Byrådet – Referat – 27. maj 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2019-3738                 Dok.nr.: 330-2019-209487                                          Åbent
Kompetence:  Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Unnie Oldenburg (A) havde meldt afbud. Bodil Knudsen deltog som suppleant.
Helle Jacobsen (V) havde meldt afbud. Jan Møller Pedersen deltog som suppleant.
(V) foreslog af pkt. 22 udgik af dagsordenen. For stemte 15, (V), (O) og (B). Imod stemte 16; (A), (I), (F) og (Ø). Forslaget bortfaldt.
Dagsordenen blev godkendt.

2. Beslutning vedr. Guldagergaards overgang til erhvervsdrivende fond (B)

2.     Beslutning vedr. Guldagergaards overgang til erhvervsdrivende fond (B)

Sagsnr.: 330-2019-12047               Dok.nr.: 330-2019-157751                                          Åbent
Kompetence: KFU, ETU, ØK og BY
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om Slagelse Kommune vil godkende, at den selvejende institution Guldagergaard omdanner sig til en erhvervsdrivende fond og dermed samtidigt tilkendegive, at kommunen fortsat vil støtte aktiviteterne på Guldagergaard.
Baggrund
Slagelse Kommune er blevet kontaktet af den selvejende institution Guldagergaard. De er i gang med at omdanne sig fra en selvejende institution til en erhvervsdrivende fond via ”Foreningen Guldagergaards bevarelse”.
Rent formelt skal ændringer i den selvejende institutions vedtægter godkendes af Slagelse Kommune. Det samme er tilfældet, hvis den selvejende institution skal nedlægges. Endeligt skal Slagelse Kommune også godkende, hvis de vil disponere over deres aktiver, herunder overdragelse af den keramiske samling.
Slagelse Kommune skal derfor godkende, at den selvejende institution Guldagergaard nedlægges, og at aktiverne overtages af en erhvervsdrivende fond. Der er vedlagt udkast til vedtægter for den erhvervsdrivende fond, og kommunen kan godkende nedlæggelsen under forudsætning af, at de endelige vedtægter for den erhvervsdrivende fond ikke ændres væsentligt i forhold til udkastet.
Salg af bygninger
Slagelse Kommune ejer de bygninger, som i øjeblikket bliver stillet vederlagsfrit til rådighed for den selvejende institution Guldagergaard.
En del af formålet med omdannelsen til en erhvervsdrivende fond er, at fonden ønsker at overtage ejendommene. Byrådet skal derfor beslutte, om der skal igangsættes en proces med henblik på at sælge bygningerne til den erhvervsdrivende fond. Et salg vil skulle ske til markedspris, og såfremt Ankestyrelsen tillader det, kan salget ske uden offentligt udbud.
Slagelse Kommune giver i dag betydelig driftsstøtte (1.400.000 kr.) til den selvejende institution Guldagergaard, ligesom Slagelse Kommune bruger betydelige midler (ca. 215.000 kr. årligt) på at vedligeholde bygninger og grønne områder. Endelig benytter den selvejende institution Guldagergaard bygningerne vederlagsfrit.  
Fremtidig støtte
Slagelse Kommune skal samtidigt tilkendegive, om kommunen vil fortsætte samarbejdet og støtten, selvom aktiviteterne overgår til en erhvervsdrivende fond.
Der er fremsendt udkast til vedtægter for den erhvervsdrivende fond. Det fremgår af vedtægterne, at formålet med fonden er stort set identisk med den nuværende selvejende institution. Slagelse Kommune kan derfor med baggrund i kommunalfuldmagtsreglerne støtte hovedparten af aktiviteterne, på trods af at der er tale om en erhvervsdrivende fond.
Det fremgår dog samtidigt af udkastet til vedtægter, at fondens formål også er at understøtte fondens datterselskaber. Det er administrationens vurdering, at understøttelse af datterselskaber som udgangspunkt ikke er et kommunalt formål. Det er derfor tvivlsomt, om fondens formål, som beskrevet i udkastet til vedtægter, fuldt ud falder ind under det kommunale formål.
Da Slagelse Kommune kun kan give driftsstøtte til fuldt ud kommunale formål, er det administrationens vurdering på det foreliggende grundlag, at den erhvervsdrivende fond ikke vil kunne modtage driftsstøtte, ligesom det ikke er muligt at stille lokaler vederlagsfrit til rådighed for fonden.
Slagelse Kommune vil dog fortsat kunne støtte de aktiviteter, der er af kommunal interesse. Denne støtte vil dog skulle gives som aktivitetsstøtte til konkrete aktiviteter, udstillinger m.m., men ikke som driftsstøtte. I stedet for aktivitetsstøtte har Slagelse Kommune mulighed for at købe kulturelle ydelser eller turismetiltag hos såvel den selvejende institution som den erhvervsdrivende fond.
Den erhvervsdrivende fond er endnu ikke oprettet, og fundats er ikke endeligt fastlagt. Derfor kan Slagelse Kommune ikke på nuværende tidspunkt træffe konkret beslutning om muligheder for støtte eller samarbejde. Byrådet kan således alene komme med en principiel tilkendegivelse vedrørende det fremtidige samarbejde og intentioner for fremtidig støtte m.m.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtsreglerne vedrørende støtte til kultur
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende nedlæggelsen af den selvejende institution Guldagergaard, og samtidigt godkende, at aktiver overgår til den erhvervsdrivende fond. Byrådet kan samtidigt tilkendegive, at Slagelse Kommune fortsat vil støtte aktiviteterne ved aktivitetskøb.
Byrådet kan afvise at godkende nedlæggelsen af den selvejende institution. Byrådet kan tilkendegive, at Slagelse Kommune ikke vil støtte aktiviteter i en erhvervsdrivende fond.
Vurdering
Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at lade en erhvervsdrivende fond overtage aktiviteterne. Byrådet kan derfor godkende de nødvendige vedtægtsændringer for den selvejende institution.
Det er administrationens vurdering, at en videreførelse af aktiviteterne i en erhvervsdrivende fond medfører, at evt. støtte fremadrettet skal gives som aktivitetsstøtte.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kultur- og Fritidsudvalget har afsat 1.200.000 kr. i driftsstøtte samt et tilskud på 200.000 kr. til udvikling og fremtidssikring til den selvejende institution.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudviklingsudvalget bruger årligt ca. 175.000 kr. på vedligehold af parkområde, vej, renovation m.m.
Erhvervs- og Teknikudvalget bruger årligt 40.000 – 50.000 kr. på vedligehold af bygninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Kultur- og Fritidsudvalget skal efter henvendelsen fra fonden afklare, om der skal ydes støtte i form af køb af aktiviteter.
I forbindelse med et evt. salg af bygninger skal det afklares, hvilke grønne områder Slagelse Kommune fortsat skal varetage driften af.
Midler til bygningsdriften må forventes at kunne anvendes til andre formål indenfor Erhvervs- og Teknikudvalgets område.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget at indstille den selvejende institution Guldagergaards vedtægtsændring og nedlæggelse til Byrådets godkendelse.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget at indstille igangsættelse af proces om salg af bygningerne til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. maj 2019:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Ebbe Jens Ahlgren (V)
At 1: Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Udvalget henleder opmærksomheden på, at overdragelse af inventar, herunder studiesamlingen, jfr. de nuværende vedtægters § 10 medgår i vilkårene ved overdragelse af ejendommen.
Udvalget ønskede, at de samlede vilkår, godkendelse af vedtægter for erhvervsdrivende fond, køb/salg af ejendommen, overdragelse af inventar og fremtidige vilkår for køb af ydelser behandles samlet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Troels Brandt (B) deltog ikke i punktet på grund af inhabilitet. Troels Brandt (B) bemærkede at han tilsvarende havde forladt Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.
At 1 - Anbefales til Byrådets principielle godkendelse, at den selvejende institution nedlægges og overgår til en erhvervsdrivende fond, idet der forelægges en samlet sag, herunder med godkendelse af vedtægter for erhvervsdrivende fond, køb/salg af ejendommen, overdragelse af inventar og fremtidige vilkår for køb af ydelse/aktivitetstilskud på de politiske møder i juni 2019.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Byrådet godkendte at Troels Brandt (B) var inhabil og han deltog derfor ikke i behandlingen af punktet. Jon Ahrensbøll (B) indtrådte som suppleant.
At 1 - Byrådet principgodkender, at den selvejende institution Guldagergaard nedlægges og overgår til en erhvervsdrivende fond. Der forelægges på møderne i juni 2019 en samlet sag med køb/salg af ejendommen, overdragelse af inventar og fremtidige vilkår for køb af ydelser/aktivitetstilskud.

3. Godkendelse af Sundhedsaftale 2019-2023 (B)

3.     Godkendelse af Sundhedsaftale 2019-2023 (B)

Sagsnr.: 330-2018-8126                 Dok.nr.: 330-2019-171687                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023 for Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen.
Baggrund
Der skal indgås en sundhedsaftale for perioden 2019-2023 mellem regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i Region Sjælland. Sundhedsaftalen udgør den overordnede strategiske, politiske ramme for det tværsektorielle sundhedssamarbejde, og den udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget.
Regionsrådet indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Aftalen skal være godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen inden indsendelsen. Sundhedsaftalen 2019-2023 træder i kraft 1. juli 2019.
Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden for de områder eller de målgrupper, der indgås aftale om. Udkast til sundhedsaftale udarbejdes af sundhedskoordinationsudvalget, mens regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen godkender indholdet af aftalen.
KKR Sjælland har følgende repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget:
      Borgmester Pernille Beckmann (V), Greve (næstformand)
      Borgmester Anette Mortensen (V), Stevns
      Kommunalbestyrelsesmedlem Camilla Meyer (A), Faxe
      Kommunalbestyrelsesmedlem Bente Borreskov (O), Lolland
      Kommunalbestyrelsesmedlem Eric Steffensen (O), Lolland
Formål med sundhedsaftalen
Sundhedsaftalen udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri.
Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner og kommuner, med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Herudover er sigtet med sundhedsaftalen at understøtte lighed i sundhed, som blandt andet opnås gennem et fokus på at tilrettelægge differentierede indsatser, som svarer til borgerens behov, ressourcer og præferencer. Endvidere skal sundhedsaftalen understøtte, at parterne inddrager borgere og pårørende i beslutninger om egen sundhed og behandling, ligesom borgernes og pårørendes perspektiv inddrages i udvikling af samarbejdet om indsatser i sundhedsaftalen. Endelig skal sundhedsaftalen understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet.
Sundhedsaftale 2029-2023 for Region Sjælland.
Proces
Sundhedsaftalen 2019-2023 er den 9. april 2019 godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland, jf. bilag 1.
Sundhedsaftalen er udarbejdet af Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland. Arbejdet tog afsæt i en sundhedspolitisk konference den 20. marts 2018, som gav input til arbejdet fra de deltagende politikere fra de 17 kommunalbestyrelser og regionsrådet.
Udkast til sundhedsaftale har løbende været drøftet på møder i KKR Sjælland.
Indhold
Sundhedsaftalen tager afsæt i den overordnede vision: "Fælles med borgeren om bedre sundhed" og er fokuseret på opfyldelse af fire fælles kommunale-regionale mål:
1.    Fælles om borgerens livsudfordringer
2.    Tryghed og mestring i eget hjem
3.    Effektiv forebyggelse – sunde borgere
4.    Mental sundhed og psykisk trivsel
Opfyldelse af målene skal medvirke til at løse de største sundhedsudfordringer i Region Sjælland, som særligt vedrører specifikke målgrupper:
      Sårbare ældre
      Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme
      Voksne med psykisk sygdom
      Børn og unge med trivselsudfordringer
Med afsæt i de overordnede mål er der i sundhedsaftalen beskrevet en række principper som retningsgivende for det tværsektorielle samarbejde.
De kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget har gennem hele processen fastholdt et fokus på at sikre tydelige ansvars- og arbejdsgange gennem klare aftaler og rammer i forbindelse med overgange mellem sektorerne, fx ved udskrivning af borgere fra sygehus til kommunale sundheds- og plejetilbud.
Udmøntning af Sundhedsaftale 2019-2023
Det videre arbejde med at realisere vision og mål i sundhedsaftalen ligger i det daglige samarbejde mellem bl.a. kommunernes sundheds- og omsorgspersonale, regionens sygehuse og almen praksis.
En del af grundlaget for samarbejdet ligger i sundhedsaftalens Værktøjskasse, som omfatter en række konkrete værktøjer, forløbsbeskrivelser og samarbejdsaftaler. Det er en klar ambition for de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget at styrke Værktøjskassen og sikre, at der på centrale områder er implementeret aftaler og værktøjer af høj kvalitet, som skaber bedre sammenhængende borger- og patientforløb i sektorovergangene.
En anden ambition er, at arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål skal følges på grundlag af valide og retvisende data for de indikatorer, der er beskrevet i sundhedsaftalen.
Dette implementeringsarbejde er under forberedelse, så der i de kommende måneder vil blive arbejdet med at udvikle Værktøjskassen og indikatorer.
Realisering af mål og ambitioner afhænger af det daglige arbejde, som laves i kommunernes sundhedstilbud, på sygehusafdelingerne og hos de praktiserende læger.
Ved høringen af Sundhedsaftalen afgav Slagelse Kommune høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland med bemærkninger fra henholdsvis Forebyggelses- og Seniorudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Udvalget for specialiserede borgerindsatser samt Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. 
Såfremt kommunalbestyrelsen kan tiltræde aftalen, skal dette meddeles Region Sjælland med oplysning om godkendelsesdato senest den 19. juni 2019.
Retligt grundlag
Sundhedslovens §§ 203-205 samt Bekendtgørelse nr. 1569 af 16. dec. 2013 om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget kan vælge at godkende Sundhedsaftalen fra 2019-2023 og sende den videre til beslutning i Byrådet.
Forebyggelses- og Seniorudvalget kan vælge ikke at godkende Sundhedsaftalen.
Vurdering
Der er administrationens vurdering, at Sundhedsaftalen er et godt udgangspunkt for tværsektorielle samarbejder af høj kvalitet, hvor borgerne er centrale i samarbejdet om at løse eller afhjælpe deres problemstillinger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Sundhedsaftalen er også sendt til beslutning i Børne- og Ungeudvalget og Udvalget for specialiserede borgerindsatser.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Sjælland drøftes, og at det besluttes, om aftalen kan anbefales til godkendelse overfor Byrådet.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 7. maj 2019:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Ole Drost (V)
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 8. maj 2019:
Fraværende: 
Udvalget fulgte indstillingen.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

4. Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den Kommunale UngeIndsats (B)

4.     Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den Kommunale UngeIndsats (B)

Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2019-154532                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende grundlæggende principper for tilrettelæggelse af den Kommunale UngeIndsats der sættes i værk 1. august 2019 (KUI).
Baggrund
Regeringen og en række partier indgik i efteråret 2017 ’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. I maj 2018 blev lovgrundlaget vedtaget. Aftalen sigter mod et målrettet løft af de unge, som hverken har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Samtidig sigter aftalen mod, at unge så vidt muligt skal have en uddannelse, mens de er unge.
Den nye lovgivning indebærer, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats.
Formålet med den kommunale ungeindsatsen er:
·         at alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
·         at den unge oplever sammenhæng i de kommunale tilbud.
·         at den unge får ejerskab til uddannelsesplanen, der bliver omdrejningspunktet for indsatsen og samarbejdet mellem den unge og de forskellige aktører.
I lovgrundlaget er målgruppen for den kommunale ungeindsats defineret som unge under 25 år.
I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at udvide målgruppen, så den omfatter unge fra 7. klasse til 30 år. Fastlæggelse af målgruppen nedadtil er udtryk for et ønske om at sætte fokus på en forebyggende tidlig indsats i grundskolen og på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udvidelsen opadtil er et udtryk for, at afgrænsningen i beskæftigelseslovgivningen er uddannelse og beskæftigelse for unge op til 30 år.
De nye nationale uddannelsespolitiske målsætninger for unge er følgende:
·         Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.
·         Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025 og 90% i 2030.
·         Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030.
I Slagelse Kommune har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at supplere de nationale målsætninger med en lokalpolitisk målsætning, med følgende:
·         Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, er højst 6 % i 2025 og 5 % i 2030. 
Kommunernes ansvar og opgaver i den sammenhængende ungeindsats omfatter jfr. lovgivningen bl.a. nedenstående:
·         Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge
·         Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor
·         Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning
·         Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v.
·         Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan
·         Målgruppevurdering med henblik på FGU
·         Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på FGU
·         Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik
·         Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse
·         Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det er op til den enkelte kommune at tage stilling til, hvordan den kommunale ungeindsats skal tilrettelægges. Tilrettelæggelsen skal understøtte koordination på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Den lokale proces
Der er i 2018 afviklet en række aktiviteter, hvor interessenter i forhold til ungeindsatsen, unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsrepræsentanter, fagudvalg og medarbejdere har haft mulighed for at komme med input til den fremtidige kommunale ungeindsats.
På baggrund af interessenternes input og nye formelle rammer blev forslag til grundlæggende principper for ungeindsatsen og principper for organisering af ungeindsatsen præsenteret for Byrådet den 26. januar 2019 og efterfølgende sendt i høring i MED-organisationen, hos eksterne råd, UU og UngSlagelse. Oplæg til principper og høringssvar fremgår af bilag 2 til 6. I bilag 2 følger en opsamling på de indkomne høringssvar.
Byrådets medlemmer har den 30. april 2019 haft lejlighed til at kommentere på hovedprincipperne i oplægget.
Med afsæt heri er udarbejdet forslag til ”Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den Kommunale UngeIndsats Slagelse Kommune”, bilag 1.
Forslag i hovedtræk
Forslaget, jfr. bilag 1 tager overordnet afsæt i den unge, og at planen for den unge som omdrejningspunkt for udvikling og progression. Det er den nuværende basisorganisationen, der har ansvaret for driftsopgaverne. Dette suppleres med koordinerende tiltag såsom tværgående teams, hvor uddannelsesplanen aftales med den unge, én koordinerende sagsbehandler for den unge og Ungehuset som èn indgang for de 15-30-årige, der ikke er i uddannelse eller job. Hertil kommer et fælles mindset for medarbejderne i arbejdet med de unge.
Opgavernes forankring i driftsorganisationen betyder bl.a. at varetagelse af uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver i den daglige drift fordeles mellem Børne- og Ungeområdet og Arbejdsmarkedsområdet.
Retligt grundlag
Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.
Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job.
Handlemuligheder
Fagudvalg og Byråd kan anbefale/godkende fremlagte forslag med suppleringer og ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen har overvejet mulighederne for etablering af én samlet ungeenhed kontra den foreslåede placering af driftsopgaverne i den nuværende driftsorganisering med supplerende tiltag, der skal sikre den helhedsorienterede indsats i forhold til de unge.
Vurderingen er, at det med fastholdelse af den kendte driftsstuktur suppleret med helhedsorienterede indsatser er muligt at sætte den unge i centrum og skabe progression i udviklingen hos den unge samtidig med fastholdelse af et højt fagligt niveau og en sikker drift.
Der er store forskelle i de faglige paradigmer og kulturforståelser i de forskellige dele af den kommunale organisation, der arbejder med de unge. Det forudsættes, at der igangsættes et udviklingsforløb for alle, der kan føre frem til et fælles faglig viden og mindset for indsatsen sammen med og for de unge og deres vej til uddannelse og job.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den samlede økonomi til indsatser, der vedrører de kommunale ungeindsatser, er på baggrund af de gældende budgetter opgjort for perioden 2018 til 2022 til mellem 130 og 152 mio. kr. årligt jf. bilag 6.
Væksten i udgifterne skyldes primært estimerede udgifter til FGU. Der pågår særskilt analyse heraf, der først færdiggøres, når optaget pr. 1. august 2019 kendes. Oplæg herom forelægges i forbindelse med budget 2020-23.
I den kommende ungeindsats forudsættes alle unge med kontakt til flere kommunale instanser at få en koordinerende sagsbehandler. Her udover vil en mindre gruppe af unge have behov for en særlig kontaktperson, eksempelvis en kendt lærer, pædagog eller voksen fra et fritidstilbud, der via sin relation til den unge kan medvirke til, at den unge fastholdes i uddannelse eller job. Det er ikke muligt for indeværende at give en vurdering af behovet for supplerende ansættelse af kontaktpersoner, hvorfor udgiften i 2019 afholdes inden for Center for Børn og Unges og Center for Arbejdsmarkeds budgetter til indsatser, og der fremlægges konkret forslag i forbindelse med budget 2020-23.
Særligt for så vidt angår kontaktpersoner for FGU-elever er der via DUT-midler tilført kommunen 0,5 mio. kr. i 2021. Disse vil indgå i budgetoplægget.
I forhold til uddannelses- og erhvervsvejlederne er konsekvensen, at gruppen fortsat er en organisatorisk enhed under Børn og Unge, men at vejlederne opdeles i to grupper, henholdsvis grundskolevejledere og ungevejledere. De dedikeres til uddannelsesvejlednings- og erhvervsvejledningsopgaver i henholdsvis Center for Børn og Unge og Center For Arbejdsmarked, der har drifts- og ledelsesansvaret for vejledernes opgaver. Vejlederfagligheden opretholdes og udvikles på tværs af de to områder.
I principperne for den tværfaglige og helhedsorienterede ungeindsats lægges op til en omfattende kulturudvikling, nye samarbejdsformer og faglig omstilling. Når den endelige tilrettelæggelse af ungeindsatsen kendes, udarbejder områderne forslag til udviklings- og kompetenceudviklingsinitiativer, der gives første prioritet i de kommende to år. MED-organisationen inddrages heri.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede borgerindsatser anbefaler til Byrådets godkendelse:
1.    At den tværfaglige ungeindsats baseres på følgende overordnede principper:
a.    Fælles arbejdsmetoder og tilgang til de unge
b.    Tidlige forebyggende indsatser og mindsteindgrebsprincippet
c.    Stærk faglighed, forstået som såvel fagfaglighed som tværfaglighed
d.    Tværgående mål for ungeindsatsen i kombination med fagområdernes specifikke mål
e.    Sammenhæng og kontinuitet i indsatser på tværs af forskellige aktører, interne og eksterne – ”Kædeansvar”.
2.    At følgende principper lægges til grund for organisering at ungeindsatsen:
a.    Basisorganisationen har ansvaret for driftsopgaverne.
b.    Tværgående faglige teams, hvor uddannelsesplanen aftales.
c.    Decentral beslutningskompetence på medarbejderniveau.
d.    Ungehuset bliver ”en indgang” for alle unge i alderen 15 til 30 år, der ikke er i uddannelse eller job.
e.    Uddannelses- og erhvervsvejledningen forankres organisatorisk i Center for Børn og Unge med udlægning af opgaver for de 15–25-årige til Center for Arbejdsmarked
f.     Alle unge har en koordinerende sagsbehandler, der kan være suppleret med en kontaktperson.
g.    Virksomhedskontakten i forhold til tilbud til unge forstås samlet fra Center for Arbejdsmarked, Virksomhedsservice.
h.    Den ledelsesmæssige forankring af den koordinerede ungeindsats placeres i et tværgående lederteam samt en styregruppe.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Ad. 1. Anbefales.
Ad. 2. Aanbefales.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 og 2 anbefales til Byrådets godkendelse.
Sten Knuth (V) ønsker sagen oversendt til Byrådets behandling.
Udvalget udtrykker bekymring for, om det er den rigtige konstruktion, og ønsker derfor, at kulturændringen og organiseringen følges politisk tæt med inddragelse af erfaringer fra berørte unge, samt at der løbende sker justeringer, når behovet opstår.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 8. maj 2019:
Fraværende: 
Udvalget besluttede at følge indstillingen med bemærkning om, at høringssvarene indgår i det videre arbejde.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 til 2 - Sagen oversendes til Byrådets behandling.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Sagen sendes til fagudvalgene til fornyet behandling og efterfølgende forelæggelse i Byrådet på møde i juni 2019.

5. Udviklingsplan for Ringparken i Slagelse (B)

5.     Udviklingsplan for Ringparken i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-68374               Dok.nr.: 330-2019-145597                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse skal godkendes.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i december 2018 orienteret om igangsætning af udviklingsplaner for Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret, da udviklingsplanerne vedrører ny planlægning for områderne. 
Social- og Beskæftigelsesudvalget blev orienteret, da udmøntningen af udviklingsplanerne kan have konsekvenser for den boligsociale indsats.
Økonomiudvalget blev orienteret, da udvalget har den koordinerende rolle i forbindelse med ghettoaftalen. Der er efterfølgende nedsat et §17, stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget i opgaver i relation til ghettoaftalen.
Erhvervs- og Teknikudvalget får sagen om udviklingsplanen for Ringparken til behandling, da der sideløbende med og i relation til udviklingsplanen arbejdes på en infrastrukturansøgning, der i øjeblikket er til behandling hos Landsbyggefonden.
Børne- og Ungeudvalget får sagen om udviklingsplanen for Ringparken til behandling, da udmøntningen af udviklingsplanen kan have konsekvenser for dagtilbud og skoleforsyningen.
Der blev afholdt temamøde i Økonomiudvalget og for Byrådet den 9. april 2019, hvor boligorganisationerne præsenterede tankerne bag indholdet i udviklingsplanerne for henholdsvis Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.
I forlængelse af ghettoaftalen trådte ny lov om almene boliger i kraft den 1. december 2018. Ringparken i Slagelse opfylder lovens § 61 a, stk. 2, hvorfor Ringparken defineres som et ghettoområde. Ringparken i Slagelse er et større, alment boligområde 1 km nord for Slagelse bymidte bestående af 24 boligblokke og 868 almene familieboliger med i alt omkring 2.000 beboere.
Da Ringparken har optrådt på ghettolisten fire år i træk, defineres Ringparken som et hårdt ghettoområde. Ghettolisten opdateres én gang årligt og baseres på 5 kriterier, der vedrører andel af ikke-vestlige indvandrere, uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet. Et område optages på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere overstiger 50 %, og to af de fire øvrige kriterier er opfyldt.
For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger, udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030.
I udviklingsplanen skal Slagelse Kommune i samråd med boligorganisationerne FOB og SAB beskrive, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravene om de 40 %. Udviklingsplanen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. juni 2019. Udviklingsplanen skal være besluttet af boligorganisationernes øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen, inden den sendes til styrelsen.
Loven muliggør, at hårde ghettoområder kan søge om dispensation til en andel, der er højere end 40 %. Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2019 dispensationsansøgning for Ringparken. I dispensationsansøgningen blev der ansøgt om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 60 % i 2030. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet besluttede den 20. februar 2019 at give afslag til dispensationsansøgningen, da ministeriet ikke mente, at det kunne påvises, at salg af ejendommene i Ringparken kun kan ske med tab. Grundlaget for udviklingsplanen er derfor, at andelen af almene familieboliger maks. må være 40 % i 2030.
Siden igangsætning af udviklingsplanerne i december 2018 har Slagelse Kommune og FOB og SAB i samarbejde med FOB’s og SAB’s rådgivere COWI, Arkitema Architects, Niels Bjørn og Exometric arbejdet på en samlet strategi for en omdannelse af Ringparken frem mod 2030. Udgangspunktet har været visionsoplægget ”Ny Ringby 2025 – vejen til et trygt og levende byområde”, som blev udarbejdet og præsenteret for byrådet i november 2016. Visionsoplægget indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 2 til sagen.
Visionsplanen rummer en plan for en fuldstændig omdannelse af Ringparken fra et isoleret boligområde til tre forskellige og attraktive kvarterer, der hænger naturligt sammen med den omkringliggende by. Visionsplanen rummer fortætning med nye boligtyper, ny arkitektur og nye funktioner, som tiltrækker såvel som fastholder mere ressourcestærke beboere. Og den indeholder en omlægning af infrastrukturen, som sikrer, at Ringparken fremover bliver en naturlig, tryg og attraktiv del af Slagelse. Infrastrukturansøgningen er i øjeblikket til behandling hos Landsbyggefonden.
De tre kvarterer, der er beskrevet i visionsoplægget, er:
-      Mini-Manhattan - det urbane kvarter
-      Ringriderbyen - det grønne kvarter
-      Radiserækkerne - seniorkvarteret
Målet med udviklingsplanen har været at forsøge at omsætte visionen fra Ny Ringby-oplægget til en realiserbar strategi for en omdannelse af Ringparken frem mod 2030.
Udviklingsplanen, som er vedlagt som bilag 1, indeholder:
-      en faktuel beskrivelse af boligområdet og boligformerne
-      en beskrivelse af fysiske tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe andelen af almene familieboliger
-      en tidsplan, der viser de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen
-      en organisering med beskrivelse af samarbejdsflader og ansvar
-      en milepælsoversigt med beskrivelse af forventet dokumentation
-      forhold vedrørende genhusning af de beboere, der bliver berørt af tiltagene
-      en finansieringsskitse
På baggrund af de udarbejdede analyser, som er vedhæftet som bilag, samt tankerne i visionsoplægget og infrastrukturansøgningen, arbejdes der i udviklingsplanen med følgende tiltag for at opnå en andel på 40 % almene familieboliger i 2030:        
-      Salg af boliger til private
-      Ommærkning og omdannelse af mindre almene familieboliger til almene ungdomsboliger
-      Nedrivning af boliger
-      Fortætning med private boliger, herunder også ungdomsboliger
-      Fortætning med almene ungdomsboliger
-      Etablering af erhverv (udadvendte offentlige/private funktioner der appellerer til et bredt publikum)
De ovenstående greb finder anvendelse på forskellig vis inden for de tre kvarterer, der er defineret i visionsoplægget. Mængden af fortætning tager udgangspunkt i Exometrics potentialeanalyse af Slagelses boligmarked. I analysen vurderes, at der på baggrund af befolkningsprognosen kan opføres op mod 268 nye, private boliger. Analysen indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 3 til sagen. 
Udviklingsplanen er ikke nogen detaljeret plan, men en plan, der skal sætte en retning og udgøre rammen og grundlaget for den fysiske helhedsplan, der skal igangsættes via ansøgning til Landsbyggefonden, når først udviklingsplanen er godkendt af ministeriet. Denne proces følger den almindelige procedure for udarbejdelse og implementering af fysiske helhedsplaner, herunder også inddragelse af områdets beboere. Det er også i den fysiske helhedsplan, at den økonomiske ramme fastlægges. 
I udviklingsplanen er der angivet en tidsplan, der estimerer, at omdannelsen af Ringparken vil være afsluttet i 2030. Det bemærkes, at udviklingsplanen kan tilpasses eller revideres, hvis de oprindelige forudsætninger viser sig uholdbare.      
Retligt grundlag
Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. Dermed kan udviklingsplanen fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og være grundlag for det videre arbejde med omdannelsen af Ringparken frem mod 2030.
Byrådet kan beslutte ikke at godkende udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. Dermed kan udviklingsplanen ikke fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil betyde, at Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele FOB og SAB påbud om at afvikle Ringparken. Efter modtagelse af påbud om afvikling skal FOB og SAB og Slagelse Kommune i fællesskab udarbejde en afviklingsplan.
Byrådet har mulighed for at komme med forslag til mindre tilretninger og justeringer til udviklingsplanen med henblik på godkendelse.
Vurdering
Ringparken er for mange af områdets beboere et godt sted at bo. Udgangspunktet for udviklingsplanen har derfor været at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes.
En omdannelse af Ringparken er en omfattende opgave og kræver en langsigtet horisont. For ikke at sprede tiltagene og indsatsen frem mod 2030 henover hele området, er der i udviklingsplanen arbejdet ud fra en tanke om at koncentrere en større indsats i Mini-Manhattan og Radiserækkerne.
Mini-Manhattan er området tættest på byen i den vestlige ende af Ringparken. Her skal både ske en fortætning, nedrivning og omdannelse af bestående blokke. Det sikrer, at Ringparken fysisk og mentalt kobles bedre på byen, herunder særligt Campus Slagelse og bymidten. Med en udbygning af Campus Slagelse og med Slagelses funktion som uddannelses-by er det vigtigt, at byen kan tilbyde ungdoms- og studieboliger. De nyeste prognoser viser, at der frem mod 2021 vil være et behov for mindst 500 nye ungdoms- og studieboliger. Derfor er det oplagt, at der særligt i den vestlige del af Ringparken bygges nye ungdomsboliger og skabes et bymiljø med udadvendte funktioner, der tiltrækker både studerende og andre, der ønsker at bo i et tættere boligområde, hvor der sker noget.
Kvarteret Radiserækkerne er placeret i den østlige ende ud mod Rosenkildevej og er i visionsoplægget udpeget som det seniorvenlige kvarter. Med stigende efterspørgsel på seniorboliger, jf. analysen fra Exometric, vurderes det oplagt, i en tidshorisont frem mod 2030, at udvikle seniorkvarteret. Udviklingsplanen peger derfor på, at dette område udvikles som etape 2 efter første fase af omdannelsen af Mini-Manhattan.
I Ringriderbyen foretages mindre nedrivninger og ommærkninger til ungdomsboliger, og kommunens grønne areal i den nordlige del, grænsende op til parcelhusområdet mod nord, bebygges delvist med rækkehuse. 
En omdannelse af områdets karakter og skala forudsætter også nedrivning i det ene eller andet omfang. I udviklingsplanen foreslås nedrivning derfor også som strategisk greb, dér hvor det vurderes at give mening i forhold til at skabe pladsdannelser, nye veje eller nedskalering af blokke, der kan give bedre dagslysforhold og mere attraktive grundstykker til fremtidig udvikling.
Der er i udviklingsplanen også lagt op til, at området skal kunne tilbyde nye og andre funktioner, så det ikke kun er dem, der bor i området, der kommer i området. Ringparken skal åbne sig op og blive et naturlig besøg på vejen. Der skal etableres private/offentlige, udadvendte funktioner, der understøtter det gode liv, herunder fritidsaktiviteter.  
Omdannelsen af infrastrukturen kan bruges som en løftestang i den videre planlægning af området. En ny vejstruktur skal åbne området op og skabe nye forbindelser til de omkringliggende områder, så Ringparken, med nye funktioner og en variation af boligtyper, bliver en aktiv del af Slagelse by. En ny stiforbindelse fra Nordskoven igennem Ringparken, over Ndr. Ringgade og videre ind til bymidten vil endvidere understrege dette yderligere.
Der er ingen tvivl om, at der skal tages særligt hånd om genhusningsindsatsen. Udmøntningen af udviklingsplanen forventes at berøre omkring 400 familier de næste 6-7 år. Uanset den naturlige fraflytning og indgåelse af midlertidige kontrakter vil genhusningen i praksis komme til at give udfordringer. Det er derfor vigtigt, at Slagelse Kommune og FOB og SAB samt øvrige boligorganisationer i kommunen indgår samarbejde om at løfte genhusningsbyrden. I dette arbejde er det også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke opstår lignende udfordringer i andre, større boligområder i kommunen.
Implementeringen af indsatserne i udviklingsplanen forudsætter, at den positive udvikling i Slagelse fortsætter. Exometrics potentialeanalyse viser en efterspørgsel, der gør det muligt at fortætte og afsætte nye boliger til såvel unge, seniorer og børnefamilier i området. Efterspørgslen på boliger i området kan dog blive påvirket af lignende projekter med nye lejligheder og rækkehuse andre steder i Slagelse. Da den fremtidige efterspørgsel på nybyggeri har en begrænsning, vil andre, større udviklingsprojekter i samme afstand til Slagelse bymidte påvirke mulighederne for privat nybyggeri i Ringparken. Som følge af udviklingsplanen anbefales endvidere, at der fremadrettet tages stilling til en revidering af den almene boligstrategi for Slagelse Kommune.
FOB og SAB har med Ny Ringby visionen været forud for lovgivningen og vist en vej for, hvordan Ringparken i fremtiden kan omdannes og blive en tryg og levende bydel, der er forbundet med den øvrige by. Visionen rummer mange af de elementer, som den nye lovgivning direkte efterspørger. Administrationen vurderer, at der med afsæt i visionen, der gennem diverse analyser er blevet modnet, er udarbejdet en udviklingsplan, der realistisk og ambitiøst viser en vej mod et anderledes Ringparken i 2030.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse godkendes med henblik på fremsendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 1. juni 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udviklingsplanen indeholder en finansieringsskitse. Finansieringsskitsen tager udgangspunkt i, at der både nedrives, omdannes boliger, bygges nyt (både privat og alment) samt sælges byggeretter og boliger. Den økonomiske ramme estimeres til omkring 200 mio. kr., jf. økonominotat, udarbejdet af COWI, som indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 4 til sagen. Slagelse Kommunes medfinansiering vil være i form af en kapitaltilførsel, som udregnes af Landsbyggefonden og som typisk ligger på mellem 500.000 – 1.000.000 kr. Endvidere skal Slagelse Kommune stille en garanti på 50 % af belåningsrammen. Den økonomiske ramme behandles i detaljer som en del af den fysiske helhedsplan, når den bliver aktuel.
Ved opførelse af almene ungdomsboliger skal Slagelse Kommune finansiere med en grundkapital på 10 %. I udviklingsplanen planlægges opført 94 almene ungdomsboliger, som COWI, jf. bilaget om økonomi, har estimeret til at koste 115 mio. kr. Det vil sige, at den kommunale grundkapital vil være 11,5 mio. kr. Slagelse Kommune ejer dog også et større, grønt areal i den nordlige del af Ringparken, som forventes bebygget med rækkehuse. Det vil give kommunen en indtægt ved solgte byggeretter, jf. økonominotatet.  
I forlængelse af udviklingsplanen har FOB og SAB sendt en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden, som også er beskrevet i udviklingsplanen. Erhvervs- og Teknikudvalget blev på mødet den 5. november 2018 orienteret om ansøgningens indhold og økonomi. En omdannelse af vejstrukturen i Ringparken vil medføre en kommunal anlægsudgift. I ansøgningsmaterialet er der anført en kommunal medfinansiering på 14,5 mio. kr. Dette estimat skal senere verificeres i et konkret vejprojekt, som Slagelse Kommune skal tage stilling til. 
Konsekvenser for andre udvalg
En realisering af udviklingsplanen vil påvirke forskellige ansvarsområder og dermed også forskellige udvalg. Erhvervs- og Teknikudvalget inddrages i forhold til infrastruktur. Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for den boligsociale helhedsplan. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget inddrages ved lokal- og kommuneplanlægning. Børne- og Ungeudvalget forholder sig til dagtilbud og skoleforsyning. 
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen oversendes til Byrådet.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefalet til Byrådets godkendelse med følgende bemærkninger:
Thomas Clausen (Ø) ønsker ikke, at der nedrives almene boliger.
Thomas Clausen (Ø) ønsker, at der inden byrådsmødet i maj 2019 fremlægges en genhusningsplan i samarbejde med boligselskaberne.
(V) ønsker hverken at godkende eller afvise udviklingsplanen før byrådsmødet, da der stadig foregår drøftelser.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Byrådet
Steen Olsen (A) efterlyste, at de aftalte møder med nabo- og grundejerforeningerne for information og inddragelse iværksættes. Endvidere at det grønne område mod nord ikke inddrages til bebyggelse.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til byrådets godkendelse.
Sten Knuth (V) og Søren Lund Hansen (O) ønsker sagen oversendt til Byrådets behandling.
Udvalget udtrykte bekymring for beboerinddagelsen indtil videre og opfordrer til øget dialog fremadrettet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 2 - Oversendes til Byrådets behandling.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Byrådet godkendte udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse med 29 stemmer (A), (F), (I), (V) og (O).
Thomas Clausen (Ø) stemte imod, med henvisning til at Enhedslisten ikke ønsker at nedrive almene boliger.
Troels Brandt (B) undlod at stemme.
Byrådet bemærkede, at der til udviklingsplanen skal udarbejdes målrettede planer for inddragelse af borgerne. Samtidig skal der arbejdes for, at de borgere, der bliver berørt af nedrivning/ommærkning i videst muligt omfang tilbydes boliger i området, så de kan bevare deres netværk. Byrådet forventer, at seriøse forslag fra beboerne tages ind i udviklingsplanerne, og at der arbejdes positivt på at give beboerne større indflydelse på udvikling af boligområderne.
Steen Olsen (A) kunne ikke tilslutte sig planens intentioner om at inddrage et kommunalt ejet grønt areal til nye boligområder - afgrænsende op til Ringparken og de tilknyttede boligområder - da dette ikke lever op til kommunens overordnede planlægning for området og intentioner i bosætningen. Samtidig indstilledes det, at de kommunanlt aftalte møder med nabo- og grundejerforeninger iværksættes i forlængelse af byrådsmødet.

6. Udviklingsplan for Motalavej i Korsør (B)

6.     Udviklingsplan for Motalavej i Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2018-68374               Dok.nr.: 330-2019-146023                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om udviklingsplanen for Motalavej i Korsør skal godkendes.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i december 2018 orienteret om igangsætning af udviklingsplaner for Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret, da udviklingsplanerne vedrører ny planlægning for områderne.
Social- og Beskæftigelsesudvalget blev orienteret, da udmøntningen af udviklingsplanerne kan have konsekvenser for den boligsociale indsats.
Økonomiudvalget blev orienteret, da udvalget har den koordinerende rolle i forbindelse med ghettoaftalen. Der er efterfølgende nedsat et §17, stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget i opgaver i relation til ghettoaftalen.
Erhvervs- og Teknikudvalget får sagen om udviklingsplanen for Motalavej til behandling, da der sideløbende med og i relation til udviklingsplanen arbejdes på en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden.
Børne- og Ungeudvalget får sagen om udviklingsplanen for Motalavej til behandling, da udmøntningen af udviklingsplanen kan have konsekvenser for dagtilbud og skoleforsyningen.
Der blev afholdt temamøde i Økonomiudvalget og for Byrådet den 9. april 2019, hvor boligorganisationerne præsenterede tankerne bag indholdet i udviklingsplanerne for henholdsvis Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.
I forlængelse af ghettoaftalen trådte ny lov om almene boliger i kraft den 1. december 2018. Motalavej i Korsør opfylder lovens § 61 a, stk. 2, hvorfor Motalavej defineres som et ghettoområde. Motalavej i Korsør er et større, alment boligområde, tæt på Korsør Station, bestående af 28 boligblokke og 817 boliger (732 almene familieboliger) med i alt omkring 1.700 beboere.
Da Motalavej har optrådt på ghettolisten fire år i træk, defineres Motalavej som et hårdt ghettoområde. Ghettolisten opdateres én gang årligt og baseres på 5 kriterier, der vedrører andel af ikke-vestlige indvandrere, uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet. Et område optages på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere overstiger 50 %, og to af de fire øvrige kriterier er opfyldt.
For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger, udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030.
I udviklingsplanen skal Slagelse Kommune i samråd med boligorganisationen BoligKorsør beskrive, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravet om de 40 %. Udviklingsplanen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. juni 2019. Udviklingsplanen skal være besluttet af boligorganisationernes øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen, inden den sendes til styrelsen.
Loven muliggør, at hårde ghettoområder kan søge om dispensation til en andel, der er højere end 40 %. Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2019 dispensationsansøgning for Motalavej. I dispensationsansøgningen blev der ansøgt om at nedbringe andelen af almene familieboliger på Motalavej til 65 % i 2030. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet besluttede den 20. februar 2019 delvist at imødekomme dispensationsansøgningen således, at BoligKorsør skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 58 % inden 2030.
Siden igangsætning af udviklingsplanen i december 2018 har Slagelse Kommune og BoligKorsør i samarbejde med BoligKorsørs rådgivere BDO, Urban Power, Arkitektfirmaet Arkidesign og Kommon arbejdet på en samlet strategi for en omdannelse af Motalavej frem mod 2030.
For at nå kravet om maks. 58 % almene familieboliger på Motalavej i 2030 skal der reduceres med 164 almene familieboliger. For at realisere denne reduktion arbejdes der i udviklingsplanen hovedsageligt med nedrivning og i mindre grad med ommærkning. Ommærkning betyder, at man ændrer en almen familiebolig til en almen ungdomsbolig. Der arbejdes ikke med fortætning i form af nybyggeri eller frasalg til private, jf. tidligere udarbejdet markedsvurdering.
Grundlaget for udviklingsplanen har været at koncentrere indsatsen og tiltagene i afdeling 35, som er den største afdeling i området med i alt 420 almene familieboliger. Baggrunden for dette er, at de to øvrige afdelinger (15 og 21) har gennemført, eller er ved at få gennemført, en fysisk helhedsplan. Helhedsplanen for afdeling 15 har medført, at blokke er nedrevet, nye, attraktive ældreboliger er opført, boliger er blevet moderniseret, og der er skabt en ny multifunktionel aktivitetsplads som mødested for beboerne. I øjeblikket er den fysiske omdannelse af afdeling 21 under gennemførelse, hvilket vil medføre, at blokke nedrives og opdeles, boliger moderniseres, og der opføres nye rækkehuse. Den fysiske omdannelse af afdeling 21 forventes færdig i 2020.
Udviklingsplanen, som er vedlagt som bilag 1, indeholder:
-      en faktuel beskrivelse af boligområdet og boligformerne (hele Motalavej-området)
-      en beskrivelse af fysiske tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe andelen af almene familieboliger
-      en tidsplan, der viser de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen
-      en organisering med beskrivelse af samarbejdsflader og ansvar
-      en milepælsoversigt med beskrivelse af forventet dokumentation
-      forhold vedrørende genhusning af de beboere, der bliver berørt af tiltagene
-      en finansieringsskitse
Udgangspunktet for de valgte tiltag, som er uddybet i bilag 2 til denne sagsfremstilling, er at omdanne Motalavej til et mere åbent boligområde, der med variation, nye boligtyper og nye forbindelser på tværs af områderne, skal ændre områdets karakter. Der arbejdes med forskellige scenarier for nedrivning.
Udviklingsplanen er ikke nogen detaljeret plan, men en plan, der skal sætte en retning og udgøre rammen og grundlaget for den fysiske helhedsplan, der skal igangsættes via ansøgning til Landsbyggefonden, når først udviklingsplanen er godkendt af ministeriet. Denne proces følger den almindelige procedure for udarbejdelse og implementering af fysiske helhedsplaner, herunder også inddragelse af områdets beboere. Det er også i den fysiske helhedsplan, at den økonomiske ramme fastlægges. 
I udviklingsplanen er der angivet en tidsplan, der estimerer, at omdannelsen af afdeling 35, gennem fire etaper, vil være afsluttet i løbet af 2027. Det bemærkes, at udviklingsplanen kan tilpasses eller revideres, hvis de oprindelige forudsætninger viser sig uholdbare.   
Retligt grundlag
Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven. 
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende udviklingsplanen for Motalavej i Korsør. Dermed kan udviklingsplanen fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og være grundlag for det videre arbejde med omdannelsen af Motalavej frem mod 2030.
Byrådet kan beslutte ikke at godkende udviklingsplanen for Motalavej i Korsør. Dermed kan udviklingsplanen ikke fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil betyde, at Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele BoligKorsør påbud om at afvikle Motalavej. Efter modtagelse af påbud om afvikling skal BoligKorsør og Slagelse Kommune i fællesskab udarbejde en afviklingsplan.
Byrådet har mulighed for at komme med forslag til tilretninger og justeringer til udviklingsplanen med henblik på godkendelse.
Vurdering
Motalavej er for mange af områdets beboere et godt sted at bo. Udgangspunktet for udviklingsplanen har derfor været at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes.
Med de tiltag, der er gennemført i afdeling 15 og med det, der er under udvikling i afdeling 21, er det vurderet, at det ikke er relevant at foretage indgreb eller tiltag i disse afdelinger, hverken fortætning, frasalg, nedrivning eller omdannelse.
Hvis området som helhed skal fortsætte udviklingen og tage fat om næste fase af omdannelsen af boligområdet, er det nødvendigt at kigge nærmere på afdeling 35. Dette var også BoligKorsørs intention, når først helhedsplanen for afdeling 21 var afsluttet, og det er i tråd med Slagelse Kommunes strategi for den almene sektor.
Udviklingsplanen koncentrerer derfor indsatsen i afdeling 35, og der arbejdes strategisk med nedrivninger på en måde, der giver mening i forhold til at skabe en anderledes karakter og struktur i området. Det skaber således ikke noget godt for området bare at nedrive og frigøre mere græsareal. Hvis der ønskes en omdannelse, der skal højne områdets attraktivitet, ændre områdets ry og skabe grundlag for en ændret beboersammensætning med tilflytning af ressourcestærke borgere, skal der ske fysiske forandringer af de eksisterende boligblokke. 
I udviklingsplanen foreslås derfor forskellige scenarier for nedrivninger, der alle har til formål at skabe en anden skala og en større variation samt at tilføje nye boligtyper, der kan være med til at tiltrække nye beboere til området. Udviklingsplanen præsenterer således et bredt udvalg af muligheder for omdannelse af boligblokkene – lige fra 1-plans rækkehuse til boligblokke med store terrasser. Dette skaber et godt grundlag for det videre arbejde og sender et ambitiøst signal om, at man har høje forventninger til en omdannelse af Motalavej.
Endvidere foreslås en omdannelse af området i fire etaper, hvilket gør, at der tidligt i processen kan tages hånd om genhusningen af berørte beboere. Administrationen vurderer, at der med de valgte løsninger, der tager udgangspunkt i Motalavejs placering, potentiale og karakter, er udarbejdet en udviklingsplan, der realistisk og ambitiøst viser en vej mod et anderledes Motalavejkvarter i 2030. Planen anviser således en strategi for, hvordan en reduktion af 164 almene familieboliger kan udmøntes på en måde, som kan løfte hele området.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at udviklingsplanen for Motalavej i Korsør godkendes med henblik på fremsendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 1. juni 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udviklingsplanen indeholder en finansieringsskitse. Finansieringsskitsen tager udgangspunkt i, at der ikke kun nedrives boliger men, at der også sker en modernisering af eksisterende boliger i afdeling 35. Den økonomiske ramme estimeres til 469 mio. kr. Slagelse Kommunes medfinansiering vil være i form af en kapitaltilførsel, som udregnes af Landsbyggefonden og som typisk ligger på mellem 500.000 – 1.000.000 kr. Endvidere skal Slagelse Kommune stille en garanti på 50 % af belåningsrammen. Den økonomiske ramme behandles i detaljer som en del af den fysiske helhedsplan, når den bliver aktuel.
I forlængelse af udviklingsplanen arbejder BoligKorsør på en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden, som også er beskrevet i udviklingsplanen. En ændring af infrastrukturen, der vil kunne påvirke offentlige veje, vil være behæftet med en kommunal medfinansiering. Denne er endnu ikke estimeret.
Konsekvenser for andre udvalg
En realisering af udviklingsplanen vil påvirke forskellige ansvarsområder og dermed også forskellige udvalg. Erhvervs- og Teknikudvalget inddrages i forhold til infrastruktur.
Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for den boligsociale helhedsplan. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget inddrages ved lokal- og kommuneplanlægning. Børne- og Ungeudvalget forholder sig til dagtilbud og skoleforsyningen.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at udviklingsplanen for Motalavej i Korsør godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen oversendes til Byrådet.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Byrådet.
Jørgen Grüner (F) finder at planen for Motalavej i høj grad er en afviklingsplan og savner visioner for området.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler til byrådets godkendelse med følgende bemærkninger:
Thomas Clausen (Ø) ønsker ikke at der nedrives almene boliger.
Thomas Clausen (Ø) ønsker, at der inden byrådsmødet i maj 2019 fremlægges en genhusningsplan i samarbejde med boligselskaberne.
(V) ønsker hverken at godkende eller afvise udviklingsplanen før byrådsmødet, da der stadig foregår drøftelse.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 -
Lis Tribler (A) og Unnie Oldenburg (A) anbefalede udviklingsplanen til Byrådets godkendelse.
Sten Knuth (V) og Søren Lund Hansen (O) ønskede at oversende sagen til Byrådets behandling.
Helle Blak (F) kan ikke godkende, at udviklingsplanen oversendes til Byrådets godkendelse.
Udvalget udtrykte bekymring for beboerinddragelsen indtil nu og opfordrede til øget dialog fremadrettet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 - Oversendes til Byrådets behandling.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Byrådet godkendte at Ebbe Ahlgren (V) var inhabil og han deltog ikke i behandling af punktet.
At 1 - Byrådet godkendte udviklingsplanen for Motalavej i Korsør med 26 stemmer; (A), (I), (O) og (V).
3; (F) og (Ø) kunne ikke godkende planen. Enhedslisten henviste til, at man ikke går ind for nedrivning af almene boliger.
Troels Brandt (B) undlod at stemme.
Byrådet bemærkede, at der til udviklingsplanen skal udarbejdes målrettede planer for inddragelse af borgerne. Samtidig skal der arbejdes for, at de borgere, der bliver berørt af nedrivning/ommærkning i videst muligt omfang tilbydes boliger i området, så de kan bevare deres netværk. Byrådet forventer at seriøse forslag for beboerne tages ind i udviklingsplanerne og at der arbejdes positivt på at give beboerne større indflydelse på udvikling af boligområderne.

7. Forebyggelse af misbrug blandt unge (B)

7.     Forebyggelse af misbrug blandt unge (B)

Sagsnr.: 330-2019-1505                 Dok.nr.: 330-2019-179110                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet bedes godkende opgaveudvalg (17.4 udvalg) som rammen for at arbejde med forebyggelse af misbrug blandt unge.
I forlængelse heraf bedes Byrådet godkende oplæg til kommissorium for opgaveudvalget, samt pege på 6 medlemmer af Byrådet til opgaveudvalget.
Baggrund
Forebyggelses- og Seniorudvalget har et ønske om - som forebyggelsesudvalg - at sætte fokus på forebyggelse af unges misbrug.
Baggrunden for dette ønske
Udvalget er senest ved en temadrøftelse blevet præsenteret for en række data hentet fra den regionale og nationale sundhedsprofil, der dels viser unges forbrug af rygning, alkohol og stoffer, dels giver et billede af unges trivsel, hvor en stor procentdel føler sig ensomme.
Udvalget ønsker at sætte et forebyggelsesfokus på disse problematikker i håb om, at flere unge vil trives og opleve at lykkes.
Data (her enkelte udvalgte) fra sundhedsprofilerne viser, at der er en sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug, såkaldt daglig rygning og hashrygning. I aldersgruppen 16-20 år har mere end 70% af drengene og 60% af pigerne, der ryger cigaretter, prøvet at ryge hash. Unge med en tidlig alkoholdebut og/eller større forbrug af alkohol har ligeledes en større risiko for at eksperimentere med stoffer, end unge med et begrænset alkoholforbrug. Blandt de unge, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, har 63% af drengene og 50% af pigerne prøvet hash.
20,9 % af de unge, der angiver at føle sig ensomme, har taget stoffer inden for den seneste måned, 11,8 % er daglig rygere og 8,6 % har en problematisk alkoholadfærd. Sundhedsprofilerne viser en signifikant sammenhæng mellem usund sundhedsadfærd og følelsen af ensomhed. På længere sigt er der tæt sammenhæng mellem unges trivsel og deres succes/oplevelse af succes med gennemførsel af en uddannelse og en god start på arbejdsmarkedet.
Der er behov for at ændre denne udvikling gennem konkrete anbefalinger, der kan skabe gode rammer for de unges trivsel samt motivere de unge hen imod en adfærd og kultur med mindre røg, alkohol og stoffer.
Opgaveudvalg (§ 17 stk. 4 udvalg) som ramme
Der arbejdes allerede nu i kommunalt regi med en række indsatser for at forebygge og behandle misbrug.
Det foreslås, at der som supplement til de eksisterende indsatser nedsættes et såkaldt opgaveudvalg, der kan udarbejde konkrete anbefalinger med henblik på at mindske misbrug og fremme unges trivsel.
I forlængelse af ovenstående var der på fagudvalgsmøder i april oplæg til kommissorium for et opgaveudvalg. De unge borgere har berøringsflader ind i flere fagudvalg, der derfor involveres i etableringen af et opgaveudvalg ved at anbefale og/eller kommentere kommissoriet overfor byrådet.
De umiddelbart relevante fagudvalg er
·         Børne- og Ungeudvalget
·         Social- og Beskæftigelsesudvalget
·         Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
·         Forebyggelses- og Seniorudvalget
På sigt kan øvrige udvalg blive involveret afhængigt af opgaveudvalgets anbefalinger.
De nævnte fagudvalg drøftede første oplæg på aprilmøderne og havde en række kommentarer, der ønskedes indarbejdet i kommissoriet forud for fremsendelse til Byrådets godkendelse. Som bilag til nærværende sag fremlægges kommissorium version 2, hvor kommentarerne er indarbejdet, herunder
·         Opgaveudvalgets fokus er forebyggelse af unges misbrug, hvorfor kommissoriet også benævnes ”Forebyggelse af misbrug blandt unge”
·         Det foreslås, at der indgår 6 medlemmer af Byrådet i udvalget
·         De unge borgeres/brugeres primære berøringsflade ind i de fire fagudvalg er kort beskrevet
·         Det foreslås, at Slagelse Fælles Elevråd er repræsenteret
·         Det fremgår, at videnspersoner – Slagelse Kommunes medarbejdere, der har indsigt i områder med relevans for unge og misbrugsproblemer – kan/vil være ressourcepersoner, som opgaveudvalget løbende kan invitere og involvere
Opgaveudvalgets sammensætning
Opgaveudvalget foreslås sammensat af 6 medlemmer af Byrådet og 10 borgere. Det foreslås, at unge og forældre udgør en stor del af opgaveudvalget, således at dem, det reelt handler om – de unge og deres familier – er med til at sætte dagsordenen og anbefale handlinger og initiativer.
Udkast til kommissorium kan ses som bilag til denne sag.
Opgaveudvalgets arbejde foreslås påbegyndt august 2019 og afsluttet august 2020.
Retligt grundlag
Kommunestyrelsesloven § 17 stk. 4
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte en af følgende handlemuligheder:
-      Nedsætte et opgaveudvalg, der arbejder involverende sammen med de unge, forældre og vigtige interessenter om anbefalinger og forslag til initiativer, der kan ændre rammer og adfærd i positiv retning
-      Beslutte at forebyggelse for bedret trivsel og forebyggelse af misbrug fortsætter med nuværende center- og udvalgsspecifikke indsatser
Vurdering
Nedsættelse af et opgaveudvalg kan sætte rammen for en proces, hvor det sikres, at de unge og deres forældre og daglige netværk er tæt involveret og medudviklere på anbefalinger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
En række fagudvalg er involveret omkring unge i Slagelse Kommune og bør alle repræsenteres i et evt. opgaveudvalg. Herudover lægges der op til – som minimum - en løbende orientering af udvalgene frem mod opgaveudvalgets fremlæggelse af de endelige anbefalinger.
Det kan undervejs i forløbet vise sig, at andre fagudvalg skal involveres.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser samt Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler til Byrådets godkendelse, at der nedsættes et opgaveudvalg Forebyggelse af Unges Misbrug
2.    at Børn- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser samt Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler udkast til kommissorium til Byrådets godkendelse
3.    at Byrådet udpeger 6 medlemmer til opgaveudvalget fra Byrådet
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Ad. 1. Anbefales.
Ad. 2. Anbefales med bemærkning om også at rette opmærksomhed på kriminelle miljøer.
Ad. 3. Anbefales.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse med mulighed for supplerende forslag på Byrådets møde.
At 3 - Anbefales til Byrådet, at den politiske repræsentation tager afsæt i de anmeldte valggrupper samt de relevante fagudvalg.
Udvalget ønskede, at der blandt forældrene udpeges forældre med nuværende eller tidligere misbrugere. Fagprofessionelle inddrages undervejs.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 7. maj 2019:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Ole Drost (V)
At 1 til 3: Anbefales til Byrådets godkendelse
(V) og (O) bemærker, at der skal ske en politisk drøftelse og stillingtagen til, hvad indholdet i opgaveudvalget er, og hvordan der skal arbejdes med det. Ligeledes, at der politisk skal sættes klare rammer i opgaveudvalget med forventede antal møder mm., fx på faste dage og tidspunkter.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 8. maj 2019:
Fraværende: 
Udvalget besluttede at følge indstillingen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 til 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse, med fagudvalgenes bemærkninger.
(V), (O) og (B) bemærker, at der skal ske en politisk drøftelse og stillingtagen til, hvad indholdet i opgaveudvalget er, og hvordan der skal arbejdes med det. Ligeledes, at der politisk skal sættes klare rammer i opgaveudvalget med forventede antal møder m.m., fx på faste dage og tidspunkter.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt at der nedsættes et opgaveudvalg: Forebyggelse af unges misbrug
At 2 - Kommissorium godkendt.
At 3 - Følgende blev udpeget
(A), (I), (F) og (Ø) - Unnie Oldenburg (A), Jimmi Jørgensen (A) og Sofie Janning (A), Unnie Oldenburg (A) som formand.
(V), (O) og (B) - Troels Brandt (B), Morten Hass (V) og Helle Jacobsen (V).
Sten Knuth (V) henledte opmærksomheden på inddragelse af forældre.
(V), (O) og (B) ønskede, at der skal ske en politisk drøftelse af stillingtagen til, hvad indholdet i opgaveudvalget er, og hvordan der skal arbejdes med det. Ligeledes, at der politisk skal sættes klare rammer i opgaveudvalget med forventede antal møder m.m., fx. på faste dage og tidspunkter.

8. Beslutning om udvidelse af Ungdomsskolens målgruppe (B)

8.     Beslutning om udvidelse af Ungdomsskolens målgruppe (B)

Sagsnr.: 330-2019-33001               Dok.nr.: 330-2019-217754                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal anbefale Byrådet at udvide Ungdomsskolens målgruppe (jf. bilag 2 Ungdomsskoleplan) til at omfatte borgere på op til 25 år jf. Ungdomsskoleloven §2 stk. 2., samt at der indgås en driftsaftale mellem CSU og UngSlagelse/Ungdomsskolen om drift af særligt tilrettelagt 9. klasse, og at denne aftale skal gælde til udløb af Jobcentrets aftale med CSU i 2020.
Baggrund
CSU-Slagelse har siden august 2018 haft en særlig tilrettelagt 9. klasse, hvor unge med udfordringer som eksempelvis generelle indlæringsvanskeligheder, autisme, angst m.m. har kunnet gennemføre en 9. klasse og for langt størsteparten af dem med afsluttende eksamen. En uddybende målgruppebeskrivelse fremgår af bilag 1.
Baggrunden for, at dette har kunnet lade sig gøre, er, at der har været indgået en driftsaftale med Jobcentret/VUC, der indtil nu har haft det lovgivningsmæssige ansvar for AVU (Almen Voksen Undervisning). Ansvaret for unge under 25 år overgår nu til FGU’en. Meningen er, at hovedparten af unge, der har et uddannelses- eller et beskæftigelsesperspektiv men ikke overgår til en ordinær ungdomsuddannelse eller STU, skal omfattes af FGU.
Den faglige opfattelse er dog, at de unge, som hidtil har gået i AVU, ikke vil kunne rummes i FGUén og derfor vil falde fra og overgå til STU. Dette er ikke ønskeligt, da de fleste af de unge i den særligt tilrettelagte 9. klasse afslutter med en eksamen og dermed får mulighed for at gå videre i det ordinære uddannelsessystem. En uddybende beskrivelse fremgår af bilag 1.
Lovgivningsmæssigt er det imidlertid ikke muligt i FGU-systemet at udlægge kompetencen til andre institutioner via en driftsaftale med FGU.
Derimod vil man kunne indgå en driftsaftale med UngSlagelse/Ungdomsskolen om drift af en særlig tilrettelagt 9. klasse. Det forudsætter dog, at Byrådet og Børne- og Ungeudvalget beslutter at udvide Ungdomsskolens målgruppe (jf. bilag 2 Ungdomsskoleplan) til at omfatte borgere på op til 25 år jf. Ungdomsskoleloven §2 stk. 2.
Det er vigtigt at pointere, at det alene omfatter den nævnte målgruppe (jf. bilag 1); der åbnes altså ikke op for alle borgere mellem 18 og 25 år.
Retligt grundlag
Ungdomsskoleloven.
Handlemuligheder
Byrådet og Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at udvide Ungdomsskolens målgruppe (jf. bilag 2 Ungdomsskoleplan) til at omfatte borgere på op til 25 år jf. Ungdomsskoleloven §2 stk. 2. og at der indgås en aftale mellem CSU-Slagelse Læse- og Psykiatriafdeling og UngSlagelse/Ungdomsskolen om drift af særlig tilrettelagt 9. klasse.
Børne- og Ungeudvalget kan beslutte ikke at anbefale over for Byrådet at udvide Ungdomsskolens målgruppe og dermed ikke skabe mulighed for, at der kan indgås en driftsaftale. Det vil betyde, at de unge i den beskrevne målgruppe jf. bilag 1 vil skulle rummes i FGU’en.
Vurdering
Det er administrationen vurdering, at det pt. vil give de bedste muligheder for de unge i omtalte målgruppe at kunne gå i en særlig tilrettelagt 9. klasse som beskrevet i bilag 1. Derved skabes de bedste muligheder for, at de unge får en fremtid i det ordinære uddannelsessystem.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget anbefaler Byrådet at udvide Ungdomsskolens målgruppe (jf. bilag 2 Ungdomsskoleplan) til at omfatte borgere på op til 25 år jf. Ungdomsskoleloven §2 stk. 2.
2.    at det alene omfatter den nævnte målgruppe (jf. bilag 1) så der ikke åbnes op for alle borgere mellem 18 og 25 år
3.    at der indgås en driftsaftale mellem CSU og UngSlagelse/Ungdomsskolen om drift af særlig tilrettelagt 9. klasse, og at aftalen skal gælde til udløb af Jobcentrets aftale med CSU i 2020.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.
Administrativ bemærkning
Driftsaftale mellem CSU og UngSlagelse/Ungdomsskolen har ikke nogen implikationer for UngSlagelse/Ungdomsskolen. Der sker en direkte afregning fra Jobcenteret for aktiviteterne der afvikles på CSU.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Byrådet godkendte at Jørgen Grüner (F) var inhabil ved behandling af punktet, Helle Dalsgaard var indkaldt som suppleant og deltog ved behandling af punktet.
At 1 til 3 - Godkendt.
Notat om økonomien i forbindelse med ordningen sendes til Byrådet.

9. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension afgjort uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet (O)

9.     Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension afgjort uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet (O)

Sagsnr.: 330-2019-26289               Dok.nr.: 330-2019-149233                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal orienteres om Ankestyrelsens undersøgelse af et udvalgt antal sager om førtidspension afgjort uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet.
Ankestyrelsen har ved undersøgelsen foretaget en juridisk gennemgang af de sager, som hver af de udvalgte kommuner har indsendt.
Ankestyrelsen har gennemgået 100 sager indsendt af 10 kommuner.
Baggrund
Baggrunden for undersøgelsen er en lovændring, der trådte i kraft 1. juni 2016. Lovændringen betød, at kommunerne i 2 overordnede typer af sager kan afgøre, om en person skal have tildelt førtidspension uden forudgående forelæggelse af sagen for Rehabiliteringsteamet.
Det drejer sig om sager hvor:
·         Det er utvivlsomt, at personen ikke er berettiget til førtidspension.
·         Det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig, eller personen er terminalt syg.
Der er tale om en såkaldt ”kan bestemmelse”, hvor det er op til kommunen selv at afgøre, om kommunen vil bruge bestemmelsen eller forelægge alle sager for Rehabiliteringsteamet.
Kompetencen til at vurdere, om en sag skal forelægges Rehabiliteringsteamet ligger i Jobcenteret.
Kompetencen til at træffe beslutning om tilkendelse/afslag på ansøgninger om førtidspension ligger i Rådgivning og Udbetaling, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.
Udvælgelse af kommuner og kriterier:
Udvælgelsen af kommuner er sket på baggrund af vejledende tal fra førtidspensionsstatistikken leveret af STAR i juli måned 2018.
Opgørelsen viste, at det er et begrænset antal sager, der er blevet afgjort i kommunerne uden at sagen er blevet forelagt Rehabiliteringsteamet.
Det primære udvælgelseskriterium for Ankestyrelsen var derfor antallet af sager behandlet og afgjort i kommunerne i seneste opgørelsesperiode, 1. oktober 2017 – 31. marts 2018 uden at blive forelagt Rehabiliteringsteamet
Hensigten var at sikre, at de deltagende kommuner kunne levere et tilstrækkeligt antal sager efter den beskrevne fordeling.
Et sekundært udvælgelseskriterium var at sikre variation i:
·         Den procentvise andel af tilkendelser, afgjort uden om Rehabiliteringsteamet ud af alle tilkendelser i kommunen i perioden 3. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018
·         Kommunestørrelse
·         Geografisk placering
Ankestyrelsen havde bedt Slagelse Kommune om 13 sager, men valgte at undersøge de 11 sager:
·         5 sager om afslag, fordi det var utvivlsomt at personen ikke opfylder betingelserne for pension, jf. Lov om social pension § 17. stk. 4
·         4 sager om tilkendelse efter udtalelse fra sundhedskoordinator, fordi det var åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, jfr. Lov om social pension § 18 stk. 2
·         2 sager om tilkendelse på grund af terminal sygdom, jf. § 18. stk. 2. 
Ankestyrelsen har følgende generelle kommentarer til kommunerne:
Overordnet set har kommunerne godt styr på reglerne i de sager, der er gennemgået i undersøgelsen.
Lovens bestemmelser om terminalsager er lettest for kommunerne at afgøre uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet.
Efter Ankestyrelsens vurdering ville Slagelse Kommune havde fået stadfæstet 10 af de 11 sager.
1 sag ville være blevet hjemvist til kommunen til fornyet behandling af afslag på pension, idet Ankestyrelsen i den konkrete sag ville have anbefalet, at sagen skulle forelægges Rehabiliteringsteamet til vurdering af andre tilbud ved indstilling om afslag eller tilkendelse.
Københavns Kommune ville ligesom Slagelse have fået hjemvist en sag med afslag på pension uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet.
Undersøgelsen viser desuden, at Slagelse ligesom de øvrige deltagende kommuner ville have fået stadfæstet (medhold i) afgørelser på sager vedr. lovens bestemmelser om ”åbenbart formålsløse” og terminalt syge borgere.
Sagsbehandlingstid:
Ankestyrelsen konkluderer, at 18 ud af 20 sager er afgjort under 1 måned.
Slagelse Kommunes sagsbehandlingstid i sager, der vedrører ”åbenbart formålsløse” og terminalt syge borgere er under 1 måneds sagsbehandlingstid i Rådgivning og Udbetaling, når sagen er modtaget fra Jobcenteret.
Retligt grundlag
Retssikkerhedslovens § 79 a.
Lov om social Pension §§ 17-18.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen vurderer, at Slagelse Kommune administrerer lovens bestemmelser korrekt.
Ankestyrelsens bemærkning i den konkrete sag tages til efterretning og der er fremadrettet fokus på administrativt at forankre at Ankestyrelsens anbefaling i Jobcenter, Rehabiliteringsteam og Rådgivning og Udbetaling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchef for Kultur, Fritid og Borgservice indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning,
2.    at Udvalget fremsender sagen til Byrådet til orientering.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Taget til efterretning og sagen fremsendes til Byrådet til orientering.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 2 - Taget til orientering.

10. Budgetopfølgning 2 for 2019 - Samlet opfølgning (B)

10.   Budgetopfølgning 2 for 2019 - Samlet opfølgning (B)

Sagsnr.: 330-2019-4266                 Dok.nr.: 330-2019-191476                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Alle fagudvalg har i maj behandlet Budgetopfølgning 2 for 2019 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2019. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen og træffer beslutning om de fremsendte bevillingsansøgninger.
Generelle udviklingsdata vedr. kommunen forelægges til orientering.
Baggrund
Fagudvalgene har gennemgået budget 2019 på baggrund af forbruget frem til ultimo marts samt forventninger for resten af året. I bilag 1 er budgetopfølgningen samlet beskrevet med henblik på den overordnede rapportering.
Der er generelt god balance i økonomistyringen af det samlede udgiftsbudget på 5,4 mia. kr. Dog er der på enkelte områder forventede merforbrug, der påkalder sig ekstra opmærksomhed med henblik på at skabe balance. Det gælder bl.a. de specialiserede indsatser for såvel børn- og unge som for voksne.
Endvidere indeholder budgetopfølgningen på anlæg forventning om væsentlige mindreudgifter for projekter, hvor gennemførelsen forsinkes. Der er ligeledes sat ekstra fokus på at sikre gennemførsel og styring af anlæg.
De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. 31. marts 2019.
Samlede indtægter, udgifter og anlæg (mio. kr.)
Oprindeligt budget
Korrigeret budget
Forventet
resultat
Afvigelse
Indtægter
-5.224,0
-5.224,0
-5.206,2
17,8
Renter m.v.
2,1
2,1
0,5
-1,6
Driftsudgifter 
5.091,2
5.172,7
5.155,8
-16,9
 Heraf: serviceudgifter
3.477,3
3.559,2
3.537,7
-21,5
Øvrige driftsudgifter
1.613,8
1.613,5
1.618,1
4,6
Anlæg
212,6
257,1
134,9
-122,2
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)
-1,1
-1,1
-4,1
-3,0
Resultat i alt
80,8
206,9
80,9
-126,0
*    Kommunens serviceramme er fastlagt med det oprindelige Budget 2019 til 3.477 mio. kr.
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt
Det fremgår af tabellen, at der samlet er en resultatforbedring i forhold til det korrigerede budget på 126 mio. kr. Det er primært som følge af lavere anlægsudgifter, mens mindreudgifter til drift og mindreindtægter vedr. tilskud og udligning stort set opvejer hinanden. Det brugerfinansierede område viser et forventet mindreforbrug på ca. 3 mio. kr.
Indtægter
De samlede indtægter incl. renter forventes at være 16,2 mio. kr. lavere end budgetteret, Det skyldes væsentligst en forventet efterregulering af tilskud og udligning på baggrund af lavere udgifter i 2018 for kommunerne til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsenet. Mindreindtægten på Tilskud og Udligning kan delvis finansieres af den driftspulje på 15,4 mio. kr., der er afsat vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering (i 2018 var der et mindreforbrug på 7,2 mio. kr. på denne pulje).
Drift
Der forventes et mindreforbrug på drift på netto 16,9 mio. kr. Heraf skyldes 15,4 mio. kr. at den afsatte pulje vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering ikke belaster driften, men efterreguleringen som nævnt sker over indtægterne (Tilskud og Udligning).
Der er i afvigelsen indeholdt væsentlige forventede merforbrug for bl.a.:
·         Myndighedsområdet Handicap og Psykiatri (ca. 19,0 mio. kr.)
·         Myndighedsområdet Specialundervisning (ca. 3,8 mio. kr.)
·         Myndighedsområdet Børn og Unge (ca. 7,0 mio. kr.)
·         Beskæftigelsesområdet (ca. 8,7 mio. kr.)
De nævnte områder er fortsat fokusområder med en tæt opfølgning på forbrug og muligheder for at skabe balance.
Serviceramme
Serviceudgifterne forventes i budgetopfølgningen at blive højere end den serviceramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget, jfr. ovennævnte. Det er på baggrund vurderingen, at der vil være en overskridelse på ca. 10 mio. kr. Der er dog tale om en vurdering, der p.t. er forbundet med stor usikkerhed.
Handleplaner
Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner fremgår af bilag 1, afsnit 7.
Anlægsudgifter
Der forventes mindreudgift i forhold til det korrigerede budget på 122,2 mio. kr. De største mindreforbrug vedrører bl.a.:
·         Skoler (skoleudbygning og eget specialtilbud):                        11,1 mio. kr.
·         Dagtilbud (daginstitution Slagelse by og Slots Bjergby):            31,0 mio. kr.
·         Fritidsområdet (svømmehal, Motocross samt B73):                 17,7 mio. kr.
·         Salg af ejendomme og arealer:                                           19,3 mio. kr.
Likviditet
Med baggrund i budgetopfølgningen forventes den gennemsnitlige likviditet (360-dages reglen) ved årets udgang af beløbe sig til ca. 320 mio. kr. Ved årets start var gennemsnitslikviditeten 290 mio. kr.
Bevillinger
Budgetopfølgningen indeholder følgende ansøgninger fra fagudvalgene om bevillinger, som Økonomiudvalget har kompetence til at beslutte, idet der er tale om kasseneutrale bevillinger.
·         Økonomiudvalget: omplacering af 0,395 mio. kr. i 2019 og 0,527 mio. kr. i hvert af overslagsårene fra Økonomiudvalget (politikområde 1.02) til Erhvervs- og Teknikudvalget (politikområde 6.03) vedr. intern postfunktion
·         Social- og Beskæftigelsesudvalget: anbefaler omplacering inden for politikområde 2.01 af 0,6 mio. kr. i 2019 fra overførselsudgifter (Center for Arbejdsmarked) til serviceudgift (Integration til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice).
·         Kultur- og Fritidsudvalget: anbefaler at der omplaceres midler vedrørende Budgetaftalens punkt 38, Aktiviteter i byerne, på 1,5 mio. kr. i 2019 samt overslagsår fra Kultur- og Fritidsudvalget (politikområde 5.01) til Erhvervs- og Teknikudvalget (politikområde 6.04).
·         Forebyggelses- og Seniorudvalget: anbefaler i forbindelse med tildeling af statslige midler udgifts- og indtægtsbevilling i 2019 på 15,5 mio. kr. vedr. værdighedsmidler og på 7,5 mio. kr. vedr. Bedre Bemanding.
Bevillinger vedr. Indtægter (herunder mindreindtægt i tilskud og udligning vedr. efterregulering for aktivitetsbestemt medfinansiering) fremlægges sammen med midtvejsregulering af indtægter i forbindelse med Budgetopfølgning 3 i august.
Udviklingsdata
Notat med udviklingsdata er hidtil forelagt Økonomiudvalget i særskilt sag i møder, hvor der behandles samlet budgetopfølgning. Orientering om udviklingsdata er nu tilknyttet budgetopfølgningssagen som særskilt bilag. Uddybende udviklingsdata kan ses i ledelsesinformationssystemet LIM
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Budgetopfølgningen viser, at de driftsområder, der siden budgetvedtagelsen er fulgt med særligt fokus, er under pres såvel i 2019 som i de kommende år. Især er der på handicap- og psykiatriområdet et voldsomt tilgangspres i såvel Slagelse kommune, som i landets øvrige kommuner – en tilgang der både ses i antal og kompleksitet. Med henblik på løsning af disse udfordringer har Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anmodet om, at administrationen til behandling på udvalgets møde i juni udarbejder forslag til kommissorium for et særligt opgaveudvalg/ § 17.4-udvalg.
Vurdering
Det vurderes, at den samlede resultatforbedring primært kan tilskrives mindreforbrug til anlæg, hvilket understreger behovet for fokus på budgettering og implementering af anlægsprojekter, jfr. igangværende proces hvor der arbejdes med at øge fremdriften, herunder en præcis opgørelse af forbrug på samtlige projekter og oplæg til byrådet i juni på beløb til overførsel til 2020 og frem.
Driftsområder med forventet merforbrug følges intenst med henblik på at iværksætte initiativer, der kan imødegå denne udvikling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningen fra fagudvalgene indeholder forslag om bevillinger, som fremgår ovenstående beskrivelse. Der er tale om kasseneutrale bevillinger:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
1.02  (ØU)
-395
-527
-527
-527
Drift
6.03 (ETU)
395
527
527
527
Drift (overførselsudg.)
2.01 (SBU)
-600
 
 
 
Drift (serviceudg.)
2.01 (SBU)
600
 
 
 
Drift
5.01 (KFU)
-1.500
-1.500
-1.500
-1.500
Drift
6.04 (ETU)
1.500
1.500
1.500
1.500
Drift (udgift)
Drift (indtægt)
7.01 (FSU)
15.552
-15.552
 
 
 
Drift (udgift)
Drift (indtægt)
7.01 (FSU)
7.488
-7.488
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
 
0
0
0
0
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget anbefaler Budgetopfølgning 2 for 2019 til Byrådets godkendelse
2.    at Bevillinger godkendes som indstillet af fagudvalgene som beskrevet i oversigten
3.    at Orientering om ”Generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune – maj 2019” tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2 - Godkendt.
At 3 - Taget til efterretning.
Økonomiudvalget udtrykte bekymring for de stigende driftsudgifter og faldende indtægter, samt manglende afvikling af planlagte anlægsaktiviteter.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
At 3 - Taget til efterretning.
Byrådet udtrykte bekymring for de stigende driftsudgifter og faldende indtægter, samt manglende afvikling af planlagte anlægsinvesteringer.

11. Ansøgning fra Hashøj Kraftvarmeforsyning om kommunal garantistillelse (B)

11.   Ansøgning fra Hashøj Kraftvarmeforsyning om kommunal garantistillelse (B)

Sagsnr.: 330-2019-36233               Dok.nr.: 330-2019-202388                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om Slagelse kommune vil stille kommunal garanti for lån i Kommunekredit på 32 mio. kr. for Hashøj Kraftvarmeforsyning a.m.b.a. til opførelse af nyt produktionsanlæg. 
Baggrund
Hashøj Kraftvarmeforsyning har fra 1993 brugt biogas til produktion af varme. Kontrakten med Hashøj Biogas udløber 31. december 2019 og har i 2017 meddelt, at bioselskabet ikke ønsker at forlænge kontrakten om levering af biogas til Hashøj Kraftvarmeforsyning. De har derfor været nødsaget til at afsøge markedet for at kunne levere varme til forbrugerne til den mest fordelagtige pris og den billigste løsning er en kombination af varmepumpeanlæg og biomassekedelandel.
Det samlede projekt bestående af bygning, produktionsanlæg, akkumuleringstank, samt tilslutning til eksisterende anlæg og etablering af udenoms areal estimeres til en samlet pris på 36 mio. kr., hvoraf Hashøj Kraftvarmeforsyning har henlagt 4 mio. kr. til formålet.
På den baggrund anmoder Hashøj Kraftvarmeforsyning a.m.b.a. om kommunegaranti til et 20-årigt fastforrentet lån på 32 mio. kr. Renten udgør 0,8 % pr. 1. maj 2019.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse om lov om varmeforsyning § 2
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 3.
Handlemuligheder
Der er følgende handlemuligheder:
1.    At der gives afslag på kommunal garantistillelse.
2.    At der meddeles tilsagn om en kommunal garanti på 32 mio. kr.
3.    At der meddeles til delvist tilsagn om en kommunal garantistillelse.
Konsekvenserne ved de 3 handlemuligheder er følgende:
Ad 1. vil enten betyde, at anlægget ikke kan opføres og dermed øgede varmeudgifter for forbrugerne, eller at lånefinansieringen ikke kan ske i Kommunekredit og formentlig øgede finansielle omkostninger.
Ad 2 at projektforslaget kan gennemføres.
Ad 3 samme som anført under ad 1 eller en reducering af projektet.
Vurdering
Risikoen ved at stille en kommunal garanti ved på en skala fra 1-5 (hvor et er lav og 5 meget høj) være en 2´er og det anbefales at der gives tilsagn om en garantiramme på 32 mio. kr. på følgende betingelser:
At lånet alene finansierer anlægsudgifter til det fremsendte projektforslag.
At der indsendes et anlægsregnskab ved projektets gennemførsel.
At lånet optages i Kommunekredit på de nævnte vilkår med hensyn til løbetid og renteprofil og uden afdragsfrihed.
At der betales en årlig garantiprovision på 0,75 % til Slagelse kommune. Provisionen beregnes af lånets restgæld ultimo året.
At lånet optages inden 30. april 2020 – alternativt at projektet finansieres med en byggekredit optaget inden 30. april 2020 med endelig lånefinansiering ved anlæggets færdigmelding.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantiprovision af 32 mio. udgør 240.000 kr. Tidspunktet for indtægten er afhængig af, hvornår lånet optages.
Ingen øvrige økonomiske konsekvenser, medmindre garantien udmøntes ved manglende betaling af ydelsen på lånet.
Konsekvenser for andre udvalg
Projektforslaget er den 1. april 2019 godkendt af Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget.
Indstilling
Økonomi og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på 32 mio. kr. på de nævnte vilkår.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
"Forblivelsespligten" undersøges nærmere forud for forelæggelse for Byrådet. Notat udsendes til Økonomiudvalget og vedhæftes sagen til Byrådet.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
Byrådet orienteres med opdateret notat, der lægges på sagen.

12. Danasvej - separatkloakering - tillæg 1 til spildevandsplan 2019 (B)

12.   Danasvej - separatkloakering - tillæg 1 til spildevandsplan 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-81349               Dok.nr.: 330-2019-145104                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 1 for separatkloakering af Danasvej kan godkendes.
Baggrund
Varmeforsyningen har i deres langtidsplan valgt, at der skal udføres fjernvarme på Danasvej i 2019. For ikke at skulle gennemgrave kvarteret med få års mellemrum, planlægges der separatkloakering samtidig med etablering af fjernvarmen, således at fremtidig klimasikring og forbedring af vandmiljøet i området sikres.
Derfor besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsvalget på møde d. 4. februar 2019 at sende tillæg 1 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring i perioden 5. februar 2019 til den 1. april 2019.
Der er sendt høringsbreve ud til de 11 berørte ejendomme samt ejeren af Danasvej 14 og
17, (hvor der jf. lokalplan 1183 er givet mulighed for 15.000 m² bebyggelse, svarende til
175 – 200 boliger).  Tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Der er ikke modtaget høringssvar fra grundejerne eller andre interessenter, hvorfor der ikke er udarbejdet en hvidbog til tillægget.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende separatkloakeringen.
Vurdering
Ved at gennemføre separatkloakeringen følger man den planlagte strategi om en generel separering af regn og spildevand. Separatkloakeringen vil mindske risikoen for opstuvning af spildevand i huse, kældre og terræn ved kraftig regn, og vil mindske forurening i vandløbet Tude Å. Der opnås desuden en mindre besparelse, og generne for grundejerne minimeres ved at projektet gennemføres samtidig med anlæggelse af fjernvarme.
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at det vedlagte tillæg 1 til spildevandsplanen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Separatkloakeringen foretages af SK Spildevand A/S.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal grundejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund. Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.
Det bemærkes, at Danasvej nr. 14 og 17 er en tidligere erhvervsgrund, som er kloakeret. Udgifter til kloakering i forbindelse med opførelse af nye boliger på ejendommen, afholdes af bygherre.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg 1 til spildevandsplan 2019 godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

13. Prioritering af udviklingstiltag på strande (B)

13.   Prioritering af udviklingstiltag på strande (B)

Sagsnr.: 330-2018-63698               Dok.nr.: 330-2019-133937                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 4. marts 2019, blev der fremsat ønske om en iværksættelse af indsatser på flere forskellige strand-lokaliteter allerede i 2019.
Der forelægges her en beslutning om hvilke indsatser der igangsættes for 2019 – herunder en frigivelse af midlerne.
Endvidere forelægges en oplistning af mulige initiativer på lokaliteterne over de følgende år, uden af være specifik på de enkelte år.
Baggrund
I budgetaftalen 2019 – 2022 er der årligt afsat 1 mio. kr. til udvikling af strandene, med udgangspunkt i nye og bedre badebroer.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har, på baggrund af drøftelser den 7. januar samt 4. marts 2019, der stiller spørgsmål ved relevansen af badebroer på alle lokaliteter, ønsket et oplæg til en anderledes anvendelse og prioritering af midlerne, end der umiddelbart er lagt op til i budgetaftalen.
Herunder følger en kort redegørelse for relevante initiativer på de i budgetaftalen fire anførte lokaliteter.
Dernæst en kort redegørelse for initiativer der kan igangsættes i 2019, under forudsætning af at de fornødne tilladelser og dispensationer kan gives, samt en hensyntagen til at minimere anlægsaktiviteter hen over sommerperioden hvor strandene benyttes i særlig grad.
I efteråret 2019 lægges op til en videre drøftelse for udmøntningen af budgettet til de kommende budgetår.
Generelle tiltag ved de fire strand-lokaliteter
Kobæk Strand
Helårsbadebroen ved Kobæk strand stod færdig i efteråret 2017 og i løbet af 2018 blev en ny toiletbygning opført.
Brugen af området ved Kobæk strand som et attraktivt udflugtsmål kan understøttes yderligere ved etablering af en række forskellige elementer, der dels vil medvirke til at gøre besøget ved Kobæk strand til en særlig oplevelse, og dels vil forstærke en sammenhæng mellem toiletbygningen, parkeringsarealet, stranden og badebroen.
En ”cykelbase”, der muliggør pumpning og lapning af cykler, skal gøre det mere attraktivt at benytte cykelstien til Kobæk strand.
Et aktivitetsområde for børn og unge nær den nye toiletbygning skal gøre strandbesøget til mere end blot en tur ud på badebroen.
I forbindelse med etablering af badebroen var der ikke økonomi til en række mindre tiltag som alle kan fremme brugen af broen.
Her er tale om en kikkert for enden af broen samt skilte der viser svømmedistancer langs broen, m.m.
Stillinge Strand
Der tages udgangspunkt i at realisere dele af den politisk godkendte helhedsplan for Stillinge Strand.
Realiseringen skal sprede sig som ringe i vandet fra toiletbygningen, ned mod stranden og op mod byen og parkeringsområdet.
Med forskellige virkemidler kan skabes bedre sammenhæng mellem parkeringspladsen og stranden. Konkret kan det være forbedrede adgangsforhold til vandet for handicappede, aktivitets faciliteter omkring toiletbygningen og ved stranden, bestående i legefaciliteter, hængekøjer m.m.
En ”cykelbase”, der muliggør pumpning og lapning af cykler, vil også gøre det mere attraktivt at benytte cykelstien fra Slagelse til Stillinge strand.
Bisserup Strand
Ved Bisserup strand findes i forvejen en mindre sommerbadebro drevet af Bisserup Byting og campingpladsen. Her ønskes en ny og bedre sommerbadebro, samt forbedrede opholds og adgangsforhold til stranden.
Konkret skal der, ud over badebroen, arbejdes med stiforbindelsen til stranden, parkeringsmuligheder og omklædningsmuligheder – eventuelt i form af små midlertidige badehuse som Bisserup kunne blive kendt for.
Strande i Korsør
Korsør har mange sommerbadebroer, med indtil flere kommunale sommerbadebroer i umiddelbar nærhed af byen.
Behovet for flere sommerbadebroer eller istandsættelse af de eksisterende kommunale sommerbadebroer afdækkes.
Der er i budgetaftalen afsat 1 mio. kr. til lystbådehavnene. Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 01. april 2019, at der reserveres 400.000 kr. til Korsør Lystbådehavn, bl.a. til genetablering af badebro.
Der skal arbejdes med aktiviteter der fremmer brugen af strandområderne, herunder lege- og opholdsfaciliteter.
Tiltag ved strande i 2019
(Estimerede budgettal. Der kan ske indbyrdes økonomisk forskydning projekterne imellem, når projekterne konkretiseres)
Tiltag
Beskrivelse
Budget (kr.)
Forbedret stiadgang ved Bisserup Strand
 
Stien fra parkeringspladsen ved Skafterupvej, langs parkeringspladsen til stranden, er i meget dårlig forfatning. Stien trænger til en gennemgående istandsættelse. Samtidig kan parkeringsforholdene ved Skafterupvej forbedres.
 
Med forbehold for at en involvering af interessenterne ved Bisserup strand kan tage lidt tid, vil det rent praktisk være muligt at gennemføre en istandsættelse af sti og parkeringsplads først på sommeren.
 
 
300.000
Etablering af aktivitetsområde ved Kobæk Strand
På det grønne område nær den nye toiletbygning etableres et aktivitetsområde for børn og unge. Aktivitetsområdet skal være med til at give besøget ved Kobæk strand et ekstra aspekt, ud over besøget ved strande og på badebroen.
 
Etableringen forudsætter en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, og vil af hensyn til dette, samt brugen af arealet hen over sommeren, formentlig først kunne igangsættes i starten af efteråret.
 
 
550.000
Handicapvenlige adgangsforhold til Stillinge Strand
Som erstatning for den eksisterende handicapvenlige adgangsvej til vandet ved Stillinge strand, der i dag består af utiltalende metalriste med dårlig funktion, udlægges en ny handicapvenlig adgangsvej. Markedet undersøges for en funktionel og æstetisk pæn løsning.
 
 
Den handicapvenlige adgangsvej til vandet ved Stillinge strand bør kunne etableres inden sommerferieaktiviteterne for alvor sætter ind.
 
 
150.000
Indsats i Korsør området
De potentielle aktiviteter for strandene ved Korsør, vil i forhold til dispensation fra Naturbeskyttelsesloven ikke kunne udføres før efteråret. Endvidere er der behov for yderligere analyse af behovet ved Korsørs strande, som taler for en udskydelse af igangsættelsen af aktiviteter til 2020.
 
 
0
Retligt grundlag
Bade- og bådebroer må ikke etableres uden en tilladelse efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.
Naturbeskyttelseslovens §3 – forbud mod ændring af tilstanden på strandenge, overdrev m.m.
Naturbeskyttelseslovens §15 – forbud mod ændring af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende tiltagene for 2019.
Øvrige tiltag fra de beskrevne områder kan tilvælges i stedet. Tiltagene er dog ikke prissatte, idet de vil forudsætte en konkretisering af tiltagene. Flere af tiltagene vil også indebære en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, og dermed en forlænget sagsgang inden projekterne kan realiseres.
Vurdering
Det anbefales, at følge de oplistede tiltag og prioriteter der er foretaget ud fra en aktuel behovsvurdering og er tidsmæssigt tilrettelagt således at det er muligt at indhente de fornødne etableringsdispensationer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nogle af tiltagene vil forudsætte økonomi til afledt drift, idet der er tale om nye anlæg der skal drives og plejes.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
3.3 Landdistrikts-udvikling
1000
1000
1000
1000
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
3.3 Landdistrikts-udvikling
-1.000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Der skal findes finansiering af afledt drift indenfor politikområdet Drift og Teknik under Ejendoms- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at tiltagene ved strande i 2019 godkendes af udvalget
2.    at det overfor Byrådet anbefales, at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det i 2019 afsatte rådighedsbeløb til badebroer under politikområde 3.3 Landdistriktsudvikling.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
At 1: godkendt.
At 2: anbefales.
Udvalget ønsker, at der prioriteres en ponton ved Kobæk.
Udvalget ønsker, at der ved etableringen af tiltagene sikres handicapvenlighed.
Handicaprådet høres.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse med fagudvalgets bemærkninger.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 2 - Godkendt.

14. Rådighedsbeløb og anlægsbevilling 2019 over 2 mio. kr. vedr. salg af Vestermose Skole, børnehave og SFO i Hallelev (B)

14.   Rådighedsbeløb og anlægsbevilling 2019 over 2 mio. kr. vedr. salg af Vestermose Skole, børnehave og SFO i Hallelev (B)

Sagsnr.: 330-2019-34205               Dok.nr.: 330-2019-192602                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Ansøgning om rådighedsbeløb og anlægsbevilling vedr. salg af Vestermose skole, børnehave og SFO på Hallelevvej 28, 30A og 30B i Hallelev til Vestermose Natur- og Idrætsfriskole.
Baggrund
Økonomiudvalget vedtog den 19. november 2018 at sælge ejendommen Hallelevvej 28, 30A og 30 B i Hallelev hurtigst muligt til Vestermose Natur- og Idrætsfriskole med en købesum på 4,0 mio. kr. med udfærdigelse af 100% sælgerpantebrev med løbetid på 24 år, hvor de første 4 år er afdragsfrie.
Sælgerpantebrevet lyder på i alt 4.120.928,75 kr., hvilket dækker selve salgssummen på 4,0 mio. kr. tillagt købers udgifter i forbindelse med handlen. Pantebrevet forrentes med en fast årlig rente på 5,5%, der tilskrives kvartalsvis.
Sælgerpantebrevet forrentes med en årlig rentebetaling på 226.651,08 kr. Forretningen starter den 1. februar 2019, og første rentebetaling forfalder 1. maj 2019 med 56.662,77 kr. Fra og med 1. februar 2023 afvikles pantebrevet med en årlig ydelse på 341.021 kr.
Det har fra Slagelse Kommunes side været nødvendigt at antage advokatbistand til gennemgang af sælgerpantebrevet. Udover løbende udgifter til sagen på ca. 86.000 kr. gennem de 5-6 år, den har kørt, er købers udgifter på 120.928,75 kr. medtaget i handlen/sælgerpante-brevet.
Salg af Vestermose skole, børnehave og SFO (PSP XA-70)
(1.000 kr.)
Indtægtsbevilling............... -4.121
Udgiftsbevilling.................     210
Netto.............................. -3.911
Der søges bevilling til finansiering via sælgerpantebrevet på 4.120.928,75 kr. og indtægtsbevilling af påløbne renter heraf.
Salget af Vestermose skole vil have de driftsmæssige konsekvenser, at Ejendomsservice vil miste et nettoindtægtsbudget på 0,251 mio. kr. i 2019 og på 0,262 mio. kr. i 2020 og overslagsårene, mens Fritidsområdet vil få en merudgift til lokaleleje på skolen på 0,05 mio. kr. om året. Derfor foreslås det Ejendomsservices og Fritidsområdets driftsbudget forøget tilsvarende fra 2019 og frem.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at ansøgning om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger skal fremlægges til godkendelse i Byrådet. Ligeledes skal Byrådet godkende bevillinger med kassevirkning.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at:
1.    Godkende rådighedsbeløb, anlægsbevilling og finansiering af sælgerpantebrev med tilhørende indtægtsbevilling af renter samt godkende forhøjelse af driftsbudgetterne for Ejendomsservice og Fritidsområdet.
2.    Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og finansiering af sælgerpantebrev med tilhørende indtægtsbevilling, men foreslå en anden finansiering af mindreindtægten/merudgiften for Ejendomsservice og Fritidsområdet.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at rådighedsbeløb, anlægsbevilling og finansiering af sælgerpantebrev med tilhørende indtægtsbevilling gives, samt at tillægsbevilling til forhøjelse af driftsbudgetterne for Ejendomsservice og Fritidsområdet gives.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling til salg af ejendommen samt indtægtsbevilling til de løbende ydelser på sælgerpantebrevet. Ligeledes søges der om forhøjelse af Ejendomsservices og Fritidsområdets driftsbudgetter.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Fritid
05.01
50
50
50
50
Drift, Ejendomsserv.
06.03
251
262
262
262
Anlæg (salg)
01.05
-3.911
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
1.04
3.914
-226
-226
-226
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-304
-86
-86
-86
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalgets driftsbudget vil blive forøget med 0,251 mio. kr. i 2019 og 0,262 mio. kr. i 2020 og overslagsårene.
Kultur- og Fritidsudvalgets driftsbudget vil blive forøget med 0,05 mio. kr. i 2019 og overslagsårene.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på indtægten på -4.121.000 kr. og udgiften på 210.000 kr.kr.
2.    at der gives bevilling til finansiering af sælgerpantebrev på 4.121.000 kr. og indtægtsbevilling af renter på -207.000 kr. i 2019 og -226.000 kr. fra 2020 og de kommende år.
3.    at der gives en bevilling til Ejendomsservice til finansiering af de manglende nettodriftsindtægter på bygningen på 0,251 mio. kr. i 2019 og 0,262 mio. kr. i 2020 og overslagsårene.
4.    at der gives en tillægsbevilling til Fritidsområdet til finansiering af merudgifterne til lokaleleje på skolen på 0,05 mio. kr. i 2019 og overslagsårene.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 til 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 til 4 - Godkendt.

15. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 1. kvartal 2019 (B)

15.   Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 1. kvartal 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2019-34759               Dok.nr.: 330-2019-195413                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende bevillinger for de anlægsregnskaber under 2 mio. kr., som er godkendt i fagudvalgene i 1. kvartal 2019, og hvor der er et mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller andre anlægsprojekter.
Baggrund
Ifølge reglerne for Økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune skal anlægsregnskaber med bruttoudgifter eller – indtægter på 2 mio. kr. eller derunder kun godkendes i de respektive fagudvalg. Da flere af anlægsregnskaberne har merforbrug, som skal finansieres af driften, skal sagerne forelægges Byrådet til godkendelse.
Der er i 1. kvartal 2019 godkendt 2 anlægsprojekter under 2 mio. kr. med beløbsmæssige afvigelser i de respektive udvalg. Den samlede økonomi for de godkendte regnskaber er således:
1.000 kr.
Samlet nettoanlægsbevilling         950
Samlede nettoudgifter              1.039
Nettomerforbrug rapporteret       (89)
I bilag 1 fremgår de anlægsregnskaber med merforbrug, der er godkendt i fagudvalgene for 1. kvartal 2019.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og reglerne for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Stab for Økonomi og Digitalisering anbefaler af anlægsregnskaberne godkendes, således at alle formelle krav er opfyldt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ifølge reglerne for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et evt. mindreforbrug tilføres kassen og et evt. merforbrug skal finansieres inden for udvalgets egen budgetramme.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
06.02/07.01
-89
 
 
 
Anlæg
06.02/07.01
 89
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Nettomerforbruget, jf. bilag 1, reguleres i fagudvalgenes anlægsrammer. Merforbruget er reduceret i driftsbudgettet for fagudvalgene.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at nettomerforbrug på anlægsregnskaberne i bilag 1 godkendes.
2.    at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at 0,089 mio. kr. omplaceres fra fagudvalgenes driftsbudgetter på henholdsvis politikområde 06.02 og politikområde 07.01 til anlæg.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Godkendt.

16. Lystbådehavne - Anlægsbevilling til Bisserup havn og Korsør Lystbådehavn (B)

16.   Lystbådehavne - Anlægsbevilling til Bisserup havn og Korsør Lystbådehavn (B)

Sagsnr.: 330-2019-23299               Dok.nr.: 330-2019-185571                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til Lystbådehavne, afsat i Budget 2019.
Baggrund
Jf. budgetaftales pkt. 52A er der afsat 1,0 mio. kr. til modernisering/renovering af lystbådehavne.
Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede på møde den 1. april 2019 at der reserveres 400.000 kr. til Korsør Lystbådehavn, 200.000 kr. til Bisserup Havn og Skælskør Lystbådehavn (bådoptagningspladsen).
Ved Korsør Lystbådehavn afsættes der 400.000 kr. til etablering af en badebro på det offentligt tilgængelige areal umiddelbart syd for havnen. Broen tages op om vinteren og Entreprenørservice udarbejder en ansvars- og vedligeholdelsesaftale med Korsør Lystbådehavn. Badebroen antages at koste omkring 200 – 250.000 kr., og forudsætter at der gives tilladelse efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer.
De resterende midler afsættes til bl.a. at forbedre skiltning og andre faciliteter til/fra havnen.
De 200.000 kr. i Bisserup anvendes til opretning af asfalt og udlægning af slidlag på både havnen og tilkørselsvejen, samt afgravning og klargøring til asfalt langs kajkanten hvor det stedvis mangler.
Både ved Bisserup og ved Korsør Lystbådehavn er projekterne konkretiseret i samarbejde med de lokale initiativtagere.
Aktiviteterne omkring bådoptagningspladsen ved Skælskør Lystbådehavn er endnu ikke konkretiseret, men der indgås dialog herom.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge/ikke vælge at anbefale anlægsbevilling på det foreliggende grundlag.
Vurdering
Det anbefales at godkende og frigive midlerne til ovenstående projekter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen personalemæssige konsekvenser.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.01 Havne
1000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.01 Havne
-1000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det på ”Lystbådehavnene” afsatte rådighedsbeløb i 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

17. Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevilling 2019 - Veje og Trafik (B)

17.   Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevilling 2019 - Veje og Trafik (B)

Sagsnr.: 330-2019-17824               Dok.nr.: 330-2019-169748                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til ”Trafikfremme – indfaldsvejene”, afsat i Budget 2019.
Baggrund
I forbindelse med behandling af sagen Budget 2019 – orientering om budgetdokument – Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 4. marts 2019 blev det besluttet, at budgetaftalens pkt. 52 O ”Trafiksikkerheden skal styrkes med særlig fokus på indfaldsvejene til byerne” afsættes til Sorøvej i Skælskør.
Der er i Budget 2019 afsat 0,5 mio. kr. til formålet.
Med afsæt i udvalgets beslutning vil der blive afholdt to indledende borgermøder, som vil have til formål, at få afdækket de ønsker borgerne har til trafikregulerende tiltag. Der vil på baggrund af borgermøderne blive udarbejdet 3 løsningsforslag med skiltning og afmærkning, løsningsforslagene drøftes på et afsluttende borgermøde. Hvorefter der udarbejdes et løsningsnotat (inklusiv en trafiksikkerhedsrevision) for det valgte projekt. Det valgte løsningsforslag vil blive implementeret indenfor den afsatte anlægsramme.
Administrationen har indhentet tilbud på rådgivning i forbindelse med afholdelse af borgermøder inklusive udarbejdelse oplæg til trafikale tiltag der kan realiseres indenfor den samlede økonomiske ramme.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge/ikke vælge at anbefale anlægsbevilling på det foreliggende grundlag.
Vurdering
Det anbefales at godkende og frigive midlerne til ovenstående projekt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
500
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til det på ” Trafikfremme – indfaldsvejene” afsatte rådighedsbeløb i 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

18. Udpegning af medlem til bestyrelsen for FGU Syd-og Vestsjælland for 1/8 2019 til 30/4 2022 (B)

18.   Udpegning af medlem til bestyrelsen for FGU Syd-og Vestsjælland for 1/8 2019 til 30/4 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2019-38975               Dok.nr.: 330-2019-215815                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen for FGU Syd- og Vestsjælland
Baggrund
FGU står for Forberedende Grunduddannelse og afløser en række af de tidligere forberedende tilbud som eksempelvis produktionsskoler og almen voksenundervisning for unge.
FGU Syd- og Vestsjælland består af fire skoler i henholdsvis Korsør, Næstved, Vordingborg, og Slagelse.
Ifølge vedtægterne for FGU Syd- og Vestsjælland, skal Slagelse Kommune udpege ét medlem til bestyrelsen.
Byrådet udpegede den 27. august 2018 John Dyrby Poulsen til bestyrelsen for FGU Syd- og Vestsjælland. Funktionsperioden for den første bestyrelse ophører den 31. juli 2019.
Der skal derfor ske ny udpegning til bestyrelsen, for funktionsperioden 1. august 2019 til 30. april 2022.
Retligt grundlag
Lov om forberedende grunduddannelse og styrelseslovens § 17
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Det indstilles,
1.    at John Dyrby Paulsen udpeges til bestyrelsen for FGU
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
(V), (O) og (B) foreslog, at Slagelse kommune får 2 repræsentanter i bestyrelsen, borgmesteren og formanden for Børne- og Ungeudvalget.
For stemte 15: (V), (O) og (B). Imod stemte 16: (A), (I), (F) og (Ø). Forslaget bortfaldt.
At 1 - Godkendt, med 16 stemmer, (A), (I), (F) og (Ø). 15 undlod at stemme; (V), (O) og (B).

19. Initiativsag - Renovering af skoletoiletter (B)

19.   Initiativsag - Renovering af skoletoiletter (B)

Sagsnr.: 330-2019-38573               Dok.nr.: 330-2019-213779                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Venstre, Dansk Folkeparti og de Radikale (herefter VOB) – ønsker initiativsag optaget på næste byrådsmødet den 27. maj 2019.
Baggrund
I VOB ønsker vi ordentlige forhold til vores børn i folkeskolen. Et løft og renovering af skolernes toiletforhold har været et ønske i mange år. Derfor har vi været med i budgetter, hvor vi bl.a. satte penge af til renoveringer af skoletoiletter.
Af uforklarlige årsager, sker der bare ikke noget ift. at få renoveret dem, og det ser ud til at vi igen i år skal flytte afsatte anlægsmidler på skoleområdet ind i 2020 på ikke mindre end ca. 40 mio.kr.
Derfor vil vi have byrådets opbakning til at bruge de anlægskroner nu, der allerede nu påtænkes overført til 2020 ca. 5-6 mio.kr. til renovering.
Vi ønsker at invitere 3 lokale håndværkere og bede dem give bud på, hvordan, hvor hurtigt, hvor mange og til hvilken priser vores skoletoiletter kan blive renoveret for.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Beløbet er afsat i vedtagende budgetter, som 30 ud af 31 har godkendt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Venstre, Dansk Folkeparti og de Radikale (herefter VOB) indstiller,
1.    at De påtænkte overførsler til 2020 ca. 5-6 mio.kr. til skole toilet renovering, sendes i udbud og der inviteres 3 lokale håndværkere til at give bud.
2.    at Beslutningen prioriteres af administrationen til at blive udført nu.
3.    at Børne ungeudvalget orienteres ved deres møder, fremdriften i renoveringerne.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Borgmesteren fremsatte ændringsforslag om, at sagen oversendes til Børne- og Ungeudvalget.
For forslaget stemte 16; (A), (I), (F) og (Ø). Imod stemte 15; (V), (O) og (B).
Forslaget blev godkendt.
Forslaget fra (V), (O) og (B) bortfaldt hermed.

20. Initiativsag - Punkthuse på Sverigesvej (B)

20.   Initiativsag - Punkthuse på Sverigesvej (B)

Sagsnr.: 330-2019-38576               Dok.nr.: 330-2019-213815                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Henrik Brodersen (DF) og Stén Knuth (V) ønsker initiativsag på dagsorden til byrådsmødet den 27. maj 2019.
Baggrund
Den 4. feb. 2019 godkendte Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (herefter MPL) at imødekomme Slagelse Boligselskabs ønske om at ændre punkthuse på 4-5 etager til 5-8 etager, på baggrund af MPL’s godkendelse af lokalanmodning på Sverigesvej.
Både før og efter er der kommet massive indsigelser fra naboer. Vi har ved selvsyn konstateret, at byggeri på 8 etager, vil afvige markant fra den byggelinje som i dag findes.
Da vi erfarer at sagen vil blive dagsordenssat i august 2019, ønsker vi allerede nu, at få byrådets opbakning til at standse denne sag, vel vidende at det for boligselskabets side er nødvendig med højde på 8 etager, for at få økonomi i projektet, men hensynet til borgerne i området vægter i denne forbindelse højere.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Henrik Brodersen (DF) og Stén Knuth (V) indstiller,
1.    at Byrådet træffer beslutning om, at fastholde bebyggelsesplanen fra den 5. nov. 2018   
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Thomas Clausen (Ø) fremsatte ændringsforslag om, at sagen udsættes mhp. afklaring af det juridiske, afdækning af sagsforløbet og sammenhæng i økonomien mellem boligselskabet og kommunen.
For stemte 16: (A), (F), (I) og (Ø). Imod stemte 15: (V), (O) og (B).
Forslaget blev vedtaget og hovedforslaget fra Stén Knuth (V) og Henrik Brodersen (O) bortfaldt.

21. Initiativsag - Projekt Tude Å og bebudet ansøgning om dispensation fra miljømål (B)

21.   Initiativsag - Projekt Tude Å og bebudet ansøgning om dispensation fra miljømål (B)

Sagsnr.: 330-2019-38764               Dok.nr.: 330-2019-214659                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Steen Olsen, Socialdemokratiet, har den 20. maj 2019 via sin initiativret ønsket, at byrådet behandler sag om projekt Tude Å.
Baggrund
I udvalgsbehandlingen af projekt Tude Å i de tidligere og nuværende fagudvalg og byråd har der gentagende gange været argumenteret for, at stort set enhver ændring i projektet ville medføre, at projektet ville falde helt til jorden – herunder statstilskud – hvis ændringer vil medføre, at vi ikke levede op til kvælstofreduceringen og de angivende miljømål.
Til Miljø, Plan og Landdistrikt mødet 6. maj 2019 havde jeg rettet nogle spørgsmål om status på Tude Å projektet efter byrådsbeslutningen 28. august 2018. – læs bilag 1.
I den forbindelse blev udvalget orienteret om, at forvaltningen agter at søge Miljøministeren om at afvige de miljømål, der ligger til grund for vandområdeplanerne, som ligger til grund for Tude Å’s vandløbssystem.
At mine fremsendte spørgsmål og denne orientering blev sammenfaldende vil jeg lade henstå – men under alle omstændigheder syntes jeg, at der er tale om et overraskende og usædvanligt administrativt skridt i forhold til normal proces og administrativ orientering i sager der har haft så stor bevågenhed samt ikke mindst ud fra de politiske beslutninger.
På byrådets møde den 18. december 2017 under - punkt 17 Vandråd 2017, høringssvar afgrænsning af vandløb i vandplanerne - godkendtes indstillingen fra Vandsynsrådet / vandrådet – der blev sendt til Ministeriet/ministeren og dermed har dannet grundlag for den nuværende målsætning.
På dette tidspunkt var forvaltningen fuldt bekendt med den konflikt der nu er opstået mellem Tude Å projektets og ørredproblematikken da den tydeligt fremgår af klagenævnets afgørelse af 11. juli 2017.
Citat:
Nævnet bemærker, at Slagelse Kommune ved den fornyede behandling af sagen skal vurdere projektet i henhold til vandområdeplanen, gældende i perioden 2015-2021, og de tilhørende bekendtgørelser.
Dette måtte derfor være indregnet eller oplyst i forhold til det som blev besluttet på begge byrådsmøder, hvilket dog ikke syntes tilfældet eller tager jeg fejl?.
Mig oplyst har hverken Vandsynsrådet eller følgegruppen bag Tude Å projektet kendt noget til dette, da forvaltningen mig oplyst ikke har informeret herom på de aktuelle møder.
Byrådet behandlede i byrådsmødet 27. august 2018 ændringsforslag til Tude Ådal.
Byrådets flertal anbefalede centerchefens indstilling om:
  1. at byrådet godkendte og fastholdt projektet i uændret form - jf. byrådets beslutning 25. april 2016 (inkl. de underforstående miljømål.)
  2. at afsætte 1.500.000 DKK som kompensationsforanstaltninger oppe i vandløbssystemet (for at opnå miljø-målene.)
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for byrådet følger af Styrelseslovens § 11.
Vurdering
Det er således min vurdering at forvaltningen ikke til byrådet den 27. august 2018 oplyste fyldestgørende om den fulde effekt af den igangværende lovændring:
  1. at indstilling langt fra var tilstrækkeligt for at kompensere for de samlede krav til miljømål for Tude Å`s vandløbssystem i forhold til projektet.
  2. at det ville være nødvendigt, at nedgradere miljø målene – for at kunne gennemføre det aktuelle og ansøgte projekt.
  3. at byrådet ikke på noget tidspunkt, har givet forvaltningen mandat til at ansøge om at reducere miljø målene.
Dette nævnte jeg på Miljø Plan og Landdistrikt udvalget 6. maj 2019 - samtidig med at jeg efterlyste svar på de forud for udvalgsmødet rejste spørgsmål. Jeg nævnte også på mødet, at såfremt der ikke forelå besvarelser ville jeg forud for dead line (mandag den 20 maj) rejse en initiativsag på maj byrådsmødet i maj med det formål, at stoppe en dispensationsansøgning - der for mig at se ville ændre markant på forudsætningerne på tidligere byrådsbeslutninger i forhold til gældende og besluttede miljømål.
Derfor, når forvaltningen med positive tilkendegivelser fra et flertal i MPL udvalget 6. maj nu anbefaler at søge ministeren om at reducere miljø målene, vil det være i strid med byrådsbeslutningen d. 18. december 2017 og 28. august 2018.
At det samtidig efter min opfattelse vil være en hån mod det arbejde, som frivillige og ulønnede har brugt tusindvis af timer på at nå frem til i enighed om og som byrådet har godkendt uden at korrigerer et komma - finder jeg det i strid med ordentlighed og b.la. hensigten i budgetaftale om borgerinddragelse.
Desuden vil jeg ikke undlade at tilkendegive at en dispensationsansøgning vil gribe ind i de målsatte vandløb, som er beliggende i Kalundborg og Sorø Kommuner på samme måde – hvilke jeg forudsætter, er drøftet med de berørte kommuner?
Indstilling
Byrådsmedlem Steen Olsen, Socialdemokratiet, indstiller,
1.    at Slagelse kommune ikke søger om dispensation for miljømål som bebudet og som på ingen måde er specificeret.
2.    at de rejste spørgsmål fra Steen Olsen (A) bliver besvaret og svar indgår i et nyt beslutningsoplæg.
3.    at der snarest afholdes et møde med Danmarks Sportsfiskeriforbund og UFV95 for en afklaring og normalisering af samarbejdet med Slagelse Kommune.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
At 1 til 3 - For stemte 1; Steen Olsen (A) , imod stemte 15; (A - Steen Olsen), (I), (F), (Ø)
15 undlod at stemme; (B), (O) og (V).
Forslagene bortfaldt.

22. Initiativsag - Kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset (B)

22.   Initiativsag - Kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset (B)

Sagsnr.: 330-2019-38779               Dok.nr.: 330-2019-214772                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen (Ø), har den 19. maj 2019 via sin initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til sagen om kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset.
Baggrund
Børn skal have den bedste støtte i barndommen. Når kommunen griber ind over for deres familier, skal det ske med de mindst indgribende foranstaltninger og på det mest kvalificerede grundlag. Det er en høj ambition, men det er værd at arbejde for.
Enhedslisten rejste i 2016 sagen om kommunens brug af opholdsstedet Holmegaardshuset i Fensmark. Det gjorde vi på baggrund af, at familier til de børn, som kommunen havde anbragt på Holmegaardshuset, i skarpe vendinger kritiserede behandlingen af børnene og deres forældre.
Sagen blev behandlet på byrådsmødet i november 2016 og på efterfølgende udvalgsmøder i det daværende Uddannelsesudvalg i januar, februar, marts og april 2017.
Efterfølgende blev det særlige børne- og ungeområde berørt på byrådsmødet den 26. november 2018 i forbindelse med en budgetopfølgning, hvor der for 2018 forventedes et merforbrug på et tocifret millionbeløb.
På Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. december 2018 orienterede en embedsmand om ”problematikker i forhold til aktuel børnesag, der har været omtalt i pressen. Udvalget opfordrede til, at der sker en indberetning til Psykolognævnet.”
Derfor stillede Enhedslisten på byrådsmødet den 17. december 2018 forslag om, at byrådet blev orienteret om de omtalte problematikker.
Byrådet blev orienteret i et fortroligt notat af 21. december 2018.
Opholdsstedet Holmegaardshuset indrykkede den 9. marts 2019 en helsides annonce i Sjællandske, hvori der blandt står:
”Særligt socialt udsatte borgere har som regel omsorgssvigt med sig i bagagen, når de enten bliver anbragt eller tager ophold på et opholdssted eller familiehus som Holmegaardshuset. (…) Ofte er borgeren ikke vant til at kunne stole på, at andre virkelig vil være der for dem, når de har mest brug for det, det oplever Holmegaardshuset. Det betyder, at de har opbygget en overlevelsesstrategi, som bevirker, at det er vældig svært for dem at opbygge en tillidsfuld relation til andre. De vil være på vagt, alle antenner er ude, og de vil opfange og opfatte de mindste tegn på fare og reagerer med frygt, vrede og sorg (…) Borgeren vil ofte følge det som et stort pres, at han/hun hele tiden er omgivet af pædagoger, der har til opgave at guide og vejlede i, hvordan barnet/børnene bedst udvikler sig følelsesmæssigt og fysisk. (…) Det skal være tydeligt overfor borgeren, at pædagogen på en gang er faglig ansvarlig og skal varetage opgaven, at sikre barnets udvikling og trivsel, der er besluttet af myndigheder og overholde sociallovgivningen og derved være loyal overfor beslutninger. (…)
Herefter rejser sig følgende spørgsmål:
Hvordan kan man sikre et barns udvikling og trivsel, når det foregår i et miljø, som er præget af ”frygt, vrede og sorg”?
Hvordan kan man eventuelt forbedre en mors eller et forældrepars evne til at sikre et barns udvikling og trivsel, når det foregår i et miljø, som en mor eller et forældrepar ikke kan stole på?
Hvordan kan man sikre et barns udvikling og trivsel, når opholdsstedets ansatte skal være loyale over for beslutninger, som er truffet af sociale myndigheder?
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen (Ø) indstiller,
1.    at Slagelse byråd efter sagens behandling i Børne- og Ungeudvalget tager stilling til, om opholdsstedet Holmegaardshusets tilgang til borgerne er i overensstemmelse med den børne- og ungepolitik og familiepolitik, som Slagelse kommune bygger sin virksomhed på.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Børne- og Ungeudvalgets behandling.

23. Initiativsag - Bedre normering i daginstitutionerne (B)

23.   Initiativsag - Bedre normering i daginstitutionerne (B)

Sagsnr.: 330-2019-38785               Dok.nr.: 330-2019-214826                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen (Ø) har den 19. maj 2019 via sin initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til sagen om bedre normering i børnehaver, vuggestuer og andre dagtilbud.
Baggrund
Den 31. marts 2011 stillede Enhedslisten et beslutningsforslag i Folketinget om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
Ved førstebehandlingen en måned senere kunne det konstateres, at det umiddelbart kun var forslagsstillerne, der var klar til at stemme for, men der var meget positive tilkendegivelser fra de tre andre partier, der var i opposition til den daværende regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Lige inden valget lykkedes det da også at opnå enighed mellem oppositionspartierne, Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten om, at der er ”behov for at fastsætte minimumsnormeringer for dagtilbud, ligesom vi har klassekvotienter for folkeskolen”.
Efter valget i september 2011 dannede S, SF og Radikale regering med Enhedslisten som støtteparti, og der blev indgået en finanslovsaftale for 2012 mellem den nye regering og Enhedslisten, hvor der blev afsat 500 millioner kroner til bedre normeringer og opnået enighed om en aftaletekst, hvori det hed, at regeringen ville ”drøfte med kommunerne, hvordan de afsatte midler kan øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, blandt andet ved, at der over tid stilles krav om minimumsnormeringer”.
Regeringen ville, da det kom til stykket, ikke imødekomme Enhedslistens ønske om at indføre minimumsnormeringer, og den 20. maj 2014 lød statsminister Helle Thorning-Schmidts svar til Johanne Schmidt-Nielsen på et spørgsmål i folketingssalen: ”I forhold til om der skal være minimumsnormeringer, vil jeg sige, at det ikke er vores holdning. Vi mener, det er noget kommunerne skal tage stilling til”. Det lykkedes dog at få forhandlet yderligere 250 millioner kroner igennem til dagtilbuddene, men Socialdemokratiets holdning til minimumsnormeringer var skiftet fra et principielt ja til et kategorisk nej.
I foråret 2019 blev der udviklet en bred bevægelse for minimumsnormeringer, som førte til demonstrationer over hele landet den 6. april, også i Slagelse. Forinden havde Alternativet, Radikale sammen med Enhedslisten i Folketinget stemt for forslaget om minimumsnormeringer, der denne gang var fremsat af SF. Desværre fik forslaget ikke støtte fra socialdemokraterne, men med en enighed blandt de nævnte fire partier er der et udgangspunkt for de diskussioner, der vil komme efter valget den 5. juni.
Mens vi venter på lovgivning om minimumsnormeringer, kan vi også tage et lokalt initiativ for at imødekomme kravene fra forældre og personale i daginstitutionerne. Kommunen kan ansætte pædagogisk personale for hver måned fra 1. september 2019. Det vil være en udgift på cirka 350.000 kroner for perioden 1. september til 31. december 2019, stigende til cirka 4,3 millioner kroner i 2020.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Thomas Clausen (Ø) indstiller,
1.    at der ansættes en pædagog/andet pædagogisk personale hver måned fra 1. september 2019.
2.    at børnehaver, vuggestuer og andre dagtilbud udvælges i samarbejde mellem kommunen og de berørte faglige organisationer.
3.    at det for budget 2020 aftales, hvordan projektet videreføres efter 1. januar 2020.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Godkendt, idet borgmesteren fremlægger forslag til finansiering af forslaget, herunder forslag til udmøntning mhp. bedre normeringer.
Partierne forpligter sig til at arbejde målrettet for at skaffe det nødvendige økonomiske råderum til at indføre bedre normeringer i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
Der igangsættes en proces, der involverer dagtilbud, de faglige organisationer og forældrebestyrelser, som skal udarbejde et katalog over, hvilke bureaukratiske, unødvendige eller overflødige arbejdsgange, som kan frigive midler/arbejdstid med det formål at skabe mere tid til kerneopgaven i området.
DF har på byrådsmødet fremført finanseringsforslag, som vi gerne vil tage med til budgetforhandlingerne vedr. den videre finansiering.
DF foreslår ligeledes, at området afdækkes med henblik på at undersøge, hvorvidt der kan frigives flere resurser på området til direkte børnekontakt ved:
At undersøge om omfanget af leder og medarbejdernes mødeaktivitet kan optimeres med færre centrale møder, og hvorvidt det er muligt at sammenligne mødeaktivitet med private daginstitutioner.
At undersøge om omfanget af daginstitutionernes dokumentation kan begrænses til minimum.
At undersøge omfanget af tidsforbruget på centrale besluttede opgaver og behovet herfor.
At der skabes klarhed over daginstitutionernes metodefrihed.
At der politisk drøftes og tages stilling til centrale krav med opgaver og metoder fjernes, og der skabes et større centralt handlerum med mere selvledelse og mindre bureaukrati.

24. Initiativsag - Minimumsnormeringer (B)

24.   Initiativsag - Minimumsnormeringer (B)

Sagsnr.: 330-2019-39165               Dok.nr.: 330-2019-217347                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Helle Blak, SF, har den 20. maj 2019 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om minimumsnormeringer.
Baggrund
SF ønsker, at der indføres minimumsnormeringer i alle dagtilbud i Slagelse kommune. Vi ønsker at der i vuggestuer er min. 1 voksen pr. 3 børn og i børnehaver er min. 1 voksen pr. 6 børn. I Slagelse kommune ligger vi desværre meget langt nede på Danmarks statistiks opgørelse over antallet af børn pr. voksen.
SF tror på at flere faglige hænder i vores dagtilbud vil være medvirkende til at forbedre kvaliteten og trygheden for vores børn. I Norge er der indført en tilsvarende minimumsnormering og resultaterne og forskningen viser, at den øgede normering skaber både bedre kvalitet og bedre forebyggelse, som på længere sigt kan mindske udgifterne til sociale foranstaltninger og specialtilbud.
Der er andre forventede fordele ved at indføre minimumsnormeringer i vores dagtilbud. Et bedre arbejdsmiljø, lavere sygefravær, positiv fokus på kommunens prioriteringer på børneområdet, øget bosætning m.m.
At skulle indføre minimumsnormeringer vil kræve en stor økonomisk indsprøjtning til dagtilbudsområdet i omegnen af 50 mio. kr. og SF anerkender, at der pt. ikke er økonomisk råderum til denne prioritering.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for byrådet følger af §11 i styrelsesloven
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Byrådsmedlem Helle Blak (SF) indstiller,
1.    at byrådet vedtager en principbeslutning om at vi i Slagelse kommune arbejder aktivt for en minimumsnormering i vores dagtilbud med min. 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og min. 1 voksen til 6 børn i børnehaven.
2.    at partierne forpligter sig til, at arbejde målrettet for at skaffe det nødvendige økonomiske råderum til at indføre minimumsnormeringer i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
3.    at byrådet igangsætter en undersøgelse, som skal afdække behovet for den nødvendige økonomi.
4.    at Børne og unge udvalget igangsætter en proces, der involverer dagtilbud, de faglige organisationer og forældrebestyrelser, som skal udarbejde et katalog over, hvilke bureaukratiske, unødvendige eller overflødige arbejdsgange, som kan frigive midler/ arbejdstid med det formål at skabe mere tid til kerneopgaven i området.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Forslaget bortfalder idet punktet blev behandlet under pkt. 23.

25. Initiativsag - Vurdering af renovationsordning (B)

25.   Initiativsag - Vurdering af renovationsordning (B)

Sagsnr.: 330-2019-38533               Dok.nr.: 330-2019-213522                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Palle Kristiansen (O) ønsker via sin initiativret, at Byrådet behandler sag om at vurdere vores nye renovationsordning.
Baggrund
Vi har nu haft vores nye renovationsordning i godt et års tid. Jeg er derfor interesseret i at få afdækket, hvorvidt renovationsordningen fungerer efter hensigten ift. vores miljø og medarbejdernes arbejdsforhold.
Betyder det en større affaldssortering blandt borgerne i kommunen og på renovationspladsen?
Bliver alt genbrugt, som det er tiltænkt?
Hvor høj er genbrugsprocenten på plastik, jern, papir, glas, grønt affald?
Hvordan har vores renovationsmedarbejdere det i det daglige, er ergonomi med de nye skraldespande god nok, eller ser og oplever medarbejderne problemer med tømningen?
Hvor stort er omfanget af arbejdsskader?
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Palle Kristiansen (DF) indstiller,
1.    at Byrådet får undersøgt disse spørgsmål og at hele byrådet får orienteringen.
Beslutning i Byrådet den 27. maj 2019:
Fraværende: 
Byrådet sender forslaget i fagudvalget.
26. Lukket: Ansøgning til pulje til etablering af læge- og sundhedshuse 2019 - Tilsagn til Sundhedshus i Slagelse by (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
27. Lukket: Underskriftsark (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.