Byrådet – Referat – 25. maj 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-2040                   Dok.nr.: 330-2020-195901          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
Godkendt, idet sag nr. 11 udgår af dagsordenen og genbehandles i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget.

2. 2020 - Budgetopfølgning 2. - Samlet opfølgning (B)

2.     2020 - Budgetopfølgning 2. - Samlet opfølgning (B)

Sagsnr.: 330-2020-1947                   Dok.nr.: 330-2020-193260          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Alle fagudvalg har i maj behandlet Budgetopfølgning 2. for 2020 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2020. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen og træffer beslutning om de fremsendte bevillingsansøgninger.
Baggrund
Fagudvalgene har gennemgået budget 2020 på baggrund af forbruget opgjort pr. ultimo marts 2020 og forventninger for resten af året. I bilag 1 er budgetopfølgningen samlet beskrevet med henblik på den overordnede rapportering.
Grundet den ekstraordinære situation med COVID19 krisen vil denne budgetopfølgning være forbundet med en vis usikkerhed, idet de endelige konsekvenser endnu ikke kendes fuldt ud – herunder i hvilket omfang evt. ekstraudgifter foranlediget af COVID19 bliver kompenseret kommunerne.
De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. 31 marts 2020 incl.  overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2019.
Samlede indtægter, udgifter og anlæg
(mio. kr.)
Oprindeligt budget
Korrigeret
budget
Forventet
resultat
Afvigelse
Indtægter
-5.402,4
-5.402,4
-5.398,1
4,3
Renter m.v.
-0,3
-0,3
-0,3
0,0
Driftsudgifter 
5.270,7
5.392,0
5.518,4
126,5
 Heraf: serviceudgifter
3.640,8
3.764,4
3.830,7
66,3
Øvrige driftsudgifter
1.629,9
1.627,6
1.687,8
60,2
Anlæg
213,4
286,8
239,6
-47,2
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)
0,4
0,4
1,0
0,6
Resultat i alt
81,9
276,6
360,7
84,1
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt
Det fremgår af tabellen, at der forventes et merforbrug på godt 84 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget. I forhold til BO1 er forventningerne til driftsudgifterne steget med 232 mio.kr. og anlægsudgifterne med 26,2 mio.kr.    
Det er primært merudgifter på arbejdsmarkedsområdet, Kommunale ejendomme, ekstraordinær hjælpepakke, ældreområdet, og en generel forventning om anvendelse af overførte driftsmidler fra 2019, som er årsagen til stigning.
Indtægter
Der forventes en sanktion på 4,3 mio.kr. som udmøntes via nedsættelse af kommunernes bloktilskud. Sanktionen forventes at blive effektueret, da kommunerne samlet set har forhøjet skatterne med mere end aftalt i Økonomiaftalen for 2020.
Der er givet særtilskud på 100 mio.kr. til Hjælpepakke til at finde nye løsninger for at fastholde kontakt til beboere på plejehjem – Slagelse kommunes andel udgør 1,5 mio.kr.
Udviklingen på værdipapirer tyder på et kurstab på omkring 6,8 mio.kr. Det finansielle marked er grundet den ekstraordinære situation forbundet med en vis usikkerhed – beløbet vil derfor kunne udvikle sig i begge retninger. Kurstab/-gevinster indarbejdes ifb. med regnskabsudarbejdelsen
Der er ikke indregnet evt. midtvejsregulering, da der på nuværende tidspunkt er stor usikkerhed om størrelsen på kompensation af COVID-19  relaterede udgifter og udviklingen i udgifterne resten af året Det samme gælder udviklingen i ledigheden som er omfattet af budgetgarantien.  
Udgifter
Der forventes et merforbrug på drift 126,5 mio.kr. netto.
Der er i afvigelsen indeholdt væsentlige forventede merforbrug for blandt andet.

·       Beskæftigelsesområdet 61,9 mio.kr.
·       Ældreområdet 38,5 mio.kr.
·       Kommunale ejendomme (fremrykning af vedligeholdelse m.m.) 26,3
I det forventede merforbrug har nogle af udvalgene indregnet COVID19 merudgifter (10,5 mio.kr.) og en stigning i ledigheden (11 mio.kr.)
Anlægsudgifter
Den vedtagne anlægsramme udgør 286,8 mio.kr. Der forventes afholdt anlægsudgifter for 239,6 mio.kr
Anlægsrammen for 2020 vil blive øget yderligere. Der konverteres i denne sag driftsbudgetter til anlæg, samt fremrykning af anlæg for i alt 41,1 mio.kr. Endvidere vil der skulle konverteres nye anlægsprojekter for 26,3 mio.kr. finansieret af Hjælpepakken - samlet vil anlægsrammen i 2020 komme op på omkring 354,2 mio.kr.
Som følge af COVID19 er anlægsloftet suspenderet og regeringen har åbnet op for låneadgang til forbruget på nye anlægsprojekter i 2020. I hjælpepakken er der disponeret anlægsudgifter for ca.26,3 mio.kr. samt fremrykket anlægsbudgetter for 30 mio.kr.
Vi vurderer, at der vil være mulighed for optagelse af lån på op til 56,3 mio.kr. i 2020 – som kan være med til at styrke kassebeholdningen.
Der forventes i juni foretaget en revudering af de afsatte anlægsbudgetter, og behovet for, at justere anlægsbudgetterne i 2020 og evt. flytte/udskyde budgetter til 2021-2024.   
I den samlede budgetramme indgår anlægsbudget på – 5,9 mio.kr. vedr. finansiering af Projekt & Rådgivning, samt -28,7 mio.kr. vedr. udisponerede anlæg. Disse beløb er endnu ikke udmøntet og vil indgå i den kommende revurdering.
Handleplaner
Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner fremgår af bilag 1, afsnit 6.
Likviditet
Budgetopfølgningen estimerer en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 364 mio.kr.
Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 367 mio.kr. ved starten af 2020 og forventes at falde med 3 mio.kr.  i løbet af 2020 - blandt andet som følge af et budgetlagt kassetræk på 44,5 mio.kr. i 2020.
Prognosen er dog forbundet med en vis usikkerhed, og vil afhænge af udviklingen i forbruget på både drift og anlæg, samt mulighed for lånefinansiering af nye anlægsprojekter resten af året. 
Serviceramme
Ud fra enhedernes indberetninger forventes serviceudgifterne, at blive 190 mio.kr. højere end den serviceramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget (3.640 mio.kr.). Erfaringsmæssigt indberetter enhederne et forbrug, som ligger over det faktiske forbrug ved årets udgang.
Nedjusteres der for et for højt forventet forbrug på 60 mio.kr. og COVID19 relaterede udgifter og konvertering af drift til anlæg vil der forsat være en forventet overskridelsen på 93 mio.kr.     (bilag 1. afsnit 2.)
Med det afrapporterede forventede forbrug vil der være risiko for både kollektiv og individuel sanktion.  
Forbrugsprocenten på serviceudgifterne kan indikere et mindre forbrug og dermed en lavere overskridelse – men dette vil afhænge forbrugsmøntret resten af året.
Udviklingsdata
Opdaterede udviklingsdata fremsendes til orientering. (bilag 2.) Uddybende udviklingsdata kan ses i ledelsesinformationssystemet LIM
Lokal hjælpepakke i forbindelse med COVID19
Økonomiudvalget har på ekstraordinært møde d. 2. april 2020 besluttet, at overførelser kategoriseret som ” Overført i henhold til regler – men uden begrundelse” på i alt 31,1 mio.kr. tilbageføres til særlig pulje under økonomiudvalget til hjælpepakke til understøttelse af erhvervs-, kultur- og foreningslivet i Slagelse kommune. I forbindelse med budgetopfølgningen søges beslutningen formelt godkendt i Byrådet. 
Ansøgning om tillægsbevillinger
 I forbindelsen med budgetopfølgningen er der søgt om følgende bevillinger:
1.    Økonomiudvalget søger om at:
a.    Der gives en anlægsbevilling og afsættelse af anlægsbudget på 5,5 mio.kr. til Bredskabet til etablering af øvelsestunnel 
b.    Byrådet godkender økonomiudvalgets beslutning d. 2. april om, at 31,1 mio.kr. af overførte midler fra 2019 tilbageføres de respektive fagudvalg (jf. bilag 3) og indgår i puljen til Hjælpepakken
c.    Der gives en bevilling på 20 mio.kr. til restfinansiering af Hjælpepakken
d.    Tilskud til Sørby E-Sport 0,5 mio. kr. tidligere behandlet på lukket dagsorden
2.    Udvalget for specialiserede Borgerindsatser har modtaget tilskud fra Novo Nordisk Fonden på 2,0 mio.kr. til akuttilbuddet Kastanjegården – der søges en netto indtægts- og udgiftsbevilling på 1,650 mio.kr.

3.    Kultur- og Fritidsudvalget søger om at:
a.    Der af overførte driftsmidler fra 2019 omplaceres 1,050 mio.kr. til anlægsprojekt Trelleborg
b.    Der af overførte driftsmidler fra 2019 omplaceres 0,5 mio.kr. til anlægsprojekt
Skælskør Gl. Rådhus
c.    Der jf. Økonomiudvalgets beslutning d. 17. april 2020 på anlægsprojekt Svømmehaller fremrykkes 20 mio.kr. fra 2021 til 2020.
 
4.    Erhvervs- og Teknikudvalget søger om at:
a.    Der på anlægsprojekt Tagudskiftning fremrykkes 5,0 mio.kr. fra 2021 til 2020
b.    Der på anlægsprojekt Lystbådehavnen fremrykkes 1,0 mio.kr. fra 2021 til 2020
c.    Der på anlægsprojekt Bymidteudvikling torvene i de tre byer fremrykkes 4,0 mio.kr. fra 2021 til 2020
d.    Budget til ejendomsdrift på Eggeslevmagle skole (772.000 kr.) og SFO Guldminen (59.000 kr.) budgetomplaceres i 2020 og overslagsår til virksomhedernes budget.
e.    Der gives en anlægsbevilling til Isbådmuseets udstillingsfaciliteter på 4,031 mio.kr. og at modtaget tilskud budgetomplaceres til anlæg 
f.     Administrativ korrektion budgetomplacering af ejendomsbudget er kun en prøvehandling i 2020 og ikke overslagsårene som tidligere anført. 

5.    Forebyggelse- og Seniorudvalget søger om at:
a.    Der på drift grundet forventet merforbrug gives en bevilling på 32 mio.kr. til følgende områder sygeplejen, hjemmeplejen, genoptræning, hjælpemidler og mellem kommunale betalinger.  
b.    Der vedr. puljen overvægt blandt børn omplaceres budgetter til forskellige delprojekter og initiativer til Kultur- og Fritidsudvalget og Børn- og ungeudvalget i 2020-2022
 
6.    Børn- og Ungeudvalget søger om at 
a.    Der gives indtægts- og udgiftsbevilling i forbindelse med modtagelse af tilskud på 6,358 mio.kr. i 2020 til bedre normeringer
b.    Der gives indtægts- og udgiftsbevilling i forbindelse med modtagelse af tilskud på 10,050 mio.kr. i 2020 og 8.527 mio.kr. i 2021/2022 til udsatte og sårbare 0-2 årige.    
Retligt grundlag
I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Jf. regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal der udarbejdes handleplaner på de områder, hvor merforbruget overstiger 100.000 kr. Oversigt over handleplaner, der er forelagt fagudvalgene, findes i bilag 1, afsnit 7. Udvalgene følger løbende op på handleplanerne.
Vurdering
Der er i denne budgetopfølgning ovenstående forhold, som har indflydelse på det samlede resultat og udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning og derfor følges udviklingen tæt.
Nedenfor er oplistet væsentlige forhold der har indflydelse på det samlede resultat og udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning.
Serviceudgifter
Merforbruget betyder, at servicerammen vil blive udfordret og som udgangspunkt overskredet med omkring 93 mio.kr. Forbrugsprocenten på serviceudgifter ultimo april tyder imidlertid på at der vil blive tale om en lavere overskridelse. Risiko for sanktioner afhænger af kommunernes samlede forbrug og evt. justeringer i servicerammen som følge af COVID19.
Der er derfor behov for, at udviklingen på serviceudgifterne koordineres og følges tæt.   
COVID19
Selv om der en række merudgifter forbundet med COVID19 krisen, tyder forbruget også på at det på andre områder ikke har været muligt, at igangsætte planlagte aktiviteter. Det er derfor på nuværende tidspunkt svært, at vurdere de reelle merudgifter, ligesom størrelsen på en evt. kompensationer usikker. Det vil bl.a. afhænge af kommende merudgifter forbundet med de kommende åbningsfaser og udviklingen smittespredningen og dermed udgifter hertil generelt.
Som følge af COVID19 er ledigheden steget og beskæftigelsesindsatsen sat på pause – det er også her usikkert, hvordan ledigheden og merudgifter vil udvikle sig. De stigende udgifter til ledighed vil som udgangspunkt være omfattet af budgetgarantien – men i og med at ekstra midler fordeles forholdsmæssigt vil det være usikkert om alle kommunens merudgifter til overførelsesudgifter vil blive finansieret fuldt ud.
Det forventes, at KL i forbindelse med Økonomiaftalen for 2021 vil forhandle med regeringen omkring dels forudsætninger for budget 2021, men også midtvejsreguleringen for 2020.             
Anlæg
Der er afsat et højt anlægsbudget blandet andet med henblik på at støtte det lokale erhvervsliv. Det er på nuværende tidspunkt svært, at vurdere fremdriften på anlægsprojekterne og det faktiske forbrug.
Ekstra budgetopfølgning
For at få overblik over faktiske afholdte og forventede merudgifter relateret til COVID19 anbefaler administrationen, at der iværksættes en ekstra budgetopfølgning(BO2b), som forelægges fagudvalg, Økonomiudvalg og Byrådet på møderne i juni.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
1.b Hjælpepakke
                 (bilag 3) 
ØU 1.3
 Flere udvalg
31.100
-31.100
 
 
 
1.c Hjælpepakke
ØU 1.3
20.000
 
 
 
1.d Tilskud E-sport
KFU 5.1
500
 
 
 
2. Tilskud Novo Nordisk fonden
USB 4.1
-1.650
1.650
 
 
 
3.a  Ovf. til anlæg
KFU 5.1
-1.050
 
 
 
3.b  Ovf. til anlæg
KFU 5.1
-500
 
 
 
4.d Ejd. Drift
ETU 6.3
BUU 8.1
-831
831
-1.108
1.108
-1.108
1.108
-1.108
1.108
4.e Isbådsmuseet
ETU 6.4
-4.031
 
 
 
4.f Adm. Korrektion
ETU 6.3
BUU 8.1
 
800
-800
800
-800
800
-800
5.a Merforbrug
FSU 8.1 +8.2
32.000
 
 
 
5.b Overvægt børn
FSU 8.2
KFU 5.1
BUU 8.2
-470
 
470
-500
60
440
-500
90
410
 
6.a Bedre normeringer
BUU 8.2
BUU 8.2
-6.358
6.358
 
 
 
6.b Mere personale sårbare og udsatte børn
BUU 8.2
BUU 8.2
-10.050
10.050
-8.527
8.527
-8.527
8.527
 
Anlæg
 
 
 
 
 
1.a Øvelsestunnel
ØU 1.1
5.500
 
 
 
3.a Trelleborg
KFU 5.1
1.050
 
 
 
3.b Skælskør rådhus
KFU 5.1
500
 
 
 
3.C Svømmehal
KFU 5.1
20.000
-20.000
 
 
4.a Tagudskiftning
ETU 6.3
5.000
-5.000
 
 
4.b Lystbådehavnen
ETU 6.1
1.000
-1.000
 
 
4.c Bymidteudvikl.
ETU 6.2
4.000
-4.000
 
 
4.e Isbådsmuseet
ETU 6.4
4.031
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
88.000
-30.000
 
 
*Grundet den ekstraordinære COVID19 situation har administrationen på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning d. 2 april på forhånd indarbejdet de overførelser, som udvalget søger tilbageført til finansiering af Hjælpepakken i udvalgets korrigerede budget (Bilag 1).  
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomichefen indstiller,
1.    at Budgetopfølgning 2 for 2020 tages til efterretning
2.    at Bevillinger og omplaceringer godkendes og sagens pkt.  1.a – 4.e og 5.b- 6.d
3.    at Bevillinger jf. pkt. 1-6 finansieres via kassen med 88 mio.kr. i 2020 og -30 mio.kr. i 2021 – netto 58 mio.kr, samt at bevillinger med virkning i overslagsår indarbejdes i forslagsbudget 2021-2024
4.    at Der iværksættes en ekstra budgetopfølgning BO2b som forelægges på møderne i juni
5.    at Der til Beredskabet gives anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. til anlægsprojekt Øvelsestunnel  
6.    at Der til anlægsprojekt Isbådsmuseets udstillingsudstillingsfaciliteter gives en anlægsbevilling på 4,031 mio.kr. 
7.    at Der vedr. fremrykning af anlægsbudgetter gives anlægsbevillinger til følgende anlægsprojekter Tagudskiftning 5,0 mio. kr., Lystbådehavnen 1,0 mio.kr. og Bymidteudvikling 4,0 mio.kr. 
8.    at Forebyggelses- og Seniorudvalgets ansøgning om bevilling på 32 mio.kr. jf. pkt 5.a drøftes
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning og anbefales overfor Byrådet.
Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre tilkendegav, at Slagelse kommune står i en meget, meget alvorlig økonomisk situation. Ikke kun på grund af covid-19.
Færre indtægter, et overforbrug på næsten 100 mio. kr. på serviceudgifterne, besparelser der end ikke er igangsat på økonomiudvalgets område, yderligere udskydelser af anlægsinvesteringer, sammenholdt med at vi fortsat ikke har set den fulde effekt af covid-19.
Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er tilfredse med at vi på juni mødet får en ekstra økonomiopfølgning, men er forundret over at ingen tiltag bliver foreslået for at imødegå udfordringerne. Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vil bede administrationen på junimødet fremkommer med forslag til, hvordan vi får bremset op på økonomien på beskæftigelses, ældre, børn og socialområdet, sådan at forslagene er tydeligt beskrevet, herunder med hvilke konsekvenser tiltagene har, hvis de besluttes.
Handleplan for det specialiserede Børne og Familieområde forelagt Børne og Ungeudvalget medsendes som bilag til Byrådsbehandlingen.
Liberal Alliance noterer sig, at på trods af de store udgiftsbehov, som følge af Corona-krisen, mv., så har forvaltningen skønnet en fastholdelse af en styrket kassebeholdning på små 370 mio. kr. ved årets udgang. Vedvarende brok og iscenesatte bekymringer omkring kommunens økonomiske situation ses i øvrigt ikke at være i kommunens interesse.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Thomas Clausen (Ø) kunne ikke godkende pkt. 1.d, da det drejer sig om E-Sport Danmark.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 4 - Godkendt.
At 5 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 6 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 7 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 8 - Drøftet og oversendes til Byrådet. Der udarbejdes uddybende notat, som tillige omfatter de 6,2 mio. kr. i overførsler uden begrundelse. Forelægges i forbindelse med behandling af budgetopfølgning 2b på møde i juni.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, tilkendegav at, Slagelse kommune står i en meget, meget alvorlig økonomisk situation. Ikke kun pga covid-19. Færre indtægter, et overforbrug på næsten 100 mio kr på serviceudgifterne, besparelser der end ikke er igangsat på økonomiudvalgets område, yderligere udskydelser af anlægsinvesteringer, sammenholdt med at vi fortsat ikke har set den fulde effekt af covid-19.  
Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er tilfredse med at vi på juni mødet får en ekstra økonomiopfølgning, men er forundret over at ingen tiltag bliver foreslået for at imødegå udfordringerne. Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vil bede administrationen på junimødet fremkommer med forslag til, hvordan vi får bremset op på økonomien på beskæftigelses, ældre, børn og socialområdet, sådan at forslagene er tydeligt beskrevet, herunder med hvilke konsekvenser tiltagene har, hvis de besluttes.
Liberal Alliance noterer sig, at på trods af de store udgiftsbehov, som følge af Corona-krisen m.v. så har forvaltningen skønnet en fastholdelse af en styrket kassebeholdning på små 370 mio. kr. ved årets udgang. Vedvarende brok og iscenesatte bekymringer omkring kommunens økonomiske situation ses i øvrigt ikke at være i kommunens interesse.
A-gruppen bemærker, at budgetopfølgning 2 er udarbejdet pr. ultimo marts 2020 og således at truende omkostninger er medtaget, mens mulige indtægter ikke er medtaget. Det giver naturligvis et noget pessimistisk billede af den økonomiske status og tager slet ikke hensyn til fx effekterne af de konkret gennemførte corona-tiltag. Derfor foreslog forvaltningen da også, at budgetopfølgning 2 blev udsat til juni, således at april måned og evt. resultaterne af KL|s økonomiforhandlinger med regeringen kan medtaget i opfølgningen, men VOB ønskede en opfølgning allerede her i maj. Der er dog aftalt en budgetopfølgning 2b i juni 2020, som vil give et mere retvisende billede af den økonomiske status i Slagelse Kommune. Den aktuelle budgetopfølgning bør således ikke bruges som et skræmmebillede på den kommunale økonomi, og det er Borgmesterens klare opfattelse, at regnskabet for 2020 i sidste ende vil blive noget bedre end forventningerne skitseret i budgetopfølgningen.
At 2 - Godkendt.
Thomas Clausen (Ø) kunne ikke godkende pkt. 1.d., da det drejer sig om E-Sport Danmark og det er spørgsmålet om kommunen må støtte en landsdækkende forening jfr. Kommunalfuldmagten.
At 3 - Godkendt.
At 4 til 7 - Godkendt.
Vedrørende At 6 præciseres det, at det er anlægsbevilling til udstillingsfaciliteter på færgen MS Broen.
At 8 - Uddybende notat forelægges ved budgetopfølgning 2a.

3. Opfølgning på budgetaftale 2019-2022 og 2020-2023 (O)

3.     Opfølgning på budgetaftale 2019-2022 og 2020-2023 (O)

Sagsnr.: 330-2020-3826                   Dok.nr.: 330-2020-195025          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om status for budgetaftale 2019-2022 og budgetaftale 2020-2023.
Baggrund
Orientering om fremdrift og opfølgning på budgetaftalerne som helhed er i budgetaftalen 2020 aftalt til at ske i økonomiudvalget hver måned, samt Byrådet hvert kvartal - når budgetopfølgningen forelægges.
Administrationen har udarbejdet en revideret og forenklet skabelon for styringsark for både budgetaftale 2019 og budgetaftale 2020. (bilag 1+2)
Styringsarket vises i LIM, hvor både politikere og ansatte har adgang. Opdateringer sker fortløbende.
Retligt grundlag
Budgetaftalen 2020-2023.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomichefen indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
VOB tog opfølgningen på budgetaftalen 2019-22 til efterretning og opfølgning på budget-aftalen 2020-23 til orientering, med henvisning til, at VOB ikke er en del af Budgetaftale 2020-2023.
Ø tog opfølgningen på budgetaftalen vedrørende 2019-22 til orientering.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
VOB tog opfølgningen på budgetaftalen 2019-22 til efterretning og opfølgning på budgetaftalen 2020-23 til orientering, med henvisning til at VOB ikke er en del af Budgetaftale 2020-2023.
(Ø) tog opfølgningen på budgetaftale 2019-2020 til orientering.

4. Godkendelse af procesplan til indsats i boringsnære beskyttelsesområder (B)

4.     Godkendelse af procesplan til indsats i boringsnære beskyttelsesområder (B)

Sagsnr.: 330-2020-26265                 Dok.nr.: 330-2020-175578          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Slagelse Kommune skal vurdere beskyttelsesbehovet og træffe beslutning om hvilke indsatser, der skal gennemføres for at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod erhvervsmæssig brug af pesticider.
Byrådet anmodes om at godkende administrationens forslag til hvilke BNBO, der skal beskyttes.
Byrådet anmodes ligeledes om at godkende administrationens forslag til procesplan for denne opgave.
Byrådet anmodes om at træffe beslutning om, at kommunen om nødvendigt vil gennemføre indsatsen ved påbud, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler på rimelige vilkår.
Baggrund
Staten har afgrænset boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om de 22 almene vandværkers indvindingsboringer. BNBO er et nærområde omkring boringen, hvor der kan være en relativt ringe fortynding af en eventuel forurening. Der er også relativt kort transporttid for grundvandet til boringen og dermed kort tid at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet. En forureningshændelse i BNBO kan i værste fald føre til, at grundvandsmagasinet forurenes i et omfang, så indvindingen må ophøre. Indvindingen kan desuden medføre, at grundvandsdannelsen i BNBO øges og at forurenende stoffer dermed hurtigere vil nå grundvandet. Disse forhold er ikke fuldt ud håndteret i forbindelse med godkendelsen af pesticider.
Partierne bag Pesticidstrategi 2017-2021 indgik i januar 2019 en tillægsaftale, der bl.a. har som mål at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. 
Aftalen blev fulgt op af et hyrdebrev til kommunerne fra den daværende Miljø- og Fødevareminister, hvori han blandt andet fremhæver, ”at det som det helt klare udgangspunkt skal være slut med at sprøjte i BNBO”.
Aftalen er udmøntet i en bekendtgørelse, der pålægger kommunerne at vurdere behovet for indsatser mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider for hvert enkelt BNBO. Kommunen skal på baggrund af denne vurdering træffe beslutning om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal ophøre. Der skal foretages en årlig indrapportering om status til Miljøstyrelsen.
Kommunerne opfordres til at forsøge at gennemføre indsatserne via frivillige aftaler med lodsejerne. Er det ikke muligt at opnå aftaler på rimelige vilkår, kan indsatserne gennemføres ved påbud til de enkelte lodsejere.
Politisk stillingtagen til påbudsvilje er særlig vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen.
Det vil ifølge Miljøstyrelsen være i både lodsejernes og vandværkernes interesse at indgå frivillige aftaler, da det giver muligheder for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad vil kunne tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og det individuelle behov for beskyttelse.
Restriktioner i brugen af pesticider skal ske mod fuld erstatning. Erstatningerne skal fastlægges på markedsvilkår efter en individuel vurdering.
Erstatningen forsøges fastsæt ”i mindelighed” på baggrund af en konkret vurdering, hvor den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af restriktioner indgår i vurderingen. Niveauet skal tage udgangspunkt i tidligere praksis på området samt afgørelser fra Taksationskommissionen. Vandværket kan også købe arealet, ligesom arealet kan indgå i en jordfordeling.
Erstatningerne betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen. Taksationsmyndighederne kan dog træffe bestemmelse om, at det er kommunen der helt eller delvist skal betale erstatningen, hvis indsatsen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere.
Det er kommunen, der er ansvarlig for, at den indsats, som kommunen finder nødvendig, gennemføres. Der findes ingen faste regler for, hvem der skal forestå forhandlingerne. Frivillige aftaler kan indgås af de enkelte vandværker, men vandværket kan også vælge at lade kommunen påtage sig forhandlingsopgaven.
For hvert BNBO, hvor kommunen beslutter ikke at iværksætte indsatser, skal kommunen begrunde beslutningen overfor Miljøstyrelsen og i den forbindelse redegøre for en række forhold vedrørende indvindingens forsyningsmæssige betydning, den naturlige beskyttelse i området, betydningen for grundvandet af spild af pesticider mv. Bekendtgørelsen oplister 18 forhold, som kommunen skal redegøre for.
Kommunerne har fået en frist til udgangen af 2022 til at løse opgaven. Af den statslige aftale fremgår det, at aftaleparterne er enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO, hvis kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen af BNBO inden udgangen af 2022.
Erhvervsmæssig brug af pesticider udgøres primært af brugen i konventionel jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion mv.) Andre former for erhvervsmæssig brug – f.eks. i forbindelse med golfklubber og hoteller - vil dog også være omfattet. Private hus- og haveejere er ikke omfattet.
Forslag til løsning af opgaven i Slagelse Kommune 
I Slagelse Kommune er der 31 kildepladser med i alt 103 boringer – og dermed 103 BNBO, der skal vurderes. BNBO-arealerne udgør ca. 300 hektar. Størstedelen af BNBO er landbrugsarealer, bortset fra ved de få boringer, der er beliggende i byområder. Ca. 110 lodsejere vurderes at være berørt af indsatsen. BNBO er et cirkulært eller ovalt område, der ofte medfører halve eller kvarte cirkler i en mark. I forbindelse med frivillige aftaler eller påbud, skal arealerne tilpasses markdriften. Derfor vil det samlede erstatningsareal blive større.
Det vedlagte forslag til procesplan har taget udgangspunkt i et fælles forslag, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af kommunerne i Region Sjælland. Forslaget er dog i vid udstrækning tilpasset de lokale forhold i Slagelse Kommune og de ønsker og forslag, der er fremkommet ved de lokale drøftelser i Grundvandsrådet og ved møder med lodsejere og vandværker. Forslaget findes i bilag 1.
Det vedlagte forslag til proces indebærer blandt andet:
·       At alle de eksisterende vandværker beskyttes, hvis erhvervsmæssig brug af pesticider vurderes at kunne udgøre en risiko – bortset fra boringer, der planlægges nedlagt indenfor 3-5 år.
·       At indsatserne vil blive forsøgt gennemført via frivillige aftaler, hvor dette er muligt
·       At indsatserne vil blive gennemført via påbud, hvis det ikke er muligt at opnå aftaler på rimelige vilkår
·       At vandværkerne opfordres til at påtage sig rollen med at forhandle aftaler med lodsejerne
·       At Slagelse Kommune i vid udstrækning bistår ved forhandlingerne. Kommunen kan f.eks. tilbyde ekstern vejledningsbistand om økologiomlægning og jordfordeling.
·       At Grundvandsrådet inddrages som følgegruppe, der løbende kan komme med ønsker og forslag til processen
Vurdering af indsatsbehovet i BNBO i Slagelse Kommune
Administrationen har gennemgået de 103 BNBO og vurderet behovet for indsats (bilag 2). Vurderingen er ikke færdig for alle BNBO. Vurderingen har taget udgangspunkt i, at alle de nuværende vandværker indgår i den fremtidige vandforsyningsstruktur, medmindre vandværket har konkrete planer om at nedlægge deres egen indvinding. Fremgangsmåden er beskrevet i appendix 1 i procesplanen (bilag 1). Resultatet af administrationens vurdering af indsatsbehovet fremgår af bilag 2 til denne sagsfremstilling.
Vurderingen af indsatsbehovet (ophør med brug af pesticider) er:
·       At der skal ske indsats i 66 BNBO, som efter en samlet vurdering af geologi, grundvandsforhold og vandkemi ikke vurderes at være velbeskyttede. I de 5 BNBO skal der dog kun ske indsats, hvis der forekommer erhvervsmæssig anvendelse af pesticider (ikke landbrugsområde).
·       At indsatsbehovet i yderligere 30 BNBO, som efter den indledende screening vurderes geologisk mindre sårbare, bør afklares på baggrund af en supplerende sårbarhedsvurdering og en vurdering af konsekvenserne af et spild i BNBO. Der bør ske indsats i de BNBO, der vurderes geologisk sårbare eller hvis risikoberegninger ikke kan udelukke, at et spild vil udgøre en grundvandsrisiko.
·       At der ikke skal ske indsats i 7 BNBO, da der ikke forekommer erhvervsmæssig anvendelse af pesticider
Når indsatsbehovet i de sidste 30 BNBO er vurderet, vil administrationen forelægge spørgsmålet om indsats i disse for Byrådet.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 36 af juli 2019 om indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Miljøbeskyttelsesloven § 24 og § 64.
I forhold til erstatningsfastsættelse anvendes vejlovens bestemmelser om ekspropriation.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende forslaget til procesplan henholdsvis vurderingen af indsatsbehovet, eventuelt med visse ønsker til tilretning. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling, f.eks. hvis der ønskes mere omfattende ændringer.
Byrådet kan beslutte, at mindre vigtige vandværker, der let kan erstattes, ikke skal beskyttes, selvom anvendelse af pesticider i de pågældende BNBO kan udgøre en risiko. Konsekvensen kan blive, at vandværkerne ikke kan overholde grænseværdierne i det vand der leveres til forbrugerne. 
Vurdering
Administrationen vurderer, at vurderingen af indsatsbehov er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning og i tråd med de politiske ønsker i den statslige aftale. Forslaget om at beskytte alle de eksisterende vandværker, hvor anvendelse af pesticider kan udgøre en risiko, er i overensstemmelse med vandforsyningsplanens mål om at bibeholde en decentral vandindvinding, baseret på de eksisterende vandværker.
Administrationen vurderer, at man ved at følge den foreslåede procesplan opnår en smidig og ensartet måde at løse BNBO-opgaven på, hvor vandværker, lodsejere og interesseorganisationer oplever en genkendelig sagsvurdering. Fremgangsmåden lægger op til en tæt dialog mellem lodsejere, vandværk og kommunen, hvor kommunen i et vist omfang har mulighed for at støtte op om lodsejerforhandlingerne med intern og ekstern vejledning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I budgetaftalen for 2020-2023 har Byrådet afsat ekstra midler til løsning af opgaven. Det vurderes, at opgaven kan løses indenfor budgettet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at godkende den vedlagte procesplan
2.    at godkende vurderingen af indsatsbehovet i bilag 2 for de BNBO, hvor indsatsbehovet på nuværende tidspunkt er vurderet
3.    at tilkendegive, at kommunen vil gennemføre indsatsen via påbud/forbud efter miljøbeskyttelseslovens, hvis der ikke opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 til 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende:  Ole Drost (V)
Byrådet erklærede Ole Drost inhabil og han deltog ikke i behandlingen af punktet.
At 1 til 3 - Godkendt.

5. Etablering af erhvervsklasser (B)

5.     Etablering af erhvervsklasser (B)

Sagsnr.: 330-2020-28639                 Dok.nr.: 330-2020-169375          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget samt Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal godkende rammer for etablering af erhvervsklasser. Desuden skal Børne- og Ungeudvalget indstille til Byrådet at godkende garantitildeling samt placering af erhvervsklasserne.
Baggrund
I forbindelse med indgåelse af budgettet for 2020 besluttede Byrådet at afsætte 500.000 kr. årligt til etablering af håndværkerklasser på skoleområdet. Midlerne er afsat i 2020 og i overslagsårene.
På baggrund heraf har administrationen udarbejdet forslag til rammebeskrivelse samt placering. Oplægget tager afsæt i rammerne for idrætstalent- og kunsttalentklasserne.
I rammebeskrivelsen nedenfor er klasserne omtalt som erhvervsklasser for at signalere, at de er bredt rettet mod alle erhvervsuddannelser og ikke kun de traditionelle håndværkerfag.
Formål
Med erhvervsuddannelsesreformen, der blev vedtaget i 2014, følger en klar målsætning om, at mindst 25% vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på minimum 30% i 2025. I Slagelse Kommune har 10-12% af eleverne valgt en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i perioden 2015-2018.
Formålet med erhvervsklasserne er at etablere en tættere tilknytning mellem folkeskole og erhvervsuddannelser og understøtte, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse.
Derudover har erhvervsklassen til formål at understøtte, at flere elever består folkeskolens afgangsprøve. I Slagelse kommune er der i skoleåret 2018/19 13% af eleverne i 9. klasse, som ikke har været til den fulde afgangsprøve, og 14% har ikke fået mindst 2 i dansk og matematik.
Målgruppe
Målgruppen for erhvervsklasserne er elever, der er motiveret for praktisk orienteret undervisning og kan se sig selv i en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Eleverne skal derfor være indstillet på at yde det, der skal til for at leve op til adgangskravene til en erhvervsuddannelse. I øjeblikket er adgangskravet minimum 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.
Erhvervsklasserne kan som udgangspunkt ikke imødekomme unge med behov for et specialpædagogisk tilbud.
Indhold
Undervisningen i erhvervsklasserne omfatter de obligatoriske fag, erhvervsrettet undervisning på erhvervsuddannelserne samt erhvervspraktik.
I de obligatoriske fag er en stor del af undervisningen praktisk orienteret. Undervisningen varetages af folkeskolens lærere. Eksempler på en erhvervsrettet praksisvinkel kunne være:
-          Erhvervsorientering i alle fag og besøg fra erhvervslivet
-          Arbejde med innovation og iværksætteri
-          Tilknytning til kantineprojekt eventuelt med servering til andre virksomheder
I værkstedsundervisningen bliver eleverne introduceret til erhvervsuddannelsernes fire hovedområder:
-      Omsorg, sundhed og pædagogik
-      Kontor, handel og forretningsservice
-      Fødevarer, jordbrug og oplevelser
-      Teknologi, byggeri og transport
Undervisningen varetages af erhvervsuddannelsernes undervisere og foregår på erhvervsuddannelserne. Tiden til værkstedsundervisningen sammenstykkes af den understøttende undervisning og valgfag.
Alle elever er i praktik i en lokal virksomhed i minimum 2 uger årligt. Derudover er der mulighed for, at elever kan komme i praktik i en del af skoletiden, hvis det i en periode er motivationsfremmende. Dette vil foregå som særligt tilrettelagte forløb.
Der er tilknyttet en koordinator/UU-vejleder til erhvervsklasserne, som er i løbende dialog med den enkelte elev og forældrene om elevens trivsel og læring. Koordinator/UU-vejleder varetager også samarbejdet med erhvervsuddannelser og praktikpladser.
Optagelse
I henhold til folkeskoleloven er der ikke mulighed for at udvælge eleverne til en erhvervsklasse på baggrund af særlige kriterier. Alle elever i 8.-9. klasse i Slagelse Kommune, der er motiveret af praktisk undervisning og er indstillet på at bestå folkeskolens afgangsprøve, kan derfor optages i erhvervsklasserne.
Erhvervsklassen afholder informationsmøder for interesserede elever og deres forældre. Forud for optagelse skal alle elever og forældre til en individuel samtale med henblik på at afklare elevens motivation og afstemme forventninger. 
Klassen oprettes kun, hvis der er mindst 18 elever tilmeldt.
Evaluering
Der er opstillet følgende succeskriterier for erhvervsklasserne:
·  Alle elever erklæres uddannelsesparate
·  Elevfraværet er max 7,5%
·  Eleverne består folkeskolens afgangsprøve med minimum 2 i dansk og matematik
·  80% af eleverne vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse
Erhvervsklasserne evalueres første gang i efteråret 2022. Frem til efteråret 2022 følges løbende op på ordningen med afsæt i tilbagemeldinger fra elever, forældre og medarbejdere.
Økonomi
Administrationen foreslår, at midlerne anvendes i lighed med modellerne for kunsttalent- og idrætstalentklasserne.
Administrationen vurderer, at det først vil være muligt at få etableret et samarbejde med erhvervsuddannelserne og kunne opstarte til januar 2021. Det foreslås derfor, at der pr. 01.01.2021 opstartes én klasse på 8. årgang, og derefter en ny klasse pr. august hvert skoleår. Fremadrettet bliver der således en klasse på hhv. 8. og 9. klassetrin. Det vurderes, at der er tilstrækkeligt med elever i målgruppen til begge trin.
Udover nedenstående bevilling tildeles skolen den almene takst pr. elev på det pågældende klassetrin samt garantitildeling ved behov.
Økonomi for 2 erhvervsklasser (8.-9. klasse):
 
Jan 2021
1 klasse (5/12)
Aug 2021 ff
2 klasser(12/12)
Koordinator/UUvejleder
25.000
100.000
Opstart, kompetenceudvikling, materialer
100.000
0
Undervisningstilkøb på ZBC
  68.750
330.000
Markedsføring
20.000
20.000
Placering
Erhvervsklasserne placeres på en af kommunens overbygningsskoler med afsæt i følgende kriterier:
·  Der er et erhvervsfagligt ungdomsuddannelsestilbud i umiddelbar nærhed af skolen
·  Skolen kan etablere kontakt til samarbejdspartnere i lokalområdet, der kan bistå med praktikpladser til eleverne
·  Skolen har plads til to ekstra klasser
·  Der er gode transportmuligheder til skolen
Administrationen har drøftet placering af erhvervsklassen med overbygningsskolerne, og der er kun én skole, som har vist interesse: Marievangsskolen i Slagelse. Marievangsskolen lever op til ovennævnte kriterier og vil meget gerne varetage opgaven.
Retligt grundlag
Erhvervsklasserne etableres med afsæt i folkeskoleloven og lever op til minimumstimetal og vejledende timetal, så eleverne får de bedste forudsætninger for at bestå folkeskolens afgangsprøve.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan godkende rammerne for erhvervsklasserne, som de foreligger, eller med ændringer.
Børne- og Ungeudvalget kan indstille til Byrådet at godkende placering af erhvervsklasser samt garantitildeling.
Vurdering
Administrationen vurderer, at rammebeskrivelsen er et godt og tilstrækkeligt grundlag for, at skolen kan påbegynde etablering af erhvervsklasserne. Rammerne muliggør, at erhvervsklasserne både kan være et attraktivt tiltag for skolen og kommende elever.
Samtidig understøtter rammerne, at flere elever består folkeskolens afgangsprøve og vælger en erhvervsuddannelse, hvilket bidrager til nogle af de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger. 
Det er desuden administrationens vurdering, at Marievangsskolen er et rigtigt godt sted at placere erhvervsklasserne. Det er den skole, der ligger tættest på en stor del af erhvervsuddannelserne, den har plads til eleverne, og den har i indeværende år et tæt samarbejde med ZBC, der varetager undervisningen i det nye to-årige obligatoriske valgfag ’Håndværk og design’ på 7.- og 8. klassetrin.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender rammerne for erhvervsklasserne
2.    at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at godkende placering af erhvervsklasserne på Marievangsskolen
3.    at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at godkende garantitildeling til erhvervsklasserne
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt med følgende ændringer i succeskriterierne:
- at eleverne trives, og at fravær benyttes som indikator på trivsel
- at minimum 80 % af eleverne er afklaret omkring valg af ungdomsuddannelse
At 2 - Indstilles til Byrådets godkendelse.
At 3 - Indstilles til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse med de af Børne- og Ungeudvalget anbefalede succeskriterier.
At 2 til 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt med Børne- og Ungeudvalgets anbefalede succeskriterier.
At 2 til 3 - Godkendt.

6. Anlægsbevilling - uddybning af havneanlæg 2020 (B)

6.     Anlægsbevilling - uddybning af havneanlæg 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2020-21747                 Dok.nr.: 330-2020-165178          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling til det afsatte budget til uddybning af havneanlæg.
Baggrund
I anlægsbudgettet afsættes der som udgangspunkt årligt 200.000 kr. til uddybning af havneanlæg. Anlægsmidlerne anvendes ad hoc og efter behov til oprensning af sejlrender og havneindløb i forbindelse med de kommunale havne.
Der er også i 2020 afsat et budget på 200.000 kr., som der skal søges anlægsbevilling til. Samtidig overføres et mindreforbrug på 250.000 kr. fra 2019 til 2020. De samlede anlægsmidler i 2020 vil blive anvendt til uddybning af Omø Havn og Skælskør Havn.
Retligt grundlag
Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge/ikke vælge at anbefale anlægsbevilling på det foreliggende grundlag.
Vurdering
Det anbefales at godkende anlægsbevilling til ovenstående projekter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen personalemæssige konsekvenser.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.1 Havne
200
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.1 Havne (102)
200
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 200.000 kr. til det afsatte rådighedsbeløb i 2020 til Uddybning af havneanlæg.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

7. Anlægsbevilling - Renovering af klimaskærm på svømmehaller (B)

7.     Anlægsbevilling - Renovering af klimaskærm på svømmehaller (B)

Sagsnr.: 330-2020-7685                   Dok.nr.: 330-2020-183364          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der gives anlægsbevilling på 18,6 mio. kr. til renovering af klimaskærm på svømmehallerne.
Anlægsbevillingen finansieres af afsat rådighedsbeløb til udbygning og renovering af svømmehaller.
Baggrund
Den opståede situation som følge af Covid-19 med nedlukning af svømmehallerne har skabt et behov for at øge den kommunale aktivitet, og Økonomiudvalget har derfor besluttet at fremskynde renovering af klimaskærm på svømmehallerne.
Arbejderne i Slagelse Svømmehal:
Tag over bassinrummet er slidt, og isoleringen er flere steder opfugtet. De bærende ståltrapezplader er flere steder med stor korrosion og har behov for lokal udskiftning.
Facaderne er nedslidte, dårligt isolerede og meget utætte. De skrå udadrettede facader er midlertidigt sikret mod nedstyrtning med en begrænset levetid.
Ophæng af de nedhængte loft-akustikflåder er rustet op, og der er fare for nedstyrtning. Pladerne skal hænges op på ny med ny fæste.
Arbejderne i Korsør Svømmehal:
Selve aluminiumsfacaden er i god stand, men fæsterne for stålbjælkerne, der holder facaden, er ikke udført, så de tåler det aggressive indeklima, og de skal derfor udbedres.
Arbejderne i de to svømmehaller er af ekstern konsulent (Sweco) kalkuleret til 18,6 mio. kr.
Retligt grundlag
I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal anlægsbudgettet frigives af Byrådet
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan anbefale over for Byrådet, at der gives anlægsbevilling på 18,6 mio. kr. til renovering af klimaskærm på svømmehallerne, finansieret af afsat rådighedsbeløb til udbygning og renovering af svømmehaller.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der gives anlægsbevilling til renovering af klimaskærm på svømmehallerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anlægsbevilling
I hele 1.000 kr.
Tidligere
afgivet
Ansøgt
i denne sag
I alt
Rest
Udbygning og renovering af svømmehaller
1.800
18.600
149.645
129.245
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller, at det over for Byrådet anbefales,
1.    at  der gives anlægsbevilling på 18,6 mio. kr. til renovering af klimaskærm på svømmehallerne, finansieret af afsat rådighedsbeløb til udbygning og renovering af svømmehaller.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 5. maj 2020:
Fraværende: 
At 1: Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

8. Udbygning og renovering af svømmehaller - valg af samlet løsning og prioritering af tiltag (B)

8.     Udbygning og renovering af svømmehaller - valg af samlet løsning og prioritering af tiltag (B)

Sagsnr.: 330-2020-7685                   Dok.nr.: 330-2020-45580            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal over for Byrådet anbefale valg af samlet løsning og prioritering af tiltag indenfor det afsatte rådighedsbeløb til udbygning og renovering af svømmehaller.
Baggrund
Byrådet vedtog 24.10.2019 følgende:
·       At 1 - Økonomiudvalget anbefaler over for Byrådet, at der arbejdes videre med handlemulighed 1a og 1b (Ny svømmehal inkl. Renovering). Økonomiudvalget ønskede en supplerende ekstern vurdering af alternative tekniske og økonomiske muligheder for udvidelse af svømmehal og renovering af eksisterende svømmehaller.
·       Økonomiudvalget anbefaler bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget om, at projektet tager højde for fremtidens teknologiske muligheder samt bæredygtighed. Endvidere at der ved anlæg tænkes i muligheder for flere funktionaliteter.
Der er i den anledning udarbejdet 3 rapporter af Sweco i samarbejde med Slagelse Kommune; bygningssyn for Korsør Svømmehal, bygningssyn for Slagelse Svømmehal samt ny tilbygning til Slagelse Svømmehal indeholdende et 50 m bassin.
I vurdering af et nyt 50-meters bassin er ønsket om mulighed for flere funktionaliteter indarbejdet.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Anbefale over for Byrådet, at administrationens anbefaling til valg af løsning (skitseret under ”Vurdering”) følges.
b)   Anbefale overfor Byrådet, at der foretages supplerende, opklarende undersøgelser efter nærmere anvisning.
Vurdering
Opsummering ekstern vurdering
Sweco har i samarbejde med Slagelse Kommune udført bygningssyn af svømmehallerne.
De enkelte bygningsdele er gennemgået, tilstandsvurderet, og der er foretaget en vurdering af tiltag indenfor de næste ti år.
Tiltagene er opdelt i to grupper; ”Skal” - Akutte renoveringsbehov, hvor restlevetiden er minimal, og hvor der er risiko for svigt/nedbrud, samt ”Bør” - Værdisikrende renoveringsbehov, der bør udføres inden for en årrække, og inden restlevetiden udløber.
Der er planlagt bygning af et nyt 50-meters bassin i tilknytning til Slagelse Svømmehal. Det nye bassin foreslås placeret sydvest for springbassinet med tilknytning til eksisterende bassinanlæg, hvor udgangsdør i dag er placeret, så der bygges videre på eksisterende logistik i huset
Der er udredet to alternativer; Alternativ A - ”et kompakt og økonomisk optimeret projekt” med et 20x50 meters bassin (8 baner) og nødvendigt opvarmningsareal samt Alternativ B - ”et mere luftigt projekt i højere bygningsmæssig kvalitet” med et 25x50 meters bassin (10 baner), nødvendigt opvarmningsareal og tillægsareal til andre bassinfunktioner.
Nedenstående viser et referenceprojekt for Alternativ A; tilbyg til DGI- svømmehal i Vejle: https://my.matterport.com/show/?m=a1DLZEVMJX1
Planen om en ny tilbygning med 50 m bassin til Slagelse Svømmehal åbner for, at de eksisterende svømmehaller i forbindelse med renovering ombygges/opgraderes, så de i stedet får mere karakter af familiehaller med svømning, leg og wellness.
Forslag til opgradering kan være wellness med sauna, vandrutsjebane, varmtvandsbassin og udvidelse af børnebassin.
Renoveringsbehovet ”Skal - Akutte renoveringsbehov” er kalkuleret til:
Korsør Svømmehal: 17,7 mio. kr.
Slagelse Svømmehal: 39,0 mio. kr.
Renoveringsbehovet ”Bør - Værdisikrende renoveringsbehov” er kalkuleret til:
Korsør Svømmehal: 15,2 mio. kr.
Slagelse Svømmehal: 13,3 mio. kr.
Nyt 50-meters bassin er kalkuleret til:
Alternativ A - 20x50 meters bassin med 8 baner: 77,6 mio. kr.
Alternativ B - 25x50 meters bassin med 10 baner: 112,2 mio. kr.
Wellness-aktiviteter er kalkuleret til:
Korsør Svømmehal: 10,6 - 13,2 mio. kr.
Slagelse Svømmehal: 5,7 - 8,3 mio. kr.
Opsummering - flere funktionaliteter
Et 50-meters bassin med fast dybde og flytbar delt bro vil give stor brugsfleksibilitet med forskellige opdelinger af bassinet og samtidig give en god balance mellem fleksibilitet og økonomi.
Der etableres rumlige depoter for udstyr med en mindre fast tribune ovenpå.
Det rumlige opvarmningsareal øger kapaciteten i bassinet og kan rumme en midlertidig tribune ved større arrangementer.
Administrationens anbefaling til valg af løsning
Projekternes usikkerhed i kompleksitet og den igangsatte forcering af dele af projekterne gør, at det vil være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at afsætte et rammebeløb, som først disponeres, når der foreligger en mere præcis økonomisk afklaring.
Administrationen anbefaler følgende disponering af den samlede økonomiske ramme:
Post
Budget
Renovering af Korsør Svømmehal ” Skal - Akutte renoveringsbehov”
* 17.700.000
Renovering af Slagelse Svømmehal ” Skal - Akutte renoveringsbehov”
* 39.000.000
Nyt 20x50-meters bassin alternativ A (8 baner)
77.600.000
Wellness-aktiviteter Korsør Svømmehal, varmtvandsbassin og Wellness-område
5.300.000
Rammebeløb grundet usikkerhed
10.000.000
Restbeløb
45.000
SUM
149.645.000
* Fremrykket vedligehold som følge af Covid 19 indgår i dette beløb
Forvaltningen skal gennem optimering af løsninger og udbud arbejde målrettet på at finde løsninger, der muliggør realisering af en del af renoveringsbehov ”Bør - Værdisikrende renoveringsbehov”
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anlægsbevilling søges, når der foreligger beslutning om valg af løsning.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller, at det over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales
1.    at administrationens anbefaling til valg af løsning følges som skitseret under ”Vurdering”.
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 5. maj 2020:
Fraværende: 
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler følgende disponering til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse:
Renovering af Korsør Svømmehal "Skal - Akutte renoveringsbehov" - 17,7 mio. kr.
Renovering af Slagelse Svømmehal "Skal - Akutte renoveringsbehov" - 39 mio. kr.
Nyt 20x50 meters bassin alternativ A med de udvidelser, så vandpolomål imødekommes - 77,6 mio. kr. + 9,5 mio. kr.
Wellness-aktiviteter i Korsør Svømmehal, varmtvandsbassin og Wellness-område - 5,3 mio. kr.
Rammebeløb grundet usikkerhed - 0,5 mio. kr.
Restbeløb - 0,045 mio. kr.
(V) anbefaler alternativ B - 112 mio. kr.
(B) undlod i forhold til valget mellem alternativ A og B at stemme og afventer behandlingen i Byrådet.
Udvalget ønsker, at der til Økonomiudvalget foreligger notat fra Rådgiver om baggrunden for det anbefalede "Rammebeløb grundet usikkerhed" 10 mio. kr. samt notat, der beskriver forslaget om udvidelse af bassin, model A til vandpolomål, med en budgetudvidelse på 9,5 mio. kr.
Den Grønne Nøgle skal være retningsgivende for den kommende drift og de valgte konstruktioner.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
Oversendes til Byrådets behandling.
Forud for byrådsbehandlingen afdækkes brugerinvolveringen, handicaptilgængelighed og anlægsudgifter contra kommende driftsudgifter. Tillige udarbejdes oversigt over uforudsete udgifter/rammebeløb grundet usikkerhed.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
Byrådet godkendte :
Renovering af Korsør Svømmehal "Skal - akutte renoveringsbehov" - 17,7 mio. kr.
Renovering af Slagelse Svømmehal "Skal - akutte renoveringsbehov" - 39 mio. kr.
Nyt 20 x 50 meters bassin alternativ A med de udvidelser, så vandpolomål imødekommes - 77,6 mio. kr. + 9,5 mio. kr. (tages fra afsat rammebeløb på 10 mio. kr. til uforudsete udgifter.
Wellness aktiviteter i Korsør Svømmehal, vamtvandsbassin og wellness-område - 5,3 mio. kr.
Rammebeløb grundet usikkerhed - 0,5 mio. kr.
Restbeløb - 0,045 mio. kr.
Wellness i Slagelse svømmehal - 8 mio.kr.
Udvidelse af Slagelse svømmehal - 7 mio. kr.
På juni-mødet gives byrådet en samlet vurdering af de nævnte elementer i beslutningen.
Byrådet tilsluttede sig, at der udarbejdes oplæg til nedsættelse af en politisk følgegruppe med bred repræsentation for alle grupper i Byrådet. Som supplement til involvering af de forskellige brugergrupper.
Forvaltningen udarbejder notat til Byrådet, der beskriver hvorledes omklædningsfaciliteterne for handicappede indgår i det samlede projekt omkring akutte renoveringsbehov.

9. Boligudvikling i Boeslunde - afklaring om anvendelse af kommunalt areal (B)

9.     Boligudvikling i Boeslunde - afklaring om anvendelse af kommunalt areal (B)

Sagsnr.: 330-2020-31014                 Dok.nr.: 330-2020-190455          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om et kommunalt ejet areal i Boeslunde skal anvendes til alment boligbyggeri.
Baggrund
Slagelse Kommune ejer i dag en større grund, matrikel 2a, tæt på hallen ved Hovstien i den sydvestlige del af Boeslunde. Se bilag 1. Området er lokalplanlagt til boligformål i lokalplan 70. Området er i dag ubebygget og forpagtet ud. Slagelse Boligselskab har efter dialog med en borgergruppe i Boeslunde henvendt sig til administrationen for at høre om muligheden for at opføre omkring 20 almene boliger målrettet seniorer. Baggrunden for ønsket om at anvende området til boligformål er at kunne tilbyde borgere i Boeslunde mulighed for at flytte fra større ejerboliger til mindre lejeboliger.
Mod nord grænser området op til almene boliger (Skælskør Boligselskab), mod vest til et grønt område og en daginstitution, mod syd til det åbne land, en skole og et plejecenter og mod øst til hallen.
Slagelse Boligselskab ønsker at anvende den vestlige halvdel af arealet, markeret som område A på bilag 2, med afsæt i det, lokalplanen giver mulighed for. Det vil sige, at der vil kunne opføres parcelhuse eller dobbelthuse i 1 etage med saddeltag og en maksimal højde på 8 m. Der forventes derfor på nuværende tidspunkt ikke at skulle laves en ny lokalplan.
Der skal anlægges ny vej enten ved at forlænge Hovstien, der betjener boligområdet nord for arealet, eller ved at lave en ny overkørsel fra Borgbjergvej, der er indfaldsvej til Boeslunde fra sydvest. Den nye vej kan på sigt servicere den østlige del af arealet, markeret som område B på bilag 2, som kan udbygges, såfremt der skulle være interesse og efterspørgsel. Alternativt kan der etableres vejadgang til det kommunale areal, område B, fra eksisterende overkørsel fra Borgbjergvej ved områdets østlige afgrænsning. Hvilken vejadgang der vælges, afklares senere i processen og behandles politisk i særskilt sag.
Retligt grundlag
Ifølge styrelsesloven § 68 skal kommunens salg af fast ejendom i udbud. Undtagelsen findes i § 68, stk. 2, som fastslår, at udbudsreglerne ikke gælder ved salg af fast ejendom, når det er til gennemførelse af offentligt støttet byggeri.
Alle boligorganisationer kan i princippet være i spil til at købe grunden, men der har hidtil været en praksis for, at boligorganisationerne via udarbejdede idéoplæg viser interesse.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte, at område A afstås som grundkapital til Slagelse Boligselskab.
Byrådet kan beslutte, at der indhentes ideer til området fra andre boligorganisationer i kommunen.
Byrådet kan beslutte, at område A ikke skal anvendes til alment boligbyggeri.
Vurdering
Slagelse Boligselskabs ønske er i tråd med lokalplanens formål. Nye, almene boliger vil give borgere i Boeslunde og tilstødende mindre byer mulighed for at gå fra typisk større ejerboliger til mindre lejeboliger uden, at de skal flytte fra det lokale miljø. Det skaber et skift i boligmassen og øger muligheden for, at nye kommer til. Dette er også i tråd med kommunens kommende udviklingsstrategi, der fremhæver indsatsen med at skabe flere boliger til seniorer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alt afhængig af hvilken vejløsning der vælges til at betjene område A og B, vil der være en kommunal udgift til etablering af vej. Løsningsforslag med estimeret økonomi behandles senere i processen i en særskilt sag.
Da arealet er udlagt til boligformål, vil et salg af område A betyde, at salget er momspligtigt. Det betyder, at 25 % af grundsalget skal finansieres af kassen. Grundkapitalen, og dermed salgsprisen, kendes p.t. ikke men udgør 8-12 % af anskaffelsessummen alt afhængig af boligernes antal m2.
Den nuværende forpagtningsaftale gælder frem til 2021. Den kan opsiges mod, at kommunen, alt afhængig af opsigelsestidspunkt, betaler erstatningsafgrøder.
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- og Teknikudvalget skal behandle sager vedrørende udlæg af vej og ændring af infrastruktur.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det over for Byrådet anbefales,
1.    at det kommunale areal, afgrænset som område A i bilag 2, anvendes til alment boligbyggeri.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

10. Forslag til Lokalplan 1227 - daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse - supplerende høring (B)

10.   Forslag til Lokalplan 1227 - daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse - supplerende høring (B)

Sagsnr.: 330-2019-53297                 Dok.nr.: 330-2020-143431          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med forslag til kommuneplantillæg nr. 38 skal ændres og sendes i supplerende høring inden endelig vedtagelse.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. juni 2019 at igangsætte en lokalplan for en daginstitution med op til 200 institutionspladser i området mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej. Planlægningen er igangsat på baggrund af et behov for at udvide daginstitutionskapaciteten i Slagelse by.
Lokalplan og kommuneplantillæg er vedtaget som forslag af Byrådet den 27. januar 2020 og fremlagt i offentlig høring i perioden 31. januar-27. marts 2020. Slagelse Kommune har i offentlighedsfasen modtaget 6 høringssvar. Høringssvarene omhandler:
·       vej,
·       forslag til fremtidig brug af området mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej,
·       udledning af regnvand til Skovsø Å,
·       beplantning,
·       parkeringsarealer.
Høringssvarene fra den offentlige høring samt Slagelse Kommunes kommentarer ses i hvidbogen (vedlagt som bilag). Høringssvarene giver anledning til følgende ændring i lokalplanen:
·       ændring af vejtilslutning til Bakkevej,
·       præcisering i redegørelsen omkring hvordan regnvand ledes til Skovsø Å,
·       præcisering om anvendelsen af hjemmehørende arter til hegn i skel,
·       fjernelse af ikke-hjemmehørende arter i bilag 7,
·       en bemærkning i redegørelsen om alternativ udkørsel fra Bakkevej.
Herudover er der foretaget følgende tekniske rettelser:
·       lavere belysningshøjde på daginstitutionens udendørs opholdsarealer,
·       advisering ud for bestemmelsen om skilte omkring skiltning i det åbne land,
·       mulighed for to udstykninger indenfor delområde A,
·       aflysning af tidligere lokalplan 1085 begrænses til at gælde indenfor lokalplan 1227’s områdeafgrænsning (se anden sag om aflysning af den resterende del af lokalplan 1085).
Endelig er der foretaget mindre sproglige rettelser.
Administrationen vurderer, at ændring af vejens tilslutning til Bakkevej forudsætter en supplerende høring af 2 uger inden Byrådet kan vedtage lokalplanen endeligt.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til lokalplan 1227 og tilhørende kommuneplantillæg 38, og sende lokalplanen i en supplerende høring på 2 uger.
Byrådet kan vælge at ikke godkende de foreslåede ændringer og sende lokalplanen tilbage til administration.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den foreslåede lokalplan kan danne grundlag for realiseringen af en daginstitution af god kvalitet. Beliggenheden i rolige omgivelser med et grønt areal lige udenfor daginstitutionen, kan give mulighed for mange gode aktiviteter. Placeringen imellem Tidselbjerget og Skovbrynet, to bydele der er i vækst, vil opfylde et nuværende og kommende behov for flere institutionspladser.
Administrationen vurderer, at rettelserne i lokalplanforslaget forbedrer det tidligere forslag især på følgende områder:
Den tidligere foreslåede vejtilslutning var ikke hensigtsmæssig i forhold til udsyn og trafiksikkerhed. Vejtilslutningen mod Bakkevej og den sidste halvdel af vejforløbet vil nu blive mere fleksibel og lettere at tilpasse i forhold til projekteringen.
Den tidligere redegørelse af regnvands udledning til Skovsø Å var ikke tydelig. Redegørelsen er nu rettet, så det fremgår tydeligt, hvordan regnvand ledes til Skovsø Å.
Belysning i delområde A var tidligere fastsat til 3,5 m. for hele området. Der er nu differentieret mellem belysning på parkeringsarealer og belysning på daginstitutionens udendørs opholdsarealer, således at de udendørs opholdsarealer har en lavere placeret belysning.
Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet godkender det rettede lokalplanforslag og sender lokalplanen i 2 ugers supplerende høring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i forbindelse med budget 2019-2022 afsat 19,9 mio. kr. i 2019 og 22,1 mio. kr. i 2020 til anlæg af ny daginstitution.
En forudsætning for etablering af daginstitution jf. denne lokalplan vil det være nødvendigt med etablering af ny vej mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej. På Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 4. maj 2020, vil der blive forelagt en sag, hvor det indstilles, at det overfor Byrådet anbefales, at der afsættes en anlægsramme på 9,8 mio. kr. til ”Ny vej mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej”.
Regnvandshåndtering inden for daginstitutionens område ligger inden for daginstitutionens budget. I forbindelse med projekteringen af vej og daginstitution vil økonomien for evt. yderligere regnvandshåndtering afklares.
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen er sat på Børn og Ungeudvalgsmøde som orienteringspunkt.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til lokalplan 1227 vedtages til fremlæggelse i 2 ugers supplerende høring.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende: 
Godkendt.
Steen Olsen (A) ønsker at der fremlægges redegørelse for:
1. Status på aftale mellem Slagelse Kommune og Sports og Lystfiskerne omkring neddrosling fra 100 til 60 liter pr. sekund - herunder status på udarbejdelse af ny opdateret
udledningstilladelse.
2. At senest opdateret robusthedsanalyse samt miljø målene for Skovsø Å vedlægges i den nye offentlige høring.
3. At det undersøges om det overskydende overfladevand kan ledes til det nye multifunktionelle jordfordelings område ved Gudum / Skovsø Å (pkt. 14 på udvalgsdagsordenen).
Administrationens bemærkning: Der forelægges sag om vejforløb til ETU på udvalgsmøde i juni.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
Steen Olsen (A) fastholdt sine bemærkninger fra Miljø, Plan- og Landdistriktsudvalget samt ønskede at tilføje, at de supplerende oplysninger ikke er retvisende og tilstrækkeligt uddybende.

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

11.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

Sagsnr.: 330-2018-73339                 Dok.nr.: 330-2020-163586          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1213 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af vedlagte hvidbog.
Baggrund
Byrådet besluttede den 27. januar 2020, at sende Forslag til Lokalplan 1213 i offentlig høring fra den 31. januar til den 27. marts 2020. Lokalplanen står nu for at skulle vedtages endeligt.
Lokalplanen omfatter landsbyen Næsby ved Stranden der består af 13 bebyggede ejendomme, hvoraf der er 5 gårde og 7 landsby huse.
Lokalplanen skal sikre det bevaringsværdige landsbymiljø i Næsby ved Stranden. Endvidere skal lokalplanen give mulighed for udstykning af selvstændige grunde på matr. nr. 32, Næsby ved Stranden, Kirke Stillinge.
Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 12 høringssvar der bl.a. vedrører udstykningsmuligheder, nye ejendomme, eksisterende ejendomme og krav til dem, beplantning, krav til bygningers ydre, materialekrav og stensætninger.
Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:
·       Matr. nr. 32 kan udstykkes i to selvstændige ejendomme,
·       Der skal etableres et 5 meter bredt afskærmende beplantningsbælte på matr. nr. 32 mod de tre naboskel mod nord,
·       Beboelsers bygningshøjde må maksimalt være 7 meter,
·       Der må også etableres kviste i delområde 2, men de skal placeres mod vej,
·       At der ved pludselige skader på vinduer eller tag kan benyttes samme materiale og udformning som den aktuelle ejendom har i dag,
·       At solcelle- og varmeanlæg også kan placeres på sekundære bygninger,
·       Museum Vestsjælland fremsendte supplerende bemærkninger,
Endelig er der foretaget nogen mindre fejlrettelser.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1213 med de foreslåede ændringer. Det vil betyde, at den til en hver tid gældende ejer af matr. nr. 32 kan udstykke og opdele grunden i to selvstændige beboelsesejendomme. Endelig vil den samlede landsby blive omfattet af en bevarende lokalplan.  
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1213. Det vil betyde, at landsbyen ikke bliver omfattet af lokalplan. I den sammenhæng vil kommunen ikke kunne stille krav til ændringer af ejendommenes ydre fremtræden og heller ikke forhindre fældning af større og karakterskabende træer.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages.
Med en lokalplan bliver det muligt fremadrettet, at kunne fastholde landsbyens bevaringsværdier, herunder landsbyens bygninger og beplantning. Lokalplanen sikre, at om- eller tilbygninger sker til et mere oprindeligt udseende og at nybyggeri for en udformning i form af et typisk landsbyhus, herunder længehus. Endelig sikre lokalplanen, at større og bevaringsværdige træer fastholdes.
I forbindelse med høringen har flere af de høringsberettiget stillet spørgsmål til udstykning. Det vedr. bl.a. urimelighed om at kun matr. nr. 32 må udstykkes. Hvor andres holdning er, at der ikke bør ske udstykning i landsbyen og at en øgning i antallet af boliger vil forringe landsbyen som helhed. Sidst nævnte mener overvejende, at matr. skal består midt i landsbyen og uden bebyggelse.
Administrationen mener ikke, at en opdeling af matriklen i tre selvstændige ejendomme vil forstyrre oplevelsen eller slører landsbyens fortæller- og bevaringsværdier. Forten har ikke i nyere tid fremstået synlig i landsbybilledet. På den baggrund er det ikke administrationens holdning, at en eventuel byggemulighed på matriklen bør hindres med lokalplanen. Endvidere er der i henhold til planloven ikke handlepligt på en lokalplan. Dvs. at matriklen behøver ikke bebygges såfremt ejer af matr. nr. 32 ikke ønsker at udnytte byggeretten. Enhver ejer vil kunne fælde juletræskulturen og i stedet lade arealet blive beplantet med løvfældende træer af hjemmehørende arter. Af de høringsberettiget er også bygherre og hans rådgiver der bl.a. har indsendt bemærkning om, at i stedet for lokalplanforslagets mulighed for 3 beboelser på matr. nr. 32 ønsker de i stedet to selvstændige beboelsesejendomme på matriklen. Administrationen bakker op om dette ønske.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Lokalplan 1213, Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
Udsat.

12. Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 5 - Kloakering af Skalsbjerg (B)

12.   Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 5 - Kloakering af Skalsbjerg (B)

Sagsnr.: 330-2019-85610                 Dok.nr.: 330-2020-147890          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 5 for spildevandskloakering af Skalsbjerg kan godkendes.
Baggrund
Tillæg 5 til spildevandsplan 2019 omhandler spildevandskloakeringen af Skalsbjerg med afsæt i spildevandsplanen fokusområde; kloakering af landsbyer.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. februar 2020 at sende tillæg 5 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring i perioden 4. februar 2020 til 31. marts 2020.
Kloakeringen af Skalsbjerg omfatter 21 ejendomme.
Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der i høringsperioden blevet afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere var inviteret.
Efter endt høring er der modtaget 1 høringssvar, som omhandler forslag til pumpestationens placering. Høringssvaret er blevet kommenteret af SK Forsyning, der umiddelbart vurderer, at den foreslåede placering godt kan lade sig gøre.
Høringssvaret kan ses i hvidbogen, der er vedlagt sagen.   
Retligt grundlag
§ 32 i Miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende eller ikke at godkende kloakeringen af Skalsbjerg.
Vurdering
Kloakeringsprojektet i Skalsbjerg forventes at få en positiv effekt på Harrested Å, når der fremadrettet ikke ledes spildevand til vandløbet.
Administrationen anbefaler, at det vedlagte tillæg 5 til spildevandsplanen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 4 mil. Kr. for kloakeringsprojektet i Skalsbjerg.
Der opkræves tilslutningsbidrag for alle ejendomme (kr. 39.049,50). Lodsejeren skal endvidere selv afholde udgifter til sløjfning af septiktanken og ledningsarbejdet på egen grund samt betale vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg 5 til spildevandsplan 2019 godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. maj 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

13. Godkendelse af ansøgning fra Slagelse Boligselskab vedrørende etablering af 9 skæve boliger(B)

13.   Godkendelse af ansøgning fra Slagelse Boligselskab vedrørende etablering af 9 skæve boliger(B)

Sagsnr.: 330-2017-10197                 Dok.nr.: 330-2020-176986          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal træffes beslutning om godkendelse af ansøgning fra Slagelse Boligselskab om tilskud til etablering af 9 skæve boliger fra Transport- og Boligministeriet. Ansøgningen indebærer, at Slagelse kommune skal godkende rammerne for samarbejdet, herunder stille lånegaranti samt medunderskrive ansøgning om tilskud på 3,825 mio. kr. fra ministeriet.
Baggrund
Formålet med projektet er at indfri Slagelse Kommunes målsætning om etablering af boliger til socialt udsatte. Projektet tager udgangspunkt i den politisk godkendte Udsattepolitik 2013-2015(forlænget) og Strategiplan for Udsatteområdet, hvor det fremgik, at Slagelse Kommune ønskede at iværksætte initiativer i forhold til at etablere boliger til socialt udsatte borgere. Dette blev bekræftet i budgetaftalen 2019-2022 (pkt. 52,I), hvor det fremgår, at der blandt de anlæg, som har særlig fokus de kommende år, er særlige boliger rettet hjemløse.
Byrådet godkendte den 26. august 2019 placering af 6-8 skæve boliger plus fælleshus samt serviceareal i Rosenkildeparken, samt at Center for Handicap og Psykiatri arbejdede videre med etablering af fritlæggende skæve boliger. Efter anbefaling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkendte Økonomiudvalget den 20. januar 2020, at der skulle indgås samarbejde med Slagelse Boligselskab omkring etablering og drift af boligerne.
Jf. Byrådets godkendelse er målgruppen for boligerne gruppen af særligt socialt udsatte borgere. Det er borgere, der har svært ved at bo tæt op af naboer samt opbygge og indgå i sociale relationer til andre. På denne baggrund har de mange forliste boliger bag sig, og tager ofte ophold på skiftende forsorgshjem rundt om i landet. I perioder er de længerevarende hjemløse. Gruppen er karakteriseret ved at have komplekse udfordringer i form af svære psykiske problemer, misbrug, dårlig sundhedstilstand m.m.
Projektet har været igennem en fælles designproces mellem fagfolk i Slagelse Kommune, Forsorgshjemmet Toften og Slagelse Boligselskab. Ansøgningen til ministeriet samt informationsmateriale med illustrationer vedlægges som hhv. bilag 1 og 2.
Justering af antal boliger – fælleshuset – en mulighed for ekstra bolig
I Byrådets beslutning indgik 8 boliger plus fælleshus samt serviceareal. I den fælles designproces er det vurderet hensigtsmæssigt, at fælleshuset bygges fuldstændig svarende til boligerne, og at det i udgangspunktet foreslås lejet af Slagelse Kommune som fællesbolig. Begrundelsen er, at målgruppen ikke nødvendigvis på sigt vil profitere af et fælleshus. Ved at bygge fælleshuset som de øvrige boliger, så er der mulighed for at optimere den fremtidige drift af boligerne, idet fællesboligen i så fald kan anvendes og udlejes som bolig.
Baggrunden for forslaget om, at Slagelse Kommune i udgangspunktet lejer boligen som fællesbolig er, dels at sikre beboerne et lokale uden for den enkeltes private bolig i opstarten af den nye boligafdeling, dels at en fordeling af udgifter til fællesboligen på de 8 øvrige boliger vil forhøje boligens husleje udover, hvad borgeren forventes at kunne betale. I fællesboligen vil være fokus på, at den sociale integration udvikles, således beboeren selvstændiggøres mest muligt.
Grundforhold
Boligerne er placeret på kommunalt ejet grund i Rosenkildeparken i Slagelse og er indenfor rammerne af lokalplan 246 for området, som blev godkendt i Byrådet den 15. august 2005. Det samlede matrikelområde er ca. 16.500 m2. Til det endelig projekt er der brug for en andel af grunden svarende til 8.482 m2. Det er aftalt, at udmatrikulere denne andel til projektet.
Bekendtgørelsen vedr. tilskud til skæve boliger giver Slagelse Kommune hjemmel til at stille byggegrunden vederlagsfrit til rådighed for etablering af de skæve boliger.
Der er aftalt med Slagelse Boligselskab, at der udarbejdes en tidsbegrænset lejekontrakt for grunden mellem Slagelse Kommune og Slagelse boligselskab, hvori lejen fastsættes til ”0” kr.
Alternativt skulle projektet tilføjes en ekstra udgift til grundkøb svarende til byggeretsprisen. Jf. sagen til Byrådet den 26. august 2019, så vil det forudsætte, at den indtægt Slagelse Kommune får fra salg af grunden skydes ind i projektet som kommunal medfinansiering. Byggeretsprisen på grunden er af Nordicals vurderet til 1.500 kr. pr. m2 (excl. moms) og bebyggelsen er sat til 375 m2. Det giver en byggeretspris på 562.500 kr. (excl. moms)
Informationsbrev til naboer
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser havde oprindeligt besluttet at invitere til et offentligt møde med præsentation af projektet, men grundet den aktuelle situation med COVID-19, besluttede Udvalget i stedet at udsende informationsbrev til naboerne med mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer.
Modtagne spørgsmål og kommentarer samt svar samles i et bilag efter den 1. maj 2020, og forelægges på udvalgsmøde den 6. maj 2020. (Bilaget eftersendes).
Retligt grundlag
·       Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger).
·       Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.
·       Reglerne om deponering er omfattet af Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier m.v. § 3 stk. 1 nr. 6 og § 6.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte at:
1.    anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende sagens forhold.
2.    udsætte beslutningen for yderligere belysning af sagen.
3.    meddele Slagelse Boligselskab, at projektet ikke kan anbefales.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at den fremsendte ansøgning fra Slagelse Boligselskab godkendes. Anbefalingen begrundes med:
·       At forslaget følger Byrådets godkendelse af den 26. august 2019, og vil bidrage til at opfylde Byrådets budgetaftalen 2019-2022 (pkt. 52,I)
·       At forslaget vil støtte borgere, der er særligt socialt udsatte, men har potentiale for at bo mere selvstændigt i en fritliggende bolig.
·       At den foreløbigt beregnede husleje pr. bolig, ligger inden for de økonomiske muligheder en borger med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag vil kunne betale.
·       At udgiften til den sociale støtte for borgere, der kan bo i en skæv bolig, sænkes set i forhold til et ophold på et forsorgshjem.
·       At forslaget vil medvirke til at imødegå, at pladserne på Forsorgshjemmet Toften ikke ”sander til”, da de skæve boliger anvendes til udslusning fra Toften.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nedenfor fremgår de økonomiske forudsætninger ved etablering af de 9 skæve boliger. Der er 3 væsentlige forskelle set i forhold til etablering af almene ældreboliger:
·       Der skal ikke afholdes kommunal grundkapital ved etablering af skæve boliger.
·       Andelen af etableringsudgiften, der lånefinansieres, sker med ustøttede realkreditlån.
·       Der kan ansøges om økonomisk tilskud på kr. 425.000 pr. bolig fra Transport- og Boligministeriet til finansieringen af anlæg af boligerne. Slagelse Kommune skal godkende og påtegne ansøgningen før fremsendelse til ministeriet.
De økonomiske forudsætninger fremgår af dels ansøgningen vedlagt som bilag 1 samt driftsbudget vedlagt som bilag 3. Der ansøges om en godkendelse af etableringsudgifter med følgende økonomiske forudsætninger:
Anskaffelsessum for 9 boliger:                 kr. 8.020.000
Finansiering:
Realkreditlån                                         kr. 4.195.000
Tilskud fra Transport og Boligministeriet kr. 3.825.000
I alt                                                      kr. 8.020.000
Kommunal medfinansiering
Jf. ovenstående vedr. finansiering, så er der med det foreliggende projektforslag ikke behov for yderligere kommunal medfinansiering ud over de af Byrådet den 23. marts 2020 bevilligede anlægsmidler 0,3 mio. kr. til omkostninger som jordbunds- og museumsundersøgelser, udmatrikulering samt rådgivning i forbindelse med disse opgaver inden udlån af grunden.
Garantistillelse
Boligselskabet søger om 100 % kommunal garantistillelse for realkreditlån på maksimalt kr. 4.195.000 – der udgør den ustøttede del af finansieringen. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.
Anvisningsaftale
Jf. bekendtgørelsen vedr. tilskud til skæve boliger skal Slagelse Kommune og Slagelse Boligselskab aftale målgruppen, som boligerne skal udlejes til. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Administrationen vurderer at risikoen for, at Slagelse kommune skal betale tomgangsudgifter er begrænset, da der er både på kort og langt sigt er et behov for billige boliger til gruppen af særligt socialt udsatte med behov for en fritliggende bolig. Erfaringerne fra de øvrige skæve boliger er, at beboerne bliver boende i en længere årrække, og at den løbende sociale støtte bidrager til, at boligerne holdes i almindelig god stand i samarbejde med beboere og boligselskabet. Da gruppen for de fritliggende boliger har komplekse udfordringer vurderer administrationen, at der vil kunne forekomme situationer, hvor kommunen vil skulle dække fraflytningsudgifter ud over deposita. Dette er dog forsøgt imødegået ved såvel design som materiale valg til boligerne. F.eks. er der klinkegulv i hele boligen.
Leje af bolig til fællesbolig og afledt deponering
Fællesboligen lejes i udgangspunktet af Slagelse Kommune til en foreløbig beregnet husleje på kr. 3.300 kr. - månedligt excl. forbrug. Ved indgåelse af lejemål med et kommunalt formål skal der deponeres et beløb svarende til det lejedes værdi, og ved dette lejemål beregnes deponeringen af kostprisen og udgør 891.111 kr. Deponeringen kan efter gældende regler finansieres af ledig låneramme (lånerammen er disponeret), modregning af værdien af andre opsagte lejemål indenfor samme regnskabsår eller af kassen. Deponeringen skal ske, når aftalen tiltrædes.
Alle opsagte lejemål i 2020 – hvor værdien af det lejede ikke er disponeret til andre formål, kan modregnes i deponeringsforpligtigelsen – og dermed løbende nedbringe det deponerede beløb. Efter regnskabsårets udgang vil den endelige deponering blive frigivet med 1/25 pr. år. Et eventuelt restbeløb skal finansieres af kassen.
Afledte driftsudgifter
Afledte driftsudgifter til social støtte efter Lov om social service, her under social vicevært, evt. tomgangshusleje samt lejeudgifter til fællesboligen vil kunne afholdes inden for de eksisterende budgetrammer.
Sagens godkendelse giver således ikke anledning til bevillingsmæssige beslutninger i Slagelse Kommune dels i relation til driftsoverenskomsten med Toften, dels i Myndighedsområdet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at Slagelse Boligselskabs forslag om etablering af 9 skæve boliger i Rosenkildeparken i Slagelse godkendes.
2.    at den kommunale ejede grund stilles vederlagsfrit til rådighed for Slagelse Kommune ved, at der indgås lejekontrakt med Slagelse Boligselskab, hvori lejen fastsættes til kr. ”0”.
3.    at der indgås anvisningsaftale mellem Slagelse Kommune og Slagelse Boligselskab på de 9 boliger.
4.    at anskaffelsessummen for etablering af de 9 boliger med en anskaffelsessum på 8,020 mio. kr. som ansøgt af Slagelse Boligselskab godkendes.
5.    at den foreløbige gennemsnitlige husleje for en bolig på 41,7 m2. Kr. 3.300,- pr. måned godkendes.
6.    at Slagelse kommune stiller 100 % kommunal garanti for realkreditlån for maksimalt 4.195.000 kr.
7.    at deponeringsforpligtigelse på 891.111 kr. sker ved løbende modregning af værdien af opsagte lejemål, der ikke er disponeret til anden side. Et eventuelt restbeløb vil blive finansieret af kassen.
8.    at ansøgning om tilskud på 3,825 mio. kr. fra Transport- og Boligministeriet godkendes af Slagelse Kommune.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 6. maj 2020:
Fraværende: 
Udvalget besluttede:
At 1 til 8 anbefales til Økonomiudvalgets- og Byrådets godkendelse.
Udvalgets medlemmer medvirker til at skabe afklaring for de borgere, der har henvendt sig i forlængelse af de svarbreve, der sendes af formanden på udvalgets vegne.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 til 8 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Høringsbrevet tilknyttes sagen som bilag.
Der opfordres til dialogmøde med de omkringboende.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 til 8 - Godkendt.

14. Ansøgning om lånoptagelse og garantistillelse fra Slagelse Boligselskab, afd. 28, Smedegade Centret (B)

14.   Ansøgning om lånoptagelse og garantistillelse fra Slagelse Boligselskab, afd. 28, Smedegade Centret (B)

Sagsnr.: 330-2020-32284                 Dok.nr.: 330-2020-198025          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Slagelse Boligselskab om lånoptagelse i forbindelse med etablering af øget brandsikkerhed på afd. 28, Smedegade Centret, og Byrådet skal tage stilling til om 100 % kommunal garantistillelse. Både lån og garanti udgør 9.225.000 kr.
Baggrund
Afdeling 28, der er beliggende på Smedegade 32, 4200 Slagelse ansøger om godkendelse af lånoptagelse og kommunal garanti til etablering af øget brandsikkerhed.
Bygningsmyndigheden i Slagelse Kommune har rettet henvendelse til Slagelse Boligselskab med krav om at etablere øget brandsikkerhed i afd. 28. Kravet kommer som opfølgning på en henvendelse fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, som har anmodet kommunen om at gennemgå brandsikkerheden i samtlige plejehjem i kommunen.
For at efterleve myndighedernes krav til brandsikkerhed er der udarbejdet følgende tidsplan for projektet:
1.    Projektering via rådgivere fra juni - august måned 2020 med inddragelse af Slagelse Kommunes Centerchef og Plejehjemsledere i forhold til:
·       Covid19-situationen.
·       Genhusning af beboere på Smedegade.
·       Gennemførelse af projektet i praksis med de udfordringer det stiller til at arbejde på et plejehjem.
2.    Indsendelse af myndighedsprojekt med henblik på byggetilladelse september 2020.
3.    Udbud af projekt efter godkendelse af myndighedsprojektet september/oktober 2020.
Organisationsbestyrelsen har på møde den 15. april 2020 godkendt projekt med tilhørende finansiering.
Finansiering af det samlede projekt på 9.225.000 kr. inkl. byggesagshonorar sker ved 20 årligt realkreditlån med kommunal garanti. Den årlige ydelse udgør 523.000 kr. – der dækkes med 25 % huslejestigning på 2,48 % svarende til 131.000 kr. og de resterende 75 % afholdes af selskabets dispositionsfond svarende til 392.000 kr.
Der søges om fuld kommunal garanti til optagelse af lånet.
Ansøgning fra Slagelse Boligselskab og rapport fra rådgiver vedhæftes.
Retligt grundlag
Optagelse af lån mod pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. almenboliglovens § 98.
Handlemuligheder
Kommunen kan stille kommunal garanti til lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Det er ikke defineret, hvad ekstraordinære renoveringsarbejder omfatter. Det er dermed kommunerne, som beslutter hvilke arbejder, der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder, og der er således et vist rum for fortolkning. Efter ministeriets opfattelse er rene forbedringsarbejder ikke omfattet. Det gælder uanset formået med forbedringsarbejderne. Det vurderes endvidere, at ekstraordinære renoveringsarbejder typisk er arbejder, som er påtrængende at få gennemført.
Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse og indstille kommunal garantistillelse til Byrådet og Byrådet kan godkende kommunal garantistillelse for lån på 9,2 mio., men er ikke forpligtet hertil. Det er således 2 handlemuligheder:
1.    At give tilsagn om lån og garantistillelse på 9.225.000 kr.
2.    at give tilsagn om lån på 9.225.000 kr. og give afslag på garantistillelse
3.    At give afslag på lån og garantistillelse
Vurdering
Finans, Betaling og Revision anbefaler, at ansøgning om optagelse af lån og garantistillelse imødekommes, idet et afslag vil betyde, at myndighedernes krav til brandstikkerhed ikke kan efterkommes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2
nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse og påvirker dermed ikke kommunens låneramme.
En garantistillelse kan få konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes.
Dette sker dog yderst sjældent, hvorfor risikoen anses for at være minimal. Et eventuelt tab finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Lånoptagelse på maksimalt 9.225.000 kr. for afd. 28, Smedegade Centret godkendes.
2.    at Der meddeles 100% garanti for lånet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Godkendt.

15. Ansøgning om lånoptagelse og garantistillelse fra Slagelse Boligselskab, afd. 31, Kirke Stillinge Plejecenter (B)

15.   Ansøgning om lånoptagelse og garantistillelse fra Slagelse Boligselskab, afd. 31, Kirke Stillinge Plejecenter (B)

Sagsnr.: 330-2020-32470                 Dok.nr.: 330-2020-199976          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Slagelse Boligselskab om lånoptagelse i forbindelse med etablering af øget brandsikkerhed på afd. 31, Kirke Stillinge Plejecenter, og Byrådet skal tage stilling til om 100 % kommunal garantistillelse. Både lån og garanti udgør 2.897.000 kr.
Baggrund
Afdeling 31, der er beliggende på Stillingevej 48, 4200 Slagelse ansøger om godkendelse af lånoptagelse og kommunal garanti til etablering af øget brandsikkerhed. Bygningsmyndigheden i Slagelse Kommune har rettet henvendelse til Slagelse Boligselskab med krav om at etablere øget brandsikkerhed i afd. 31. Kravet kommer som opfølgning på en henvendelse fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, som har anmodet kommunen at gennemgå brandsikkerheden i samtlige plejehjem i kommunen.
For at efterleve myndighedernes krav om øget brandsikkerhed er der udarbejdet et en tidsplanen for gennemførelse af projektet:
1.    Projektering via rådgivere DBI og Lyngkilde juni - august måned 2020 med inddragelse af Slagelse Kommunes Centerchef og Plejehjemsledere i forhold til:
·       Covid19-situationen.
·       Gennemførelse af projektet i praksis med de udfordringer det stiller til at arbejde på et plejehjem.
2.    Indsendelse af myndighedsprojekt med henblik på byggetilladelse september 2020.
3.    Udbud af projekt efter godkendelse af myndighedsprojektet september/oktober 2020.
Organisationsbestyrelsen har på møde den 15. april 2020 godkendt projekt med tilhørende finansiering.
Finansiering af det samlede projekt på 2.897.000 kr. inkl. byggesagshonorar sker ved optagelse af et 20-årigt realkreditlån med en årlig ydelse på 167.000 kr. Ydelsen bliver finansieret ved en huslejestigning på 2,27% og udgør 25 % af ydelsen eller 42.000 kr. og de resterende 75 % dækkes af selskabets dispositionsfond svarende til 125.000 kr.
Der søges om 100 % kommunal garanti til optagelse af lånet.
Retligt grundlag
Optagelse af lån mod pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. almenboliglovens § 98.
Handlemuligheder
Kommunen kan stille kommunal garanti til lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Det er ikke defineret, hvad ekstraordinære renoveringsarbejder omfatter. Det er dermed kommunerne, som beslutter hvilke arbejder, der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder, og der er således et vist rum for fortolkning. Efter ministeriets opfattelse er rene forbedringsarbejder ikke omfattet. Det gælder uanset formået med forbedringsarbejderne. Det vurderes endvidere, at ekstraordinære renoveringsarbejder typisk er arbejder, som er påtrængende at få gennemført.
Byrådet kan stille garanti, men er ikke forpligtet hertil. Det er således 2 handlemuligheder:
1.    At give tilsagn om garantistillelse
2.    At give afslag på garantistillelse
Vurdering
Finans, Betaling og Revision anbefaler, at ansøgning om optagelse af lån og garantistillelse imødekommes for at kunne imødekomme myndighedernes krav til øget brandsikkerhed.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2
nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse og påvirker dermed ikke kommunens låneramme.
En garantistillelse kan få konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes.
Dette sker dog yderst sjældent, hvorfor risikoen anses for at være minimal. Et eventuelt tab finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Lånoptagelse på maksimalt 2.897.000 kr. for afd. 28, Smedegade Centret godkendes.
2.    at Der meddeles 100% garanti for lånet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Godkendt.

16. Initiativsag - Orientering om sag nr 21 på økonomiudvalgsmødet den 18. maj 2020.

16.   Initiativsag - Orientering om sag nr 21 på økonomiudvalgsmødet den 18. maj 2020.

Sagsnr.: 330-2020-34984                 Dok.nr.: 330-2020-218265          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Knud Vincents, Venstre har den 18. maj 2020 via sin initiativret ønsket, at Byrådet orienteres om sag nr. 21 på Økonomiudvalgets møde den 18. maj 2020.
Baggrund
På baggrund af sag nr. 21 på økonomiudvalgsmødet den 18. maj 2020 beder vi borgmesteren orientere byrådet på byrådsmødet den 25. maj 2020. 
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Knud Vincents, Venstre, indstiller,
1.    at på baggrund af borgmesterens orientering drøftes organisationsprojektet. 
Beslutning i Byrådet den 25. maj 2020:
Fraværende: 
Drøftet.
Borgmesteren sender relevante links fra Inslag til Byrådet, hvor det er muligt at følge organisationsprojektet, og hermed få en aktuel status for arbejdet og hvor vi er i projektet.
Borgmesteren oplyste, at Byrådet får som vedtaget på økonomiudvalgsmødet 18. maj en skriftlig redegørelse fra kommunaldirektøren om status på organisationsprojektet på mødet i juni.
17. Lukket: Korsør Havn (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
18. Lukket: Algade 14, Korsør. Nedrivning
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
19. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.