Byrådet – Referat – 13. september 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2021-528                   Dok.nr.: 330-2021-196899                                          Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Byrådet godkender dagsordenen.

Beslutning i Byrådet den 13. september 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Flemming Erichsen (A), Stén Knuth (V)

Der var afbud fra Flemming Erichsen (A). Bodil Knudsen (A) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Stèn Knuth (V). Jan Møller Pedersen (V) deltog som suppleant.

Der var afbud fra Ebbe Ahlgren (V). Morten Røngaard (V) deltog som suppleant.

At 1 - Godkendt.

2. Budget 2022 - 2025 - 1.behandling (B)

2.     Budget 2022 - 2025 - 1.behandling (B)

Sagsnr.: 330-2021-68476               Dok.nr.: 330-2021-272657                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende, at det administrative budgetforslag danner grundlag for Byrådets 1. behandling.

Samtidig skal Økonomiudvalget godkende, at sagens bilag indgår som høringsmateriale til den kommende høringsrunde.

Sagens indhold

Ved sagens udarbejdelse er budgetforhandlingerne endnu ikke afsluttet, og derfor indstilles det administrative budgetoplæg til Byrådets 1. behandling af kommunens budget. Foreligger der en budgetaftale til byrådets møde, vil denne indgå som Økonomiudvalgets budgetforslag. 

Det administrative budgetoplæg tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg forelagt for Økonomiudvalget d. 16. august 2021.

Administrationens budgetforslag forslag indeholder:

·          Foreløbig resultatopførelse (Bilag 1.)

·         Beskrivelse af forskellige indarbejdede korrektioner (Bilag 2.)

·         Anlægsprojekter fremgår af anlægsoversigten (Bilag 3)

·         Nye drifts- og anlægsønsker (Bilag 4.) - som udvalg/Byråd ønsker fremsendt til budgetforhandlingerne. Bilaget er opdateret med nye forslag m.v. som er behandlet på udvalgsmøder i august 2021.

·         Finansieringsnotat (Bilag 5), Bilaget er opdateret pr. 31. august 2021.

·         Beskrivelse af udvalgenes budgetgrundlag (Bilag 6.)

Den foreløbige resultatopgørelse (bilag 1) viser efter korrektioner et ordinært driftsresultat et overskud på 186,7 mio. kr. i 2022. Korrigeres der for anlæg og finansposter viser den foreløbige resultatopgørelse et kasseforbrug i 2022 på 112,8 mio.kr.

Resultatet for overslagsårene kan ses i resultatopgørelsen.

Det administrative budgetforslag er udarbejdet med udgangspunkt i uændrede skatteprocenter og statsgaranteret udskrivningsgrundlag.    

Service- og anlægsudgifter

KL har udmeldt en vejledende serviceramme på 3.832 mio. kr. I administrationens budget til 1. behandling udgør serviceudgifterne 3.828 mio. kr. I den faseopdelte budgetproces for kommunerne under et skal kommunerne samlet set holde sig inden for en ramme på 275,4 mia. kr.

På anlæg er der aftalt en samlet anlægsramme på 19,9 mia.kr. Slagelse Kommunes bruttoanlægsudgifter udgør i anlægsoversigten 326,2 mio.kr. 

Øvrige finansieringsmuligheder

I overensstemmelse med de udmeldte tidsfrister er der endvidere indsendt ansøgninger til Indenrigs- og boligministeriet vedr. tilskuds- og lånepuljer.

Indenrigs- og Boligministeriet har d. 30. august 2021 givet afslag på begge ansøgninger vedr. tilskud til vanskeligt stillede kommuner, samt lånedispensation på anlæg. 

Retligt grundlag

Lov om kommunernes styrelse samt vedtaget budgetproces.

Økonomiudvalget skal, jfr. Styrelseslovens § 37, over for Byrådet fremsende sit forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, samt budgetoverslagsårene inden den 15. september. 

Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum.

Handlemuligheder

Der pågår i øjeblikket budgetforhandlinger.

Vurdering

Der pågår i øjeblikket budgetforhandlinger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.    at den foreløbige resultatopgørelse og finansieringsoversigt incl. bilag 1-6 godkendes som Økonomiudvalgets budgetforslag til Byrådets 1. behandling af Budget 2022-2025

2.    at statsgaranti på udskrivningsgrundlag og generelle tilskud indgår som grundlag for 1.behandlingen af budget 2022-2025

3.    at bilag 1-6 udsendes til høring hos høringsberettigede (brugerbestyrelser, MED-udvalg og andre interessenter), ligesom borgerne via kommunens hjemmeside får mulighed for at afgive kommentarer

Beslutning i Økonomiudvalget den 6. september 2021:

Fraværende:  Ann Sibbern (Udenfor parti), Thomas Clausen (Ø), Villum Christensen (I)

At 1 til 3 godkendt, idet resultatopgørelsen og finansieringsoversigt incl. bilag 1 til 6 justeres i henhold til Budgetaftale 2022-2025 til 1. behandling i Byrådet. Budgetaftalen vedhæftes som bilag.

Økonomiudvalget anbefaler at DK2020 Klimaplan, pkt 3.3.1.03 indarbejdes i budgetgrundlaget.

Bilag

330-2021-281307

Bilag 1. Resultat og budgetbalance -1.beh.

330-2021-281308

Bilag 2. Budgetspecifikationer 1.beh.

330-2021-281309

Bilag 3. Anlægsoversigt 1.beh.

330-2021-281310

Bilag 4. Aktivitets- investerings- og anlægsforslag  1.Beh.

330-2021-281316

Bilag 5. Finansieringsnotat  1. beh.

330-2021-281311

Bilag 6. Budgetgrundlag 1.beh.

330-2021-320240

Budgetaftale 2022-2025 - endelig version

330-2021-320755

Mail til pressen vedr. budgetaftale 2022-2025

330-2021-322081

Bilag 1. Resultatopgørelse pr. 6. september 2021

330-2021-322082

Bilag 3. Anlægsoversigt 2022-2025 pr. 6. september 2021

Beslutning i Byrådet den 13. september 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Flemming Erichsen (A), Stén Knuth (V)

Steen Olsen (UFP) fremsatte følgende ændringsforslag til budgetforslaget 2022-2025:

At det samlede byråd sammen med kommunens ledergruppe indkaldes til et ekstraordinært byrådsmøde mellem 1. og 2. behandlingen af budget 2022 | 2025 hvor byrådets medlemmer får mulighed for i fællesskab og åbenhed, at stille spørgsmål til fremlagte budget 2022 | 2025 | både til kommunens egne medarbejdere men også ekstern til KL  Kommunernes Landsforening og kommunens revisionsfirma.

At KL  Kommunernes Landsforening og kommunens revisionsfirma deltager i mødet for at uddybe, hvorfor de opfatter kommunens økonomi som presset og at dette sker med afsæt i seneste budgetopfølgning 3 på byrådsmødet 30. august 2021.

At KL Kommunernes Landsforening og kommunens revisionsfirma også deltager i mødet med det formål særlig at medvirke til at kvalitetssikre budgetforudsætningerne fra 1. behandling til byrådets 2. behandling 4. oktober 2021 af budget 2022  - men navnlig for så vidt drift og anlæg i 2023, 2024 og 2025.

At byrådet efter 2. behandling af budget 2022  - 2025  sammen med kommunens ledergruppe, KL Kommunernes Landsforening og kommunens revisionsfirma forsætter en proces og et tæt samarbejde for at Slagelse kommune ikke kommer under administration.

Steen Olsen bekræftede at det foreslåede ekstraordinære byrådsmøde mellem 1. og 2. behandling er et temamøde for byrådet, hvor der ikke træffes beslutninger. Og dermed ikke ændrer på stillingtagen til 1. behandling af budget 2022-2025.

For forslaget stemte; 17; Steen Olsen (UFP), (V), (F), (O), (B) og Ann Sibbern (UFP)

Imod stemte; 14; (A), (I),  (Ø) og Helle Blak (UFP)

Forslaget blev vedtaget.

At 1 til 3 - Godkendt. Resultatopgørelsen og finansieringsoversigt incl. bilag 1 til 6 er justeret i henhold til Budgetaftale 2022-2025.

Byrådet tilsluttede sig, at DK2020 Klimaplan, pkt. 3.3.1.03 indarbejdes i budgetgrundlaget.

Ann Sibbern (UFP) stemte imod.

3. Revisionens beretning og endelig godkendelse af regnskab 2020 (B)

3.     Revisionens beretning og endelig godkendelse af regnskab 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2021-51867               Dok.nr.: 330-2021-226453                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal både godkende revisionsberetninger for 2020 og den endelige årsrapport for 2020. Derudover kan Byrådet godkende uddelegering af godkendelser ved levering af ydelser fra kommunens revision udover den almindelige revision til Økonomi og Digitaliseringschefen.   

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 26. april 2021, at årsregnskabet skulle oversendes til revision.

Revisionen har den 15. juni 2021 afsluttet revisionen af Slagelse kommunes årsregnskab for 2020, og har ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen på årsregnskabet. Revisionen har dog medført, at kommunens revisionsselskab BDO har afgivet 1 revisionsbemærkning. Revisionsbemærkningen er givet til alle landets kommuner i forbindelse med forbehold i revisionserklæring til det fælleskommunale sygedagpengesystem KSD.

Revisionsbemærkninger

Revisionsberetning nr. 7 vedrører årsregnskabet for 2020.

Den udførte revision af årsregnskab 2020 har medført 1 revisionsbemærkning.

Revisorerklæring KSD (Kommunernes sygedagpengesystem)

Revisionen har konstateret, at der i revisorerklæringen for KSD er anført følgende forbehold:

�Grundlag for konklusion med forbehold

Som anført under kontrolmål 6 �Der er etableret kontroller som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion� har konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden. Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opfyldt�.

Det fremgår af beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse, at kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et EDB-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.

Som følge heraf kan revisionen ikke konkludere om hvorvidt disse fej, eller eventuelle andre fejl i applikationskontrollerne, kan medføre fejl i udbetalingsgrundlaget for de sociale ydelser Som konsekvens heraf er der risiko for, at borgernes retssikkerhed ikke er sikret i tilstrækkeligt omfang.

Implementering af KSD sker i Kombit regi og kommunen kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne bemærkningen.

Revisionen tilføjer i øvrigt, at de konstaterede fejl ikke nødvenligvis gælder Slagelse kommune.

Revisions bemærkninger vedrørende 2019 på ældreboligområdet og tabt arbejdsfortjeneste er til Byrådets orientering begge lukkede. 

Endelig godkendelse af årsrapport for 2020

I henhold til Lov Kommunernes styrelse skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet når resultatet af den udførte revision foreligger.

Regnskabet er den 26. april oversendt til revision og har alene medført den kollektive revisionsbemærkning til alle kommuner. Af revisionsberetningen fremgår det under punkt 7.11.6 gæld, at revisionen har kontrolleret, at indefrosne feriemidler er opgjort og bogført korrekt som langfristet gæld.

Beretning 7 vedlægges, tillige med årsrapporten for 2020 og revisionspåtegning.

Intern revision følger op på revisionens anbefalinger.

Ny revision

Fra kalenderåret 2021 overgår kommunens revision til revisionsselskabet EY og i forlængelse heraf og bekendtgørelse udsendt af Erhvervs- og Vækstministeriet om kommunal og regional revision. Denne bekendtgørelse medfører skærpede krav til revisors uafhængighed. Kommunerne har en forpligtigelse til at sikre, at disse regler overholdes. Derfor skal alle ydelser som revisor leverer udover den almindelige revision godkendes af Byrådet. For at undgå, at beslutning om køb af revisionsydelser udover den almindelige revision, skal til Byrådets godkendelse, kan Byrådet uddelegere beføjelsen til Økonomi og Digitaliseringschefen.

Retligt grundlag

Lov om kommunernes styrelse § 42 (revisionsberetninger)

Lov om kommunernes styrelse § 45 stk. 2 (endelig godkendelse af årsrapport)

Krav om revisorerklæring fremgår af § 26 stk. 2 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 224 af 17. februar 2021.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi og Digitalingerschefen indstiller,

1.    at revisionsberetning nr. 7 godkendes

2.    at årsrapport 2020 godkendes

3.    at  Byrådet uddelegere beføjelsen til at indgå aftaler med kommunens revision om levering af ikke-revisionsydelser til Økonomi og Digitaliseringschefen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16. august 2021:

Fraværende:  Jørgen Grüner (F)

At 1 til 3 - anbefales til Byrådets godkendelse.

Knud Vincents (V) spurgte til bemærkning i Bilag A - Status for udestående vedrørende ældreboliger. Økonomichefen udsender notat til besvarelse heraf.

V og B noterer sig, at BDO (under punkt 2.1 - Sammenfatning og konklusion, side 160) skriver at deres vurdering er, at det samlet set er deres vurdering, at kommunens økonomi er under pres. Den vurdering fra BDO, ekstern revisor, deler V og B.

Bilag

330-2021-226506

Bilag A Revisionens beretning 2020

330-2021-226671

Bilag B Revisor påtegning på årsregnskabet 2020

330-2021-230617

Bilag C Ã…rsrapport 2020 for Slagelse Kommune

Beslutning i Byrådet den 13. september 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Flemming Erichsen (A), Stén Knuth (V)

At 1 til 3 - Godkendt.

V og B gentog bemærkningen fra Økonomiudvalget om, at BDO, under pkt.2.1. - Sammenfatning og konklusion, s. 160, skriver, at deres vurdering er, at det samlet set er deres vurdering, at kommunens økonomi er under pres. Den vurdering fra BDO, ekstern revisor, deler V, B og Ann Sibbern (UFP).

4. Godkendelse af Boligsocial Helhedsplan 2021 - 2025 (B)

4.     Godkendelse af Boligsocial Helhedsplan 2021 - 2025 (B)

Sagsnr.: 330-2021-49620               Dok.nr.: 330-2021-281179                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget vedtage den kommende Boligsocial Helhedsplan 2021-2025 for Slagelse Kommunes Socialt Udsatte Boligområder; Ringparken, Motalavej og Sydbyen.

Sagens indhold

Kompetencecenteret �En fælles indsats� har i samarbejde med den kommunale administration, og Landsbyggefonden udarbejdet en Boligsocial Helhedsplan for årene 2021 til 2025. I planen beskrives de enkelte indsatsområder, indsatserne samt rammerne for samarbejdet. 

Helhedsplanen 2021-2025 består af følgende indsatsområder:

·         Delaftale Uddannelse & Livschancer

·         Delaftale Kriminalitetsforebyggelse

·         Delaftale sammenhængskraft & medborgerskab

·         Delaftale beskæftigelse

De enkelte delaftaler er vedlagt sagen som bilag (Bilag 1-4) og endvidere vedlægges Den Boligsociale Helhedsplans strategiske samarbejdsaftale (Bilag 5), der rammesætter problemkompleks, visioner, samarbejdsprincipper og organisering af samarbejdet, der består af følgende partnere:

·         De involverede boligorganisationer: FOB, Slagelse Boligselskab og Bolig Korsør

·         Landsbyggefonden (LBF)

·         Slagelse Kommune

Indholdet i de enkelte delaftaler tager sit udgangspunkt i Landsbyggefondens principper og retningslinjer for tildeling af midler til boligsociale helhedsplaner. Slagelse Kommune har i henhold til dette budt ind med en medfinansiering, der modsvarer Landsbyggefondens principper.

Den beboerdemokratiske indflydelse på processer og deltagelse i arbejdet med udformning af indsatser og organisering frem mod endelig vedtagelse, er et bærende element i tilblivelse af den Boligsociale Helhedsplan 2021-2025. Et notat, der giver overblik over involveringsgrad og tidspunkter er vedlagt sagen (Bilag 9). Den Boligsociale Helhedsplan er medio juni 2021 blevet godkendt af beboerdemokratierne i de 3 involverede områder. 

I budgettet for Den Boligsociale Helhedsplan er der samlet i årene 2021-2025 afsat 33,136 mio. kr. Landsbyggefonden bidrager med 22,5 mio. kr. Boligforeningerne bidrager med 3,917 mio. kr. og Slagelse Kommune medfinansierer med 6,719 mio. kr. Det samlede budget år for år er vedlagt sagen (Bilag 6).

Den kommunale medfinansiering udgøres primært af medarbejderressourcer og findes via en prioritering af eksisterende ressourcer i henholdsvis Center for Arbejdsmarked & Integration, Center for Skole og Center for Kultur & Fritid og afspejler sig konkret i de aktiviteter som kommunen byder ind med i Delaftalerne.

Den kommunale medfinansiering fordeler sig på følgende måde, og er i detaljer beskrevet i de enkelte delaftaler:

FUNKTION

Ã…rlig udgift

Get2Sport koordinator

243100

Kontorhold

30000

Koordination, analyse og sekretariat

149760

Jobkonsulenter/sagsbehandlere CAI

529100

UU-vejledning

128700

Tværgående beskæftigelseskonsulent

529100

Aktivitetsmidler CAI

70000

Total pr år

1679760

Samlet 4 år

6719040

Herudover er der mellem Center for Arbejdsmarked og Integration, Den Boligsociale Helhedsplan og KVINFO indgået en samarbejdsaftale omkring etableringen af et frivilligt mentorkorps rettet mod primært kvinder i Helhedsplanens boligområder. Målet er bl.a. en øget trivsel og øget tilknytning til arbejdsmarkedet. KVINFO leverer som en del af denne aftale midler til ansættelse af en lokal koordinator, som ikke fremgår af vedlagte budget. Mentorindsatsen fra KVINFO skal bl.a. agere i tæt samarbejde med Helhedsplanens øvrige beskæftigelsesindsats rettet mod aktivitetsparate borgere, hvor en fokuseret håndholdt indsats fra en Jobkonsulent/beskæftigelsesmentor vurderes at kunne bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Til at understøtte dels Helhedsplanens generelle beskæftigelsesindsats og dels samarbejdet med KVINFO, er der afsat midler til at understøtte nødvendige beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder opkvalificerende tilbud og Løntilskud m.m. En uddybende beskrivelse af Helhedsplanens beskæftigelsesrettede aktiviteter er beskrevet i bilag 4. 

Som led i arbejdet med den Boligsociale Helhedsplan 2021-2025, er der i samarbejde med Landsbyggefonden for hver indsats blevet udarbejdet et eller flere mål og delmål. Der vil løbende blive foretaget evaluering af indsatserne og evalueringerne vil blive forelagt relevante politiske udvalg. De årlige mål for beskæftigelsesindsatsen i Helhedsplanen er bl.a. at 20 kvinder fra KVINFO målgruppen kommer i job/løntilskud og 25 aktivitetsparate borgere kommer i job, løntilskud eller praktik. Det fulde overblik over mål for beskæftigelsesindsatsen og de øvrige indsatser kan findes på side 2 i bilagene 1- 4.

Retligt grundlag

Almenboligloven, LBK nr. 884 af 10. august 2011, kan anvendes som generelt grundlag ved fælles løsning af by- og boligsociale problemer.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at vedtage den Boligsocial Helhedsplan 2021-2025.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den Boligsociale Helhedsplan 2021-2025 er en ambitiøs model for et samarbejde, der med afsæt i konkrete løsninger og forebyggende indsatser, adresserer en bred vifte af de identificerede udfordringer i Slagelse Kommunes 3 udsatte boligområder.

Samtidig er der i udarbejdelsen af planen inddraget væsentlige punkter og anbefalinger fra VIVE´s analyse af den nuværende Boligsociale Helhedsplan. Der er således sikret et gennemsigtigt og forenklet samarbejde mellem Helhedsplanens forskellige aktører, med fokus på tydelighed i kompetence- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne. Der er ligeledes lyttet til beboernes kritik af den nuværende Helhedsplans manglende synlighed i boligområderne, hvorfor den kommende Helhedsplan gennem bl.a. sin organisering sikre en synlig tilstedeværelse i de 3 berørte boligområder.

Den forenklede organisering kommer især til udtryk ved, at Landsbyggefondens midler ikke finansierer medarbejdere ansat af kommunen, sådan som det er tilfældet i nuværende Helhedsplan. Dermed vil der fremadrettet være en større grad af gennemsigtighed i arbejdet, da der bl.a. ikke længere er tvivl om, hvorvidt det er kommunen eller Kompetencecenteret, der har ansvaret for den enkelte opgave og medarbejder. Alle aspekter af organisering og arbejdet med de enkelte indsatser baseres på en række generelle arbejdsprincipper, der i detalje kan læse i bilag 5 side 5.

Det er administrationens vurdering at en kommende Helhedsplan via principperne beskrevet i den strategiske samarbejdsaftale (bilag 5), sikre en fleksibilitet i opgaveløsningen, og forpligtes på at indgå samarbejdsaftaler med relevante aktører på særligt de kommunale områder.

Der henvises endvidere til referat udsendt til byrådet fra møde mellem Slagelse Kommune og Helhedsplanens boligselskaber d 5/5 -2021 (bilag 7).

Med afsæt i ovenstående vurdering er det administrationens anbefaling, at byrådet vedtager Boligsocial Helhedsplan 2021-2025.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Den samlede Boligsociale Helhedsplan 2021-2025 hviler på et tværfagligt fundament og velfungerende samarbejdsrelationer med det omkringliggende civilsamfund. Planen bidrager overordnet til løsningen af vedtagne politiske budgetmål for de kommende år, herunder �flere jobs i de udsatte boligområder�

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen og Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutter at godkende Boligsocial Helhedsplan 2021 – 2025.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9. august 2021:

Fraværende: 

Udsat til færdigbehandling i Social- og Beskæftigelsesudvalget ved deres næste møde den 30. august 2021.

Hvert udvalgsmedlem/parti skal på forhånd have fremsendt de forslag, der blev drøftet på mødet, til udvalgsformanden senest den 18. august kl. 12, så forslagene kan medsendes som bilag til dagsordenen.

Tilføjelser til sagen pr. 23. august 2021:

Der er tilføjet følgende bilag til sagen:

·         Bilag 10 – Svar på Spørgsmål (Byrådets Temamøde d. 5/8-2021)

·         Bilag 11 – LBF Organisering af Boligsociale Indsatser (Bilag til bilag 11)

·         Bilag 12 – Forståelsespapir (Ift. Boligsocial Helhedsplan se afsnit nederst side. 4)

Konsekvenser

På baggrund af spørgsmål rejst under sagens behandling på udvalgets møde d. 9/8 - 2021 omkring konsekvenserne ved ikke at godkende indstillingen, vurderer administrationen følgende:

·         Den nuværende aftale kan ikke gennemføres, og de involverede parter i ansøgerkredsen kan rette henvendelse til Landsbyggefonden med henblik på, at indgå dialog omkring indsendelse af ny ansøgning og præ-kvalifikation, centreret omkring de parter, der kan nå til enighed herom.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. august 2021:

Fraværende: 

(V), (Ø), (A) og (O) godkender sagen.

Helle Blak (UFP) undlader at stemme.

(A) og (V) ønsker, at der er størst muligt beboerinddragelse jf. forståelsespapiret (bilag 12).

Thomas Clausen (Ø) fremsætter ændringsforslag på Byrådsmødet.

Helle Blak (UFP) undrer sig over bemærkningen i bilag 10, hvor man undlader at beskrive den faktiske beslutningsgang for beboerinddragelsen.

Udvalget ønsker, at henvendelse fra Bestyrelsesmedlem i afd. 23 (FOB) til Thomas Clausen den 8. august 2021 vedlægges som bilag til Byrådets behandling af sagen.

Administrative bemærkninger:

Tilføjet sagen d. 31/8-2021 på foranledning af Social & Beskæftigelsesudvalget:

Bilag 13: Brev fra afdelingsbestyrelsesmedlem i afdeling 23, Ringparken (Mail fra Afdelingsbestyrelsesmedlem til formand for SBU fremsendt d. 8/8-2021)

Beslutning i Økonomiudvalget den 6. september 2021:

Fraværende:  Ann Sibbern (Udenfor parti), Thomas Clausen (Ø), Villum Christensen (I)

(A), (F) og (V) anbefaler sagen til byrådets godkendelse.

(A), (F), (B) og (V) ønsker, at der er størst mulig beboerinddragelse jfr. forståelsespapiret (bilag 12).

Troels Brandt (B) agter af fremsætte ændringsforslag på Byrådets møde.

Bilag

330-2021-191537

Bilag 1 Delaftale - Uddannelse og Livschancer - LBF

330-2021-191538

Bilag 2 Delaftale - Kriminalitetsforebyggelse - LBF

330-2021-191539

Bilag 3 Delaftale - Sammenhængskraft og medborgerskab - LBF

330-2021-191540

Bilag 4 Delaftale - Beskæftigelse - LBF

330-2021-191541

Bilag 5 Strategisk samarbejdsaftale - LBF

330-2021-213520

Bilag 6 Komprimeret budget 2021-2025 2. udgave

330-2021-190087

Bilag 7 Referat af møde

330-2021-191542

Bilag 8 Beredskabsplan (3)

330-2021-191544

Bilag 9 Overblik - inddragelse af beboere og beboerdemokrati - komprimer...

330-2021-271479

Bilag 10 Svar på Spørgsmål

330-2021-271480

Bilag 11 LBF-organisering-af-boligsociale-indsatser

330-2021-271482

Bilag 12 Forståelsespapir m underskrift

330-2021-281183

Bilag 13 Brev fra afdelingsbestyrelsesmedlem i afdeling 23

Beslutning i Byrådet den 13. september 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Flemming Erichsen (A), Stén Knuth (V)

(B) fremsatte følgende ændringsforslag:

Byrådet ønsker en øget demokratisk beboerrepræsentation af de 3 områder Motalavej, Ringparken og Sydbyen i den kommende boligsociale helhedsplans bestyrelse. Det anbefales således, at den foreståede bestyrelse for den boligsociale helhedsplan suppleres med tre repræsentanter, valgt og udpeget direkte af beboerne, med en fra hver af de tre berørte områder.

For stemte 26; (A), (B), (Ø), (V), (F), Helle Blak (UFP) og Steen Olsen (UFP)

Imod stemte ; (I), (O) og Ann Sibbern (UFP).

Forslaget blev godkendt.

Ændringsforslag stillet af Enhedslisten til delaftale 4 om beskæftigelsesindsatsen i den boligsociale helhedsplan 2021-2025:

Der etableres per år 10 småjobs af seks måneders varighed til beboere i helhedsplanens områder. Den kommunale medfinansiering forhøjes med 520.000 kroner per år.

For stemte 14 ; (A), (Ø), (B), Helle Blak (UFP)

Imod stemte 17 ; (O), Ann Sibbern (UFP), (V), (I), (F) og Steen Olsen (UFP).

Forslaget bortfaldt.

At 1 - Godkendt med 26 stemmer; (A), (I), (F), (Ø), (V), (B) og Steen Olsen (UFP).

Imod stemte 5; (O), Ann Sibbern (UFP) og Helle Blak (UFP).

(O) og Ann Sibbern (UFP) efterlyste en evaluering af den boligsociale helhedsplanen for 2017-2021 inden ny skal godkendes.

5. Godkendelse af referat (B)

5.     Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2021-529                   Dok.nr.: 330-2021-196904                                          Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende referatet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Byrådet godkender referatet.

Beslutning i Byrådet den 13. september 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Flemming Erichsen (A), Stén Knuth (V)

Godkendt.