Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på Jobcentrets samarbejde med partnerskabsvirksomhederne.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering.
Sagens indhold
De første partnerskabsaftaler blev indgået tilbage i 2008. I dag - 15 år senere - har Jobcenter Slagelse samarbejde med 396 partnerskabsvirksomheder, hvor flere af de nuværende aftaler har eksisteret i over ti år.
Partnerskabsaftalerne indgås, når der er et fælles ønske fra virksomheden og jobcentret om at etablere et mere gensidigt, systematisk og forpligtende samarbejde om rekruttering, fastholdelse og/eller opkvalificering. Aftalerne er samtidig en mulighed for virksomhederne til at bidrage med et socialt engagement, tiltrække arbejdskraft og styrke sit brand i en bæredygtighedskontekst.
I det følgende gives en uddybende præsentation af partnerskabsaftalerne, hvordan vi anvender dem, samt hvilke parametre vi måler på for at sikre, at vi får værdi af samarbejdet og de anvendte ressourcer hertil.
De oprindelige politiske hensigter med partnerskabsaftalerne
Idéen til partnerskabssamarbejdet blev født i eftersommeren 2007 i forbindelse med en lokal virksomhedskonference, hvor 40 offentlige og private virksomheder inden for industri, service, social og sundhed og håndværk deltog. På det tidspunkt var arbejdsmarkedet kendetegnet ved mangel på arbejdskraft i flere brancher, samtidig med at der var mange borgere uden job, fordi de var langt fra arbejdsmarkedet – enten pga. mangel på de efterspurgte kvalifikationer eller grundet problemer ud over ledighed.
På konferencen blev det tydeligt, at der var en gensidig ambition om et tættere og mere systematisk samarbejde mellem virksomhederne og jobcentret. Efterfølgende blev partnerskabsaftalen udarbejdet i tæt samarbejde mellem virksomhederne og jobcentret. Grundstenen i aftalen blev det gensidigt forpligtende samarbejde med afsæt i:
- Samarbejdet virker, når virksomhederne har et retvisende billede af de ledige borgere og får en relevant og professionel bistand til at afhjælpe rekrutteringsproblemer.
- Alle ledige job skal være synlige, så alle der er motiveret kan søge dem.
- Virksomhederne giver plads til ledige, der på længere sigt – og med den rette hjælp fra jobcentret og virksomheden – (igen) kan blive et aktiv for virksomheden.
- Bedre muligheder for hurtig tilbagevenden efter sygdom eller anden længevarende fraværsperiode (for ansatte i virksomhederne).
Partnerskabsaftalerne er kontinuerligt udviklet over årene, men grundtanken og viljen bag samarbejdet i dag er den samme som i 2007.
Hvad er en partnerskabsaftale i 2023
Partnerskabsaftalerne bliver i dag anvendt som et dialogværktøj, hvor jobcentret og virksomheden ønsker et fællesskab med sparring og gensidig indflydelse til at sikre arbejdskraft og understøtte koblingen mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsudvikling.
I aftaleindgåelsen sker derfor en forventningsafstemning om samarbejdets form. Partnerskabsaftalen indeholder en kort beskrivelse af formålet og det overordnede samarbejde samt en oplistning af, hvad Jobcentret og virksomheden forpligter sig til i den forbindelse (se bilag). Det er eksempelvis hvor samarbejdet skal understøtte opkvalificering, uddannelse og fastholdelse af medarbejde som led i ”Ét trin op”- strategien.
Formålet med partnerskabsaftalerne er bl.a., at:
- afhjælpe og forstå virksomhedernes rekrutteringsudfordringer, så vi sikrer bedst mulige vilkår for det rigtige match mellem den ledige borgers kompetencer og virksomhedens behov.
- understøtte ledige borgere i at komme ud i virksomhederne, og fastholde dem i arbejdet efter endt praktikophold e.l.
- understøtte en kobling mellem arbejdsmarkedet og erhvervsområdet, hvor virksomhederne aktivt deltager i uddannelse og opkvalificering, som passer med dén udvikling vi ser hos fremtidens arbejdsmarked.
I langt de fleste af aftalerne indgår der borgerrettede aktiviteter (fx voksenlærling, jobrotation, løntilskud), mens enkelte alene omhandler fx rekruttering via Jobnet/JobAG. Ligeledes er der eksempler på, at Slagelse er partnerskabskommune for jobserviceaftaler, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret på tværs af landet.
Af de 396 partnerskabsaftaler, der er i dag, dækker ca. 10-15% af dem den samme virksomhed, men med flere adresser/butikker. Det gælder fx Salling Group, hvor vi har partnerskabsaftaler med de enkelte butikker.
Partnerskabsaftalerne har indarbejdet en vis fleksibilitet i aftalerne, så samarbejdet kan tilpasses løbende og uden unødig ventetid. Begge parter har mulighed for – hurtigt og simpelt – at afvikle aftalen, såfremt det ønskes.
Til dagligt koordineres og understøttes opgaverne i ”Partnerskabssekretariat” i jobcentret. Sekretariatets opgaver er uddybet i afsnittet ”styring af partnerskabsaftalerne”.
Hvad kan partnerskabsaftalerne bruges til
Når der i forbindelse med partnerskabsaftalerne tales om aktiviteter, der måles på, er det de borgerrettede indsatser:
- Ansættelse med løntilskud
- Påbegyndt fleksjob
- Nytteindsats
- Personlig assistance
- Jobrotation
- Virksomhedspraktik
- Voksenlærling
- Rekrutteringsanmodning på ordinære jobs
Aktiviteterne har fokus på, at borgerne kommer eller fastholdes i ordinær beskæftigelse og bidrager til virksomhedernes behov for arbejdskraft. Aktiviteterne er samtidig understøttende for målopfyldelsen af opkvalificeringsdagsordenen ”Et trin op”, som er et gennemgående fokus i Beskæftigelsesplan 2023-24. Det er et godt billede på noget af det særlige, som partnerskabsaftalerne kan – at lade det gensidigt forpligtende samarbejde løfte en opgave i fællesskab.
Der har gennem årene været mange eksempler på, at partnerskabsvirksomhederne har deltaget i en lang række arrangementer i både regionalt og lokalt regi, herunder jobmesser, SUK-festival, STAR-arrangementer mv. I de seneste år har partnerskabsvirksomhederne derudover deltaget aktivt i forbindelse med arrangementer som ”Mor møder virksomheder”, ”Code of Care” og virksomheds- og uddannelsesnetværket ”Flere Faglærte”, som blandt andet omhandler et strategisk løft fra ufaglært til faglært under overskriften ”Ét trin op”.
Lige så har partnerskabsvirksomhederne støttet op om de næsten 100 dialogmøder, som jobcentret har stået for i perioden fra 2008 til 2022. En rød tråd i dialogmøderne har været et fokus på virksomhedernes forskellige muligheder for samarbejder med jobcentret, men også virksomhedernes understøtning af jobcentrets udvikling af indsatser som fx ungeindsatsen, fastholdelse og opkvalificering m.fl.
Der er derudover nogle mere lavpraktiske ”gevinster” ved partnerskabsaftalerne. For jobcentret handler det om, at de giver mulighed for at målrette kommunikation, herunder informationer, invitationer og digitale spørgeskemaundersøgelser, som vi ellers ikke ville have mulighed for at sende ud. Fra partnerskabsvirksomhedernes perspektiv bliver aftalerne bl.a. brugt til at koordinere de forskellige henvendelser, som virksomhederne modtager fra jobcentret. Endelig har aftalerne gjort det muligt, gennem årene at bruge partnerskabsvirksomhederne til at profilere samarbejdet og de gode historier via LinkedIn og andre medier. Det gælder fx historien om voksenlærling nummer 100, som blev bragt i TV2 Øst (se indslaget her). Et par andre gode historier er vedlagt som bilag.
Styring af partnerskabsaftalerne
For at fremme samarbejdet og sikre en koordineret virksomhedskontakt, får partnerskabsvirksomhederne tilknyttet en fast virksomhedskonsulent fra jobcentret, og udpeger ligeledes en kontaktperson ude hos virksomheden. For at understøtte en fælles tilgang til (partnerskabs)virksomhederne på tværs af jobcentret, arbejdes der i ”det koordinerede virksomhedssamarbejde” løbende med at professionalisere og ensarte tilgangen. Det er her, hvor medarbejdere på tværs af jobcentret mødes og drøfter tværgående emner – ofte med afsæt i feedback fra virksomhederne – som fx datadisciplin, koordinering af kontakten via fagsystemer, metoder til behovsafdækning mv.
Til varetagelse af aftalerne og den samlede servicering af (partnerskabs)virksomhederne, er der i jobcentret etableret et ”Partnerskabssekretariat”. Budgettet til partnerskabssekretariatet er i 2023 kr. 1.247.000 kr. Det dækker over lønninger til sekretariatet samt udgifter i forbindelser med aktiviteter.
Medarbejderne i partnerskabssekretariatet løfter en bred vifte af opgaver:
- Koordinering og planlægning af tematiseret dialogmøder.
Et eksempel kan være et dialogmøde med 30-40 virksomheder, med henblik på at udvide deres horisont for hvordan de kan bruge og skabe plads til borgere, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, og derfor har brug lidt længere perspektiv til at komme i job eller blive afklaret til deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.
- Sikre løbende kommunikation til partnerskabsvirksomhederne, når der fx sker lovændringer som da det på voksenlærlingeområdet blev nye muligheder for tilskud, hvor flere virksomheder og dermed borgere kan benytte voksenlærlingeordningen til at sikre arbejdskraften.
- Udvikle konceptet omkring partnerskabsaftalerne, så de kontinuerligt er nutidssvarende. Konkret har der været arbejdet indgående med fx virksomhedernes fokus på det sociale ansvar. Et eksempel: Opkvalificering via brug af jobrotationsordningen hvor ansatte er på uddannelse, mens ledige med mindst 6 mdrs. ledighed tilbydes vikariater. Dette blev fx udmøntet i et konkret partnerskabssamarbejde med Autisme Center Vestsjælland, hvor 389 medarbejdere er uddannet og 359 ledige er tilbudt vikariat i perioden 2017-2021.
- Sikre at samarbejdet med virksomhederne tager afsæt i virksomhedernes reelle oplevelser og behovsudvikling, så det i sidste ende skaber reelle jobmuligheder for borgerne, og ikke opleves som spam eller ubrugbar information. Det sker bl.a. gennem løbende tilfredshedsundersøgelser blandt partnerskabsvirksomhederne, hvor sekretariatet kan følge med i sager som belaster samarbejdet og får indsigt i hvordan virksomhederne oplever at kunne rekruttere medarbejdere via samarbejdet med jobcentret
- Kommunikation og eksponering på relevante medier.
Det er med til at tiltrække virksomheder til Slagelse, og sætte spotlight på virksomhedernes engagement, borgere der reelt lykkes med at blive fastholdt eller får arbejde, og jobcentrets arbejde. Fx blev det i 2021 til 53 opslag på LinkedIn, 8 historier/pressemeddelelser til den lokale presse samt flere nyhedsopslag på både slagelse.dk og på Inslag (intranettet for ansatte i Slagelse Kommune). Vi i dag ca. 900 følgere på Linkedin.
- Virksomhederne har efterspurgt et samlet sted, hvor de kan orientere sig om muligheder for samarbejde, hvilket er et behov sekretariatet også understøtter.
Det var også partnerskabssekretariatet der i perioden 2009-2021, stod for den politiske proces i forbindelse med den årlige uddeling af en pris for det sociale engagement i en virksomhed (oprindeligt LBR-prisen, senere LAR-prisen). Flere virksomheder har markeret tildelingen af prisen og det medfølgende lokale kunstværk med et arrangement (se evt. filmen fra Jem og Fix som modtog prisen i 2021):
Hvad siger virksomhederne selv om partnerskabsaftalerne
Partnerskabssekretariatet gennemfører årligt en digital tilfredshedsundersøgelse, der i 2022 blev besvaret af 113 partnerskabsvirksomheder, svarende til 36% (for de virksomheder med flere partnerskabsaftaler, fremsendes der kun ét spørgeskema). Her blev virksomhederne spurgt til deres tilfreds med jobcentret i dels det generelle samarbejde og dels det specifikke samarbejde om alternative veje ind i rekruttering af nye medarbejdere.
I forhold til det generelle samarbejde viser tilfredshedsundersøgelsen 2022 (se bilag) en overordnet samlet tilfredshed på 93,8 %, hvor jobcentrets målsætning er minimum 90%. Det er positivt, at en ambitiøs målsætning indfris oven på nogle udfordrende corona-år og i en tid, hvor der både nationalt og lokalt drøftes, hvad et jobcenter er og hvordan beskæftigelsesindsatsen skal løses i fremtiden.
Til spørgsmålet om, hvordan virksomhederne har oplevet det specifikke samarbejde med jobcentret i forhold til rekruttering via virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud, småjob/fleksjob og/eller voksenlærlingeordningen – svarer 92,3%, at de har haft en 'god' eller 'meget god' oplevelse.
Herudover viser undersøgelsen, at de tre mest benyttede aktiviteter i partnerskabssamarbejdet i 2022 var virksomhedspraktik (55%), fleksjob (37%) og ansættelse med løntilskud (29%). Disse aktiviteter er samtidig dem, der oftest har ført til, at partnerskabsvirksomhederne ansætter borgere efter endt virksomhedsrettet forløb. I 2022 har virksomhederne ansat nye medarbejdere gennem virksomhedspraktik (42,5%), ansættelse i løntilskud (23%) og småjob/fleksjob (20,4%).
Resultater i samarbejdet (hvad vi måler på)
Udover den årlige tilfredshedsundersøgelse blandt partnerskabsvirksomhederne, har vi som noget nyt indskrevet et mål for Jobcentrets samarbejde med partnerskabsvirksomhederne i Beskæftigelsesplan 2023-24, der lyder: "Mindst 300 partnerskabsvirksomheder har aktiviteter i samarbejde med Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration." Her måler vi på borgerens udbytte af at jobcentret og virksomhederne indgår i partnerskabsaftaler. Sagt med andre ord – hvad slags aktiviteter afvikles så ude i virksomhederne og skaber det arbejde for borgere i Slagelse Kommune?
Status pr. 25. januar 2023 er, at der i indeværende år er opstartet nye aktiviteter i 76 forskellige partnerskabsvirksomheder, og der er indgået aftale med yderligere 6 virksomheder hvor aktiviteterne er ved at blive planlagt. Sammenlignet med forrige år, blev der i 2022 opstartet nye aktiviteter i 274 partnerskabsvirksomheder. En del af virksomhederne har flere aktiviteter i gang løbende, og fx både ansatte i fleksjob og/eller med personlig assistance o. lign. i en årrække samtidig med, de har kortere forløb som fx virksomhedspraktik mv.
Ser vi samlet på oprettelsen af nye aktiviteter i partnerskabsvirksomhederne i 2022, kan de opdeles på 107 rekrutteringsanmodninger fordelt på 58 partnerskabsvirksomheder og 1086 aktiviteter fordelt på 260 partnerskabsvirksomheder, svarende til samlet 1193 nye aktiviteter (se tabel 1).
Tabel 1: Nye aktiviteter i partnerskabsvirksomhederne i 2022 fordelt på 274 virksomheder
Type | Antal nye aktiviteter i 2022 | Antal virksomheder som det fordeler sig over* |
Rekrutteringsanmodninger | 107* | 58 |
Virksomhedspraktik | 739 | 220 |
Fleksjob | 118 | 78 |
Nytteindsats | 65 | 2 |
Løntilskudsansættelser | 63 | 33 |
Voksenlærlinge m. tilskud | 55 | 21 |
Personlig assistanceordning | 30 | 24 |
Jobrotationsvikarer | 16 | 9 |
I ALT | 1.193 | |
Kilde: Fasit 23. januar 2023.
*Én virksomhed kan godt have flere aktivitetstyper.
Af de 107 rekrutteringsanmodninger (når en virksomhed sender en anmodning til jobcentret om at de mangler en medarbejder), er det lykkes at få 86 borgere ansat. Der kan være flere grunde til at en anmodning ikke munder ud i en ansættelse. Det skyldes at rekruttering er en dynamisk proces, hvor virksomheden nogle gange selv finder en kandidat, jobbet besættes af andre kanaler og netværk, og nogle af anmodningerne er stadig åbne i en situation, der fortsat er præget af mange forgæves rekrutteringer.
Fremtidens partnerskabsaftaler
Der er et løbende fokus på at opdatere og videreudvikle partnerskabsaftalerne, så indhold og aktiviteter er relevante og afspejler arbejdsmarkedets og borgernes behov.
Derfor er der i 2023 bl.a. fokus på:
- Sikre at samarbejdet mellem uddannelse, erhverv og folkeskolerne udnyttes gennem ”Flere Faglærte" netværket, med henblik på samskabelse om opkvalificering af arbejdskraften.
- Udviklingen i brancher med mangel på arbejdskraft, herunder kompetencekrav og match, og hvordan ”Et trin op” kan bidrage til at løfte behovet for arbejdskraft på den lidt længere bane
- At øge aktiviteten i partnerskabsaftalerne, herunder mulighederne for ”styrkede” partnerskabsaftaler (VIP-aftaler), der giver mulighed for en højere grad af, og gensidig, forpligtelse. Det sker som led i jobcentrets opgave med at understøtte virksomhederne i at forene den effektive drift, der giver overskud med at tage et socialt ansvar (de ESG drevne muligheder)
Herudover vil der i 2023 mere bredt set, men også inden for rammerne af partnerskabsaftalerne og den tætte kontakt til virksomhederne være fokus på fra jobcentrets side at understøtte koblingen mellem arbejdsmarkedsområdet og erhvervsområdet i lyset af kommunens hjemtagelse af erhvervscentret.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Indsatsen i partnerskabsaftalerne er en integreret del af jobcentrets samlede virksomhedssamarbejde og herved en del af kerneopgaven. Den tætte dialog med partnerskabsvirksomhederne og gensidigheden i aftalen bidrager til at samarbejdet skaber værdi for både virksomheder, jobcentret og borgerne. Den afsatte økonomi til partnerskabssekretariatet understøtter dialogen og koblingen til arbejdsmarkedets udvikling samt sætter fokus på de gode historier og resultater, vi sammen skaber i forhold til at tilgodese virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt.
Partnerskabsaftalerne er en del af værktøjskassen som vi anvender i virksomhedssamarbejdet. Pga. den tætte dialog med nogle – men ikke alle - virksomheder med en partnerskabsaftale, har vi en særlig mulighed for at videreudvikle og skærpe beskæftigelsesindsatserne til glæde for borgerne og virksomhederne. ”Flere Faglærte” netværket er et godt eksempel, hvor vi binder virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne sammen i bestræbelsen på at uddanne og opkvalificere borgernes kompetencer, så vi rammer rigtigt i forhold til dagens og fremtidens arbejdsmarked.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
