Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 3. december 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2018-591893                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Tillægsdagsorden pkt. 20 "Posthuset - administration og udvikling (B)" blev godkendt.

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

2.     Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2018-592115                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Der gives orientering af aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.
1. Orientering fra udvalgsformanden.
2. Orientering fra Erhvervs- og Teknikudvalget´s medlemmer.
3. Orientering fra Administrationen.
- Øget kapacitet til dagtilbud i Slagelse by
- Ledning Østerbro
- Ørnumvej - FC Storebælts lokaler
- Mast Kjærsvej 70
Indstilling
Centercheferne for Miljø, Plan og Teknik, Kommunale Ejendomme samt Kultur Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Villum Christensen (I) og Anne Bjergvang (A) orienterede om ekspropriation af cykelsti.
Anders Koefoed (V) fandt det kritisabelt, at udvalget ikke var blevet orienteret om fritstilling af Erhvervschefen forinden det stod i avisen. Udvalget var enig heri.

3. Strande i Slagelse kommune - status på fjernelse af tang (O)

3.     Strande i Slagelse kommune - status på fjernelse af tang (O)

Sagsnr.: 330-2016-88664               Dok.nr.: 330-2018-594691                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Entreprenørservice har gennem de to forgangne sæsoner fjernet tang ved kommunens badestrande, ud fra en prioritering og et serviceniveau godkendt på Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget 9. januar 2017.
Der orienteres om status og erfaringer omkring fjernelsen af tang.
Baggrund
Entreprenørservice har i de sidste 2 år høstet praktisk erfaring i forhold til fjernelse af tang.
Omfanget på indsatsen baserer sig på vejr og vind, og det er derfor vanskeligt, at sætte et entydigt budget.
Somre, hvor vinden konstant er i vest, og vejret ikke indbyder til ophold på stranden, er ensbetydende med begrænset indsats på fjernelse af tang. Omvendt skrues der op for indsatsen i somre med flot strandvejr som her i 2018.
Erfaringen er også, at arbejdet i strandkanten er hårdere for maskinerne end først antaget i.f.t. sandets slid og saltvandet, der sætter sine tydelige spor.
Det virker generelt som om, at mængden af tang der havner på kommunens strande er støt stigende, hvorfor behovet for fjernelse af tang sandsynligvis ikke bliver mindre de kommende år.
Prioritering og serviceniveau
Vedlagte bilag viser det gældende serviceniveau vedtaget på Landdistrikts-, Teknik- og Miljøudvalget, den 9. januar 2017.
Det beskrevne serviceniveau er blevet indfriet ved indsatsen i både 2017 og 2018. Det skal dog pointeres at Kongsmark strand, der ligger i en prioritet 2, i praksis er håndteret i et højere niveau end de øvrige prioritet 2 strande.
Årsagen er at Kongsmark strand ikke er nogen egentlig badestrand, og at det her er lugtgener der, udgør den primære problematik. Det er praktisk taget umuligt at sikre Kongsmark strand fri for lugt af rådden tang hele sommeren, idet der konstant kommer store mængder tang, og selve opsamlingen er grundet de fysiske forhold besværlig og tidskrævende. Entreprenørservice har derfor foretaget en konkret vurdering sommeren over, i forhold til den akkumulerede mængde af tang. Som følge heraf ligger indsatsen på Kongsmark strand lidt over niveauet for de øvrige prioritet 2 strande, og det anbefales at indsatsen fortsættes på samme niveau som hidtil praktiseret.
Ris og ros
Der er både positiv og negativ respons på at fjerne tang på strandene.
Den negative respons går primært på, at borgerne ikke forstår, hvorfor fjernelsen af tang er afgrænset til de kommunale strande, og ikke på større kyststrækninger og lige netop ud for den strand, hvor de har en ejendom.
Andre er utilfredse med at kommunen skubber tangen ud i havet igen. Borgerne er af den opfattelse, at det medfører endnu mere tang på strandene ud for deres ejendomme.
Det er vores erfaring, at de relativt små mængder tang, der skubbes ud, ikke giver nogen mærkbare gener.
Der er heldigvis flest positive tilkendegivelser, om det løft brugerne har oplevet på kommunens strande.
Bortskaffelses problematik
Ved særligt store forekomster af tang, køres tangen bort fra stranden. Det er dog kun få gange om året, at der forekommer så meget tang på strandene.
På Kongsmark strand vanskeliggør de fysiske forhold imidlertid at skubbe tangen i havet. Her transporteres tangen derfor altid bort fra stranden.
Det har ikke været muligt at finde andre bortskaffelsesmetoder end udbringning på landbrugsjord. Men særligt tangtypen fra Kongsmark sidder fast på store sten, og kan ikke udbringes på landbrugsjord førend tangen er omsat og løsnes fra stenene.
Derfor lægges tangen op i en lang mile på en kommunal ejendom i Industrimærsken nær Vemmelev. Der har været enkelte klager over lugtgener, og det forventes derfor at tangen i sæson 2019 lægges op på en anden lokalitet.
I 2019 skal det også for første gang afprøves om tangen er omsat i en grad, så det kan blive bragt ud på landbrugsarealer.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik vurderer, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte fjernelsen af tang på kommunens badestrande, i en ambition om at sikre attraktive strande for turister såvel som fastboende.
Det vurderes ligeledes at det afsatte driftsbudget på 1 mio. kr. årligt, med baggrund i nedenstående forbrugstal samt et forventet øget slid på maskinerne til tangfjernelse, svarer overens med det fastsatte serviceniveau.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Omkostningerne til fjernelse af tang de to forgangne sæsoner fordeler sig således:
2017          383.000 kr.
2018          742.000 kr.
Ovenstående er udtryk for, at der på budgettet er nødt til at være plads til et vejrligs-afhængigt udsving.
Som supplement til ovenstående forbrugstal, skal det tilføjes, at der endnu ikke har været afholdt omkostninger til sortering og udbringning af tang på landbrugsarealer, eller anden bortskaffelse i øvrigt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen om status på fjernelse af tang på kommunens strande tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.
Sagen blev drøftet.
Sagen genoptages.

4. Åbningstid på offentlige toiletter 2019 (B)

4.     Åbningstid på offentlige toiletter 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-74924               Dok.nr.: 330-2018-595277                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Baggrund
De offentlige toiletter er ud fra placering, bygningstype, isolering m.v. kategoriseret med angivelse af åbningsperiode og servicering.
Kategoriseringen og åbningstider blev senest godkendt på udvalgsmødet den 5.februar 2018. Revideringen blev foretaget efter opførelse af en ny toilet-/omklædningsbygning ved Halsskov Færgehavn, der efter ibrugtagningen er besluttet at skulle være helårsåbent.
Toilettet i Kobæk er i 2018 udvidet med en ny bygning. Den nye bygning er helårsisoleret, hvorfor bygningen (handicaptoilettet) vil være helårsåben og tilgængelig for brugere. Toilettet foreslås fremadrettet ændret fra kategori B til kategori A.
Der er ikke tilført afledt drift til toilettet i Kobæk. Den afledte drift forventes stort set neutraliseret som følge af en nemmere og hurtigere rengøring på de nye toiletter samt istandsættelse af ”de gamle” toiletter.
Ved Stillinge Strand forventes opført en ny toiletbygning inden 1. juni 2019. Den nye toiletbygning forventes at være helårsåben, hvorfor det foreslås, at toilettets kategori ændres fra kategori B til kategori A.
Der ønskes ikke tilført afledt drift til toilettet ved Stillinge Strand. Den afledte drift forventes neutraliseres som følge af bygningens tilkobling til offentlig kloak, hvorfor sæsonens mange tanktømninger bortfalder.
I forhold til udvalgets beslutning på mødet den 5. februar 2018 er der ikke yderligere forslag til ændringer i åbningstider på de offentlige toiletter end ovennævnte.
Den samlede reviderede kategorisering og åbningstid fremgår af vedlagte bilag.
På mødet vil administrationen redegøre for prioriteringen.
Det skal bemærkes, at ud over de offentlige toiletter, der drives og vedligeholdes af Slagelse Kommune, er der offentligt tilgængelige toiletter på bl.a. stationerne i hhv. Skælskør, Slagelse og Korsør. Omkring toilettet på Korsør Station verserer der i øjeblikket en sag om genåbning mellem Slagelse Kommune og DSB.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende eller foretage en omprioritering af ét eller flere toiletter inden for kategorien A – F. Dette vil medføre, at der vil komme en ny sag på kommende udvalgsmøde.
Vurdering
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at den fremlagte ændring i kategoriseringen godkendes.
Temaerne erhverv, turisme og bosætning fra budgetaftale 2017-2020 samt ”Vækst i Balance” (fra Plan- og strategiudvalget 2015) understøttes ved den fremlagte kategorisering og heraf prioritering i serviceniveau og åbningsperiode.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen – ændringerne finansieres indenfor de tilførte driftsmidler
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1. at kategoriseringen godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Sagen  genoptages.
Udvalget ønsker:
- At DSB holder Korsør station toilettet åbent efter 1. januar.
- At Halsskov toiletet lukkes forsøgsvis om natten.
- At få en beregning af udgifterne til at holde toiletterne i kategori B åbne fra påske.
- At få en beregning af udgifterne ift. at flytte toiletterne ved Fodsporet til kategori B.

5. Bedre strande og toiletter 2019 (B)

5.     Bedre strande og toiletter 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-74931               Dok.nr.: 330-2018-595348                                          Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
På budget 2019 er afsat et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. til Strande, broer og toiletter. Det skal besluttes hvordan anlægsbevillingen i 2019 finder anvendelse, med fokus på blandt andet at understøtte kystturismen i kommunen.
Erhvervs- og Teknikudvalget skal anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevillinger således, at arbejderne kan igangsættes.
Baggrund
I Budget 2017 blev der for første gang afsat et årligt beløb på 1,5 mio. kr. til Strande, broer og toiletter, med fokus på blandt andet at understøtte kystturismen i kommunen. På baggrund af dette er der i 2017 opført helårsbadebro ved Kobæk Strand og i 2018 er midlerne primært anvendt til, at forbedre og udvide toiletfaciliteterne ved hhv. Bisserup og Kobæk Strand. Der er planlagt mindre istandsættelser af offentlige toiletter ved strandene i vinteren 2018/2019 så bygninger og inventar vil fremstå indbydende til sæsonen 2019.
Med henblik på at understøtte projektet med forskønnelse af Stillinge Strand området, og på at gøre et besøg på kommunens øvrige strande attraktivt, anbefaler Center for Miljø, Plan og Teknik, Entreprenørservice nedenstående anvendelse af de afsatte midler i 2019:
Toiletter ved Stillinge Strand (1,25 mio. kr.)
Ved Stillinge Strand findes to ældre toiletbygninger med hver tre toiletter, der alle må vinterlukkes for at undgå frostsprængninger. Adgangsforholdene til specielt handicaptoilettet er meget ringe.
For at understøtte brugen af Stillinge Strand og helhedsplanen ”Forskønnelse af Stillinge Strand”, og dermed understrege indsatsen i området, besluttede Erhvervs- og Teknikudvalget den 6.august 2018, at udvalget ønskede et oplæg til renovering af toiletter ved Stillinge Strand.
Opførelsen af ny toilet/servicebygning ved Stillinge strand skal i videst muligt omfang muliggøre:
- flere toiletter
- bedre tilgængelighed i.f.t. handicaptoilet
- helårsåben toiletmulighed
- samt bedre og mere indbydende udenomsarealer
Ovenstående forudsætter en konkret projektansøgning til Kystdirektoratet, der varsler sagsbehandlingstid på op til ca. 6 måneder, hvis der ikke udvides med flere kvadratmeter end nuværende løsning. En udvidelse i antal kvadratmeter eller ændret placering kan betyde længere sagsbehandlingstid.
Toiletbygningen kan etableres ved brug af præfabrikeret containerløsning som eksemplet i Halsskov Færgehavn eller ved et byggeprojekt på stedet.
En containerløsning forventes, at kunne etableres for 8-900.000 kr. og vil kunne tilpasses det omgivende miljø ved farvevalg og yderbeklædning m.v.
En bygning der bygges på stedet vil i udgangspunktet have væsentligt flere variationsmuligheder. Ved tilvalg af en løsning der bygges på stedet foreslås det at byde projektet ud i omvendt licitation.
Samtidig med at der etableres ny toiletbygning, tænkes der ændret på faciliteterne omkring toiletbygningen. Det være sig belægning, beplantning og inventar, der kan være med til at gøre brugen og opholdet ved toiletterne mere indbydende end i dag.
Placeringen af ny toiletbygning er beliggende indenfor strandbeskyttelses-linjen. Der skal derfor ansøges om dispensation til opførelsen af ny bygning hos Kystdirektoratet. Kystdirektoratet oplyser, at sagsbehandlingstiden kan være op til 6 måneder og, at en ansøgning om at bygge flere m2 end de eksisterende toiletbygninger er, vil kræve yderligere sagsbehandling.
Mindre istandsættelser af toiletter ved kommunens strande (250.000 kr.)
Der vil være tale om opfriskning af toiletter ved hjælp af maling, belysning og anden indretning af interiør. Dette kan både være udendørs og indendørs. Dette arbejde pågår for en stor andel i første kvartal. Prioriteringen af hvilke toiletter der istandsættes er endnu ikke foretaget.
Center for Miljø, Plan og Teknik søger frigivelse af rådighedsbeløb til:
010580 Strand, broer og toiletter
Der er afsat 1,5 mio. kr. årligt til at forbedre faciliteterne langs kysten, herunder ved de kommunale badestrande.
Retligt grundlag
Byggeloven og Naturbeskyttelsesloven.
Handlemuligheder
· Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge helt eller delvis at anbefale den forelagte prioritering af indsatsen på toiletter og/ eller komme med andre forslag til prioritering af midlerne. 
· Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at anbefale enten at opføre ny toiletbygning som byggeprojekt eller som indkøb af en præfabrikeret bygning.
· Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling til projekterne.
· Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge ikke at anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling til projekterne og arbejderne sættes således ikke i gang.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at arbejderne påbegyndes.
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at der gives anlægsbevilling til udførelse af projekterne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det forventes en forøget afledt drift ved en udvidelse af antallet af toiletter. Den afledte drift vil imidlertid neutraliseres som følge af en nemmere og hurtigere rengøring på de nye toiletter samt det forhold, at toiletterne tilsluttes offentlig kloak.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.2 Drift og Teknik
 
1.500
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.2 Drift og Teknik
 
-1.500
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1. at udvalget godkender den forelagte prioritering af indsats i 2019.
2. at udvalget vælger enten at bygningen skal opføres som byggeprojekt eller som præfabrikeret bygning
3. at der meddeles anlægsbevilling 1.500.000 kr. til det på stednr. 010580 Strand, broer og toiletter afsatte rådighedsbeløb i 2019.
4. at arbejderne igangsættes pr. 1.januar 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Godkendt.
Ad 2.: Udvalget besluttede at toilettet opføres som et byggeprojekt.
Ad 3.: Anbefales.
Ad 4.: Godkendt.

6. Drift og Teknik - Frigivelse af anlægsbevillinger Entreprenørservice 2019 (B)

6.     Drift og Teknik - Frigivelse af anlægsbevillinger Entreprenørservice 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-75856               Dok.nr.: 330-2018-601119                                          Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
På budget 2019 er der afsat rådighedsbeløb indenfor reparation og vedligehold af broer og belægninger samt indkøb af vintermateriel. Erhvervs- og Teknikudvalget skal anbefale overfor byrådet, at der gives anlægsbevillinger således, at arbejderne kan igangsættes fra årets start.
Baggrund
Center for Miljø, Plan og Teknik søger anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til følgende projekter:
211500 Istandsættelse af fortovsbelægninger
Der er afsat 3 mio. kr. årligt til renovering af fortovsbelægninger. Indsatsen tilrettelægges på baggrund af tilsyn og heraf udvælgelse af delstrækninger i forhold til bedst mulige kapitalbevarelse, ”farlighed” ved færdsel samt belægningens generelle tilstand. Det årlige budget kan ikke følge nedslidningen og udvælgelsen af delstrækinger sker derfor på baggrund af en konkret prioritering.
En væsentlig andel bruges hvert år i projekter, hvor eksempelvis ledningsejere med betydning for kantsten og fortovsbelægning.
Projekterne løses i såvel egenproduktion, udbudte delopgaver og bidrag til en bedre og mere helhedsorienteret afslutning ved ledningsarbejder i fortovene.
212500 Asfalt- og øvrige belægninger
I 2019 og 2020 er der afsat 25,4 mio. kr. årligt til området asfalt- og øvrige belægninger. Funktionskontrakterne er alle udløbet med udgangen af 2018 og budgettet er reduceret med 5 mio. kr. fra 30,4 mio. kr. i henholdsvis 2019 og 2020.
Arbejdet indenfor det afsatte rådighedsbeløb går til at overvåge tilstanden på vejnettet (hovedeftersyn, særeftersyn og databearbejdning, udbud af forstærknings- og genopretningsarbejder på udvalgte strækninger samt slidlagsarbejder udvalgt på baggrund af hovedeftersynet. Endvidere aktiviteter med afmærkning på kørebaner, rabatregulering og kantfyld m.v.
En del af det afsatte beløb benyttes endvidere i forbindelse med større ledningsarbejder, hvor der med fordel kan laves bedre løsninger på større flader slidlagsarbejder end ledningsaktørerne er forpligtet til.
222510 Hovedistandsættelse af broer
Der er afsat 1 mio. kr. årligt til at dække de årlige driftstiltag, der skal beskytte og vedligeholde kommunens broer og bygværker. Indsatsen består for en stor dels vedkommende i at overvåge tilstanden på broer og bygværker gennem hovedeftersyn og særeftersyn. Her vurderes tilstand og tilvejebringer overblik for indsatsbehovet, som herefter prioriteres og igangsættes. Særeftersyn m.v. danner typisk baggrund for større projekters projektering, indgivelse af anlægsønske på det konkrete projekt m.v.
Størstedelen af budgettet går til den årlige drift af Halsskovbroen.
Området skubber en række større brorenoveringer foran sig som kræver særskilte anlægsbevillinger.
214500 Vintermateriel
I 2018 er der gennemført udbud på vintermateriel med option på en række leverancer i 2019.
I 2019 er der afsat 2,3 mio. kr. som skal sikre optionerne fra udbuddet udnyttet og herved sikre en yderligere udskiftning og opdatering af udtjent vintermateriel.
Retligt grundlag
Jævnfør regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejderne igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at anbefale over for Byrådet, at der gives anlægsbevilling til projekterne, og arbejderne kan sættes i gang.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge ikke at anbefale over for Byrådet, at der gives anlægsbevilling til projekterne, og arbejderne sættes således ikke i gang.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at der gives anlægsbevillinger til udførelse af projekterne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
Drift og Teknik
31.700
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
Drift og Teknik
-31.700
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at Der meddeles anlægsbevilling på 3 mio. kr. til det på sted 211500 Istandsættelse af fortovsbelægninger, afsatte rådighedsbeløb.
2.    at Der meddeles anlægsbevilling på 25,4 mio. kr. til det på sted 212500 Asfalt- og øvrige belægninger, afsatte rådighedsbeløb.
3.    at Der meddeles anlægsbevilling på 1 mio. kr. til det på sted 222510 Hovedistandsættelse af broer, afsatte rådighedsbeløb.
4.    at Der meddeles anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. til det på sted 214500 Vintermateriel, afsatte rådighedsbeløb.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Anbefales.

7. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Naturrastepladsen (B)

7.     Anlægsregnskab over 2 mio. kr.  - Naturrastepladsen (B)

Sagsnr.: 330-2018-74627               Dok.nr.: 330-2018-592920                                          Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
Der aflægges endeligt anlægsregnskab for etablering af Naturrastepladsen, ved motorvejstilslutning 43.
Der peges på en omplacering af de resterende 209.000 kr., til synliggørelse af Naturrastepladsen og en generel forbedring af faciliteterne.
Baggrund
Nær motorvejstilslutning 43 indviede Slagelse Kommune tilbage i 2011 en ny naturrasteplads. Anlægsregnskabet for naturrastepladsen er endnu ikke afsluttet, fordi der efterfølgende skulle etableres en udstillingsbygning om storebæltstunnellen og –broen. Restbeløbet blev reserveret til etablering af grønne og rekreative elementer omkring udstillingsbygningen.
Udstillingsbygningen har aldrig fundet finansiering. Ved afslutning af anlægsregnskabet peger Center for Miljø, Plan og Teknik på omplacering af de resterende 209.000 kr. til synliggørelse af Naturrastepladsen og en generel forbedring af faciliteterne.
Anlægsregnskabet ser således ud:
020600 Naturrasteplads
Bevilling                                                  2.318.000 kr.
Afholdt udgift 2009-2014                         2.099.895 kr.
Afvigelse (mindreudgift)                             218.105 kr.
Der er tilført kassen 9.000 kr. i 2012. Ved aflæggelse af del-anlægsregnskab 30.11.2015 blev restbeløbet på 209.000 kr. reserveret til etablering af grønne og rekreative elementer omkring den forventede udstillingsbygning. Disse midler er endnu uforbrugte.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes regler for anlægsstyring.
Handlemuligheder
Det resterende beløb på 209.000 kr. kan omplaceres til:
- Synliggørelse af Naturrastepladsen, samt en forbedring af faciliteterne.
 eller
- Opfriskning af udearealer i forbindelse med etablering af en ”storebæltsudstilling” i Isbådsmuseet,
eller
- Det resterende beløb føres tilbage til kommunekassen.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.
Det indstilles, at mindreforbrug på 209.000 kr. omplaceres til driften for synliggørelse af Naturrastepladsen og en forbedring af faciliteterne.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
6.2 Drift og Teknik
209
 
 
 
Anlæg
6.2 Drift og Teknik
-209
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at anlægsregnskabet godkendes.
2.    at restbeløbet på 209.000 kr. omplaceres til synliggørelse af Naturrastepladsen og en forbedring af faciliteterne.
3.    at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber over 2. mio. kr.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Anbefales.
Ad 2.: Godkendt.
Restbeløbet ønskes benyttet til skiltning og "åbning" ved indkørsel.
Ad 3.: Anbefales.

8. Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - Broskolen - Ventilation (AT-påbud) (B)

8.     Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - Broskolen - Ventilation (AT-påbud) (B)

Sagsnr.: 330-2015-3473                 Dok.nr.: 330-2018-589440                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at de godkender aflagt anlægsregnskab for AT-påbud vedr. ventilation på Broskolen.
Baggrund
For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er mere end 2 mio. kr., skal der udfærdiges anlægsregnskab til Byrådets godkendelse. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Broskolen modtog i 2013 et påbud om bedre ventilation fra Arbejdstilsynet.
Dette påbud er imødekommet ved anlægsbevilling på 5 mio. kr. i 2015.
Anlægsarbejdet er afsluttet og der aflægges derfor regnskab for de brugte midler
Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskab for 301600 Broskolen – Ventilation (AT-påbud):
(1000 kr.)
Bevilling
5.000
Afholdt udgift
4.915
Afvigelse
-85
En specifikation af de afholdte udgifter er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes, og mindreudgiften lægges i kassen. Anlægsregnskabet skal videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2015
2016
2017
2018
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, 310600
06.03
 
 
 
-85
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
85
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Anlægsregnskabet for 301600 Ventilation (AT-påbud) godkendes.
2.    at Mindreudgiften på 85.000 kr. lægges i kassen.
3.    at Sagen videresendes til økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Anbefales.

9. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Marievangsskolen - AT-påbud og renovering af tag (B)

9.     Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Marievangsskolen - AT-påbud og renovering af tag (B)

Sagsnr.: 330-2015-3473                 Dok.nr.: 330-2018-589712                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at godkender aflagt anlægsregnskab for AT-påbud vedr. ventilation og renovering af tag på fløj A og B.
Baggrund
For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er mere end 2 mio. kr., skal der udfærdiges anlægsregnskab til Byrådets godkendelse. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med regnskabsafslutningen.
I forbindelse med modtaget AT-påbud omkring ventilation i Marievangsskolen fløj A og B og samtidige renoveringsarbejder på taget af samme fløje skal der aflægges anlægsregnskab for bevillingen.
Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskab for 301640 Marievangsskolen – AT-påbud og renovering af tag:
(1000 kr.)
Bevilling
6.500
Afholdt udgift
6.335
Afvigelse
-165
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes, og mindreudgiften lægges i kassen. Anlægsregnskabet skal videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, 310640
06.03
 
 
-163
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
163
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Anlægsregnskabet for 30164 0 Marievangsskolen - AT-påbud og renovering af tag
2.    at Mindreudgiften på 163.000 kr. lægges i kassen.
3.    at Sagen videresendes til økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Anbefales.

10. Fordeling af budget for Ejendomsservice 2019 (B)

10.   Fordeling af budget for Ejendomsservice 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2017-4029                 Dok.nr.: 330-2018-596906                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal godkende, hvilke opgaver der skal prioriteres ud fra Erhvervs- og Teknikudvalgets budget til planlagt bygningsvedligeholdelse 2019
Baggrund
Ifølge kompetencefordelingsplanen skal Erhvervs- og Teknikudvalget godkende anvendelsen af midler til planlagt bygningsvedligeholdelse.
Det samlede nettobudget for Ejendomsservice er på 197,9 mio. kr. i 2019. Der er fra 2019 udmøntet den fulde besparelse der oprindeligt blev vedtaget med budget 2015 hvor man besluttede at samle bygningsdriften og derved opnå en besparelse på samlet 10 mio. kr. Der er i samtlige efterfølgende vedtagne budgetter kommet flere besparelser til, disse er også indeholdt og udmøntet ed budget 2019.
Hvis man sammenligner med budgettet for 2018 ses det, at de yderligere besparelser har medført at budgettet er lavere i 2019 end det var i 2018 på trods af pl-fremskrivningerne.
Af det samlede budget er de 85 % bundet i faste omkostninger der ikke med kort varsel kan disponeres anderledes. Der er her tale om energi-forbrug, personaleomkostninger, rengøring, leasing af bygninger, forsikringer, servicekontrakter osv. Det skal præciseres, at der godt kan ændres i fordelingen af midlerne her, dog skal det forventes at tage en del tid før den ønskede effekt slår igennem.
Der er således 15% af det samlede budget, svarende til knap 30 mio. kr. der mere frit kan disponeres. Disse anvendes til udvendig og indvendig vedligehold af bygninger, vedligehold af tekniske installationer, energiinvesteringer samt større og mindre projekter i serviceringen af virksomhederne i den daglige drift.
De vedhæftede bilag indeholder et overordnet budget for Ejendomsservice for 2019 samt detaljerede oversigter over planlagt vedligehold, der er planlagt til at skulle udføres i 2019.
Anvendelsen af midlerne er udtryk for en prioritering, hvor de vigtigste opgaver er prioriteret og fremlagt her, og forventes udført i 2019, da budgettet ikke rækker til udførelse af alle ønskede opgaver. Der gøres samtidig opmærksom på, at der er tale om estimater på beløb, baseret på den viden vi har for nuværende. Dette betyder, at der kan opstå ændringer over året, der medfører, at opgavefordelingen ændrer sig, og der derfor udføres opgaver der ikke er listet her, eller andre udskydes eller udgår.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Administrationen finder, at udvalget har følgende handlemuligheder:
a. Udvalget kan vælge at godkende det fremlagte budget inkl. disponering af planlagt vedligehold.
b. Udvalget kan vælge at ændre i det fremlagte budget inkl. disponering af planlagt vedligehold.
c. Udvalget kan vælge at afvise det fremlagte budget i sin helhed inkl. disponering af planlagt vedligehold.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det fremlagte budget sikrer en optimal drift og vedligehold af Kommunens bygninger, samt har en tilpas pulje til at modstå akutte opgaver, en evt. kold vinter og uforudsete merudgifter ved planlagte projekter.
Der anbefales derfor handlemulighed a.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Udvalget beslutter handlemulighed a – og derved godkender det fremlagte budget i sin helhed inkl. den disponering til planlagt vedligehold der er vedlagt.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

11. "Sommer på Korsør Fæstning", evaluering samt regnskab (B)

11.   "Sommer på Korsør Fæstning", evaluering samt regnskab (B)

Sagsnr.: 330-2016-83846               Dok.nr.: 330-2018-463078                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal orienteres om aktiviteterne samt regnskab for de bevilgede midler og beslutte, hvad der skal ske med de resterende midler.
Baggrund
Erhvervs- og Teknikudvalget har i april bevilget 255.000 kr. til aktiviteter på Korsør Fæstning i 2018. I forbindelse med bevillingen ønskede udvalget en skriftlig afrapportering samt regnskab over de samlede aktiviteter.
Aktiviteterne er koordineret af Korsør Kulturhus, der har udarbejdet beretning – bilag 1. Regnskabet for aktiviteterne er vedhæftet som bilag 2.
Besøgstal for aktiviteterne er vedhæftet som bilag 3.
Som det fremgår, er der brugt 225.684 kr. af de bevilgede 255.000 kr., og aktørerne har et stort ønske om, at de resterende midler, 29.316 kr., kan overføres til aktiviteter i 2019.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper om kommunens muligheder for at støtte kulturelle og turismerettede aktiviteter.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan
a) tage orienteringen til efterretning og
b) beslutte, at det ikke-forbrugte beløb på 29.316 kr. overføres til 2019 eller
c) beslutte, at det ikke-forbrugte beløb indgår i udvalgets samlede regnskabsresultat for 2018.
Vurdering
Administrationen vurderer, at aktiviteterne har været medvirkende til øget aktivitet på Korsør Fæstning, hvor flere borgere, gæster og turister får øje på det unikke fortidsminde og de oplevelser, som området samt foreninger og institutioner tilbyder.
Hvis de ikke-forbrugte midler overføres til aktiviteter på Korsør Fæstning i 2019, giver det foreningerne et udgangspunkt for fortsættelse af nogle af aktiviteterne fra 2018.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.
2.    at Udvalget overfører 29.316 kr. til 2019 til aktiviteter på Korsør Fæstning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Orienteringen taget til efterretning.
Ad 2.: Beløbet indgår i udvalgets samlede regnskabsresultat.

12. Genoptagelse - ansøgning om støtte til Skælskør Bykontor (B)

12.   Genoptagelse - ansøgning om støtte til Skælskør Bykontor (B)

Sagsnr.: 330-2018-42783               Dok.nr.: 330-2018-611048                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Skælskør Bykontor søger Slagelse Kommune om et årligt tilskud til driftsbudgettet på 525.000 kr. i perioden fra 2019-2022 (i alt 2.100.000 kr.). Bykontorets formål er ifølge Status og Strategi 2017-2022 at koordinere- og formidle arrangementer, events og projekter i lokalområdet, at udvikle aktiviteter i samarbejde med lokalsamfundet, og at være tovholder for lokale arrangementer og levere information og service til turister og besøgende.
Skælskør Bykontor har en vision om at være en grundfæstet institution inden for den politiske og administrative struktur i Slagelse Kommune.
Opgaver
Skælskør Bykontor løser følgende opgaver:
· Drift og bemanding af den lokale ’turistinformation’, hvor man udviser det gode værtskab og tager imod besøgende, så de får en positiv oplevelse i byen.
· Samarbejder og sekretariatsopgaver, hvor Bykontoret varetager sekretariatsopgaver for lokale aktører, som Skælskør V, Skælskør Erhvervsforening, KIT, Borreby m. flere eller varetager opgaver i forbindelse med organiseringen af større events som Keramikfestivallen, ’Matadordag’, og Drengerøvsaftenen.
· Formidling og kommunikation som indebærer opdatering og vedligehold af begivenhedskalenderen Skønne Skælskør
· Koordinering og udvikling af lokale begivenheder, hvor Bykontoret fungerer som tovholder og samarbejdspartner i forhold til ansøgninger hos lokale myndigheder m.m. i forbindelse med afholdelse af større events
· Arrangør og tovholder af Skælskør Familiefestival som formidler lokale events der foregår i de tre sidste uger af juli.
· Sparring med lokale aktører i forhold til udvikling og realisering af idéer, hvor Bykontoret etablerer samarbejder og sparre med frivillige, foreninger og det lokale erhvervsliv, for at føre dem ud i livet.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Der er opstillet følgende handlemuligheder:
1. Erhvervs-, og Teknikudvalget kan vælge at bevillige et mindre beløb end det ansøgte (eksempelvis 260.000 kr.) til Skælskør Bykontor i 2019, hvilket svarer til det beløb, der er bevilliget til Bykontoret i perioden fra 2016-2018. Beløbet skal anvendes til sekretærfunktion og køb af ydelser, der sikrer udviklingsmuligheder og understøtter det frivillige arbejde indenfor turisme, kunst, kultur og bosætning. På den måde viser kommunen sin opbakning til det frivillige initiativ i Skælskør, som er med til at skabe liv i byen.
2. Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge ikke at støtte Skælskør Bykontor, for at prioritere midlerne til andre formål.
Vurdering
Ifølge Kommuneplan 2017 skal Skælskør fortsætte med at udvikle sit særpræg af byen, som et sted der byder på ’det gode liv’ med udviklingsmuligheder inden for turisme, kunst og kultur, nærhed til vand samt bosætning. Der er således grundlag for at bevillige midler, som sikrer, at denne indsats, som for Skælskørs vedkommende i høj grad er båret af det frivillige initiativ, kan finde sted. 
Slagelse Kommune har ydet støtte til Skælskør Bykontor siden 2014 og foretaget en evaluering af bykontorerne i Skælskør og Korsør i 2017. Af evalueringen fremgår det, at Skælskør Bykontor spiller en vigtig rolle i forhold til koordineringen af det frivillige arbejde og understøttelsen af lokale netværk, og at det bidrager til at skabe synlighed om lokale aktiviteter og give dem et kvalitativt løft. Bykontoret er sammen med andre lokale aktører med til at gøre Skælskør til en levende by og understøtte dens identitet som en aktiv by båret af et stærkt fællesskab med et rigt kunst- og kulturliv til gavn for bosætning og turismeudviklingen i området.
Ansøgningen har været drøftet med VisitVestsjælland, som udtaler: ”Skælskør Bykontor fungerer som Turist Inspiration på linje med 15 andre aktører i vores destination, Sjællands Vestkyst. Langt de fleste traditionelle turistinformationer landet over, er blevet lukket ned på grund af stærkt vigende besøgstal. Rationalet bag Turist Inspirationerne er således, at vi skal møde turisterne der hvor de naturligt kommer, og der inspirere dem til yderligere oplevelser i vores destination. Bykontoret i Skælskør fungerer i bybilledet som er butik med kunsthåndværk, og genererer således naturlig trafik, hvilket gør dem relevant som Turist Inspiration”.
Samlet set anbefaler administrationen, at samarbejdet med Skælskør Bykontor fortsætter, men at der indgås en aftale om at en del af midlerne kan gå til en sekretærfunktion, mens den anden går til køb af specifikke ydelser hos Skælskør Bykontor for 2019, som skal sikre, at Bykontoret kan fortsætte arbejdet med at koordinere og understøtte det lokale netværk og den frivillige indsats, som aktiviteter og events af høj kvalitet i Skælskør. Det foreslås derfor, at der indledes en dialog med Skælskør Bykontor om konkretisering af samarbejdsaftalens indhold i forhold til 2019.
Ifølge resultatopgørelse for 2017 har Skælskør Bykontor haft en omsætning i 2017 på 200.979 kr. For 2019 er der budgetteret med en omsætning på 140.000 kr. Dette vidner om Bykontorets evne til at genere indtægter. På baggrund af omsætningen i 2017 og den budgetterede omsætning for 2019, anbefales det at der tages en drøftelse med Skælskør Bykontor om, hvordan det kan lave en forretningsmodel, der sigter mod øget indtjening og en mere bæredygtig økonomi. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Intet at bemærke.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at der bevilliges et beløb på 260.000 kr. til en sekretærfunktion og til køb af ydelser hos Skælskør Bykontor i 2019 som kan sikre ressourcer til koordinering og understøttelse af lokale netværk og den frivillige indsats blandt de mange aktører, der bidrager til kunst-, kultur- og turismeudviklingen i Skælskør. 
2.    at 130.000 kr. af midler bevilliges fra projektpuljen til Erhvervsservice, mens de resterende 130.000 kr. bevilliges fra Turismepuljen.
3.    at der indledes en dialog med Skælskør Bykontor om køb af konkrete ydelser samt om muligheden for at øge bykontorets indtægt, så det kan skabe en mere bæredygtig økonomi.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. august 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Anders Kofoed (V) og Henrik Brodersen (O) ønsker, at Bykontoret får det ansøgte beløb på 525.000 kr.
Administrative bemærkninger
Erhvervs- og Teknikudvalget behandlede på udvalgets møde d. 6. august en ansøgning fra Skælskør Bykontor. Skælskør Bykontor ansøgte i den forbindelse om en økonomisk støtte på 525.000 pr. år i perioden 2019 til 2022. På dette tidspunkt var der ikke økonomisk råderum til at indgå en økonomisk forpligtelse på 2.100.000 i den anførte periode og udvalget besluttede at bevilge et beløb på 260.000 til en sekretærfunktion og til køb af ydelser hos Skælskør Bykontor i 2019.
I henhold til Budgetaftalen for 2019-2022 ønskes et fornyet fokus på udvikling af større arrangementer og oplevelser i Slagelse, Korsør og Skælskør. I den forbindelse er der afsat 1,5 mio.kr pr. år i en 3-årig forsøgsperiode til at bidrage til øgede aktiviteter i de tre byer.
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at ansøgningen fra Skælskør Bykontor genoptages.
Som anført i den oprindelig sag, er Skælskør Bykontor en central aktør og samarbejdspartner i aktiviteter som finder sted i og omkring Skælskør.
For at imødegå budgetaftalens hensigt, anbefaler administrationen at Skælskør Bykontor bevilges yderligere 265.000 kr. i 2019 for at sikre ressourcer til koordinering og understøttelse af lokale netværk og den frivillige indsats blandt de mange aktører, der bidrager til kunst-, kultur- og turismeudviklingen i Skælskør.
I forhold til ansøgning for årene 2020 og 2021 vil det indgå i en samlet sag omkring bykontorerne til udvalget primo 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Bykontoerne skal behandles ensartet.
Udvalget godkendte, at Skælskør Bykontor i 2019 tilføres 265.000 kr. yderligere, i alt 525.000 kr., jf. budgetaftalens pkt. 38.
Der forelægges en sag til januar.

13. Etablering og finansiering af tværkommunale erhvervshuse (B)

13.   Etablering og finansiering af tværkommunale erhvervshuse (B)

Sagsnr.: 330-2018-74545               Dok.nr.: 330-2018-592363                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal beslutte fremtidig prioritering af den økonomiske ramme for erhvervsfremmeområdet i forbindelse med etablering af tværkommunale erhvervshuse i 2019, samt rammen for overgangsfasen for så vidt angår opgaver.
Baggrund
Erhvervs- og Teknikudvalget drøftede aftalen om etablering af tværkommunale erhvervshuse som følge af forenkling af erhvervsfremmestrukturen, som den er fremlagt i forslag til lov om erhvervsfremme på udvalgets møde d. 5. november 2018. I forlængelse af den sag fremlægges hermed oplæg til prioritering af den økonomiske ramme for erhvervsfremmeområdet i Slagelse Kommune. Endvidere forventningen om tidshorisonten for endelig aftale om opgaveløsningen for hhv. Erhvervshusene og Slagelse Erhvervscenter (SEC).
Den nye lov om erhvervsfremme betyder en større ændring af hele erhvervsfremmestrukturen, bl.a. at der etableres nogle tværkommunale erhvervshuse mens Væksthusene nedlægges. Etableringsaftalen beskriver samarbejde og rollefordelingen mellem den lokale kommunale erhvervsservice og de tværkommunale erhvervshuse. Ligeledes er opgaverne overordnet beskrevet i etableringsaftalen. KKR forventes på mødet i februar 2019 at godkende en resultatkontrakt gældende for Erhvervshuset i Sorø og filialen i Vordingborg.
Etableringsaftalen og resultatkontrakten sætter sammen med Samhandelsaftalen for SEC rammen for roller og opgaveløsning indenfor erhvervsfremmeområdet i Slagelse Kommune.
I den gældende samhandelsaftale er indskrevet at den skal revurderes, når der var viden om erhvervshusenes rolle og opgaver. Set i lyset af ovennævnte proces, foreslås det derfor at der fremlægges revideret oplæg til Samhandelsaftale for udvalget ved mødet marts 2019.
Ændringen medfører en øget omkostning for Slagelse Kommune set for forhold til omkostningen ved medfinansiering af Væksthus Sjælland. Den øgede omkostning forventes at udgøre 811.000 kr. årligt. Her ud over reduceres bloktilskuddet med 360.000 kr. fra 2019 og frem.
Udvalget besluttede på mødet d. 5. november 2018 at etableringen af erhvervshusene skal være udgiftsneutralt for Slagelse Kommune. I dette oplæg foreslås derfor alene en model, hvor der prioriteres indenfor den samlede økonomiske ramme til erhvervsfremme.
Retligt grundlag
Lov om erhvervsfremme.
Handlemuligheder
For at sikre at etableringen af erhvervshusene er udgiftsneutralt for Slagelse Kommune kan udvalget beslutte at reducere den årlige ramme til Slagelse Erhvervscenter (SEC), svarende til den øgede medfinansiering til erhvervshusene på 811.000 kr. årligt.
Der foreslås følgende overgangsmodel:
· I 2019 er erhvervshusene under etablering og der må derfor forventes en indkøringsperiode før husene til fulde kan løfte deres opgaver. SEC varetager de opgaver, som er beskrevet i samhandelsaftalen mellem Slagelse Kommune og SEC, så der kan sikres kvalitet i opgaveløsningen i overgangsperioden. Den øgede medfinansiering til erhvervshusene finansieres ved kassetræk. Denne model betyder dog at det politisk ønske om udgiftsneutralitet ikke imødekommes i 2019.
· Alternativt kan den økonomiske ramme til SEC reduceres med 400.000 kr. i 2019, hvorved kassetrækket halveres.
· Fra 2020 og frem, finansieres den øgede medfinansiering til erhvervshusene ved en tilsvarende reduktion i driftstilskuddet til SEC.
· Samhandelsaftalen mellem SEC og Slagelse Kommune skal under alle omstændigheder revurderes i forhold til de opgaver, der skal løses af Erhvervshuset. Oplæg til ny samhandelsaftale udarbejdes på baggrund af drøftelse mellem SEC og Slagelse Kommune.

Vurdering
Administrationen anbefaler den skitserede løsningsmodel med reduktion i rammen for SEC fra 2020. Etableringen af erhvervshusene er fra 2020 dermed udgiftsneutralt for Slagelse Kommune og samtidig sikres muligheden for hensigtsmæssig proces for afklaring af rollefordelingen mellem erhvervshuset og SEC.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt løsningen vælges, vil det medføre et kassetræk på 811.000 i 2019 og fra 2020 vil medfinansiering af det nye erhvervshus være udgiftsneutralt.
Konsekvenser for andre udvalg
Økonomiudvalget har beslutningskompetencen i forhold til at godkende et kassetræk på 811.000 i 2019.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at den øgede medfinansiering af erhvervshusene på 811.000 kr. finansieres ved en tilsvarende reduktion at driftstilskuddet til Slagelse Erhvervscenter fra 2020 og frem.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler til Økonomiudvalget, at den øgede medfinansiering af erhvervshusene på 811.000 kr. i 2019 finansieres ved kassetræk.
3.    at Erhvervs- og Teknikudvalget får forelagt en revurderet Samhandelsaftale marts 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Godkendt.
Ad 2.: Anbefales.
Ad 3.: Godkendt.

14. Korsør - Byen møder vandet - Halsskov Færgehavn (B)

14.   Korsør - Byen møder vandet - Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2018-32713               Dok.nr.: 330-2018-611859                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs og Teknikudvalget orienteres om status for fremdriften for de besluttede delprojekter og øvrige tiltag.
Udvalget bedes træffe beslutning om til Økonomiudvalg og Byråd at anbefale at der meddeles anlægsbevilling på kr. 500.000 til projektering, myndighedsbehandling og udarbejdelse af projekt.
Baggrund
Halsskov Færgehavn er et af Slagelse Kommunes strategiske udviklingsprojekter som over tid skal udvikles fra en nedlagt færgehavn og til et sports- og aktivitetsområde med udgangspunkt i vandsport.
I fortsættelse af Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 3. september 2018, hvor der senest blev givet en status for videreudviklingen af Halsskov Færgehavn og truffet beslutning om prioritering af indsatser, følger hermed en status for de igangværende delprojekter som følger:
· Undersøgelse vedrørende nedbrydning af moler i det gamle kajanlæg
· Etablering af et mini-havnebad
· Et projekt som omhandler mindesmærker og broklap
Status vedrørende udstykning og igangsætning af boligbyggeri over for Granskoven i henhold til lokalplan 131 fremgår af særskilt dagsordenspunkt.
Nærværende sagsfremstilling omhandler tillige en orientering om øvrige tiltag som følger:
· Oprydning i området og sikret tilgængelighed
· Højvandssikring
· Salg af azobétræ
· Forsikringssagen vedrørende brand i udspringstårnet
· Brugerinddragelse
· Skiltning ved havneindsejlingen
Om undersøgelse vedrørende nedbrydning af moler i det gamle kajanlæg:
På udvalgets møde den 3. september 2018 fik udvalget forelagt den vurdering af fremtidig renovering og vedligehold som vores rådgiver NIRAS har udarbejdet (jf. bilag 1).
I undersøgelsens pkt. 6 er der en gennemgang af renoveringsmodellerne med detaljerede prisoverslag. Sammenfatningen af renoveringsforslagene fremgår at tabel 7.1 i undersøgelsen med følgende anlægsoverslag:
· Forstøbning og anoder ca. 20.000.000 kr.
· Delvis opfyldning og stenkastning ca. 18.290.000 kr.
· Delvis opfyldning og stålspuns ca. 18.040.000 kr.
Det er NIRAS vurdering, at løsningen med delvis opfyldning og stenkastning samlet set vil være den mest fordelagtige at arbejde videre med. Løsningen rummer flere muligheder for at reducere omkostningerne væsentligt, som anført i afsnit 6.3.1.2, hvilket i kombination med vurderingen af risiko, drift og vedligehold samlet set gør, at denne renoveringsmodel anbefales.
På baggrund af det forelagte blev det besluttet, at der skal arbejdes videre med det forslag som omhandler delvis opfyldning af de tre færgelejer og stenkastning, herunder en vurdering af mulighed for at afvente med stenkastningen fra punkt A mod B (forløbet langs campingpladsen) såfremt en etapeopdeling er mere økonomisk fordelagtig (se tillige bilag 2).
For at tilvejebringe et mere sikkert beslutningsgrundlag blev det desuden besluttet, at iværksætte nogle supplerende forundersøgelser som har omhandlet følgende:
· Prøvegravninger
· Pejlinger
· Dykkerundersøgelser
De supplerende undersøgelser er tilendebragt, og NIRAS har fremsendt deres endelige rapport ”Halsskov Færgehavn–Udviklingsplaner-Opdatering af anlægsoverslag” (jf. bilag 3).
I rapportens afsnit 3, er der foretaget en opdatering af anlægsoverslaget som viser, at den samlede udgift estimeres til 18.260.000 kr. Denne sum vil kunne reduceres med ca. 1 mio. kr. dersom vi benytter vores eget jord til opfyld.
I rapportens afsnit 3.2, er der udarbejdet anlægsoverslag som viser, at dersom stenkastningen langs campingpladsen først udføres i en etape 2, vil udgiften til opfyldning af de tre færgelejer m.m. blive i alt ca. 14.055.000 kr.
Det er NIRAS vurdering, at stenkastningen langs campingpladsen kan udskydes nogle få år.
Med udgangspunkt i det foreliggende undersøgelsesresultat er der tilvejebragt tilstrækkeligt med oplysninger til, at der kan iværksættes en projektering af den ønskede løsning om delvis opfyldning af de tre færgelejer og stenkastning, hvor der tillige tages højde for muligheden for en etapeopdeling. 
Med den nuværende anlægsøkonomi, hvor der er afsat 16,5 mio. kr., kan det være hensigtsmæssigt, at iværksætte en etape 1 som omhandler de tre færgelejer.
Der vil blive udarbejdet et samlet udbudsmateriale, hvor en etape 2 er medtaget som en option således, at prisen for dette arbejde bliver kendt.
Når der er genereret indtægter fra henholdsvis salg af azobétræ og areal til boligbyggeri kan en etape 2 iværksættes.
Hvis der er et ønske om, at Halsskov Færgehavn skal være klar til brug i sommeren 2019, er det nødvendigt at iværksætte projektering og myndighedsbehandlingen så hurtigt som muligt. Gerne i december 2018, og senest primo januar 2019.
Det er afgørende, at projekteringen kommer i gang idet der forestår en myndighedsbehandling om tilladelse fra Kystdirektoratet/Trafikstyrelsen, hvor sagsbehandlingstiden ligger på 12-16 uger efter modtagelse af ansøgning/projekt.
Vores rådgiver har skitseret en overordnet tidsplan frem til opstart af anlægsarbejdet som følger:
· December 2018 – Januar 2019:   Projekteringsfase
· Primo februar 2019:                    Projektet sendes i udbud (under forudsætning af
                                                            endelig politisk godkendelse)
· Medio marts 2019:                      Tilbud modtages og evalueres
· Primo april 2019:                        Politisk godkendelse
· Ultimo april 2019:                       Kontraktindgåelse og opstart af anlægsentreprise
· Maj og juni 2019:                        Udførelse
Det er en intens tidsplan, hvor forudsætningen er at alt forløber planmæssigt.
Om udstykning og igangsætning af boligbyggeri: 
Status for dette punkt beskrives i et særskilt dagsordenpunkt på dagens møde.
Om etablering af et mini-havnebad:
I sagsfremstillingen til udvalgets møde den 3. september 2018, blev der redegjort for mulighederne for etablering af et mini-havnebad specielt problematik vedrørende vind og bølgeforhold i havnen, på baggrund af et rådgivernotat udarbejder af firmaet NIRAS (bilag 4).
Før der arbejdes videre på et mini-havnebadsprojekt, anbefaler administrationen, at der sker en endelig afklaring på nødvendigheden af en supplerende dækmole/bølgebryder. Samtidig bør der også fokuseres på, hvem de kommende brugere af havnebassinet er, og hvilke ønsker og krav de måtte have til vind- og bølgeforhold.
Om mindesmærker og broklap:
Der er for nærværende opsat informationstavler som beskriver dele af havnens historie m.m. De er placeret tæt ved den nærliggende parkeringsplads og den gamle broklap.
Det er oplagt, at arbejde mere bevidst med formidlingen af mindesmærker og historien m.v., og der er nu aftalt et indledende møde med projektgruppen som arbejder med Isbådsmuseet. Formålet med mødet er at drøfte mulighederne for en fælles samlet historisk formidling.
Om oprydning i området og sikret tilgængelighed:
Den ønskede oprydning er tilendebragt, og der er foretaget en grundig forbedring af den sti som forbinder parkeringspladsen ved Halsskov Færgehavn og frem til campingpladsen. På det seneste udvalgsmøde blev der rundsendt en fotodokumentation herfor.
Om højvandssikring:
Administrationen har igangsat det indledende arbejde med at beskrive en løsning med en ca. 130 meter lang højvandsbeskyttelse fra færgelejet mod syd til Granskoven. Diget udføres som et stitracé med en integreret gangsti i diget. I stiløsningen bliver der anvendt azobetræ, som en 85 meter lang væg ud mod boldbanerne. Dette vil, ud over at være støttemur for den bagvedliggende sti, også kunne benyttes som siddeområde m.m. i forbindelse med de mange aktiviteter. De resterende ca. 45 meter etableres som et jorddige.
Denne løsning er at foretrække, fordi den sikre den mest optimale forbindelse for gående og cyklende til og fra færgehavnen. Gangstien vil være hovedadgangsvejen for alle ikke kørende brugere af færgehavnen.
Om salg af azobétræ:
Der er for nærværende indgået aftale om salg af azobétræ for lidt over 860.000 kr. Der er 1 måneds betalingsfrist, og indbetalingen vil tilgå Halsskovs Færgehavns projektet.
Om forsikringssagen vedrørende brand i udspringstårnet:
Den øverste container har været demonteret for genopbygning på stedet, og der foretages tillige en udbedring af gulv i den midterste container samt fornyelse af elinstallationer m.m.
Den øverste container er genmonteret, og udspringstårnet er klar til brug.
Om brugerinddragelse:
Administrationen blev primo juli 2018 kontaktet af aktørerne bag Korsør Aqtive Days som bad om kommunens opbakning til en ansøgning til Nordea Fondens Kystpulje, som de er initiativtagere bag. Kommunen har tilkendegivet opbakning, og indgået en partnerskabsaftale med aktørerne.
I ansøgningen blev der søgt om midler til at udvikle det spirende fællesskab, der er mellem foreninger og selvorganiserede på Halsskov Færgehavn. Der søges bl.a. om tilskud til etablering af nye opholdsfaciliteter, bænke, læ muligheder etc. samt støtte til afholdelse af pop-up events, der kan styrke fællesskabet og det lokale engagement.
Nordea Fonden har meldt tilbage, at der ikke kan forventes støtte til det ansøgte projekt.
Der er fortsat stor lokal interesse for at arbejde videre med planerne for hvorledes Halsskov Færgehavn kan udvikles, og der vil i de kommende måneder blive afholdt afklarende møder med deltagelse af lokale aktører.
Om skiltning ved havneindsejlingen:
I fortsættelse af tidligere drøftelser, er der nu foretaget en skiltning ved indsejlingen til havnen, således at den maksimale tilladte hastighed vil være 5 knob.
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for, at anbefale overfor økonomiudvalget, at der frigives midler til projektering, myndighedsbehandling og udarbejdelse af et samlet projekt for delvis opfyldning af de tre færgelejer og stenkastning.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at projekteringen m.v. bør iværksættes snarest såfremt der er et ønske om at gøre Halsskov Færgehavn klar til sommeren 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der søges frigivet 0,5 mio. kr. til projektering, ud af det afsatte rådighedsbeløb på 6,5 mio. kr. i 2018 under Økonomiudvalget, politikområde 1.3 Tværgående områder og Initiativer. Der er afsat yderligere 10,0 mio. kr. i 2019 til projektet – i alt 16,5 mio. kr. (jf. tillige bilag 5).
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
1.3 Tværgående
500
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
1.3 Tværgående
-500
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning,
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling på kr. 500.000 til projektering, myndighedsbehandling og udarbejdelse af projekt for delvis opfyldning af de tre færgelejer og stenkastning, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2018.
3.    at Økonomiudvalget anbefaler og Byrådet godkender frigivelse af 500.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Taget til efterretning.
Ad 2.: Anbefales.
Ad 3.: Anbefales.

15. Halsskov Færgehavn, nyt boligområde, visionsplan (B)

15.   Halsskov Færgehavn, nyt boligområde, visionsplan (B)

Sagsnr.: 330-2018-69266               Dok.nr.: 330-2018-598482                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om man ønsker at afvente en kommende visionsplan for området, før arbejdet med salg af arealet fortsættes. Samtidig orienteres udvalget om potentialeanalyse for fremtidens boligbyggeri i færgehavnen
Baggrund
Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 6. august 2018, at et delområde i Halsskov Færgehavn skal sælges til boligformål. Der er i første omgang tale om et ca. 10.000 m2 stort areal længst mod syd, der er en mindre del af den gældende lokalplan 131 for ’Kanalbyen’.
Delområdet kan sælges og bebygges uden at der skal udarbejdes en ny lokalplan.
Gældende lokalplan 131 tager udgangspunkt i en gennemgående, 15 meter bred kanal rundt i området, der definerede bebyggelsesplanen med op til 350 boliger i maksimalt 4½ etage. Bebyggelsen var primært orienteret mod de markante vandrum, der skulle etableres i området.
I dag bør man genvurdere behovet for så mange boliger i Halsskov Havn, lige som man ved at fjerne grundlaget for bebyggelsen, kanalen, ikke nødvendigvis bør underlægge sig de øvrige byggefelter, der blev afledt af dens placering. Planafdelingen er derfor ved at udarbejde en visionsplan for det samlede, potentielle boligområde, der i alt udgør ca. 66.000 m2.
Visionsplanen tager afsæt i områdets nuværende karakter og faktiske behov. Den forventes fremlagt til januar 2019 og vil indeholde forslag til, hvordan området kan udvikles som et unikt boligområde, der udnytter den særlige placering tæt på aktiviteterne i Færgehavnen og med udsigt til Storebæltsbroen. Den beskriver desuden hvilken udviklingstakt, området kan forventes bebygget med, herunder udstykning og frasalg af den sydligste del mod Revvej, som Erhvervs- og Teknikudvalget tidligere har truffet beslutning om.
Visionsplanen skal kunne bruges som et element i markedsføringen af området. Den vil derfor få en form, der er visuel og let forståelig, skaber billeder og beskriver muligheder – men uden at anvise stramme, konkrete løsninger, der måske kan ’skræmme’ fremtidige investorer, der gerne selv vil have mulighed for at påvirke udformningen af deres byggeri.
For at kunne give et realistisk bud på fremtidens boligbyggeri i færgehavnen er det afgørende at sætte sig ind i, hvem målgruppen er, og hvilke boligbehov der skal planlægges for. Dette har en indirekte betydning for, hvilke investortyper man kan forvente at tiltrække og dermed skal rette sin markedsføring imod. Planafdelingen har derfor ladet udarbejde en potentialeanalyse, der ligger til grund for de ’kravspecifikationer’, som området nu planlægges ud fra.
Analysearbejdet er gennemført, og på den baggrund konkluderes følgende:
· Der planlægges for 100 boligenheder (primært potentiale er beregnet til 89)
· Der bygges i alt 10.000 m2 bruttoetagemeter (beregnet 8.735 m2, der rundes op)
· Der anbefales en bebyggelsesprocent på 40 som gennemsnit for bebyggelsen som helhed
· Der foreslås udstykket ca. 25.000 m2 til en kommende boligbebyggelse
· Heraf kan ca. 10.000 m2 eventuelt udstykkes til en første deletape
· Der foreslås reserveret 40.000 m2 som perspektivareal til senere udnyttelse
· Der planlægges for lejlighedstyper, der vurderes at være behov for:
- 80% små og mellemstore lejligheder (50-110 m2)
- 20% store lejligheder (gnsn. 125 m2) og rækkehuse (gnsn. 115 m2)
- Der ses som udgangspunkt bort fra villaer
· Estimeret prisniveau (2018-niveau), salg/leje: Ejerbolig 23.000 kr./m2, lejebolig 1.100 kr./m2/år.
· Arkitekturen må gerne være markant, så byggeriet bemærkes fra Storebæltsbroen.
· Ejerforhold: Desto mindre boliger, desto større søgning er der efter lejeboliger.
· Målgrupper: Over 70% vil tilhøre seniorsegmentet (51 år eller ældre), hvilket tilsvarende betyder, at 80% ikke har hjemmeboende børn. 62% består af 2-personers familier. 40% af husstandene har en fornuftig indkomst på 500.000 kr. eller mere.
· Målgruppetyper: Bebyggelsen skal give mulighed for fællesskab og adgang til naturbårne værdier, der er vigtige for en stor del af de kommende beboere.
· Udstykningsprincip: Da en væsentlig andel vælger at bo i Halsskov Færgehavn på grund af adgangen til naturen, bør bebyggelsesplanen sikre dels et særligt grønt/blåt præg (en del af området udgøres af fredskov og en mindre sø, der kan tænkes ind) og dels både fysiske og visuelle forbindelser til vandet og vandsportsaktiviteterne.
· Udviklingstakt: Analysen baseres på udvikling over 5 år men gerne med et ’langt tilløb’, da målgrupperne oftest kræver tid til velovervejede beslutninger om at bosætte sig et nyt sted – eller sagt på en anden måde fastslår analysen, at det vil tage tid at skabe omsætning på boligerne.
Retligt grundlag
Det er givet af kommunalfuldmagten, at byrådet kan gennemføre tiltag, der sikrer den generelle udvikling af kommunen.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget bedes beslutte, om man ønsker at se visionsplanen (forventet januar 2019), før der tages yderligere stilling til, hvor meget areal, der skal udbydes til salg på nuværende tidspunkt.
Vurdering
Lokalplan 131 gælder fortsat for området. Det mindre areal, ca. 10.000 m2, længst mod syd (mod Revvej) kan fortsat sælges til boligbebyggelse. Visionsplanen vil ikke være til hinder for salget. Det vil rumme mulighed for at arealet kan bebygges uden ny lokalplan.
Hvis det samlede projektområde for boliger i praksis udgøres af ca. 25.000 m2, som analysen konkluderer, bør der tages stilling til, om projektområdet skal sælges i to eller flere mindre udstykninger, eller om det skal sælges samlet.
Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente resultatet af visionsplanen før der tages stilling til, hvor meget areal der skal sælges – og om det skal sælges samlet eller i flere etaper. Derved vil både udvalg og administration have et bedre beslutningsgrundlag før et salg, f.eks. en vurdering af, om salgsmuligheden forringes eller forøges ved et salg i mindre udstykninger/deletaper frem for at sælge et større areal samlet. Det betyder ikke, at forberedelserne til udbud og salg sættes i bero, blot at et udbud i praksis først gennemføres efter januar 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ud over, at en eventuel beslutning om at lade et salg afvente visionsplanen, hvilket i teorien kan forsinke en salgsindtægt med 1-2 måneder, har beslutningen i sig selv ingen direkte økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune.
Konsekvenser for andre udvalg
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres parallelt om visionsplanens fremdrift.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen om potentialeanalyse tages til efterretning, og
2.    at der træffes beslutning om det videre salgsarbejde skal afvente visionsplanens konklusioner.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Orienteringen taget til efterretning.
Ad 2.: Udvalget besluttede at fortsætte salgsarbejdet som tidligere vedtaget.

16. Muligheder for Rytterstaldstræde 8, Slagelse (B)

16.   Muligheder for Rytterstaldstræde 8, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-6389                 Dok.nr.: 330-2018-601636                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget har udbedt sig en planmæssig redegørelse vedrørende ejendommen Rytterstaldstræde 8, Slagelse, med henblik på at træffe beslutning om frasalg eller videre proces for kommunal anvendelse af ejendommen.
Baggrund
Slagelse Brand & Redning er medio 2018 fraflyttet Brandstationen på Rytterstaldstræde 8, Slagelse til et lejemål i Falckstationen på Antvorskov Alle 135, efter anbefaling af Byrådet den 26. februar 2018.
Nedenfor ses redegørelsens konklusioner, mens kortbilag og fotos kan ses i Bilag 1.
Brandstationen – fremtidig anvendelse
Plan er blevet bedt om en redegørelse for planforholdene og synspunkter omkring fremtidig udvikling af det kommunalt ejede areal, hvor Slagelses tidligere brandstation ligger – med adressen Rytterstaldstræde 8, Slagelse.
Det matrikulerede areal (Slagelse Bygrunde, matr. 8a samt vejarealet 7000e) udgør 9.429 m2 beregnet areal, fordelt på to kommuneplanrammer:
Gældende planforhold
Den vestlige del udgør ca. 2.400 m2, der i dag rummer 4 kolonihaver, der er registreret som ’ikke varige’. Disse er opsagt pr. 31. december 2018. På grund af kolonihaverne er området registreret som rekreativt areal med bebyggelsesmulighed på op til 1 etage. Plan ser ikke umiddelbart en planfaglig begrundelse for at fastholde anvendelsen i fremtiden, hvis et konkret projektforslag betinger en ændring til f.eks. centerområde.
Den østlige del udgør ca. 7.050 m2, der i dag anvendes til hhv. selve brandstationens bygning, til et grønt område og til parkering (inkl. Ridehuspladsen). Området er i kommuneplanen defineret som centerområde med en bebyggelsesmulighed på op til 3 etager og en bebyggelsesgrad på 60.
Brandstationen er ikke registreret som bevaringsværdig iht. Kulturstyrelsens fortegnelser. Hovedbygningen er opført i 1940 med efterfølgende til- og ombygninger frem til 2011. Ejendommen har en kulturhistorisk værdi, og dele af bygningen bærer bevaringsværdige træk, blandt andet slangetårnet. Brandstationen bør derfor overvejes bevaret.
Området er i øvrigt omfattet af lokalplan nr. 160, der primært må opfattes som en ’skilte- og facadelokalplan’, der ikke som sådan indeholder hverken anvendelsesmæssige eller bebyggelsesregulerende bestemmelser med særlig relevans for området. Den kan der som helhed ses bort fra i denne del af processen, hvor det alene er den fremtidige anvendelse, der søges afdækket. Ny bebyggelse i området vil som udgangspunkt kræve en ny lokalplan og, for så vidt angår ændring af rammen med kolonihaverne, også et kommuneplantillæg.
Strategi - boliger
Plan foreslår en strategi, hvor det grønne område, inklusiv kolonihaverne, syd for brandstationen udmatrikuleres og sættes til salg. Området sælges til privat boligudvikling, hvilket vil sige ca. 4.200 m2 med en byggeret på ca. 2.520 m2 ved en bebyggelsesprocent på 60. Det giver mulighed for at etablere cirka 50 ungdoms-/studieboliger á 50 m2 bruttoareal (inkl. fællesarealer). Bebyggelse tættest på Priorgade kan etableres i 3 etager, mens det vestlige område skal overvejes begrænset til 2 etager af hensyn til en fastholdelse af den nuværende grønne karakter og de omkringliggende villaers bygningsvolumener. Alternativt kan bebyggelsen blandes, så der etableres f.eks. ca. 1.500 m2 ungdoms/studieboliger (ca. 30 enheder) tættest på Priorgade og brandstationen, mens det mere fredelige område mod vest anvendes til større lejligheder, f.eks. senioregnede boliger eller seniorbofællesskab (10 boliger á gnsn. ca. 100 m2). Dette kan dog give nogle utilsigtede konflikter mellem seniorernes behov for ro og de unges behov for liv, men det kan til en vis grad løses gennem bebyggelsesplanlægningen.
Brandstationen bevares
Brandstationen bevares indtil videre, som den er – men klargøres til anden anvendelse i nødvendigt omfang. Herefter bruges den til ungekulturhus, primært drevet af de unge selv. Center for Kultur, Fritid og Borgerservice oplyser, at der er opstået et akut behov, efter ’Godset’ blev revet ned; der findes i dag ikke rammer for ungekultur og ungedrevne aktiviteter, og det vurderes, at Brandstationen vil kunne udgøre en sådan facilitet, centralt beliggende i byen – endda for relativt små midler. Udearealerne mod syd tilpasses de unges behov med f.eks. inventar til boldspil og bevægelse og selvfølgelig udeophold. Den nuværende pavillon til undervisning er angiveligt kun opstillet på midlertidig godkendelse og nedtages derfor. Udearealerne deles med ungdomsboligerne, hvorved der er mulighed for at skabe et ganske særligt miljø for de unge. Arealet, hvor der i dag er overdækning og garage (vest for det offentlige vejareal nord for brandstationen), har Slagelse Kommune lejet af Bygningsstyrelsen. De fremtidige ejer- og brugsforhold skal afklares. Det nuværende offentlige vejareal sammenlægges med ny matrikel for brandstationen samt et grønt areal øst for brandstationen. Det kommer til at udgøre i alt ca. 2.650 m2, der anvendes dels til indkørsel og udeopholdsareal for et eventuelt ungekulturhus i brandstationen og som udvidelse af den eksisterende parkeringsplads på Ridehuspladsen.
Parkering
I henhold til Slagelse Kommunes Parkeringsstrategi er der et stigende behov for parkeringspladser i Slagelse bymidte. Det skyldes dels, at antallet af biler er øget de seneste år – og forventes at øges yderligere i en periode. Desuden vil fortætningen af boliger i bymidten øge behovet, lige som enkelte steder forventes at få reduceret antallet af parkeringspladser over tid som følge af forskønnelsesprojekter. Plan foreslår derfor, at der reserveres et areal til udvidelse af Ridehuspladsens parkeringsplads – med anslået 25-30 p-båse, svarende til en tilvækst på 25-30%. Vi er klar over, at man i teorien kunne foreslå hele arealet udlagt til en ny, stor parkeringsplads for at imødekomme det stigende behov. Erfaringer viser bare, at man ikke ønsker at gå længere end 300 meter fra indkøbssted til bil, når man handler – det vil sige op til Gammeltorv. Og i dette område og på denne strækning, viser en aktuel analyse, at der er relativt få butikker/erhverv, og tendensen er, at antallet er faldende, og at stueetagerne gradvist konverteres til boliger. Pladsen har primært funktion som lokal parkeringsplads for de omkringliggende få virksomheder, for de omkringboende og som aflastningsparkering i forbindelse med større events i byen. Selv om den nordligste del af Slotsgade i mindre og mindre grad kan betragtes som en handelsgade, bør man i forbindelse med masterplanen for Slagelse Bymidte, De 12 Torve, alligevel se på muligheden for forskønnelse af byrummet/gaderummet. Det bør sikres, at forbindelsen mellem bymidten og et eventuelt nyt ungekultur- og boligområde og parkeringspladsen på Ridehuspladsen, gives bedre forhold for fodgængere og cyklister, der i dag har det svært i det meget snævre gaderum.
Hvis man tilfører flere boliger til området, skal der etableres et passende antal parkeringspladser. Det præcise antal må vurderes i forhold til det faktiske projekt og beslutningen skal træffes politisk. Men Plan foreslår, at man tager parkeringsnormen for centralt beliggende studieboliger op til revision, så man reducerer kravet. Den vedhæftede dispositionsskitse for område antyder, at der uden problemer kan anlægges 25-30 p-pladser på egen grund, svarende til en norm på 0,5-0,6 per boligenhed. Her kan man endvidere begrunde reduktionen med, at den nuværende og eventuelt udvidede parkeringsplads med i alt op til ca. 130 pladser eventuelt kan betragtes som flexparkeringsmulighed, afhængig af den faktiske belægning.
En udvidelse af Ridehuspladsens p-rummelighed, som beskrevet ovenfor, vil på ingen måde
dække bymidtens voksende behov for p-pladser, hvorfor der allerede nu skal ses på andre løsninger, f.eks. i parkeringshuse på Østerbro og/eller H.P. Hansens Plads.
Alternativer
Daginstitution
Center for Kommunale Ejendomme udtrykker, at der er behov for at opføre 1.500-1.800 m2 ny daginstitution i Slagelse. Plan har i anden sammenhæng noteret sig, at den bør være i ét plan. Hvis vi fastholder, at selve brandstationen udstykkes til andet formål, resterer et grundareal på ca. 4.200 m2. Med kravet om en maksimal bebyggelsesprocent på 60 betyder det, at der kan bygges ca. 2.500 m2 – altså væsentligt mere end behovet. Det betyder, at der er god mulighed for at skabe et passende af- og pålæsningsområde mod Priorgade og et fredeligt lege/opholdsområde bagest på grunden. I praksis vil grundens bebyggelsesgrad være 40-45%, hvilket er acceptabelt. Plan kan ikke som sådan vurdere behovet for daginstitutioner, men vi kan dog forholde os til det faktum, at bymidten allerede betjenes af tre daginstitutioner (Oehlenschlägergade, Kongelyset og Fredensgade), og at bymidten er det område i byen, hvor der bor færrest børnefamilier. De bor primært i villaområderne i randen af byen og i de store blokbebyggelser. Hvis vi alene ser på tætheden af børnefamilier i forhold til den nuværende placering af daginstitutioner, er behovet for en ny daginstitution størst i byens nordvestlige hjørne, i området Kalundborgvej-Landsgravvej-Holmstrupvej eller i området nord for stationen. På den baggrund synes bymidten ikke at være et oplagt valg – hvis man ser bort fra det faktum, at kommunen tilfældigvis ejer et areal, der kan anvendes. En placering her må forventes at skabe mere biltrafik mellem hjem og institution end ved en mere perifær placering eller en placering tæt på pendler-knudepunkterne. Og endeligt betyder det, at der ikke opnås indtægter fra salg af en ellers attraktivt beliggende byggegrund. Plan anbefaler således ikke grunden anvendt til daginstitution.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge:
A) At anbefale overfor Økonomiudvalget at Ridehuspladsen Parkeringsplads udmatrikuleres og hele den resterende ejendom, inklusive matr.nr. 7000E frasælges. Pris og salgsvilkår fastsættes af Økonomiudvalget.
B) At oversende Planafdelingens notat og anbefalinger til drøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget. Anbefalinger og de økonomiske konsekvenser heraf oversendes til samlet beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.
C) At bibeholde ejendommen på kommunale hænder, enten i tomgang eller ved korttidsudlejning, indtil der er fundet anden kommunal anvendelse for ejendommen.
Vurdering
Center for Kommunale Ejendomme vil understrege, at bygningerne fra årsskiftet ikke længere har et driftsbudget og, at såfremt de skal anvendes i en periode udover 2 år, vil det medføre væsentlige renoveringsomkostninger.
Ejendommen har i november 2018 været drøftet i Børne- og Ungeudvalget, som en mulig placering for et dagtilbud, placeringen blev dog ikke anbefalet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt ejendommen frasælges, forventes der et væsentligt provenu.
Da Landdistrikts- Teknik- og Erhvervsudvalget primo 2018 vedtog flytningen af Brandstationen, var det forudsat at flytte- og investeringsudgifterne skulle finansieres via et frasalg af ejendommen Rytterstaldsstræde 8. Ligeledes skulle ejendommens driftsbudget (198.000 kr. årligt) bruges til at betale den højere husleje på den nye adresse.
Såfremt det besluttes, at ejendommen ikke sælges, skal der tildeles et nyt driftsbudget til ejendommen. Derudover er der afholdt flytteomkostninger for 590.000 kr. der skulle dækkes via salgsindtægten. Endelig må det forventes at Kommunale Ejendomme skal prioritere op imod 1,0 mio. kr. de kommende år til renoveringer af bygningen, hvis den skal holdes i drift udover 2-3 år.
Konsekvenser for andre udvalg
I vedlagte notat fra Planafdelingen behandles en række muligheder, herunder muligheden for at anvende ejendommen til Ungekulturhus, Daginstitution og/eller udvidelse af parkeringskapaciteten i bymidten. Ligeledes beskrives muligheden for at frasælge en del af arealet til fx opførsel af studieboliger.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Udvalget tager redegørelsen til efterretning.
2.    at Udvalgets anbefalinger oversendes til Økonomiudvalget.
3.    at Udvalget oversender Planafdelingens notat og anbefalinger til drøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Redegørelsen taget til efterretning.
Ad 2.: Udvalget anbefaler salg med henblik på etablering af boliger.
Ad 3.: Blev ikke godkendt.

17. Uheldsanalyse 2019, halvvejsevaluering af handleplanen i Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 (B)

17.   Uheldsanalyse 2019, halvvejsevaluering af handleplanen i Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 (B)

Sagsnr.: 330-2015-7807                 Dok.nr.: 330-2018-600055                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal beslutte, om det overfor Byrådet skal anbefales, at er udarbejdes en halvvejsevaluering af Trafiksikkerhedsplanens handleplan på baggrund af Uheldsanalyse 2019.
Baggrund
Handleplanen i Slagelse Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 bygger på politiregistreret færdselsuheld i en 5-årig periode (2010 til 2014). Uheldsbilledet har løbende været forelagt kommunens Trafiksikkerhedsudvalg, og ved mødet i udvalget den 15. november 2018 blev der forelagt en status på uheldsbilledet, som også indeholdte tal for de seneste 5 år.
Med udgangspunkt i det opdaterede uheldsbillede, blev en opdatering af Trafiksikkerhedsplanens handleplan drøftet.
Retligt grundlag
Ingen.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at anbefale Byrådet;
- at gennemføre en af halvvejsevaluering og en opdatering af handleplanen i kommunens Trafiksikkerhedsplan 2016-2020, eller
- at fortsættelse med den nuværende handleplan.
Vurdering
Trafiksikkerhedsudvalget besluttede på mødet den 15. november 2018, at anbefale Erhvervs- og Teknikudvalget, at der udføres en halvvejsevaluering af handleplanen i kommunens Trafiksikkerhedsplan, for at sikre at handleplanen tager højde for, at det kan være ændrede prioriteter i forhold til uheldsbelastede kryds og strækninger, og at handleplanen dermed er målrettet et eventuelt ændret uheldsbillede. Halvvejsevalueringen bør udføres primo 2019.
Anbefalingen er begrundet i at trafikmønstret er under konstant udvikling i takt med ud- og ombygninger af: boligområder, infrastruktur, placering af offentlige institutioner sygehus, uddannelsesinstitutioner m.fl., samt den kendsgerning at trafikken generelt er stigende, det gælder både på landsplan og i Slagelse Kommune.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller på baggrund af Trafiksikkerhedsudvalgets anbefaling, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at  der udføres en halvvejsevaluering på Trafiksikkerhedsplanens handleplan primo 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Anbefales.

18. Anbefalinger fra Trafiksikkerhedsudvalget (D)

18.   Anbefalinger fra Trafiksikkerhedsudvalget (D)

Sagsnr.: 330-2015-7807                 Dok.nr.: 330-2018-600157                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal drøfte anbefalinger fremført af kommunens Trafiksikkerhedsudvalg.
Baggrund
Trafiksikkerhedsudvalget havde på mødet den 15. november 2018 en bred drøftelse om trafiksikkerhedsarbejdet, herunder hvilke opgaver, der skal løftes med Trafiksikkerhedsplanen og/eller Cykelstiplanen samt hvordan trafiksikkerhed tænkes ind i forbindelse med erhvervsudvikling i kommunen.
Yderligere blev det drøftet, hvordan der kan skabes mere synligheden i forholdt til kommunens arbejde med trafik og trafiksikkerhed, herunder også at fremme kendskabet til trafikdata hos borgere i kommunen, som for eksempel trafikmålinger. I den forbindelse blev registreringen af uheld drøftet. I dag kender vi kun de uheld, hvor politiet har optaget rapport. Det er konstateret i andre dele af landet, hvor der foretages registrering af færdselsuheld på hospitaler, at uheldsbilledet er meget større, disse uheld kaldes i daglig tale ”mørketallet”.
Der var også en fokus på om der er tilstrækkelig personaleressource til rådighed for området set i forhold til kommunens størrelse, og i hvilket omfang kommunen anvender rådgiverydelser.
Retligt grundlag
Ingen.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter anbefalingerne fra Trafiksikkerhedsudvalget.
Vurdering
Med afsæt i ovenstående vil Trafiksikkerhedsudvalget overfor Erhvervs- og Teknikudvalget anbefale, at følgende punkter drøftes;
- at der afholdes et temamøde omkring trafiksikkerhedsarbejdet på tværs af de tre berørte udvalg: Erhvervs- og Teknikudvalget, Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Børne- og Ungeudvalget,
- at der arbejdes på at skabe synlighed af mørketallene i forbindelse med uheldsregistreringen,
- at trafiksikkerheden vurderes på hele det berørte vejnet i forbindelse med erhvervsudvikling,
- at der sker en drøftelse om personaleressourceanvendelsen i forhold til trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen,
- at Erhvervs- og Teknikudvalget på et fremtidigt møde drøfter principper for prioritering af cykelstiprojekter/cykelstiplanen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller på baggrund af Trafiksikkerhedsudvalgets anbefaling, at følgende punkter drøftes,
1.    at der afholdes et temamøde omkring trafiksikkerhedsarbejdet på tværs af de tre berørte udvalg: Erhvervs- og Teknikudvalget, Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Børne- og Ungeudvalget,
2.    at  der arbejdes på at skabe synlighed af mørketallene i forbindelse med uheldsregistreringen,
3.    at  trafiksikkerheden vurderes på hele det berørte vejnet i forbindelse med erhvervsudvikling,
4.    at  der sker en drøftelse om personaleressourceanvendelsen i forhold til trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen,
5.    at  Erhvervs- og Teknikudvalget på et fremtidigt møde drøfter principper for prioritering af cykelstiprojekter/cykelstiplanen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

19. Eventuelt (D)

19.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2018-591870                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Intet.

20. Posthuset - administration og udvikling (B)

20.   Posthuset - administration og udvikling (B)

Sagsnr.: 330-2018-78603               Dok.nr.: 330-2018-620335                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs og Teknikudvalget skal beslutte modellen for administration og videreudvikling af Posthuset. Udvalget bedes endvidere tage orienteringen om retningen for den videre udvikling af Posthuset til efterretning.
Baggrund
Administration og udvikling af Posthuset har frem til nu været med afsæt i Forretningsplan for Posthuset godkendt af Økonomiudvalget i 2016. Forankringen har været der grundet Posthusets placering og funktion som en del af campusområdet. Forretningsplanen fortæller om visionen for Posthuset og om det forventede budget ved driften af huset. Økonomien var baseret på estimater. Forud for at hele Posthuset tages i brug, vil der være brug for at fremlægge et revideret budget.
2. sal er udlejet til Slagelse Erhvervscenter (SEC) og stueetagen har sat rammen for dels udvikling af campusområdet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, dels udvikling af et kreativt miljø, der præges af eksperimenterende entreprenørskab.
Renoveringen af 2. sal igangsættes nu med forventning om ibrugtagning senest ved starten af 2020.
Budgetaftalens pkt. 48, ”hvor SEC får til opgave at drive Posthuset som et centralt udgangspunkt for en række erhvervs- og turisttiltag og med mulighed for at andre centrale aktører fx VisitVestsjælland og Business Slagelse samt fx socialøkonomiske virksomheder placeres i Posthuset” skal nu sikres udmøntet, og denne sag omhandler første fase.
Visioner for Posthuset
Posthuset er på vej i en positiv udvikling som et erhvervshus, der udgør den fysiske ramme for samling af Slagelse Kommunes erhvervsliv. Posthuset skal endvidere medvirke til, at Slagelse Kommune, også fremover, kan gøre sig attraktiv med en stærk uddannelses- og iværksætterprofil.
Posthusets stueetage huser i dag både et miljø for ungt eksperimenterende entreprenørskab, et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, samt en række andre spændende tiltag. Hertil kommer, at Slagelse Kommune, som led i de seneste års strategi med at styrke Slagelse som studieby, har erfaret, at Posthusets stueetage tilbyder en attraktiv og uformel ramme for tværgående samarbejder og samskabende processer på tværs af uddannelse, erhverv og kommune. De unge og studerende i Slagelse efterspørger faciliteter, som understøtter fællesskaber af både social og faglig karakter, og dette behov kan Posthuset i høj grad imødekomme. Ligeledes kan stueetagen udgøre rammerne for socialøkonomiske virksomheder.
Posthusets beliggenhed gør endvidere, at huset kan indgå i koblingen af campusområdet med Slagelse bymidte. Bymidten bliver større med den værdi og synergi, der hermed kan skabes for detailhandlen, cafelivet, pendlerne og de studerende. Konkret arbejdes der med synlighed og liv via midlertidige aktiviteter i og omkring Posthuset – byliv før byrum.
Visionen er retningsgivende for den videre udvikling og drift af Posthuset.
Videreudvikling af stueetagens liv bør ske i et partnerskab mellem SEC og Slagelse Kommune, hvor udviklingspotentialet udfoldes i kraft af synergien mellem aktører fra forskellige sektorer. Partnerskabet omhandler således det indholdsmæssige og ånden i stueetagen.
Partnerskabet skal kombinere fokus i Samhandelsaftalen for SEC med den udvikling og de muligheder, der opstår, når private, offentlige og civile aktører ligeværdigt arbejder sammen omkring en fælles forpligtelse og et fælles mål, med henblik på at udvikle nye metoder, løsninger eller ideer.
De konkrete partnerskabsinitiativer forankres i et ”Partnerskabsforum” bestående af repræsentanter fra SEC, Slagelse Kommune og aktuelle aktører i Posthuset, hvor alle parter bidrager med de relevante ressourcer for at nå målet. Den overordnede udvikling, hvor visionen er retningsgivende, forankres i et Advisory Board med repræsentanter fra SEC, Slagelse Kommune og eksterne parter.
Posthusets fysiske rammer og udlejning
Udlejning sker via Kommunale Ejendomme, hvor udgangspunktet for huslejeniveauet er svarende til markedsvurderingen. Der kan besluttes et andet huslejeniveau afhængigt af vilkårene. I forhold til udlejning til SEC, er huslejen fastsat lidt lavere end markedsvurderingen, idet SEC løser opgaver, der alternativt skulle være løst kommunalt. Dette giver hjemmel til lavere husleje. SEC udlejer dele af 1. sal til iværksættere.
2. salen er planlagt renoveret, således at lokaliteterne er klar til brug senest 1. januar 2020. Der har været indledende drøftelser med hhv. Business Slagelse og Visit Vestsjælland om mulig etablering på 2. sal. Det foreslås, at udlejning af arealer på 2. sal sker til SEC på samme vilkår, som der er fastsat for første sal.
Stueetagen (hhv. ”Postbutikken” og ”Pakkehallen”) fremstår som et stort råt lokale, hvor entreprenørskab, ”livet før iværksætter” og socialøkonomiske virksomheder blandt andet skal vokse. Grundet lokalernes stand er der hjemmel til et væsentligt lavere huslejeniveau, og der indgås for nuværende kortere lejemål.
Fremtidig administration af Posthuset
Jf. budgetaftalen er der ønske om, at SEC administrerer og udvikler Posthuset fremadrettet.
Ud over denne opgave står SEC i 2019 over for en væsentlig opgave med bidrag til implementering af loven om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Der skal opbygges et samarbejde med de nye tværkommunale erhvervshuse, hvor funktioner og opgavesnit skal afklares.
Det kan derfor overvejes om administration og videreudvikling af Posthusets funktion skal overdrages til SEC i faser, således at 2. sal overdrages pr. 1. januar 2020, og stueetagen overdrages senere efter nærmere aftale.
Posthuset som ramme for Socialøkonomiske virksomheder (SØV)
I budgetaftalen er indskrevet at der skal være er et særligt fokus på udvikling af socialøkonomiske virksomheder og tilhørende aktiviteter, samt at Posthuset i stueetagen rummer socialøkonomiske virksomheder, og her må også gerne være fokus på lokale råvarer fra landdistrikterne.
Der er vedtaget en Strategi og Udmøntningsplan for Socialøkonomi, og her tages afsæt i, at udvikle samarbejder, som går på tværs af sektorer. Der arbejdes med tre bundlinjer i socialøkonomiske virksomheder og initiativer: en social, en økonomisk og en lokal. Strategien hedder: Lokal socialøkonomi og er målrettet årene 2018-2020.
Det socialøkonomiske perspektiv kan bidrage til udvikling af det kreative entreprenørskab i Posthuset og skabe en ramme også for borgere, som har helt særlige talenter og dermed kan bidrage til værdiskabelse og mestring af eget liv.
Der foreligger aktuelt 3 konkrete ønsker om etablering af SØV i Posthuset, der kan videreudvikles indenfor regi af partnerskabstanken. Videreudvikling af disse 3 muligheder – og evt. kommende - sker således i et partnerskab.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte
1. At overdrage administration og udvikling af Posthuset til SEC pr. 1. januar 2019 under de beskrevne vilkår
2. At overdrage administration og udvikling af 2. sal på Posthuset til SEC med henblik på ibrugtagning af 2. sal pr. 1. januar 2020, samt fastholde stueetagen i kommunalt regi. Dette begrundes i opgaven for SEC med bidrag til etableringen af de tværkommunale erhvervshuse
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Når 2. sal er renoveret og forud for udlejning, skal der udarbejdes forventet driftsbudget for Posthuset med afsæt i den nu kendte viden om huslejeniveauer og forbrugstal.
Konsekvenser for andre udvalg
Økonomiudvalget vil få forelagt en sag, når der skal indgås konkrete aftaler om udlejning, og når forventet driftsbudget er kendt.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager orienteringen om videreudvikling af Posthuset til efterretning, herunder udmøntningen af budgetaftalens pkt. 48.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter handlemulighed 1 eller 2, for administration og ansvar for at drive udviklingen af Posthuset.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. december 2018:
Fraværende: 
Ad 1.: Orienteringen taget til efterretning.
Ad 2.: Udvalget tilsluttede sig handlemulighed 2.