Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 6. maj 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-168270                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.
Der er ved en fejl ikke kommet et punkt på om økonomi / havne, som Henrik Brodersen (O) havde ønsket. Punktet kommer på til næste udvalgsmøde.

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

2.     Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-168296                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Der gives orientering af aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.
1.    Orientering fra udvalgsformanden.
2.    Orientering fra Erhvervs- og Teknikudvalget´s medlemmer.
3.    Orientering fra Administrationen
Indstilling
Centercheferne for Miljø, Plan og Teknik, Kommunale Ejendomme samt Kultur Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Administrationen orienterede om tilbud på cykelsti Slagelse | Vemmelev.
Kommunale Ejendomme orienterede om diverse organisationsforhold.

3. Orientering om asfaltering af veje og fortove (O)

3.     Orientering om asfaltering af veje og fortove (O)

Sagsnr.: 330-2019-31469               Dok.nr.: 330-2019-179837                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Udvalget har på sidste udvalgsmøde ønsket en status for planlagte asfaltarbejder for 2019, for det kommende asfaltbud fra 2021 og generelt for renovering af fortove.
Desuden vil administration nærmere redegøre for overvejelserne for udvidelse af det kommunal asfaltteam, jf. budgetaftalens pkt. 54 g.
Baggrund
På mødet den 5. december 2016 besluttede det daværende Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalg at indføre en 2-årig karensperiode for asfaltarbejder (funktionsudbud) gældende for 2019 og 2020, før der blev taget endelig beslutning om kommende udbud.
På udvalgsmøde d. 3. september 2018 blev der givet en status for asfaltområdet.
Efterfølgende er det i budgetaftalen pkt. 52 q besluttet, at der på anlægskontoen til asfalt og øvrige belægninger fra 2021 afsættes yderlige 5 mio. kr. årligt, i alt 30.4 mio. kr. årligt.
Af budgetaftalen fremgår det desuden af pkt. 54 g, at det undersøges om det med fordel kan oprettes en kommunal afdeling til håndtering af dele af asfaltarbejderne, og om der skal afsættes yderligere midler til dette.
Planlagte asfaltarbejder for 2019 har været i udbud for 2019. Udbuddet omfatter varmblandet asfalt (slid og bærelag) samt OB (overfladebehandling). (Liste vedlægges) Til renovering af fortove er der på anlægskontoen afsat ca. 3.2 mio. kr. årligt. Renovering sker efter to kriterier: alle ansvarspådragende skader udbedres (opspring over 2 cm) og reparationer prioriteret med udbedring af de strækninger, der er i dårligst stand først.
I 2019 forventes renovering af ca. 2,8 km fortove fordelt på 22 forskellige lokaliteter.
I dag har Entreprenørservice et ”asfaltteam” på 2 mand, som udfører mindre reparationer, som f.eks. slaghuller, asfaltering efter egne opgravninger ved f.eks. brønde.
Handlemuligheder
Vurdering
Administration giver på mødet en nærmere redegørelse for status for: asfaltudbud 2019, fortovsrenovering, forskellige overvejelser hvad angår asfaltudbud 2021 og for udvidelse af asfaltteamet.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen for asfaltarbejder 2019 tages til efterretning.
2.    at orientering for fortovsrenovering tages til efterretning.
3.    at overvejelserne for asfaltudbud fra 2021 drøftes.
4.    at udvidelse af asfaltteam drøftes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget orienteres når resultatet for asfaltudbud 2019 foreligger.
Asfaltudbud 2021 tages op på udvalgsmøde i oktober / november.
Asfaltteam tages op på udvalgsmøde i oktober / november.
Udvalget ønsker generelt skiltning ved anlægsarbejder.

4. Budgetopfølgning 2 for 2019 - Erhvervs- og Teknikudvalget (B)

4.     Budgetopfølgning 2 for 2019 - Erhvervs- og Teknikudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2019-26534               Dok.nr.: 330-2019-150700                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Erhvervs- og Teknikudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2019 at have mindreforbrug for driftsudgifterne på 4,7 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 15,1 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.
Havne
For politikområdet forventes der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på driften. Afvigelsen skyldes primært disponerede midler til katodisk beskyttelse af havneanlæg samt overført mindreforbrug fra 2018.
For anlæg forventes et mindreforbrug 0,8 mio. kr.
Drift og Teknik
For politikområdet forventes der et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på driften. Afvigelsen skyldes primært mindreforbrug på busdrift og entreprenørservice.
For anlæg forventes et mindreforbrug 13,1 mio. kr.
Mindreforbrug forventes primært på Anlæg af nye cykelstier, Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger samt afsatte midler til Diger.
Kommunale Ejendomme
For politikområdet forventes der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på driften. Afvigelsen skyldes primært et mindreforbrug vedrørende ældre- og handicapboliger.
For anlægs forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., som primært skyldes anlægsprojektet Investering i solceller.
Erhverv og Turisme
På politikområdet forventes der et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
I tilfælde af væsentlige forventede afvigelser henvises til eventuelt udarbejdede handleplaner m.v., der vedlægges som bilag.
For evt. ”særligt udfordrede budgetområder” beskrives kort indsatser og status.
Ved ansøgning om tillægsbevilling anføres dette tydeligt i nedenstående skema
Vurdering
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik, Centerchef for Kommunale Ejendomme og Stabschef for Ledelse, Udvikling og HR anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Stabs- og centerchefer indstiller,
1.    at Budgetopfølgning 2 for 2019 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt og videresendes.

5. Ramme for udvikling i Slagelse by (Budgetaftalens pkt.38) (B)

5.     Ramme for udvikling i Slagelse by (Budgetaftalens pkt.38) (B)

Sagsnr.: 330-2019-30709               Dok.nr.: 330-2019-173064                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget bedes godkende forslag til udvikling i Slagelse By, som led i udmøntningen af punkt 38 i Budgetaftalen 2019-2022, der omhandler udvikling af arrangementer og oplevelser i købstæderne.
Baggrund
I Budgetaftalen sættes fokus på udvikling af større arrangementer og oplevelser i Slagelse, Korsør og Skælskør. Det skal undersøges om en øget bevilling på 1,5 mio. kr. pr. år, i en forsøgsperiode på 3 år, kan bidrage til øgede aktiviteter i de tre byer – herunder hvorvidt foreninger kan lettes yderligere for administrative byrder. 
Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede den 7. januar 2019, at der skulle indledes en drøftelse med bykontorerne i hhv. Korsør og Skælskør, samt Business Slagelse om, hvordan en ramme på 500.000 kr. om året kan bidrage til udviklingen af større events i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør. Midlerne kunne bevilliges til:
·         Koordinering af den frivillige indsats og udbygningen af netværk omkring organiseringen af større events
·         Udbygning af samarbejdsflader mellem Bykontorerne og andre foreninger, som eksempelvis Turist- og Erhvervsforeninger m.v.
·         Understøttelse af eksisterende events og udviklingen af nye med henblik på at skabe synergi
·         Understøttelse af sammenhængskraften og den generelle bosætning i købstæderne
Administrationen har haft en række dialogmøder med såvel Business Slagelse som Slagelse Erhvervscenter om de muligheder, der er for at skabe synergi og udbygning af samarbejdsflader mellem aktørerne i Slagelse By. Møderækken har ført til et ønske om at de 500.000 kr. i Slagelse bruges til at understøtte og udvikle detailhandlen i alle tre købstæder.
Kommunens 3 købstæder er under pres detailhandelsmæssigt, bl.a. grundet stigende konkurrence fra de større byer i regionen så som Næstved, Ringsted, Holbæk og Roskilde, men også stigende webhandel.
De 3 erhvervsforeninger, Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervscenter har derfor igangsat en større proces for at imødegå lukning af butikker og dermed også arbejdspladser.
Første trin i processen har været udarbejdelse af en Detailhandelsundersøgelse i samarbejde med Institut for Centerplanlægning (ICP), hvor en SWOT-analyse for hver købstad, har dannet baggrund for en handlingsplan for hver købstad.
Handlingsplanerne skal i den kommende tid realiseres på forskellig vis. Dette foregår i et samarbejde med alle aktørerne nævnt ovenfor. Planen er, at der i foråret 2020 gøres status på indsatsen.
For at kunne realisere handlingsplanerne, der vil kræve en større ressource indsats, har Business Slagelse foreslået at bruge de 500.000 kr. til at ansætte en detailhandelskoordinator i Slagelse Erhvervscenter, der skal arbejde med realiseringen af handlingsplanerne, ikke kun i Slagelse, men alle 3 købstæder i de kommende år.
Forslaget har været drøftet med formændene i Korsør Erhvervsforening og Skælskør Erhvervsforening, der bakker op om tiltaget.
Detailhandelskoordinatoren skal i tæt samarbejde med de 3 erhvervsforeninger, Slagelse Kommune og Erhvervscentrets øvrige medarbejdere arbejde på at realisere handlingsplanerne.
Det vurderes relevant at ansætte detailhandelskoordinatoren i Erhvervscentret, som i forvejen har kontakt til og vejleder detailandelsbutikkerne og iværksættere, som overvejer at starte detailhandelsbutikker. Koordinatoren vil kunne indgå i større projektforløb, koordinere, faciltere med mere.
Tiltaget ses af Business Slagelse som et relevant alternativ til det meget omtalte Citymanagementkontor.
Detailhandelskoordinatoren foreslås etableret som en forsøgsordning i årene 2019-2021 og inden for rammen af de afsatte 500.000 kr. til Slagelse by.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende forslaget om oprettelse af en Detailhandelskoordinator eller bede administrationen i samarbejde med de relevante aktører udarbejde alternative forslag.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det ikke udelukkende er store events, der gør en by attraktiv, men at det er de lokale aktørers samlede engagement og opbakning, som er udslagsgivende for, hvorvidt en by er levende og attraktiv i forhold til bosætning, erhverv og turisme.
Derfor anbefales det, at der etableres en forsøgsordning i årene 2019-2021 omkring en Detailhandelskoordinator, der placeres i Slagelse Erhvervscenter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt udvalget beslutter at godkende forslaget fra Business Slagelse, vil ordningen i forsøgsperioden 2019 til 2021 koste 500.000 pr. år.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at etablere en funktion som detailhandelskoordinator i Slagelse Erhvervscenter, der jf. budgetaftalens pkt. 38 finansieres med 500.000 kr. årligt i årene 2019-2021.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.

6. Behandling af samarbejdsaftelser med Bykontorerne i Korsør og Skælskør (B)

6.     Behandling af samarbejdsaftelser med Bykontorerne i Korsør og Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2018-78870               Dok.nr.: 330-2019-128515                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I Budgetaftalen sættes fokus på udvikling af større arrangementer og oplevelser i Slagelse, Korsør og Skælskør. Det skal undersøges om en øget bevilling på 1,5 mio. kr. pr. år, i en forsøgsperiode på 3 år, kan bidrage til øgede aktiviteter i de tre byer – herunder hvorvidt foreninger kan lettes yderligere for administrative byrder. 
Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede den 7. januar 2019, at der skulle indledes en drøftelse med bykontorerne om, hvordan en ramme på 500.000 kr. om året kan bidrage til udviklingen af større events i henholdsvis Slagelse, Korsør og Skælskør. Midlerne kunne bevilliges til:
·         Koordinering af den frivillige indsats og udbygningen af netværk omkring organiseringen af større events
·         Udbygning af samarbejdsflader mellem Bykontorerne og andre foreninger, som eksempelvis Turist- og Erhvervsforeninger m.v.
·         Understøttelse af eksisterende events og udviklingen af nye med henblik på at skabe synergi
·         Understøttelse af sammenhængskraften og den generelle bosætning i købstæderne
Som opfølgning på udvalgets beslutning har administrationen indledt en dialog med Bykontorerne i Skælskør og Korsør om udarbejdelsen af en samarbejdsaftale, der beskriver hvordan bevillingen kan bidrage til udviklingen af aktiviteter og events, som kan gøre de to købstæder attraktive og levende.
Indsatsen kan forstås som eksempler på placemaking, der går ud på at skabe ’gode steder’ gennem en sammenhængende, inddragende og kontinuerlig tilgang. Her vil kombinationen af aktiviteter og events, kulturinstitutioner, byforskønnelse, erhverv og detailhandel, restauranter og caféer, der tilsammen udgør den helhed, gøre en by attraktiv og bæredygtig. Arbejdet med placemaking fordrer nye former for partnerskaber mellem kommune, erhverv og civilsamfund og en kontinuerlig indsats, for at skabe det nødvendige netværk, engagement og medejerskab.
I dialogen med Bykontorerne i Skælskør og Korsør har de understreget, at de ikke ser det som deres primære opgave at skabe nye events. De finder det mere relevant at understøtte lokale netværk og samarbejder, som kan føre til aktiviteter og events. Bykontorerne tilbyder at sparre med lokale aktørers om realiseringen af deres idéer og initiativer, herunder og undersøge deres udviklingspotentiale og muligheder for at indgå i nye sammenhænge og/eller at blive koblet til andre initiativer, for at skabe synergi og større kvalitet af det endelige produkt. Bykontorerne har også en rolle at spille i forhold til projektudvikling, -planlægning og myndighedsansøgning.
Korsør Bykontor
Korsør Bykontor vil arbejde for at udleve visionen om ’Connect Korsør’, som består i at engagere erhverv, foreninger og borgere i et stærkt fællesskab, som skal arbejde for at styrke Korsørs image, som et godt sted at bo, arbejde og gæste. Dette gøres ved at holde netværksmøder og workshops for lokale aktører, ved at tilbyde sparring til lokale initiativtagere og inspirere dem til projektudvikling og hjælpe med planlægning og fundraising. Endelig vil man fortsætte med at synliggøre lokale initiativer gennem ”Oplev Korsør” til glæde for lokale borgere og gæster. 
Skælskør Bykontor
Skælskør Bykontor arbejder for at udleve visionen om at gøre Skælskør til en levende og attraktiv by. Man vil udvide sit netværk til aktører i oplandet og fortsat være tovholder og understøtte afholdelsen af større events som Keramik Festivalen, Drengerøvsaften og Havnens Dag med flere. Bykontoret vil styrke samarbejdet med VisitVestsjælland om det lokale værtskab og om udviklingen af turismetilbud i området samt fortsætte arbejdet med at synliggøre Skælskør gennem digitale og trykte medier.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:
1.    Udvalget kan godkende samarbejdsaftale med Korsør Bykontor for perioden 2019-2021.
2.    Udvalget kan godkende samarbejdsaftale med Skælskør Bykontor for perioden 2019-2021.
3.    Udvalget kan vælge ikke at godkende nogle af de forelagte samarbejdsaftaler.
Vurdering
Det er administrationens opfattelse, at det ikke udelukkende er store events, der gør en by attraktiv, men at det er de lokale aktørers samlede engagement og opbakning, som er udslagsgivende for, hvorvidt en by er levende og attraktiv i forhold til bosætning, erhverv og turisme. Derfor anbefales det, at der indgås aftaler med Skælskør og Korsør Bykontor om at understøtte netværk og tværgående samarbejder mellem erhverv, detailhandel, kulturinstitutioner, foreninger og frivillige, som skal resultere i udviklingen af aktiviteter og events af større og mindre karakter.
Der lægges endvidere vægt på at bykontorerne anvender ressourcer, som kan lette den frivillige indsats, hvilket indebærer sparring i forhold til idéudvikling, identificering af samarbejdspotentialer og myndighedsansøgning, i det omfang, det er muligt.
Administrationen vurderer, at bykontorernes virke afhænger af, hvorvidt de formår at orientere sig om, hvad der rører sig i de to byer, bidrager til vidensdeling og har kompetencerne til at udfylde tovholderfunktioner og yde sparring i forhold til projektudvikling, fundraising, planlægning m.m. Der er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt bykontorerne råder over de nødvendige kompetencer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Erhvervs- og Teknikudvalget har på møde den 5. november 2018 bevilliget Korsør Bykontor 260.000 kr. om året i 2019 og 2020.  
Konsekvenser for andre udvalg
Organiseringen af større events i kommunens købstæder, kan række ind i Kultur- og Fritidsudvalgets ressortområder, hvorfor de bør koordineres med dette udvalg, efter relevans og behov
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at udvalget godkender samarbejdsaftale med Skælskør Bykontor for perioden 2019-2021.
2.    at udvalget godkender samarbejdsaftale med Korsør Bykontor for perioden 2019-2021.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.

7. Genoptaget - Skælskør Bådfart (B)

7.     Genoptaget - Skælskør Bådfart (B)

Sagsnr.: 330-2019-7205                 Dok.nr.: 330-2019-188118                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal beslutte om Slagelse Kommune, i forbindelse med opløsning af Skælskør Bådfart S.m.b.A., skal arbejde for at sikre den fremtidige drift af turbåden ”Skjelskør V”.
Baggrund
Bestyrelsen for Skælskør Bådfart S.m.b.A. har i forlængelse af generalforsamling afholdt d. 22. januar 2019, meddelt at selskabet ønsker at påbegynde en likvidation. Dette blev tiltrådt i forbindelse med 2. generalforsamling d. 5. februar 2019. Bestyrelsen afsatte sig selv og lukkede for driften af Turistfarten.
Selskabets likvidation er igangsat og advokat Jens Iversen er valgt som likvidator.
Årsagen til bestyrelsens beslutning er, at foreningen mangler frivillige med et søfartsbevis, og at der generelt mangler frivillige til at sejle med turbåden.
Den tidligere Skælskør Kommune har ekstraordinært ydet tilskud i årene 1999 – 2006 til Skælskør Bådfart og der er i den forbindelse tinglyst et skibsejerpantebrev på 800.000 kr. i 1999.
Likvidator har igangsat vurdering af turbåden.
I samarbejde med likvidator er der igangsat undersøgelse af hvilke muligheder Slagelse Kommune har for at erhverve båden for pantbeløbet. På det foreliggende grundlag udestår dog likvidators vurdering af Slagelse Kommunes gældsfordring i selskabet.
Retligt grundlag
Søfartsloven
Kommunalfuldmagten
Erhvervsfremmeloven
Handlemuligheder
Administrationen kan undersøge følgende modeller for den fortsatte drift:
Model 1. Stiftelse af et ApS
Såfremt Kommunen kan erhverve båden, vil det være muligt at leje turbåden ud til et ApS, som stiftes af en eller flere virksomheder i lokalområdet, foreninger i Skælskør og Visit VestSjælland.
Ved denne model vil det være ApS’et, der driver bådfarten. Slagelse Kommune kan yde tilskud til, såfremt at det står i ApS’ vedtægter, at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af bådfarten. Ved ophør går ApS’ evt. frie egenkapital (udover anpartskapitalen) tilbage til Slagelse Kommune.
Model 2. Ny forening til at drive sejladsen
De nuværende frivillige ønsker ikke at fortsætte med driften af turbåden. Det vil kræve en del opsøgende arbejde fra Slagelse Kommunes side, at skabe interesse for at stifte en ny forening for Bådfarten Skjelskør V.
Kommunen kan yde tilskud til en forening, såfremt det står i foreningens vedtægter, at foreningen ikke har et erhvervsmæssigt formål, og at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af driften.
Kommunen kan yde tilskud til foreningen, også selvom der er lønnede medarbejdere i driften.
Der vil fortsat være behov for at Visit Vestsjælland yder sparring i forhold til forretningsudvikling, så driften kan blive bærende i sig selv.
Model 3. Turdriften kobles til driften af Agersø og Omø færgedriften.
Såfremt det er muligt at erhverve turbåden gennem skibsejerpantebrevet, kan mulige koblinger til Agersø og Omø færgefærgerne vurderes.
Slagelse Kommune kan som alternativ til ovenstående tre modeller, beslutte at afvente salg af turbåden og selskabets likvidation. I forlængelse af likvidators vurdering af Slagelse Kommunes tilgodehavende i selskabet, kan der fremsættes evt. fordring på baggrund af ejerskibspantebrevet.
Vurdering
Skjelskør V. er meget afholdt af borgere og turister i Skælskør samt en vigtig turistattraktion for turismen i Slagelse Kommune. Turfarten udbyder sejlture og chartrede sejladser, fester og lignende.
Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at værdiansætte turbådens stand og salgsværdi. Det er derfor på nuværende tidspunkt uvist hvad der er behov for at investere i turbåden, for at sikre en eventuel videreførelse af driften samt hvilke driftsomkostninger en erhvervelse medfører.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Slagelse Kommune har skibsejerpant i turbåden på 800.000 kr. Dette er dog en garanti, som kan inddrives, såfremt det kan fastslås at Slagelse Kommune har en gældsfordring i selskabet.
Der må påregnes driftsudgifter (udgifter til godkendelse af turbåden til sejlads med passagerer, årlig sikkerhedstjek af redningsudstyr, forsikringer, olie, småreparationer, havneleje og lønudgifter) til sikring af kontinuerlig drift.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter de fremsatte modeller, og beslutter om kommunen skal arbejde videre med de skitserede modeller.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:  Henrik Brodersen (O)
Drøftet.
Udsat med henblik på at sagen belyses yderligere.
Administrative bemærkninger:
Skælskør bådfart – genoptaget
Erhvervs- og Teknikudvalget udsatte sin beslutning på mødet d. 4. marts 2019, og bad om et overslag på de økonomiske omkostninger ved de skitserede modeller. Administrationen har udarbejdet nedenstående skøn.
Der er indhentet oplysninger om de senere års regnskaber, herunder udgifter til vedligeholdelse af båden.
Ved en gennemgang af Bådfartens årsrapporter fremgår det, at de løbende årlige udgifter til vedligeholdelse af båden ligger imellem 216.000 kr. (2013) og 342.000 kr. (2014).
Likvidator har fremsendt en vurderingsvirksomheds vurdering af båden. Vurderingen er på nuværende tidspunkt fortrolig og vedlagt som bilag i et lukket dagsordenspunkt.
Det skal bemærkes at båden har gennemført lovlig turfart i seneste sæson (2018). Bådens nuværende syn er gældende ind til 30. juni 2019.
Båden har indtil nu været drevet af frivillige. Hvis der arbejdes videre med model 3, vil der formodentlig være omkostninger til personale.
Bådfarten har jf. regnskaberne givet underskud gennem de sidste 3 år (2016, 2017 og 2018). Underskuddet har i de tre år gennemsnitligt udgjort ca. 35.000 kr. årligt.
Forvaltningen oplistede 3 modeller for Erhvervs- og Teknikudvalget på mødet d. 4. marts 2019. Modellerne er listet op nedenfor og der er tilføjet forvaltningens overslag på økonomien for den enkelte model.
Model 1. Stiftelse af et ApS
Såfremt Kommunen kan erhverve båden, vil det være muligt at leje eller at overdrage turbåden til et ApS, som stiftes af en eller flere virksomheder i lokalområdet, foreninger i Skælskør og Visit VestSjælland.
Ved denne model vil det være ApS’et, der driver bådfarten. Slagelse Kommune kan yde tilskud til, såfremt at det står i ApS’ vedtægter, at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af bådfarten. Ved ophør går ApS’ evt. frie egenkapital (udover anpartskapitalen) tilbage til Slagelse Kommune.
Vurdering af økonomien i model 1
Slagelse Kommune kan erhverve færgen for sit skibsejerpantebrev.
Færgen skal til et årligt syn hos Søfartsstyrelsen.
Kommunen kan overdrage båden til ApS, som stiftes uden øvrig kommunal økonomi involveret.
Alternativt kan færgen lejes til ApS for 1. kr. om året.
Udvalget kan beslutte, at yde et driftstilskud til ApS.
Model 2. Ny forening til at drive sejladsen
De nuværende frivillige ønsker ikke at fortsætte med driften af turbåden. Det vil kræve en del opsøgende arbejde fra Slagelse Kommunes side, at skabe interesse for at stifte en ny forening for Bådfarten Skjelskør V.
Kommunen kan yde tilskud til en forening, såfremt det står i foreningens vedtægter, at foreningen ikke har et erhvervsmæssigt formål, og at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af driften.
Kommunen kan yde tilskud til foreningen, også selvom der er lønnede medarbejdere i driften.
Der vil fortsat være behov for at Visit Vestsjælland yder sparring i forhold til forretningsudvikling, så driften kan blive bærende i sig selv.
Vurdering af økonomien i model 2
Slagelse Kommune kan erhverve færgen for sit skibsejerpantebrev.
Færgen skal til et årligt syn hos Søfartsstyrelsen.
Kommunen kan overdrage båden til en forening, som stiftes uden øvrig kommunal økonomi involveret.
Alternativt kan færgen lejes til foreningen for 1. kr. om året.
Udvalget kan beslutte, at yde et driftstilskud til foreningen.
Model 3. Turdriften kobles til driften af Agersø og Omø færgedriften
Såfremt det er muligt at erhverve turbåden gennem skibsejerpantebrevet, kan mulige koblinger til Agersø og Omø færgefærgerne vurderes.
Vurdering af økonomien i model 3
Slagelse Kommune kan erhverve færgen for sit skibsejerpantebrev.
Færgen skal til et årligt syn hos Søfartsstyrelsen.
Administrationen vurderer, at båden ikke vil være egnet som reservefærge til øerne. Båden er fladbundet, og kan derfor være svær at sejle i den stærke strøm.
Slagelse Kommune kan som alternativ til ovenstående tre modeller, beslutte at afvente salg af turbåden og selskabets likvidation. I forlængelse af likvidators vurdering af Slagelse Kommunes tilgodehavende i selskabet, kan der fremsættes en evt. fordring på baggrund af skibsejerpantebrevet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at administrationen arbejder videre med model 1, under forudsætning at kommunen ikke påtager sig driften af bådfarten.
Administrative bemærkninger:
Skælskør bådfart – genoptaget
Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede på udvalgets møde d. 1. april 2019, at administrationen skal arbejde videre med model 1, under forudsætning at kommunen ikke påtager sig driften af bådfarten.
Administrationen har mødtes med repræsentanter fra Visit Vestsjælland og Skælskør Erhvervsforening, der har bekræftet at de, sammen med yderligere to partnere, er ved at oprette et fælles driftsanpartsselskab, der vil videreføre bådfarten.
Vedtægter med videre er under udarbejdelse og det er målet at selskabet er fysisk stiftet inden udvalgets møde d. 6. maj 2019.
Slagelse Kommune kan erhverve færgen for sit skibsejerpantebrev og overdrage båden til det nystiftede ApS, uden øvrige kommunal økonomi involveret.
Overdragelsen af båden til ApS vil ske som betaling for en ydelse, hvilket vil være et antal ture, der dækker Slagelse Kommunes behov for turisme og kultur. Derved indgås en kontrakt, hvor der købes et antal ture, som modsvarer bådens estimerede værdi.
Når ApS har fuldført kontrakten, vil båden være fuldt og helt overdraget til ApS.
Det vil herudover fortsat være muligt at yde aktivitetstilskud til ApS, til aktiviteter med kommunale formål.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Orienteringen taget til efterretning.
Der kommer en konkret overdragelsessag op på kommende udvalgsmøde.

8. Udvikling af udstillingsfacilitter for Isbådhuset ved Halsskov Rev (B)

8.     Udvikling af udstillingsfacilitter for Isbådhuset ved Halsskov Rev (B)

Sagsnr.: 330-2019-32495               Dok.nr.: 330-2019-185233                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På Erhvervs- og Teknikudvalgets møde d. 4. juni 2018, besluttede udvalget at igangsætte en proces med henblik på etablering af et udstillingscenter, det fremviser byggeriet af Storebæltsforbindelsen i Isbådsmuseet.
I forlængelse af orienteringen på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde d. 1. april 2019, skal udvalget beslutte selve igangsætningen af etableringen af udstillingscentret.
Beslutningen skal sikre et forvaltningsretlig grundlag for at udmønte Slagelse Byråds beslutning, før projektet kan igangsættes.
Når projektet er færdiggjort, skal den videre drift af udstillingsfaciliteten overdrages til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice, og vil dermed overgå til Kultur- og Fritidsudvalget.
I forlængelse af en beslutning om igangsætning af projektet, foreslås det samtidig, at Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at træffe beslutning om fremtidige finansiering af driften af udstillingscentret. Der vil i forlængelse heraf blive lagt en sag på Økonomiudvalgets møde i maj, med en revideret estimat for den årlige drift af udstillingscentret. 
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder.
1) Udvalget kan godkende igangsætningen af projektet.
2) Udvalget kan beslutte ændringer til projektet og få administrationen til at udarbejde en revideret projektbeskrivelse.
3) Udvalget kan vælge ikke at godkende igangsætning af projektet.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at projektbeskrivelsen for etablering af udstillingsfaciliteter for Isbådshuset efterlever kravene fra Fonden Storebælts Udstillingscenter og at igangsætning af projektet anbefales godkendt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det oprindelige estimat for årlig drift af udstillingscentret, der blev fremlagt i forbindelse med byrådets beslutning i 2010 var på ca. 300.000 kr. Da projektet i den nuværende form er væsentligt ændret, er der behov for at udarbejde et ny estimat. Dette estimat kan blive udarbejdet og vedhæftes en sag til Økonomiudvalgets møde i maj.
Konsekvenser for andre udvalg
Når projektet er færdiggjort, skal den videre drift af udstillingsfaciliteten overdrages til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice, og vil dermed overgå til Kultur- og Fritidsudvalget.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender igangsætningen af etableringen af udstillingsfaciliteter for byggeriet af Storbæltsforbindelsen i Isbådshuset ved Halsskov Rev
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at træffe beslutning om fremtidige finansiering af driften af udstillingscentret.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt / anbefales.

9. Beslutning vedr. Guldagergaards overgang til erhvervsdrivende fond (B)

9.     Beslutning vedr. Guldagergaards overgang til erhvervsdrivende fond (B)

Sagsnr.: 330-2019-12047               Dok.nr.: 330-2019-157751                                          Åbent
Kompetence: KFU, ETU, ØK og BY
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om Slagelse Kommune vil godkende, at den selvejende institution Guldagergaard omdanner sig til en erhvervsdrivende fond og dermed samtidigt tilkendegive, at kommunen fortsat vil støtte aktiviteterne på Guldagergaard.
Baggrund
Slagelse Kommune er blevet kontaktet af den selvejende institution Guldagergaard. De er i gang med at omdanne sig fra en selvejende institution til en erhvervsdrivende fond via ”Foreningen Guldagergaards bevarelse”.
Rent formelt skal ændringer i den selvejende institutions vedtægter godkendes af Slagelse Kommune. Det samme er tilfældet, hvis den selvejende institution skal nedlægges. Endeligt skal Slagelse Kommune også godkende, hvis de vil disponere over deres aktiver, herunder overdragelse af den keramiske samling.
Slagelse Kommune skal derfor godkende, at den selvejende institution Guldagergaard nedlægges, og at aktiverne overtages af en erhvervsdrivende fond. Der er vedlagt udkast til vedtægter for den erhvervsdrivende fond, og kommunen kan godkende nedlæggelsen under forudsætning af, at de endelige vedtægter for den erhvervsdrivende fond ikke ændres væsentligt i forhold til udkastet.
Salg af bygninger
Slagelse Kommune ejer de bygninger, som i øjeblikket bliver stillet vederlagsfrit til rådighed for den selvejende institution Guldagergaard.
En del af formålet med omdannelsen til en erhvervsdrivende fond er, at fonden ønsker at overtage ejendommene. Byrådet skal derfor beslutte, om der skal igangsættes en proces med henblik på at sælge bygningerne til den erhvervsdrivende fond. Et salg vil skulle ske til markedspris, og såfremt Ankestyrelsen tillader det, kan salget ske uden offentligt udbud.
Slagelse Kommune giver i dag betydelig driftsstøtte (1.400.000 kr.) til den selvejende institution Guldagergaard, ligesom Slagelse Kommune bruger betydelige midler (ca. 215.000 kr. årligt) på at vedligeholde bygninger og grønne områder. Endelig benytter den selvejende institution Guldagergaard bygningerne vederlagsfrit.  
Fremtidig støtte
Slagelse Kommune skal samtidigt tilkendegive, om kommunen vil fortsætte samarbejdet og støtten, selvom aktiviteterne overgår til en erhvervsdrivende fond.
Der er fremsendt udkast til vedtægter for den erhvervsdrivende fond. Det fremgår af vedtægterne, at formålet med fonden er stort set identisk med den nuværende selvejende institution. Slagelse Kommune kan derfor med baggrund i kommunalfuldmagtsreglerne støtte hovedparten af aktiviteterne, på trods af at der er tale om en erhvervsdrivende fond.
Det fremgår dog samtidigt af udkastet til vedtægter, at fondens formål også er at understøtte fondens datterselskaber. Det er administrationens vurdering, at understøttelse af datterselskaber som udgangspunkt ikke er et kommunalt formål. Det er derfor tvivlsomt, om fondens formål, som beskrevet i udkastet til vedtægter, fuldt ud falder ind under det kommunale formål.
Da Slagelse Kommune kun kan give driftsstøtte til fuldt ud kommunale formål, er det administrationens vurdering på det foreliggende grundlag, at den erhvervsdrivende fond ikke vil kunne modtage driftsstøtte, ligesom det ikke er muligt at stille lokaler vederlagsfrit til rådighed for fonden.
Slagelse Kommune vil dog fortsat kunne støtte de aktiviteter, der er af kommunal interesse. Denne støtte vil dog skulle gives som aktivitetsstøtte til konkrete aktiviteter, udstillinger m.m., men ikke som driftsstøtte. I stedet for aktivitetsstøtte har Slagelse Kommune mulighed for at købe kulturelle ydelser eller turismetiltag hos såvel den selvejende institution som den erhvervsdrivende fond.
Den erhvervsdrivende fond er endnu ikke oprettet, og fundats er ikke endeligt fastlagt. Derfor kan Slagelse Kommune ikke på nuværende tidspunkt træffe konkret beslutning om muligheder for støtte eller samarbejde. Byrådet kan således alene komme med en principiel tilkendegivelse vedrørende det fremtidige samarbejde og intentioner for fremtidig støtte m.m.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtsreglerne vedrørende støtte til kultur
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende nedlæggelsen af den selvejende institution Guldagergaard, og samtidigt godkende, at aktiver overgår til den erhvervsdrivende fond. Byrådet kan samtidigt tilkendegive, at Slagelse Kommune fortsat vil støtte aktiviteterne ved aktivitetskøb.
Byrådet kan afvise at godkende nedlæggelsen af den selvejende institution. Byrådet kan tilkendegive, at Slagelse Kommune ikke vil støtte aktiviteter i en erhvervsdrivende fond.
Vurdering
Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at lade en erhvervsdrivende fond overtage aktiviteterne. Byrådet kan derfor godkende de nødvendige vedtægtsændringer for den selvejende institution.
Det er administrationens vurdering, at en videreførelse af aktiviteterne i en erhvervsdrivende fond medfører, at evt. støtte fremadrettet skal gives som aktivitetsstøtte.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kultur- og Fritidsudvalget har afsat 1.200.000 kr. i driftsstøtte samt et tilskud på 200.000 kr. til udvikling og fremtidssikring til den selvejende institution.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudviklingsudvalget bruger årligt ca. 175.000 kr. på vedligehold af parkområde, vej, renovation m.m.
Erhvervs- og Teknikudvalget bruger årligt 40.000 – 50.000 kr. på vedligehold af bygninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Kultur- og Fritidsudvalget skal efter henvendelsen fra fonden afklare, om der skal ydes støtte i form af køb af aktiviteter.
I forbindelse med et evt. salg af bygninger skal det afklares, hvilke grønne områder Slagelse Kommune fortsat skal varetage driften af.
Midler til bygningsdriften må forventes at kunne anvendes til andre formål indenfor Erhvervs- og Teknikudvalgets område.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget at indstille den selvejende institution Guldagergaards vedtægtsændring og nedlæggelse til Byrådets godkendelse.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget at indstille igangsættelse af proces om salg af bygningerne til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.

10. Placering af ny daginstitution i Slagelse (B)

10.   Placering af ny daginstitution i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-46598               Dok.nr.: 330-2019-162259                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal beslutte, hvor der skal placeres en ny daginstitution i Slagelse.
Baggrund
Slagelse har siden 2015 oplevet en stigning i børnetallet, og prognoserne spår, at denne tendens vil fortsætte. Det betyder, at der er et behov for at udvide kapaciteten i Slagelse by.
For at følge med udviklingen udbygges Firkløveren (Skanderborgvej 9) og Skovbørnehuset (Valmuevej 27), og to legestuer er nu taget i brug til daginstitution.
Der er endvidere behov for en ny daginstitution, der kan rumme ca. 120 børn. Center for Kommunale Ejendomme vurderer, at der er brug for et areal på 15.000 m².
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget fik sideløbende med Børne- og Ungeudvalget på mødet den 4. marts 2019 præsenteret forskellige forslag til placeringer i Slagelse. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede, at der ikke skal arbejdes videre med en placering ved Kinavej/Japanvej og ved Frederikshøj. Det blev besluttet at sende sagen retur til Børne- og Ungeudvalget.
Børne- og Ungeudvalget besluttede på møde den 1. april 2019, at der, i prioriteret rækkefølge, skal arbejdes videre med området ved Ndr. Ringgade (lige vest for det nye boligområde, Skovbrynet, i Slagelse øst) og området ved Kassebjerggård i Slagelse øst. Begge områder er kommunale og fremgår af bilag 1.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning tilvejebringes gennem planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge, at der skal arbejdes videre med en placering af ny daginstitution ved Ndr. Ringgade i Slagelse.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge, at der skal arbejdes videre med en placering af ny daginstitution ved Kassebjerggård i Slagelse.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at sende sagen retur til administrationen med henblik på at få belyst andre muligheder. 
Vurdering
Ndr. Ringgade
Området ved Ndr. Ringgade er ikke kommuneplanlagt, hvorfor der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, hvori der skal argumenteres for, at der udlægges et nyt areal til byudvikling. Det nye udlæg forudsætter, at et tilsvarende areal til byudvikling udtages af kommuneplanens rammer et andet sted hen.
Sideløbende med kommuneplantillægget skal der udarbejdes en lokalplan for området.
Der er ingen vejadgang til området, hvorfor der skal afsættes midler til byggemodning.
Mod nord og vest er der bar mark og udsigt til det åbne land. Mod øst grænser området op til et større boligområde, Skovbrynet, som er under udvikling med op til 300 boliger. En daginstitution i forlængelse af boligområdet vurderes at gøre området mere eftertragtet for særligt børnefamilier, hvorfor en placering her vil kunne løfte udviklingen og tiltrække tilflyttere.
Ved nærmere planlægning for området bør støjforholdene undersøges, da området ligger tæt på Ndr. Ringgade.
Kassebjerggård
Området ved Kassebjerggård ligger i Slagelse øst mellem jernbane og boligområde og er i Kommuneplan 17 udlagt til boligområde. Der skal derfor sideløbende med en ny lokalplan udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger området til offentlige formål.
Der er ingen vejadgang til området, hvorfor der skal afsættes midler til byggemodning. En ny vejadgang fra Byskovvej skal etableres forskudt mod nord i forhold til den østgående Nykobbelvej. Terrænforholdene gør, at det vil fordyre omkostningerne til byggemodningen i forhold til ved Ndr. Ringgade.
Området ved Kassebjerggård ligger lige op til jernbanen og kan derfor være farligt.
Boligområdet Kassebjerggård, som er nabo til området mod syd og vest, er et forholdsvis attraktivt boligområde, hvor der ikke er mange ledige grunde tilbage. Området kunne derfor på sigt indgå som udvidelse af boligområdet Kassebjerggård.
En ny daginstitution vil ikke nødvendigvis fylde hele arealet, hvorfor en anden opdeling af området, hvor dele af området anvendes til boliger, kunne komme på tale.
Ved nærmere planlægning for området bør støjforholdene undersøges, da området ligger tæt på motorvejen samt jernbane. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En realisering af de to områder forudsætter bevilling til byggemodning.
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen behandles efterfølgende, med Erhvervs- og Teknikudvalgets anbefaling, i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget med henblik på at sikre plangrundlaget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Udvalget tager stilling til hvilken placering der skal arbejdes videre med
2.    at Udvalget anmoder om igangsættelse af lokalplan og kommuneplantillæg.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Udvalget tilsluttede sig Børne- og Ungeudvalgets beslutning.

11. Udviklingsplan for Ringparken i Slagelse (B)

11.   Udviklingsplan for Ringparken i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-68374               Dok.nr.: 330-2019-145597                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse skal godkendes.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i december 2018 orienteret om igangsætning af udviklingsplaner for Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret, da udviklingsplanerne vedrører ny planlægning for områderne. 
Social- og Beskæftigelsesudvalget blev orienteret, da udmøntningen af udviklingsplanerne kan have konsekvenser for den boligsociale indsats.
Økonomiudvalget blev orienteret, da udvalget har den koordinerende rolle i forbindelse med ghettoaftalen. Der er efterfølgende nedsat et §17, stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget i opgaver i relation til ghettoaftalen.
Erhvervs- og Teknikudvalget får sagen om udviklingsplanen for Ringparken til behandling, da der sideløbende med og i relation til udviklingsplanen arbejdes på en infrastrukturansøgning, der i øjeblikket er til behandling hos Landsbyggefonden.
Børne- og Ungeudvalget får sagen om udviklingsplanen for Ringparken til behandling, da udmøntningen af udviklingsplanen kan have konsekvenser for dagtilbud og skoleforsyningen.
Der blev afholdt temamøde i Økonomiudvalget og for Byrådet den 9. april 2019, hvor boligorganisationerne præsenterede tankerne bag indholdet i udviklingsplanerne for henholdsvis Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.
I forlængelse af ghettoaftalen trådte ny lov om almene boliger i kraft den 1. december 2018. Ringparken i Slagelse opfylder lovens § 61 a, stk. 2, hvorfor Ringparken defineres som et ghettoområde. Ringparken i Slagelse er et større, alment boligområde 1 km nord for Slagelse bymidte bestående af 24 boligblokke og 868 almene familieboliger med i alt omkring 2.000 beboere.
Da Ringparken har optrådt på ghettolisten fire år i træk, defineres Ringparken som et hårdt ghettoområde. Ghettolisten opdateres én gang årligt og baseres på 5 kriterier, der vedrører andel af ikke-vestlige indvandrere, uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet. Et område optages på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere overstiger 50 %, og to af de fire øvrige kriterier er opfyldt.
For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger, udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030.
I udviklingsplanen skal Slagelse Kommune i samråd med boligorganisationerne FOB og SAB beskrive, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravene om de 40 %. Udviklingsplanen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. juni 2019. Udviklingsplanen skal være besluttet af boligorganisationernes øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen, inden den sendes til styrelsen.
Loven muliggør, at hårde ghettoområder kan søge om dispensation til en andel, der er højere end 40 %. Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2019 dispensationsansøgning for Ringparken. I dispensationsansøgningen blev der ansøgt om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 60 % i 2030. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet besluttede den 20. februar 2019 at give afslag til dispensationsansøgningen, da ministeriet ikke mente, at det kunne påvises, at salg af ejendommene i Ringparken kun kan ske med tab. Grundlaget for udviklingsplanen er derfor, at andelen af almene familieboliger maks. må være 40 % i 2030.
Siden igangsætning af udviklingsplanerne i december 2018 har Slagelse Kommune og FOB og SAB i samarbejde med FOB’s og SAB’s rådgivere COWI, Arkitema Architects, Niels Bjørn og Exometric arbejdet på en samlet strategi for en omdannelse af Ringparken frem mod 2030. Udgangspunktet har været visionsoplægget ”Ny Ringby 2025 – vejen til et trygt og levende byområde”, som blev udarbejdet og præsenteret for byrådet i november 2016. Visionsoplægget indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 2 til sagen.
Visionsplanen rummer en plan for en fuldstændig omdannelse af Ringparken fra et isoleret boligområde til tre forskellige og attraktive kvarterer, der hænger naturligt sammen med den omkringliggende by. Visionsplanen rummer fortætning med nye boligtyper, ny arkitektur og nye funktioner, som tiltrækker såvel som fastholder mere ressourcestærke beboere. Og den indeholder en omlægning af infrastrukturen, som sikrer, at Ringparken fremover bliver en naturlig, tryg og attraktiv del af Slagelse. Infrastrukturansøgningen er i øjeblikket til behandling hos Landsbyggefonden.
De tre kvarterer, der er beskrevet i visionsoplægget, er:
-      Mini-Manhattan - det urbane kvarter
-      Ringriderbyen - det grønne kvarter
-      Radiserækkerne - seniorkvarteret
Målet med udviklingsplanen har været at forsøge at omsætte visionen fra Ny Ringby-oplægget til en realiserbar strategi for en omdannelse af Ringparken frem mod 2030.
Udviklingsplanen, som er vedlagt som bilag 1, indeholder:
-      en faktuel beskrivelse af boligområdet og boligformerne
-      en beskrivelse af fysiske tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe andelen af almene familieboliger
-      en tidsplan, der viser de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen
-      en organisering med beskrivelse af samarbejdsflader og ansvar
-      en milepælsoversigt med beskrivelse af forventet dokumentation
-      forhold vedrørende genhusning af de beboere, der bliver berørt af tiltagene
-      en finansieringsskitse
På baggrund af de udarbejdede analyser, som er vedhæftet som bilag, samt tankerne i visionsoplægget og infrastrukturansøgningen, arbejdes der i udviklingsplanen med følgende tiltag for at opnå en andel på 40 % almene familieboliger i 2030:        
-      Salg af boliger til private
-      Ommærkning og omdannelse af mindre almene familieboliger til almene ungdomsboliger
-      Nedrivning af boliger
-      Fortætning med private boliger, herunder også ungdomsboliger
-      Fortætning med almene ungdomsboliger
-      Etablering af erhverv (udadvendte offentlige/private funktioner der appellerer til et bredt publikum)
De ovenstående greb finder anvendelse på forskellig vis inden for de tre kvarterer, der er defineret i visionsoplægget. Mængden af fortætning tager udgangspunkt i Exometrics potentialeanalyse af Slagelses boligmarked. I analysen vurderes, at der på baggrund af befolkningsprognosen kan opføres op mod 268 nye, private boliger. Analysen indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 3 til sagen. 
Udviklingsplanen er ikke nogen detaljeret plan, men en plan, der skal sætte en retning og udgøre rammen og grundlaget for den fysiske helhedsplan, der skal igangsættes via ansøgning til Landsbyggefonden, når først udviklingsplanen er godkendt af ministeriet. Denne proces følger den almindelige procedure for udarbejdelse og implementering af fysiske helhedsplaner, herunder også inddragelse af områdets beboere. Det er også i den fysiske helhedsplan, at den økonomiske ramme fastlægges. 
I udviklingsplanen er der angivet en tidsplan, der estimerer, at omdannelsen af Ringparken vil være afsluttet i 2030. Det bemærkes, at udviklingsplanen kan tilpasses eller revideres, hvis de oprindelige forudsætninger viser sig uholdbare.      
Retligt grundlag
Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. Dermed kan udviklingsplanen fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og være grundlag for det videre arbejde med omdannelsen af Ringparken frem mod 2030.
Byrådet kan beslutte ikke at godkende udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse. Dermed kan udviklingsplanen ikke fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil betyde, at Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele FOB og SAB påbud om at afvikle Ringparken. Efter modtagelse af påbud om afvikling skal FOB og SAB og Slagelse Kommune i fællesskab udarbejde en afviklingsplan.
Byrådet har mulighed for at komme med forslag til mindre tilretninger og justeringer til udviklingsplanen med henblik på godkendelse.
Vurdering
Ringparken er for mange af områdets beboere et godt sted at bo. Udgangspunktet for udviklingsplanen har derfor været at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes.
En omdannelse af Ringparken er en omfattende opgave og kræver en langsigtet horisont. For ikke at sprede tiltagene og indsatsen frem mod 2030 henover hele området, er der i udviklingsplanen arbejdet ud fra en tanke om at koncentrere en større indsats i Mini-Manhattan og Radiserækkerne.
Mini-Manhattan er området tættest på byen i den vestlige ende af Ringparken. Her skal både ske en fortætning, nedrivning og omdannelse af bestående blokke. Det sikrer, at Ringparken fysisk og mentalt kobles bedre på byen, herunder særligt Campus Slagelse og bymidten. Med en udbygning af Campus Slagelse og med Slagelses funktion som uddannelses-by er det vigtigt, at byen kan tilbyde ungdoms- og studieboliger. De nyeste prognoser viser, at der frem mod 2021 vil være et behov for mindst 500 nye ungdoms- og studieboliger. Derfor er det oplagt, at der særligt i den vestlige del af Ringparken bygges nye ungdomsboliger og skabes et bymiljø med udadvendte funktioner, der tiltrækker både studerende og andre, der ønsker at bo i et tættere boligområde, hvor der sker noget.
Kvarteret Radiserækkerne er placeret i den østlige ende ud mod Rosenkildevej og er i visionsoplægget udpeget som det seniorvenlige kvarter. Med stigende efterspørgsel på seniorboliger, jf. analysen fra Exometric, vurderes det oplagt, i en tidshorisont frem mod 2030, at udvikle seniorkvarteret. Udviklingsplanen peger derfor på, at dette område udvikles som etape 2 efter første fase af omdannelsen af Mini-Manhattan.
I Ringriderbyen foretages mindre nedrivninger og ommærkninger til ungdomsboliger, og kommunens grønne areal i den nordlige del, grænsende op til parcelhusområdet mod nord, bebygges delvist med rækkehuse. 
En omdannelse af områdets karakter og skala forudsætter også nedrivning i det ene eller andet omfang. I udviklingsplanen foreslås nedrivning derfor også som strategisk greb, dér hvor det vurderes at give mening i forhold til at skabe pladsdannelser, nye veje eller nedskalering af blokke, der kan give bedre dagslysforhold og mere attraktive grundstykker til fremtidig udvikling.
Der er i udviklingsplanen også lagt op til, at området skal kunne tilbyde nye og andre funktioner, så det ikke kun er dem, der bor i området, der kommer i området. Ringparken skal åbne sig op og blive et naturlig besøg på vejen. Der skal etableres private/offentlige, udadvendte funktioner, der understøtter det gode liv, herunder fritidsaktiviteter.  
Omdannelsen af infrastrukturen kan bruges som en løftestang i den videre planlægning af området. En ny vejstruktur skal åbne området op og skabe nye forbindelser til de omkringliggende områder, så Ringparken, med nye funktioner og en variation af boligtyper, bliver en aktiv del af Slagelse by. En ny stiforbindelse fra Nordskoven igennem Ringparken, over Ndr. Ringgade og videre ind til bymidten vil endvidere understrege dette yderligere.
Der er ingen tvivl om, at der skal tages særligt hånd om genhusningsindsatsen. Udmøntningen af udviklingsplanen forventes at berøre omkring 400 familier de næste 6-7 år. Uanset den naturlige fraflytning og indgåelse af midlertidige kontrakter vil genhusningen i praksis komme til at give udfordringer. Det er derfor vigtigt, at Slagelse Kommune og FOB og SAB samt øvrige boligorganisationer i kommunen indgår samarbejde om at løfte genhusningsbyrden. I dette arbejde er det også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke opstår lignende udfordringer i andre, større boligområder i kommunen.
Implementeringen af indsatserne i udviklingsplanen forudsætter, at den positive udvikling i Slagelse fortsætter. Exometrics potentialeanalyse viser en efterspørgsel, der gør det muligt at fortætte og afsætte nye boliger til såvel unge, seniorer og børnefamilier i området. Efterspørgslen på boliger i området kan dog blive påvirket af lignende projekter med nye lejligheder og rækkehuse andre steder i Slagelse. Da den fremtidige efterspørgsel på nybyggeri har en begrænsning, vil andre, større udviklingsprojekter i samme afstand til Slagelse bymidte påvirke mulighederne for privat nybyggeri i Ringparken. Som følge af udviklingsplanen anbefales endvidere, at der fremadrettet tages stilling til en revidering af den almene boligstrategi for Slagelse Kommune.
FOB og SAB har med Ny Ringby visionen været forud for lovgivningen og vist en vej for, hvordan Ringparken i fremtiden kan omdannes og blive en tryg og levende bydel, der er forbundet med den øvrige by. Visionen rummer mange af de elementer, som den nye lovgivning direkte efterspørger. Administrationen vurderer, at der med afsæt i visionen, der gennem diverse analyser er blevet modnet, er udarbejdet en udviklingsplan, der realistisk og ambitiøst viser en vej mod et anderledes Ringparken i 2030.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse godkendes med henblik på fremsendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 1. juni 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udviklingsplanen indeholder en finansieringsskitse. Finansieringsskitsen tager udgangspunkt i, at der både nedrives, omdannes boliger, bygges nyt (både privat og alment) samt sælges byggeretter og boliger. Den økonomiske ramme estimeres til omkring 200 mio. kr., jf. økonominotat, udarbejdet af COWI, som indgår som bilag til udviklingsplanen og fremgår som bilag 4 til sagen. Slagelse Kommunes medfinansiering vil være i form af en kapitaltilførsel, som udregnes af Landsbyggefonden og som typisk ligger på mellem 500.000 – 1.000.000 kr. Endvidere skal Slagelse Kommune stille en garanti på 50 % af belåningsrammen. Den økonomiske ramme behandles i detaljer som en del af den fysiske helhedsplan, når den bliver aktuel.
Ved opførelse af almene ungdomsboliger skal Slagelse Kommune finansiere med en grundkapital på 10 %. I udviklingsplanen planlægges opført 94 almene ungdomsboliger, som COWI, jf. bilaget om økonomi, har estimeret til at koste 115 mio. kr. Det vil sige, at den kommunale grundkapital vil være 11,5 mio. kr. Slagelse Kommune ejer dog også et større, grønt areal i den nordlige del af Ringparken, som forventes bebygget med rækkehuse. Det vil give kommunen en indtægt ved solgte byggeretter, jf. økonominotatet.  
I forlængelse af udviklingsplanen har FOB og SAB sendt en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden, som også er beskrevet i udviklingsplanen. Erhvervs- og Teknikudvalget blev på mødet den 5. november 2018 orienteret om ansøgningens indhold og økonomi. En omdannelse af vejstrukturen i Ringparken vil medføre en kommunal anlægsudgift. I ansøgningsmaterialet er der anført en kommunal medfinansiering på 14,5 mio. kr. Dette estimat skal senere verificeres i et konkret vejprojekt, som Slagelse Kommune skal tage stilling til. 
Konsekvenser for andre udvalg
En realisering af udviklingsplanen vil påvirke forskellige ansvarsområder og dermed også forskellige udvalg. Erhvervs- og Teknikudvalget inddrages i forhold til infrastruktur. Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for den boligsociale helhedsplan. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget inddrages ved lokal- og kommuneplanlægning. Børne- og Ungeudvalget forholder sig til dagtilbud og skoleforsyning. 
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Byrådet
Steen Olsen (A) efterlyste, at de aftalte møder med nabo- og grundejerforeningerne for information og inddragelse iværksættes. Endvidere at det grønne område mod nord ikke inddrages til bebyggelse.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen oversendes til Byrådet.

12. Udviklingsplan for Motalavej i Korsør (B)

12.   Udviklingsplan for Motalavej i Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2018-68374               Dok.nr.: 330-2019-146023                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om udviklingsplanen for Motalavej i Korsør skal godkendes.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i december 2018 orienteret om igangsætning af udviklingsplaner for Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret, da udviklingsplanerne vedrører ny planlægning for områderne.
Social- og Beskæftigelsesudvalget blev orienteret, da udmøntningen af udviklingsplanerne kan have konsekvenser for den boligsociale indsats.
Økonomiudvalget blev orienteret, da udvalget har den koordinerende rolle i forbindelse med ghettoaftalen. Der er efterfølgende nedsat et §17, stk. 4 udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalget i opgaver i relation til ghettoaftalen.
Erhvervs- og Teknikudvalget får sagen om udviklingsplanen for Motalavej til behandling, da der sideløbende med og i relation til udviklingsplanen arbejdes på en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden.
Børne- og Ungeudvalget får sagen om udviklingsplanen for Motalavej til behandling, da udmøntningen af udviklingsplanen kan have konsekvenser for dagtilbud og skoleforsyningen.
Der blev afholdt temamøde i Økonomiudvalget og for Byrådet den 9. april 2019, hvor boligorganisationerne præsenterede tankerne bag indholdet i udviklingsplanerne for henholdsvis Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.
I forlængelse af ghettoaftalen trådte ny lov om almene boliger i kraft den 1. december 2018. Motalavej i Korsør opfylder lovens § 61 a, stk. 2, hvorfor Motalavej defineres som et ghettoområde. Motalavej i Korsør er et større, alment boligområde, tæt på Korsør Station, bestående af 28 boligblokke og 817 boliger (732 almene familieboliger) med i alt omkring 1.700 beboere.
Da Motalavej har optrådt på ghettolisten fire år i træk, defineres Motalavej som et hårdt ghettoområde. Ghettolisten opdateres én gang årligt og baseres på 5 kriterier, der vedrører andel af ikke-vestlige indvandrere, uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet. Et område optages på ghettolisten, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere overstiger 50 %, og to af de fire øvrige kriterier er opfyldt.
For hårde ghettoområder skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, jf. § 168 a i lov om almene boliger, udarbejde en udviklingsplan, der som sit mål har at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 % af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde senest i 2030.
I udviklingsplanen skal Slagelse Kommune i samråd med boligorganisationen BoligKorsør beskrive, hvilke tiltag der skal gennemføres for at opfylde kravet om de 40 %. Udviklingsplanen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest den 1. juni 2019. Udviklingsplanen skal være besluttet af boligorganisationernes øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen, inden den sendes til styrelsen.
Loven muliggør, at hårde ghettoområder kan søge om dispensation til en andel, der er højere end 40 %. Byrådet godkendte på møde den 28. januar 2019 dispensationsansøgning for Motalavej. I dispensationsansøgningen blev der ansøgt om at nedbringe andelen af almene familieboliger på Motalavej til 65 % i 2030. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet besluttede den 20. februar 2019 delvist at imødekomme dispensationsansøgningen således, at BoligKorsør skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 58 % inden 2030.
Siden igangsætning af udviklingsplanen i december 2018 har Slagelse Kommune og BoligKorsør i samarbejde med BoligKorsørs rådgivere BDO, Urban Power, Arkitektfirmaet Arkidesign og Kommon arbejdet på en samlet strategi for en omdannelse af Motalavej frem mod 2030.
For at nå kravet om maks. 58 % almene familieboliger på Motalavej i 2030 skal der reduceres med 164 almene familieboliger. For at realisere denne reduktion arbejdes der i udviklingsplanen hovedsageligt med nedrivning og i mindre grad med ommærkning. Ommærkning betyder, at man ændrer en almen familiebolig til en almen ungdomsbolig. Der arbejdes ikke med fortætning i form af nybyggeri eller frasalg til private, jf. tidligere udarbejdet markedsvurdering.
Grundlaget for udviklingsplanen har været at koncentrere indsatsen og tiltagene i afdeling 35, som er den største afdeling i området med i alt 420 almene familieboliger. Baggrunden for dette er, at de to øvrige afdelinger (15 og 21) har gennemført, eller er ved at få gennemført, en fysisk helhedsplan. Helhedsplanen for afdeling 15 har medført, at blokke er nedrevet, nye, attraktive ældreboliger er opført, boliger er blevet moderniseret, og der er skabt en ny multifunktionel aktivitetsplads som mødested for beboerne. I øjeblikket er den fysiske omdannelse af afdeling 21 under gennemførelse, hvilket vil medføre, at blokke nedrives og opdeles, boliger moderniseres, og der opføres nye rækkehuse. Den fysiske omdannelse af afdeling 21 forventes færdig i 2020.
Udviklingsplanen, som er vedlagt som bilag 1, indeholder:
-      en faktuel beskrivelse af boligområdet og boligformerne (hele Motalavej-området)
-      en beskrivelse af fysiske tiltag, der skal iværksættes for at nedbringe andelen af almene familieboliger
-      en tidsplan, der viser de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen
-      en organisering med beskrivelse af samarbejdsflader og ansvar
-      en milepælsoversigt med beskrivelse af forventet dokumentation
-      forhold vedrørende genhusning af de beboere, der bliver berørt af tiltagene
-      en finansieringsskitse
Udgangspunktet for de valgte tiltag, som er uddybet i bilag 2 til denne sagsfremstilling, er at omdanne Motalavej til et mere åbent boligområde, der med variation, nye boligtyper og nye forbindelser på tværs af områderne, skal ændre områdets karakter. Der arbejdes med forskellige scenarier for nedrivning.
Udviklingsplanen er ikke nogen detaljeret plan, men en plan, der skal sætte en retning og udgøre rammen og grundlaget for den fysiske helhedsplan, der skal igangsættes via ansøgning til Landsbyggefonden, når først udviklingsplanen er godkendt af ministeriet. Denne proces følger den almindelige procedure for udarbejdelse og implementering af fysiske helhedsplaner, herunder også inddragelse af områdets beboere. Det er også i den fysiske helhedsplan, at den økonomiske ramme fastlægges. 
I udviklingsplanen er der angivet en tidsplan, der estimerer, at omdannelsen af afdeling 35, gennem fire etaper, vil være afsluttet i løbet af 2027. Det bemærkes, at udviklingsplanen kan tilpasses eller revideres, hvis de oprindelige forudsætninger viser sig uholdbare.   
Retligt grundlag
Lov om almene boliger. Lov om leje af almene boliger. Planloven. 
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende udviklingsplanen for Motalavej i Korsør. Dermed kan udviklingsplanen fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og være grundlag for det videre arbejde med omdannelsen af Motalavej frem mod 2030.
Byrådet kan beslutte ikke at godkende udviklingsplanen for Motalavej i Korsør. Dermed kan udviklingsplanen ikke fremsendes rettidigt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil betyde, at Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele BoligKorsør påbud om at afvikle Motalavej. Efter modtagelse af påbud om afvikling skal BoligKorsør og Slagelse Kommune i fællesskab udarbejde en afviklingsplan.
Byrådet har mulighed for at komme med forslag til tilretninger og justeringer til udviklingsplanen med henblik på godkendelse.
Vurdering
Motalavej er for mange af områdets beboere et godt sted at bo. Udgangspunktet for udviklingsplanen har derfor været at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes.
Med de tiltag, der er gennemført i afdeling 15 og med det, der er under udvikling i afdeling 21, er det vurderet, at det ikke er relevant at foretage indgreb eller tiltag i disse afdelinger, hverken fortætning, frasalg, nedrivning eller omdannelse.
Hvis området som helhed skal fortsætte udviklingen og tage fat om næste fase af omdannelsen af boligområdet, er det nødvendigt at kigge nærmere på afdeling 35. Dette var også BoligKorsørs intention, når først helhedsplanen for afdeling 21 var afsluttet, og det er i tråd med Slagelse Kommunes strategi for den almene sektor.
Udviklingsplanen koncentrerer derfor indsatsen i afdeling 35, og der arbejdes strategisk med nedrivninger på en måde, der giver mening i forhold til at skabe en anderledes karakter og struktur i området. Det skaber således ikke noget godt for området bare at nedrive og frigøre mere græsareal. Hvis der ønskes en omdannelse, der skal højne områdets attraktivitet, ændre områdets ry og skabe grundlag for en ændret beboersammensætning med tilflytning af ressourcestærke borgere, skal der ske fysiske forandringer af de eksisterende boligblokke. 
I udviklingsplanen foreslås derfor forskellige scenarier for nedrivninger, der alle har til formål at skabe en anden skala og en større variation samt at tilføje nye boligtyper, der kan være med til at tiltrække nye beboere til området. Udviklingsplanen præsenterer således et bredt udvalg af muligheder for omdannelse af boligblokkene – lige fra 1-plans rækkehuse til boligblokke med store terrasser. Dette skaber et godt grundlag for det videre arbejde og sender et ambitiøst signal om, at man har høje forventninger til en omdannelse af Motalavej.
Endvidere foreslås en omdannelse af området i fire etaper, hvilket gør, at der tidligt i processen kan tages hånd om genhusningen af berørte beboere. Administrationen vurderer, at der med de valgte løsninger, der tager udgangspunkt i Motalavejs placering, potentiale og karakter, er udarbejdet en udviklingsplan, der realistisk og ambitiøst viser en vej mod et anderledes Motalavejkvarter i 2030. Planen anviser således en strategi for, hvordan en reduktion af 164 almene familieboliger kan udmøntes på en måde, som kan løfte hele området.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at udviklingsplanen for Motalavej i Korsør godkendes med henblik på fremsendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 1. juni 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udviklingsplanen indeholder en finansieringsskitse. Finansieringsskitsen tager udgangspunkt i, at der ikke kun nedrives boliger men, at der også sker en modernisering af eksisterende boliger i afdeling 35. Den økonomiske ramme estimeres til 469 mio. kr. Slagelse Kommunes medfinansiering vil være i form af en kapitaltilførsel, som udregnes af Landsbyggefonden og som typisk ligger på mellem 500.000 – 1.000.000 kr. Endvidere skal Slagelse Kommune stille en garanti på 50 % af belåningsrammen. Den økonomiske ramme behandles i detaljer som en del af den fysiske helhedsplan, når den bliver aktuel.
I forlængelse af udviklingsplanen arbejder BoligKorsør på en infrastrukturansøgning til Landsbyggefonden, som også er beskrevet i udviklingsplanen. En ændring af infrastrukturen, der vil kunne påvirke offentlige veje, vil være behæftet med en kommunal medfinansiering. Denne er endnu ikke estimeret.
Konsekvenser for andre udvalg
En realisering af udviklingsplanen vil påvirke forskellige ansvarsområder og dermed også forskellige udvalg. Erhvervs- og Teknikudvalget inddrages i forhold til infrastruktur.
Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for den boligsociale helhedsplan. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget inddrages ved lokal- og kommuneplanlægning. Børne- og Ungeudvalget forholder sig til dagtilbud og skoleforsyningen.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at udviklingsplanen for Motalavej i Korsør godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Byrådet.
Jørgen Grüner (F) finder at planen for Motalavej i høj grad er en afviklingsplan og savner visioner for området.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen oversendes til Byrådet.

13. Korsør - Byen møder vandet - Halsskov Færgehavn (B)

13.   Korsør - Byen møder vandet - Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2018-32713               Dok.nr.: 330-2019-184876                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal beslutte valg af udførelsesløsning for den forestående renovering og fornyelse af Halsskov Færgehavn.
Baggrund
Økonomiudvalget har den 23. april 2019 truffet beslutning om, at det anbefales, at renoveringen af Halsskov Færgehavn iværksættes inden for det afsatte rådighedsbeløb og den godkendte tidsplan samt at Byrådet frigiver de nødvendige anlægsmidler til renoveringen.
I fortsættelse heraf, skal Erhvervs- og Teknikudvalget beslutte valg af udførelsesløsning for den forestående renovering og fornyelse, som dermed vil skabe mulighed for øgede aktiviteter og udvikling af området. Bilag 1 viser den nuværende situation i Færgehavnen.
Den 28. marts 2019 blev der afholdt licitation, og der var medtaget to løsningsmuligheder – henholdsvis stensætning langs alle tre færgelejer, og en kombineret løsning med stensætning langs to færgelejer og sandbundsløsning i færgeleje tre, i tilknytning til den eksisterende strand (jf. bilag 2).
Resultatet viser, at løsningen med stensætning langs alle tre færgelejer, vil være ca. 650.000 kr. billigere end den kombinerede løsning samt at der fremadrettet tillige, vil være en mindre udgift, primært til efterfyldning af sten.
Hvis sandbundsløsningen vælges, er det en forudsætning at der ikke sker sandvandring over tid (jf. ETU beslutning den 4. marts 2019). Vores rådgiver NIRAS har udarbejdet et notat, som beskriver forholdene ved en sandbundsløsning (jf. bilag 3).
Af notatet fremgår det i pkt. 3.3, at strandprofilet ændres under en storm med bølger og højvande, da strandsand vil blive transporteret fra stranden og ud på dybere vand – dog stadig primært indenfor det område, hvor der er udlagt ny sand (den grå zone på bilag 3). Størstedelen af sandet vil blive i området og transporteres ind til stranden igen, i forbindelse med normal vandstand og bølger.
Det må, jf. pkt. 4 i notatet, forventes, at noget af sandet forsvinder fra stranden ud på dybere vand ca. 50 m3/5. år. For at sikre at strandprofilen bevares, og at der ikke eroderes sand fra selve færgelejet, vil det være nødvendigt at efterfylde med ca. 80 m3/5. år. Samlet set skal der efterfyldes med ca. 130 m3/5. år, hvilket estimeres til ca. 26.000 kr./5. år. (Bemærk at de anslåede priser i notatet, er ud fra en sandbundsløsning i alle tre færgelejer, og nærværende beregning omhandler alene det aktuelle færgeleje).
Samtidig anbefales det, at stranden renses årligt for vegetation m.m. for at sikre en optimal strandkvalitet i badesæsonen. Driftsudgiften for sandbundsløsningen kombineret med stensætning i to færgelejer, vil medføre en årlig driftsudgift på ca. 10- 15.000 kr.
Området ved færgeleje tre og den eksisterende strand, vil fortsat være at betragte som badeområdet, og hvis der vælges en løsning med stensætning, bør der på sigt (hvis ikke det kan indeholdes i nærværende anlægsprojekt), etableres en trappe/broløsning ned over stensætningen for at sikre en forsvarlig adgang til vandet. Ved en sandbundsløsning, vil det også være hensigtsmæssigt med en bro, af hensyn til de forskellige brugere af badeområdet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:
1. Udvalget kan godkende, at der etableres stensætning langs alle tre færgelejer.
2. Udvalget kan godkende, at der etableres stensætning langs to færgelejer og at der etableres en sandbundsløsning i færgeleje tre, i tilknytning til den eksisterende strand.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter valg af udførelsesløsning for den forestående renovering og fornyelse af Halsskov Færgehavn.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Udvalget besluttede model 1 og ønsker forslag til etablering af gangbroer over stensætning.
Henrik Brodersen (O) gjorde opmærksom på armeringsjern / rester af rækværk, som stikker op.
Lyssætning af containere blev drøftet med ønske om reducering af belysningen.

14. Lystbådehavne - Anlægsbevilling til Bisserup havn og Korsør Lystbådehavn (B)

14.   Lystbådehavne - Anlægsbevilling til Bisserup havn og Korsør Lystbådehavn (B)

Sagsnr.: 330-2019-23299               Dok.nr.: 330-2019-185571                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til Lystbådehavne, afsat i Budget 2019.
Baggrund
Jf. budgetaftales pkt. 52A er der afsat 1,0 mio. kr. til modernisering/renovering af lystbådehavne.
Erhvervs- og Teknikudvalget besluttede på møde den 1. april 2019 at der reserveres 400.000 kr. til Korsør Lystbådehavn, 200.000 kr. til Bisserup Havn og Skælskør Lystbådehavn (bådoptagningspladsen).
Ved Korsør Lystbådehavn afsættes der 400.000 kr. til etablering af en badebro på det offentligt tilgængelige areal umiddelbart syd for havnen. Broen tages op om vinteren og Entreprenørservice udarbejder en ansvars- og vedligeholdelsesaftale med Korsør Lystbådehavn. Badebroen antages at koste omkring 200 – 250.000 kr., og forudsætter at der gives tilladelse efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer.
De resterende midler afsættes til bl.a. at forbedre skiltning og andre faciliteter til/fra havnen.
De 200.000 kr. i Bisserup anvendes til opretning af asfalt og udlægning af slidlag på både havnen og tilkørselsvejen, samt afgravning og klargøring til asfalt langs kajkanten hvor det stedvis mangler.
Både ved Bisserup og ved Korsør Lystbådehavn er projekterne konkretiseret i samarbejde med de lokale initiativtagere.
Aktiviteterne omkring bådoptagningspladsen ved Skælskør Lystbådehavn er endnu ikke konkretiseret, men der indgås dialog herom.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge/ikke vælge at anbefale anlægsbevilling på det foreliggende grundlag.
Vurdering
Det anbefales at godkende og frigive midlerne til ovenstående projekter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen personalemæssige konsekvenser.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.01 Havne
1000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.01 Havne
-1000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det på ”Lystbådehavnene” afsatte rådighedsbeløb i 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.

15. Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevilling 2019 - Veje og Trafik (B)

15.   Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevilling 2019 - Veje og Trafik (B)

Sagsnr.: 330-2019-17824               Dok.nr.: 330-2019-169748                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til ”Trafikfremme – indfaldsvejene”, afsat i Budget 2019.
Baggrund
I forbindelse med behandling af sagen Budget 2019 – orientering om budgetdokument – Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 4. marts 2019 blev det besluttet, at budgetaftalens pkt. 52 O ”Trafiksikkerheden skal styrkes med særlig fokus på indfaldsvejene til byerne” afsættes til Sorøvej i Skælskør.
Der er i Budget 2019 afsat 0,5 mio. kr. til formålet.
Med afsæt i udvalgets beslutning vil der blive afholdt to indledende borgermøder, som vil have til formål, at få afdækket de ønsker borgerne har til trafikregulerende tiltag. Der vil på baggrund af borgermøderne blive udarbejdet 3 løsningsforslag med skiltning og afmærkning, løsningsforslagene drøftes på et afsluttende borgermøde. Hvorefter der udarbejdes et løsningsnotat (inklusiv en trafiksikkerhedsrevision) for det valgte projekt. Det valgte løsningsforslag vil blive implementeret indenfor den afsatte anlægsramme.
Administrationen har indhentet tilbud på rådgivning i forbindelse med afholdelse af borgermøder inklusive udarbejdelse oplæg til trafikale tiltag der kan realiseres indenfor den samlede økonomiske ramme.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge/ikke vælge at anbefale anlægsbevilling på det foreliggende grundlag.
Vurdering
Det anbefales at godkende og frigive midlerne til ovenstående projekt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
500
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til det på ” Trafikfremme – indfaldsvejene” afsatte rådighedsbeløb i 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.

16. Lokalplan 1204 - tildeling af vejnavn til ny vej i udstykning (B)

16.   Lokalplan 1204 - tildeling af vejnavn til ny vej i udstykning (B)

Sagsnr.: 330-2019-15337               Dok.nr.: 330-2019-168681                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn.
Baggrund
Der skal tildeles et vejnavn til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 1204 – Boligområdet ”Ved Gadekæret”, Slots Bjergby, Slagelse.
Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Lundbæksvej
Bygherren ønsker at vejen skal hedde Ved Gadekæret eller Ved Kæret.
Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Ved Gadekæret eller Ved Kæret
Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.
Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.
Retligt grundlag
De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.
Handlemuligheder
Udvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Ved Gadekæret, Ved Kæret eller at vejen navngives med et andet navn.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Udvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Vejen tildeles navnet "Ved Kæret".

17. Lokalplan 1209 - tildeling af nyt vejnavn til ny vej i ny udstykning (B)

17.   Lokalplan 1209 - tildeling af nyt vejnavn til ny vej i ny udstykning (B)

Sagsnr.: 330-2019-15332               Dok.nr.: 330-2019-168639                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn.
Baggrund
Der skal tildeles et vejnavn til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 1209 – Boligområdet Pilegårdsparken, Slagelse.
Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Ndr. Ringgade.
Bygherren ønsker at vejen skal hedde Pilegårdsparken.
I umiddelbart nærhed ligger Pilegårdsvej, som formentlig er opkaldt efter gården nord for lokalplanområdet. (Se historisk kort)
Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Pilegårdsparken.
Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.
Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.
Retligt grundlag
De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.
Handlemuligheder
Udvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Pilegårdsparken eller at vejen navngives med et andet navn.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Udvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Vejen tildeles navnet "Pilegårdsparken".

18. Skovrejsning på kommunalt areal ved Skalsbjerg (B)

18.   Skovrejsning på kommunalt areal ved Skalsbjerg (B)

Sagsnr.: 330-2019-32685               Dok.nr.: 330-2019-187499                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Slagelse Kommune er blevet kontaktet af den selvejende institution ”Growing Trees Network Foundation”, der samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening og TV2 i forbindelse med deres indsamlingsshow ”Danmark planter træer”. Indsamlingsshowet afholdes den 30. maj 2019. Det primære mål med indsamlingsshowet er at plante minimum 1 million træer i Danmark sammen med danskerne og få etableret nye skove. Growing Trees Network Foundation modtager de indsamlede midler, og ønsket er, at midlerne anvendes til at etablere nye, offentlige skove i Danmark.
Slagelse Kommune har mulighed for at få del i de indsamlede midler. Det kræver, at vi melder mulige arealer ind, hvor kommunen vil rejse ny skov. Støttemidlerne må ikke anvendes til at etablere skov, som i forvejen er planlagt eller budgetteret.

Growing Trees Network Foundation tager i første omgang stilling til de skovrejsningsprojekter, der meldes ind i forbindelse med indsamlingsshowet, men senere indmeldinger kan også komme i betragtning, hvis der er genereret nok midler efter indsamlingsshowet. Det betyder, at vi kan melder arealer ind nu, men muligvis også senere på året.

De indsamlede midler fordeles efter en prioritering. Skovrejsning over grundvandsmagasiner prioriteres højest. Growing Trees Network Foundation udarbejder et scorecard, der vil blive brugt i forbindelse med fordelingen af de indsamlede midler.
Retligt grundlag
Skovloven
Planlovens bestemmelser om VVM pligt i forhold til skovrejsning
Kommuneplanens retningslinjer om skovrejsning
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at melde et eller flere arealer ind til indsamlingsshowet.

En hurtig screening af kommunalt ejede arealer viser, at kommunen råder over et areal, der umiddelbart kan anvendes til at rejse ny skov inden for de kriterier, som Growing Trees Network Foundation opstiller.
Arealet ligger ved Skalsbjerg og er på 5 hektar. Området er pt. forpagtet ud til landbrugsdrift. Den nuværende forpagtningsaftale på arealet kan opsiges med virkning efter høsten 2019, hvorefter kommunen kan råde over arealet. I Kommuneplanen er arealet udlagt som skovrejsning positiv, og arealet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Arealet grænser op til eksisterende kommunale skovarealer og et centralt sted på Fodsporet, hvor der er bålhytte, sheltere og toiletter. Med tilplantning af de 5 hektar vil det samlede kommunale areal ved Skalsbjerg være etableret som skov. Skoven vil herefter udgøre et areal på i alt 13 hektar.

Udvalget kan ikke vælge at melde arealer ind, der indgår i eksisterende eller planlagte skovrejsningsprojekter og -områder. Derfor kan arealer fx indenfor Nordskovens projektområde ikke meldes ind. Nordskoven deltager som demonstrationsområde for beplantning via en særaftale mellem Nordskovens ejer, Naturstyrelsen, og parterne bag indsamlingen. Der vil derfor blive foretaget en demonstrationsbeplantning i Nordskoven som opfølgning på indsamlingsshowet, men skovrejsningsprojektet Nordskoven modtager ikke støtte til beplantningen fra indsamlingsmidlerne.
Udvalget kan vælge ikke at melde et areal ind til indsamlingsshowet.

Vurdering
Administrationen vurderer, at ny skovrejsning vil gavne både kommunens klimaindsats, grundvandsbeskyttelse og indsats for at skabe bedre rekreative muligheder for borgerne.
Etableringen af ny kommunal skov vil også kunne være en del af indsatsen for at understøtte Budgetaftalens punkt 26 d om udlægning af arealer til urørt skov.
Administrationen vurderer, at kommunen ved at melde et areal ind til indsamlingsshowet i maj 2019 kan opnå flere fordele. Dels kommer indmeldte arealer med i første uddelingsrunde af de indsamlede midler. Dels vil kommunen blive fremhævet og brandet under tv-indsamlingen, da de, der byder ind med arealer, bliver sat på Danmarkskortet under udsendelsen.
Administrationen vurderer, at arealet ved Skalsbjerg er fordelagtigt at melde ind til indsamlingsshowet. Arealet er udlagt som skovrejsning positiv. Området er ikke udlagt til andre formål, og skal derfor enten anvendes til fx kommunal skovrejsning eller naturgenopretning eller afhændes. Arealet ligger desuden i et område med særlig drikkevandsinteresser. Det vil derfor beskytte grundvandet at rejse skov i området, og netop beskyttelse af grundvandet er højt prioriteret hos indsamlingsshowets partnere, når midlerne skal fordeles.

Fordi arealet ligger op ad den eksisterende kommunale skov ved Skalsbjerg, som støder op til Fodsporet, vil skovrejsning på arealet forbedre mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser yderligere for både lokale beboere samt brugere af Fodsporet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Slagelse Kommune kan opnå økonomisk støtte på 12 kr. pr. plantet træ. Hvis området ved Skalsbjerg bliver udvalgt, vil der skulle plantes ca. 3400 træer pr. hektar. Ved tilplantning af 5 hektar kan Slagelse Kommune opnå støtte på ca. 200.000 kr.

Støtten vil kunne dække omkostninger til klargøring af jord, tilplantning og vedligehold af beplantningen de første 3 år af skovens levetid.

Kommunen skal selv betale udgifter til indhegning. I Skalsbjerg vil indhegning koste ca. 21.000 kr. Midler hertil tages af driften.

Det er et krav for at modtage støttemidler, at skoven er offentlig. En ny skovrejsning vil opnå fredskovstatus. Det vil sige, at en skovmæssig udnyttelse af de 5 hektar ved Skalsbjerg vil afskære kommunen fra anden anvendelse, fx bortforpagtning, bolig- eller erhvervsmæssig bebyggelse eller salg samt de indtægter, der er forbundet hermed.
Den nuværende forpagtning ved Skalsbjerg indbringer ca. 18.000 kr./år, som kommunen mister ved etablering af skov på området.

Der er myndighedsarbejde knyttet til at etablere skoven. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en VVM-screening af arealet, før der kan rejses skov.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Økonomiudvalget anbefales, 
1.    at det kommunale areal på 5 hektar ved Skalsbjerg meldes ind til indsamlingen ”Danmark planter træer” for at opnå støtte til etablering af ny skov.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.

19. Eventuelt (D)

19.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-168257                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. maj 2019:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Næste udvalgsmøde holdes på Dahlsvej.
20. Lukket: Markedsførings- og turismefremmetiltag i forbindelse med Det Maritime Folkemøde 2019. (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.