Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om befordringsområdet. Udvalgets opgaver omhandler befordring af skoleelever. Nærværende sag vil, med henblik på at angive rammen for befordring, medtage øvrige områder hvor der er befordring af borgere.

Sagen forelægges til udvalgets orientering, idet bemærkes, at merudgifter til befordring som følge af ny skolestruktur efterfølgende kan medføre politisk behandling af bevilling, hvis ikke udgifterne kan holdes indenfor eksisterende budget.

Indstilling

Direktøren for børn, unge og kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget drøftede på sidste møde inden sommerferien forældrebrev vedrørende transport af skoleelever. Det blev i den forbindelse protokolleret, at Børne- og Ungeudvalget på et kommende møde får præsenteret en sag vedrørende befordring, der belyser nuværende og kommende serviceniveau samt en oversigt over den administrative fordeling af befordringsrelaterede opgaver samt den tilknyttede økonomi.

Som svar herpå, er udarbejdet notat om befordring. Notatet omhandler befordring generelt, idet bl.a. spørgsmål om den administrative fordeling samt spørgsmål om serviceniveau nødvendiggør en mere generel tilgang.

Befordring af skoleelever til næste skoleår (2023/24), vil konkret medføre, at der skal etableres ekstra kørsler gældende fra skolestart den 10. august 2023. Det drejer sig om en ekstra bus til Marievangsskolen om morgenen og en afgang fra Marievangsskolen om eftermiddagen, en ekstra afgang på en eksisterende rute til Solskinsskolen om eftermiddagen, samt kørsel af yderligere ca. 20 skoleelever i lukket kørsel, primært Vemmelev skole. Men modsat er der andre skoleelever der ikke længere skal befordres.

Dette arbejde pågår i skrivende stund, bl.a. ved tilbudsindhentning samt ved revideret planlægning hos leverandøren, der har kontrakt på de eksisterende lukkede kørsler. Der kan på nuværende tidspunkt alene estimeres en merudgift på mindst 1,0 - 1,3 mio.kr.

En lukket kørsel betyder, at skoleelever, der er berettiget til transport, men ikke har mulighed for at tage den kollektive trafik, incl. fribusserne, skal tilbydes anden kørsel. Den form for skolekørsel benævnes lukket kørsel, fordi kørslen alene dækker den konkrete skoleelev, som afhentes på bopæl eller opsamlingssted.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §26.

Handlemuligheder

Sagen forelægges til orientering, hvorfor der ikke angives handlemuligheder

Vurdering

Det er, i forhold til serviceniveau, administrationens vurdering, at serviceniveau for skolekørsel stort set er uændret. Der vil være nogle elever der får længere ventetid om morgenen og/eller om eftermiddagen. Der vil modsat være andre elever der får kortere ventetid. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Denne sag er en orienteringssag, og da merudgifter som følge af ekstra kørsel i ny skolestruktur endnu ikke kendes, og det således ikke kan vurderes om udgiften kan holdes indenfor eksisterende budgetter, vil sag omkring økonomi og bevilling blive fremlagt på næstkommende møde.

Der kan på nuværende tidspunkt alene estimeres en merudgift på mindst 1,0 - 1,3 mio.kr.

Merudgifterne til skolekørsel finansieres af det samlede skoleområde. I forbindelse med budgetopfølgning 3 anvises denne finansieringskilde.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Merudgifterne til skolekørsel finansieres af det samlede skoleområde. I forbindelse med budgetopfølgning 3 anvises denne finansieringskilde.

Kompetence

Byrådet og Børne- og Ungeudvalget 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi samt tilhørende handleplaner, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget godkende, at der gives indtægts- og udgiftsbevilling til indførsel af minimumsnormeringer.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende en omplacering fra Broskolen til Almen Myndighed.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget godkende, at der gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling til finansiering af to liggehaller.

Indstilling

Skole- og Dagtilbudschefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023 og aktuelle handleplaner 

2. at Børne- og Ungeudvalget indstiller overfor Byrådet at der gives indtægts- og udgiftsbevilling på 3,222 mio. kr. vedr. finanslovspuljen til indførelse af minimumsnormeringer

3. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at der omplaceres 213 t.kr. fra Broskolen til Almen Myndighed.

4. at Børne- og Ungeudvalget indstiller overfor Byrådet at der gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 0,270 mio. kr. til finansiering af liggehal i Daginstitutionen Kildebakken. Bevillingen finansieres af myndighedsbudgettet på Dagtilbud.

5. at Børne- og Ungeudvalget indstiller overfor Byrådet at der gives rådighedsbeløb anlægsbevilling på 0,250 mio. kr. til finansiering af liggehal i Slots Bjergby Daginstitution. Bevillingen finansieres af myndighedsbudgettet på Dagtilbud.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023 er at vurdere det forventede regnskab for 2023.  Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Situationen er på nuværende tidspunkt den, at kommunens økonomi udvikler sig positivt, men fortsat vil være udfordret med risiko for yderligere fald i likviditeten og overskridelse af servicerammen.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, således at udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. ultimo juni 2023,
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Der forventes samlet set et mindreforbrug på Børne- og Ungeudvalget på 13,6 mio. kr. Det dækker over et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. på Politikområde 8.1 Skole og et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. på Politikområde 8.2 Dagtilbud. Nedenfor er det forventede regnskab udspecificeret. 

Politikområde Skole

Centeret og virksomhederne forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 8,4 mio. kr. Det forventede resultat beskrives yderligere i bilag 1.

Det samlede forbrug fordeler sig med et med et mindreforbrug på 3,2 mio.kr på myndighed og et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. på virksomhederne.

Mindreforbruget på Myndighed-almen skyldes, at der i  forbindelse med ny skolestruktur og ny ressourcetildelingsmodel er reserveret penge til at dække merudgifter på specialundervisning. Penge er dog ikke flyttet til specialundervisning endnu, fordi den endelige udmøntning af ny skolestruktur og ressourcetildelingsmodel først sker i tildelingen til nyt skoleår efter sommerferien. Mindreforbruget på Myndighed-Almen er blevet større, da vi tidligere reserverede dele af tillægsbevillingen på 25. mio.kr. til 2024 så den fulgte skoleåret 23/24. Men da tillægsbevillingen er givet i år, bruges alle midlerne i år til at dække merforbruget på Myndighed-Special.

Ud fra budgetopfølgning 2 forventer vi lige nu et merforbrug på 16,5 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 1 var forventningen et merforbrug på 29.1 mio. kr. Administrationen kan derfor konstatere en forbedring af den økonomiske udvikling på 12,6 mio. kr. Jf. initiativer fra budgetopfølgning 1, ses derfor, at arbejdet har båret frugt med at få nedbragt merforbruget. Administrationen er lykkes med at udarbejde tilbud til elever i nærområderne herunder i mellemformer, og eleverne vil derfor indgå i fornyet, inkluderende miljøer i deres dagligdag. Der fokuseres på at tilbyde den mindst mulig indgribende indsats, hvor arbejdet følger Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik om at sikre, at børn er en del af almene børnefællesskaber. De lykkes fordi vi har genopfundet specialundervisning på almenområdet i form af forbedret og hyppigere brug af mellemformer og grundformer i almenskolerne. I bilag 2 fremlægger administrationen en separat analyse af det samlede overblik over visitationer og tilhørende nettoudgifter. Budgetopfølgning 2 opridser også de tiltag der er iværksat for at nedbringe merudgifterne på området.

Skolen på Julemærkehjemmet har som den eneste virksomhed et forventet merforbrug, der jf. styringsreglerne kræver politisk godkendt handleplan. 

Politikområde Dagtilbud

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 5,2 mio. kr.

På myndighedsområdet forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr.

Heraf udgøres 1,3 mio. kr. af Vippen, hvor forventet mindreforbrug ved Budgetopfølgning 3, ifølge kommunens retningslinjer, tilføres kassen. Mindreforbruget på Vippen skyldes at børnetallet er lavere end forudsat ved budgetlægningen, således at virksomhederne forventes at skule "tilbagebetale" samlet set 3,7 mio. kr. til kassen. Vippen påvirkes dog også negativt af bl.a. merforbrug på 2,7 mio. kr. på mellemkommunale betalinger til pasning af anbragte børn i andre kommuner. På de centrale poster forventes et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. Heraf anbefaler administrationen at de 0,5 mio. kr. anvendes til etablering af liggehaller i hhv. Daginstitutionen Kildebakken og Slots Bjergby Daginstitution. 

På virksomhederne forventes samlet set et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Virksomhederne befinder sig generelt indenfor rammerne for god økonomistyring og ingen virksomheder er i en situation hvor de skal udarbejde handleplan.

Den 1. januar 2024 træder loven om minimumsnormeringer i kraft. På nuværende tidspunkt opfylder Slagelse Kommune endnu ikke minimumsnormeringerne og siden sidste budgetopfølgning i september er sket en mindre forringelse af normeringerne.

Normeringerne beregnes som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Set over den periode skulle der, ifølge estimaterne, have været 72 flere fuldtidsansatte, for at kunne have indfriet minimumsnormeringerne ifølge beregningsmetoden gældende fra 2024. Byrådet har i budgetaftalen for 2023 til 2026 afsat 19,4 mio. kr. pr. år fra 2024 til opfyldelse af minimumsnormeringerne. Ifølge en beregning pr. juni 2023 er der behov for yderligere 0,3 mio. kr. for at kunne indfri kravet om minimumsnormeringer.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2- forventet regnskab 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Anlæg  

Centret forventer et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 2,2 mio. kr. 

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:

A. at godkende handleplanen på Skolen på Julemærkehjemmet for nedbringelse af merforbrug, samt initiativer for nedbringelse af merforbrug på specialundervisningsområdet.

B. Børne- og Ungeudvalget fremlægger andre forslag til at nedbringe merforbruget

Administrationen anbefaler handlemulighed A, da der herved sikres overholdelse af Børne- og Ungeudvalgets samlede budget.

Initiativer på specialundervisningsområdet

Der vil fortsat blive fokuseret mere på visitation i form af større grundighed i visitationsprocessen samt i de eksisterende tilbud på skoleområdet. Der omlægges fra special- til almenundervisning ved brug af mellemformer og grundformer. Der er også blevet anvendt en taskforce der har haft til formål at understøtte dagtilbud og skole med specialviden, der skal styrke fremtidig koordination og inklusionsindsatsen.

Fokus ligger nu på processen FØR en beslutning skal træffes. Der skal beskrives forskellige indsatsniveauer og pris. Endelig tilføres der både decentral og central ledelseskraft, idet der nedsættes et nyt visitationsudvalg bestående af 3 skolelederrepræsentanter, en tværfaglig leder, leder og pædagogisk-psykologisk sagsbehandler fra PPR samt Skole- og dagtilbudschefen.

Før en sag fremsendes til visitationsudvalget, bliver den nu drøftet i distriktet i forhold til mulige lokale løsninger - også på tværs af fagprofessioner. Når der indstilles til visitation, skal der peges på mindst 2 af følgende muligheder, så visitationsudvalget har en reel handlemulighed:

· lokal løsning, der kalder på yderligere midler,

· mellemform

· segregerende tilbud

Herudover vurderes kadencen for revisitation samt befordring til eventuelt segregerende tilbud (§20.2).

Grundet udgiftsniveauet, gennemgår administrationen alle sager, hvor der er særlige indsatser og/eller eleven har et stort fravær. Er der elever, som ikke møder op i specialundervisningstilbuddet og ikke har gjort det længe, skal disse ophøre. Visitationsudvalget vil tage stilling til ny skoleplacering af eleven - og er eleven i dagbehandlingsregi, vil det blive i samarbejde med Børne- og Familieafdelingen.

Fokus bliver fremadrettet en harmonisering af takster som besluttes administrativt med involvering af forskellige parter.

Der er potentiale for en styrket faglig praksis ift. re-visitationer, der fremadrettet bør ske flere gange årligt med formålet om, at der sikres det rette match mellem barn og tilbud. Her skal vurderes, om der ses progression ift. de mål, der er sat for barnet. Ved manglende progression bør vurderes, hvorvidt barnet er i det rette tilbud, mens der ved progression bør overvejes, om barnet kan tilbydes et mindre indgribende tilbud tættere på almen. I de kommende re-visitationer er der et særligt fokus på fravær og skoleværing, så der aktivt tages stilling til, om disse elever er placeret i det rette tilbud, eller deres udfordringer kan løses bedre på anden vis.

Tillægsbevillinger og omplaceringer:

I 2022 modtog flere skoler i Slagelse Kommune tilskud fra Socialstyrelsen til 'Projekt faglig løft'. Der blev i den forbindelse indsendt et forkert budgetskema fra Broskolen, hvilket gør, at de fik tildelt 212.792 kr. for meget. Dette har Almen Myndighed på skoleområdet tilbagebetalt til Socialstyrelsen. Der fremsendes, derfor et ønske om at omplacere 212.792 kr. budget fra Broskolen til Almen Myndighed.

Slagelse Kommune har d. 22. maj modtaget tilsagn på 19,038 mio. kr. i 2023 fra finanslovspuljen til indførelse af minimumsnormeringer. Der var i budget 2023 budgetteret med 15,816 mio. kr. fra puljen, som er fordelt ud på virksomhederne via ressourcetildelingsmodellen. Byrådet skal give indtægts- og udgiftsbevilling på de ekstra 3,222 mio. kr. for at de formelt må anvendes efter formålet. Det er et lovkrav at puljemidlerne anvendes til ansættelse af pædagogisk personale i daginstitutionerne.

Administrationen anbefaler at der overføres 0,270 mio. kr. fra myndighedsbudgettet på Dagtilbud til etablering af liggehal ved Daginstitutionen Kildebakken. Der frigives rådighedsbeløb og anlægsbevilling til anlægsprojektet i 2023. 

Administrationen anbefaler at der overføres 0,250 mio. kr. fra myndighedsbudgettet på Dagtilbud til etablering af liggehal ved Slots Bjergby Daginstitution. Der frigives rådighedsbeløb og anlægsbevilling til anlægsprojektet i 2023. 

Vurdering

Administrationen vurderer ud fra effekten af de igangsatte initiativer, at de er tilstrækkelige til at få nedbragt merforbruget på special myndighed, hvorfor der ikke bliver igangsat yderligere tiltag. Det vil dog for indeværende ikke være muligt at estimere den samlede effekt af initiativerne på det forventede forbrug på specialundervisning. Det er dog administrationens klare forventning, at følges de nævnte initiativer i budgetopfølgningen, forventes en fortsættelse af den bæredygtige økonomiske udvikling inden for udgifterne til specialundervisning. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Evt. bemærkninger?

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan give input til høringssvar til udkast til Sundhedsaftale 2024-2027 for Region Sjælland.

Indstilling

Konstitueret chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget giver input til høringssvar til udkast til Sundhedsaftale 2024-2027.

Sagens indhold

Udkast til Sundhedsaftale 2024-2027 for Region Sjælland (bilag 1) er sendt i offentlig høring, og det er Sundhedsudvalget der har kompetence til at afgive høringssvar. Høringsfristen for Slagelse Kommune er den 17. august 2023. 

Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Sjælland har ud fra indledende drøftelser og input fra de fire sundhedsklynger i Region Sjælland og Patientinddragelsesudvalget besluttet at basere ny sundhedsaftale for 2024–2027 på en revision af Sundhedsaftale 2019-2023. En revision af aftalen indbefatter at videreføre vision, målsætninger og nuværende målgrupper. Dette med en prioritering af særligt fokus på børn og unges trivselsudfordringer og på tværgående indsatser, herunder lighed i sundhed, digitalisering og forebyggelse.

Sundhedsaftalen har været i høring i henholdsvis Handicaprådet den 26. juni 2023 og Ældrerådet den 28. juni 2023. Høringssvarene fremgår af bilag 2 og bilag 3.

Administrationens bidrag og forslag til Sundhedsudvalgets høringssvar til udkast til Sundhedsaftale 2024-2027 (bilag 4) drøftes i Sundhedsudvalget mandag den 7. august 2023 og er præsenteret til input og yderligere kvalificering i Børne- og Ungeudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget.

Sundhedsudvalget vil på baggrund af input fra Børne- og Ungeudvalget, Seniorudvalget og Socialudvalget til høringssvaret, beslutte endelig høringssvar senest den 16. august og fremsende det til Region Sjælland.

Baggrund og formål

Ifølge sundhedslovens § 205 skal der i hver valgperiode indgås en sundhedsaftale mellem Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i regionen. I sundhedsloven og bekendtgørelsen om sundhedsklynger fra 2022 er ligeledes fastlagt rammer for Sundhedssamarbejdsudvalgets og sundhedsklyngernes rolle i forhold til sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen er en politisk aftale og udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner, regioner og almen praksis.

Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

Sundhedsaftalens vision, målgrupper og målpunkter

Sundhedssamarbejdsudvalgets vision for Sundhedsaftale 2024-2027 er i lighed med den nuværende sundhedsaftale ”Fælles med borgeren om bedre sundhed”. Ambitionen er fortsat, at vi sammen med borgeren benytter kommunale og regionale ressourcer bedst muligt til at opnå bedre sundhed.

Sundhedssamarbejdsudvalget har vurderet, at der fortsat er grundlag for at arbejde videre med de fire nuværende målgrupper for sundhedsaftalen:

1. Børn og unge med trivselsudfordringer
2. Sårbare ældre
3. Borgere med kroniske og langvarige forløb
4. Voksne med psykisk sygdom.

Sundhedssamarbejdsudvalget ønsker i denne sammenhæng, at børn og unge med trivselsudfordringer prioriteres og får et særligt fokus. Derudover er det intentionen fra Sundhedssamarbejdsudvalget, at der i den kommende sundhedsaftale arbejdes videre med de fælles kommunale og regionale mål fra den nuværende sundhedsaftale:

1. Fælles om borgerens livsudfordringer
2. Tryghed og mestring i eget hjem
3. Effektiv forebyggelse – sunde borgere
4. Mental sundhed og psykisk trivsel.

For hvert mål er der målepunkter for at kunne monitorere arbejdet med sundhedsaftalen og fastholde fokus og retning for implementeringen af sundhedsaftalen.

Aftalen beskriver desuden principper for samarbejdet med henblik på fortsat at udvikle kvaliteten og skabe sammenhæng og fremme en langsigtet og planlagt opgaveoverdragelse og tydelig arbejdsdeling mellem kommuner og region:

1. Fælles ansvar ved sektorovergange
2. Planlagt opgaveflytning
3. Opgaverne løses på det lavest mulige omkostningsniveau
4. Fælles kvalitets- og udviklingsdagsorden
5. Fælles digitaliseringsdagsorden.

Tidsplan og videre proces

Alle høringssvar indgår i det videre arbejde med sundhedsaftalen, som vil gælde fra 1. januar 2024. Sundhedssamarbejdsudvalget drøfter på sit møde den 25. september 2023 de indkomne høringssvar. Derefter sendes sundhedsaftalen til godkendelse i de 17 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Sundhedsaftalen 2024-2027 skal sendes til endelig godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest d. 1. januar 2024.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil desuden invitere relevante kommunale politikere m.fl. til et stormøde den 1. november 2023 om sundhedsaftalen og det fælles arbejde med at implementere aftalen. Sundhedsudvalget er forhåndsbooket til at deltage til stormødet.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan give input til høringssvaret.

Vurdering

Administrationens vurdering, som også indgår i høringssvaret, er:

Administrationen vurderer, at en videreførelse af fokusområder fra nuværende sundhedsaftale til den kommende sundhedsaftale er hensigtsmæssigt, hvor der er et særligt fokus på børn og unge med trivselsudfordringer. Desuden vurderes det positivt, at der er sammenhæng mellem sundhedsaftalens mål og de udfordringer, som også kan identificeres i sundhedsprofilen for Slagelse Kommune.

Administrationen vurderer at sundhedsaftalen er et godt udgangspunkt for tværsektorielt samarbejde af høj kvalitet, hvor borgerne er centrale i samarbejdet om at løse eller afhjælpe deres problemstillinger. I de tilfælde, hvor værkstøjkassen og forløbsprogrammer ikke er beskrivende for sammenhænge, samarbejde og ansvar, vurderer administrationen, at sundhedsaftalen med fordel kan indeholde konkrete forslag til, hvordan praksisnære forhold afklares mellem sektorerne.

Desuden kan det med fordel præciseres, at der bør være fokus på at arbejde med kendskab og udbredelse af sundhedsaftalen og værktøjskassen på tværs af sektorer. Dette for at eliminere uhensigtsmæssige arbejdsgange, men derimod medvirke til at skabe sammenhængende og trygge forløb for borgerne.

Administrationen vurderer, at det kan være relevant at tilføje, at arbejdet med visioner, målsætninger og indsatser for de beskrevne målgrupper adresseres og iværksættes via involvering af sundhedsklyngerne. Ligeledes kan der i sundhedsaftalen indsættes en illustration, der beskriver strukturen i sundhedsklyngesamarbejdet. Dette for at sikre gennemsigtighed og konkretisering af formålet med sundhedsklyngesamarbejdet.

Administrationen vurderer, at udvikling af snitflader mellem IT-løsninger skal indgå sundhedsaftalen. IT-løsninger, der anvendes på tværs af sektorer, skal fra start af have udviklet integration (snitflade) til de respektive sektorers dokumentationsværktøjer på området. Dette for at begrænse forekomsten af dobbeltdokumentation.

Administrationen vurderer, at der kan forekomme misforståelser, når sundhedsaftalen anvender begrebet det nære sundhedsvæsen, og det samtidig er et virksomhedsområde i Region Sjælland.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Den endelige Sundhedsaftale 2024-2027 skal godkendes i Byrådet efter endt høringsperiode. Dette på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget.

Udmøntning af efterregulering fra finanslovspuljerne til indfasning af minimomsnormeringer (B) 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan godkende, at udmøntning af efterregulering fra finanslovspulje til indfasning af minimumsnormeringer sker gennem den nuværende ressourcetildelingsmodel for dagtilbud.

Indstilling

Skole og Dagtilbudschef indstiller

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender at udmøntning af efterregulering fra finanslovspulje til indfasning af minimumsnormeringer sker gennem den nuværende ressourcetildelingsmodel for dagtilbud.

Sagens indhold

Slagelse Kommune har i 2023 budgetlagt med et tilskud på 15,8 mio. kr. fra finanslovspuljen vedr. bedre normeringer i dagtilbud. Tilskuddet er indregnet i ressourcetildelingsmodellen for 2023 og midlerne indgår dermed i virksomhedernes budgetter, samt i beregningen af forældrebetaling. Børne- og Undervisningsministeriet har i maj 2023 udmeldt, at Slagelse Kommune modtager 19,0 mio. kr. fra puljen i 2023. Det er 3,2 mio. kr. mere end der er budgetteret med. Midlerne skal fordeles til dagtilbuddene, da Slagelse Kommune via regnskabsaflæggelse skal kunne dokumentere, at midlerne er anvendt efter forskrifterne. I denne pulje er der ikke nogen begrænsninger for hvordan midlerne fordeles imellem dagtilbuddene, hvorfor en mulighed er, at der fordeles som hidtil via ressourcemodellen. Af bilag 1 fremgår fordeling af ekstrapuljen til minimumsnormeringer på 3,2 mio. kr. fordelt efter ressourcetildelingsmodellen. 

Udmøntning af de 3,2 mio. kr. forudsætter godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om opgørelse af normeringer i daginstitutioner BEK nr. 926 af 21/06/2022 og BEK nr 20 af 11/01/2022 der beskriver at midlerne fra puljen til indfasning af minimumsnormeringer skal indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at udmøntning af efterregulering fra finanslovspuljerne til indfasning af minimumsnormeringer sker via den nuværende ressourcetildelingsmodel for dagtilbud.

Vurdering

Ved at anvende den nuværende ressourcetildelingsmodel for dagtilbud sikres det, at Slagelse Kommune kan dokumentere, at midlerne er anvendt efter forskrifterne for kommunal regnskabsaflæggelse.

Flere daginstitutioner har konstateret et merforbrug i de foreløbige regnskaber og oplever udfordringer med at opfylde krav til minimumsnormeringer. Anvendelse af den nuværende ressourcemodel vil bidrage med at få tildelt de fornødne midler for at imødekomme de nævne udfordringer herunder vil tildelingen ske i et passende tidsmæssigt perspektiv.    

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte forslag til en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune, med henblik på afgivelse af høringssvar.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter forslaget til en opdateret integrationspolitik 2023 for Slagelse Kommune, med henblik på afgivelse af høringssvar

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelse-, og Uddannelsesudvalget har på møde den 1. juni 2023 besluttet at sende vedlagte forslag til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune til høring i relevante fagudvalg, råd og nævn, samt hos eksterne samarbejdspartnere. Frist for modtagelse af høringssvar er den 15. august 2023.

Den nuværende integrationspolitik fra 2013 har fungeret hensigtsmæssigt og været rammesættende for integrationsarbejdet i ti år. Det blev derfor besluttet at opdatere politikken, frem for at udarbejde en helt ny politik. Med opdateringen forenkles integrationspolitikken med henblik på at tilbyde et tidssvarende og visionært sigte for kommunens tværfaglige integrationsindsats, der taler op imod de justerede, statslige rammer.

Arbejdet med at opdatere integrationspolitikken er forankret i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI), som i foråret 2023 har afholdt workshops med deltagere fra Kultur, Fritid og Borgerservice, Handicap og Psykiatri, Børn og Unge, samt Sundhed og Ældre. Politikken har været i administrativ høring hos de relevante kommunale centerchefer og er i processen drøftet på flere udvalgsmøder i EBU. Endvidere har politikken været i pre-høring hos henholdsvis Sundhedsudvalget, og Kultur, Fritid og Turismeudvalget. 

Væsentligste opdateringer
Slagelse Kommunes Integrationspolitik 2023 er ændret på 5 væsentlige områder i forhold til den nuværende politik (2013-2016):

1. Udvidet visionsgrundlag
   Den overordnede vision er foldet ud, så den omfavner alle aspekter af borgerens liv, og samtidig bibeholde budskabet fra den nuværende politik om aktiv deltagelse.
   
   
2. Forenklet men relevant politik 
   Enkel i forhold til antallet af og detaljegraden i målsætningerne, og relevant fordi det er målsætninger som vurderes at have en konkret effekt på integrationsmuligheder, samt afledte og positive effekter ind i øvrige aspekter af borgerens liv. 
   
   
3. Opdeling med de tematiserede fokusområder
   Politikken bibeholder fem tematiserede fokusområder, dog med en lidt anden opdeling, som lægger sig mere op ad, hvordan forvaltningerne i praksis arbejder sammen på tværs. 
   
   Fokusområderne er:
   • Fællesskaber, Kultur og Fritid
   • Beskæftigelse og Uddannelse
   • Bolig
   • Familie og Børn
   • Sundhed og Trivsel
   
   Fokusområderne indeholder fortsat individuelle målsætninger, som er opdateret i forhold til 2013 politikken. Nogle er sammenskrevet, så vi opnår en mere enkel politik, andre er tilrettet i forhold til, hvorledes integrationsområdet har udviklet sig.
   
   
4. Tre overordnede målsætninger for hele kommunen
   I den nuværende politik er der formuleret målsætninger for de enkelte fokusområder. For yderligere at styrke det tværfaglige fokus og den helhedsorienterede integrationsindsats formulerer den opdaterede politik nogle overordnede målsætninger, der gælder for hele kommunen og på tværs af fokusområderne.
   
   
5. Statistik og øjebliks-data er taget ud
   Integrationsområdet er et stærkt lovreguleret område, som løbende ændrer sig. Statistik og data, som viser et øjebliksbillede, er taget ud, så vi fremtidssikrer politikken og dens relevans.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen vurderer, at integrationspolitikken repræsenterer et godt afsæt for den nuværende og fremtidige retning for det samlede integrationsområde i Slagelse Kommune. Et afsæt, der bygger videre på den hidtidige politik, men samtidig opdaterer og fremtidssikrer politikken. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om betydningen af afskaffelsen af store bededag for skole, SFO og dagtilbud.

Indstilling

Chefen for Skole- og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Baggrund

Den 28. februar 2023 besluttede Folketinget ved lov, at afskaffe store bededag som helligdag.

Loven har til formål at sikre, at store bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse. Lovændringen betyder, at store bededag fra 01. januar 2024 fastsættes som en ekstra almindelig arbejdsdag.

For skole-, SFO- og dagtilbud vil lovændringen bl.a. betyde, at pasningstilbud i vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag.

Ferieplaner

Afskaffelsen af store bededag har ikke ændret ved antallet af skoledage for eleverne. For kommende skoleår betyder det, at eleverne får en fridag på et andet tidspunkt. For lærere betyder den ekstra arbejdsdag fra kommende skoleår, at antallet af arbejdstimer og lærernes ferieafholdelse justeres.

SFO- og dagtilbud får en ekstra åbningsdag og dermed vil ferieplaner for de ansatte i SFO og dagtilbud skulle justeres.

Økonomi

Afledt af lovændringen indføres det, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge af afskaffelsen af helligdagen, får et løntillæg for den ekstra arbejdsdag. Lønmodtagere, der får fast månedsløn, modtager et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede lønmodtagere modtager ved arbejde på store bededag den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag, eventuelt med tillæg for overarbejde m.m.

I 2024 vil der således ske udbetaling af et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen til alle ansatte, som skal arbejde en dag mere. Løntillægget på 0,45 pct. svarer til værdien af en almindelig arbejdsdag.

KL har tidligere oplyst, at staten vil yde kompensation til SFO og dagtilbud for den ekstra åbningsdag, men dette er endnu ikke defineret nærmere.

 Retligt grundlag

Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På skoleområdet er der ikke givet økonomisk kompensation til den ekstra arbejdsdag for lærerne. Grundet den ekstra arbejdsdag for lærerne og det dertilhørende løntillæg vil skolerne regulere gennemsnitslønnen på en lærer i ressource tildelingsmodellen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen følger udviklingen og meldingerne fra regeringen og KL tæt og er i løbende dialog med skoler, dagtilbud og SFO samt fagorganisationer omkring dette.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om skolernes tilrettelæggelse af samspillet mellem fagfaglig og understøttende undervisning.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Den 28. marts 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget, at hver skole forud for skoleårets start skal udarbejde en beskrivelse af, hvordan skolen tilrettelægger samspillet mellem den fagfaglige og den understøttende undervisning, herunder om skoledagens længde reduceres. Det skal forelægges for Børne- og Ungeudvalget, der ønsker at følge udviklingen i retning af mere dynamiske læringsmiljøer på skolerne.

Skolernes beskrivelse af, hvordan de tilrettelægger samspillet mellem den fagfaglige og den understøttende undervisning i 2023-24, præsenteres hermed for Børne- og Ungeudvalget i et bilag til sagen. Solskinsskolen vil først kunne udarbejde en beskrivelse, når skolen er kommet i drift.

Som det fremgår af bilag til sagen, har den enkelte skole gjort sig nogle relevante pædagogiske overvejelser om, hvordan tiden til den understøttende undervisning tilrettelægges ud fra lokale forhold og elevernes behov. Derfor tilrettelægges undervisningen forskelligt på skolerne og på de forskellige årgange.

Understøttende undervisning blev indført med folkeskolereformen i august 2014. Det er ekstra tid, som skolerne fleksibelt kan tilrettelægge for at understøtte en varieret skoledag. Den  understøttende undervisning skal enten have en direkte sammenhæng med undervisningens fag og obligatoriske emner eller sigte på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Folkeskoleloven giver mulighed for at reducere skoledagens længde ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen eller til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 16a, stk. 1-2: Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og aktiviteter mv.

Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisning i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.

Folkeskoleloven § 16b-e: Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindstevarighed af undervisningstiden. Det med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Skolebestyrelsen skal inddrages i beslutningen.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er en naturlig del af den årlige skoleudviklingssamtale, at skolerne får mulighed for at uddybe deres pædagogiske overvejelser om samspillet mellem den fagfaglige og den understøttende undervisning. Det kan desuden være et tema på et af de to årlige dialogmøder mellem skoler og Børne- og Ungeudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil hvert år i august modtage en orientering om skolernes tilrettelæggelse af samspillet mellem fagfaglig og understøttende undervisning.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om skolernes beskrivelse af deres skoleudvikling 2022/23.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 en politisk aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. I den forbindelse blev det besluttet, at kvalitetsrapporten skulle erstattes af en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder, gældende fra skoleåret 2022-23.

Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem skolen, forvaltningen og det politiske niveau.

Kommunalbestyrelsen har det formelle ansvar for, at skoleudviklingssamtalen bliver afholdt. Den 26. september 2022 godkendte Byrådet, at gennemførelse af skoleudviklingssamtalen delegeres til Center for Skole og Dagtilbud.

Den 2. november 2022 godkendte Børne- og Ungeudvalget en lokal ramme for gennemførelsen af skoleudviklingssamtalen.

Der er blevet afholdt skoleudviklingssamtale med skolerne i 2021-22 og i starten af 2022-23. Skoleudviklingssamtalen, som skulle havde været afholdt i januar-marts 2023, jf. den lokalt besluttede ramme, blev ikke afholdt på grund af forhold i forbindelse med organisationsændringer i kommunen.

Med udgangspunkt i tidligere skoleudviklingssamtaler har skolerne udarbejdet en beskrivelse af deres udvikling. Beskrivelsen har især fokus på at pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen. Skolerne har benyttet en fælles skabelon.

Skoler, der er besluttet nedlagt pr. 1.august 2023, er blevet undtaget. Hvilebjergskolens beskrivelse udsættes til næste skoleår, når der er ansat en ny skoleleder.

Skolernes beskrivelser præsenteres hermed for Børne- og Ungeudvalget og fremgår af bilag til sagen.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 40a stk.1: Kommunalbestyrelsen skal årligt skal gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Lokalt besluttet ramme for skoleudviklingssamtaler, besluttet af Børne- og Ungeudvalget 2. november 2022.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at skolernes beskrivelse af deres skoleudvikling kan bidrage til at styrke den fælles viden om og forståelse for skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes. Beskrivelsen skal dermed understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolens og kommunens opgaveløsning i forhold til de fælles udfordringer og styrke den pædagogiske udvikling.

Der er fortsat potentiale for at udvikle på processen, herunder at styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udvikling af skolen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Fremadrettet vil skolernes beskrivelse af deres skoleudvikling blive præsenteret for Børne- og Ungeudvalget hvert år i maj, efter at skoleudviklingssamtalerne er blevet gennemført. Desuden vil Børne- og Ungeudvalget afholde to årlige dialogmøder med repræsentation af skoler, hvor temaer om skoleudvikling er på dagsordenen, jf. den lokalt besluttede ramme.

Kompetence

Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om opstart af udviklings- og forskningsprojekt på børne- og ungeområdet.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

Børn og Unge går i gang med et 3-årigt udviklings- og forskningsprojekt, "Børnene og de unge er ikke problemet - de viser problemet". Projektet starter op i oktober og det overordnede formål er at sikre reel tidlig og forebyggende indsatser og dermed nedbringe andelen af udsatte børn og unge i Slagelse Kommune. Færre børn og unge skal opleve at være i mistrivsel, og det skal ske ved at arbejde med et nyt vidensbaseret mindset ud fra viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Andelen af udsatte børn og unge, herunder også børn og unge anbragt uden for hjemmet, har været konstant i mange årtier - og der ses tilmed nye målgrupper i mistrivsel. Ambitionerne er at omlægge tilgangen på børne- og ungeområdet, således der sikres reel forebyggelse og effekt af de iværksatte indsatser i barnets miljøer og hverdagsliv. Udviklings- og forskningsprojektet forventes at have en målrettet effekt for udsatte børn og unge i Slagelse Kommune, samt at påvirke den nationale dagsorden og retning på området.

I udviklings- og forskningsprojektet vil der blive arbejdet med tre parallelle spor:

• Kompetenceudvikling - udvikling og gennemførsel af tre nye diplommoduler målrettet fagprofessionelle på børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune. Modulerne skal understøtte et fælles børnesyn, mindset og vidensgrundlag til brug for en mere systemisk, forebyggende og helhedsorienteret praksis. Modulerne tager afsæt i nyeste viden og forskning på området samt den faglighed og de praksiserfaringer som er i organisationen. Modulerne udvikles og gennemføres (forventeligt) i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon samt førende forskere på området.
• Udvikling af nyt måleparameter med afsæt i intentionerne i Barnets Lov, herunder fokus på barnets perspektiv samt hurtigere og mere effektive indsatser. Intentionen er at gå fra at måle på proceskrav i lovgivningen (tidsfrister mv) til at måle på effekten af indsatsen for barnet og familien. Forventninger er at måleredskabet kan anvendes af Slagelse Kommune, Ankestyrelsen og øvrige kommuner i den videre understøttelse og implementering af Barnets lov. Ankestyrelsen har tilkendegivet at de ønsker at indgå i et samarbejde med Slagelse Kommune.
• Sideløbende aktionsforskning og effektmåling af omlægningen. Der vil blive udarbejdet konkrete målsætninger med afsæt i Slagelse Kommunes udfordringsbillede på området, samt ud fra viden om hvad der skaber risiko- og beskyttelse i barnets opvækst. Forskning og effektmåling i projektperioden vil forventeligt ske i et partnerskab med Absalon og Ankestyrelsen.

Målgrupper

Målgruppen for hvem der ønskes at skabe en forandring, er børn og unge i Slagelse Kommune. Det vil sige, de børn og unge vi møder i Slagelse Kommune i vores dagtilbud, skoler og vores indsatser på det specialiserede børne- og ungeområde.

Den primære målgruppe for udviklings- og forskningsprojektet er fagpersoner ansat i Børn og Unge samt afgrænsede og relevante medarbejdere og ledere i Skole og dagtilbud og Kultur og Fritid i Slagelse Kommune. På den måde kan vi få hele børne- og ungeområdet repræsenteret, og nå ud til alle børn og unge i Slagelse Kommune.

Projektets tidsplan:

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at udviklings- og forskningsprojektet vil bidrage positivt til et nyt vidensbaseret mindset, fælles børnesyn og understøtte at færre børn og unge oplever at være i mistrivsel.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektet forankres under chef for Børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune, som derved vil have det overordnede ansvar for både fremdrift, implementering og økonomi.

Børn og unge arbejder på flere spor med henblik på finansiering, herunder ekstern finansiering via fonde. Der forventes en hel eller delvis finansiering via centerets konto 6. Udviklingsprojektet er derfor ikke afhængig af eksterne fondsmidler.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Udvalgene vil løbende blive orienteret om udviklings- og forskningsprojektets fremdrift. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Elevfravær i 2. kvartal 2023

16,90% af eleverne på alle skolerne, har i 2. kvartal 2023 over 15% fravær fra deres skole hvilket er et betydeligt fald sammenligning med 2. kvartal 2022 hvor tallet var 23,85%, og samtidig et fald fra 1. kvartal 2023 hvor andel var 19,64%. Dette fald er generelt på alle skoler på nær Slagelse Heldagsskole og Ung Slagelse hvor der er en lille stigning.  

Det gennemsnitlige elevfravær er faldet fra 1. kvartal 2023 til 2. kvartal 2023 med 3,37 procentpoint, og er efter 2. kvartal 2023 på 8,90 % og fordeler sig således: 4,34% sygefravær, 3,13% Lovligt fravær og 1,42% ulovligt fravær. Faldet er generel på 22 ud af 23 skoler, og ligger mellem 0,4 og 10,8 procentpoint, kun på Ung Slagelse ses en stigning som er på 0,91 procentpoint.

Ved afslutningen af 2. kvartal var der i alt 94 elever på Slagelse Kommunes skoler som har 15% ulovligt fravær eller derover og skolerne derved er forpligtede på at underrette kommunalbestyrelsen herom. Dette er et fald på 31 elever siden 1. kvartal 2023. I samme kvart 2022 var tallet 86, så en stigning ved sammenligning for samme periode.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.