Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 2. maj 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.      Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-211947                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø samt Borgerdirektøren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Godkendt.
Pkt. 11 udgår.

2. Orientering fra centerchefen og borgerdirektøren (O)

2.      Orientering fra centerchefen og borgerdirektøren (O)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-211985                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Borgerdirektøren:
· Særlige sager/mails udsendt til udvalget
· Årshjul for den kommende tids aktiviteter
· Status lokalplaner
· Afgørelser fra andre instanser
Baggrund
Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:
· Møde om genbrugsstation Vemmelev
· Møde med grøn fornuftudvalg
· Støj langs motorvejen
· Folkehøjskole Korsør
· Status landzonesager og campingtilladelser
· Udbud og tilbud for måling af spildevandspåvirkning
· Jordforurening Præstestræde 3 og 5
Borgerdirektøren giver orientering om:
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø samt Borgerdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Der holdes møde på Vemmelev Genbrugsstation d. 7. juni kl. 16.30.
Der blev kvitteret for et godt møde med Grøn Fornuft udvalget.
Udvalget ønsker at Borgmesteren udsender brev om støjforholdene ved motorvejen  til Transportministeriet/ Ministeren.
Skælskør Folkehøjskole blev drøftet. Udvalget ønsker at bygninger afspærres og sikres mod udefrakommende.
I forhold til Præstestræde 3-5 udarbejdes en "second opinion" på byggesagsbehandlingen.
Flemming Kortsen orienterede om campingtilladelser og landzonetilladelser.
Flemming Kortsen orienterede om udbud og tilbud for måling af spildevandspåvirkning.
Lone Wenzell orienterede om samhandelsaftalen med Erhvervscenteret, da det var aftalt at direktøren fra erhvervscenteret skulle deltage i dagens møde. Efter aftale med bestyrelsesformanden i Erhvervscentret udsættes dette til næste møde.
Flemming Kortsen orienterede om Hundeskov, Nordskoven.

3. De tre erhvervsforeningers redegørelse for anvendelsen af tilskud for 2015. (O)

3.      De tre erhvervsforeningers redegørelse for anvendelsen af tilskud for 2015. (O)

Sagsnr.: 330-2014-31449               Dok.nr.: 330-2016-193043                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget orienteres om de tre erhvervsforeningers anvendelse af Slagelse Kommunes tilskud for 2015 på i alt 425.000 kr.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede i 2015 at tildele en ramme på 425.000 kr., som de tre foreninger kan søge til lokale erhvervsfremmeaktiviteter. I 2013, 2014 og 2015 havde foreningerne mulighed for at indgå en aftale med Slagelse Kommune efter fordelingsnøglen 3,2,1, således at Business Slagelse fik stillet 225.000 kr. til rådighed, Korsør Erhvervsforening 150.000 kr. og Skælskør Erhvervsforening 75.000 kr.
Som det fremgår har erhvervsforeningerne anvendt midlerne på forskellig måde:
Business Slagelse har fokuseret på følgende aktiviteter:
· 18/1 Musik med Maria Montell på Nytorv 12.500 kr.
· 16/2 Fastelavn på Gammeltorv 13.175 kr.
· 7/3 Musik med Søren Poppe 12.500 kr.
· 1/4 Påskeevent med uddeling af 1500 kinderæg og 2000 goodiebag poser 58.481 kr.
· 18/4 Musik på Nytorv 12.000 kr.
· 25/4 Goldwingsmotorcykler 11.591 kr.
· 9/5 Børneloppemarked og second hand boder 7.500 kr.
· 29/5 Aftenåbent i city med modeshow 12.562 kr.
· 30/5 Musik på Nytorv 12.000 kr.
· 21/6 Dyrenes Dag - se festuge
· 26/6 Erhvervsfrokost i teltet 6.300 kr.
· Color Run i Slagelse Kommune – se fest uge
· Slagelse Festuge – 75.000 kr.
· Team Rynkeby - afgang til Paris – gratis morgenmad til 600 borgere 7.607 kr.
· 11/7 Musik på Nytorv 12.000 kr.
· 1/8 Veteranbiler fyldte bymidten 4.320 kr.
· 5/9 Årets Jesper samt flagdag 2.500 kr.
· 25/9 Sct. Michaels Nat 29.000 kr.
· 3/10 Lyserød Lørdag 7.500 kr.
· Uge 42 Efterårsferie – masser af aktiviteter hele uge for børnene 20.595 kr.
· 30/10 Halloween 11.200 kr.
· 27/11 Julen starter i Slagelse samt Black Friday 20.000 kr.
· December: Fyldt med aktiviteter 114.896 kr.
Total: 451.227 kr.
Aktiviteterne har fokus på den eventmæssige del af byrumslivet. Dette med henblik på at skabe liv og aktivitet i til glæde for borgerne. Tankegangen er herefter, at dette giver grundlag for øget handelsaktivitet i forretningerne. Den afgørende faktor er om de enkelte forretninger forstår at udnytte aktiviteterne til øget omsætning gennem samarbejde og kommercielle tiltag.
Skælskør Erhvervsforening har fokuseret på følgende aktivitet:
Alle midler anvendt til arrangementet ”Drengerøvsaften” – jævnfør følgende
· Hass Olsen 1.125 kr.
· Skælskør Avis 1.937 kr.
· Bøger og Papir 199 kr.
· Brugsen 357 kr.
· Uge Nyt 6.215 kr. 
· Hass Olsen 750 kr.
· Gografix 1.865 kr.
· Smartos Group 19.047 kr.
· Carl Meding 519 kr.
· Skælskør Avis 9.575 kr.
· Why Not 5.000 kr.
· Kodak 925 kr.
· DPA Fierworks 18.750 kr.
· MSM 7.000 kr.
· Bøger og Papir 89 kr.
· Musik 3.000 kr.
· Reklamecentret 2.026 kr.
· Musik 2.500 kr.   
Total: 80.884 kr.
Skælskør Erhvervsforening har valgt at anvende midlerne til en samlet event. Dette betyder, at der kan understøttes i et væsentligt omfang. Til gengæld er der en udfordring med understøttelse af aktiviteter årets øvrige dage. Dette er et valg og kan begrundes med, at der i forvejen foregår en række aktiviteter og events i Skælskør året rundt.
Korsør Erhvervsforening har fokuseret på følgende aktiviteter:
· Hvidbog med Slagelse Erhvervscenter og Fynsk Erhverv – februar 62.500 kr.
· Underholdning Cityevening – maj og august 16.800 kr.
· Sommeraktiviteter, boder mv – juni og juli 25.208 kr.
· Lyserød lørdag – august 6.250 kr.
· Efterårsaktiviteter/Gang i Danmark – september og oktober 18.750 kr.
· Annoncering boost Jul/årets juleby 2015 – november og december 19.349 kr.
· Køb vildt ind konkurrence/årets juleby 2015 – december 12.000 kr.  
· Juleridt i Korsør/årets juleby 2015 – december 10.049 kr.
· Ekstra oppyntning med juletræer/Årets Juleby – november og december 10.400 kr. 
· Nisseorkester/Årets Juleby – november og december 19.900 kr.
· Julekor/Årets Juleby 2015 – november og december 16.875 kr.  
Total: 218.082 kr. 
Tilsvarende Business Slagelse har aktiviteterne fokus på den eventmæssige del af byrumslivet.
Dette med henblik på at skabe liv og aktivitet i til glæde for borgerne. Tankegangen er herefter, at dette giver grundlag for øget handelsaktivitet i forretningerne. Den afgørende faktor er om de enkelte forretninger forstår, at udnytte aktiviteterne til øget omsætning gennem samarbejde og kommercielle tiltag
Retligt grundlag
Erhvervsfremmeloven.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan tage erhvervsforeningernes redegørelser til efterretning. Eventuelt med krav om uddybning.
Vurdering
Administrationen anbefaler at tage erhvervsforeningernes redegørelser til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borger og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at udvalget tager erhvervsforeningernes redegørelser for anvendte midler til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Godkendt.

4. Kommunal konkurrenceudsættelse (D/B)

4.      Kommunal konkurrenceudsættelse (D/B)

Sagsnr.: 330-2016-28716               Dok.nr.: 330-2016-223991                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Beslutningstema
Udvalgsformanden har ønsket at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med afsæt i notat udarbejdet af Slagelse Erhvervscenter drøfter potentialer indenfor kommunal konkurrenceudsættelse i Slagelse Kommune.
Baggrund
Slagelse erhvervscenter har udarbejdet et notat vedr. kommunal konkurrenceudsættelse, der kan danne baggrund for drøftelsen. Ifølge notatet udsætter kommuner løbende opgaver for konkurrence. Det sker typisk for at teste markedet for bedre løsninger og ikke mindst priser på de mange skattefinansierede opgaver. Konkurrencen skal sikre, at opgaven udføres af den bedste leverandør, med den bedste kvalitet og/eller til den bedste pris, uanset om en privat virksomhed eller kommunen selv vinder opgaven. Vinder den private leverandør opgaven, udliciteres opgaven.
I notatet påpeges Dansk Industris vurdering af Slagelse Kommunes besparelsesmuligheder ved konkurrenceudsættelse. Vurderingen er at der vil kunne spares 66 mio. kr. om året, alene ved at øge konkurrenceudsættelsen fra de nuværende 27 % til 35%.
Samtidig understreger notatet, at der er både er fordele og ulemper ved konkurrenceudsættelse: 
 Pro: Øget konkurrenceudsættelse
· Besparelsespotentiale. 66 mio. kr. ved at gøre som de bedste.
· Bidrager til innovation og nytænkning, da tilbudsgiverne kan byde ind med nye løsninger og teknologier på opgaven.
· Etablering af private lokale udbydere, som efterfølgende vil kunne bruge de kommunale opgaver, som løftestang til udvikling af forretningen uden for Slagelse Kommune.
· I forbindelse med ældrepleje formodes der at være et stort eksportpotentiale, idet fx Kina efterspørger løsninger inden for dette område.
· Udarbejdelsen af det konkrete udbudsmateriale, skærper den kommunale bevidsthed om opgaven som sendes i udbud.
· Bedre og mere fokuseret styring af de projekter, der udbydes i form af kontraktstyring.
· Forbedret image i f.eks. DI og Dansk Byggeris Erhvervsklimaundersøgelser og dermed større chance for at tiltrække nye virksomheder.
Kontra: Øget konkurrenceudsættelse
· Spørgsmål fra de faglige organisationer
· Udbredt bekymring for, at det er svært at sikre en kommunal kontrol med opgaveløsningen.
· Fare for at der kan opleves en ren spare øvelse, som vil forringe kvaliteten for borgerne.
· Usikkerhed omkring personaleforhold – hvad sker der med de kommunale ansatte og vil det blot øge ledigheden i kommunen?
· Vil typisk give en del uro internt i den kommunale administration, grundet usikkerhed og også en vis træghed omkring forandringer.
· En betydelig opgave at beskrive og formulere de enkelte udbud. Det er derfor afgørende at de enkelte MED-udvalg, bliver positive medspillere og ikke modspillere.
· Den politiske indflydelse kan opleves mindsket, da opgaverne styres gennem kontrakt. Dette kan også medføre en oplevelse af mindre indflydelse i borgernes optik.
· Stiller krav til den kommunale administration som kontraktstyre.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan drøfte Slagelse Erhvervscenters notat omhandlende ”Kommunal konkurrenceudsættelse” og efterfølgende
· Igangsætte udarbejdelse af et konkret oplæg for konkurrenceudsættelse til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i et samarbejde mellem Slagelse Erhvervscenter og administrationen
· Udpege særlige interesseområder, der skal indgå i et konkret oplæg
· Alene at drøfte notatet og ikke foretag sig yderligere
Vurdering
Administrationen vurderer, at der bør udarbejdes konkrete og afgrænsede oplæg, hvor der også beskrives erfaringer fra konkurrenceudsættelse i andre kommuner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konkurrenceudsættelse kan have økonomiske konsekvenser, jf. bilag til nærværende sag.
Konkurrenceudsættelse har personalemæssige konsekvenser, der skal beskrives som en dle af et mere konkret oplæg.
Konsekvenser for andre udvalg
Konkurrenceudsættelse kan have konsekvenser for alle fagudvalg afhængigt af det valgte fokus. Relevante fagudvalg bør derfor involveres tidligst muligt.
Indstilling
Borger -og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter indholdet af ”Notat om Kommunal konkurrenceudsættelse” udarbejdet af Slagelse Erhvervscenter
2.    at Såfremt Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skønner der er potentiale i konkurrenceudsættelse, da udbeder sig et konkret oplæg til forelæggelse for udvalget på mødet i august 2016
3.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget udpeger interesseområder, der skal indgå i oplægget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Udvalget videresender sagen til budgetforligskredsen.

5. Tidselbjerget, strukturplan - anmodning om midler til opstart (B)

5.      Tidselbjerget, strukturplan - anmodning om midler til opstart (B)

Sagsnr.: 330-2016-26677               Dok.nr.: 330-2016-204904                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage beslutning om, om byggemodningsprojektet for Tidselbjerget i Slagelse skal igangsættes, og om der i den forbindelse kan bevilges midler til nødvendige forundersøgelser og udarbejdelse af nødvendig strukturplan mv.
Baggrund
Byrådet vedtog den 26. maj 2015 rammelokalplan 1111 for Tidselbjerget i Slagelses nordlige udkant. Dermed blev principperne for områdets udvikling fastlagt. Efterfølgende har der vist sig at være interesse for at bygge i området: 2 private grundejere har fået udarbejdet lokalplanforslag 1157 for 60-70 rækkehuse, en privat grundejer ønsker at bygge 3 villaer, et typehusfirma har udtrykt interesse for området, og Slagelse Boligselskab har udarbejdet idéforslag til ca. 100 almennyttige boliger i form af rækkehuse. Dette betegnes tilsammen som Tidselbjerget Syd og omfatter de første 3 etaper af byudviklingen med i alt 190-200 boliger (se vedhæftede bebyggelsesplanskitse). Derefter følger en senere udvikling mod nord, hvor der vil være mulighed for at opføre i alt ca. 300 boliger i takt med at behov og efterspørgsel måtte vise sig – oprindeligt set i et 20-25-årigt perspektiv.
Udbygningen af Tidselbjerget med varieret bebyggelse i et naturskønt område og med bæredygtighed som grundtanke understøtter tiltrækningen af de målgrupper, der er beskrevet i hhv. Slagelse Kommunes Boligpolitik 2012-2020 og Bosætningsstrategi 2016. Her vil det være muligt at skabe moderne byggerier, der vil kunne dække meget forskellige boligbehov, tæt på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Slagelse by – men samtidig tæt på motorvej og hovedvejnettet, så det er let at pendle ud til arbejdspladser andre steder. De ca. 200 boliger i Tidselbjerget Syd kan forventes realiseret inden for et 5-årigt perspektiv, hvilket på nuværende tidspunkt skønnes at dække behovet for boligtilvækst i området. Dette tal ligger væsentligt over befolkningsprognosens fremskrivninger men skønnes at blive reguleret af den almindelige markedsudvikling.

Bortset fra førstnævnte rækkehusbebyggelse vil en realisering af de øvrige projekter kræve, at området byggemodnes. Dels skal infrastrukturen tilpasses de nye behov, dels skal der gennemføres et samlet LAR-projekt for hele området, og forsyningsforholdene skal forberedes. Det kræver omfattende undersøgelser at gennemføre disse forberedende delprojekter, underforstået at det kræver kommunal investering. Til gengæld ejer Slagelse Kommune store dele af arealet i området, og dermed kan opnås en indtægt ved grundsalg.

Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet en projekttidsplan med tilhørende notat, vedlagt som bilag, der beskriver processen frem til salg af de første kommunale byggemodninger/råjordsklumper i december 2017. Udarbejdelse af en strukturplan, indeholdende en investeringsplan, vil være rygraden i hele processen fra disponeringen, planlægningen og frem til udførelse af byggemodningen af Tidselbjerget og skal derfor udarbejdes af ekstern rådgivere i samarbejde med forvaltningen som det allerførste. Det vurderes, at udarbejdelse af en detaljeret strukturplan, med tilhørende undersøgelser, vil beløbe sig til 1.500.000,- kr. som skal tilvejebringes, før projektet kan igangsættes.
På baggrund af strukturplanen vil der senere i processen kunne ansøges om bevilling af midler til projektering og udførelse af forsinkelsesanlæg, veje, kloak og øvrig grundlæggende infrastruktur, en grundlæggende byggemodning. Her ud over skal der muligvis også søges midler til projektering og byggemodning af delområde 3, almene boliger (jf. vedlagte bebyggelsesplanskitse) og øvrige områder, der ønskes medtaget i første etape, salgsomkostninger samt evt. opkøb af jord. Størrelsen af bevillingen, der er nødvendig, kendes ikke, da forudsætningerne ikke er afklarede.
Retligt grundlag
LOV nr. 1564 af 15/12/2015, Udbudsloven, vil være gældende for indkøb af rådgiverydelsen for udarbejdelse af Strukturplanen.
Handlemuligheder
At bevilge 1.500.000,- kr. til udarbejdelse af strukturplan eller afslå den ønskede bevilling og dermed udsætte igangsættelse af Tidselbjerget til en bevilling kan gives.
Vurdering
Administrationen anbefaler at der bevilges 1.500.000,- kr. til udarbejdelse af strukturplan, med tilhørende undersøgelser. Den angivne projekttidsplan er, efter Center for Kommunale Ejendommes vurdering, det hurtigst mulige forsvarlige forløb der kan anbefales. Såfremt en bevilling ikke gives på nuværende tidspunkt, men på et senere tidspunkt, vil det udskyde salg af de første kommunale byggemodninger/råjordsklumper i dec. 2017 med min. 6 mdr. på grund af vinteren 2018.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den ansøgte bevilling vil skulle tages af kassen, men vil dog på sigt, formodentlig kunne dækkes af indtægter fra grundsalg.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
01.05
1.500
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
1.500
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet
1.    at der gives en anlægsbevilling på 1.5 mio. kr. til indkøb af rådgiverydelser til udarbejdelse af strukturplan, med tilhørende nødvendige undersøgelser,
2.    at udgift 1,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen
3.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Anbefales.
Administrationen undersøger alternativ finansiering.

6. Vandsportscenter Halsskov Færgehavn (B)

6.      Vandsportscenter Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2016-219990                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal, på baggrund af arkitektskitser, tage stilling til, om der fortsat skal arbejdes med planer om et vandsportscenter på Halskov Færgehavn, samt om der derfor skal søges frigivelse af midler til projektarbejdet.
Baggrund
§ 17 stk. 4 udvalget: Korsør – byen møder vandet har til formål at skabe grundlag for vækst i Korsør og nærmeste opland, herunder sikre øget tilflytning, skabe og bevare arbejdspladser og skabe gode oplevelser for både borgere og besøgende.
Udvalget har som primær opgave:
- at gennemføre udarbejdelsen af en udviklingsplan for Korsør og nærmeste opland,
- at arbejde for, at planen eller dele af planen efterfølgende prioriteres og realiseres,
- at være rådgivende udvalg for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i forhold til anvendelsen af de i alt afsatte 30 mio. kr., samt
- at sikre lokal forankring i både proces og løsning.
§ 17 stk. 4 udvalget: Korsør – byen møder vandet arbejder derfor bl.a. på at udvikle Færgehavnen (Halsskov) til et attraktivt sted, der kan være med til at vækste Korsør.
Først arbejdes der med at udvikle et vandsportscenter på kajen og i havnebassinet. Det er planen, at vandsportscentret skal etableres i en klasse og størrelse, der kan være med til at løfte den resterende Færgehavn op til et interessant sted for kommende investorer.
Vandsportscentret skal være et sted for: Idræt, leg, bevægelse, hygge, undervisning og formidling. Stedet skal være så stort, smukt og rummende, at det er værd at rejse for at komme til. Det skal være et visionært sted for velkendte og upcomming vandsport. Der skal være spændende hele året – både dag og aften. Styrken er det meget store udbud af aktiviteter samlet på et sted. Der skal være adgang for klubber, individuelle og cafegæster.
Den internationalt anerkendte arkitekt Julien De Smedt har, på baggrund af bl.a. workshops med vandsportsklubberne i Korsør og Slagelse samt Danmarks Idrætsforbund og alle vandsports idrætsforbundene, Musholm Feriecenter, fonde m.fl., tegnet skitser til, hvordan et kommende vandsortscenter kan se ud. Skitserne fremlægges på § 17 stk. 4 udvalgsmødet den 28. april og på Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2016.
EPM skal tage stilling til, om der fortsat skal arbejdes med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt - indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget - samt om der derfor skal søges frigivelse af midler. § 17 stk. 4 udvalget Korsør – byen møder vandet´s indstilling vil foreligge på mødet.
Prospektet forventes at kunne fremlægges for § 17,4 udvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i september 2016, hvis der frigives midler i maj 2016. I det videre arbejde vil der blive taget højde for eventuelle politiske ønsker til tilretninger, og der vil blive arbejdet tæt sammen med brugerne, idrætsforbundene, fonde og mange flere.
Retligt grundlag
Det følger af de kommunalfuldmagtslige principper, at kommunen kan anvende midler i forbindelse med forarbejde til generel byudvikling – byudvikling er en kommunal opgave.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan:
- Indstille til Økonomiudvalget derefter Byrådet, at der arbejdes videre med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt - indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget, samt at der derfor skal søges frigivelse af midler til dette.
- Indstille til Økonomiudvalget og derefter Byrådet, at der ikke arbejdes videre med en del af projektet og en mindre økonomi.
- Indstille til Økonomiudvalget derefter Byrådet, at der ikke arbejdes videre med projektet.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt, indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget, samt at der derfor frigives midler. Det anbefales, at der i det videre arbejde bliver lagt stor vægt på et tæt samarbejde med brugerne, idrætsforbundene, Korsørs borgere, eventuelle fonde og investorer m.fl.
Det vurderes, at arbejdet med vandsportscentret er fint i tråd med Slagelse Kommunes idrætspolitik, som beskriver indsatser i idrætten for alle aldre og niveauer samt at idrætten som udgangspunkt kan være med til at sætte Slagelse på landkortet i form af naturturisme og outdoorcentrum.
Færgehavnens vandsportscenter er primært tænkt udendørs saltvandssted, og derfor vil det supplere projekt AquaPark i Slagelse og sammen med dette kunne være med til at løfte hele Slagelse Kommune som en sports-kommune.
Der har vist sig stor interesse for projektet blandt vandsportsklubberne i Korsør og vandsports idrætsforbundene i Danmark generelt. Der er mange af dem, der kan se potentiale i projektet. Musholm Feriecenter kan se muligheder for synergi i stedet. Lokale- og Anlægsfonden har tilkendegivet interesse i projektet, da det vil være det første af sin art i Danmark.
Det vurderes, at beliggenheden nær motorvejen og betalingsanlægget, med en fin udsigt til Storebæltsbroen og havet samt den nære beliggenhed til byen kan være med til at generere vækst i Korsør.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er afsat 2,0 mio. kr. på anlægsbudget 2016 under Økonomiudvalgets politikområde 1.3 Tværgående områder og initiativer til arbejdet med Korsør – Byen møder vandet. Hvis arbejdet med vandsportscentret skal fortsætte hen mod udarbejdelsen af et prospekt, indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget mv. skal midlerne frigives. Det forventes, at arbejdet kan holdes indenfor 500.000 kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
1.3
500
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb stednr. 020575
1.3
500
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller at det overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales,
1.    at der arbejdes videre med projektet hen mod udarbejdelsen af et prospekt, indeholdende en business case for Færgehavnen og et estimeret driftsbudget
2.    at der meddeles anlægsbevilling på 500.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på stednr. 020575 Udvikling af Korsør/Strandparken under politikområde 1.3 Tværgående områder og initiativer,
3.    at der i det videre arbejde bliver lagt stor vægt på et tæt samarbejde med brugerne, idrætsforbundene, Korsørs borgere samt eventuelle fonde og investorer m.fl.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Anbefales.

7. Motalavej 141 Korsør - Etablering af skiltepylon (B)

7.      Motalavej 141 Korsør - Etablering af skiltepylon (B)

Sagsnr.: 330-2016-7885                 Dok.nr.: 330-2016-205251                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til en ansøgning om etablering af en ny større skiltepylon ved Lidl, Korsør.
Baggrund
Lidl ønsker at blive mere synlig fra motorvejen, for at kunne tiltrække kunder.
Der blev oprindeligt søgt om en 18m høj pylon med 3x3m lysskilt mod 3 sider som i den aktuelle ansøgning er blevet reduceret til 9m med 2,5x2,5m lysskilt mod 2 sider. Skiltet ønskes opført ved skellet mod Tårnborgvej og Jysk, således at skiltet kan ses langs Tårnborgvej. Ansøgning og tegninger er vedhæftet.
Det er i forbindelse med forhåndsdialogen foreslået ansøger, at Lidl sammen med områdets øvrige erhvervsdrivende, kunne udarbejde et projekt for etablering af en større skiltepylon der evt. kunne erstatte den eksisterende fællespylon ved rundkørslen. Denne opfordring er dog ikke blevet taget op på nuværende tidspunkt.
Sagen er principiel idet skiltepylonen er både højere og større i omfang end hvad der hidtil har været søgt og meddelt tilladelse til i Slagelse Kommune, med undtagelse af en fælles skiltepylon ved ”Stop 39” som ekstraordinært er udført med en højde på 14m.
Normalt godkendes skiltepyloner i en højde på op til ca. 4m for enkeltvirksomheder og op til 6 meter for tankstationer og lignende, med mindre andet er fastlagt i en lokalplan eller byplanvedtægt.
Skiltepylonen er i strid med Lokalplan 135 § 13.4 der angiver, at ”såfremt der ikke etableres facadeskilt eller fælles skiltepylon, kan der for hvert delområde opsættes en mindre skiltepylon, med skiltning for de enkelte virksomheder”

Virksomheden har i dag både facadeskiltning og indgår i en fælles skiltepylon placeret på ejendommen mod rundkørslen.
Retligt grundlag
Lokalplan 135 § 13.4 om skiltning inden for lokalplanområdet.
Byggelovens § 6D stk. 2. der angiver at skiltning, lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe eller virke skæmmende for omgivelserne.
Handlemuligheder
1. Udvalget kan vælge at godkende den aktuelle ansøgning og dermed dispensere fra Lokalplan 135 § 13.4 der regulerer skiltningen i området. Løsningen vil dog bryde med den hidtidige praksis, og andre butikker/virksomheder med lignende placering vil måske søge om tilsvarende skiltning.
2. Udvalget kan vælge at meddele afslag til den aktuelle ansøgning og derved fastholde regulering af skiltningen inden for lokalplanområdet og generelt i kommunen.
3. Udvalget kan meddele afslag til den aktuelle ansøgning, men samtidig anbefale, at der udarbejdes et projekt for etablering af en større fælles skiltepylon for området evt. som erstatning for den eksisterende. Løsningen vil give området og dets virksomheder mere synlighed fra omgivelserne og samtidig fastholde regulering af skiltning for enkeltvirksomheder, i overensstemmelse med Lokalplan 135.
Såfremt de øvrige butikker i området ikke for nuværende ønsker at deltage i en fælles pylon, tillades det Lidl selv at opføre pylonen, men stadig som en fælles pylon sådan, at butikkerne i området senere skal have ret til at være med på pylonen, hvis de måtte ønske det.
Vurdering
Handlemulighed 3 vil imødekomme virksomhedens ønske om mere synlighed, og vil ikke væsentligt bryde med den hidtidige praksis for skiltning. En fælles skiltepylon vil endvidere med fordel kunne anvendes for andre erhvervsområder i kommunen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
At Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget meddeler afslag til den aktuelle ansøgning samt anbefaler, at der udarbejdes et projekt for etablering af en større fælles skiltepylon for området.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Udvalget besluttede at der arbejdes videre med model 3.

8. Del-anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Tude å projekt (B)

8.      Del-anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Tude å projekt (B)

Sagsnr.: 330-2014-12547               Dok.nr.: 330-2016-79525                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal de udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet ledsages af regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.
Baggrund
Center for Teknik og Miljø har udarbejdet del-anlægsregnskab for:
071550 Tude å projekt
Bevilling                                                        2.546.000 kr.
Bevilling overføres til 2016                                -472.000 kr.     2.074.000 kr.
Afholdt udgift 2015                                         2.123.663 kr.
Afholdt indtægt 2015                                          -49.341 kr.     2.074.322 kr.
Netto-merudgift                                                                            322 kr.
Naturgenopretning af Tude å er påbegyndt i 2011 og projektet forventes færdig i 2018. Der er tidligere aflagt del-anlægsregnskaber for udgifter afholdt i 2011 – 2014 med 4.954.189 kr. Med dette regnskab er aflagt for samlet sum på 7.028.511 kr. Der er overført 472.000 kr. til brug i 2016 sammen med de i budgettet afsatte 400.000 kr.
I 2015 er afholdt udgifter til primært udarbejdelse af det endelige projektmateriale, samt aflønning af projektledelsen.
Retligt grundlag
Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at del-anlægsregnskabet anbefales godkendt over for Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at del-anlægsregnskabet godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Anbefales.

9. Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2016 - EPM (B)

9.      Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2016 - EPM (B)

Sagsnr.: 330-2016-23242               Dok.nr.: 330-2016-188489                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2016.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2016 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 4,8 mio. kr. Heraf udgør den skattefinansierede drift 2,1 mio. kr. og den brugerfinansierede drift 2,7 mio. kr. På anlægsudgifterne forventes et mindreforbrug på 11,3 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2015 til 2016, som blev godkendt af Byrådet den 29. marts 2016, er indeholdt i det korrigerede budget.
Der er bemærkninger til følgende politikområder:
Miljø og Natur
Der forventes ultimo marts et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på det skattefinansierede område. Der er overført mindreforbrug fra 2015 på 3,6 mio. kr. Heraf er 1,5 mio. kr. disponeret til Klima og bæredygtighed samt Indsatsplanlægning vedrørende grundvandsbeskyttelse. Restbeløb 2,1 mio. kr. disponeres af udvalget.
På den brugerfinansierede drift (renovationen) forventes et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til det budgetterede.
På anlæg forventes et mindreforbrug på 11,3 mio. kr., som primært skyldes Tude å projektet, idet hele projektet er forsinket på grund af langvarig proces med staten. Anlægsprojektet forventes færdig i 2017. Se bilag 1a.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I kommunens kasse- og regnskabsregulativ bilag 2 er der fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at budgetopfølgningen godkende, og at der bruges 1,6 mio. kr. af de resterende overførte midler på 2,1 mio. kr. til opgave: Måling af spildevand i vandløbene og for enkeltejendomme. De resterende 0,5 mio. kr. anvendes stil Harrested å.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektør samt Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen ultimo marts 2016 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
2.    at udvalget godkender anvendelse af 2,1 mio. kr. på området Miljø og Natur
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Godkendt.

10. Regulativ for Hesselbyrenden (B)

10.   Regulativ for Hesselbyrenden (B)

Sagsnr.: 330-2015-37111               Dok.nr.: 330-2016-201417                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal træffe beslutning om at vedtage Regulativ for Hesselbyrenden 2016.
Baggrund
Den 1. februar godkendte udvalget, at forslag til regulativ for Hesselbyrenden skulle sendes i 8 ugers offentlig høring. Forslag til regulativ for Hesselbyrenden har været fremlagt i offentlig høring i perioden 4. februar – 31. marts 2016.
I høringsperioden er der indkommet tre høringssvar. Høringssvarene er samlet og kommenteret i den vedlagte hvidbog.
Høringssvarene har givet anledning til mindre justeringer af regulativets bestemmelser og redegørelse og øvrige bilag. Justeringerne vedrører:
· Sproglig præcisering af afstrømningsværdierne,
· Bestemmelse om ekstraordinær grødeskæring,
· Tværsnitsprofiler fjernes fra bilagslisten.
Derudover er der foretaget mindre layoutmæssige ændringer.
Retligt grundlag
Vandløbslovens § 12, samt bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at vedtage Regulativ for Hesselbyrenden 2016 med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. Regulativet bliver herefter offentliggjort med 4 ugers klagefrist. Med mindre at afgørelsen bliver påklaget, udgør regulativet administrationsgrundlaget for vandløbet, efter klagefristens udløb.
Udvalget kan vælge ikke at vedtage Regulativ for Hesselbyrenden 2016. I så fald vil det eksisterende regulativ for Hesselbyrenden forsat være gældende.
Udvalget kan vælge at vedtage mindre justeringer af regulativet, som en del af den endelige vedtagelse. Hvis justeringerne har en karakter, der ændrer regulativet væsentligt, skal der foretages en fornyet 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at udvalget vedtager Regulativ for Hesselbyrenden 2016 endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. En vedtagelse af regulativet vil skabe et godt administrationsgrundlag for vandløbet, der tilgodeser de interesser der er knyttet til vandløbet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Regulativ for Hesselbyrenden 2016 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Godkendt.

11. Status på bygningsdrift (O)

11.   Status på bygningsdrift (O)

Sagsnr.: 330-2016-21275               Dok.nr.: 330-2016-162981                                          Åbent
Kompetence: Fagudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status på omlægning af bygningsdriften, med henblik på at afdække og drøfte bekymrings- og fokuspunkter, indenfor fagudvalgets område.
Baggrund
Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015-18 en total omlægning af bygningsdriften med henblik på udmøntning af en besparelse på 10 mio. kr. fra 2019.
Pr. 1. januar 2016 blev alle servicemedarbejdere overflyttet til den nye serviceorganisation Ejendomsservice.  2016 vil være et overgangsår hvor de fremtidige snitflader (SLA) skal udvikles i samarbejde med medarbejderne og de decentrale virksomheder.
Centerchefen for kommunale Ejendomme vil deltage på mødet og orientere om status og udfordringer i forbindelse med omlægningen.
Omlægning af bygningsdriften bygger på en række delelementer. Disse delelementer er nærmere beskrevet nedenfor:
Ny serviceorganisation - Ejendomsservive
Ejendomsservice er opbygget af et tværgående team og 4 lokale serviceområder, som er den bærende akse i Ejendomsservice. De fremtidige snitflader forventes at blive således:
Ø Opgaver der er uændret i forbindelse med omlægning af bygningsdrift.
Ø Opgaver der er ændret i forbindelse med omlægning af bygningsdrift.
Decentrale virksomheder og institutioner
Ø Indholdsdrift (passe børn, undervise, ældrepleje osv.)
Ø Udvikling af det faglige indhold
Ø Sparring og samarbejdspartner i forhold til driften og udviklingen af bygninger
Ø Adfærd i forhold til energiforbrug
Lokale serviceområder
Ø Serviceopgaver (en bred vifte af forskellige serviceopgaver, herunder klargøring af lokaler til aktiviteter, opstilling af borde, sportsanlæg, kørselsopgaver mm.)
· Mindre flytteopgaver, oprydning, ophængning af tavler mm.
Ø Daglig dialog med brugerne (adgang, oprydning, glemte ting mv.)
· Opsyn med bygningerne tilknyttet området, herunder grundejerforpligtigelser (renhold, snerydning mm.)
Ø Almindelige driftsopgaver (skifte pærer, test af ABA-anlæg, alarmer mv.)
Ø Daglig drift af tekniske anlæg, varmestyring, varmeanlæg mv.
Ø Åbne/lukke funktion (hvor det løses af servicemedarbejder)
Ø Mindre planlagte vedligeholdelsesopgaver og rekvirering af håndværkere – indvendig
Ø Akut og alm. bygningsvedligeholdelse – indvendig (toiletter og vandhaner der løber, rense vandlåse, afløb og lignende)
· Akut og alm. bygningsvedligeholdelse – udvendig (klimaskærm og tekniske installationer)
· Mindre planlagte vedligeholdelsesopgaver og rekvirering af håndværkere - udvendig
· Løbende dialog med brugerne om energiforbrug
· Tæt dialog med de decentrale virksomheder
· Kørsel til alarmer i bestemte tidsrum
Tværgående opgaver (Tidligere ”Kommunale Ejendomme”)
Ø Planlagt bygningsvedligeholdelse - indvendig
Ø Udsving i energipriser og graddage
· Planlagt bygningsvedligeholdelse - udvendig
· Større vedligeholdelses- og ombygningsopgaver
· Service af ventilationsanlæg
· Tværgående serviceaftaler (elevator, andre lovpligtige service mv.)
· CTS-anlæg og energioptimering
· Energiprojekter
· Alarmsystem og overordnet ansvar for alarmkørsel
· Risikovurdering af kommunens ejendomme
· Elektroniske låse/adgangskontrol
· Bygningssyn
· Støttefunktion for serviceområderne
Udover den nye serviceorganisation består omlægningen af bygningsdriften af følgende primære elementer: Arealdisponering, udearealer, boligadministration og intern husleje.
Arealdisponering
Arealdisponeringen vil fremover blive mere koncernstyret – som et led i den vedtagne ejendomsstrategi. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal vedtage retningslinjer for arealoptimering/-anvendelse, gældende for alle bygninger i Slagelse Kommune (en del af udmøntningsplanen for ejendomsstrategien). Center for Kommunale Ejendomme vil efterfølgende - i en periode på 2-3 år - registrere anvendelsen af alle arealer i basisbygninger, og med henblik på at arealanvendelsen optimeres.
Udearealer
Drift af udearealer og grundejerforpligtigelser (ikke sportsgræs) samles, på samme måde som det er gjort med rengøringen. Området opmåles, beskrives og udliciteres, helt eller delvist. Opgaven med at samle og udbyde driften i samarbejde med Entreprenørservice, da kompetencerne til denne type opgave er bedst her. Der udarbejdes en særskilt politisk sag for selve udliciteringen. Udliciteringen skal udover en konkurrenceudsættelse af opgaven medvirke til en betydelig sæsonudjævning i den fremtidige bygningsdrift.
Boligadministration og intern husleje
Udover en række forskellige udlejningsejendomme har Slagelse Kommune ca. 500 boligenheder, der er opført efter lov om almene boliger. Det er plejeboliger (ældreboliger) og handicapboliger. Den tekniske og administrative drift af disse boliger har tidligere været delt ud over 3 forskellige kommunale centre og en ekstern aftale med et boligselskab i Roskilde (huslejeopkrævning, regnskab iht. særlig lovgivning mv.). Denne opgave samles i én enhed (Boligadministration) i Center for Kommunale Ejendomme, og den tekniske servicedel integreres i den nye serviceorganisation (beskrevet ovenfor). Administrationsaftalen med boligselskabet i Roskilde fornyes derfor ikke, når den udløber i 2017.
Der indføres intern husleje indenfor det tunge takstfinansierede område (handicap- og psykiatriområdet). Modellen udarbejdes i tæt samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri og Økonomicenteret. Intern husleje vil betyde, at områdets økonomi til bygningsdrift og vedligeholdelse bliver én lukket økonomisk enhed. Det er endnu ikke fastsat hvornår, intern husleje skal indføres, men målsætningen er 2017.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Omlægningen af bygningsdriften skal udmønte en samlet driftsbesparelse på 10 mio. kr., som er en del af en større effektiviseringsproces på ejendomsområdet.
Konsekvenser for andre udvalg
Omlægning af bygningsdriften omfatter alle politiske fagudvalg med bygninger.
Indstilling
Centerchefen for Kommunal Ejendomme indstiller,
Ø Orienteringen drøftes med henblik på at udpege eventuelle fokuspunkter i det videre arbejde.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 4. april 2016:
Fraværende:  ingen
Udvalget drøftede orienteringen og har følgende fokuspunkter:
- Der skal arbejdes på at tydeliggøre, hvad hver enkelt udvalg har ansvar for, og hvilke roller de enkelte udvalg spiller i en politisk sagsbehandling
- Der skal være en skarphed i den administrative koordinering af sager
A foreslog her ud over, at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:
- En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomheder
- En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne
- En vurdering af bureaukrati i rekvirering af serviceydelser
- En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger
- En vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.
V, I og O tilsluttede sig A|s forslag.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 4. april 2016:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Orienteringen tages til efterretning og Handicap- og Psykiatriudvalget foreslår at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:
En vurdering af udviklingen i  det oplevede serviceniveau i virksomhederne.
En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne.
En vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser.
En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger
og en tydeliggørelse af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold elller bygningsinvesteringer.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 5. april 2016:
Fraværende: 
Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning.
Ali Yavuz (A) foreslog herudover, at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:
- En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomheder
- En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne
- En vurdering af bureaukrati i rekvirering af serviceydelser
- En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger
- En vurdering af beslutningskompetencen for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.
V, O og Ø tilsluttede sig forslaget.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 8. april 2016:
Fraværende: 
Orienteringen er drøftet og Udvalget udpeger følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde;
- En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomhederne,
- En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne,
- En vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser,
- En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger, og
- En vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende: 
Orienteringen blev drøftet og udvalget udpegede følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:
- Vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomhederne,
- Skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne,
- Vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser,
- Vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger, og
- Vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti bemærker, at de er imod udlicitering af serviceopgaver vedrørende udearealer - jf. budgetaften 2016.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Udgået.

12. Pressemeddelelse (B)

12.   Pressemeddelelse (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-211998                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Ingen.

13. Eventuelt (D)

13.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-212003                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Statusnotat kystbeskyttelse Frølunde udsendes til udvalget .
Der blev givet en status på Kystbeskyttelse Halsskov. Statusnotat udsendes til udvalget.
14. Lukket: Prioritering af byfornyelsesmidler 2016 (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.