Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 9. september 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-346240                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Anders Koefoed (V) bemærker at høringssvar omkring Borgerbussen er kommet sent og forventer at de lægges på sagen.
Adm. bekræfter dette.
Anders Koefoed (V) undrer sig over, hvorfor pkt. 6 igen er på dagsordenen.
Godkendt med ovenstående bemærkninger.

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

2.     Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-346235                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Der gives orientering af aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.
1.    Orientering fra udvalgsformanden.
2.    Orientering fra Erhvervs- og Teknikudvalget´s medlemmer.
3.    Orientering fra Administrationen.
Indstilling
Centercheferne for Miljø, Plan og Teknik, Kommunale Ejendomme samt Kultur Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Henrik Brodersen (O) undrer sig over processen for reparation af vejstrækning i Sønder Bjerge. Har tidligere spurgt ind til dette. Udvalget får tilsendt en mail med svar på ovenstående.
Administrationen orienterer om:
Forberedelse af kommende destinationsselskab, nuværende Visit Vestsjælland (Kalundborg, Sorø og Slagelse) sammen med Odsherred. Holbæk har også vist interesse og er med i den forberedende proces. Politisk beslutningsproces okt. og nov.
Visit Vestsjælland ønsker at undersøge muligheder for at øge antallet af udlejning af ferieboliger på øerne, i første omgang forsøges dette på Agersø, hvor potentielle udlejere modtager brev med Visit Vestsjælland og Slagelse Kommune som afsendere.

3. Orientering vedr. drift af offentlige toiletter (O)

3.     Orientering vedr. drift af offentlige toiletter (O)

Sagsnr.: 330-2018-74924               Dok.nr.: 330-2019-360778                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
På baggrund af beslutning på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde d. 12. august 2019 gives en orientering vedr. praksis på drift af offentlige toiletter herunder i tilknytning til arrangementer.
Baggrund
Driftspraksis af de offentlige toiletter sker på baggrund af den kategorisering de offentlige toiletter er inddelt i, som senest blev drøftet og besluttet på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 4. februar 2019.
Udover en basisrengøring og vedligehold jf. kategoriseringen, tilrettelægges indsatsen ud fra den brugsintensitet, der konkret finder sted blandt andet som følge af årstiden og vejret (omfanget af brugere og besøgende i vores parker, byrum og ved strande m.v.).
Der er i 2019 iværksat tiltag, der skal forbedre tilpasningen af indsatsen yderligere bl.a. gennem censorteknologi, der registrerer antal brugere.
Der er iværksat tidsstyret aflåsning på bl.a. Halsskov Færgehavn for at mindske hærværk.
Der har forsøgsvis været opsat overvågning af toilettet i Lystanlægget i Slagelse for bl.a. at bidrage til mindre hærværk på det offentlige toilet og herved sikre åbne toiletter til brugerne.
Arrangementer afholdt i det offentlige rum tages ligeledes ind i planlægningen ved at sikre tilsyn, rengøring og opfyldning umiddelbart op til arrangementet. Dette følges op med tilsyn og rengøring tidligt den efterfølgende morgen.
Indsatsen på toiletterne op til og efter arrangementer kombineres med den øvrige opsnapning af affald og tømning af skraldespande m.v.
I dag suppleres der ikke med ekstra toiletter. Dette påhviler arrangøren, i øvrigt sammen med den øvrige affaldshåndtering, skilteplaner m.v. 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Orienteringen tages til efterretning.
Udvalget ønsker at adm. skærper fokus på behov for toiletter og toiletforhold ved afholdelse af events og større arrangementer. Dette bør ske ved godkendelse af arrangementerne.

4. Brug af restmidler fra pulje til solceller (B)

4.     Brug af restmidler fra pulje til solceller (B)

Sagsnr.: 330-2015-78989               Dok.nr.: 330-2019-352368                                          Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om restbeløb på ca. 1.0 mio. kr.  til etablering af solceller skal benyttes til at øge Slagelse Kommunes selskabskapital i SK Forsyning med henblik på at styrke selskabets indsats inden for den grønne omstilling.
Baggrund
På udvalgsmøde i Erhverv- og Teknikudvalget d. 1. april 2019 ” Status på etablering af solceller ” redegjorde administrationen for status for etablering af solceller.
Der var afsat 4.7. mio. kr. til etablering af solceller på kommunale bygninger. I dag er der etableret solceller på 10 ejendomme. Derudover er indkøbt anlæg til 2 ejendomme, hvor egnet placering endnu ikke er fundet. De samlede udgifter forventes at udgøre ca. 3.6 mio. kr., hvorfor der resterer et restbeløb på ca. 1.0 mio. kr.
Begrundelsen herfor er, at det har været, meget svært at finde egnede bygninger, hvor bl.a. bygningernes placering og plangrundlaget giver mulighed for placering af solceller, ligesom rentabiliteten ikke har været særligt god.
På møde d. 1. april ønskede udvalget derfor, at restbeløbet disponeres til et muligt samarbejde mellem Slagelse Kommune og SK Forsyning om at fremme den grønne omstilling.
En realisering af beslutningen kan bl.a. begrundes i at:
-      Det i Byrådets ejerstrategi for SK Forsyning fremgår, at ”Selskabet skal understøtte kommunens vision og strategi for miljø og klima ved gennem sit virke at arbejde for en bæredygtig udvikling ikke mindst i forhold til beskyttelse og forbedring af miljø og klima”. Også forfølgelse af FN´s verdensmål indgår i strategien. Blandt disse verdensmål er eksplicit nævnt mål 7 ”Bæredygtig energi” og mål 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”.
-      Af budgetaftalens pkt. 26 fremgår det, at FN´s verdensmål skal fylde mere i den politiske styring af Slagelse Kommune
-      Da SK Forsyning, som er 100 % ejet af kommunen, har det største potentiale til at løfte klima- og miljøudfordringerne i forhold til nedbringelse af co2, foreslås det derfor at styrke det finansielle grundlag for en grøn omstilling indenfor rammerne af SK Forsynings virksomhed – herunder ikke mindst på el- og varmeområdet.
En mulighed inden for lovgivningens rammer vil her være at øge Slagelse Kommunes aktiekapital i SK Forsyning med de uforbrugte midler til etablering af solcelle, dvs. 1. mio. kr. i form af et kapitalindskud.  
Det vil være et krav, at styrkelsen af kapitalgrundlaget konkret og direkte omsættes i handling således, at det målbart øger bl.a. andelen af vedvarende energi i SK Forsynings samlede virksomhed og at dette dokumenteres ved afrapportering til kommunen.
En Byrådsbeslutning om forøgelse af aktiekapitalen skal efterfølgende godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i SK forsyning.
Retligt grundlag
Selskabsloven, Elforsyningsloven, Varmeforsyningsloven og Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at bruge restmidlerne til at fremme den grønne omstilling ved at øge kommunens aktiekapital med de uforbrugte midler til etablering af solceller. 
Alternativt kan Byrådet overføre midlerne til kassen.
Vurdering
Såfremt Byrådet ønsker at midlerne fortsat skal øremærkes grøn omstilling / nedbringelse af co2, er det administrationens opfattelse at effekten vil være størst ved at øge Slagelse Kommunes aktiekapital i SK Forsyning under forudsætning for at midlerne konkret bruges til at øge mængden af vedvarende energi.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Investeringer i solceller kan jf. lånebekendtgørelsen finansieres via lån, og det har været en del af forudsætningen for anlægsbevillingen. Et kapitalindskud i SK Forsyning kan derimod ikke lånefinansieres, og det betyder, at udgiften svarer til en kassefinansiering.  
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centercheferne for Miljø, Plan og Teknik og Kommunale Ejendomme indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at uforbrugte midler til etablering af solceller, ca. 1.0 mio. kr. benyttes til at øge Slagelse Kommunes aktiekapital i SK Forsyning med henblik på at fremme den grønne omstilling og
2.    at indskuddet på 1. mio. kr. i SK Forsyning A/S kassefinansieres.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Udvalget kan ikke anbefale indstillingen overfor Økonomivalget og Byrådet.
Udvalget ønsker, at restmidlerne kan anvendes til andre formål indenfor udvalgets ramme.
Anders Koefoed (V) udtrykker, at det endvidere bør prioriteres at opsætte de allerede indkøbte anlæg.

5. Procesplan for Skælskør Rådhus (O)

5.     Procesplan for Skælskør Rådhus (O)

Sagsnr.: 330-2019-42725               Dok.nr.: 330-2019-342060                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres om procesplanen for udviklingen af fremtidig anvendelse af Skælskør Rådhus.
Baggrund
I budgetaftale 2019-2022 er der afsat samlet 5 millioner til udvikling og omdannelse af Skælskør Rådhus, så huset i fremtiden kan rumme kulturelle aktiviteter.
Det er Kultur- og Fritidsudvalget der tager beslutning om den fremtidige anvendelse. Udvalget præsenteres på udvalgsmødet d. 3. september for forslag til den fremtidige anvendelse, som er indsendt af forskellige lokale interessenter, grupper og organisationer efter endt borgerinddragelsesproces.
Kulturafdelingen har projektledelsen og samarbejder med blandt andet Kommunale Ejendomme.
Den vedhæftede procesplan skitsere en proces, der blandt andet indeholder udvikling af projektet, dialog med fonde og renovering. Projektet forventes afsluttet i starten af 2022. Hovedparten af anlægsmidlerne forventes anvendt i 2020 og 2021.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper beskriver, at
·         Kommunen kan stille lokaler gratis til rådighed til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kunne stå for, fx kunstudstillinger, koncerter, teaterforestillinger m.m., der er åbne for alle, evt. mod betaling af entré.
·         Kommunen kan leje faciliteterne ud til en række aktiviteter, der falder uden for kommunale formål, fx velgørende eller kommercielle arrangementer, dog udlejes de indendørs faciliteter ikke til private fester eller lignende.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Procesplanen skal ses i lyset af, at Kultur- og Fritidsudvalget først på udvalgsmødet d. 3. september tager beslutning om den fremtidige anvendelse af Skælskør Rådhus. Kulturafdelingen vurderer derfor, at Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning kan medføre, at procesplanen må revideres, men at den nuværende procesplan samtidig indeholder en vis fleksibilitet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Både driftsomkostninger og vedligehold af bygningen er i dag minimale, da bygningerne i meget lille grad benyttes. Da byrådet har besluttet at huset i fremtiden i langt højere grad skal benyttes af flere mennesker til nye aktiviteter, kan disse omkostninger forventes at stige.
Driftsomkostningerne for kommunen forventes dog at være uændrede, da de fremtidige brugere af huset skal bidrage til driftsomkostninger til el, vand og varme.
Omfanget af det løbende vedligehold af bygningen er svært at skønne om. I renoveringen af bygningen skal der selvfølgelig søges at tilpasse bygningen så godt muligt til de planlagte aktiviteter, og herved mindske unødigt slitage. Kommunale Ejendomme varetager fortsat vedligehold af bygningen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Udvalget opfordrer til en plan, forud for den videre proces, der skal synliggøre, hvilke muligheder der er for ombygning, idet det er en fredet bygning, og dette kan begrænse mulighederne. Ligeledes skal det synliggøres, hvilke nødvendige udvendige renoveringsbehov, der er.

6. Genoptaget - Indsatsplan for opretning af gadekær m.m. 2019-2020 (B)

6.     Genoptaget - Indsatsplan for opretning af gadekær m.m. 2019-2020 (B)

Sagsnr.: 330-2019-38969               Dok.nr.: 330-2019-356125                                          Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling på 700.000, som er det resterende budget fra omlægningen af Ormeslev gadekær, budgetteret med 1.2 mio. kr.
Midlerne foreslås anvendt til en forundersøgelse (arkæologisk og miljømæssigt) af Korsør
Fæstningsgrav, oprensning af tilgroede gadekær samt en fornyet biologisk statusvurdering af gadekær.
Baggrund
De 700.000 kr. i overskydende midler fra anlægsprojektet vedr. Ormeslev gadekær, traf
Erhvervs- og Teknikudvalget den 5. november 2018 beslutning om at disponere til andre behovskrævende projekter. Der er mange områder som i den forbindelse kan understøttes, men det anbefales at anvende midlerne på oprensning af Fæstningsgraven i Korsør samt en kortlægning og oprensning af gadekær.
En oprensning af Fæstningsgraven forudsætter at Slots og Kulturstyrelsen kan foretage historiske undersøgelser på bygherres regning. Det har imidlertid ikke været muligt at få Slots- og Kulturstyrelsen til at konkretisere udgiften til dette. Derfor iværksættes nu en forundersøgelse for at konkretisere omfang og udgifter.
For gadekærene er der et fornyet behov for at revidere kortlægningen af gadekærenes værdier, med henblik på den videre planlægning og udvikling af gadekærene og deres opland.
Hovedparten af gadekærene er ikke oprenset for sediment siden de blev anvendt som branddamme. Mange gadekær er derfor i dag stærkt belastet af næringsberiget sediment.
En oprensning og fjernelse af sediment koster erfaringsmæssigt mellem 60-90.000 kr. pr. gadekær. Da de afsatte driftsmidler ikke dækker behovet for oprensning af gadekærene udarbejdede administrationen i 2017 en plan for klassificering, udvikling og drift af kommunens gadekær. Planen har betydet, at plejeindsatsen efterfølgende primært er blevet rettet mod gadekær med høj kulturværdi som del af landsbyernes forte (fælles gadejord). Denne prioritering understøtter i stor udstrækning de ønsker, som kommer ind via ”Borgerne Bestemmer” projekterne og giver større værdi for borgerne (Bilag 2. Prioriteret indsatsliste for de kommende år). En prioritering af midler til dette område vil fremme processen med oprensning af gadekærene.
Retligt grundlag
Gældende lovgivning for Naturbeskyttelse, Fortidsmindebeskyttelse og Jordforurening.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan over for Byrådet vælge at anbefale, at de overskydende anlægsmidler fra renovering af Ormeslev Gadekær anvendes til registrering og en øget indsats på oprensning af Kommunens gadekær, samt gennemførelse af en arkæologisk og miljømæssig forundersøgelse på oprensningen af Korsør Fæstningsgrav.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan afvise forslagene og pege på andre anvendelsesområder eller foreslå, at der arbejdes videre med et eller flere af de foreslåede indsatsområder.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik vurderer, at anvendelsen af de overskydende anlægsmidler på kr. 700.000 fra Ormeslev Gadekærs omlægning, vil give hele gadekærsområdet et løft, der sikrer de kulturhistoriske anlæg og deres biologiske værdier til glæde for borgere og brugere af disse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
700
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
-700
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Projekterne har ingen personalemæssige konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det over for Byrådet anbefales,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på kr. 150.000 til gennemførelse af arkæologiske og miljømæssige forundersøgelser af Korsør Fæstningsgrav, og
2.    at der meddeles anlægsbevilling på kr. 450.000 til oprensning og istandsættelse af gadekær jf. den af administrationen udarbejde prioriteringsliste for ”Forte gadekær”, dateret 20. maj 2019.
3.    at der meddeles anlægsbevilling på 100.000 kr. til en opdatering af gadekærenes biologiske stade.
Beslutning i Økonomiudvalget den 17. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 til 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. juni 2019:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Udsat.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende:  Anders Koefoed (V)
Anbefales.
Administrative bemærkninger:
På Byrådsmødet d. 26. nov. 2018 blev ad 1 og ad 2 godkendt: at Ormeslev gadekær ombygges i overensstemmelse med det udarbejdede ombygningsprojekt, og at der meddeles anlægsbevilling kr. 500.000,- til det på stednr. 020620 Renovering af Ormeslev gadekær inkl. støttemur m.m. afsatte rådighedsbeløb i 2018.
Byrådet tog ikke endelig stilling til / godkendte ikke Økonomiudvalgets anbefaling fra mødet d. 19. nov. 2018: at der udarbejdes en konkret prissætning af oprensningen af fæstningsgraven og at der udarbejdes en oversigt over andre "presserede" arbejder.
Alligevel udarbejdede administrationen ovenstående sag, som Byrådet udsatte på mødet d. 26. juni. Begrundelsen herfor var, at der i Byrådssalen var usikkerhed om at punktet overhovedet kunne behandles når “det ikke gik videre dengang”.
Borgmesteren har på denne baggrund bedt om at sagen genoptages i fagudvalg og Byråd.
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det over for Byrådet anbefales,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på kr. 150.000 til gennemførelse af arkæologiske og miljømæssige forundersøgelser af Korsør Fæstningsgrav, og
2.    at der meddeles anlægsbevilling på kr. 450.000 til oprensning og istandsættelse af gadekær jf. den af administrationen udarbejde prioriteringsliste for ”Forte gadekær”, dateret 20. maj 2019.
3.    at der meddeles anlægsbevilling på 100.000 kr. til en opdatering af gadekærenes biologiske stade.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Anbefales.
Anders Koefoed (V) mener at midlerne bør bruges jf. de prioriterede gadekærsindsatser.

7. Slagelse Kommune - parkeringsbekendtgørelse (B)

7.     Slagelse Kommune - parkeringsbekendtgørelse (B)

Sagsnr.: 330-2014-29864               Dok.nr.: 330-2019-346545                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal træffe beslutning om 2 ændringer i Slagelse Kommunes parkeringsvedtægt.
Baggrund
Transport- og Boligministeriet har kontaktet Slagelse Kommune med anmodning om at få Kommunens parkeringsbekendtgørelse ændret, så den er i overensstemmelse med Færdselslovens § 92 stk. 1, nr. 1 - jf. § 92c, stk. 4, 2 pkt.
Baggrunden for anmodningen om tilretningen af Kommunens parkeringsbekendtgørelse er at Transport- og Boligministeriet har fortolket Færdselslovens §92c, stk. 4, 2 pkt. efter en klage fra Dansk Autocamper Union.
Det er tilladt for Vejmyndigheden med samtykke fra politiet, at fastsætte bestemmelser i en lokal parkeringsbekendtgørelse, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, at regulerer standsning og parkering for følgende:
1.    Påhængskøretøjer.
2.    Køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg.
3.    Særligt indrettede køretøjer.
4.    Eller alene udvider det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses.
Den lokale parkeringsbekendtgørelse, der blev vedtaget den 6. maj 2014, skal der derfor i § 6 tilføjes teksten ”Særligt indrettede”, hvorefter § 6 lyder således:
§ 6.  Der må ikke parkeres særligt indrettede køretøjer med henblik på reklame og overnatning.
En autocamper under 3500 kg er ikke omfattet af begrebet ”særligt indrettet køretøj”, hvilket betyder, at det er tilladt at overnatte/sove i en Autocamper – ligesom i alle andre køretøjer på hvide plader.
Samtidig ønsker Slagelse Kommune at benytte lejligheden til at ændre § 5 så forbuddet mod parkering af påhængskøretøjer gælder for alle påhængskøretøjer uanset den tilladte vægtbegrænsning. § 5 lyder herefter således:
§ 5. Påhængskøretøjer (campingvogne, trailere m.v.) må i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 06.00, indenfor tættere bebygget område, ikke parkere på offentlige veje, gader, parkeringspladser og private fællesveje.
Retligt grundlag
Færdselsloven.
Handlemuligheder
Der kan træffes beslutning om, at Slagelse Kommunes Parkeringsbekendtgørelse skal ændres.
Vurdering
Det er Center for Miljø, Plan og Tekniks vurdering, at Kommunens parkeringsbekendtgørelse skal være i overensstemmelse med Færdselslovens hensigt og fortolkning.
Ændringen i §5 gør parkeringsbekendtgørelsen nemmere at håndhæve, når det heller ikke er tilladt at langtidsparkere de små trailere på parkeringspladser og veje indenfor byzonetavlerne. Denne ændring har også den sidegevinst, at parkeringsbåse frigøres til parkering for almindelige køretøjer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at ændringerne i ”Bekendtgørelse om standsning og parkering i Slagelse Kommune” godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Udvalget er enige i indstillingen, men ønsker, at der findes muligheder for parkering af kølebiler indenfor byzonerne i Slagelse, Korsør og Skælskør. Udvalget beder derfor om nyt oplæg.
Sagen genoptages.

8. Kollektiv trafik - Udgifter for Slagelse Kommune i 2020 (B)

8.     Kollektiv trafik - Udgifter for Slagelse Kommune i 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2019-37312               Dok.nr.: 330-2019-352936                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Med afsæt i orienteringssagen på seneste møde i Erhvervs- og Teknikudvalget om tilskudsbehovet for den kollektive bustrafik, skal udvalget træffe beslutning om, hvordan der skal arbejdes med finansiering af underskuddet på den kollektive bustrafik.
Baggrund
På udvalgets møde den 12. august 2019 blev der givet en orientering om forventede udgifter til kollektiv trafik i 2020. Udgiftsberegningen tog afsæt i, at der ikke var foretaget justeringer i serviceniveauet.
I overslagsåret 2020 er der i budgettet afsat 48,1 mio. kr. til kollektiv bustrafik.
Uden korrektioner på serviceniveauet er kommunens udgift kalkuleret til 56,6 mio. kr. (specificering fremgår af sag nr. 9 på mødet den 12. august 2109).
Uden korrigerende tiltag vil kommunen i 2020 have en merudgift på 8,5 mio. kr. Cirka 3,0 mio. kr. af merudgiften skyldes kommunens overtagelse af Region Sjælland buslinje 460 med virkning fra 1. januar 2020. Resten af merudgiften er en kombination af generelt faldende passagerindtægter i den kollektive bustrafik.
Af korrigerende tiltag i forhold til at begrænse merudgiften har det tidligere været nævnt, at ændre på serviceniveauet for linje 902, på strækningen mellem Slagelse og Vemmelev, dette vil betyde et ændret serviceniveau fra at der i dag er fire busafgange i timen til to afgange i timen. Strækningen vil alene være betjent med buslinje 901. Denne justering vil efter beregninger fra Movia kunne nedbringe kommunens udgift med ca. 3,9 mio. kr.
Yderligere vil implementering af forsøgsprojektet med ”Borgerbus” i Stillinge skoles distriktsområde betyde, at der i 2020 ikke vil være udgifter til følgende buslinjer: 438, 439 og 491, hvor den samlede udgift til disse ruter er beregnet til 3,1 mio. kr. Udgiften til ”Borgerbus”-projektet er endnu ikke opgjort, men det forventes at udgiften vil være mellem 0,5 og 1,0 mio. kr. mindre end kommunens udgift til de tre ordinære buslinjer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunen ikke vil have udgifter til buskort for de elever til Stillinge skole som ellers ville være berettiget til kommunebetalt befordring.
Det er administrationens vurdering, at det kommunale tilskud til kollektiv bustrafik vil være svagt stigende i fremtiden, hvis der ikke fra regeringens side kommer nye udspil i forhold til finansiering af dette område.
Retligt grundlag
Lov om trafikselskaber.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at der arbejdes på, at underskuddet på 8,0 mio. kr. til kollektiv trafik 2020 skal dækkes ved;
At serviceniveauet på buslinje 902 reduceres med 3,9 mio. kr. og, at der foretages yderligere reduktioner i den kollektive bustrafik til dækning af det samlede underskud, eller
At serviceniveauet på buslinje 902 reduceres med 3,9 mio. kr. samt, at der i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger for 2020 søges indarbejdet en budgetkorrektion på 4,1 mio. kr. til kollektiv bustrafik, eller
At serviceniveauet på buslinje 902 reduceres med 3,9 mio. kr. samt, at det der meddeles accept af merforbrug i 2020 svarende til det ufinansierede underskud med det fortsæt, at administrationen i samarbejde med Movia, i første halvår af 2020 fremkommer med forslag til justeringer af den kollektive trafik med henblik på udarbejde et serviceniveau som kan indeholde det ufinansierede merforbrug på 4,1 mio. kr. fra 2021 samt en løbende nedjustering af det accepterede merforbrug i 2020, så dette er afviklet senest 2024, eller
At der i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger for 2020 søges indarbejdet en budgetkorrektion på 8,0 mio. kr. til kollektiv bustrafik.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at underskuddet på den kollektive bustrafik delvist finansieres ved, at serviceniveauet for buslinje 902 reduceres ved at kørslen mellem Slagelse og Vemmelev fjernes.
Yderligere reduktioner i den kollektive bustrafik vil for nuværende få konsekvenser, som kan være, at større dele af kommunen ikke vil være betjent med traditionel kollektiv trafik, hvilket vil medføre, at borgere i langt højere grad skal benytte sig af Flextur og hermed øget udgifter til dette. Det skal bemærkes, at øget brug af Flextur vil betyde øget kommunalt tilskud til denne ordning.
Det er vores anbefaling at den kollektiv bustrafik og kommunens øvrig indkøb af transport samtænkes i henhold til budgetaftalen med henblik på, at der er i overslagsårene sker en reduktion af udgifterne uden at der sker serviceforringelser.
I et senere punkt på udvalgets dagsorden orienteres om de ønsker til ændringer i den kollektive bustrafik som administrationen har modtaget. Ingen af disse ønsker vil medføre reduceret udgift.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nedenstående skema opgør den samlede økonomiske situation i 2020, både med og uden korrektioner på buslinje 902.
Poster vedr. kollektiv bustrafik i Slagelse Kommune
Udgifter mm.
 
Kr.
 
1.000 kr.
1.000 kr.
Budget 2020 jf. budgetaftale 2019
 
48.100
Tilskud til Movia jf. Movias 1. beh. budget
45.993
 
Flextur
2.784
 
Flexhandicap
5.723
 
Efterregulering 2018 (merudgift)
2.100
 
Buslinjer der nedlægges i forsøgsperiode
-3.100
 
Udgifter til forsøgsprojekt (skønnet)
2.600
56.100
Resultat uden korrektioner (underskud)
 
-8.000
 
 
 
Korrektioner i serviceniveau
 
 
Fjerne linje 902’s kørsel mellem Vemmelev og Slagelse
 
3.900
Resultat inkl. korrektion (underskud)
 
-4.100
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Udvalget tager stilling til hvilken af handlemulighederne der arbejdes videre med.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at der arbejdes videre med handlemulighed nr. 3, herunder at serviceniveauet reduceres med 3,9 mio. kr. via linje 902, samt at der i samarbejde med Movia udarbejdes nye forslag til justeringer af den kollektive trafik.
Anders Koefoed (V) og Henrik Brodersen (O) kan ikke træffe beslutning på det foreliggende grundlag, og ønsker at sagen oversendes til budgetforhandlingerne.
Udvalget bemærker, at linje 902 skal passe sammen med linje 901.
Der følger senere beslutningssag om trafikbestilling.

9. Kollektiv trafik - trafikbestilling 2020 (O)

9.     Kollektiv trafik - trafikbestilling 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2019-37312               Dok.nr.: 330-2019-313881                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres om de ønsker til ændringer i den kollektive trafik, som administrationen har modtaget fra borgere og virksomheder.
Baggrund
Administrationen har modtaget en række ønsker primært fra borgere i forhold til Movias faste buslinjer, som ofte ikke virker hensigtsmæssigt og velovervejet, set med borgernes øjne. Overordnet set er der ifølge borgerne følgende problemstillinger (i prioriteret rækkefølge):
·         Utilstrækkelig korrespondancesikring
·         Forsinkelser
·         Lange omvejskørsler
·         Kapacitetsproblemer
For at løse ovenstående problemstillinger skal busdriften både udvides og eksisterende linjer skal omlægges. Hver ændring vil dog generere en meromkostning, som kun kan dækkes, hvis der er luft i driftsbudgettet. Det kollektive trafiks nuværende budget tillader ikke udvidelser til næste år. I kraft af de kommende budgetforhandlinger vurderer forvaltningen, at det i denne forbindelse er vigtigt at orientere Erhvervs- og Teknikudvalget om borgernes trafikønsker og de økonomiske konsekvenser.
Administrationen har i perioden oktober 2018 til maj 2019 modtaget nedenstående ønsker:
1.    Én ekstra morgenafgang på linje 433 fra Kirkerup mod Sørby.
Buslinje 433 er en åben skolebus, hvis køreplan skal rette sig efter folkeskolernes ringetider i Slagelse. Den nuværende køreplan følger, ifølge 2 borgere, ikke Antvorskovskolens ringetider.  Skoleelever fra Kirkerup eller Sørby bliver nødt til at finde andre transportmuligheder, for at være i skole til tiden.
2.    Én ekstra eftermiddagsafgang på linje 462 fra Kirkeskovskolen. I kraft med at folkeskolebørn i klassetrinene 1-3 får kortere skoledage fra næste skoleår, skal der oprettes én ekstra eftermiddagsafgang til de mindste skolebørn fra Kirkeskovskolen.
3.    I Sludstrup konstaterer borgere mange tomme busser på linje 431, som er en åben skolebuslinje. Ifølge borgerne kører derudover mange lukkede skolebusser i byen, som transporterer skolebørn til skole. Borgerne er utilfredse med unødige parallelkørsler og de afledte effekter, som fx støj. Der efterlyses bedre koordinering mellem busoperatørerne.
4.    Der er kommet et borgerønske om at omlægge buslinje 438 på Stibjergvej ved Korsør, primært pga. trafiksikkerhedsmæssige årsager. Linjen ønskes omlagt, således at den ikke kommer til at køre på Stibjergvej. Det foreslås, at linjen skal køre via Halseby i stedet for.
5.    I mange år har der været ønske om at udvide køreplanen for buslinje 909 – Solskinsbussen i Skælskør – således at byen trafikbetjenes også om eftermiddagen. I dag er der et hul mellem kl. 12:45 og 15:45, hvor der er ingen busbetjening i Skælskør by. I den øvrige tid er der timedrift på buslinje 909.
6.    Forvaltningen modtog et ønske om at der oprettes én buslinje mellem Dalmose og Korsør og én buslinje mellem Dalmose og Skælskør. Baggrunden for ønskerne er, at transporttiden er for lang fra Dalmose mod Korsør og i endnu højere grad fra Dalmose mod Skælskør.
Korsør - Dalmose
Ifølge borgerne i Dalmose er der et stort behov for kollektiv trafik blandt de unge under uddannelse. Ifølge borgerne findes mellem 10 og 15 uddannelsessøgende i byen, som tager en uddannelse på produktionsskolen i Korsør, som får alt for lange transporttider i dag.
Skælskør - Dalmose
Ydermere ser Dalmose-borgerne et stort behov for en ny buslinje mellem Skælskør og Dalmose, pga. lægehuset i Skælskør, som bruges af mange ældre borgere i Dalmose-området.
Retligt grundlag
Ifølge Loven om trafikselskaber påhviler bestemmelsen af serviceniveauet i den kollektive trafik de enkelte kommuner, som bestiller, afbestiller og ændrer buslinjerne sammen med trafikselskabet.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at løfte servicen i den kollektive trafik eller at bevare den nuværende service.
Vurdering
Forvaltningens vurdering af ovenstående ønsker er, at det vil give god mening at der afsættes ressourcer til at foretage ændringer på de åbne skolebuslinjer.
I forhold til ønsket om at trafikbetjene Dalmose – Korsør og Dalmose – Skælskør vurderer forvaltningen, at det under økonomiske og faglige hensyn vil give mere mening, at der oprettes en kørselsordning til de unge, som går på produktionsskolen i Korsør. I forhold til problematikken med de ældre i Dalmose, der skal til lægehuset i Skælskør foreslår forvaltningen, at der afsættes ressourcer til at analysere problemets omfang.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forvaltningen vurderer, at rammen for den kollektive trafik skal udvides med 2,5 til 3 mio. kroner årligt, når samtlige borgerønsker skal indfries.
Konsekvenser for andre udvalg
I forhold til ønskerne om ekstra afgange på buslinje 462, er der snitflader til Børn- og Ungeudvalget, som har de overordnede ansvar for skoleelever. Den nye skolelov, som Folketinget vedtog medio 2019, medfører ændringer for skolernes ringetider pga. kortere skoledage for skoleelever på de laveste klassetrin. Hvis skoleeleverne i de laveste klassetrin fortsat skal være selvtransporterende, kræves det at den kollektive trafik tilpasser sig skolernes ændrede ringetider. Hvis der ikke udvides i forhold til den nye skolelov, vil der være elever som ikke kan være selvtransporterende.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Udvalget tager orienteringen til efterretning.

10. Borgerbus - Høring (B)

10.   Borgerbus  - Høring (B)

Sagsnr.: 330-2019-59124               Dok.nr.: 330-2019-367344                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Der gives en orientering om høringssvarene i forbindelse med høring til borgerbus-projektet og der skal tages beslutning om hvorvidt der skal arbejdes videre med projektet.
Baggrund
På møde i Erhvervs- og Teknikudvalget den 12. august 2019 blev det besluttet, at borgerbus- projektet skulle sendes i høring. Høringsmaterialet til projektet har været offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside i 3 uger fra den 13. august til og med den 5. september 2019.
Administrationen har den 4. september 2019 modtaget 18 høringssvar fra interessenter, der bor i skoledistriktet for Stillinge skole. Størsteparten af høringssvarene er fra forælder til et eller flere skolebørn, som går på Stillinge skole eller Trelleborg Friskole. Derudover er der modtaget høringssvar fra Ældrerådet, Busborgergruppen, Stillinge skole og Trelleborg Friskole.
Der har været både positive og negative tilbagemeldinger. Hovedparten af borgernes negative kommentarer forholder sig ikke konkret til borgerbus-projektet og tager ikke udgangspunkt i den service borgerbussen reelt vil levere.
Derudover har der været en række kommentarer fra borgere, som ikke kan kædes sammen med borgerbus-projektet. Kommentarerne handler om bl.a. trafiksikkerheden i Stillinge-området, som folk generelt er meget optaget af. 
Der udarbejdes en hvidbog med alle høringssvarene. Hvidbog og høringssvar vil blive eftersendt.   
Administrationen har været i dialog med Movia. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på, at det kan få økonomiske konsekvenser igangværende udbud af buslinjer kan få, hvis projektet videreføres efter 2020. 
Administrationen vil nærmere redegøre for sagen.
Retligt grundlag
Borgerbussen har hjemmel i Lov om Trafikselskaber. Bussen skal først og fremmest servicere skolebørnene på Stillinge skole, som er den primære målgruppe. Borgerbussen må ikke være indtægtsgivende for kommunen.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge, at administrationen arbejder videre med Borgerbus-projektet med henblik på en implementering i januar 2020, eller Borgerbus-projektet ikke gennemføres.  
Vurdering
At der arbejdes videre med projektet
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Administrationen vurderer at borgerbus-projektet har et effektiviseringspotentiale på 20 til 30 pct. ift. Movias buslinjer i dag. 
Konsekvenser for andre udvalg
Skoleområdet under Børne- og Ungeudvalget har udgifter til skolebuskort, så med gratisbus i området kan der være mindreudgifter til skolebuskort.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at høringssvar og administrationens bemærkninger tages til efterretning.
2.    at administrationen arbejder videre med Borgerbusprojektet med henblik på en endelig beslutning på mødet den 30. september 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Udvalget tager bemærkningerne til efterretning og beder administrationen arbejde videre med henblik på beslutningssag på førstkommende møde.

11. Initiativsag - Enhedslistens dagsordensforslag om udlicitering og dens konsekvenser på det grønne område (B)

11.   Initiativsag - Enhedslistens dagsordensforslag om udlicitering og dens konsekvenser på det grønne område (B)

Sagsnr.: 330-2019-60083               Dok.nr.: 330-2019-340142                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 18. august 2019 via sin initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til sagen om konsekvenserne af udlicitering i kommunen på det grønne område.

Baggrund
Når et flertal i byrådet har besluttet at foretage udlicitering af arbejdsområder inden for den kommunale service, har borgerne, de kommunalt ansatte og konkurrerende firmaer sikkert en forventning om, at det vindende firma ved udliciteringen skal udføre arbejdsopgaverne.

Det kniber lidt på det grønne område, når det gælder vedligeholdelse af kommunale arealer, som det fremgår af diverse mails til kommunalt ansatte, senest i forbindelse med skolestart:
Mail af 5. august 2019: ”(…)i løbet af denne uge er fokus på to ting; Oprydning og fjernelse af ukrudt og affald ved hovedindgange og adgangsveje dertil, inklusiv parkeringsarealer – dvs. at det visuelle indtryk er i top fra offentlig vej og hen til hovedindgangene, så bl.a. nye elever og forældre på skolerne får et god førstegangsoplevelse. Fokus er på fjernelse af affald og ukrudt og evt. lettere beskæring. Dette skal gøre, hvad enten Vækst & Miljø/ FORSTAS er på opgaven eller ej.”

Har udbudsmaterialet været for uklart? Er der strid mellem kommune og entreprenør om fortolkning af arbejdsopgaverne og deres omfang? Hvad har konsekvensen været for de kommunalt ansatte på det grønne område?
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller
1.    at Slagelse byråd pålægger borgmesteren at sørge for, at der udarbejdes en redegørelse for forløbet af udliciteringen af kommunale serviceopgaver på det grønne område og for de arbejdsmæssige konsekvenser af udliciteringen for de kommunalt ansatte. Redegørelsen forelægges snarest muligt på et byrådsmøde.
Beslutning i Byrådet den 26. august 2019:
Fraværende: 
At 1 - Sagen oversendes til Erhvervs- og Teknikudvalget til videre behandling.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Udvalget beder administrationen redegøre for forløbet af udliciteringen af de kommunale serviceopgaver på det grønne område og for de arbejdsmæssige konsekvenser. Ligeledes i hvilket omfang der føres tilsyn med de udliciterede opgaver, og hvordan der reageres på uhensigtsmæssigheder.

12. Eventuelt (D)

12.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-346223                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 9. september 2019:
Fraværende: 
Intet at bemærke.
13. Lukket: Etablering af digitale pyloner (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
14. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.