Byrådet – Referat – 25. marts 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2019-3738                 Dok.nr.: 330-2019-113831                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
Jan Møller Pedersen (V) var suppleant for Ebbe Ahlgren (V).
Godkendt.

2. Overførsel af mer-/mindreforbrug på drift og anlæg fra 2018 til 2019 - samtlige udvalg (B)

2.     Overførsel af mer-/mindreforbrug på drift og anlæg fra 2018 til 2019 - samtlige udvalg (B)

Sagsnr.: 330-2019-8295                 Dok.nr.: 330-2019-92135                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende den samlede overførsel af mindre-/ merforbrug på drift og anlæg fra 2018 til 2019. Endvidere skal anlægsbevillinger godkendes.
Baggrund
Virksomheder og Centre har med baggrund i kommunens ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn” ret/pligt til at overføre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene.
Budgettets bevillinger er overordnet opdelt i 3 budgetrammer:
·         Budgetramme 1 – Driftsudgifter med overførselsadgang
o    består af bevillinger til serviceudgifter (løn og en række øvrige driftsudgifter), særligt dyre enkeltsager og ældreboliger (dog overføres drift af ældreboliger efter Lov om almene boliger over status)
·         Budgetramme 2 - Driftsudgifter uden overførselsadgang
o    består af bevillinger til overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige, medfinansiering på sundhedsområdet samt refusioner
·         Budgetramme 3 – Anlægsudgifter
o    består af samtlige anlægsbevillinger
Mer-/mindreforbrug i regnskabsåret overføres som bevilling til det efterfølgende år for budgetramme 1 og budgetramme 3, mens der ikke overføres fra budgetramme 2.
Fagudvalgene behandler i marts 2019 deres respektive regnskabsresultater for 2018, og indstiller samtidig overførsel af mindre-/ merforbrug på udvalgets virksomheder/enheder. Overførsel skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Drift
Bilag 1 viser overførsel af mer-/mindreforbrug for drift fra 2018 til 2019 i henhold til hovedprincipperne.
Regnskabet for 2018 viser en samlet overførsel af mindreforbrug på netto 113,6 mio. kr. for virksomheder/centre, der er omfattet af regelsættet for overførsel (budgetramme 1). Hertil kommer indstillinger fra fagudvalgene, der afviger fra hovedreglen, jfr. nedenfor.
Sammenlignet med overførsel fra 2017 til 2018 er der tale om en stigning i det overførte beløb til 2019 på ca. 54 mio. kr.
Anlæg:
Bilag 2 viser overførsel af mer-/mindreforbrug for anlæg til 2019. Samlet beløber de ikke-forbrugte anlægsmidler sig til 39,3 mio. kr. Sammenlignet med året forinden er det uforbrugte beløb faldet med ca. 33 mio. kr. Det skal dog i samme forbindelse nævnes, at der medio 2018 blev overført anlægsbeløb for 65 mio. kr. fra 2018 til 2019.
Finansiering:
Finansiering af overførslen sker samlet af kassen med 185,0 mio. kr. Der er i Budget 2019 afsat et regnskabsværn vedr. serviceudgifter på 33,5 mio. kr., som medvirker til delvis afdækning af overskridelse af servicerammen for 2019.
Indstillinger fra fagudvalgene
Fagudvalgenes indstillinger til overførsel af drift og anlæg følger hovedprincipperne i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn” med følgende tilføjelser:
1.    Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller,
a.    at merforbrug på 4,3 mio. kr. vedr. Servicelovens § 85 ikke overføres, idet området i henhold til Budgetopfølgning 1 fortsat er under pres (området hører i 2019 under Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser). Det kan samtidig bemærkes, at Social- og Beskæftigelsesudvalget i 2018 har mindreforbrug under budgetramme 2 på 14,8 mio. kr., som i overensstemmelse med overførselsreglerne ikke overføres.
2.    Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,
a.    at der af udvalgets mindreforbrug på 5,084 mio. kr. overføres 110.000 kr. til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice (konto 6) under Økonomiudvalget, idet der i forbindelse med ledelsestilsynet er konstateret en fejl i bogføringen, hvor beløbet rettelig skulle være bogført ved Borgerservice under Kultur- og Fritidsudvalget.
3.    Sundheds- og Forebyggelsesudvalget indstiller,
a.    at mindreforbrug på samlet 17,146 mio. kr. overføres i overensstemmelse med hovedreglen, dog således at Hjælpemiddelområdet tilføres 1,746 mio. kr. finansieret af Vederlagsfri fysioterapi (-1,685 mio. kr.) og Centerchefens midler (-0,061 mio. kr.)
4.    Børne- og Ungeudvalget indstiller,
a.    at der i forbindelse med overførslerne omplaceres bevilling på 182.000 kr. fra Stillinge Skole til Tårnborg Skole, idet det i forbindelse med ledelsestilsynet er konstateret, at beløbet, der ved en fejl er bogført ved sidstnævnte i stedet for Stillinge Skole.
b.    at der flyttes 1,189 mio. kr. fra Politikområde 8.4 Børn og Unge til Politikområde 1.2 Administration til dækning af overført merforbrug hos Center for Børn og Unge. Derved medvirkes til at opretholde den indsats, der er iværksat for at for at løse budgetudfordringen på det specialiserede børne- og ungeområde.
5.    Til Økonomiudvalget er indstillet:
a.    at der omplaceres 0,423 mio. kr. fra politikområde 1.2 Administration til 1.1. Beredskab til dækning af ekstraordinære fratrædelsesomkostninger i 2018
b.    at anlægsprojekt ”Opkøb af areal – forberedelse” på 3,2 mio. kr., som blev godkendt af Byrådet den 28. januar 2019 (sag nr. 23), finansieres af overførte driftsmidler på 1,955 mio. kr. fra politikområde 1.2 samt 1,245 mio. kr. fra afsat rådighedsbeløb i 2019 til anlægsudvikling politikområde 1.3. Samtidig gives anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til anlægsprojekt ”Opkøb af areal – forberedelse” politikområde 1.5, jfr. Bilag 3
c.    at anlægsbevilling på 0,523 mio. kr. gives til Børne- og Ungeudvalget vedr. flytning af pavillon. Økonomiudvalget godkendte den 18. februar 2019 finansiering af anlægsprojektet ved omflytning fra driftsbudgettet, og med specifikation af anlægsprojektet i Bilag 4 anbefales anlægsbevilling frigivet.
d.    at der overføres finansielle bevillinger til Landsbyggefonden vedr. Grundkapital på 27,622 mio. kr. (Slagelse Boligselskab vedr. Engdraget) samt Kapitaltilførsel på 0,25 mio. kr. (Helhedsplan afdeling 3 BoligKorsør).
De nævnte ændringer i forhold til hovedprincipperne er ikke indarbejdet i bilag 1 og 2.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3
Handlemuligheder
Økonomiudvalg og Byråd kan beslutte at følge indstillingerne fra fagudvalgene eller at ændre i de beløb, der skal overføres vedr. drift og anlæg.
Vurdering
Stab for Økonomi og Digitalisering anbefaler, at der sker overførsel som indstillet af fagudvalgene.
Overførsel af uforbrugt drift er væsentligt højere end i de foregående år, hvilket ikke mindst skyldes, at der gennem bevillinger i 2018 er udlignet store merforbrug for særligt budgetudfordrede områder. Der er samlet 136 virksomheder/centre, der overfører mindreforbrug, mens 40 overfører merforbrug. Overførslerne er i god tråd med formålet med overførselsretten, nemlig at opnå en effektiv drift med stor motivation for alle implicerede. Samtidig kan store overførsler dog give udfordringer i forhold til overholdelse af kommunens serviceramme, hvis det overførte forbruges inden for et enkelt år sammen med årets budget.
Overførsel af uforbrugt anlæg er ikke så stor som i de foregående år. Det hænger dog meget sammen med den ”midtvejsoverførsel” på 65 mio. kr., som blev gennemført i august 2018. Dermed er der fortsat stort behov for opmærksomhed på styring og rettidig gennemførsel af anlægsprojekter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Overførsler ud fra hovedreglen i kommunens regler for økonomistyring samt de indstillede afvigelse fra fagudvalgene fremgår af indstillingerne til Økonomiudvalget nedenfor. Det følgende skema viser oversigtligt bevillinger i overensstemmelse hermed, idet der henvises til nummerering i ovenstående afsnit
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift (hovedregel)
Jfr. bilag 1
113.599
 
 
 
Anlæg (hovedregel)
Jfr. bilag 2
39.300
 
 
 
Pkt. 1 a: Drift
2.01 (SBU) § 85
4.262
 
 
 
Pkt. 2 a: Drift
5.01 (KFU) Borgerserv
1.02 (ØU) CKFB
-110
110
 
 
 
Pkt. 3 a: Drift
7.01 (FSU) Hjælpem.
7.01 (FSU) Centerchef
7.02 (FSU) Ved.fri fys.
1.746
-61
-1.685
 
 
 
Pkt. 4 a: Drift
8.01 (BUU) Tårnborg
8.01 (BUU) Stillinge
182
-182
 
 
 
Pkt. 4 b: Drift
8.04 (BUU) Børn-Unge
1.02 (ØU) CBU
-1.189
1.189
 
 
 
Pkt. 5 a: Drift
1.01 (ØU) Beredskab
1.02 (ØU) Administr.
423
-423
 
 
 
Pkt. 5 b: Drift
Pkt. 5 b: Anlæg
Pkt. 5 b: Anlæg
1.02 (ØU) Administr.
1.03 (ØU) Tværgående
1.05 (ØU) Køb og Salg
-1.955
-1.245
3.200
 
 
 
Pkt. 5 c: Anlæg
8.02 (BUU) Pavillon
523
 
 
 
Pkt. 5 d: Finans
1.04 (ØU) Landsbyg.
27.872
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
8.02 (BUU) Pavillon
-523
 
 
 
Kassen
 
-185.033
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller følgende, idet indstilling 1 er overførsel i henhold til Hovedreglen, mens indstilling 2-10 er fagudvalgenes indstilling til overførsler ud over Hovedreglen, og samlet finansiering fremgår af indstilling 11.
1.    at der overføres mer-/mindreforbrug for drift og anlæg jfr. specifikation i bilag 1 og 2.
2.    at der overførsel af merforbrug på 4,262 mio. kr. for Social- og Beskæftigelsesudvalget vedr. § 85 udgår
3.    at 0,11 mio. kr. omplaceres fra Borgerservice på politikområde 5.01 Kultur og Fritid til politikområde 1.02 Administration (Center for Kultur, Fritid og Borgerservice)
4.    at Der under Forebyggelsesudvalget omplaceres 1,746 mio. kr. til Hjælpemiddelområdet fra Vederlagsfri fysioterapi (-1,685 mio. kr.) og Centerchefens midler (-0,061 mio. kr.)
5.    at 0,182 mio. kr. omplaceres på Politikområde 8.01 Skole fra Stillinge Skole til Tårnborg Skole
6.    at 1,189 mio. kr. omplaceres fra politikområde 8.04 Børn og Unge til politikområde 1.02 Administration (Center for Børn og Unge)
7.    at 0,423 mio. kr. omplaceres fra politikområde 1.02 Administration til politikområde 1.01 Beredskab
8.    at Der gives anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til Køb og Salg vedr. opkøb af areal finansieret af 1,955 mio. kr. fra overført drift på politikområde 1.02 Administration samt 1,245 mio. kr. af afsat rådighedsbeløb vedr. pulje til anlægsudvikling under politikområde 1.03 Tværgående områder
9.    at Der gives anlægsbevilling på 0,523 mio. kr. vedr. pavillon finansieret af afsat rådighedsbeløb på politikområde 8.02 Dagtilbud
10.    at 27,872 mio. kr. bevilges overført vedr. Landsbyggefonden (Grundkapital og Kapitaltilførsel)
11.    at Samlet 185,033 mio. kr. finansieres af kassen
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 til 11 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 til 11 - Godkendt.
Jørgen Grüner (F) ønsker at få belyst, om der opleves styringsmæssige udfordringer for virksomheder og forvaltninger i forhold til at bruge de afsatte budgetter.

3. Budgetproces for Budget 2020-2023 (B)

3.     Budgetproces for Budget 2020-2023 (B)

Sagsnr.: 330-2018-76812               Dok.nr.: 330-2019-93488                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte budgetproces for Budget 2020-2023.
Baggrund
Økonomiudvalget drøftede den 18. februar 2019 de overordnede principper og rammer for budgetprocessen til Budget 2020-2023, og der lægges på det grundlag op til en proces med tidlig opstart af de politiske budgetdrøftelser. Bilag 1 giver en beskrivelse af forslag til tids- og procesplan for budgetprocessen.
Det kommunale budget i Slagelse Kommune fastlægges traditionelt gennem en proces, der kan beskrives med følgende 4 faser:
1. kvartal fastlægger Økonomiudvalget og Byrådet principper, rammer og proces bl.a. på baggrund af status vedr. Økonomisk Politik. Fagudvalgene gennemfører i marts-juni proces med fokus på udmøntning af gældende budgetaftale og optimal anvendelse af de givne ressourcer på udvalgets område ligesom fagudvalgene efter budgetvedtagelsen har ansvaret for at udmønte Budget 2020-2023 på egne område.
2. kvartal udarbejdes budgetoplæg, som kan danne grundlag for Byrådets budgetforhandlinger. Forhandlingerne påbegyndes inden sommerferien
3. kvartal forhandler Byrådet en endelig budgetaftale på plads
4. kvartal udmønter fagudvalgene og administration budgetaftalen, således at grundlaget i det enkelte fagudvalg er på plads inden budgetårets start.
Politisk proces
Den politiske del af budgetprocessen tilstræbes tilrettelagt, så alle medlemmer af Byrådet har mulighed for at deltage aktivt i budgetudarbejdelsen, samt at der inden sommerferien kan foreligge et første budgetoplæg. Den politiske proces foreslås bygget op om følgende hovedelementer:
1.    kvartal:
·         I januar-marts drøfter fagudvalgene udmøntning af Budgetaftalen for 2019 på eget områder, herunder konsekvenser for 2020-2023.
·         Fagcentrene udarbejder oplæg til Fagudvalgenes drøftelse om, hvorledes effektiviseringskravet på 0,7 % p.a. fra 2020 udmøntes, jfr. Budgetaftalen
2.    kvartal:
·         I marts-juni indgår fagudvalgene i dialog med brugere og MED-udvalg om opgaveløsning og effekt m.v. Det sker med henblik på at sikre den bedst mulige anvendelse af de ressourcer, som udvalget disponerer over og opfyldelse af de politiske mål for indsatserne. Heri indgår samtidig, at grundlaget fra den løbende budgetopfølgning indgår i prioriteringen for de kommende budgetår.
·         Ultimo april gennemføres et temamøde for Byrådets medlemmer med fokus på anlægs- og investeringsprogrammet for de næste 4 år.
·         I 2. halvdel af juni afholdes et temamøde for Byrådets medlemmer med orientering om den aktuelle økonomi, bl.a. på baggrund af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen og forventet indtægtsprognose. Der fremlægges på det givne grundlag et teknisk-administrativt budgetoplæg, som Økonomiudvalget har mulighed for at vurdere i forhold til at iværksætte eventuelle initiativer til at sikre et budget i balance.
·         Borgmesteren indleder budgetforhandlinger med partierne efter nærmere aftalt tidsplan, der samtidig giver mulighed for løbende kvalificering af forslag
3.    kvartal:
·         I august behandler Økonomiudvalget det tekniske budgetgrundlag, herunder endelige forslag til indtægtsprognose, og Borgmesteren fortsætter forhandlingerne med partierne med henblik på oplæg til budgetseminar primo september.
·         Økonomiudvalget fremsender i sit møde den 9. september budgetforslag til Byrådets 1. behandling af budgettet den 16. september.
·         Høring af budgetforslag imellem 1. og 2. behandling
4.    kvartal:
·         Ændringsforslag indstilles af Økonomiudvalget den 30. september til Byrådets 2. behandling af budgettet den 7. oktober
·         I november-december udmøntes budgetaftalen i fagudvalg med virkning fra 1. januar 2020.
Administrativ proces
Den administrative proces indebærer, at der frem til sommerferien laves et teknisk budgetoplæg, som indeholder et basisbudget med fremskrivning til 2020-prisniveau, demografiregulering, foreløbig indtægtsprognose samt opdatering med evt. besluttede tillægsbevillinger for 2020-2023. Endvidere fremlægges seneste skøn for overførselsudgifter samt lov- og cirkulæreprogram.
Økonomiudvalget godkender i forbindelse med budgetprocessen de præmisser, der skal lægges til grund for det tekniske oplæg. Eventuelle yderligere tiltag, der vil være nødvendige for at sikre budgetbalancen, kan indgå i de politisk forhandlinger i september.
Høring og inddragelse af MED-organisation m.v.
MED-organisationen, brugerbestyrelser og andre interessenter inddrages i budgetlægningen gennem dialog og høring, der tilrettelægges konkret for de enkelte fagområder og samles overordnet i forbindelse med budgetoplæg til budgettemamøde i september mellem den politiske 1. og 2. behandling.
En væsentlig inddragelse sker allerede i foråret i udvalgenes dialog om opgaveløsning og effekt af indsatserne. Der ud over gennemføres høring i september, når budgetoplæg henholdsvis budgetaftale foreligger.
Høringsmaterielt gøres tilgængeligt via hjemmesiden, ligesom høringssvarene offentliggøres. Endvidere orienteres HovedMED løbende undervejs i processen.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte indhold og proces for budgetlægningen.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Byrådet godkender budgetproces for Budget 2020-2023.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Forslag til temamøder lægges ind i byrådets kalender.
Økonomiudvalget ønsker at det skal indarbejdes i budgetprocessen, at fagudvalgene kan arbejde med ønsker, effektiviseringer m.v. frem til junimøderne.
V, O og B ønsker at fastholde tidligere bemærkning om at sikre den politiske forventningsafstemning i forhold til budgetforslagene samt at der er opmærksomhed på implementering af budgettet umiddelbart efter vedtagelse.
Økonomiudvalget afventer tidsplan for temaanalyser jfr. budgetaftalen.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At. 1 Godkendt.
Byrådet tilslutter sig Økonomiudvalgets ønsker om, at det indarbejdes i budgetprocessen, at fagudvalgene kan arbejde med ønsker, effektiviseringer m.v. frem til junimøderne.
F ønsker, at Byrådet ultimo andet kvartal præsenteres for de tema-analyser, der blev efterspurgt i forbindelse med budgetforliget for 2019. Temaanalyserne skal give en indsigt i områdernes udfordringer og udviklingstendenser, således at byrådet bliver i stand til at træffe langsigtede beslutninger på et oplyst grundlag. Budgetforligsgruppen må om nødvendigt formulere/præcisere, hvad der nærmere menes med temaanalyser.
Byrådet tilslutter sig ønsket om, at der fokuseres på temaanalyserne.
V, O og B ønsker at fastholde tidligere bemærkning om at sikre den politiske forventningsafstemning i forhold til budgetforslagene, samt at der er opmærksomhed på implementering af budgettet umiddelbart efter vedtagelse.

4. Anlægsbevilling - B73-baneanlæg (B)

4.     Anlægsbevilling - B73-baneanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2019-3698                 Dok.nr.: 330-2019-22647                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der gives anlægsbevilling på 300.000 kr. vedr. etablering af baneanlæg til B73. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.
Baggrund
Byrådet har ved vedtagelsen af Budget 2019 afsat et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. til etablering af baner hos B73/Stadion Vest.
B73 er Slagelse Kommunes største fodboldklub og oplever store udfordringer med at kunne stille baner til rådighed for foreningens mange medlemmer. B73 ønsker en kunstgræsbane, så der kan spilles fodbold i det sene efterår, om vinteren samt i det tidlige forår.
Det er ikke muligt at etablere en kunstgræsbane for 2 mio. kr. Dette vil beløbe sig til ca. 5 mio. kr., og B73 er indstillet på at vente med at påbegynde etableringsarbejde, indtil der forhåbentligt kan afsættes flere midler til en kunstgræsbane.
For at kunne aktivere kommunens Bygherrerådgivning ansøges der om frigivelse af 300.000 kr. til forudgående arbejde med undersøgelser af jordbundsforhold m.m.
Retligt grundlag
I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal anlægsbudgettet frigives af Byrådet.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan anbefale over for Byrådet, at der gives anlægsbevilling til baneanlæg til B73 på 300.000 kr.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler, at der gives anlægsbevilling til baneanlæg til B73.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
5.01
 300
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
5.01
-300
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget over for Byrådet anbefaler, at der gives anlægsbevilling på 300.000 kr. til undersøgelser af jordbundsforhold m.m. til baneanlæg til B73 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 5. marts 2019:
Fraværende: 
At 1: Anbefales, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse.
Ebbe Ahlgren (V) anbefalede, at der bliver foretaget en mindre undersøgelse i Plan for at sikre, at der ikke allerede er viden om jordbundsforholdene, som indikerer, at jordbunden ikke er egnet til kunstgræs.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Der er dialog med ejerforeningen om støjgener.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt. Det er oplyst til Økonomiudvalget, at der er dialog med ejerforeningen om støjgener.

5. Anlægsbevilling - Campus Slagelse (B)

5.     Anlægsbevilling - Campus Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2019-17407               Dok.nr.: 330-2019-100286                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet bedes træffe beslutning om, at godkende frigivelse af anlægsmidler til projektering og myndighedsbehandling af ny gangbro over jernbanen.
Baggrund
Byrådet har ved seneste budgetvedtagelse afsat et rådighedsbeløb på 50 mio. kr. til den videre udvikling af Campus Slagelse. I 2019 er der afsat 5 mio. kr.
Med udgangspunkt i ”Masterplan for Campus Slagelse” som blev politisk vedtaget i 2014 er der lagt op til, at Slagelse Kommune kan etablere en ny bro over jernbanen dels for at sikre en bedre kobling mellem de uudnyttede boligudviklingsområder nord for jernbanen via campusområdet til midtbyen dels for at sikre god adgang for de togrejsende til det nye campusbydel.
Der har været et politisk ønske om, at en bro maksimalt må beløbe sig til 25 mio. kr., og som følge heraf er der udarbejdet et projektforslag for en ny gangbro, som blev præsenteret og godkendt juni 2016.
I projektforslaget udgør selve anlægsudgiften i 2016 i alt 16.680.400 kr. (indekseret til 2018
bliver anlægsudgiften ca. 17.553.961 kr.). På et indledende møde med DSB, har de tilkendegivet at de gerne vil bidrage med ca. 8,5 mio. kr. I nær fremtid afholdes der endnu et møde med DSB angående medfinansieringen, og øvrige forhold i campusområdet især parkering.
Der er som en option mulighed for at etablere 3 elevatorer, anslået til i alt ca. 4 mio. kr. (2018 indeks).
Det videre projektarbejde med broen har afventet udviklingen i campusområdet og Banedanmarks projekt om perron- og sporfornyelse ved Slagelse Station.
Det er nu sikkert, at Professionshøjskolen Absalon bygger nyt stort uddannelsesbyggeri som forventes at stå klar til brug primo 2021, og det er tillige sikkert, at Banedanmark udføre perron- og sporfornyelse i 2019 og 2020. Der ses endvidere positiv udvikling inden for boligområdet nord for jernbanen.
Det betyde, at den nye bro over jernbanen skal være klar til at blive etableret i løbet af 3. kvartal 2020. Inden da skal der udarbejdes et hovedprojekt til udbud, og der forestår tillige en tidsmæssig krævende myndighedsbehandling hos Trafikstyrelsen m.fl.
Derfor er det afgørende, at få sat projekteringen i gang så hurtigt som muligt, og der er som følge heraf behov for, at frigive 5 mio. kr. til projektering og myndighedsgodkendelse.
Retligt grundlag
I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal anlægsbudgettet frigives af Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Administrationen anbefaler, at projekteringen og myndighedsgodkendelsen igangsættes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
1.3 Tværgående
5.000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
1.3 Tværgående
-5.000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at der gives anlægsbevilling på 5 mio. kr. til projektering og myndighedsbehandling af ny gangbro over jernbanen finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2019.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Økonomiudvalget anbefaler, at der frigives 1 mio. kr. til skitseprojekt. Økonomiudvalget foretager på efterfølgende møde en samlet prioritering af investeringer på campusområdet.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt, at der frigives 1 mio. kr.

6. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. vedr. køb og salg af daginstitution i Bisserup (B)

6.     Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. vedr. køb og salg af daginstitution i Bisserup (B)

Sagsnr.: 330-2019-18208               Dok.nr.: 330-2019-104434                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Ansøgning om rådighedsbeløb, anlægsbevilling og indtægtsbevilling vedr. køb og salg af daginstitutionen Børnebissen, Vinkelvej 2 i Bisserup.
Der er samtidig udarbejdet anlægsregnskab på handlerne, som søges godkendt.
Baggrund
Byrådet vedtog den 28. januar 2019 at købe ejendommen Børnebissen, Vinkelvej 2 i Bisserup for 1,6 mio. kr. og straks at videresælge den igen samme pris. Videresalget finansieres af et sælgerpantebrev med en løbetid på 25 år.
På den baggrund søges der om rådighedsbeløb og anlægsbevilling til køb af ejendommen på 1,6 mio. kr. og til salg af ejendommen på 1,6 mio. kr.
Der er samtidig udfærdiget afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet til godkendelse, jf. skema med anlægsregnskab.
Børnebissen i Bisserup (PSP 163-8 køb, PSP 163-7 salg)
(1.000 kr.)
Nettoudgiftsbevilling.......... 1.600
Nettoudgifter................... 1.600
Netto.................................... 0
Nettoindtægtsbevilling ...... -1.600
Nettoindtægter................ -1.600
Netto.................................... 0
Herudover søges der en indtægtsbevilling til de løbende ydelser på sælgerpantebrevet.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende rådighedsbeløb, anlægsbevilling og indtægtsbevilling.
Handlemuligheder
Handlerne har fundet sted og er godkendt af Byrådet, hvorfor Økonomiudvalget alene kan godkende rådighedsbeløb, anlægsbevilling, indtægtsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der bevilges rådighedsbeløb, anlægsbevilling og indtægtsbevilling og at det tilhørende anlægsregnskab godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg (Køb)
01.05
 1.600
 
 
 
Anlæg (Salg)
01.05
-1.600
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
1.04
1.560
-45
-46
-48
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-1.560
45
46
48
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på udgiften på 1,6 mio. kr. og på indtægten på 1,6 mio. kr. i 2019.
2.    at Der gives en indtægtsbevilling til de løbende ydelser på sælgerpantebrevet.
3.    at Anlægsregnskabet godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 til 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 til 3 - Godkendt.

7. Lånoptagelse (B)

7.     Lånoptagelse (B)

Sagsnr.: 330-2019-15830               Dok.nr.: 330-2019-87267                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende lånoptagelse med xxx kr., fordelt med restlåneramme for 2018 og lånedispensation for 2019.
Baggrund
Restlånerammen for 2018 er opgjort til 124,877 mio. kr., og restlånerammen for 2018 kan opgøres således (mio. kr.):
Samlet låneramme for 2018 incl. lånedispensationer
124,877
For meget hjemtaget lån for 2017
-4,965
Lån hjemtaget for 2018 (2 stk. lånedispensationer) i april
-110,000
Restlåneramme for 2018
9,912
Restlånerammen kan udnyttes til optagelse af nyt lån, eller frigivelse af deponerede midler. Beslutningen skal være truffet inden udgangen af marts og effektueret inden udgangen af april. Af de 9,9 mio. kr. indgår I-lån med 4,942 mio. kr. I-lån er en afledt konsekvens af Boligpakken, hvor der blev indført en midlertidig indefrysningsordning for alle boligejere, hvor stigningen i grundskylden er mere end 200 kr. pr. år. Lånet er ikke frivilligt, men til gengæld rente og afdragsfrit indtil 2021, hvor opkrævning af grundskyld overgår til staten.
For budget 2019 er i alt budgetlagt med lånoptagelse på 135,7 mio. kr., der kan specificeres således:
Den budgetterede lånoptagelse for 2019 udgør (mio. kr.):
Lånedispensation på det ordinære anlægsområder – forudsætter en egenfinansiering på 91,317 mio. kr.
33,000
Lånedispensation til styrkelse af likviditeten. Lånet har en reduceret løbetid på 10 år, hvor den almindeligvis er 25 år.
60,000
Lånedispensation fra puljen målrettet kommuner med behov for strukturelle investeringer på de borgernære områder – forudsætter en egenfinansiering på 73,85 mio. kr.
28,000
Automatisk låneadgang jf. lånebekendtgørelsen
14,700
Låneramme 2019 i alt
135,700
Retligt grundlag
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Låneramme: § 1
En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår må ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til § 2.
Nedbringelse af deponering:
§6 stk. 3 – andet punktum. Såfremt kommunen i årene, efter deponeringen er foretaget, har ledig låneramme, kan kommunen nedbringe det deponerede beløb med et beløb svarende til den ledige låneramme.
I-lån:
Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love af 17. april 2018.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge mellem følgende muligheder:
1.    At optage lån for den samlede låneramme for 2019 + restlåneramme for 2018, i alt 145,612 mio. kr.
2.    At udskyde lånoptagelse af lånedispensationerne på henholdsvis 28 og 33 mio., indtil det endelige forbrug på anlægsrammen er kendt og kun hjemtage lån vedrørende styrkelse af likviditeten, den automatiske låneadgang og restlåneramme for 2018 med i alt 84,612 mio. kr.
3.    At restlånerammen for 2018 anvendes til nedbringelse af deponerede midler og der alene hjemtages lån for 74,7 mio. kr.
Mulighederne er ikke udtømmende.
Vurdering
Ad 1 Stab for Økonomi og digitalisering kan ikke anbefale mulighed 1. Da der historisk set er stor risiko for, at hele anlægsrammen realiseres og for at udnytte de to lånedispensationer på henholdsvis 33 og 28 mio. kr. fuldt ud, så kræver det, at de samlede anlægsudgifter for 2019 udgør mindst 173,667 mio. kr.
Ad 2 Stab for Økonomi og digitalisering anbefaler denne mulighed. Det anbefales herudover, at 4,942 mio. kr., der vedrører I-lån optages i et selvstændig lån med kortere løbetid og afdragsfrihed, da det forudsættes, at Staten overtager gælden på I-lån (indfrier) i 2021. Det resterende lån på 79,67 mio. kr. optages med maksimal løbetid (vægtet løbetid).
Ad 3 Slagelse Kommune har pr. 31/12 2018 en samlet deponeringsforpligtigelse på 112,7 mio. kr., der vedrører sale & lease back af skolerne i Skælskør med 62,8 mio. kr. og salg af gadelys med 42,6 mio. kr., og kommunale garantistillelser med 7,3 mio. kr. Såfremt restlånerammen for 2018 anvendes til frigivelse af deponerede midler vil det betyde, at forrentningen af deponerede midler reduceres.
Alle lån forudsættes optaget i Kommunekredit med maksimal løbetid.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at der optages lån for 84,612 mio. kr., og på de nævnte betingelser under mulighed 2.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

8. Forslag til Lokalplan 1200, Bildsø Plantagegrunde med miljøscreening (B)

8.     Forslag til Lokalplan 1200, Bildsø Plantagegrunde med miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2018-3761                 Dok.nr.: 330-2019-54160                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1200, Bildsø Plantagegrunde og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 9. april 2018 at igangsætte lokalplanlægningen for et eksisterende sommerhusområde ved Bildsø Strand.
Lokalplanlægningen er igangsat på anmodning fra Grundejerforeningen Bildsø Plantagegrunde, fordi de ønsker at få udarbejdet en lokalplan, der skal sikre, at området kan fastholde sin karakter. Vegetationen og huse bygget af træ er særligt vigtigt for, at området kan bevare sit oprindelige ”skovpræg”.
Lokalplanområdet er stort set udbygget. Bebyggelsen består af 68 sommerhuse, hvoraf de 67 består af sommerhusudstykninger fra 1950’erne. Et enkelt sommerhus er fra starten af 1900-tallet (Drøsselbjergvej 42B).
Der sker dog løbende fornyelser med opførelse af nye sommerhuse. Lokalplanen skal sikre, at fremtidige sommerhuse, tilbygninger og udhuse består af facader, der opføres i træ og fremstår ubehandlet eller malet i mørke dæmpede farver. Tage skal fastholdes og fremstå i mørke farver og udføres af lette materialer.
Lokalplanen stiller desuden krav om, at bebyggelse skal holdes mindst 5 meter fra vejskel for at sikre, at beplantningen er det fremherskende element.
Lokalplanen noterer sommerhusejendommen Drøsselbjergvej 2B som værende et bevaringsværdigt hus.
Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1200 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke udarbejdes en lokalplan der skal sikre områdets fremtoning og beplantning indenfor arealet som lokalplanforslaget beskriver.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Lokalplanen har til formål at bevare områdets særlige karakter, dog med hensyn til beboernes fortsat brug af deres ejendomme uden unødige restriktioner.
I processen har der en tæt dialog med de enkelte grundejere, der bl.a. har haft en udkast til lokalplanforslaget til gennemlæsning. Dialogen har givet anledning til fx mindre regulering af tilgængelighed, varmepumper og antenner, og haveskure o.l.
Lokalplanen stipulerer, at træer på 5 meter og derover er bevaringsværdige, der ikke må fældes eller beskæres i højden uden forudgående tilladelse. For at smidiggøre denne proces giver lokalplanen dog grundejerforeningen bemyndigelse til at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt et træ må fældes eller topbeskæres. En grundejer vil dog altid kunne bede kommunen om at træffe afgørelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til Lokalplan 1200, Bildsø Plantagegrunde vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 10. eller 11. april 2019 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde d. 10. april mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 til 2 anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse, at der afholdes borgermøde den 10. april 2019 mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Godkendt.

9. Endelig vedtagelse af lokalplan 1162, Boligudbygning på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør (B)

9.     Endelig vedtagelse af lokalplan 1162, Boligudbygning på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2016-3371                 Dok.nr.: 330-2019-13561                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1162 og kommuneplantillæg 21 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
På mødet den 5. marts 2018 fik det daværende Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalg præsenteret et visionsoplæg indeholdende fire scenarier for en fremtidig udvikling af Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør.
De fire scenarier blev præsenteret på et borgermøde i Det Røde Pakhus i Skælskør den 16. april 2018 med omkring 250 deltagende borgere.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget fik på mødet den 4. juni 2018 præsenteret en opsummering af borgermødet, og udvalget besluttede, at en kombination af klyngehuse og lejligheder skal danne grundlag for en samlet lokalplan for området.
Lokalplanforslaget giver mulighed for, at der kan etableres en kombination af klyngehuse (tæt-lav) og etageboliger ud fra de bærende principper for udvikling af området. Eksisterende bebyggelse på højskolegrunden kan renoveres og omdannes eller nedrives. Ny bebyggelse skal placeres inden for 8 byggefelter, hvoraf 6 byggefelter alene giver mulighed for tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager, foruden tagterrasse, og 2 byggefelter giver mulighed for etagebebyggelse i henholdsvis 4 og 5 etager. I byggefelterne, hvor der planlægges for etagebebyggelse, gives der også mulighed for tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager. Facader skal udføres med teglsten, naturskifer, træbeklædning, som pudset/vandskuret facade eller i overfladebehandlet/malet beton. Visionen for områdets arkitektur er at skabe boliger, der i sit materialevalg matcher Skælskørs profil og nutidens tendenser.
Lokalplanområdet vejbetjenes fra Møllebakken, hvorfra der skal etableres tre adgangsveje til byggefelterne. Stamvejen, Møllebakken, indgår i lokalplanen og skal udvides til en samlet bredde på 10 m (4 m i dag), så der skabes plads til både rabatter, kørebaner og fællessti. Lokalplanen fastlægger antal parkeringspladser efter Slagelse Kommunes parkeringsnorm. Endvidere skal der etableres vendepladser, der skal sikre, at den kollektive trafik og renovationskøretøjer kan betjene lokalplanområdet.
Der er friholdt større, grønne arealer, og lokalplanen giver mulighed for, at der etableres et stisystem, der kan kobles på eksisterende sti langs fjorden. I friarealet inden for strandbeskyttelsesområdet kan der etableres et vådområde som en del af regnvandshåndteringen i området, men ellers er udgangspunktet for arealet, at det fastholdes som rekreativt areal uden ændringer.
Lokalplanforslaget blev godkendt af byrådet den 29. oktober og sendt i ni ugers offentlig høring fra den 2. november 2018 til den 4. januar 2019.
Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 36 høringssvar, hvoraf det ene er en underskriftindsamling med 304 underskrifter. Høringssvarene omhandler ønsker til anden anvendelse af området, trafikale forhold, bygningshøjde, arkitektur, kulturarv og adgangen til området med mere. Over halvdelen af høringssvarene omhandler ønsket om at sætte lokalplan 1162 i bero for at give initiativtagerne bag den blå-grønne højskole mulighed for at arbejde videre med deres ide om en kombineret højskole og økolandsby. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:
-      Der gives mulighed for, at tage ikke kun må etableres som flade tage, men også som tage med ensidig taghældning med en maks. hældning på 30 grader. Dette medfører, at § 8.10 ikke længere stiller det som krav, at der skal anvendes samme tagform og –belægning inden for hvert enkelt byggefelt.
-      Der er tilføjet et afsnit i redegørelsen vedrørende Naturnetværk og Grønt Danmarkskort.
-      Redegørelsen vedrørende eksisterende højskolebyggeri er uddybet.
-      Museum Vestsjællands udtalelse er blevet revideret.
-      I bestemmelser vedrørende beplantning er det blevet præciseret, at beplantning inden for friarealerne skal ske med egnskarakteristiske og hjemmehørende arter.
-      Vedrørende grundejerforeningens opgaver (§ 11.2) præciseres det, at Møllebakken er offentlig vej, hvorfor denne driftes og vedligeholdes af Slagelse Kommune.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning tilvejebringes gennem planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1162 og kommuneplantillæg nr. 21 endeligt med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for, at der kan opføres boliger på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1162 endeligt. Dette vil betyde, at der ikke kan opføres boliger på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør. Lokalplan 1040, der udlægger den tidligere højskolegrund til hotel-, ferie- og konferencecenter, vil stadig være gældende.  
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at lokalplanen omsætter indholdet og tankerne i visionen for området til bestemmelser, der opfylder de centrale principper for udviklingen af området som helhed. Byggefelterne er placeret, så der friholdes større grønne arealer og kig fra Møllebakken ned til fjorden. Lokalplanen fastlægger bestemmelser, der gør, at tæt-lav bebyggelse skal etableres i klynger, så det sikres, at scenariet med det indre gårdrum og de åbne, ydre friarealer opnås.
Lokalplanen muliggør, at den tidligere højskole kan nedrives og skabe plads til etagebebyggelse i op til 5 etager tættest på Møllebakken og op til 4 etager længere nede mod fjorden i den tidligere elevfløj. Lokalplanen giver dog også mulighed for at renovere eksempelvis den tidligere elevfløj, da det ikke kan udelukkes, at strukturen kan omdannes. I tilfælde af renovering skal materialevalg, omfang og udformning afspejle den oprindelige bebyggelse. For at holde lokalplanen åben for andre muligheder end etagebebyggelse i byggefelterne G-H, er der mulighed for også at opføre tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager, foruden tagterrasser, i disse byggefelter.
Med lokalplanen skabes mulighed for at opføre både tæt-lav bebyggelse i klynger med fokus på fællesskab, en tættere bebyggelsesstruktur og individuelle terrasser på terræn eller tag og etagebebyggelse med lejligheder med kig til fjord, landskab og by. På den måde rummer lokalplanen samlet set et stort potentiale for at skabe et varieret boligområde med flere boligtyper, der både matcher eksempelvis seniorernes og børnefamiliernes behov.
Mange af de indkomne høringssvar går på ønsket om, at lokalplanen skal sættes i bero for at give initiativtagerne bag projektet den blå-grønne højskole og økolandsbyen mere tid. Lokalplan 1162 er i tråd med kommuneplanen og dennes vision for området, såvel som tidligere udvalgsbeslutninger om at udarbejde en samlet boligudviklingsplan for kommunens grund og højskolegrunden. Lokalplanen er desuden igangsat og udarbejdet efter dialog med ejeren af højskolegrunden. Administrationen anbefaler, at arbejdet med lokalplan 1162 færdiggøres i form af en endelig vedtagelse af lokalplanen. En vedtagelse af lokalplanen forhindrer ikke initiativtagerne bag den blå-grønne højskole og økolandsbyen i at arbejde videre med deres projekt.
I forhold til tagformen på ny bebyggelse er lokalplanforslaget blevet revideret således, at lokalplanen giver mulighed for, at tæt-lav bebyggelse kan opføres med tag med ensidig taghældning på op til 30 grader. Tage med ensidig taghældning vurderes at kunne skabe en spændende variation inden for de enkelte klynger, de kan understrege landskabets terræn samt give en sammenhæng til eksisterende højskolebyggeri, såfremt det bevares.
Redegørelsen uddybes inden for enkelte afsnit, hvad angår Grønt Danmarkskort og eksisterende byggeri for at præcisere og uddybe forhold og muligheder. Endvidere præciseres bestemmelserne vedrørende beplantning.
Administrationen anbefaler, at lokalplanens øvrige bestemmelser fastholdes, og at lokalplanen vedtages endeligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved omdannelse af området til boligformål vil en udvidelse af Møllebakken fra Rådmandsvej til den tidligere højskolegrund være nødvendig. Udviklingen af Møllebakken vil være behæftet med en kommunal udgift til ekspropriation og udvidelse af den eksisterende offentlige vej - Møllebakken. I henhold til kommunens investeringsplan er der ikke afsat anlægsramme til en udvidelse af Møllebakken. En udvidelse af Møllebakken vil medføre øget driftsomkostninger i forhold til renhold, vedligehold og vejbelysning. 
Det er estimeret, at der skal ske en sideudvidelse af Møllebakken på ca. 430 meter. Udgiften vil ligge i størrelsesordenen 3-3.5 mio. kr. og vil alene dække en udvidelse af eksisterende vej med 2 meter i bredden og etablering af dobbeltrettet fællessti.
Konsekvenser for andre udvalg
Med en godkendelse af lokalplan 1162 vil opgaven vedrørende udvidelse af eksisterende, offentlige vej, Møllebakken skulle behandles af Erhvervs- og Teknikudvalget, der skal tage stilling til ekspropriation og udvidelse af vejen, herunder overfor Byrådet pege på mulige finansieringsmodeller.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at lokalplan 1162 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Udvalget er sindet, at medvirke til, at interessenter bag den blå grønne højskole kan få udarbejdet et konkret plangrundlag for en kombineret højskole og økolandsby på den nuværende højskolegrund, og de bagvedliggende arealer når der måtte foreligge et konkret forslag med mulig finansiering.
Jf. 5.9, at der i delområde 1 og 2 kun anlægges 1 p-plads pr. bolig.
Jf. 5.11, at den manglende ene plads ved bolig - henlægges til parkeringslommer langs adgangsveje og tallet 10 ændres til 20. (Dette giver mere plads til at |leve livet| inde i klyngerne på bekostning af mindre fritliggende grønt område ved vej).
Det præciseres, at farver alene er til døre og vinduer, jf. 8.2. Facadefarver fremgår af 8.3.
Jf. 9,12 det sikres, at lyskegler og styrke defineres således der sikres |blød og varm belysning|.
Jørgen Grüner (F) ønsker at give initiativtagerne tid til at undersøge om der kan findes finansiering til den blå grønne højskole/økolandsby, og kan således ikke anbefale at lokalplanen vedtages på nuværende tidspunkt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse med følgende tilføjelser:
Økonomiudvalget er sindet at medvirke til at interessenter bag den blå grønne højskole kan få udarbejdet et konkret plangrundlag for en kombineret højskole og økolandsby på nuværende højskolegrund og de bagvedliggende arealer, når der måtte foreligge et konkret forslag med mulig finansiering.
jf. 5.9., at der i delområde 1 og 2 kun anlægges 1 p-plads pr. bolig
jf. 5.11, at den manglende ene plads ved bolig - henlægges til parkeringslommer langs adgangsveje og tallet 10 ændres til 20.
Det præciseres, at farver alene er til døre og vinduer, jf. 8.2. Facadefarver fremgår af 8.3.
Jf. 9.12, det sikres, at lyskegler og styrke defineres således der sikres blød og varm belysning.
Jørgen Grüner (F), Troels Brandt (B) og Thomas Clausen (Ø) ønsker at give initiativtagerne tid til at undersøge, om der kan findes finansiering til den blå grønne højskole/økolandsby, og kan således ikke anbefale at lokaleplanen vedtages på nuværende tidspunkt. Områderne bør ses samlet, og kommunen understøtter det som samlet projekt.
Troels Brandt (B) tilkendegav at projektet er eksemplarisk i forhold til borgerinddragelse.
Thomas Clausen (Ø) ønskede oplyst udgifterne til udarbejdelse af lokalplanen, herunder mandskabstimer.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt med 27 stemmer, (A), (V), (O), (I). Bemærkningerne fra Økonomiudvalget videreføres med undtagelse af paragrafferne 5.9 og 5.11.
Lokalplanen giver ikke mulighed for flexboliger.
Konkret plangrundlag for kombineret højskole og økolandsby på nuværende højskolegrund og de bagvedliggende arealer, kan udarbejdes, når der foreligger konkret forslag med mulig finansiering.
Imod stemte 4 (F), (B) og (Ø),
der ønsker at give initiativtagerne tid til at undersøge, om der kan findes finansiering til den blå grønne højskole/økolandsby og kan således ikke stemme for at lokalplanen vedtages på nuværende tidspunkt. Områderne bør ses samlet, og kommunen understøtte det som samlet projekt.

10. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1191 for restaurant og parkeringsareal Drøsselbjergvej (B)

10.   Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1191 for restaurant og parkeringsareal Drøsselbjergvej (B)

Sagsnr.: 330-2017-75896               Dok.nr.: 330-2019-108878                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1191 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Den nuværende restaurant på Drøsselbjergvej 92 har oplevet en kundetilvækst, der har medført et øget parkeringsbehov. Da der ikke er tilstrækkelig plads til parkering på egen grund, parkerer mange gæster i dag på de omkringliggende veje. Ejeren af Drøsselbjergvej 92 har derfor opkøbt naboejendommen, en sommerhusgrund på Drøsselbjergvej 94, med henblik på at etablere aflastningsparkering her. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandlede den 6. november 2017 ejerens ansøgning om udarbejdelse af lokalplan, der fastlægger anvendelsen til parkering. Udvalget besluttede at igangsætte lokalplanarbejdet med fokus på hensyn til naboer, herunder afskærmning og trafikafvikling.
Det har i løbet af processen vist sig, at der er ganske markant modstand mod projektet fra flere naboers side. De føler sig generet af den øgede aktivitet omkring restauranten, og ønsker ikke at blive generet af yderligere trafik og parkering. Slagelse Kommune afholdte derfor et dialogmøde tidligt i processen for at få sat ord på de divergerende synspunkter. Lokalplanens indhold har forsøgt at tilgodese parterne bedst muligt.
Et af de punkter, der har været emne for uenighed, er placeringen af tilkørsel til parkeringspladsen. I dag køres der ind til Drøsselbjergvej 94 ad Bregnevej. Ejer ønsker i stedet direkte adgang fra Drøsselbjergvej, omtrent ud for nuværende busstop. Erhvervs- og Teknikudvalget, besluttede den 4. juni 2018 at imødekomme ejers ønske om direkte adgang fra Drøsselbjergvej.
Lokalplanen har derfor taget udgangspunkt i at koble ejerens ønske om at anvende Drøsselbjergvej 94 til parkering til ca. 15 biler med den politiske beslutning om adgang fra Drøsselbjergvej – og samtidig tilgodese naboernes forventning om mindst mulig gene i form af støj, støv og lys fra billygter. Der er lagt vægt på krav til hegning og belægning, lige som planen reelt gør det muligt at bevare et sommerhus på grunden og i øvrigt at sikre en eventuel senere tilbagerulning til sommerhusgrund. Dette gøres ved ikke at ændre ejendommens status til erhverv eller helårsbolig.
I høringsperioden, der sluttede 1. februar 2019, har Slagelse Kommune modtaget bemærkninger fra 6 indsigere. Bemærkningerne er sammenfattet i vedlagte hvidbog. Bemærkningerne har primært handlet om bekymring for trafiksikkerheden i området – især ved udkørsel direkte til Drøsselbjergvej, støj- og støvgener ved kørsel på den nye parkeringsplads, samt bekymring for at der arrangeres events på pladsen. En del af bemærkningerne har drejet sig om forhold, der enten ligger uden for lokalplanområdet eller ikke reguleres af lokalplanen som sådan, f.eks. at der kræves reetablering af en græsrabat, der tidligere er påstået ødelagt. For de fleste forhold, har der både været positive og negative udsagn.
Bemærkningerne har medført mindre ændringer, der skal betragtes som præcisering af lokalplanens oprindelige intentioner. Der er foretaget ændringer i følgende bestemmelser:
·         § 3.3: Tilføjelse om, at parkeringsplads kun må anvendes til enkeltstående events betinget af kommunalbestyrelsens godkendelse,
·         § 5.3: Præcisering af, at fysisk forhindring mellem delområde B og C skal være til stede, så længe der er anlagt areal til aflastningsparkering
·         § 6.6: Rettelse af redaktionel fejl, så det nu fremgår, at bebyggelsesprocent for Drøsselbjergvej 94 beregnes for delområde B og C tilsammen
·         § 8.7: Præcisering af, at der ikke må opstilles belysning i delområde C.
Der er redegjort mere specifikt for ændringerne i hvidbogen (side 8). Der er foretaget enkelte ubetydelige, redaktionelle rettelser (korrigering af retskrivningsfejl). Rettelserne har ikke medført ændringer i lokalplanens kortbilag.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning finder hjemmel i planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1191 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for, primært at Drøsselbjergvej 94 kan anvendes som aflastningsparkeringsplads for restauranten på naboejendommen.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1191 endeligt. Derved vil en del af lokalplanområdet ikke kunne anvendes til parkeringsplads men bevares som sommerhus med opholdsareal/have.
Vurdering
Med en godkendelse af lokalplanen er der skabt grundlag for, at restauranten opnår den fornødne mulighed for aflastningsparkering (så man undgår trafikfarlige situationer som følge af ulovlig parkering langs vejene), lige som der er sat rammer for fremtidig udvidelse og bebyggelse i lokalplanområdet. Lokalplanens indhold er resultatet af en længere proces, hvor naboerne har haft mulighed for at bidrage til indholdet, hvilket er sket. Der er foretaget en objektiv afvejning af bemærkningerne, og lokalplanen må derfor betragtes som et kompromis, der ikke har til formål at tilgodese enkelte af parterne men at skabe et acceptabelt grundlag for fremtidig administration af området.
På den baggrund anbefaler administrationen, at Lokalplan 1191 vedtages endeligt – eventuelt tilføjet Byrådets ønsker til mindre justeringer af indholdet.
Flere indsigere peger på de trafikale problemer, restauranten har medvirket til. Der etableres en parkeringsplads, der har til formål at reducere risikoen for den slags problemer. Men der skabes samtidig en ny udfordring med ind- og udkørsel i et område, hvor stikveje ligger med kort afstand, der kan være begrænset udsyn, og trafikken på Drøsselbjergvej kan i perioder være tæt og hurtig. På lokalplanmødet den 11. december 2018 fremførte nogle af deltagerne tilsvarende bekymringer. Det blev aftalt, at spørgsmålet om trafiksikkerhed skal tages op separat. Vejafdelingen informeres herom.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalget har kompetence til beslutninger i en eventuel separat sag om trafiksikkerhed på Drøsselbjergvej.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Lokalplan 1191 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Udkørsel sker til Blomstervej.
Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) fastholder udkørsel til Drøsselbjergvej.
Administrationens bemærkninger:
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af en lokalplan, som en del af den endelige vedtagelse. Hvis der sker væsentlige ændringer ved den endelige vedtagelse, skal lokalplanforslaget offentliggøres igen.
Planafdeling vurderer, at udkørsel til Blomstervej er en væsentlig ændring til lokalplanen.
Lokalplanforslaget skal derfor offentliggøres igen i minimum 4 uger, hvis Byrådet vedtager, at udkørsel sker til Blomstervej.
Et revideret lokalplanforslag vil først kunne fremsendes til politisk behandling i maj. Lokalplanen vil ikke kunne vedtages endeligt inden august.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Oversendes til Byrådets behandling, idet det undersøges, om der er mulighed for at anvende sommerhusgrund som parkeringsplads under eventuel fornyet behandling af lokalplan.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At. 1 - den oprindelige indstilling er godkendt.
Byrådet ønsker evalueret brugen af parkeringsforhold efter sommerferien, hvor spørgsmålet om udkørselsforhold kan medtages i et evt. nyt lokalplanforslag,

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1199, Boligområde Kirsebærbakken, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2017 (B)

11.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1199, Boligområde Kirsebærbakken, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2018-5187                 Dok.nr.: 330-2019-67020                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1199 og kommuneplantillæg nr. 12 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober 2018 at sende forslag til Lokalplan 1199 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12 i offentlig høring fra den 2. november 2018 til den 4. januar 2019.
Lokalplan 1199 var på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde d. 4. februar 2019 til endelig vedtagelse. Der var dog sket en administrativ fejl i sagsbehandlingen, da ikke alle høringssvar var samlet i det vedlagte bilag. Sagen går derfor om.
Lokalplan 1199 giver mulighed for boligbebyggelse i Slagelse Vestby i en del af området langs omfartsvejen. Lokalplanområdet henligger i dag som bar mark men har hidtil været anvendt til kirsebærplantage/landbrug.
Lokalplanområdet vejbetjenes fra Stjernebakken, hvorfra der anlægges en adgangsvej og 7 mindre boligveje.
Lokalplanen giver mulighed for ca. 56 boliger i form af parcelhuse og dobbelthuse, som vil være egnet til seniorboliger. Dobbelthusene planlægges placeret i den sydlige del af lokal-planområdet og parcelhusene planlægges placeret i den nordlige del af lokalplanområdet. Parcelhusgrundene skal udstykkes på min. 1000 m2 for at skabe en åben struktur i området, der understøtter de gode udsigtsmuligheder mod det åbne landskab og Storebælt. Der udlægges desuden udsigtskiler igennem bebyggelsen. Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed vil udgøre under 10 %.
Bebyggelse må maks. etableres i 1 etage med en bygningshøjde på op til 6 m. Lokalplanen rummer mulighed for variationer i materialevalg, som sammen med det kuperede terræn giver mulighed for moderne og arkitektonisk spændende byggeri med forskudte planer i boligerne. Beplantning i udsigtskiler og hegn i skel skal holdes under 1,4 meters højde.
Nær Omfartsvejen er planlagt et offentligt tilgængeligt, grønt område med mulighed for boldbane, legeplads og frugtlund. Arealet udgør 47.000 m2, svarende til ca. 45 % af lokal-planområdets samlede areal. Der planlægges et stinet igennem området med tilslutning til Sagavej og Gormsvej. Stier planlægges anlagt med grus el. lign. for at sikre en ensartet belægning igennem den grønne ring. I den nordlige del af den grønne Ring planlægges en støjvold mod jernbanen, et forsinkelsesbassin til regnvand og en mindre frugtlund med kirsebærtræer.
Der er sammen med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, da området i Kommuneplan 2017 er udlagt til rekreativt område. Med kommuneplantillægget ændres en del af området til boligformål.
Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 21 høringssvar, som omhandler vejforbindelse, arealanvendelse, boldbaner, støj, disposition af området, trafik, den grønne ring, afledning af vand, udsigt, rekreative områder, plantebælter, forurening, Omfartsvejen, stier og bebyggelse. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:
·         Der kan etableres trådhegn omkring hele boldbanen,
·         Der er tilføjet en kommentar til § 9.4 angående dispensation ved etablering af støjvold inden for vejdirektoratets byggelinje. Vejbyggelinjen er indtegnet på arealanvendelseskortet,
·         Det er tilføjet, at solceller ikke må blænde trafikanter på Omfartsvejen,
·         Afsnittet ”baggrund” er ændret i forhold til tidligere anvendelse af lokalplanområdet,
·         Håndtering af overfladevand er uddybet og § 9.14 omhandlende regnvandsbassin er ændret,
·         Der skal etableres belysning langs stier.
Der er administrativt foretaget ændringer i lokalplanen. Ændringerne omhandler stinetværket i det fælles friareal, som indgår i visionen om en sammenhængende stiforbindelse i den grønne ring om byen. Det er tilføjet i lokalplanen at der skal etableres lav parkbelysning langs stier, og grundejerforeningen er fritaget fra drift af stier og belysning heraf.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1199 og Kommuneplantillæg nr. 12 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for at boligområdet Kirsebærbakken kan realiseres.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1199 og Kommuneplantillæg nr. 12 endeligt. Derved vil lokalplanområdet ikke kunne udvikles til boligområde og hele området vil fortsat indgå som en del af den grønne ring.
Vurdering
Med lokalplanen skabes flere muligheder for boligbebyggelse i Slagelse Vest. Området ligger med kort afstand til blandt andet skole og fodboldklub og med nærhed til det åbne land og Omfartsvejen, hvilket både kan tiltrække børnefamilier og pendlere.
Borgernes input har været en vigtig del af planlægningen undervejs i processen og har været med til at forme området. Flere høringssvar udtrykker modstand mod områdets planlægning til boligudvikling. En udvidelse af eksisterende boligområde ud mod omfartsvejen er dog i tråd med lignende planlægning nord og syd for området.
Der har under den offentlige høring været flere kommentarer til vejløsningen. Slagelse Kommune vurderer, at en vejforbindelse fra Stjernebakken er mest hensigtsmæssig. Den øgede trafikbelastning fra lokalplanområdet vil godt kunne betjenes via Marievangsvej. I forbindelse med projektering af boligområdet skal bygherre indsende et vejprojekt til Slagelse Kommune, der redegør for, hvordan Stjernebakken skal udbygges og trafiksikres. Kommunen er bekendt med, at eksisterende kryds beliggende sydvest for området ved Marievangsvej/Hjortholmvej ikke er optimalt. Der foreligger ikke planer for en ændring p.t.
Lokalplanområdet er i spildevandsplanen udlagt til separatkloakering. For at aflaste kloaker og vandløb er der planlagt et forsinkelsesbassin i det lavereliggende område i friarealet, som indrettes som vådområde eller med mindre søer. Overfladevand kan ledes til forsinkelsesbassin via grøft/å igennem friarealet. Derved vil afstrømningen kunne reduceres væsentligt, og den rekreative værdi af friarealet forøges.
Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed vurderes at ligge under 10 %. Der vil derfor fortsat være en stor naturlig nedsivning i området.
Der er udlagt en spredningskorridor langs Omfartsvejen som en del af kommunens naturnetværk. En del af lokalplanområdet er omfattet af spredningskorridoren. Det vurderes ikke, at der skal laves kompenserende tiltag ved ændring af områdets anvendelse inden for spredningskorridoren. Se vedlagte notat.
Med lokalplanen gives offentligheden adgang til et nyt grønt område i Slagelse Vestby, hvor der vil være mulighed for boldbane, legeplads og frugtlund samt udsigt over det åbne land og Storebælt. Området indgår som en vigtig brik i realiseringen af visionen om et sammenhængende stinetværk i den grønne ring om byen. Da stinetværket i den grønne ring tjener et offentligt formål, vurderes det, at grundejerforeningen bør fritages for drift at hovedstierne i området samt belysning heraf. En lignende løsning er set i boligområdet Europaparken, Lokalplan 272.
Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1199 samt Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Drift af grusstier i den grønne ring vurderes at koste omkring 61.750 kr. om året. Drift af belysning langs stier i den grønne ring vurderes at koste omkring 56.000 kr. om året.
Etablering af stier og belysning langs stier i den grønne ring vurderes at koste omkring 1.300.000 kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Der skal i forbindelse med realiseringen af lokalplanen foretages ændringer på offentlig vej, som kan have konsekvenser for omgivelserne. Bygherre skal indsende et vejprojekt og afholde udgifterne for ændringerne af vejen. Vejprojekter forelægges Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Lokalplan 1199 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Bemærkninger fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgsmødet den 04. februar 2019, sag 10 indføjes.
11.2 - 2. afsnit udgår.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
Følgende er oversendt til Økonomiudvalget og Byrådets behandling fra Miljø,- Plan og Landdistriktsudvalgets møde den 4. februar 2019.
"Udvalget ønsker at fodboldbane tages ud, men stadig mulighed for boldspil mm undersøges via KF-udvalget.
Udvalget ønsker supplerende oplysninger om spredningskorridor (notat) og mulige alternativer og erstatningsområder. I forhold til den aktuelle lokalplan oplyser forvaltningen dog, at der ikke er problemer. (Notat er vedhæftet sagen til Økonomiudvalget og Byrådet).
Udvalget anerkender trafikproblemer i området, og ønsker at en vurdering af de trafikale forhold tages op i Trafiksikkerhedsudvalget.
Der tilføjes bestemmelser om parkbelysning (er sket efterfølgende).
Regler for udledning til vandløb overholdes, og der udarbejdes en robusthedsanalyse. Udvalget anerkender, at der er etableret forsinkelsesbasin og mindre søer, og har tillid til forvaltningens indsats og forarbejde.
Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) tager forbehold for vandafledning i forhold til vådområderne, og mener at konsekvenser for det samlede område bør beskrives med nødvendigt ressourcetræk før lokalplanens vedtagelse."
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod, med henvisning til at han ikke ønskede bebyggelse i området.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt med bemærkningerne oversendt fra Miljø-, Plan- og Landdistriksudvalget og Økonomiudvalget:
Udvalget ønsker, at fodboldbanen tages ud, men at der stadig er mulighed for boldspil mm, hvilket undersøges via Kultur- og Frtidsudvalget. Udvalget ønsker supplerende oplysninger om spredningskorridor (notat) og mulige alternativer og erstatningsområder. I forhold til den aktuelle lokalplan oplyser forvaltningen dog, at der ikke er problemer. Udvalget anerkender trafikproblemer i området og ønsker en vurdering af de trafikale forhold tages op i Trafiksikkerhedsudvalget. Der tilføjes bestemmelser om parkbelysning. Regler for udledning til vandløb overholdes, og der udarbejdes robusthedsanalyse. Udvalget anerkender, at der er etableret forsinkelsesbassin og mindre søer og har tillid til forvaltningens indsats og forarbejde. Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) tager forbehold for vandafledning i forhold til vådområderne, og mener at konsekvenser for det samlede område bør beskrives med nødvendigt ressourcetræk før lokalplanens vedtagelse.
Afsnit 11.2 - 2. afsnit udgår.
Thomas Clausen (Ø), Sofie Janning (A) og Unnie Oldenburg (A) stemmer imod, med henvisning til, at der ikke ønskes bebyggelse i området.

12. Vedtagelse af Spildevandsplan 2019 (B)

12.   Vedtagelse af Spildevandsplan 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2017-4079                 Dok.nr.: 330-2019-59727                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om spildevandsplan 2019 kan godkendes.
Samtidig skal Byrådet godkende den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af spildevandsplan 2019.

Baggrund
På Byrådsmøde d. 26-11-2018 blev forslag til spildevandsplan 2019 sendt i offentlig høring i 8 uger.
Efter endt høring er der modtaget 5 høringssvar af forskellig karakter, som alle kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.
Fra Gefion og Danmarks Sportsfiskerforbund (i det følgende benævnt sportsfiskerne) er der fokus på spildevandets og regnvandets belastning af kommunens vandløb i forhold til forureninger og vandløbenes hydrauliske kapacitet. Gefion og sportsfiskerne finder ikke, at spildevandsplan 2019 i tilstrækkelig grad sikre vandløbene mod forurening og sikre målopfyldelse i kommunens målsatte vandløb, jf. vandområdeplanerne.
OF Frølunde anerkender, at der er spildevandsudfordringer i deres sommerhusområde. De ønsker fortsat ikke kloakering, men at der findes en alternative løsningsmuligheder, som fremgår af høringssvaret
Skørpinge Landsbylaug ønsker at blive involveret i fremtidige beslutninger om kloakering af deres landsby.
I tilknytning til Spildevandsplan 2019 fremlægges den ”sammenfattende redegørelse” for den miljøvurdering, der er foretaget af spildevandsplan 2019. Der er ikke modtaget kommentarer til miljøvurderingen. ”Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af Spildevandsplan 2019” fremgår af vedlagte bilag.

Retligt grundlag
Ifølge miljøbeskyttelsesloven § 32 er det Slagelse Kommune, der skal løfte opgaven med at udforme spildevandsplanen.
Spildevandsplanen omfatter oplysning jf. Spildevandsbekendtgørelsens (BEK nr. 1469 af 12/12/2017) § 5 stk. 1, samt § 6 om behandlingen af forslaget samt kapitel 8 om ophævelse af tilslutningsretten og pligten.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage kan have opsættende virkning.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge, at vedtage spildevandplan og godkende miljøvurderingens sammenfattende redegørelse. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling.

Vurdering
Spildevandsplan 2019 lever op til de overordnede mål med en spildevandsplan, herunder også målet om at sikre et bedre vandmiljø.
Planen er en af flere indsatser til målopfyldelse for kommunens vandløb jf. vandområdeplanen, og indsatsen afspejler de økonomiske rammer, som SK Forsyning er underlagt.
I forlængelse af spildevandsplanens godkendelse, vil der blive udarbejdet et administrationsgrundlag for regnvandsudledninger, ske en yderligere kortlægning af regnvand fra Slagelse by. Det foreslås desuden, at der foretages en robusthedsanalyse af dele eller hele vandløbssystemet i Slagelse kommune. Dette med henblik på at sikre, at regnvandsudledninger til kommunens vandløb belaster mindst muligt, og at krav til udledningerne overholder gældende praksis på området. Der lægges særskilt sag op i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Administrationen vurderer, at forslaget om fortsættelse af sommerhuskloakeringen bør fastholdes, men at der indledes dialog med OF Frølunde om alternative løsningsmuligheder.
Høringssvarene har ikke medført ændringer af spildevandplanen og ingen af høringssvarene resulterer i, at spildevandsplanen bør sendes ud i en fornyet høring. Der er dog foretaget enkelte redaktionelle tilretninger af kortgrundlaget, som ikke har betydning for den endelige plan.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgifter til kloakering afholdes af SK Forsyning. Grundejere skal selv afholde udgifter til kloakering på egen grund. Der ligger planlagte investeringer for i alt 425 mio. kr. de næste 5 år, svarende til ca. 85 mio. kr. pr. år.
Udgifter til etablering af renseforanstaltninger i det åbne land afholdes af grundejer.

Konsekvenser for andre udvalg
Kommunalt ejet ejendomme er ligesom alle andre ejendomme i Slagelse Kommune omfattet af spildevandsplanen og kan derfor blive berørt.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Spildevandsplan 2019 godkendes

2.    at den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af spildevandsplan 2019 godkendes

3.    at der indledes dialog med OF Frølunde om alternative løsningsmuligheder for spildevandsrensning

4.    at der sker en kortlægning og udarbejdes et administrationsgrundlag for regnvandsudledninger og foretages robusthedsanalyse af dele eller hele vandløbssystemet
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
At: 1, 2 og 4: Anbefales til Byrådets godkendelse.
At: 3: Udvalget ønsker, at der spillevandskloakeres i sommerhusområdet.
Jørgen Grüner (F) ønsker, at der findes individuelle løsninger for OF Frølunde.
Anne Bjergvang (A) og Jørgen Grüner (F) ønsker, at der rettes henvendelse til Miljøstyrelsen vedr. vandmiljø/fauna i havet i forhold til vores Natura 2000 områder med henblik på en undersøgelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
Notat fra SK-forsyning udsendt til Økonomiudvalget den 17. marts 2019 knyttes til sagen i forbindelse med sagens forelæggelse for Byrådet den 25. marts 2019.
At 1, 2 og 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse, at der spildevandskloarkeres i sommerhusområdet.
John Dyrby Paulsen (A), Jørgen Grüner (F), Villum Christensen (I) og Thomas Clausen (Ø) stemte imod og ønsker, at der findes individuelle løsninger for OF Frølunde.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1, 2 og 4 godkendt.
Et flertal på ialt 28, bestående af V, O, B, Ø, I og A (dog undtaget John Dyrby Paulsen) forkaster at. 3 fra den oprindelige indstilling, og det besluttes, at der spildevandskloakeres i sommerhusområdet OF Frølunde.
Anne Bjergvang (A) og Jørgen Grüner (F) ønsker, at der rettes henvendelse til Miljøstyrelsen vedr. vandmiljø/fauna i havet i forhold til Natura 2000mråder med henblik på en undersøgelse.
For det oprindelige at. 3 stemte i alt 5 bestående af John Dyby Paulsen (A), Jørgen Grüner (F), Helle Blak (F), Villum Christensen (I) og Thomas Clausen (Ø), som ønsker, at der indledes dialog med sommerhusområde OF Frølunde for at finde alternative løsningsmuligheder for spildevandsrensning.
V stiller et ændringsforslag om, at der spildevandskloakeres i sommerhusområde OF Frølunde.
For stemte et flertal på 28, bestående af V, O, B, Ø, I og A (dog undtaget John Dyrby Paulsen).
Imod stemmer ialt 5 bestående af John Dyby Paulsen (A), Jørgen Grüner (F), Helle Blak (F), Villum Christensen (I) og Thomas Clausen (Ø).

13. Vedtagelse af tillæg 7 til Spildevandsplan 2015-2018 - Kloakering Hyllested (B)

13.   Vedtagelse af tillæg 7 til Spildevandsplan 2015-2018 - Kloakering Hyllested (B)

Sagsnr.: 330-2016-64004               Dok.nr.: 330-2019-62532                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 7 for Hyllested kan godkendes.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsvalget besluttede den 3. december 2018 at sende tillæg 7 til spildevandsplan 2015-2018 i offentlig høring i perioden 4. december 2018 til den 28. januar 2019.
Hyllested ligger på en bakketop, hvorfor spildevandet i dag løber i 4 retninger ud af byen, for til sidst at ende via ledninger i de to vandløb. Udledningen ønskes samlet til et enkelt udløb, hvilket indebærer, at spildevandet skal pumpes over bakketoppen midt i byen. For at undgå at pumpe regnvand, vil nogle ejendomme blive separatkloakeret. Det separatkloakerede regnvand udledes til Saltø å.
Hvor spildevandet samles, opføres et lokalt renseanlæg, hvor byens spildevand renses, inden udledning til Bjerge Å.
Der er sendt høringsbreve ud til 61 ejendomme, og tillægget er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er modtaget et 1 høringssvar fra Danmarks Sportsfiskerforbund (i det kommende benævnt sportsfiskerne). Høringssvar fremgår af hvidbog vedlagt som bilag.
Sportsfiskerne mener ikke at tillægget sikrer målopfyldelse for Bjerge og Saltø å, og efterlyser en robusthedsanalyse af de nævnte åer. Endvidere mener Sportsfiskerne, at tillægget mangler mulighed for nedsivning, alternativt forsinkelsesbassiner.

Center for Miljø, Plan og Teknik har efterfølgende afholdt møde med SK Forsyning og Sportsfiskerne om høringssvaret til kloakeringsprojektet. Her gennemgik administrationen spildevandsplanen og konsekvenserne af sportsfiskernes høringssvar.
Sportsfiskerne har på mødet udtalt, at man på den ene side ønsker, at regnvandet bliver håndteret mere optimalt i forbindelse med kloakeringsprojektet, men at man på den anden side gerne ser, at landsbykloakeringen bliver afsluttet så hurtig som muligt.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende, afvise eller komme med ændringer til det fremlagte tillæg 7 til spildevandsplanen.
Især skal det besluttes, om der i forbindelse med kloakeringsprojektet skal foretages en ekstra indsats overfor den eksisterende regnvandsudledning fra Hyllested.
Vurdering
Da Hyllested er fælleskloakeret, har grundejerne ret til at aflede regnvand. Det er derfor ikke muligt at kræve nedsivning.
Endvidere er det primært prioriteret at rense spildevandet fra landsbyen, da en yderligere indsats overfor regnvandet vil fordyre kloakeringsprojektet med skønsmæssigt et par millioner kr. Det vurderes, at en ekstra indsats overfor regnvandet ikke stå mål med miljøeffekten, og at indsatsen overfor landsbykloakeringerne generelt vil blive udskudt, hvis der også skal foretages indsatser overfor eksisterende regnvandsudledninger.
Det vurderes, at kloakeringsprojektet er den mest miljømæssige og økonomiske optimale løsning. Spildevandet kan behandles decentralt med en relativ simpel renseløsning og med begrænset driftsudgifter i forhold til en separatkloakering. 
Det vil blive foreslået, at der foretages en robusthedsanalyse af dele eller hele vandløbssystemet i Slagelse kommune.
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at det vedlagte tillæg 7 til spildevandsplanen godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kloakeringen og renseanlægget anlægges af SK Spildevand A/S.
SK Forsyning har budgetteret med 9 mio. kr. til kloakeringen og 3 mio. kr. til renseanlægget.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme. Lodsejeren skal dog selv afholde udgifter til ledningsarbejder på egen grund samt sløjfning af eksisterende septiktanke/bundfældningstanke.
Ved ny spildevandskloakering skal 3 ejendomme betale et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 37.336,25 kr. (2018 priser). Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til ledningsarbejder og stikledning på egen grund.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg 7 til spildevandsplan 2015-2018 godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

14. Frikommune - beskæftigelsesområdet (B)

14.   Frikommune - beskæftigelsesområdet (B)

Sagsnr.: 330-2019-3590                 Dok.nr.: 330-2019-101039                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte sammenskrivningen af de 4 temaer, sådan at de kan danne baggrund for en ansøgning til frikommune.
Baggrund
I budgetaftalen for 2019-2022 har Byrådet besluttet, at der på beskæftigelsesområdet skal søges om frikommuneforsøg. I budgetaftalen er skrevet, at der i højere grad skal arbejdes med en mere fleksibel og individuel tilrettelagt helhedsindsats. Der er deadline for ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet den 1. april 2019.
Social-og Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 4. februar 2019, at administrationens 4 foreslåede temaer til frikommuneforsøg samles i et samlet skriv, der skal danne baggrund for en ansøgning som frikommune på beskæftigelsesområdet.
Retligt grundlag
Budgetaftale for 2019-2022 af 17. september 2018.
Lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 om nuværende frikommunenetværk.
Handlemuligheder
Med baggrund i Social- og Beskæftigelsesudvalgets ønske om at medtage og samle alle 4 foreslåede forsøgstemaer, har administrationen fundet frem til en fællesmængde, som naturligt kobler de 4 temaer sammen til gavn for borgerens velfærd.
Forslaget til et fælles tema for de 4 forsøgsaspekter er derfor:
”At sikre borgeren en øget individuel fleksibilitet og øget mulighed for at samskabe på vej til, undervejs i og på vej væk fra rehabiliteringsteamet”.
På beskæftigelsesområdet er rehabiliteringsteamet det afgørende tværgående forum, hvor ansvaret for at koordinere en forebyggende, sammenhængende og samskabende indsats med borgeren i særdeleshed bør være i centrum. For de mest udsatte borgere gælder, at det ikke er de standardiserede løsninger, som bidrager til at skabe hurtigst mulig jobeffekt og velfærd. Løsningerne skal i højere grad findes ved at turde give øget frihed til, at de faglige medarbejdere i samarbejde med borgerne får mulighed for at finde frem til, hvilke indsatser der passer bedst for den enkelte borger i den konkrete situation.
Konkret vil ansøgningen have fokus på følgende 4 forsøgsaspekter i relationen mellem borger og rehabiliteringsteam:
·         Skabe en mere forebyggende indsats ved psykiske sygdomsforløb i form af mulighed for hurtigere adgang til et fastholdelsesfleksjob fremfor opstart af sag i rehabiliteringsteam.
Et fastholdelsesfleksjob er en ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvor en sygemeldt borger senest har været ordinært ansat. I dag er det en betingelse for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at personen har haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomsternes sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Det grundlæggende er, at virksomhederne fraviger fra de ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold med henblik på at fastholde personer i tilknytning til arbejdsmarkedet. Her skal arbejdstager og arbejdsgiver lave en skriftlig aftale, der viser hvilke funktioner, som borgeren har svært ved at udføre, og hvilke skånehensyn der er aftalt. Den skriftlige aftale er dokumentationen for, hvornår 12-måneders perioden er startet.
Mange arbejdsgivere oplever dokumentationskravene i forhold til at arbejde henimod et fastholdelsesfleksjob på sigt, som voldsomt bureaukratiske – og det er lettere blot at afskedige den sygemeldte medarbejder, selvom virksomhederne i udgangspunktet ofte er interesserede i at hjælpe den sygemeldte medarbejder. Dokumentationskravene er dermed ofte med til at forhindre en tidlig og fastholdende sygedagpengeindsats, fordi mange arbejdsgivere giver op på forhånd.
I lovgivningen er der en undtagelsesbestemmelse til kravet om 12 måneders forudgående ansættelse, hvis den ansatte f.eks. har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Disse undtagelser tager dog ikke højde for, at hovedparten af sygemeldingerne i dag er bundet op på psykiske lidelser fremfor akut opståede fysiske skader eller fysisk sygdom.
Formålet med forsøget er at sikre større fleksibilitet og mindre bureaukrati i forhold til sygemeldtes mulighed for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob på eksisterende arbejdsplads – og dermed via en tidligere indsats fastholde borgerne i tilknytning til arbejdsmarkedet. I forsøget anbefales det, at grænsen for dokumentation for fastholdelsesfleksjob sættes til eksempelvis 3 måneder i stedet for 12 måneder.
Vurderingen er, at lovgivningen i mange tilfælde kræver en unødvendig dokumentation. I stedet for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet via et fastholdelsesfleksjob skal der sættes et langstrakt og omfattende forløb i gang, hvor rehabiliteringsteamet skal inddrages. I bedste fald er resultatet et tilsvarende fleksjob og i værste fald en førtidspension, fordi forløbet påvirker borgernes psyke endnu mere negativt.
·         Skabe en mere kvalitativ og sammenhængende rehabiliteringsindsats, hvor der i samråd med borger kun fremlægges sager i rehabiliteringsteam, som det giver mening at behandle på det pågældende tidspunkt.
Under gældende lovgivning skal en ressourceforløbs- og en jobafklaringsforløbssag forelægges for rehabiliteringstemaet ved udløb af forløbet. I flere tilfælde betyder det, at man skal have en sag for rehabiliteringsteamet, som er tæt på en afklaring, men endnu ikke er helt klar. Dette er til omkostning for borgeren og for kommunen.
Hvis en sygedagpengesag skal overgå til jobafklaring, så er lovkravet, at sagen skal for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter, at borgeren er visiteret til jobafklaringsforløbet. I nogle sager er det svært at nå at få sagen for indenfor de 4 uger, hvorfor det vil være en fordel for både borger og kommunen at udskyde deadlinen.
Med dette tema ønskes der en bedre behandling og forberedelse af borgeres sager, inden de kommer for rehabiliteringsteamet til gavn for de pågældende borgere. Ligeledes vil det give en reduktion i udgifterne, da gældende sager derfor først vil komme for rehabiliteringsteamet, når de er klar. I stedet for standardiserede rettidighedskrav bør der være en øget fleksibilitet i forhold til fremlæggelsestidspunkt for komplicerede sager, når alle parter er enige om, at det giver en mere sammenhængende indsats for borgeren.
·         Skabe bedre lovmæssige vilkår for, at rehabiliteringsteamet kan sikre de mest udsatte borgere hurtigst mulig progression og tilbagevenden til arbejdsmarkedet via placering i små virksomheder.
Der er dokumentation for, at der kommer flere udsatte i beskæftigelse, når en virksomhed er involveret i beskæftigelsesindsatsen. Desuden er der dokumentation for, at de små virksomheder er velegnede til at få de mest udsatte borgere tættere mod arbejdsmarkedet, bl.a. fordi:
-      De små virksomheder er alle vegne, også i den udsatte borgers umiddelbare nabolag.
-      Små virksomheder kan tilbyde en nærhed, hvor udsatte borger bliver en integreret del af virksomheden, som hele arbejdspladsen bakker op om.
-      De små virksomheder er ofte motiveret af et praktisk socialt engagement og en vilje til at gøre en forskel i lokalområdet.
Imidlertid spænder rimelighedskravet til tider ben, når der opdyrkes små virksomheder, som påviseligt er gode til at sikre borgerne progression og som er interesserede i at udbygge det gensidige samarbejde.
På samme vis spænder rimelighedskravet ben for, at frivillige foreninger kan indgå som en del af aktiveringsindsatsen for samme målgruppe, fordi der oftest ikke er ordinært ansatte i foreningerne. Også for unge i et Særligt tilrettelagt Uddannelsesforløb ses et potentiale for at inddrage frivillige foreninger, der kan gøre, at den unge ikke føler sig isoleret og ensom efter endt forløb.
Rimelighedskravet betyder, at antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud maksimalt må udgøre 1 person for hvert ordinært ansatte, hvis virksomheden har mellem 0-50 ansatte. Dog skal der altid være minimum 1 ordinært ansat.
Formålet med forsøget er at sikre en større fleksibilitet i forhold til rimelighedskravet for de små virksomheder med under 10 ansatte, når det handler om at sikre progression for de udsatte borgere. Det giver mening at fravige rimelighedskravet i forhold til de mest udsatte borgere, som ikke konkurrerer om ordinære job.
·         Skabe bedre løsninger i rehabiliteringstema ved at spørge borgere - frit valg mellem førtidspension og fleksjob under 5 timer
Med gældende lovgivning på området er det ikke muligt at tilkende en borger førtidspension, hvis den pågældende borger er vurderet til at kunne varetage et fleksjob, selvom fleksjobbet kun er på få timer, og det samtidig vurderes, at der er mulighed for progression i timetallet.
I et frikommuneforsøg på området foreslås det, at borgere, der er vurderet til et fleksjob på eksempelvis 5 timer eller færre, skal tilbydes mulighed for at vælge mellem en førtidspension eller et fleksjob, suppleret med vejledning om reglerne for at arbejde ved siden af førtidspensionen.
Målgruppen er ofte borgere, der har været gennem længere udrednings- og behandlingsforløb og har haft langvarig kontakt med det offentlige. De borgere, der ikke er motiverede for et fleksjob på få timer, kan være vanskelige at finde et passende fleksjob til, primært fordi arbejdsevne og motivation er begrænset.
Aktuel lovgivning giver risiko for, at de i en længere periode går ledige på en passiv ydelse, samtidig med at de skal honorere lovens krav til opfølgning m.v., uden reelt at have ønske om en tilknytning til arbejdsmarkedet. For denne gruppe borgere er hensigten at understøtte borgerens fokus på hverdagen, herunder retablering af socialt netværk, familie-, bolig- og økonomiske forhold ved at tilkende en førtidspension. Indsatsen suppleres med, at kommunen mindst 1 gang om året vejleder borgeren om mulighed og regler for arbejdsindtægter ved siden af førtidspension.
Med dette aspekt søges afklaret, om fritagelse fra krav om deltagelse i arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og kontakten med Jobcentret på sigt kan motivere vedkommende til at træde ind på arbejdsmarkedet igen.
Kriterier for ansøgning: kommunerne opfordres til at indgå i netværk, således at der er to eller flere kommuner, der ansøger om at deltage i frikommuneforsøget. Administrationen arbejder på at afsøge mulige samarbejdskommuner for nærværende frikommuneforsøg.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at forslaget godkendes og lægges til grund for ansøgningen til frikommune 2019-2023.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vil blive belyst i den endelige ansøgning.
Konsekvenser for andre udvalg
Punktet skal videresendes til Byrådet for endelig beslutning
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget videresender sagen til Byrådet for endelig godkendelse.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:
Det oplyses, at sagen først skal i Økonomiudvalget. Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler sagen og videresender til Økonomiudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse, at der udarbejdes ansøgning om frikommuneforsøg.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt, at der udarbejdes ansøgning om frikommuneforsøg.
Byrådet ønsker at se den fremsendte ansøgning.

15. Kommissorium for og sammensætning af § 17. stk. 4 udvalg - Indsatsen mod parallelsamfund (B)

15.   Kommissorium for og sammensætning af § 17. stk. 4 udvalg - Indsatsen mod parallelsamfund (B)

Sagsnr.: 330-2019-11143               Dok.nr.: 330-2019-104539                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal, for at sikre en sammenhæng i indsatserne mod parallelsamfund, godkende kommissorium for og sammensætning af § 17 stk. 4 udvalg – Indsatsen mod parallelsamfund. Udvalget er rådgivende i forhold til Økonomiudvalget.
Baggrund
For at kvalificere den kommunale indsats mod parallelsamfund, har Økonomiudvalget den 21. januar 2019 godkendt, at der nedsættes et § 17 stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget i forhold til de kommende indsatser.
Lovgivningen om indsatser mod parallelsamfund omfatter en lang række forskellige initiativer og tiltag, der både er selvstændige initiativer og samtidig er indbyrdes afhængige, hvorfor en overordnet koordinering på tværs af indsatser og aktører er nødvendig.
Aktørerne er mange, boligselskaberne i Ringparken, FOB og SAB, BoligKorsør, skoler og dagtilbud beliggende i eller i tilknytning til boligområderne, Slagelse kommune som bl.a. plan- og vejmyndighed, frivillige foreninger, civilsamfundet, erhvervsvirksomheder og potentielle private investorer.
Økonomiudvalget har det overordnede koordinerende ansvar for indsatsen mod parallelsamfund i Slagelse kommune i forhold til de kommunale indsatser.
Som bilag fremlægges forslag til kommissorium og sammensætning af § 17 stk. 4 udvalg.
Opgaverne for udvalget er at rådgive økonomiudvalget omkring koordinering af den samlede indsats samt omkring beslutninger vedr. nedrivning og salg. Der ud over gives udvalget mulighed for at komme med anbefalinger til sager relateret til indsatsen mod parallelsamfund, der behandles i øvrige stående udvalg.
Sammensætningen tager udgangspunkt i repræsentation fra Byrådet, boligorganisationerne, de berørte dagtilbud/skoler, fritids- og idrætsorganisationer samt erhvervsvirksomheder.
Der er i kommissoriet (bilag 1) beskrevet 2 muligheder for sammensætning af udvalget, der med udgangspunkt i ovenstående repræsentation har:
1.    13 medlemmer (4 byrådsmedlemmer, 5 rep. fra boligorganisationerne, 4 eksterne aktører)
2.    19 medlemmer (6 byrådsmedlemmer, 7 rep. fra boligorganisationerne, 6 eksterne aktører)
Byrådet udpeger udvalgets formand.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 17 stk. 4 samt politisk aftale om at modvirke parallelsamfund med tilhørende følgelovgivning.
Handlemuligheder
1.    Økonomiudvalget og Byrådet kan anbefale/godkende det fremlagte kommissorium og forslag til sammensætning af § 17 stk. 4 udvalg.
2.    Økonomiudvalget og Byrådet kan anbefale/godkende suppleringer eller ændringsforslag til det fremlagte forslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at nedsættelse af et § 17 stk. 4 udvalg vil medvirke til at styrke det tværgående samarbejde og engagement omkring en positiv udvikling at boligområderne i Ringparken og på Motalavej, således at områderne lever op til kravene om at komme af ghettolisten senest 1. januar 2030.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser for andre udvalg
Fagudvalgene vil fortsat, jfr. Byrådets beslutning fra 17. september 2018, have ansvaret for de fagspecifikke indsatser mod parallelsamfund. Beslutningsgrundlag vil kunne suppleres som følge af den bredere inddragelsesproces.
Indstilling
Direktionen indstiller,
1.    at Økonomiudvalget anbefaler kommissorium for og sammensætning af § 17 stk. 4 udvalg – Indsatsen mod parallelsamfund – til Byrådets godkendelse
2.    at Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet at udpege medlemmer fra Byrådet
3.    at Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet at udpege formand for udvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 til 3 -
Økonomiudvalget anbefaler en bred repræsentation fra byrådet - 6 repræsentanter med 3 fra hver valggruppe. Det bør tilstræbes at de involverede udvalg er repræsenteret.
Økonomiudvalget anbefaler den foreslåede repræsentation fra boligorganisationer og repræsentanter fra lokalområdet i model 1 og 2.
Revideret bilag udsendes til Byrådet.
V tilkendegav, at opgaven i forhold til indsatsen mod parallelsamfund forankres i ét fagudvalg.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At. 1: Byrådet beslutter følgende sammensætning af udvalget: der skal være 6 politikere i udvalget. De 6 politikere beslutter selv i enighed, hvordan de supplerer op med de relevante interessenter.
At 2: Byrådet udpegede følgende politikere til udvalget:
Sten Knuth (V)
Christopher Trung (V)
Palle Kristiansen (O)
John Dyrby Paulsen (A)
Ali Yavuz (A)
Helle Blak (F)
Der kan indkaldes suppleanter, hvis de udpegede ikke kan deltage.
At 3: Byrådet udpegede John Dyrby Paulsen (A) til formand.

16. Slagelse Kommune - Revision af ejerstrategi - SK Forsyning (B)

16.   Slagelse Kommune - Revision af ejerstrategi - SK Forsyning (B)

Sagsnr.: 330-2018-72722               Dok.nr.: 330-2019-102648                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til, om den reviderede ejerstrategi for SK Forsyning 2019-2025 kan sendes til behandling i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget.
Baggrund
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 19. november 2018, at revidere ejerstrategien 2012-2020 for SK-Forsyning.
Den reviderede Ejerstrategi 2019-2025 fremlægges hermed.
På mødet den 19. november blev det vedtaget, at den reviderede ejerstrategi skulle have fokus på følgende punkter
·         Dialog og samarbejde
·         Kodeks for god selskabsledelse
·         Konsolidering, fusioner og samarbejder m.v.
·         FN’s verdensmål for bæredygtighed
·         Samarbejde med kommunens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner
·         Effektivisering og værdiskabelse gennem digitalisering
Oplæg til den revideret ejerstrategi blev behandlet på et møde mellem Økonomiudvalget og SK Forsynings bestyrelse den 21. januar 2019. Med baggrund i de indkomne bemærkninger er der nu udarbejdet et endeligt oplæg.
På mødet den 21. januar blev det besluttet, at sagen skulle behandles op Økonomiudvalgets møde i februar og i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget i marts, hvorefter den igen behandles i Økonomiudvalget og endelig i Byrådet.
Retligt grundlag
Der er ikke et særligt retsligt grundlag.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende forslaget til ejerstrategien, komme med ændringer eller at afvise det.
Vurdering
Det vurderes, at den fremlagte ejerstrategi er dækkende for de forventninger, som ejerskabet har til SK-Forsynings aktiviteter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ejerstrategien kan på sigt have økonomiske og personalemæssige konsekvenser for både kommunen og SK Forsyning.
Konsekvenser for andre udvalg
Ejerstrategien har særlig indflydelse på områder, der knytter sig til Erhverv- og Teknikudvalget samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Ejerstrategien for SK Forsyning A/S 2019-2025 sendes til behandling i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. februar 2019:
Fraværende:  Lis Tribler (A)
At 1 - Godkendt.
Knud Vincents (V) efterlyste en mere klar ansvarsplacering i forhold til fremtidig konsolidering og fusion.
Thomas Clausen (Ø) ønskede prioriteret, at der gås efter "grøn" strøm, og at der på sigt neddrosles på "sort strøm", prioritering af solcelleenergi og solvarmeanlæg.
Endelig vedtagelse i Økonomiudvalget efter behandling i fagudvalg og SK's bestyrelse.
Administrationens bemærkninger:
Kompetence: Økonomiudvalget.
Ejerstrategien for SK Forsyning forelægges Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget.
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Ejerstrategi for SK Forsyning anbefales overfor Økonomiudvalget.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Anbefales.
SK-Forsyning har initiativpligt i forhold til konsolidering og fusion.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:  Henrik Brodersen (O)
Anbefales.
Udvalget ønsker at det præciseres at SK Forsyning har forpligtelsen til at sikre konsolidering, samarbejder, fusion mv.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. marts 2019:
Fraværende: 
Fra SK Forsyning er modtaget følgende til Økonomiudvalgets behandling af sagen:
"Med tak for at bestyrelsen er givet mulighed for at afgive høringssvar i forbindelse med Slagelse Kommunes behandling af ejerstrategi for SK Forsyning A/S, skal det oplyses, at bestyrelsen i SK Forsyning A/S den 13.3.2019 har haft mulighed for - på et bestyrelsesmøde - at drøfte det modtagne forslag til strategi.
Bestyrelsen besluttede at meddele, at man ikke har yderligere bemærkninger til det foreliggende forslag, end de bemærkninger, der fremkom under fællesmødet med Økonomiudvalget den 21. januar 2019.
Bestyrelsen ser frem til samarbejdet om at realisere strategien, der helt maturligt vil skabe en del af fundamentet, for den koncernstrategi, som SK Forsyning´s bestyrelse p.t. arbejder med at formulere."
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget ønskede at præcisere, at SK Forsyning har forpligtelsen til at sikre konsolidering, samarbejder, fusion m.v.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt med bemærkninger fra Økonomiudvalget, hvor det præciseres, at SK forsyning har forpligtelsen til at sikre konsolidering, samarbejder, fusion m.v..
Bemærkning fra 18.2.19 fra Thomas Clausen:
Der gåes efter en grøn strøm og på sigt medprioriteres sort strøm.
Thomas Clausen (Ø) stiller forslag om, at SK Fosyning inden for 3 måneder udarbejder en plan for hele perioden med initiativer og mål for opfyldelse af de i Ejerstrategien nævnte FN verdensmål.
For stemte Thomas Clausen (Ø)
Imod stemte A, V, O, F, I og B

17. Nyudpegning til Bevillingsnævnet

17.   Nyudpegning til Bevillingsnævnet

Sagsnr.: 330-2019-20881               Dok.nr.: 330-2019-117996                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal udpege nyt medlem til Bevillingsnævnet, som følge af Dann Frederiksens beslutning om at udtræde af Bevillingsnævnet.
Baggrund
Dann Frederiksen har meddelt, at han ser sig nødsaget til at udtræde af Bevillingsnævnet grundet stort arbejdspres. Byrådet skal udpege et nyt medlem i stedet for Dann Frederiksen.
Byrådet udpegede Dann Frederiksen ved beslutning den 29. januar 2018.
De udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet behøver ikke være medlemmer af Byrådet.
Retligt grundlag
Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., § 10, stk. 3
Styrelsesloven § 28
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Byrådet udpeger nyt medlem til Bevillingsnævnet i stedet for Dann Frederiksen
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anne Knudsen blev udpeget.

18. Initiativsag - Øget åbenhed (B)

18.   Initiativsag - Øget åbenhed (B)

Sagsnr.: 330-2019-21424               Dok.nr.: 330-2019-123227                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Stén Knuth (V) ønsker at byrådet tager stilling til øgede muligheder for borgerne til at stille spørgsmål til byrådet.
Baggrund
Flere borgergrupper – handicappede og socialt udsatte – har svært ved at komme til orde, eller har så svære udfordringer, at de ikke har ”en stemme” ift. de debatter og beslutninger, der foretages i byrådet. Det synes vi i Venstre er en demokratisk udfordring.
I Venstre ønsker øget åbenhed og gennemsigtighed, herunder øget mulighed for adgangen til at kunne stille spørgsmål til byrådet, både til de sager, som er på dagsorden, og de sager som optager borgerne.
I Venstre vil vi gerne øge adgangen eller muligheden for at stille byrådet direkte spørgsmål.
Derfor vil Venstre have undersøgt 2 muligheder:
-          at kunne bruge nyeste teknologi i vores bestræbelser på at give alle borgere mulighed for via de elektroniske medier at komme til orde. Her kunne det være via online Facebook, eller via tv-skærme hvor borgeren direkte fra sit hjem kan stille spørgsmål til byrådet, samt få et første svar på sin henvendelse.
-          muligheden for at borgere med skriftlige spørgsmål stillet byrådet 14 dage før byrådsmøde, kan få læst deres spørgsmål og svar op i byrådssalen på dagen for byrådsmødet, hvis de selv er til stede, og hvis de ønsker det. Spørgsmål og svar offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Skriftlige spørgsmål skal være underskrevet med spørgerens navn og adresse og sendes til Slagelse Byråd, Byrådssekretariatet, Rådhuset, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse.
Sagen ønskes oversendt til behandling i økonomiudvalg, og siden til godkendelse i byrådet.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Stén Knuth, Venstre, indstiller,
1.    at sagen oversendes til behandling i økonomiudvalg, og siden til godkendelse i byrådet
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1 Byrådet beslutter at oversende sagen til behandling i Økonomiudvalget.

19. Initiativsag - Enhedslistens dagsordensforslag om måleresultater for pesticider (B)

19.   Initiativsag - Enhedslistens dagsordensforslag om måleresultater for pesticider (B)

Sagsnr.: 330-2019-21642               Dok.nr.: 330-2019-124202                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 17. marts 2019 via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om offentliggørelse af måleresultater for pesticider i vandboringer i Slagelse kommune.
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 17. marts 2019 via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om offentliggørelse af måleresultater for pesticider i vandboringer i Slagelse kommune.
Baggrund
Enhedslisten har som politik, at Slagelse Kommune skal arbejde aktivt for at sikre rent drikkevand og for at beskytte drikkevandet imod forurening fra ukrudtsmidler/pesticider.
Skal vi som samfund lade stå til, eller skal vi gøre noget aktivt for at beskytte grundvandet?
Derfor stillede Enhedslisten på byrådsmødet den 30. oktober 2017 forslag om, at det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg skulle tage stilling til, hvad Slagelse Kommune skal gøre ved forurening af drikkevandsboringer.
Kommunen og SK Forsyning gennemførte i sommeren 2017 en analyse af drikkevandsboringerne, hvorved det kom frem, at en kildeplads ved Nordre Vandværk ved Eggeslevmagle kun er beskyttet af et tyndt lerlag, som betyder, at grundvandet her er mere udsat i forhold til forurening med nitrat og pesticider.
En kommunal medarbejder udtalte til Sjællandske: ”Det er her, vi har fundet spor af et nedbrydningsprodukt af desphenyl-chloridazon i fem ud af de syv boringer på kildepladsen.” (Sjællandske, 24. august 2017)
Af avisartiklen fremgår det også, at der også er fundet spor af stoffet på Agersø og Omø vandværker.
Ukrudtsmidlet chloridazon har været brugt i landbruget fra 1964 til 1996, hvor det blev forbudt.
I juni 2018 var den gal igen på landsplan. Pesticidnedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid (DMS) blev fundet i drikkevandsboringer og drikkevand.
Og det fortsatte også lokalt. Den 28. august 2018 udsendte SK Forsyning en pressemeddelelse, hvori det hed:
”SK Forsyning har fundet spor fra et pesticid - Dimethachlor i vandboringer på kildepladser til Nordre Vandværk ved Skælskør. Dimethachlor er et nedbrydningsprodukt fra et pesticid, der især blev anvendt til sprøjtning af rapsplanter i perioden 1980-2012.”
På den baggrund stillede Enhedslisten forslag til byrådsmødet den 29. oktober 2018 om, at Slagelse kommune udarbejder en pesticidstrategi med tilhørende pesticidplan med det formål at sikre rent drikkevand uden indhold af pesticider og uden opblanding af rent drikkevand med forurenet drikkevand over grænseværdi.
I pressemeddelelsen fra SK Forsyning fra den 28. august 2018 hed det endvidere: ”Hen over sommeren er der fundet rester af pesticidet DMS hos flere andre vandværker. Det er ikke noget, vi har fundet hos os.”
I et notat udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS) fra den 28. februar 2019 omtales DMS som et nedbrydningsprodukt fra svampemidlerne tolylfluanid og dichlofluanid, godkendt til bekæmpelse af svampesygdomme i frugt- og bærproduktion i perioderne henholdsvis 1973-2007 og 1966-1974. DMS kan ifølge Miljøstyrelsen også stamme fra anvendelse i træbeskyttelsesmidler og udendørs maling.
I notatet omtales også resultaterne af målinger for stofferne DMS og 1,2,4-triazol:
1.565 af 6.300 indvindingsboringer i almene vandværker er undersøgt for DMS, som blev påvist i 30 procent af boringerne. DMS er det hyppigst forekommende pesticidstof hos vandværkerne. DMS-indholdet var højere end grænseværdien for drikkevand i otte procent af de undersøgte boringer. (Journalnummer GEUS: 014-00250)
Selv om de lokale måleresultater ikke ser lige så alarmerende ud, så er DMS ifølge det vedlagte kort i notatet fra GEUS også påvist i nogle af de lokale vandværksboringer, og der er derfor grund til at til at følge udviklingen nøje.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,
1.    at Måleresultaterne for N,N-dimethylsulfamid (DMS), chloridazon, Dimethachlor og 1,2,4-triazol i vandboringerne i Slagelse kommune løbende offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
Ole Drost (V) spørger til habilitet. Byrådet vurderer ikke, at Ole Drost er inhabil.
Godkendt med bemærkning om, at måleresultaterne skal gøres forståelige.

20. Initiativsag - Kabeldepotet (B)

20.   Initiativsag - Kabeldepotet (B)

Sagsnr.: 330-2019-21867               Dok.nr.: 330-2019-125271                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På baggrund af en konkret henvendelse, vedr. etablering af bryghus i det gamle Kabeldepot, skal byrådet drøfte politikkernes og forvaltningens håndtering af denne sag og drøfte det principielle i sagen, om man kvit og frit kan råde over lokaler, hvor kommunen står for drift og vedligeholdelse, ligesom der er afsat 5 mio. kr. til renovering, uden det påtænkes, at der skal indgås en lejekontrakt for ejendommen. Hvad med andre foreninger i kommunen, kan de få samme vilkår?
Jeg ønsker sagen drøftet og sendt til fagudvalgene Erhvervs- og Teknikudvalget og Kulter- og Fritidsudvalget for udfærdigelse af nogle tydelige retningslinjer for udlån af kommunalt ejede lokaler/ejendomme i Slagelse Kommune.
Ligeledes ønsker jeg, at der udfærdiges nogle tydelige retningslinjer for, hvordan sager håndteres, når borgere henvender sig med et seriøst projekt, der sikrer at disse sager også bliver politisk behandlet.  
Baggrund
Borgmesteren og Kommunale Ejendomme er blevet kontaktet af gruppen bag Korsør Bryghus, bestående af lokale erhvervsfolk og ildsjæle, der ønsker at etablere Korsør Bryghus i det gamle Kabeldepot, som en lokal restauration med eget bryggeri, hvor der desuden vil være mulighed for at afholde koncerter, stand-up og arrangementer.
Kabeldepotet er en markant bygning som er opført i 1907, og den har fungeret som depot indtil 1984. Kabeldepotet er klassificeret som bevaringsværdigt i kategori 3 og eventuelle ændringer i bygningens ydre kan kun tillades ved at søge dispensation.
Bygningen har i snart 20 år været udlånt til Kunstnergruppen i Korsør og fungerer som
værksted hele året og er åbent for besøgende i sæsonen fra maj-oktober, hvor det også er muligt at handle med kunstnerne.
Den gældende brugsretsaftale giver foreningen lov til at låne lokalet uden beregning og uden at betale for forbrug og vedligeholdelse. Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til d. 1. april eller 1. oktober.
Gennem de seneste 2 år 2017/2018 har udgifterne til drift og vedligeholdelse af Kabeldepotet været ca. 400.000 kr. og ved vedtagelsen af Budget 2019, blev der afsat yderligere 5 mio. kr. til istandsættelse på Fæstningsområdet og Kabeldepotet.
Dog står der i brugsretsaftalen, at Kabeldepotet er uopvarmet og derved er der pt. ikke udgifter til opvarmning. Ønskes Kabeldepotet opvarmet, må det forventes at udgifterne til driften stiger markant.
Det er denne sag og håndteringen af den, der danner baggrund for, at jeg ønsker retningslinjerne for lån/udlejning af kommunens lokaler/ejendomme drøftet.
Endvidere finder jeg den måde, borgmesteren og udvalgsformændene i ETU og KFU udvalgene har håndteret sagen på, for kritisabel. Borgmesteren blev bekendt med sagen tilbage i efteråret 2018 og valgte efterfølgende kun at orientere formænd og næstformænd i de to udvalg omkring sagen, og ikke nogen fra mindretalsgruppen, som først fik oplysninger om sagen, da den stod beskrevet i Sjællandske.
Sagen blev ligeledes taget af dagsordenen af formanden for ETU udvalget, hvor den skulle have været behandlet, hvorfor det ikke var muligt at drøfte sagen på udvalgsmødet i februar. Sagen kom dog på udvalgsmødet i marts 2019, men først efter den havde været rejst på ØK og sendt retur til udvalgene.
På baggrund af den håndtering af sagen, ønsker jeg også en drøftelse af og udfærdigelse af nogle tydelige retningslinjer for, hvordan sager håndteres og bliver taget seriøst, når borgere henvender sig med et seriøst projekt, så det bliver sikret, at disse projekter også kan blive politisk behandlet.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge:
1) At drøfte sagen og beslutte, at der udfærdiges nogle tydelige retningslinjer for leje/brugsretsaftaler af lokaler/ejendomme ejet af Slagelse Kommune, til foreninger og klubber. 
2) At drøfte spørgsmålet vedr. retningslinjer for, hvordan sager håndteres, når borgere henvender sig med et seriøst projekt, der sikrer at disse projekter også kan blive politisk behandlet. 
Vurdering
Retningslinjer vil gøre det nemmere og tydeligere for alle foreninger og klubber, der ønsker at leje/have brugsret over et kommunalt lokale, hvad man har at forholde sig til.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Anders Koefoed, Venstre, indstiller,
1.    at Sagen drøftes og det besluttes, at der udfærdiges nogle tydelige retningslinjer for leje af lokaler. 
Beslutning i Byrådet den 25. marts 2019:
Fraværende: 
At 1: Byrådet oplyses om, at der på førstkommende møde i Kultur- og Fritidsudvalget er en sag på, der skaber overblik over udlejning af lokaler, hvilket anerkendes.
21. Lukket: Frigivelse af anlægsmidler til etape 2, Slagelse posthus (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
22. Lukket: Salgsvilkår, anlægsbevilling mv. vedr. boligområde i Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
23. Lukket: Underskriftsark (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.