. Korsør – Korsør, Halskov, Tårnborg og Vemmelev (Broskolen, Baggesenskolen og Vemmelev Skole)
5. Skælskør – Skælskør og Dalmose (Ny Skælskør Skole, Dalmose Skole og Kirkeskovsskolen)

Distrikterne vil bestå af flere lokale matrikler. Matriklerne vil være organisatorisk uafhængige af de lokale skoler, mens en forpligtelse til tæt samarbejde består.

Hvert distrikt ledes af en områdeleder, der har det samlede ansvar for matriklerne i det pågældende distrikt. Områdelederne udgør tilsammen et tværgående og strategisk ledelseslag med ophæng og reference til chefen for skole- og dagtilbudsområdet.

Organisering af tilbud

Der oprettes fritidsklub for målgruppen 10-14-årige, 4.-7. klasse.

Der oprettes ungdomsklub for målgruppen 14-18-årige, 7.-9. klasse.

Med den foreslåede organisering vil der ske en ensartethed ift. den økonomiske og lovgivningsmæssige ramme samt i forhold til tilbuddenes indhold og tilgængelighed. 

Målgrupperne i det nye fritidstilbudsområde spænder bredt og der gælder forskellige karakteristika for de 10-18-årige. Eksempelvis vil det være nødvendigt for de 10-13-årige, at nærhedsprincippet gør sig gældende i tilbuddene. Derimod kan der for den ældre målgruppe være behov for større involvering i udformning af indholdet i de konkrete tilbud. Den ældre målgruppe har også det tilfælles, at de ønsker et fysisk sted at kunne opholde sig.

I den nye organisering vil der være et større fokus på yderområderne i kommunen. Dette primært af hensyn til, at mobiliteten for målgruppen kan være begrænset i disse områder grundet busruter m.v.

Fønix er i dag et matrikelløst tilbud, som efter konkret vurdering og behov gøres tilgængeligt som et fleksibelt og inddragende tilbud for de unge. Såfremt Fønix på fast basis skal gøres tilgængelig i yderområderne, vil de afledte muligheder og konsekvenser skulle afdækkes nærmere. Dette vil ske frem mod fremlæggelse af den endelige model for organisering i september måned. 

Potentialer

Den foreslåede reorganisering vil sikre en højere grad af ensartethed i tilbuddene, så borgere i alle dele af kommunen oplever samme serviceniveau. Der vil således ske en ensartning ift. den økonomiske og lovgivningsmæssige ramme samt i forhold til tilbuddenes indhold og tilgængelighed. 

Den fælles økonomiske ramme vil skabe en fleksibilitet ift. drift og udvikling på fritidstilbudsområdet, mens den lovgivningsmæssige ramme vil sætte en fælles faglig, pædagogisk og indholdsmæssig retning for de enkelte tilbud. 

Den nye områdeledelse vil sikre et større udsyn og det strategiske samarbejde på tværs af distrikterne. Dermed vil områdeledelse være med til at sikre et større fokus på tilgængelighed ved at tilbud gøre tilgængelige på tværs af distrikter, og at børn og unge i et givent geografisk tilbud ikke er afgrænset til tilbuddene i nærområdet. 

Personalemæssigt kan den fælles økonomiske ramme inden for distrikterne være med til at skabe flere pædagogiske fuldtidsstillinger og dermed tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Medarbejderne får mulighed for at anvende deres kompetencer på tværs, hvilket kan skabe yderligere rum for udviklingen af den pædagogiske praksis og synergi tilbuddene imellem.

Den nye ramme for fritidstilbudsområdet er i tråd med Børne- og Ungepolitikken for Slagelse Kommune, som bl.a. har som ambition at skabe større tilknytning mellem de unge og fællesskaber. I tråd med intentionerne i politikken indtænkes inddragelse af unge som et bærende princip i den videre proces ifm. den mere konkrete udvikling af tilbuddene på matriklerne. 

I videreudviklingen af den pædagogiske ramme for tilbuddene i den nye organisering er administrationen optaget af, at børn og unge mødes af et godt stykke pædagogisk arbejde i både skole- og fritidsdelen. Foruden den store viden, der allerede eksisterer i kommunens tilbud i dag, er administrationen også opmærksom på den nyeste forskning inden for fritidspædagogikken, herunder en række  forskningsprojekter støttet af BUPL's forskningspulje er igangsat mhp. at bidrage med praksisnær viden om fritidspædagogikkens betydning for at skabe trivsel, udvikling og livsmuligheder for alle børn. Listen over forskningsprojekter kan tilgås her. 

Foreløbige drøftede samarbejder i de kommende fritidstilbud

Administrationen har i samarbejder med aktører på området identificeret følgende mulige samarbejder og snitflader. 

• Det lokale forenings- og kulturliv kobles gensidigt til distrikterne
• Udvalgte tilbud under fritidsundervisningen i UngSlagelse tilbydes som aktiviteter i distrikterne
• Forebyggende indsatser, herunder støttekontaktpersoner, Den Kriminalpræventive Enhed og boligsociale indsatser indtænkes som ressourcer i distrikterne
• Civilsamfundets ressourcer medtænkes

Intentionen i den nye organiseringen er, at klubberne bliver indgangen til relevante tilbud og indsatser jf. ovenstående. 

De overordnede rammer for de nævnte samarbejder forventes præciseret yderligere, når rammen for fritidstilbudsområdet er politisk besluttet. Børne- og Ungeudvalget får i henhold til procesplanen forelagt en konkretisering af indhold og rammer på september-mødet efter høringen forventeligt er afsluttet medio august. I forhold til implementeringen af den nye organiseringsmodel er det planen, at hvert distrikt udarbejder en udviklingsplan for aktiviteter, indhold og konkrete ressourcer inden ikrafttræden 1. januar 2024. 

Opmærksomhedspunkter

Arbejdet med at samle og organisere fritidstilbudsområdet er en kompleks størrelse, som involverer mange enheder og målgrupper. Det betyder, at der er en række opmærksomhedspunkter, som administrationen skal forholde sig til. Disse er listet herunder.

• Kapacitet i distrikterne grundet antal matrikler
• Ved flere matrikler i distrikterne kan der være øgede udgifter, da nogle områder i de nye distrikter ikke har et tilbud i dag

• Behov for ansættelser tilpasset den nye organisering - evt. flere kombistillinger
• Personalepolitiske processer for nuværende ansatte, bl.a. pga. overgang fra flere til én overenskomst grundet reorganiseringen

• Nye projekter, tiltag og tilbudsbeskrivelser skal gentænkes og udvalgets fokusområder med mere bevægelse, mental sundhed, fællesskaber m.v. skal indgå. Desuden skal der være en kobling til Børne- og Ungepolitikken

• Busruter og tilgængelighed i distrikterne og distrikterne imellem
• Fønix må ikke agere busdrift, men det kan undersøges om den kan nå bredere ud geografisk

• Pasningsgarantien for 4. klasse vil ophøre med reorganiseringen af fritidstilbudsområdet
• Der mangler et tilbud på Rosenkilde Skole efter at skolen er blevet en selvstændig specialskole

• Der kan være et behov for en analyse af grundlaget for den lave søgning til ungdomsklub

Retligt grundlag

Området organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte sagen og afgive bemærkninger, som vil indgå i det videre arbejde med organiseringsmodellen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at ovenstående udkast til organisering af fritidstilbudsområdet falder i tråd med Børne- og Ungepolitikkens intentioner. Samtidig er udkastet udarbejdet med afsæt i de politiske tilkendegivelser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetoverblikket i bilag 1 viser, at den samlede økonomiske ramme for alle enheder i dag udgør 39.535,278 mio. kr.

Heri er ikke medregnet den besparelsesramme på 1,5 mio. kr., som området skal finde i 2023. Besparelsen på 3 mio. kr. årligt fra 2024 og frem er heller ikke medregnet i det samlede budget for området.

Fra 2024 og frem vil det samlede budget for området derfor være 36.535.278 mio. kr. Det vil altså være denne samlede budgetramme, som den fremtidige organisering af området vil bero på.

En ny beregningsmetode for den samlede fælles økonomi kan baseres på en ny ressourcetildelingsmodel, som bl.a. rummer indtægter fra forældrebetaling og tager højde for socioøkonomiske forhold samt antal indmeldte børn i de forskellige tilbud. Samtidig oprettes en enhedstakst for hhv. fritids- og ungdomsklub, der gælder for hele kommunen.

Tværgående konsekvenser

Den nye organisering fordrer bl.a., at de involverede aktører forpligter sig til et fællesskab, som tilbyder relevante tilbud for de unge målgruppen. Ligeledes indgår aktørerne i et fællesskab, hvor de økonomiske ressourcer anvendes mere fleksibelt.

Sagens videre forløb

Den videre proces opdeles i faser og ser foreløbigt således ud:

Fase 1: beslutningssag i Børne- og Ungeudvalget - juni 2023

Fase 2: høringsproces og opsamling på høring - juli og medio august 2023

Fase 3: endelig model for organisering besluttes i Børne- og Ungeudvalget efter endt høring - september 2023

Fase 4: interne analyser og involvering af relevante kommunale aktører - herunder Kommunale Ejendomme, HR, økonomiafdelingen m.v. - september til december 2023

Fase 5: ny klubstruktur træder i kraft - januar 2024

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om opsamling på temadrøftelse med deltagelse af Skolelederforeningen og Slagelse Lærerkreds.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Den 28. marts 2023 mødtes Børne- og Ungeudvalget med repræsentanter fra Skolelederforeningen og Slagelse Lærerkreds til en temadrøftelse af samarbejde og udviklingsmuligheder på skoleområdet. 

Nedenstående opsamling er udarbejdet på baggrund af det indledende oplæg fra Skolelederforeningen og Slagelse Lærerkreds samt den efterfølgende dialog med udvalget. Derudover er der tilføjet supplerende faktuelle oplysninger.

Det er parternes opfattelse, at de i det faglige netværk har fundet hinanden, og at der er blevet skabt et rum for gode drøftelser og tryghed til at tænke højt og uforpligtende. Det faglige netværk består af formanden og næstformanden fra hhv. Skolelederforeningen og Slagelse Lærerkreds samt Skole- og Dagtilbudschefen og en faciliterende medarbejder fra administrationen. Formålet med det faglige netværk er løbende at bringe samarbejdstemaer til drøftelse, såsom arbejdsforhold, faglighed, inklusion og arbejdstidsaftaler. Et konkret produkt af samarbejdet er for eksempel en afholdelsen af en arbejdsdag vedrørende arbejdstidsaftalen A20, hvor repræsentanter fra alle skoler er inviteret med. Program vedlagt som bilag 1.

Under sidste års proces ift. skolelukninger havde Skolelederforeningen og Slagelse Lærerkreds desuden stor gavn af det faglige netværk til både faglige drøftelser og koordinering af udmeldinger til pressen. 

På temadrøftelsen blev også brobygning, trivsel, inklusion og økonomiske rammer kort drøftet. Slutteligt appellerede både Skolelederforeningen og Slagelse Lærerkreds til fordybelse og grundig opfølgning i forhold til igangsatte initiativer på skoleområdet.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Elevfravær i 1. kvartal 2023

19,64% af eleverne på alle skolerne, har i 1. kvartal 2023 over 15% fravær fra deres skole, hvilket er et betydeligt fald sammenligning med 1. kvartal 2022, hvor tallet var 24,22%, men dog en lille stigning fra 4. kvartal 2022, hvor andelen var 16,78%. Stigningen fordeler sig på 19 ud af 23 skoler.

Det generelle elevfravær er steget fra 4. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023 med 2,11 procentpoint. Disse procentpoint fordeler sig således: 1,62% sygefravær, 0,25% Lovligt fravær og 0,25% ulovligt fravær. Stigningen er generel på 19 ud af 23 skoler og ligger mellem 0,34 og 6,51 procentpoint, hvor Ung Slagelse og Xclass ligger højest. På fire skoler ses et fald på mellem 0,34 og 2,75 procentpoint. Dette drejer sig om Boeslunde Skole, Flakkebjerg Skole, Storebæltsskolen og Klostermarken Skole.

Stigningen i fraværet fra 4. kvartal til 1. kvartal har været karakteristisk de sidste par år. 

Ved afslutningen af 1. kvartal var der i alt 125 elever på Slagelse Kommunes skoler med 15% ulovligt fravær eller derover, og skolerne derved er forpligtede på at underrette kommunalbestyrelsen herom. Dette er en stigning på 19 elever siden 4. kvartal 2022.

Se bilag 1 for flere oplysninger

Fordeling af eleverne efter grundskoletype

Børne- og Ungeudvalget ønskede på mødet den 28. marts 2023 en opgørelse over fordelingen af eleverne mellem offentlige og private skoler i grundskolen.

Af bilag 2 fremgår det, at fordelingen er stort set uforandret siden 2015. Omkring 70% af kommunens elever går i den almene folkeskole. Omkring 24% går i fri-, privat- eller efterskole. Resten går i specialskole eller dagbehandlingsskole.

Forsøg med mere praktisk orienteret prøve i 9. og 10. klasse

I starten af marts modtog alle folkeskoler et brev fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det var et tilbud om at deltage i et forsøg med en mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og/eller matematik. Prøveforsøget foregår i skoleåret 2023/24 på 9. og 10. årgang. Det er en delaftale til Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Skoler, der ønsker at deltage i forsøget, har med skolebestyrelsens opbakning, haft mulighed for at vælge imellem case-prøve eller portfolio-prøve i dansk og/eller matematik.

De to prøveformer inddrager udarbejdelse af elevfremstillede produkter, hvor elevernes viden, færdigheder og kompetencer i fagene sættes i spil. Produkterne udarbejdes enten løbende i undervisningen (portfolio-prøven) eller under en længere sammenhængende forberedelse forud for den mundtlige eksamination (case-prøven).

De deltagende skoler vil modtage vejlednings- og inspirationsmateriale samt et tilbud om at deltage i et inspirationsseminar med læringskonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Der vil også være mulighed for at deltage i netværksgrupper på tværs af forsøgsskoler, så skolerne kan dele erfaringer og inspirere hinanden.

I Slagelse Kommune har følgende skoler tilmeldt sig forsøget:

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.