Byrådet – Referat – 26. februar 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-86763               Dok.nr.: 330-2018-107100                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt
Morten Hass Augustsen (V) var sygemeldt. Marc Møller (V) indtrådte som suppleant.
Ole Drost (V) og Ann Sibbern (O) havde meldt afbud.

2. Regler for spørgetid (B)

2.     Regler for spørgetid (B)

Sagsnr.: 330-2014-3534                 Dok.nr.: 330-2018-102365                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte regler for spørgetid for byrådsperioden 2018-2021
Baggrund
I forbindelse med byrådsmøder i de forrige byrådsperioder har det været muligt for borgere inden for besluttede rammer at møde op og stille spørgsmål. Reglerne for spørgetiden til byrådsmøder besluttes af byrådet for en byrådsperiode ad gangen.
Retligt grundlag
Styrelsesloven § 2, kommunens anliggender tilrettelægges af kommunalbestyrelsen.
Handlemuligheder
1. Byrådet kan vælge at beslutte det fremlagte udkast til regler (bilag 1)
2. Byrådet kan vælge, at der udarbejdes et revideret forslag
Vurdering
Administrationen anbefaler handlemulighed nr. 1 da det vurderes at give en tydelig ramme for borgere, der ønsker at bringe spørgsmål videre til byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konstitueret kommunaldirektør indstiller,
1.    at Byrådet godkender udkast til regler for spørgetid som beskrevet i bilag 1
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt

3. Budgetopfølgning 1 for 2018 - Samlet opfølgning (B)

3.     Budgetopfølgning 1 for 2018 - Samlet opfølgning (B)

Sagsnr.: 330-2018-10601               Dok.nr.: 330-2018-89997                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Alle fagudvalg har i februar behandlet Budgetopfølgning 1 for 2018 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2018. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen og træffer beslutning om de fremsendte bevillingsansøgninger (omplaceringer).
Baggrund
Budgetopfølgning 1 for 2018 er fremlagt for alle fagudvalg. Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i de forudsætninger, som Budget 2018-2021 bygger på, samt at sikre implementering af budgetaftalen bag budgettet.
Der er således ikke tale om en traditionel budgetopfølgning med baggrund i forbrug og disponeringer, men alene fokus på de områder, hvor der som følge af udviklingen siden budgettets vedtagelse forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2018, er ligeledes forelagt fagudvalgene.
De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. 31 januar 2018. Det skal understreges, at der i de anførte beløb ikke indgår overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2017. Disse overførsler behandles af Byrådet i marts.
Samlede indtægter, udgifter og anlæg (1.000 kr.)
Korrigeret budget
Forventet
resultat
Afvigelse
Indtægter
-5.073.557
-5.073.557
0
Renter m.v.
-300
-300
0
Driftsudgifter 
4.894.415
4.921.579
27.164
 Heraf: serviceudgifter *
3.313.836
3.355.507
41.671
Øvrige driftsudgifter
1.580.579
1.566.072
-14.507
Anlæg
128.112
130.112
2.000
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)
27.701
27.701
0
I alt til finansiering
-23.629
5.535
29.164
*    Kommunens serviceramme er fastlagt med det oprindelige Budget 2018 til 3.314 mio. kr.
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt
Det fremgår af tabellen, at der netto er en afvigelse i forhold til det korrigerede budget på 29,164 mio. kr., som fagudvalgene i de kommende møder skal søge at få i balance.
Drift
Der forventes et merforbrug på drift på 27,2 mio. kr. Afvigelsen kan henføres til:
· specialundervisning (merforbrug 26,8 mio. kr.)
· demografiregulering m.v. dagtilbud (merforbrug 5,9 mio. kr.)
· beskæftigelsesområdet (mindreforbrug – 5,5 mio. kr.)
Børne- og Ungeudvalget arbejder p.t. med handleplan for specialundervisningsområdet, der kan nedbringe det angivne merforbrug. Handleplan er kun delvis godkendt af Børne- og Ungeudvalget, og merudgift før handleplan er derfor indregnet i det forventede forbrug.
Serviceramme
Serviceudgifterne forventes i budgetopfølgningen at blive på 3.355,5 mio. kr., hvilket er 41,5 mio. kr. (1,25 %) højere end den serviceramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget.
Rammeoverskridelsen skyldes især ovennævnte merudgifter under Børne- og Ungeudvalget, men også for Beskæftigelsesudvalget er der tale om højere serviceudgifter end budgetteret. Det er især § 85-indsatsen, der medfører merudgifter, og der arbejdes derfor med modeller for omlægning af indsatsen, som kan nedbringe udgifterne.
Handleplaner
Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner fremgår af bilag 1, afsnit 7.
Anlægsudgifter
Der forventes mindreindtægt i forhold til det korrigerede budget på 2 mio. kr., som skyldes en tidsmæssig forskydning af salg af grunde.
Tillægsbevillinger
Budgetopfølgningen indeholder ansøgninger fra fagudvalgene omplaceringer mellem udvalg og giver ikke anledning til yderligere finansieringsbehov.
Likviditet
Budgetopfølgningen estimerer en kasseopsparing på ca. 45 mio. kr. I det oprindelige Budget 2018 var kasseopsparingen på ca. 72 mio. kr.
Den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage, som er Økonomi- og Indenrigsministeriets formelle metode til opgørelse af kommunens likviditet, er ved starten af 2018 på 163 mio. kr. Det er lidt højere end tidligere forventet, primært som følge af, at anlægsudgifterne og driftsudgifterne i 4. kvartal 2017 har været lavere end forventet.
Med de aktuelle vurderinger forventes gennemsnitslikviditeten at stige til 220 mio. kr. ved udgangen af 2018. Denne stigning skyldes dels den opbremsning, der er sket i løbet af 2017 og de forbedringer, der er indeholdt i Budget 2018, herunder låntagning. Den ekstraordinære låneoptagelse på ca. 100 mio. kr. i 2018 bidrager således i sig selv til en forbedring af gennemsnitslikviditeten ultimo 2018 med ca. 75 mio. kr. i forhold til gennemsnitslikviditeten ved starten af året.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Jf. regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal der udarbejdes handleplaner på de områder, hvor merforbruget overstiger 100.000 kr. Oversigt over handleplaner, der er forelagt fagudvalgene, findes i bilag 1, afsnit 7. Udvalgene følger løbende op på handleplanerne. Derudover er der som nævnt handleplan under udarbejdelse for specialundervisning og §85-udgifterne på arbejdsmarkedsområdet.
Med henblik på at genskabe balance mellem indtægter og udgifter – herunder overholdelse af serviceramme - kan Økonomiudvalget og Byrådet vælge at iværksætte yderligere initiativer, der giver udgiftsreduktioner.
Vurdering
Center for Økonomi vurderer, at den aktuelle budgetopfølgning giver et retvisende billede af mulighederne for budgetoverholdelse i 2018. Det vil dog fortsat være vigtigt at have fokus på områder, hvor der traditionelt er stor usikkerhed i grundlaget: Beskæftigelsesområdet, handicap- og psykiatriområdet, ældreområdet samt det specialiserede børn- og ungeområde. På disse områder modtager fagudvalgene i 2018 månedlig afrapportering, som samlet vil indgå i Økonomiudvalgets månedlige budgetorientering.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Fagudvalgene ansøger om omplaceringer vedr. udmøntning af rengøringsbesparelse (fase 2) samt omplacering af budgetområderne hjemmeterapeuter, træningsvisitatorer og hjerneskadekoordinator fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget til Seniorudvalget.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Rengøring, HPU
04.01
-247
-528
-528
-528
Rengøring, KFU
05.01
-350
-748
-748
-748
Rengøring, SU
07.01
-12
-24
-24
-24
Rengøring, BUF
08.04
-72
-154
-154
-154
Rengøring, Ejd.serv.
06.03
-163
-348
-348
-348
Reng., Drift/teknik
06.02
-23
-50
-50
-50
Rengøring, Beredsk.
01.01
-34
-72
-72
-72
Rengøring, Skole
08.01
-78
-167
-167
-167
Rengøring, BEU
02.01
-21
-46
-46
-46
Rengøring, Reng.ser
06.03
1.000
2.137
2.137
2.137
Drift Seniorudvalget
07.01
7.033
7.033
7.033
7.033
Drift Sundhed og Forebyg.
09.01
-7.033
-7.033
-7.033
-7.033
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
 
0
0
0
0
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Budgetopfølgning 1 for 2018 tages til efterretning
2.    at Budgetomplaceringer godkendes som ansøgt
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende: 
1. "at": Økonomiudvalget ønsker, grundet de økonomiske udfordringer der er beskrevet i budgetopfølgningen, at følge den økonomiske udvikling tæt resten af året.
Udvalget ønsker en tilbagemelding på, hvornår analyserne, der blev vedtaget med budget 2018, bliver forelagt fagudvalgene.
Udvalget ønsker et notat, der beskriver regnskabsresultatet for specialundervisning for de sidste 3 år og forventet regnskab for 2018.
Udvalget opfordrer til, at udvalgene kigger på nye muligheder for at løse opgaverne, fx specialundervisningsopgaven.
Ann Sibbern (O) ønsker endvidere belyst, hvordan vikarudgifterne udvikler sig på ældreområdet.
Økonomiudvalget anbefaler, med ovenstående kommentarer, at byrådet tager budgetopfølgningen til efterretning.
2. "at": Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Budgetopfølgning 1, 2018 taget til efterretning med de kommentarer, der blev anbefalet af Økonomiudvalget den 19. februar 2018.
At. 2. Budgetomplaceringerne godkendes som ansøgt, dog undtaget omplaceringen på 7.033 t.kr. imellem Seniorudvalgets politikområder 07.01 drift og Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets politikområde 09.01 drift, som afventer udvalgets behandling.

4. Genoptaget - oplæg til den fremtidige erhvervsfremmestruktur (B)

4.     Genoptaget - oplæg til den fremtidige erhvervsfremmestruktur (B)

Sagsnr.: 330-2016-30009               Dok.nr.: 330-2018-89375                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til den fremtidige erhvervsfremmestruktur i Slagelse Kommune med udgangspunkt i de tre fremlagte modeller udarbejdet af Slagelse Erhvervscenter og Slagelse Erhvervsråd.
Baggrund
På Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 6. juni 2017 godkendte udvalget – efter ønske fra bestyrelsen i Slagelse Erhvervscenter - at der blev igangsat et udredningsarbejde med henblik på fremlæggelse af en model for den fremtidige struktur for Slagelse Erhvervscenter, samt at resultatet af udredningsarbejdet skulle fremlægges ultimo oktober 2017. Udvalget besluttede, at der skulle belyses forskellige organiseringsmodeller og at de 3 lokale erhvervsforeninger skulle høres i udredningsarbejdet.
Med afsæt i ovennævnte har Slagelse Erhvervsråd og Slagelse Erhvervscenter udarbejdet et ”Oplæg til fremtidig erhvervsfremmestruktur”, som er vedlagt i bilag 1. Endvidere har bestyrelsesformanden for Slagelse Erhvervscenter udformet et brev til Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget, som er vedlagt i bilag 2. I nedenstående er følgende gengivet af brevet til belysning af sagen:
Siden EPM-udvalgets godkendelse den 6. juni har arbejdsgruppen, bestående af formænd og næstformænd i Slagelse Erhvervsråd og SEC, på en række møder arbejdet videre med bestyrelsens indstilling, således som den blev besluttet i foråret.
Vi har besøgt Erhvervsrådet i Herning/Ikast og drøftet deres erfaringer. Vi har gennemgået Advokatfirmaet Hortens materiale fra 2014 om forskellige modeller for organisering af erhvervsfremmeaktiviteter, og vi har fået belyst og klarlagt reglerne om udbud ved forskellige organiseringsformer.
Vi anbefaler fortsat, at det besluttes at omorganisere og samle kræfterne mellem SLER og SEC.
Der er enighed om, at der i Slagelse Erhvervsråd -  uanset model, jfr. nedenfor – etableres et bredt sammensat repræsentantskab, som bl.a. vælger bestyrelsen. Der henvises til udkast i vedhæftede materiale.
Arbejdsgruppen har indstillet 3 mulige modeller overfor bestyrelsen og foreslår, i fortsættelse af tidligere beslutninger, at vælge model A.
Modellerne beskrives således (se endvidere bilag 2):
A
Vi finder, at vi får det bedste udgangspunkt ”Herning-Ikast modellen”, en konstruktion med en medlemsbaseret forening (Slagelse Erhvervsråd). Det vil betyde, at Slagelse Erhvervsråd overtager den fremtidige drift, herunder driftskontrakten/ samarbejdsaftalen med Kommunen. Herudover kan den fremtidige organisation i ”Slagelse Erhvervscenter” generere egne projekter, opgavedele med erhvervsforeningerne, varetage medlemmernes og erhvervslivets interesser.

B
SLER køber Slagelse Erhvervscenter A/S. Selskabets drift fortsætter uændret med kommunale arbejdsopgaver, medlemsservice SLER og koordinerende opgaver for erhvervsforeningerne.
Kommunen får tilbagekøbsret.
C
Fastholdelse af eksisterende struktur, men således at bestyrelsen også i dette tilfælde vælges af repræsentantskabet. Samme bestyrelse i SEC og SLER. Opgaver som i B”
Den videre proces
Såfremt udvalget peger på en model for den fremtidige erhvervsfremmestruktur, vil administrationen igangsætte udarbejdelsen af et egentligt beslutningsgrundlag. Beslutningsgrundlaget vil efterfølgende danne grundlag for den endelige politiske beslutningsproces om den fremtidige erhvervsfremmestruktur. Beslutningsgrundlaget skal godkendes i Byrådet.
Retligt grundlag
Erhvervsfremmeloven.
Handlemuligheder
· Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende en af de tre fremlagte modeller, som grundlag for udarbejdelse af det endelige politiske beslutningsgrundlag.
· Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at bede om en uddybning og præcisering af en eller flere de tre modeller, før en stillingtagen fra udvalgets side.
· Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at forkaste de tre fremlagte modeller.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, i forlængelse af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning, at følgende bør indeholdes i det politiske beslutningsgrundlag, der skal endeligt godkendes i Byrådet
· Afklaring af de juridiske aspekter i relation til valg af model, herunder om model A indeholder en opløsning af aktieselskabet bag Slagelse Erhvervscenter, og i givet fald hvordan dette kan håndteres – evt. inspiration fra ”Herning/ Ikast” modellen eller ”Hillerød” modellen.

· Beskrivelse af hvordan den fremtidige erhvervsfremmestruktur vurderes at kunne tilgodese erhvervsservice og erhvervsfremme indenfor alle sektorer, herunder detailhandlen (i de tre købstæder) og sammenhæng med destinationsudvikling i relation til turismeindsatsen. Erfaringer fra Business Slagelses medbyg koncept, og erhvervsforeningernes arbejde generelt, medtænkes.
· Beskrivelse af den valgte model set i lyset af de nye krav, der vil blive afledt af den tværministerielle indsats for forenkling og professionalisering af erhvervsfremmeindsatsen, der er igangsat som en del af regeringsgrundlaget. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender model for det videre arbejde med den fremtidige erhvervsfremmestruktur og beder administrationen igangsætte udarbejdelsen af et egentligt grundlag for en politisk beslutning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. november 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Der ønskes en nærmere juridisk og økonomisk uddybning af model A og B, herunder også konsekvenserne for Slagelse Kommune.
Genoptaget
Afledt af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønske om en juridisk og økonomisk uddybning af Slagelse Erhvervscenters fremlagte modeller for den fremtidige erhvervsfremmestruktur, har administrationen udarbejdet oplæg i samarbejde med Horten – se bilag. Oplægget uddybes yderligere på udvalgsmødet.
I det følgende er kort sammenfattet Hortens konklusioner vedrørende modellernes fordele og ulemper.
Horten har udarbejdet udkast til et notat, der beskriver tre forskellige organiseringsmodeller for den fremtidige erhvervsfremmestruktur i kommunen. To af modellerne er foreslået af SEC og SLER, mens den tredje model er foreslået af Horten.
Organiseringsmodellerne i notatet er følgende:
Model A: SEC og SLER samles i en forening – og SEC opløses
Model B: SLER bliver ejer af SEC i stedet for kommunen
Model X: Kommunen og SLER ejer SEC i fællesskab
Hver af de tre modeller indebærer en række fordele og udfordringer, som nærmere beskrives i notatet samt i en skematisk oversigt vedlagt som bilag til notatet.
Det fremgår af notatet, at det efter en omorganisering af erhvervsfremmestruktur i kommunen er vigtigt, at kommunen ved udarbejdelse af en samarbejdsaftale vedrørende erhvervsfremmeområdet har fokus på at sikre, at kommunen ikke køber ydelser, men yder støtte til erhvervsfremme. Dette med henblik på at sikre, at støtten til erhvervsfremme ikke udgør en udbudspligtig ydelse.
Herudover redegøres der i notatet for mulighederne for at sikre et bredt samarbejde på erhvervsfremmeområdet, herunder ved etablering af et bredt sammensat repræsentantskab eller et advisory board.  Etablering af et bredt funderet repræsentantskab eller advisory board i sammenhæng med etablering af en ny organiseringsmodel for erhvervsfremmearbejdet i kommunen vil medvirke til at sikre, at der etableres en overordnet "paraply" for erhvervsfremmeområdet i Slagelse Kommune med deltagelse af alle relevante aktører på området.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Turismeudvalget godkender model for det videre arbejde med den fremtidige erhvervsfremmestruktur og beder administrationen igangsætte udarbejdelsen af et egentligt grundlag for en politisk beslutning.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. januar 2018:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at afholde temamøde om den fremtidige erhvervsfremmestruktur med formændene for Slagelse Erhvervscenter, Slagelse Erhvervsråd, Business Slagelse, Korsør Erhvervsforening og Skælskør Erhvervsforening og inviterer til dette møde mandag den 15. januar kl. 8.
Sagen genoptages.
Flemming Erichsen (A) og Villum Christensen (I):
Der ønskes udarbejdet en supplerende model, hvor de tre erhvervsforeninger indgår i ejerstrukturen, og hvor kommunen bevarer en form for ejerindflydelse.
Genoptaget
Administrative bemærkninger
I forlængelse af møde i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. januar 2018, inviterede udvalget de primære parter indenfor erhvervsfremme til et dialogmøde med henblik på en drøftelse af de foreliggende modeller for den fremtidige organisering. Dialogmødet blev afholdt den 15. januar med repræsentation fra Slagelse Erhvervscenter, Slagelse Erhvervsråd, Business Slagelse, Korsør Erhvervsforening og Skælskør Erhvervsforening.
På mødet gav partnerne udtryk for deres synspunkter på de foreliggende modeller og forudsætninger for et styrket samarbejde gennem en ændret organisering af strukturen.
Udvalget besluttede efterfølgende at bede administrationen udarbejde et oplæg – en fjerde model – der tager afsæt i den eksisterende struktur, en ændret sammensætning af bestyrelsen, samt rammer, der understøtter udnyttelse af faglighed og kompetencer.
Model 4 beskrives i bilag: Ændringer indenfor den eksisterende selskabsstruktur
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at At Udvalget godkender en model eller en kombination af flere modeller for organisering af erhvervsfremmestrukturen, der kan danne grundlag for et konkret grundlag, herunder eventuelle ændrede vedtægter, til endelig politisk beslutning i Byrådet,
2.    at Såfremt udvalget beslutter at der arbejdes videre med model 4, bedes udvalget drøfte bestyrelsens sammensætning, herunder de medlemmer, der vælges af kommunen.
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Udvalget godkendte:
- en model, der bevarer den eksisterende ejerkonstruktion,
- at der arbejdes hen imod samlokalisering i Posthuset for interressenter omkring erhverv og turisme,
- at samhandelsaftalen skal revideres blandt andet med øget vægtning på detailhandel.
Udvalget (Knud Vincents (V), Pernille Ivalo Frandsen (V) og Henrik Brodersen (O)) besluttede at indstille vedtægtsændringer til byrådet med følgende bestyrelses sammensætning:
- en repræsentant fra hver af de 3 erhvervsforeninger (Korsør Erhvervsforening, Skælskør Erhvervsforening og Business Slagelse),
- en repræsentant fra de videregående uddannelsesinstitutioner,
- en repræsentant fra Visit Vestsjælland,
- formanden for Erhvervs- og Turismeudvalget som menigt bestyrelsesmedlem,
- to fra Slagelse Erhvervsråd.
Erhvervslivet skal besætte formandsposten.
Villum Christensen (I) og Flemming Erichsen (A) indstiller, at Slagelse Erhvervsråd repræsenteres med et medlem i bestyrelsen, og bestyrelsens næstformand bør være det af byrådet udpegede medlem.
Villum Christensen (I) og Flemming Erichsen (A) ønsker, at der til Byrådets behandling bliver fremlagt en vedtægt, der svarer til deres ønsker.
Udvalget beslutter, at der fremlægges oplæg til vedtægter med ændringer for Byrådet til førstkommende møde.
Administrative bemærkninger
I forlængelse af Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 5. februar, er der udarbejdet oplæg til ændringer af vedtægter for Slagelse Erhvervscenter. Oplægget er vedlagt sagen som bilag (kaldet Vedtægter – udkast – version udvalgsbeslutning). Vedtægterne er ændret for så vidt angår bestyrelsens sammensætning, samt de deraf følgende konsekvensrettelser.
Borgmesteren har endvidere bedt administrationen udarbejde oplæg til vedtægter med følgende bestyrelsessammensætning:
7 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, heraf:
a. 1 medlem af kommunalbestyrelsen i Slagelse Kommune,
b. 1 repræsentant indstillet af Erhvervsakademiet, Professionsskolen Absalon og Syddansk Universitet i fællesskab,
c. 1 repræsentant indstillet af Slagelse Erhvervsråd,
d. 3 repræsentanter indstillet af Business Slagelse, Skælskør Erhvervsforening og Korsør Erhvervsforening i fællesskab, og
e. 1 repræsentant indstillet af Visit Vestsjælland A/S.
Bestyrelsens næstformand er det til enhver tid siddende kommunalbestyrelsesmedlem.
Oplægget er vedlagt sagen som bilag (kaldet Vedtægter – udkast – version borgmesterbeslutning). Vedtægterne er ændret for så vidt angår bestyrelsens sammensætning, samt de deraf følgende konsekvensrettelser.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Byrådet beslutter hvilke vedtægter, der skal være gældende for Slagelse Erhvervscenter,
2.    at Byrådet beslutter, at vedtægterne ændres på den ordinære generalforsamling i 2018.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende: 
Drøftet. Det anbefales, at byrådet træffer beslutning på det kommende møde, på baggrund af yderligere politiske drøftelser inden byrådsmødet.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Udsat til næste møde i Byrådet den 26. marts 2018.

5. Godkendelse af anlægs- og driftsbidrag for private vandforsyninger for 2018 (B)

5.     Godkendelse af anlægs- og driftsbidrag for private vandforsyninger for 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-85449               Dok.nr.: 330-2018-40181                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal tages stilling til, om taksterne (anlægs- og driftsbidrag) for 15 private vandværker og et forsyningsselskab (Frølunde Forsyning) i Slagelse Kommune kan godkendes. Taksterne for de 15 vandværker og forsyningsselskabet kan ses på bilag.
Baggrund
Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet. Det er dog ikke alle vandforsyninger, der hvert år fremsender taksterne til godkendelse. Hvis en vandforsyning ikke indsender deres takstblad hvert år til godkendelse, så er det det senest godkendte takstblad, som er gældende.
Taksterne består af et anlægs- og driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af et fast bidrag samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.
De fastsatte takster skal efterfølgende godkendes af Byrådet. Ved godkendelsen skal kommunen foretage legalitetskontrol, dvs. en kontrol at, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:
· at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må ikke opsamle uforholdsmæssigt stor formue.
· at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.
Takster for vandforsyninger
De vandforsyninger, som har sendt takster til godkendelse for 2018, er markeret med gult i bilaget. Bilaget viser også de vandforsyninger, som ikke har sendt takster for 2018 til godkendelse. Der er derudover for hver vandforsyning beregnet, hvor meget drikkevand koster for en husstand med et årligt forbrug på 100 m3 inkl. afgifter og moms.
Taksterne for SK Vand (forsyningsselskabet) er godkendt af Byrådet på mødet d. 18. dec. 2017.
Retligt grundlag
Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2018 for 15 vandværker og et forsyningsselskab eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.
Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at vandforsyningerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor at taksterne godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,
1.    at anlægs- og driftsbidrag godkendes for 15 vandværker samt et forsyningsselskab.
Beslutning i Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende:  Knud Vincents (V)
Udvalget erklærede Knud Vincents (V) inhabil som Formand for Bisserup Vandværk.
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende:  Knud Vincents (V)
Knud Vincent blev erklæret inhabil, idet han er formand for Bisserup Vandværk og deltog derfor ikke i behandling af sagen.
Anbefales til byrådets godkendelse.
Udvalget opfordres til at drøfte muligheden for at harmonisere de faste afgifter.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Knud Vincents (V) gjorde opmærksom på, at han er formand for Bisserup Vandværk. Byrådet besluttede, at Knud Vincents (V) var inhabil og derfor deltog Knud Vincents (V) ikke i behandling af punktet.
At 1. Godkendt.
Byrådet fulgte Økonomiudvalgets opfordring vedrørende drøftelse af muligheden for harmonisering af de faste afgifter.

6. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1181, Boligområde Bakketoften, Tidselbjerget, Slagelse (B)

6.     Endelig vedtagelse af Lokalplan 1181, Boligområde Bakketoften, Tidselbjerget, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-29406               Dok.nr.: 330-2018-29481                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1181 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Lokalplan 1181 giver mulighed for at etablere et boligområde med op til 22 sokkelgrunde og 3 parcelhuse i den nye bydel Tidselbjerget.
Visionen med Tidselbjerget er at skabe en bydel med mulighed for 400-500 boliger, og hvor adgang til grønne områder og bæredygtighed er i fokus.
Lokalplanområdet er disponeret, så der dannes to boliggrupper af sokkelhuse med tilhørende fællesarealer, og så de tre parcelhuse ligger i forbindelse med eksisterende parcelhusbebyggelse. Sokkelgrundene placeres i et rekreativt fælles friareal tilplantet som en lund. I fællesarealerne mellem husene er der mulighed for at etablere faciliteter som f.eks. legeplads, urtebede, opholdspladser, delestationer m.m. I den nordlige ende af lokalplanområdet anlægges et forsinkelsesbassin, der indgår i det overordnede LAR-anlæg for Tidselbjerget.
Det er Slagelse Kommune, der ejer arealet, der planlægges til sokkelgrunde. Arealet, der planlægges til parcelhuse, er privatejet.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 28. august 2017 og sendt i offentlig høring fra den 1. september til den 27. oktober 2017, hvor Slagelse Kommune modtog 2 høringssvar omhandlende bygningshøjder, tagterrasser, håndtering af overfladevand og fælles grundejerforening. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen: bygningshøjden er justeret i forhold til nabobebyggelse, og den indtegnede grøft på kortbilag 2 er fjernet.
Derudover har administrationen lavet følgende ændringer/rettelser:
· Der planlægges et fortov langs stamvejen,
· Der planlægges fælles parkering,
· En bestemmelse om privat brug af fællesarealer er fjernet,
· En bestemmelse om varmeforsyning er fjernet.
På byrådets møde den 18. december 2017 blev hvidbogen med de foreslåede ændringer godkendt. Det redigerede lokalplanforslag blev sendt i en to ugers supplerende høring på grund af de rettelser vedrørende varmeforsyning.
Slagelse Kommune har ikke modtaget nogen høringssvar under den supplerende høring, og Lokalplan 1181 kan derfor nu vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1181 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for et nyt boligområde i bydelen Tidselbjerget.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1181 endeligt. Derved vil det påtænkte boligområde ikke kunne opføres.
Vurdering
Visionen med lokalplanen er at skabe et attraktivt boligområde, hvor det er muligt at få en stor villa uden tilhørende have, der skal passes. Sokkelgrundene sikrer mere plads til naturen og lever dermed op til de bærende mål for Tidselbjerget. Med lokalplanen kan Slagelse Kommune tilbyde en ny type boliger, der forventes at kunne tiltrække et andet segment end det klassiske parcelhus.
Administrationen anbefaler, at byrådet vedtager Lokalplan 1181 endeligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
For at Slagelse Kommune kan sælge byggegrunde i lokalplanområdet, kræves at lokalplanen vedtages endeligt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Lokalplan 1181, Boligområde Bakketoften, Tidselbjerget, Slagelse vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt

7. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej etape 2 (B)

7.     Endelig vedtagelse af Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej etape 2 (B)

Sagsnr.: 330-2017-29910               Dok.nr.: 330-2018-11802                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1186 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Lokalplan 1186 er igangsat på anmodning af en privat ejer.
Lokalplanen giver mulighed for at etablere op mod 22 parcelhuse i et område ved Valmuevej beliggende vest for den nye bydel Tidselbjerget. Lokalplanen åbner mulighed for både traditionel og moderne parcelhusbebyggelse, som udføres i teglsten og opføres i op til 1½ etage.
Lokalplanområdet er disponeret med store grunde på minimum 1.000 m2 for at skabe et åbent boligområde, der harmonerer med det åbne land, som lokalplanområdet grænser op til. Igennem lokalplanområdet er der planlagt en grøn kile, som kan opsamle regnvand. Der er udarbejdet en løsning med rekreative forsinkelsesbassiner, som kan tilbageholde regnvand inden for lokalplanområdet, inden det ledes videre til det separatkloakerede kloaknet.
Lokalplanområdet vejbetjenes fra Valmuevej, som er en smal, offentlig vej med en bredde på 3 m. Det vil derfor kræve en udbygning af vejen at betjene det nye boligområde.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 2. oktober 2017 at sende Forslag til Lokalplan 1186 i offentlig høring i perioden fra den 3. november 2017 til den 5. januar 2018.
Den offentlige høring har ikke givet anledning til ændringer i lokalplan. Der har været afholdt et borgermøde, hvor naboerne udtrykte bekymring for oversigtsforholdende i krydset mellem Rosenkildevej og Valmuevej, samt at Valmuevej er for smal til den øgede trafik i området. Krydset og vejen ligger dog udenfor lokalplanområdet og kan derfor ikke reguleres af lokalplanen. Slagelse Kommune har ikke modtaget nogen høringssvar.
Fra administrations side er der foretaget en rettelse i planmaterialet. Bestemmelse 12.2 tilrettes således, at der ikke ophæves eksisterende servitutter i lokalplanområdet.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1186. Derved skabes plangrundlaget for et nyt boligområde ved Valmuevej i den nordøstlige del af Slagelse.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1186 endeligt. Derved vil det påtænkte boligområde ikke kunne etableres.
Vurdering
Lokalplan 1186 er i tråd med Kommuneplan 2017, hvori ny boligudvikling i Slagelse blandt andet er planlagt til at ske mod nordøst i forlængelse af byen. Det nye boligområde kommer til at blive udviklet parallelt med den nye bydel Tidselbjerg og vil kunne tilbyde store, attraktive grunde, hvilket vurderes at kunne øge den potentielle målgruppe for området som helhed.
Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1186 vedtages endeligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Valmuevej er en offentlig vej. En realisering af lokalplanen vil kræve, at Valmuevej udbygges over en strækning på ca. 600 m fra Rosenkildevej, da den eksisterende vej kun er ca. 3 m bred. Der bør derfor regnes med en udgift på omkring 2-3 millioner kr. til udbygning af vejen, som kommunen er forpligtet til at afholde. En realisering af lokalplanen forventes at ligge nogle år ude i fremtiden.
Udgiften søges indarbejdet i Budget 2019 og i overslagsårene.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Lokalplan 1186, Boliger ved Valmuevej, etape 2 vedtages endeligt.
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet
Beslutning i Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Der ønskes et overslag på udgifter til udbygning af Valmuevej, som medtages i de kommende budgetforhandlinger for 2019 og overslagsårene.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse, med bemærkninger fra fagudvalget.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Godkendt, med de faldne bemærkninger fra fagudvalget.

8. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 4. kvartal 2017 (B)

8.     Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 4. kvartal 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-30423               Dok.nr.: 330-2018-87546                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende bevillinger for de anlægsregnskaber under 2 mio. kr., som er godkendt i fagudvalgene i 4. kvartal 2017, og hvor der er et mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller andre anlægsprojekter.
Baggrund
Ifølge reglerne for Økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune skal anlægsregnskaber med bruttoudgifter eller –indtægter på 2 mio. kr. eller derunder kun godkendes i de respektive fagudvalg. Da flere af anlægsregnskaberne enten har mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller andre anlægsprojekter, skal sagerne forelægges Byrådet til godkendelse.
Der er i 4. kvt. 2017 godkendt 13 anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber under 2. mio. kr. med beløbsmæssige afvigelser i de respektive udvalg. Den samlede økonomi for de godkendte regnskaber er således:
                                                          1.000 kr.
Samlet nettoanlægsbevilling                   27.225
Samlede nettoudgifter                            10.891
Mindreforbrug i alt                                 16.334
Heraf vedrørende delanlægsregnskaber    15.727
Mindreforbrug til kassen                          _   607
I bilag 1 fremgår de anlægsregnskaber med mer- eller mindreforbrug, der er godkendt i fagudvalgene for 4. kvt. 2017.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Center for Økonomi anbefaler at anlægsregnskaberne godkendes, således at alle formelle krav er opfyldt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ifølge reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et evt. mindreforbrug tilføres kassen og et evt. merforbrug skal finansieres inden for udvalgets egen budgetramme. Anlægsregnskaber vedrørende køb/salg af jord finansieres dog altid via kassen.
Af det samlede mindreforbrug vedrører 15,727 mio. kr. delanlægsprojekter som fortsætter, og derfor tilføres disse mindreforbrug ikke kassen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, jf. bilag 1
 
 
-607
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 607
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Mindreforbruget, jf. bilag 1, reguleres i fagudvalgenes rammer.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at mindreforbrug på anlægsregnskaberne i bilag 1 godkendes.
2.    at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at 0,607 mio. kr. tilføres kassen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1 og 2. Godkendt

9. Vandsynsråd 2018 - 2021 (B)

9.     Vandsynsråd 2018 - 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2018-5737                 Dok.nr.: 330-2018-48015                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Bæredygtighedsudvalget skal anbefale overfor Byrådet, om Vandsynsrådet skal forsætte i valgperioden 2018-2021. Såfremt Vandsynsrådet skal forsætte, skal der udpeges 1-2 repræsentanter til rådet fra Miljø-, Plan- og Bæredygtighedsudvalget, herunder en formand. Der skal endvidere tages stilling til, om Vandsynsrådet skal råde over et beløb til forskellige projekter, som Vandsynsrådet ønsker at prioritere.
Baggrund
Slagelse Kommune oprettede i 2007 et Vandsynsråd, hvis formål er at sikre interesseorganisationernes inddragelse i forvaltningen af kommunens vandløb.
Vandsynsrådet har i perioden 2014-2017 bestået af lokale, frivillige repræsentanter fra erhvervs- og naturorganisationer. De frivillige har repræsenteret landboforeningerne, Danmarks Naturfredningsforening, de lokale lystfiskerforeninger, Friluftsrådet, Danmarks Ornitologisk Forening, samt repræsentanter fra alle vandløbslaug. Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget udpegede Knud Vincents (V) som repræsentant for udvalget og formand for Vandsynsrådet.
Vandsynsrådet har været meget aktive og engagerede i den forgangne periode. Der er i løbet af de seneste 4 år blevet afholdt 20 møder i rådet. Perioden har i særlig grad været præget af større opgaver knyttet til vandområdeplanerne, samt igangsættelse af en revision af kommunens vandløbsregulativer. Derudover bliver der brugt en del tid på at drøfte vedligeholdelse af vandløb.
Medlemmerne af Vandsynsrådet er meget interesseret i, at rådet kan forsætte sit arbejde.
Som et nyt tiltag foreslår Center for Teknik og Miljø, at stille et beløb til rådighed som Vandsynsrådet kan råde over, til udarbejdelse af projekter som rådet ønsker skal prioriteres Center for Teknik og Miljø foreslår, at beløbet sættes til 100.-200.000,- kr. pr. år. Beløbet kan tages af eksisterende midler.
Et forslag til kommissorium for Vandsynsrådet 2018-2021 er vedlagt som bilag 1.
Retligt grundlag
Vandsynsråd er ikke et lovpligtigt råd.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Bæredygtighedsudvalget skal vælge, om det anbefales overfor Byrådet, at kommunens Vandsynsråd skal videreføres i sin nuværende form, ændres eller nedlægges.
Hvis Vandsynsrådet skal forsætte sit arbejde, skal kommissoriet godkendes og der skal udpeges 1-2 medlemmer fra Miljø-, Plan- og Bæredygtighedsudvalget, som repræsentanter i Vandsynsrådet. Den ene repræsentant skal udpeges som formand for Vandsynsrådet.
Udvalget skal endvidere tage stilling til, om det skal anbefales overfor Byrådet, at Vandsynsrådet skal råde over et beløb på 100.-200.000,- kr. til udarbejdelse af projekter, som rådet ønsker at prioritere.
Vurdering
En tidlig inddragelse af de forskellige interessenter i nye projekter og opgaver kan være med til at begrænse misforståelser og klagesager, samt øge kvaliteten af opgaveløsningen. Den brede sammensætning af rådet sikrer, at de forskellige interesser bliver varetaget og afvejet.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at Vandsynsrådet forsat kan være en vigtig samarbejdspartner i de kommende år, i forbindelse med realisering af vandområdeplaner, regulativrevision, klimahåndtering mv. Derfor anbefaler centret, at Vandsynsrådet fortsætter i den kommende valgperiode, og at der udpeges 1-2 nye repræsentanter, herunder en formand for rådet.
Ved at stille et beløb til rådighed for Vandsynsrådet til udarbejdelse af projekter som de ønsker at prioritere, er en ny og spændende udvikling af rådets arbejde, der kan sikre medindflydelse, fastholde medlemmernes engagement og resultere i spændende projekter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales overfor Byrådet,
1.    at Vandsynsrådet fortsætter i perioden 2018-2021 og kommissoriet godkendes.
2.    at der udpeges 1-2 repræsentanter, herunder en formand til Vandsynsrådet.
3.    at Vandsynsrådet får stillet 100.-200.000,- kr. til rådighed pr. år til udarbejdelse af projekter.
Beslutning i Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Knud Vincents (V) og Jørgen Grüner (F) anbefales som repræsentanter til udvalget. Knud Vincents (V) indstilles til formand.
Det anbefales, at Vandsynsrådet får stillet 200.000 kr. til rådighed.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Godkendt
At 2. Knud Vincents (V) og Jørgen Grüner (F) godkendt som repræsentanter til udvalget, Knud Vincents (V) indstilles til formand.
At 3. Godkendt at Vandsynsrådet får 200.000 kr. til rådighed.
Byrådet bemærker, at Danmarks Sportsfiskerforeningen og Udsætterforeningen af 1995 fortsat har plads i Vandsynsrådet.

10. Nedsættelse af lokalt arbejdsmarkedsråd - § 17, stk. 4 udvalg (B)

10.   Nedsættelse af lokalt arbejdsmarkedsråd - § 17, stk. 4 udvalg (B)

Sagsnr.: 330-2018-6331                 Dok.nr.: 330-2018-52973                                            Åbent
Kompetence:
Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet skal godkende at Beskæftigelsesudvalget efterfølgende godkender kommissorium for Det lokale arbejdsmarkedsråd samt godkender udpegning af medlemmerne til LAR.
Baggrund
Slagelse Kommune har i den foregående byrådsperiode haft nedsat et lokalt arbejdsmarkedsråd.
Det lokale arbejdsmarkedsråd (§ 17, stk. 4-udvalg) evaluerede dets virke for perioden 2014-2017 på rådets afsluttende møde den 31. oktober 2017. Rådets evaluering viste fuld konsensus om at anbefale det nye Byråd, at der også nedsættes et Lokalt Arbejdsmarkedsråd i den kommende byrådsperiode.
Rådets anbefalinger til Byrådet fremgår af nedenstående:
Sammensætning
Rådet vurderer, at den nuværende sammensætning giver en god balance og bredde i forhold til at drøfte beskæftigelsesindsatsen og relationerne til erhvervs- og uddannelsesindsats. Sammensætningen gør, at der sikres repræsentation fra det tidlige arbejde i grundskolen og opefter. Rådet finder det positivt, at det til sidst i perioden er lykkes også at få repræsentanter fra 3 af de lokale erhvervsorganisationer til at blive en aktiv del af rådet. Rådet anbefaler derfor at sammensætningen af det lokale arbejdsmarkedsråd forbliver den samme som i den hidtidige periode, det vil sige:
· 3 repræsentanter fra LO
· 1 repræsentant fra FTF
· 1 repræsentant fra AC
· 3 repræsentanter fra arbejdsgiverforeninger under DA, der bredt repræsenterer de lokale virksomheder
· 1 repræsentant fra den største lokale uddannelsesinstitution ZBC
· 1 repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning
· Formanden og Næstformand fra Beskæftigelsesudvalget
· Op til 2 repræsentanter fra relevante lokale afdelinger/foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af det lokale arbejdsmarkedsråd.
Mødehyppighed
· Rådet anbefaler, at mødehyppigheden fortsat er 2 årlige ordinære møder med mulighed for at tilrettelægge ekstraordinære møder efter behov
· Rådet anbefaler, at der i større omfang udsendes informationsmail til medlemmerne mellem møderne.
Mødeindhold
· Rådet finder det hidtidige kommissorium fyldestgørende, men anbefaler, at det politiske fagudvalg i større omfang præsenterer og åbner deres politiske dagsordener for rådet (evt. årshjul). Det vil give rådet bedre mulighed for at byde ind med kvalificeret rådgivning og fungere som faglig tænketank og politisk inspirationskilde
· Manglen på arbejdskraft gør det endnu mere nødvendigt, at alle parter spiller hinanden gode. Rådet anbefaler derfor mere konkret, at bl.a. den regionale og den lokale erhvervsudviklingsstrategi samt trepartsaftalerne bringes i spil i rådet, så aftalerne i større omfang kan understøttes og omsættes til beskæftigelsesrettede indsatser både i virksomhederne, i A-kasserne og hos uddannelsesinstitutionerne. Perspektivmæssigt giver det god mening, hvis rådet kan bidrage med ideer til at sikre én samlet og endnu mere sammenhængende arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik i kommunen
Rådets værdiskabelse
· Alle repræsentanter/samarbejdspartnere i rådet finder det særdeles givtigt at blive inddraget på tværs af forskellige fagligheder og sammen have en konstruktiv dialog om Kommunens beskæftigelsesindsats og -resultater
· Det er vigtigt som formand for det politiske fagudvalg at have et talerør til og fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR-Sjælland), hvor flere medlemmer af Lokalt Arbejdsmarkedsråd er gengangere. På samme vis er det vigtigt, at anbefalinger fra samarbejdspartnerne kan bringes videre til det politiske fagudvalg
· Rådet vurderer, at manglen på arbejdskraft gør det endnu mere nødvendigt med et tæt samarbejde og koordination mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen
· Velvillighed til et dialogforum har bevist flere gange, at netop kendskab til hinanden, åbenhed om tiltag og mulighed for undrende spørgsmål forhindrer, at historier udvikler sig negativt og udspilles i medierne.
Økonomisk ramme
· Rådet vurderer, at uddelingen af to virksomhedspriser til henholdsvis lokal privat og offentlig virksomhed, som arbejder systematisk med det sociale ansvar, har meget stor betydning. Det gælder både i forhold til virksomhederne, som får en anerkendelse, promovering af indsatser i forhold til andre virksomheder samt selve profileringen af rådets virke. Rådet anbefaler, at der fortsat tildeles en virksomhedspris til både en privat og en offentlig virksomhed, så det er muligt at værdsætte offentlige virksomheder, som også i høj grad medvirker til at sikre, at flere borgere får en plads på arbejdsmarkedet
· Rådet vurderer, at en udvidet kommunaløkonomisk ramme, som afsættes til projekter, konferencer og andre aktiviteter, vil give rådet udvidede muligheder for at fremme det konkrete samspil mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Alternativt anbefaler rådet, at det, såfremt der findes administrative ressourcer til at løfte opgaven, undersøges, hvorvidt der kan findes eksterne økonomiske midler til at understøtte eventuelle projekter fra rådet.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Byrådet kan derfor beslutte, om de ønsker at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg inden for beskæftigelsesområdet.
Vurdering
Arbejdsmarkedschefen vurderer, at det er af stor betydning for at opnå positive resultater af de beskæftigelsespolitiske indsatser, at der er et bredt ejerskab til den lokale beskæftigelsespolitik, herunder at beskæftigelsespolitikken hænger tæt sammen med uddannelses- og erhvervspolitikken. De 3 politikområder kan ved et velfungerende samspil opnå markant bedre beskæftigelseseffekter, end ved at se isoleret set på de enkelte politikområder.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgiften holdes inden for budgettets rammer på konto 6 om Kommissioner, råd og nævn.
Ansvaret for sekretariatsbetjeningen pålægges Center for Arbejdsmarked og Integration.
Der ydes ikke mødediæter og kørselsgodtgørelse.
Konsekvenser for andre udvalg
Et lokalt arbejdsmarkedsudvalg vil være rådgivende i forhold til Beskæftigelsesudvalget.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.    at Byrådet nedsætter et et § 17, stk. 4-udvalg inden for beskæftigelsesområdet med reference til Beskæftigelsesudvalget benævnt Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR)
2.    at Beskæftigelsesudvalget på sit første møde efter Byrådets nedsættelse af LAR godkender kommissoriet for LAR og udpeger medlemmer til LAR
3.    at Byrådet afsætter kr. 100.000 årligt til LARs virke, jf. ovenfor
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende:  Palle Kristiansen (O)
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. februar 2018:
Fraværende: 
Økonomiudvalget anbefaler, at en fremtidig FGU-instituion skal have mulighed for at deltage i LAR.
Anbefales i øvrigt til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Godkendt
At 2. Godkendt
At 3. Godkendt
Byrådet godkendte, at en fremtidig FGU-institution (Forberedende Grunduddannelse) skal have mulighed for at deltage i Lokalt arbejdsmarkedsråd (LAR).

11. Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.fl. (B)

11.   Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.fl. (B)

Sagsnr.: 330-2018-12559               Dok.nr.: 330-2018-108428                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte ”Forslag til regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.v.”
Baggrund
I forbindelse med valg af nyt Byråd, er det hensigtsmæssigt at få fastlagt regler og praksis i Slagelse Kommune for udbetaling af vederlag, diæter og godtgørelse m.v. til byrådsmedlemmer og andre, der varetager kommunale hverv.
Formålet med ”Forslag til regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.v.” er at lette administrationen, samt at give det enkelte byrådsmedlem et overblik over reglerne på området. Det er således tanken, at det enkelte medlem kan bruge regelsættet til alm. orientering og til hjælp ved tvivlsspørgsmål.
Regelsættet lægger sig derudover indholdsmæssigt op af det diætregulativ, der var gældende i sidste byrådsperiode. Der er sket en sproglig opdatering af regulativet, og enkelte emner er udbygget med flere forklaringer.
De i regelsættet nævnte vederlag til 1. viceborgmester, udvalgsformænd, udvalgsmedlemmer m.v. er fastlagt i Styrelsesvedtægten.
I regelsættets bilag a fremgår de aktuelle satser for vederlag og godtgørelser. Disse satser vil årligt blive tilrettet, så de til stadighed er aktuelle.
I Regelsættes bilag b er oplistet en række råd, nævn mv. som det tidligere byråd havde besluttet var omfattet af reglerne for vederlag og diæter for ikke-byrådsmedlemmer. Byrådet skal derfor beslutte om denne række råd nævn m.v. fortsat skal være omfattet af regelsættet eller om der evt. skal tilføjes eller fjernes nogle.
Hvis der i løbet af byrådsperioden oprettes andre råd, nævn, udvalg mv. skal det af den konkrete sagsfremstilling fremgå om og i hvilket omfang ”Forslag til regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.v.” skal være gældende.
Retligt grundlag
Reglerne om vederlag, diæter og godtgørelse mv. for byrådsmedlemmer og andre, der varetager et kommunalt hverv, fremgår af den kommunale styrelseslov §§ 16 og 16a, samt bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen) og den tilhørende vejledning.
Handlemuligheder
Byrådet kan godkende ”Forslag til regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.v.” som det foreligger. Byrådet kan også fjerne og tilføje afsnit til regelsættet
Vurdering
Administrationen anbefaler at ”Forslag til regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.v.” godkendes i sin nuværende form.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konstitueret kommunaldirektør indstiller,
1.    at Byrådet godkender ”Forslag til regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for Byrådets medlemmer m.v.” der herefter bliver det gældende regelsæt
2.    at Byrådet beslutter at oversigten i regelsættets bilag b over råd, nævn mv. er omfattet af reglerne for vederlag og diæter for ikke-byrådsmedlemmer.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Godkendt med enkelte præciseringer, herunder at der ydes udvalgsvederlag til medlemmer af Økonomiudvalget og de 9 stående udvalg.
At. 2. Godkendt

12. Den kriminalpræventive indsats i udsatte boligområder i Slagelse og Korsør (B)

12.   Den kriminalpræventive indsats i udsatte boligområder i Slagelse og Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2017-54957               Dok.nr.: 330-2017-777833                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal beslutte den fremtidige kriminalpræventive indsats i udsatte boligområder i Slagelse og Korsør.
Baggrund
På byrådets møde den 26. juni 2017 blev det besluttet, at Uddannelsesudvalget skulle tage stilling til et oplæg om den kriminalpræventive indsats inden for Helhedsplanens rammer under hensyntagen til medfinansiering fra Landsbyggefonden.
Den 7. august, 2. oktober og 4. december 2017 har Uddannelsesudvalget drøftet den kriminalpræventive indsats i de udsatte boligområder i Slagelse og Korsør.
Til udvalgets orientering efterspørger Landsbyggefonden en afklaring på den kriminalpræventive indsats, da de finansierer en medarbejder i indsatsen.
Administrationen har udarbejdet forslag til den kriminalpræventive indsats, der er beskrevet nedenfor. En mere uddybende beskrivelse fremgår af bilag 1. Forslaget er baseret på:
· Evidens om kriminalitetsforebyggelse, særligt i udsatte boligområder
· Møder med interessenter og samarbejdspartnere i de to boligområder om deres ønsker og behov (se bilag 2)
· Input fra de unge, som bruger Basen og Rosenkildegården (se bilag 3)
· Input fra medarbejdere i Basen og Rosenkildegården (se bilag 4)
· Samarbejdsaftaler med Socialstyrelsen og Nationalt Center for forebyggelse af ekstremisme (under SIRI).
Hovedformål og opgaver:
Hovedformålet med indsatsen er at nedsætte og forebygge kriminalitet og højne trygheden for alle i de to områder. Hovedopgaverne i områderne er kriminalitetsforebyggende indsatser rettet mod børn, unge og deres familier, herunder:
· Forebyggende arbejde i skoler og klubber i forhold til aktuelle udfordringer f.eks. forældresamarbejde, udadreagerende unge og konkrete projekter (et eksempel er Superlæsning med Broskolen).
· Samarbejde med andre aktører omkring de unge (politi, kommune, boligselskaber, helhedsplan, foreningsliv, forretningsliv).
· Drift af sociale væresteder med fast åbningstid i de to områder.
· Opsøgende arbejde på gaderne og synlighed i områderne.
· Gadeplansaktiviteter i områderne f.eks. familiedage med mere.
· Online tilstedeværelse og kommunikation med områdernes unge. 
Indhold og aktiviteter fastlægges nærmere i samarbejde med de unge og de samarbejdspartnere, som er relevante for målgrupperne.
Organisatorisk forankring
Indsatsen forankres på Rosenkildegården i Slagelse og afdelingen Basen i Korsør. Rosenkildegården er en decentral virksomhed forankret under Center for Skole. Medarbejderne arbejder tæt sammen med andre aktører omkring de unge for at sikre den tværfaglighed, som er nødvendig for at lykkes i det kriminalpræventive arbejde. Center for Skole har ansvar for at føre tilsyn med de sociale væresteder minimum hvert andet år. Tilsyn kan ske både anmeldt og uanmeldt.
Fysisk forankring – sociale væresteder
En del af den kriminalpræventive indsats omfatter drift af sociale væresteder i de to områder. I Korsør lægger Kvarterhuset på Motalavej lokaler til værestedet ’Basen’, hvor der er åbent fem dage om ugen kl. 14-19. I Slagelse er værestedet placeret på Rosenkildegården, hvor der er åbent fire dage om ugen kl. 15-20. I begge væresteder er der udvidet åbningstid i ferier og særlige risikoperioder som jul og nytår.
En optælling af de unge som benytter værestederne i hhv. Rosenkildegården og Basen i efteråret 2017 viser, at der er ca. 40 brugere af Rosenkildegården alle under 18 år. I Basen er der ca. 80 brugere under 18 år og 15 brugere over 18 år. For at få tættere kontakt til målgruppen i Slagelse etableres et samarbejde med FOB om aktiviteter i Ringparken fx på Oasen.
De sociale væresteder er et alternativ og supplement til de eksisterende klubber. Til udvalgets orientering ligger de nærmeste junior- og ungdomsklubber i tilknytning til Marievangsskolen i Slagelse og Broskolen i Korsør. Juniorklubberne har åbent til sidst på eftermiddagen på hverdage, mens ungdomsklubberne har åbent 2-3 hverdagsaftener. Der er ikke noget klubtilbud til unge over 18 år.
Betaling
Der opkræves normalt ikke brugerbetaling for at benytte sociale væresteder. Der kan opkræves deltagerbetaling for aktiviteter, mad mv.
Til udvalgets orientering er de kommunale ungdomsklubtilbud for 7. klasse til 18 år gratis. Juniorklubberne har en brugerbetaling på 554 kr. pr måned for 4. klasse og 224 kr. for 5.-7. klasse. Der er max 30 brugere i aldersgruppen 4.-6. klasse.
Retligt grundlag
Væresteder oprettes efter servicelovens §104, der omhandler kommuners forpligtelse til at tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer. Formålet er at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår.
Det enkelte tilbud indrettes, så det imødekommer den definerede målgruppes behov. Indholdet kan være rådgivning, socialt samvær, støtte til at komme i job eller uddannelse, sundhedsfremme og aktiviteter som madlavning, udflugter mm.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan godkende forslaget til den kriminalpræventive indsats i de udsatte boligområder i Slagelse og Korsør, som det foreligger eller med ændringer.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget til realisering af de kriminalpræventive indsatser i Slagelse og Korsør imødekommer de bemærkninger, som blev fremsat i byrådet i forbindelse med behandling af et forslag om at afvikle indsatserne. Samtidig bygger forslaget på evidens og en undersøgelse af behov hos de unge og andre interessenter i områderne. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forslaget kan gennemføres indenfor den vedtagne økonomiske ramme. Rosenkildegården forventer et merforbrug i 2018 grundet budgetbesparelsen på 1,5 mio. kr. Merforbruget vil kunne nedbringes indenfor tre år og tages op i forbindelse med budgetopfølgning 1 i 2018.
Forslaget har ingen personalemæssige konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Skole indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget vedtager forslag til nytænkning af de kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder i Slagelse og Korsør.
2.    at Børne- og Ungeudvalget godkender, at der ikke opkræves brugerbetaling i de sociale væresteder
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. februar 2018:
Fraværende: 
Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet (A) stemte for første og andet "at".
Venstre og Dansk Folkeparti ønskede at udskyde sagen. Dette blev ikke imødekommet, hvorefter V og O benyttede standsningsretten til at løfte sagen i byrådet.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Søren Lund Hansen (O) fremsatte ændringsforslag - Sagen sendes tilbage til fornyet behandling i Børne- og Ungeudvalget.
For forslaget stemte 12; (O) og (V).
Imod stemte 16; (A), (F), (I) og (Ø).
Undlod at stemme; 1 (B)
Ændringsforslaget bortfaldt.
At 1 og 2. Godkendt med med 17 stemmer; (A), (F), (I), (B) og (Ø).
Imod stemte 12; (O) og (V).
Sten Knuth (V) ønskede oplyst, om det var afgørende for bevillingen på 25 mio. kr. at beslutningen blev truffet d.d.

13. Opfølgning på beslutning om tilbagebetaling for transport (O)

13.   Opfølgning på beslutning om tilbagebetaling for transport (O)

Sagsnr.: 330-2018-961                   Dok.nr.: 330-2018-116429                                          Åbent
Kompetence: Handicap og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Handicap og Psykiatriudvalget orienteres om en status på gennemførelsen af udvalgets beslutning den. 10. januar 2018 vedr. kontrol af opkrævet betaling for abonnementsordningen ved Autisme Center Vestsjælland (ACV).
Baggrund
I udvalgsmødet den 10. januar 2018 pkt. 7 blev det besluttet at, der gennemføres en kontrol af opkrævet betaling for abonnementsordningen ved Autisme Center Vestsjælland, og der på anfordring fra borgere kan ske tilbagebetaling af eventuelt for meget opkrævet betaling.
Administrationen har udarbejdet et informationsbrev med tilhørende svarskema (bilag 1 og 2) der i dagene 26. og 29. januar er udsendt fra ACV til de berørte 80 beboere, værger og for beboere uden værger til den pårørende ACV har kontakten med.
For beboere, som ikke har en værge eller en fast pårørende der er kontakt til iværksætter ACV den besluttede kontrol og individuelle vurdering for disse beboere.
I informationsbrevet er oplyst mulighed for at kontakte, Center for Handicap og Psykiatri eller Autisme Center Vestsjælland hvis udvalgets beslutning, informationsbrev eller svarskema giver anledning til spørgsmål.
I brevet anmodes beboere, værger og pårørende om, at Slagelse Kommune modtager henvendelser med ønske om den individuelle vurdering inden den 31. juli 2018.
Administrationen planlægger at fremlægge en ny status på gennemførelsen af udvalgets beslutning i udvalgsmødet den 11. april 2018
Retligt grundlag
Udvalgets beslutning den 10. januar 2018 pkt. 7.
Ankestyrelsens brev af 3. juli 2017.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen til efterretning. Udvalget kan beslutte at anmode om yderligere oplysninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at udvalgets beslutning nu er iværksat, således at der kan gives en ny status i mødet den 11. april 2018
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med budgetopfølgning 2 – 2018 pr. 31. marts 2018, der fremlægges for udvalget i mødet den 9. maj 2018 vil der kunne fremlægges en første økonomisk status på henvendelser om tilbagebetaling.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. februar 2018:
Fraværende:  Palle Kristiansen (O), Sofie Janning (A)
Udvalget tog orienteringen til efterretning:
Med ønske om, at sagen kommer på næste udvalgsmøde, som orienteringssag.
Administrationen kan i forlængelse af Handicap og Psykiatriudvalgets møde den 7. februar 2018 supplerende oplyse, at der er indgået 14 henvendelser, hvor alle oplysninger for vurderingen er tilstede samt 13 henvendelser hvor der sker afdækning af det grundlag der skal være til stede for at vurdere sagerne. Det forventes at de første svar kan udsendes i slutningen af uge 9.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Thomas Clausen (Ø) stillede 3 spørgsmål til Handicap- og Psykiatriudvalgets beslutning den 10. januar 2018:
1. Hvorfor er det kun brugerne på Autisme Center Vestsjælland (ACV), der skal have en tilbagebetaling.
2. Hvorfor sker der alene tilbagebetaling på anfordring.
3. Hvordan kan udvalget komme til den konkrete beslutning, med den konklusion, der er i sagsfremstillingen.
Spørgsmålene vil blive skriftligt besvaret til Byrådet.
Orienteringen taget til efterretning.

14. Procedure ved salg af arealer i Slagelse Kommune (O)

14.   Procedure ved salg af arealer i Slagelse Kommune (O)

Sagsnr.: 330-2018-11843               Dok.nr.: 330-2018-115312                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Borgmesteren har ønsket en kort orientering om proceduren ved salg af arealer i Slagelse Kommune.
Baggrund
Sagen fremlægges, da sagen med salg af grønt areal ved Halsebyvej, har skabt tvivl om proceduren ved salg af arealer i Slagelse Kommune. Proceduren er beskrevet i bilag 1.
Retligt grundlag
Kommunens salg af ejendomme er omfattet af de kommunalretlige grundsætninger i kommunalfuldmagten samt reglerne om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme, jf. bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme med tilhørende vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunes faste ejendomme.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen anbefaler at punktet tages til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Sagen tages op i Økonomiudvalget.

15. Udpegning af medlemmer til udvalg, grupper mv. (B)

15.   Udpegning af medlemmer til udvalg, grupper mv. (B)

Sagsnr.: 330-2017-90833               Dok.nr.: 330-2018-51521                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til, hvem der fra fagudvalget skal udpeges som medlemmer i Trafiksikkerhedsudvalg, Bymidtegrupper, LAG – Landudvikling i Slagelse, Dommerkomitéen vedr. Årets Landdistriktsindsats og til deltagelse ved Vejsyn.
Baggrund
Der skal være politisk deltagelse i Trafiksikkerhedsudvalg, Bymidtegrupper, LAG – Landudvikling i Slagelse, Dommerkomitéen vedr. Årets Landdistriktsindsats og til deltagelse ved Vejsyn. Sagens bilag indeholder en kort beskrivelse af de enkelte udvalg/råd/grupper mm.
Trafiksikkerhedsudvalg
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal udpege to fagudvalgsmedlemmer til Trafiksikkerhedsudvalget og efterfølgende anmode Børne- og Ungeudvalgets om at udpege ét udvalgssmedlem.
Bymidtegrupper
Slagelse Kommune har tre bymidtegrupper, én for hver købstad. Bymidtegrupperne er dialogfora mellem fagudvalg, administration, relevante borgergrupper og foreninger om udviklingen
i de tre bymidter. Der skal udpeges to politiske repræsentanter til hver bymidtegruppe, hvoraf udvalgsformanden for enten Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget eller Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget er repræsentant i hver bymidtegruppe.
Vejsyn
Udvalget skal udpege én politisk repræsentant, der sammen med Center for Teknik og Miljø kan repræsentere kommunen ved afholdelse af vejsyn på private fællesveje.
Dommerkomitéen vedr. Årets Landdistriktsindsats
Udvalget skal udpege to medlemmer til dommerkomitéen for prisen Årets Landdistriktsindsats. Prisen på 10.000 kr. uddeles en gang om året til et initiativ, der på særlig vis bidrager til udviklingen i landdistrikterne.
LAG – Landudvikling i Slagelse
Udvalget skal udpeges to udvalgsmedlemmer.
Retligt grundlag
Udpegningen er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Udvalget skal udpege medlemmer til ovennævnte udvalg/grupper mv.
Der er mulighed for følgende udpegninger:
Trafiksikkerhedsudvalget: To medlemmer fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Det er ligeledes muligt at tilføje og ændre det vedhæftede kommissorium.
Bymidtegruppen Slagelse: Formanden for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samt ét medlem fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Bymidtegruppen Korsør: Formanden for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samt ét medlem fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Bymidtegruppen Skælskør: Formanden for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samt ét medlem fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Vejsyn: Ét medlem fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Dommerkomitéen vedr. årets Landdistriktsindsats: To medlemmer fra LTE-udvalget.
LAG – Landudvikling i Slagelse: To medlemmer fra LTE-udvalget.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Trafiksikkerhedsudvalget:
Udvalget skal med beslutningen af denne sag fremsende anmodning til Børne- og Ungeudvalget om, at der blandt dette udvalgets medlemmer udpeges én repræsentant til Trafiksikkerhedsudvalget.
Bymidtegrupper:
Der kan være emner fra andre fagudvalg, som præsenteres i bymidtegrupperne, herunder særligt udkast til lokalplanforslag for bymidterne med Miljø-, Planlægnings- og Bæredygtighedsudvalget som fagudvalg.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at udvalget udpeger to repræsentant blandt udvalgets medlemmer til Trafiksikkerhedsudvalget,
2.    at Børne- og Ungeudvalget anmodes om, at der fra dette udvalg udpeges ét medlem til Trafiksikkerhedsudvalget,
3.    at udvalget drøfter den politiske deltagelse i Bygruppperne Slagelse, Korsør og Skælskør med henblik på en efterfølgende afklaring med Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget,
4.    at der udpeges én repræsentant blandt udvalgets medlemmer, der kan repræsentere kommunen ved afholdelse af vejsyn på private fællesveje,
5.    at der udpeges to repræsentanter blandt udvalgets medlemmer til Dommerkomitéen vedr. Årets Landdistriktsindsats,
6.    at der udpeges to repræsentanter blandt udvalgets medlemmer til LAG – Landudvikling i Slagelse.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 10. januar 2018:
Fraværende: 
Udvalget udpegede:
Trafiksikkerhedsudvalget: Steen Olsen (A) og Ole Drost (V)
Bymidtegruppe Slagelse: Troels Brandt (B) og Anne Bjergvang (A)
Bymidtegruppe Korsør: Troels Brandt (B) og Anne Bjergvang (A)
Bymidtegruppe Skælskør: Anders Kofoed (V) og Steen Olsen (A)
Vejsyn på private fællesvej: Troels Brandt (B)
Dommerkomitéen vedr. Årets Landdistriktsindsats: Troels Brandt (B) og Anne Bjergvang (A)
LAG - Landudvikling i Slagelse: Overfor Byrådet anbefaler udvalget Steen Olsen (A). Den anden repræsentant udpeges af Byrådet.
Børne- og Ungeudvalget anmodes om at udpege en repræsentant til Trafiksikkerhedsudvalget.
Administrative bemærkninger til Byrådets møde den 29. januar 2018:
Da udpegning til ovenstående udvalg reelt er Byrådet kompetence skal Byrådet behandle udpegningerne.
7.    at Byrådet bekræfter udvalgets 2 indstillede repræsentant til Trafiksikkerhedsudvalget,
8.    at Byrådet bekræfter udvalgets indstillede medlem til Trafiksikkerhedsudvalget,
9.    at Byrådet bekræfter udvalgets 3 indstillede repræsentanter i Bygruppperne Slagelse, Korsør og Skælskør
10.    at Byrådet bekræfter udvalgets indstillede repræsentant ved afholdelse af vejsyn på private fællesveje,
11.    at Byrådet bekræfter udvalgets 2 indstillede repræsentanter til Dommerkomitéen vedr. Årets Landdistriktsindsats,
12.    at Byrådet bekræfter udvalgets indstillede repræsentant og udpeger yderligere 1 medlem til LAG – Landudvikling i Slagelse.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 7. Steen Olsen (A) og Ole Drost (V) godkendt som repræsentanter
At 8. Børne- og Ungeudvalget anmodes om en indstilling til næste Byrådsmøde.
At 9. Udsat.
At 10. Byrådet godkendte Troels Brandt (B)
At 11. Byrådet godkendte Troels Brandt (B) og Anne Bjergvang (A)
At 12. Byrådet godkendte Pernille Ivalo Frandsen (V).

16. Udpegning til Femern Bælt Development (B)

16.   Udpegning til Femern Bælt Development (B)

Sagsnr.: 330-2017-87182               Dok.nr.: 330-2017-751720                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om der skal gives borgmesteren forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i Femern Bælt Development.
Baggrund
Fondens formål er strategisk og praktisk udviklingsarbejde, information, rådgivning samt salg af tjenesteydelser vedrørende en fast forbindelse over Femern bælt.
Bestyrelsen består af 2 medlemmer udpeget af region Sjælland, 1 medlem udpeget af Lolland kommune, 1 medlem udpeget af Guldborgsund kommune og 1 medlem udpeget af Vordingborg kommune, 2 medlemmer udpeget af de øvrige bidragsydende kommuner, 1 medlem kan udpeges af LO, 1 medlem kan udpeges af DI samt yderligere 2 medlemmer kan udpeges af bestyrelsen.
Slagelse-, Næstved-, Faxe-, Ringsted, Køge- og Stevns Kommuner skal således udpege tilsammen 1 repræsentant.
Udpegningen for en 2 årig periode, gældende fra 1. januar 2018 til 31. december 2019.
Det udpegede medlem har altid været og forventes at være borgmester.
Retligt grundlag
Vedtægterne for Femern Bælt Forum.
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Borgmesteren får et forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i Femern Bælt Development.
2.    at Borgmesteren udpeges som medlem af Femern Bælt Development, hvis pladsen i bestyrelsen opnås.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Godkendt.
At 2. Godkendt.

17. Udpegning til ZBC | Zealand Business College (B)

17.   Udpegning til ZBC | Zealand Business College (B)

Sagsnr.: 330-2017-79994               Dok.nr.: 330-2017-692047                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om der skal gives borgmesteren forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i ZBC | Zealand Business College.
Baggrund
ZBC | Zealand Business udbyder erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning.
Institutionen er oprettet den 1. januar 2017 ved en sammenlægning af de tre selvejende institutioner SOSU Sjælland, Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse og ZBC – Zealand Business College.
Institutionen ledes af en bestyrelse på 22 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret.
Medlemmerne i bestyrelsen udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt uddannelseskvalitet.
1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Holbæk Kommune, Køge Kommune, Næstved Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune og Vordingborg Kommune i forening. Det udpegede medlem skal være medlem af en af de nævnte kommunalbestyrelser.
I den sidste bestyrelsesperiode, har Slagelse kommune været repræsenteret i bestyrelsen.
Funktionsperioden er 1. maj 2018 – 30. april 2022.
Retligt grundlag
Vedtægterne for ZBC | Zealand Business College.
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Borgmesteren får et forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i ZBC | Zealand Business College.
2.    at Byrådet udpeger et medlem til bestyrelsen, hvis pladsen i bestyrelsen opnås.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Godkendt.
At 2. Godkendt.

18. Udpegning til VUC Vestsjælland Syd (B)

18.   Udpegning til VUC Vestsjælland Syd (B)

Sagsnr.: 330-2017-81873               Dok.nr.: 330-2017-710989                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om der skal gives borgmesteren forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i VUC Vestsjælland Syd.
Baggrund
VUC Vestsjælland Syd udbyder almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Institutionen ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret.
Medlemmerne i bestyrelsen udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt uddannelseskvalitet.
1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i Slagelse Kommune, Sorø Kommune og Ringsted Kommune i forening. Det udpegede medlem skal være medlem af en af de nævnte kommunalbestyrelser.
I den sidste bestyrelsesperiode, har Slagelse kommune været repræsenteret i bestyrelsen.
Funktionsperioden er 1. maj 2018 – 30. april 2022.
Retligt grundlag
Vedtægter for VUC Vestsjælland Syd.
Indstilling
Det indstilles,
1.    at  Borgmesteren får et forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i VUC Vestsjælland Syd
1.    at Byrådet udpeger et medlem til bestyrelsen, hvis pladsen i bestyrelsen opnås.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Godkendt.
At. 2. Godkendt.

19. Udpegning til Slagelse Gymnasium (B)

19.   Udpegning til Slagelse Gymnasium (B)

Sagsnr.: 330-2017-87294               Dok.nr.: 330-2017-752667                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Baggrund
Byrådet skal beslutte, om der skal gives borgmesteren forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i Slagelse Gymnasium.
Baggrund
Slagelse Gymnasiums formål er at udbyde gymnasiale uddannelser.
Institutionen ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret.
Der skal være medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor.
Medlemmerne i bestyrelsen udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt uddannelseskvalitet.
1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.
Der er ikke krav om at medlemmet skal være et byrådsmedlem.
I den sidste bestyrelsesperiode, har Slagelse kommune været repræsenteret i bestyrelsen.
Funktionsperioden er 1. maj 2018 – 30. april 2022.
Retligt grundlag
Vedtægter for Slagelse Gymnasium fra 2015.
Indstilling
Der indstilles,
1.    at Borgmesteren får et forhandlingsmandat til at forsøge at opnå pladsen i bestyrelsen i Slagelse Gumnasium.
2.    at Byrådet udpeger et medlem til bestyrelsen, hvis pladsen i bestyrelsen opnås.
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Godkendt.
At. 2. Godkendt.

20. Udpegning til Ung Slagelse (B)

20.   Udpegning til Ung Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-87436               Dok.nr.: 330-2017-754126                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal udpege 2 medlemmer og 2 suppleanter til UngSlagelse.
Baggrund
UngSlagelse er en kommunal ungdomsskole, som varetager nedenstående virksomhedsområder:
· Almen undervisning.
· Prøveforberedende undervisning.
· Specialundervisning.
· Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.
· Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.
· Heltidsundervisning og anden dagundervisning med socialpædagogisk sigte.
· Klubvirksomhed.
· Anden fritidsvirksomhed.
Bestyrelsen skal bestå af
· 2 medlemmer valgt af Byrådet,
· 3 repræsentanter fra organisationer eller sammenslutninger med særlig interesse for ungdomsområdet, herunder arbejdsmarkedets parter. Heraf skal én være fra de lokale ungdomsuddannelser,
· 2 elevrepræsentanter (én fra dagundervisningsområdet og én fra fritidsområdet1),
· 2 medarbejderrepræsentanter (én fra henholdsvis dagundervisnings-området og én fra fritidsområdet),
· 2 repræsentanter for forældre (én for forældre til elever i Xclass og én for forældre til elever i kommunens 7.-10 klasser)
Valget er gældende til Byrådet har udpeget medlemmer efter næste kommunalvalg.
Medlemmerne og stedfortræderne behøver ikke være byrådsmedlem.
Repræsentanterne for organisationerne eller sammenslutninger og deres stedfortrædere vælges af Byrådet efter forslag fra de stedlige organisationer. Valget er gældende til Byrådet har udpeget medlemmer efter næste kommunalvalg.
Organisationerne har indstillet følgende:
VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Gymnasium, Slagelse Produktionsskole, Korsør Produktionsskole og ZBC indstiller:
· Mette Tram Pedersen, uddannelsesdirektør ZBC
· Stedfortræder: Hanne Normann Michelsen, rektor VUC Vestsjælland Syd
Skole og Forældre indstiller:
· Michael Dyrehave
LO indstiller:
· Camilla Skree-Jacobsen, Faglig sekretær, Dansk Metal Slagelse afdeling
· Stedfortræder: Christine Christensen Jensen, Dansk metal Syd
Retligt grundlag
Ungdomsskolelovens §§ 7-8 og bekendtgørelse om ungdomsskolebestyrelser.
Vedtægten for Ung Slagelse § 1.
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Byrådet udpeger 2 medlemmer og 2 stedfortrædere
2.    at Byrådet godkender organisationernes 3 udpegede medlemmer og stedfortrædere
Beslutning i Byrådet den 26. februar 2018:
Fraværende: 
At 1. Byrådet udpeger Bodil Knudsen (A), med Unni Oldenburg (A) som suppleant og Cecillie Geiker (V) med Christopher Trung (V) som suppleant.
At 2. Godkendt.
Byrådet opfordrer UngSlagelse til, at der ikke afholdes bestyrelsesmøder samme dag som byrådsmøder.
21. Lukket: Leje af areal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.