Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget – Referat – 9. marts 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

2. Foreløbigt regnskabsresultat for 2022 (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2022 på udvalgets område. Endvidere orienteres om resultatet på enheder og anlægsprojekter omfattet overførselsadgang.      

Indstilling

Chefteamet der betjener Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager foreløbigt regnskabsresultat for 2022 til orientering

Sagens indhold

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat 2022 på drift og anlæg – herunder enheder som i henhold til overførelsesreglerne i kommunens Kasse- og regnskabsregulativ er omfattet af mulighed for overførelse af mer- og mindreforbrug til 2023.

Orienteringen skal bidrage til indsigt i anvendelse af udvalgets budgetrammer, budgetoverholdelse, samt hvorvidt resultatet kan give budgetudfordringer eller behov for budgetjusteringer inden for udvalgets rammer for 2023 og ved budgetlægningen af 2024-2027.

Kommunens økonomiske situation og faldende likviditet samt risikoen for overskridelse af dels servicerammen og dels det vedtagne budget for 2023 gør, at Økonomiudvalget på baggrund af direktionens anbefalinger indstiller overførelserne på drift og anlæg over for Byrådet.

Det betyder også, at Byrådets beslutning om overførelser til 2023 kan påvirke forventet resultat for 2023 og omfanget af handleplaner m.m.   

Resultat på drift er opdelt på de udgiftstyper budgettet er lagt på. Opdeling på udgiftstyper skal ses i sammenhæng med den overordnede budgetstyring og finansiering af kommunernes økonomi, herunder fastsættelse af service- og anlægsramme og mulighed for sanktion.

Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1. og resultat på anlægsprojekter fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.

 

Regnskabsresultat, drift

Regnskabsresultatet for 2022 viser for drift et samlet forbrug på 889,6 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 4 for 2022, som blev godkendt i november 2022, var det forventede regnskab anslået til 907,1 mio. kr.

Knap 10 mio. kr. af differencen mellem forventningen ved budgetopfølgning 4 og regnskabet skyldes, at Ungeenheden har haft udlagt budget til indsatser som er blevet konteret under Børn og Familie.

Resultatet fordeler sig således:

Regnskabsresultat, drift

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Mio. kr.

Korrigeret budget
2022

Regnskab 2022

Afvigelse
(- = mer-
forbrug)

 

2.1 Forsørgelse, aktivering og revalidering

 

 

 

Serviceudgifter

1,0

-0,2

1,2

Overførselsudgifter

728,7

722,2

6,5

2.2 Erhverv

 

 

 

Serviceudgifter

22,6

20,4

2,2

2.3 Ungeenheden

 

 

 

Serviceudgifter

59,5

47,3

12,1

Overførselsudgifter

101,2

99,9

1,3

Total

913,0

889,6

23,4

 2.1 Forsørgelse, aktivering og revalidering

På politikområde 2.1 er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende serviceudgifter. Dette som følge af et mindreforbrug på løntilskud til forsikrede ledige på 1,3 mio. kr., hvilket skyldes modtagelse af tilskud fra 2021, som påvirker regnskab 2022 positivt.

Regnskab vedrørende overførselsudgifter ender for politikområdet med et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. Herunder er nogle af de større afvigelser beskrevet:

  • Integration
    Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. skyldes et mindreforbrug på Slagelse Sprogcenter svarende til 2 mio. kr. som følge af mange ukrainske kursister der har bestået modulprøver. Den indtægtsdækkede virksomhed har også bidraget til et positivt regnskab.
  • Sygedagpenge
    Mindreforbrug på 4,3 mio. kr. skyldes forskellen i den forventede refusionsprocent på 43% til opgørelsen på 44,5%.
  • A-dagpenge
    Merforbrug på 4,2 mio. kr. skyldes at flere af de ledige der indgår i ledighedstallet har fået udbetalt dagpenge. Andelen er markant større end i de tidligere år. I årene 2019-2022 har andelen været 9,5-13%. Andelen i 2022 var 4,1 %. Fra 2023 følges denne andel kvartalsvis.
  • Kontanthjælp
    Mindreforbrug på 3,5 mio. kr. skyldes, at der i sidste kvartal er hjemhentet mellemkommunal finansiering på knap 4 mio. kr. 

 2.2 Erhverv

Mindreforbruget er fordelt mellem henholdsvis Erhvervsservice med 1,8 mio. kr. og Tilskud til kulturinstitutioner med 0,4 mio. kr. 

Mindreforbruget på Erhvervsservice skyldes manglende udbetalinger til Bykontoret i Korsør, Korsør erhvervsforening, Fødevareklyngen samt andre regionale erhvervsklynger. Der pågår dialog med bykontoret og det forventes at 2022 budgettet til Korsør bykontor ikke skal udbetales, da der ikke forligger et dokumenteret behov.

2.3 Ungeenheden

For så vidt angår serviceudgifterne på ungeområdet, så skyldes mindreforbruget på 12,1 mio. kr. primært, at det udlagte budget fra Børn og Familie til indsatser jf. Serviceloven, aldrig er blevet overført, og der er således heller ikke bogført på kontoen. Der er dermed tale om en teknisk korrigering af budgettet. Med henblik på at sikre en tættere faglig ledelse og styring af økonomien på det Udsatte Børne- og Ungeområde, som i mange år har været voldsomt udfordret, er det politisk besluttet at det udlagte budget til Ungeenheden tilbageføres til Børn og Familie.

Derudover skyldes mindreforbruget, at budgetrammen til småjobs ikke har været fuldt anvendt, da Ungeenheden på baggrund af de besluttede besparelser indeholdt i budget 2023-26 har arbejdet med at tilpasse indsatsniveauet.

For så vidt angår overførselsudgifterne på 1,2 mio. kr., så skyldes dette bl.a. et mindreforbrug til STU på ca. 4,4 mio. kr. Ungeenheden har i 2022 arbejdet med at finde alternative indsatser via overførselsmidler til den gruppe af unge, der er i STU gråzonen.
Regnskabsresultatet er også påvirket af et merforbrug på 1,7 mio. kr. vedrørende driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. Merforbruget vedr. driftsudgifterne skyldes, at flere unge end estimeret i budgetrammen har modtaget en målrettet beskæftigelsesindsats.

Regnskabsresultat, anlæg

Regnskabsresultatet for 2022 viser for anlæg et samlet forbrug på 4,1 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 4 for 2022, som blev godkendt i november 2022, var det forventede regnskab anslået til 4,2 mio. kr.

Regnskabsresultat – anlæg (mio.kr.)

 

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

 

Korrigeret

budget

2022

Regnskab

2022

Afvigelse

(-= mer-forbrug)

2.2 Erhverv

Ny Trelleborg

 4,2

 4,1

 0,1

I alt

 4,2

4,1 

0,1 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

”Kasse- og regnskabsregulativet” for Slagelse Kommune afsnit om budgetrammer og overførselsadgang. som er godkendt af Byrådet den 28. marts 2022.  

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ungeenheden har i 2022 forsøgt at finde alternative indsatser via overførselsmidler til støtte og så videre til nogle af de unge, der er i STU gråzonen. Det forventes – med en ny lovgivning undervejs – at forbruget på STU vil bliver højere i 2023, end der har været i 2022.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Overførelse af mer- og mindreforbrug på drift og anlæg kan påvirke forventet resultat for 2023 og de forventninger som ligger til grund for forventet resultat 2023 i sagen omkring Budgetstatus for 2023, som behandles på samme dagsorden.

Det kan også blive nødvendigt at udvalget efterfølgende godkender budgetpasninger imellem enheder med henblik på at sikre en hensigtsmæssigt drift i 2023 og samtidig minimere omfanget af handleplaner m.m.         

Sagens videre forløb  

Økonomiudvalget indstiller på møde d. 20. marts 2023 til Byrådet d. 27. marts 2023 overførsel af mer- og mindreforbrug på drift og anlæg til 2023.

 

3. Budgetstatus – forventninger til regnskab 2023 (B)

Beslutning

At 1. Godkendt.

Kompetence 

Byrådet

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende budgetstatus på forventet regnskab 2023.

 

Indstilling

Chefteamet der betjener Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender budgetstatus på forventet regnskab 2023, som indgår i den samlede budgetstatus, der godkendes af Byrådet.

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører en budgetstatus med henblik på at sikre budgetoverholdelse i 2023 og samtidig mulighed for at få igangsat nødvendige tiltag som sikre at udvalgets samlede budgetramme overholdes.

Budgetstatus tager udgangspunkt i:

  • Vedtaget budget 2023 – herunder budgetforudsætninger og vedtagne besparelsesforslag
  • Forventet regnskab 2022 og aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
  • Planlagte disponeringer
  • Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
  • Igangsatte eller planlagte handleplaner

I denne sag er der fokus på budgetområder og implementering af besparelsesforslag til budget 2023, hvor der allerede nu kan forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring.

Overførelser af mer- og mindreforbrug fra 2022 til 2023 behandles i særskilt sag og besluttes endeligt på Byrådsmøde d. 27. marts 2023. Derfor indgår evt. overførelser fra 2022 ikke i forventet resultat for 2023 – når overførelserne fra 2022 kendes kan det blive nødvendigt at korrigere handleplaner og forventninger til resultatet for 2023. 

I forbindelse med Budgetopfølgning 4 for 2022 ønskede Økonomiudvalget at følge udviklingen tæt på:

  •  En beskrivelse af mulige initiativer for beskæftigelsesområdet, hvis beskæftigelsen begynder at falde

Særskilt sag vedrørende dette vil blive fremlagt på udvalgsmødet d. 30. marts. 

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Drift
(mio.kr)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
resultat
Budgetstatus

Afvigelse
Budgetstatus

Center for Arbejdsmarked og Integration

758,2

758,2

784,3

-26,1

Resultat serviceudgifter

1,2

1,2

0,8

0,4

Øvrige udgifter

757,0

757,0

783,5

-26,5

Erhverv og kultur

21,3

21,3

21,3

0

Resultat serviceudgifter

21,3

21,3

21,3

0

Øvrige udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

Ungeenheden

143,6

143,6

144

-0,4

Resultat serviceudgifter

56,7

56,7

57,1

-0,4

Øvrige udgifter

86,9

       86,9              86,9

0,0

I alt for udvalget

923,1

923,1

949,6

-26,5

Samlet resultat serviceudgifter

79,3

79,3

79,2

0,1

Samlet resultat øvrige udgifter

843,9

843,9

870,4

-26,5

I bilag 1 er vedlagt økonomitabel med forventet regnskab for hele udvalget.

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forventes samlet set et merforbrug på -26,5 mio. kr., hvilke er begrundet i nye opdaterede prognoser på overførselsudgifter.

Politikområde 2.1 Arbejdsmarked og Integration

På politikområde 2.1 forventes der i 2023 et merforbrug på 26,1 mio. kr., fordelt med en forventning om et merforbrug på overførselsudgifter på 26,5 mio. kr. og et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på serviceudgifter.

På serviceudgiftsområdet er der i budgetaftalen 2023 besluttet en besparelse på 862.000 kr. for løntilskud til forsikrede ledige. Besparelsen forventes at kunne implementeres, endda med et forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr., grundet de fortsat gunstige konjunkturer. Der forventes yderligere hjemtaget refusion for 2021 og 2022 i løbet af 2023, som ikke har været muligt at hjemtage tidligere på grund af systemudfordringer i det nye ydelsessystem. Refusionerne er ikke lagt ind i forventningen, idet beløb og tidshorisont endnu er ukendt.

På overførselsudgifterne er der siden budgetlægningen kommet ændringer til budgetforudsætningerne. Samlet set forventes et merforbrug på 26,5 mio. kr. 

De budgetforudsætninger der har ændret sig mest er:

  • Dagpenge til forsikrede ledige
    Der forventes knap 200 flere helårspersoner end ved budgetlægning, hvilket svarer til et forventet merforbrug på 35,2 mio. kr. Stigende inflation og varslet mulig recession ændrer prognosen, og udviklingen vil blive fulgt tæt i de kommende budgetopfølgninger. Seneste udmelding er, at der forventes en national stigning i arbejdsløsheden på 100.000 personer. Slagelse har indregnet 2/3 af kommunens forventede andel på dagpengeområdet. Den resterende del er indregnet på andre jobklare målgrupper.
  • Jobafklaring
    Der forventes et merforbrug på 12 mio. kr. som følge af en stigning i antal forventede helårspersoner fra 275 ved budgetlægning til 367 ved denne budgetstatus. I løbet af 2. halvår 2022 har området været ramt af stigning forårsaget af dispenserede regler grundet covid-19. Mange sager har derfor skullet overgå til indstilling i rehabiliteringsteamet på samme tid, hvilket har øget arbejdsmængden i teamet og ført til stigende ventetid. Med begrænsede tider i teamet vil det derfor have en påvirkning af antallet på jobafklaring forventeligt frem til medio 2023, hvorfra antallet vil stabilisere sig igen.
  • Fleksjob
    Der forventes et mindreforbrug på 16,3 mio. kr. som følge af et fald i det forventede antal helårspersoner på 60. Dette skal ses i sammenhæng til stigningen på ledighedsydelse.
  • Ledighedsydelse
    Der forventes et merforbrug på 12,5 mio. kr. grundet en stigning i det forventede antal helårspersoner på 90 siden budgetlægning. Dette skal ses i sammenhæng til faldet på fleksjob.
  • Ressourceforløb
    Der forventes et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. som følge af et fald i det forventede antal helårspersoner på 66.

I nedenstående tabel ses et samlet overblik over forventningerne til antal helårspersoner ved regnskab 2022, budgetlægning 2023 og ved budgetstatus fordelt på forsørgelsesydelserne. Der er ydermere sat forventet gennemsnitspriser pr. helårsperson på. 

 

Helårspersoner

   Netto udgift på helårsperson (kr.)

Forsørgelse

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Sygedagpenge

1037

800

800

132.343

144.406

144.326

Fleksjob

1145

1320

1260

116.890

121.168

116.856

Ressourceforløb

196

260

194

127.020

130.613

130.613

Jobafklaring

323

275

367

124.585

127.432

127.431

Ledighedsydelse

250

216

306

143.474

145.548

143.746

Kontanthjælp

1105

1071

1121

116.698

121.667

118.666

Forsikrede ledige

841

897

1095

137.727

145.014

148.760

Integrationsydelse

201

270

260

66.212

68.132

68.131

Politikområde 2.2 Erhverv

På politikområde 2.2 forventes budgetterne overholdt og alle besparelser er implementeret.

Politikområde 2.3 Ungeenheden

På politikområde 2.3 forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr. på serviceudgifter. Yderligere er der en forventning om, at der som led i besparelserne på den beskæftigelsesrettede indsats på ungeområdet, må forventes at flere unge end tidligere estimeret, vil modtage ydelser og dermed potentielt aflede et merforbrug på overførselsudgifter.  

I budgetaftalen 2023 er der besluttet besparelser for 6,312 mio. kr. på Ungeenhedens serviceudgifter. Besparelserne forventes at kunne implementeres, med undtagelse af opsigelse af Headspace. Aftalen med Headspace blev opsagt den 13.10.22 efter endelig politisk beslutning af budgettet. Med et halvt års opsigelsesvarsel jf. gældende kontrakt, ophører samarbejdet med udgangen af april 2023. Dermed vil den fulde besparelse i 2023 ikke være på 1,1 mio. kr. men på 730.000 kr., hvorfor der forventes et merforbrug på 370.000 kr. på serviceudgifter i 2023.

Som led i udmøntning af delaftale 1 (Arnepensionen) er der udlagt en besparelse på henholdsvis 1,8 mio. til Jobcenteret og 3 mio. kr. til Ungeenheden. Besparelsen betyder for Ungeenhedens vedkommende, at der ikke kan ansætte de 6 ungeguides, som beskrevet i businesscasen i budgetaftalen for 2023-26. Her var der lagt op til en besparelse på uddannelseshjælp på 7,3 mio. kr. dels ved at hjemtage eksterne indsatser for ca. 3 mio. kr., og dels ved at etablere eget tilbud, der i højere grad sikre helhedsorienterede og tværfaglige indsatser til den del af målgruppen, som har behov for en håndholdt indsats. Ungeenheden er tillige blevet beskåret betragteligt på budgettet til iværksættelse af småjobs.

Nedjusteringen af den beskæftigelsesrettede indsats på ungeområdet kan resultere i, at flere unge vil skulle have ydelser og dermed potentielt aflede et merforbrug på området. En estimeret fremskrivning af antal helårspersoner i 2023 ud fra den justerede budgetramme for serviceudgifter, vil kunne aflede et merforbrug på ydelsesdelen på ca. 3-4 mio. kr. Fremskrivningen er dog forbundet med en række usikkerheder samt i hvilken grad Ungekontakten kan lykkedes med at omlægge og skabe effekt af de indsatser som iværksættes til den samlede målgruppe.

Udviklingen vil blive fulgt tæt, og der vil ske afrapportering løbende som led i budgetopfølgningerne.

 

Helårspersoner

   Netto udgift på helårsperson (kr.)

Forsørgelse

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Forventet regnskab 2022

Budget 2023

Forventet regnskab 2023

Uddannelseshjælp

561

460

460

80.641

83.800

80.641

Konkrete tiltag

Ungeenheden arbejder målrettet med at understøtte, at så mange unge som muligt kommer i beskæftigelse og uddannelse. Der er bl.a. igangsat initiativer omkring målgruppen 14-18 år, således færre unge går direkte på offentlig forsørgelse ved det fyldte 18. år. Slagelse Kommune havde i 2021 (jf. uddannelsesanalysen) en ansøgningsgrad på 10%, hvor det for regionen lå på 7 %.  Der arbejdes derfor på at sikre tidligere opsporing og indsats, for de unge der er udfordret og har behov for en særlig målrettet indsats. I forlængelse heraf, er det politisk besluttet, at der etableres indsatser jf. Servicelovens § 11 stk. 3 med direkte ophæng i Ungeenheden, netop for at imødekomme de unges behov for en hurtig og fleksibel indsats og dermed fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse. Indsatsen forventes at give en positiv effekt og dermed understøtte målsætningen om, at færre unge modtager ydelse ved det fyldte 18. år. Effekten kan dog forventes at slå igennem i slut 2023, da der først skal ansættes medarbejdere og derefter igangsættes indsatser.

Der ses ligeledes et potentiale i at styrke samarbejde med ungdomsuddannelserne, således flere unge fastholdelse i uddannelse og at flere unge få en erhvervsuddannelse. 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det er meget usikkert hvordan regnskab 2023 ender. Overførselsudgifterne er meget konjunkturfølsomme, og det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere hvor meget påvirkning inflationen får på beskæftigelsen i 2023.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes forventninger til regnskab 2023 og behandling af budgetstatus indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 20. marts 2023 og Byrådet den 27. marts 2023. 

 

 

4. Fremtidig organisering af veteranindsatsen i Slagelse Kommune (B)

Beslutning

At 1:

Udvalget ønsker at bevare veterankoordinatorfunktionen.

Men inden beslutning ønskes sagen i høring hos relevante parter. Efter endt høring forelægges sagen igen for udvalget, med høringssvar for endelig anbefaling til byrådet.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte den fremtidige organisering af veteranindsatsen.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

  1. at Byrådet godkender administrationens anbefaling om, at den fremtidige organisering af veteranindsatsen tilpasses den nye opgavefordeling mellem kommunen, Forsvaret og Veterancentret.

Sagens indhold

Baggrund

I Slagelse Kommune bor der ca. 900 veteraner fra Forsvaret og Redningsberedskabet, der har været udsendt til krigszoner. De fleste vender styrkede hjem fra udsendelse med kompetencer, som er efterspurgt mange steder i samfundet. Nogle har dog brug for særlig støtte til at håndtere fx svære depressions- eller PTSD-symptomer. 

Der har gennem årene været et politisk ønske i Slagelse Kommune om aktivt at understøtte den lokale udmøntning af den Nationale Politik For Veteraner (2016). Slagelse kommunens Veteranstrategi (2017) er det politiske signal om, hvordan man vil understøtte veteranerne i samarbejde med lokale og nationale veteranaktører og deres indsatser.

Slagelse Kommune var i 2011 den første kommune i Danmark, som ansatte en Veterankoordinator. Veterankoordinatoren har gjort en afgørende forskel, ikke kun for veteraner og pårørende i Slagelse Kommune, men også for udviklingen af Veterankoordinatorbegrebet i hele landet og samarbejdet om hele indsatsen. Det var også i Slagelse Kommune, der oprindeligt blev etableret et Veterandialogforum. Fra 2022 har Forsvaret etableret et tværgående dialogforum, tilpasset de regionale militærregioner, som regimentschefen fremadrettet vil stå i spidsen for, hvorfor Slagelses dialogforum nu er nedlagt.

 

Slagelse Kommunes Veterankoordinator

Veteranindsatsen er organiseret i Center for Arbejdsmarked og Integration, men dækker bredt over beskæftigelse, sundhed, familie og støtte til udsatte veteraner. Kommunen ønsker at understøtte veteranerne og deres pårørende efter udsendelse i internationale missioner, og indsatsen tager afsæt i veteranstrategien, der har følgende 5 strategispor:

  • Anerkendelse (af veteranernes indsats)
  • Information (og viden om veteranindsatsens centrale elementer)
  • Pårørende
  • Koordinering (hvor veterankoordinatoren agerer bindeled og tovholder for veteranerne) 
  • Udvikling af indsatser og samarbejder

 

Opgaver i veteranindsatsen

Veteranindsatsen varetages af flere medarbejdere på tværs af Center for Arbejdsmarked og Integration og Slagelse Kommune.

Veterankoordinatoren er en central funktion og fungerer som vidensperson, tillidsskaber, koordinator og bindeled mellem såvel veteraner, pårørende, interesseorganisationer, behandlere, kommunale og private aktører. Hermed udgør veterankoordinatoren en central aktør i kommunens samlede indsats overfor tidligere udsendte fra forsvar, politi, beredskab, osv., uanset om de er i beskæftigelse, er sygemeldt, på førtidspension eller andet. 

Veterankoordinatoren kan vejlede og bringe viden i spil i forhold til de særlige forhold, som berører tidligere udsendte og deres pårørende.

Myndigheds- og beslutningskompetencen og arbejdet heromkring ligger ude i de enkelte kommunale enheder, eller hos samarbejdspartnere i region eller stat. Derfor er en del af jobbet at binde indsatsen sammen og at sikre, at nøglepersonerne i Kommunen er opdateret på relevant viden bl.a. via afholdelse af workshops og dialogmøder m.m.

 

Veterancentrets rolle skal styrkes

Forsvarsministeriet og Veterancentret gennemførte i 2019-2020 en omfattende evaluering af veteranindsatsen for at kunne løfte indsatsen. På baggrund af evalueringens resultater og anbefalinger indgik forligspartierne i november 2020 en aftale om en styrket veteranindsats og afsatte 50 mio. kr. til 15 konkrete initiativer, primært rettet mod de hårdest ramte veteraner og deres familier, til udmøntning i perioden 2021-2023.

Der er etableret et Veterancenter i Ringsted med filial i Slagelse, og det er herigennem kommunerne og de enkelte veteraner og pårørende fortsat skal understøttes.

 

Samspil mellem kommune, Forsvaret og Veterancentret

Efter dialog med forsvaret, vurderes det, at veterankoordinatorens rolle ændres fra at være opsøgende på særlige tilbud og etablering af tilbud til veteraner og pårørende i forhold til de meget sårbare soldater, til at være mere koordinerende og understøttende omkring synliggørelsen af Veterancentrets tilbud til veteraner og pårørende.

Hermed bliver kommunens Veterankoordinator indgang for Veterancentret i forhold til de af kommunens medarbejdere, som skal have viden om veteraner og pårørende, herunder viften af tilbud hertil. Konkret betyder det, at kommunen ikke længere selv behøver at etablere tilbud.

Da det ikke er alle veteraner, der ønsker at tage imod Forsvarets tilbud, er det afgørende, at Veterankoordinatoren fortsat kender til og kan vejlede veteranerne om kommunens og relevante eksterne aktørers tilbud til veteraner.

Samlet set betyder den styrkede statslige veteranindsats, at kommunen får et endnu tættere samarbejde med Veterancentret. For den fremadrettede varetagelse af rollen som veterankoordinator vil nøgleordene derfor være koordinering, understøtning, sammenhæng, struktur og overblik, så kommunen fortsat har en fagligt velfunderet veteranindsats.

 

Fremtidig veterankoordinatorfunktion i Slagelse kommune

Siden Slagelse Kommunes Veterankoordinator stoppede i november 2022 har fokus været på at se på den samlede varetagelse af veteranindsatsen i kommunen, herunder veterankoordinatorens rolle, for at sikre den videre drift og service i relation til opgavefordelingen mellem kommunen og Veterancentret. Af sagens bilag fremgår det, hvilke opgaver der er blevet varetaget i perioden fra november 2022 til nu.

I perioden har der været tæt dialog med Forsvaret og Veterancentret om deres ønsker for det fremtidige samarbejde med Veterankoordinator og kommunens veteranindsats. På den baggrund kan den fremtidige veterankoordinatorfunktion med afsæt i Slagelse Kommunes Veteranstrategi defineres i tre hovedtemaer:

  • Veterankoordinatoren er fortsat én indgang for veteraner, pårørende og samarbejdspartnere.

Der er et team omkring veterankoordinatoren, der er med til at understøtte veterankoordinatorens muligheder for at prioritere den direkte kontakt med veteranerne, i det fx mailhenvendelser o. lign. kan håndteres af flere medarbejdere.

  • Veterankoordinatoren fokuserer på den interne opkvalificering i kommunen

Der er et øget fokus på koordinering af viden og opkvalificering af interne nøglepersoner i kommunen. I forbindelse hermed vil der være et særskilt fokus på veteraner i beskæftigelsesindsatsen.

  • Veterankoordinatoren medvirker til at etablere fællesskaber

Fokus i forhold til indsatser og aktiviteter vil være på de aktiviteter, der er med til at etablere fællesskaber for veteranerne, fx Safe Zone, dykning, veteran- og pårørendecafe. Generelt fokuseres der på de allerede eksisterende kommunale tilbud og en øgning i anvendelsen af veterancentrets tilbud.

Veterankoordinatoren arrangerer som hidtil flagdag i samarbejde med interessenterne, og deltager ved før- og efterudsendelsesarrangementer mm.

Økonomi til indsatsen

I 2023 er der samlet afsat 1.100.000 kr. til veteranindsatsen, heraf 450.000 kr. til indsatser og aktiviteter.

I forbindelse med tilpasningen af den kommunale organisering af veteranindsatsen, herunder opgavebortfald som følge af veterancentrets styrkede rolle, vil administrationen i 2023 vurdere den samlede økonomi på området med henblik på at afdække mulighederne for at tilpasse udgiftsniveauet.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. At godkende administrationens anbefaling om, at den fremtidige organisering af veteranindsatsen tilpasses den nye opgavefordeling mellem kommunen, Forsvaret og Veterancentret. Dette gøres ved at den fremtidige organisering bygges op omkring de erfaringer, der er oparbejdet i perioden efter veterankoordinatorens ophør fra november 2022 til i dag.
  2. At Veteranindsatsen organiseres på anden vis.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der i forbindelse med den midlertidige håndtering af veterankoordinatorfunktionen fra november 2022 og frem til nu, er oparbejdet gode erfaringer i forhold til den fremtidige organisering af veterankoordinatorfunktionen i Slagelse Kommune.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at Byrådet beslutter at følge handlemulighed A, hvormed det sikres, at veteranindsatsen fortsat bygger på et fundament, der:

  • Fastholder én indgang for veteraner, pårørende, Forsvaret og øvrige samarbejdspartnere.
  • Sikrer løbende videndeling og opkvalificering af relevante nøglepersoner i kommunen.
  • Understøtter tæt personlig kontakt mellem veterankoordinatoren og veteranerne og pårørende.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

 

5. Årsrapport for veteranstrategi i Slagelse Kommune 2022 (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (O)

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om årsrapport for veteranstrategi i Slagelse Kommune 2022.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager årsrapport for veteranstrategi i Slagelse Kommune 2022 til orientering.

 

Sagens indhold

Byrådet har på deres møde den 18. december 2017 godkendt Veteranstrategi for Slagelse Kommune. Veteranstrategien tager udgangspunkt i den nationale Veteranpolitik fra 2016 med årlige servicetjek.

Årsrapporten understøtter afrapportering omkring de fem strategispor:

  1. Anerkendelse (af veteranernes indsats)
  2. Information (og viden om veteranindsatsens centrale elementer)
  3. Pårørende 
  4. Koordinering (hvor veterankoordinatoren agerer bindeled og tovholder for veteranerne) 
  5. Udvikling af indsatser og samarbejder 

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

6. Nøgletal på Beskæftigelses- og Ungeområdet, 4. kvartal 2022 (O)

Beslutning

At 1:  Taget til orientering. 

Udvalget ønsker et temamøde med relevante udvalg, gerne et byrådstemamøde, omkring indsatsen i forhold til unges uddannelse og deres fastholdelse heri - også i bevægelsen fra folkeskole og videre.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om nøgletal på Beskæftigelses- og Ungeområdet for 4. kvartal 2022.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager nøgletallene for Beskæftigelses- og Ungeområdet, 4. kvartal 2022 til orientering.

 

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres hvert kvartal om nøgletal for beskæftigelses- og ungeområdet. Nøgletallene er tænkt som et værktøj til en indikation af dels status på indfrielse af mål i Beskæftigelsesplan 2023-24 (bilag 1), dels hvordan Slagelse Kommune ligger på beskæftigelsesområdet i forhold til sammenlignelige kommuner og på landsplan samt i forhold til skærpet tilsyn og ministermålene for beskæftigelsesindsatsen (bilag 2).

 

Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2023-24

Beskæftigelsesplanen er Slagelse Kommunes overordnede strategi for håndteringen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer og har til formål at sikre sammenhæng mellem udfordringerne og de politiske mål og prioriteringer af indsatsen. Ungeenheden og Center for Arbejdsmarked og Integration omsætter disse prioriteringer i den daglige indsats, for at sikre, at flest mulige borgere kommer i job og uddannelse, og at arbejdsgiverne kan rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.  

Beskæftigelsesplan 2023-24 rummer i alt fire temaer, hver med 2-5 mål:

 

Nøgletal for beskæftigelsesområdet 

Nøgletalsrapporten er inddelt i tre overordnede temaer:

  • Udvikling for alle målgrupper

    Slagelse har de seneste 12 måneder oplevet et større fald på områderne A-dagpenge og Uddannelseshjælp ift. Landsplan og sammenlignelige klyngekommuner. I samme periode har Slagelse haft en mindre stigning end landsplan og klyngeniveau i forhold til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Mens Slagelse oplever et fald i ledighedsydelse, ses en stigning på landsplan og klyngeniveau.

  • Skærpet tilsyn

    Slagelse Kommune er aktuelt ikke i risiko for at blive omfattet af skærpet tilsyn.

  • Ministermål
    Slagelse Kommune forventes at kunne indfri ministermålene.

 

Retligt grundlag

Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

7. Status på udbudsproces (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på udbudsproces på beskæftigelsesområdet. 

 

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget tager sagen til orientering. 

 

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev senest orienteret om status på udbudsprocessen den 2. juni 2022, sag 9.

Aktuel status er, at der er indgået aftale med to leverandører på hver af de tre delaftaler:

  • Delaftale I vedr. jobparate: Falck Healthcare og Ramsdal
  • Delaftale II vedr. aktivitetsparate: Falck Healthcare og Ramsdal
  • Delaftale III vedr. sygemeldte og jobafklaring: Falck Healthcare og Ballisager

Aftalerne træder i kraft pr. 1. marts 2023 og løber frem til 28. februar 2025. Kommunen kan vælge at forlænge aftalen med to optioner à hver 1 år, hvormed aftalen maksimalt kan løbe op til 4 år frem til den 28. februar 2027.

Formålet med at gå i udbud har været at få en omkostningseffektiv tilbudsvifte, der er relevant og har høj effekt. Derfor har vi i de indgåede aftaler lagt vægt på et særligt ansvarsperiodedesign og en allokationsmodel, der dels sikrer, at leverandørerne har et økonomisk incitament til at skabe en varig effekt, dels volumenmæssigt tilgodeser den leverandør, der har de bedste resultater.

 

Ansvarsperiodedesign

Pointen med ansvarsperiodedesignet er, at leverandøren har indsatsforpligtelsen for borgerforløbet i en defineret periode. Hvis borgeren opnår selvforsørgelse, men kommer tilbage i offentlig forsørgelse i ansvarsperioden, genindtræder leverandørens ansvar for at varetage en aktiv indsats over for borgeren. Leverandøren byder ind med en fast pris for hele ansvarsperioden. Det økonomiske incitament ligger i at lykkes med borgeren og herved ikke skulle levere en aktiv indsats over for borgerne i hele ansvarsperioden.

Ansvarsperioderne varierer på tværs af delaftalerne:

  • Delaftale I vedr. jobparate: 13 uger og 26 uger
  • Delaftale II vedr. aktivitetsparate: 13, 26 og 52 uger
  • Delaftale III vedr. sygemeldte og jobafklaring: 13 og 26 uger

Allokationsmodel

Allokationsmodellen, som skal understøtte den løbende konkurrenceudsættelse mellem leverandørerne, har konsekvenser for fordelingen af borgere visiteret til hver af de to leverandører. 

Principperne i allokationsmodellen er, at leverandøren med de bedste resultater i periode 1 får allokeret et større antal borgere i periode 2 og så fremdeles.

Principperne er som følger:

  • Til en start får leverandørerne tildelt lige mange borgere.
  • Den leverandør med de bedste resultater i periode 1 får i periode 2 tildelt 60 pct. af de nyhenviste borgere. Og så fremdeles
  • Der indføres et loft således, at en leverandør max kan få tildelt 80% af borgerne.
  • I det tilfælde at leverandøren med den mindste allokation har de bedste resultater i periode x, nulstilles allokationsmodellen til en ligelig fordeling i periode y uagtet den tidligere allokation

Allokationsmodellen understøttes via effektdata i vores fagsystem, som er blevet skræddersyet til Slagelses løsningsmodel.

Retligt grundlag

Udbudsloven - Lov nr. 1564 af 15. december 2015.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

 

8. Initiativsag - Afklaring af langvarige socialsager (B)

Beslutning

At 1:

Idet det systemteknisk ikke er muligt at identificere sager med mere end 15 års varighed, beder udvalget om et notat, der skal belyse konkrete indsatser og strategier, samt et overblik over varigheden af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb på ydelse.

Udvalget ønsker at blive orienteret på et kommende møde.    

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 15. januar 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om førtidspension/afklaring af socialsager.

 

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

 

1. at Slagelse Jobcenter arbejder frem mod en hurtig afklaring af sager for borgere, hvis sagsforløb som modtagere af kontanthjælp eller tilsvarende ydelser har varet mere end 15 år.


Sagens indhold

Nu er der snart gået 10 år, siden en række partier i Folketinget blev enige om en ændring af kontanthjælpssystemet.

Regeringen, dvs. Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre, indgik den 18. april 2013 en politisk aftale med Venstre, DF, Det Konservative Folkeparti og LA om en ændring af kontanthjælpssystemet. Disse partier kaldte det for en reform. Hensigten var blandt andet, at ”alle mennesker bliver mødt med krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.”

Der var dengang borgere i Slagelse Kommune på kontanthjælp, som ikke var en del af arbejdsmarkedet, og som i begyndelsen af 2023 stadigvæk ikke er en del af arbejdsmarkedet. Det er på tide, at sagerne for disse borgere snart når en afklaring.

Det er naturligvis et spørgsmål, hvor man skal sætte tidsgrænsen, men man kan passende begynde med 15 år, så folk efter 15 år eller mere i systemet kan se frem til en afklaring af deres sag og få et bedre liv ved for eksempel at få tildelt førtidspension, hvis det er den rette løsning.

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag følger af §11 i styrelsesloven.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

23-01-2023 Byrådet
At 1: Oversendes til behandling i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.



9. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

 

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

 

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer 

3. Orientering fra administrationen

 

Kulturafdelingen:

Kulturafdelingen orienterer om, at jf. aftalerne om tilskud, er der udarbejdet forslag til ramme for dialogmøde i august mellem Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og de fire kulturinstitutioner: Guldagergaard, Kongegaarden, Musikhuset og Trelleborg. Rammen er sendt til institutionerne for at få deres blik på udkastet. Udkast til rammen med eventuelle ændringer og datoforslag forelægges Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget til beslutning på udvalgsmødet 30. marts.

 

 

 

10. Presse (B)

Beslutning

At 1: Drøftet

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

11. Input til kommende møder (B)

Beslutning

Udvalget beder om at få en sag omkring et § 17. stk. 4 udvalg - Lokalt Arbejdsmarkedsråd på til maj-mødet. 

Udvalget ønsker en plan for udvalgsmøder ude af huset – gerne med steder og emner.

Udvalget ønsker fremadrettet aktuelle ledighedstal med til punktet gensidig orientering. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender oversigten over punkter til behandling på udvalgets kommende møder.

 

Sagens indhold

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på kommende møder i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Oversigten opdateres forud for hvert møde.

 

12. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

  1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.