27. Principper for indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (B)
27. Principper for indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (B)
Sagsnr.: 330-2016-25256 Dok.nr.: 330-2017-705451 Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan. Der er et
stort politisk råderum i forhold til hvilke indsatser, der skal indgå i
indsatsplanen. Udvalget anmodes derfor om at tage stilling til nogle
overordnede principper, som skal give retning for det videre arbejde med
indsatsplanen og gøre det muligt at udarbejde et konkret forslag til plan.
Udvalget anmodes om at tage stilling til, i hvilket omfang
udkastet til indsatsplan skal indeholde indsatser, der begrænser udvaskningen
af nitrat og pesticider (arealtiltag) i særligt sårbare områder. Udvalget skal
desuden tage stilling til, i hvilket omfang udkastet til indsatsplan skal
indeholde tiltag til overvågning af grundvandskvaliteten i oplandet til sårbare
kildepladser. Endelig bedes Udvalget tage stilling til hvilke hensyn, der kan
begrunde afvigelser fra de generelle principper om arealtiltag og overvågning,
som Udvalget beslutter.
Baggrund
Staten har udpeget områder, hvor
grundvandet er sårbart – kaldet ”Indsatsområder”. I Slagelse Kommune (ekskl.
Agersø og Omø) er der udpeget 4260 ha (se kortbilag 1). Kommunerne skal
udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i indsatsområderne.
Indsatsplanerne skal beskrive, hvilke målrettede indsatser, der skal supplere
den generelle regulering af blandt andet pesticider og nitrat, for at opnå en
tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet i de sårbare områder.
Staten har desuden udpeget
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle vandværksboringer. Indenfor
BNBO kan der være en særlig sårbarhed i forhold til grundvandet, på grund af
det ”sug” indvindingen af vand medfører. Kommunerne har ikke pligt til at lave
planer eller indsatser i BNBO udenfor indsatsområder, men BNBO’erne kan
inddrages i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. I Slagelse Kommune ligger
ca. 200 ha BNBO udenfor Indsatsområder.
Indsatsplaner skal forholde sig
til alle relevante forureningskilder, dvs. kilder til både nitrat- og
sprøjtemiddelforurening, og kilder til forurening med andre miljøfremmede
stoffer samt naturligt forekommende stoffer, der stammer fra menneskelige
aktiviteter.
Indsatsplanen skal desuden
beskrive, hvilken overvågning der skal iværksættes i forhold til grundvandet.
Baggrunden for at der skal
udarbejdes indsatsplaner, er problemer med nitrat og pesticider i grundvandet
flere steder i Danmark. Disse stoffer har særlig fokus i lovgivning og
vejledningsmateriale om indsatsplaner.
Den aktuelle udvalgssag
fokuserer på indsatser over nitrat og pesticider. Udvalget vil senere blive
forelagt andre problemstillinger, der har relevans for indsatsplanen.
Indsatser i forhold til nitrat
og pesticider kan have store konsekvenser, både for lodsejere, for
vandforsyninger og i sidste ende for vandforbrugerne. Center for Teknik og
Miljø har derfor gennemgået indsatsområderne og BNBO’erne og fundet de mest
sårbare dele af indsatsområderne samt de mest sårbare BNBO’er. Det har
resulteret i et areal på ca. 500 ha, hvor det er mest sandsynligt, at der er
behov for indsatser overfor nitrat og pesticider. Desuden har vi konkret forsøgt
at afdække hvilke konsekvenser indsatser overfor nitrat og pesticider, vil have
for lodsejerne i et sårbart område ved Eggeslevmagle.
Rådgivningsfirmaet Rambøll har
for Slagelse Kommune beskrevet mulighederne for overvågning og har udarbejdet
konkret forslag til overvågning i oplandet til SK Forsynings kildeplads ved
Eggeslevmagle. Udvalget er tidligere blevet præsenteret for dette forslag.
I vedhæftede notat (bilag 3) er
der redegjort nærmere for kravene til indholdet af indsatsplaner, for
vurderingen af sårbarhed, for behovet for overvågning samt for den hidtidige
proces med forberedelse af indsatsplanen. Desuden er der vedhæftet en
sammenskrivning af indkomne høringsbemærkninger med Teknik og Miljøs
kommentarer (bilag 4). Kopi af alle indkomne høringsbemærkninger, er som et
samlet dokument fremsendt til Udvalget pr. mail.
Retligt
grundlag
Vandforsyningsloven:
Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i lovens § 13 indenfor
de områder, som Staten har udpeget som indsatsområder. Hvis kommunen vurderer,
at udpegningen er utilstrækkelig, kan kommunen udpege yderligere indsatsområder
med hjemmel i lovens § 13a.
Miljøbeskyttelsesloven:
Kommunen kan med hjemmel i lovens § 26a pålægge ejeren af en
ejendom rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for at sikre nuværende
eller fremtidige drikkevandsinteresser mod nitrat eller pesticider.
Kommunen kan desuden i boringsnære beskyttelsesområder
meddele påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af
vandværksboringer, jf. lovens § 24.
Rådighedsindskrænkninger skal ske mod fuld kompensation til
lodsejeren uanset om beslutningen er truffet efter § 24 eller § 26a.
Kommunen skal i forbindelse med indsatsplanen beslutte, om
indsatserne skal finansieres af de vandværker, der har gavn af dem eller af
kommunen (vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a).
Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning om indsatsplaner i
2015. Denne blev i marts 2017 suppleret med et nyt kapitel om sprøjtemidler. En
ny udgave af vejledningen har for nyligt været i høring.
Handlemuligheder
Der er et stort politisk råderum i forhold til hvilke
indsatser, som indsatsplanen skal indeholde. Udvalget anmodes om at tage
stilling til, i hvilket omfang arealtiltag og overvågning skal indgå i udkast
til indsatsplan.
De handlemuligheder, som Udvalget skal forholde sig til, er
nedenfor nummeret i 4 grupper: A-D, 1-3, a-b og I-II.
Udvalget bedes tage stilling til hvilket grundlag, der skal
være til stede for at indføre arealtiltag i særligt sårbare områder (pkt. A-D).
Hvis Udvalget beslutter, at udgangspunktet er, at arealtiltag iværksættes på
det nuværende grundlag (valg A), bedes Udvalget samtidig udstikke
retningslinjer for det arealmæssige omfang af arealtiltagene (pkt. 1-3).
Uanset hvilken beslutning Udvalget træffer i relation til
arealtiltag, bedes Udvalget tage stilling til om der skal iværksættes
overvågning af yngre grundvand på vej mod vandværksboringer (pkt. a-b). Dog
forudsætter valg B i relation til arealtiltag, at der iværksættes overvågning
af yngre grundvand, svarende til pkt. a).
Endelig bedes Udvalget tilkendegive hvilke hensyn (pkt.
I-II), som Udvalget mener kan berettige til, at der afviges fra det
udgangspunkt, udvalget beslutter vedrørende arealtiltag og overvågning.
Arealtiltag
Ved arealtiltag forstås ophør med anvendelse og håndtering
af pesticider samt begrænsning af gødningsanvendelsen til et niveau, hvor
nitratudvaskningen ikke kan udgøre en risiko for drikkevandskvaliteten.
Hvilket grundlag skal der være til
stede, før der som udgangspunkt gennemføres arealtiltag i særligt sårbare
områder?
A) Det nuværende grundlag, hvor der er dokumenteret særlig
stor sårbarhed, men hvor der ikke nødvendigvis er målt nitrat eller i dag
godkendte pesticider i det dybere grundvand. Dette valg betyder, at der
umiddelbart efter indsatsplanens vedtagelse arbejdes for at få gennemført
arealtiltag i særligt sårbare områder.
B) Der iværksættes kun arealtiltag, hvis undersøgelser viser,
at nitrat (f.eks. >50 mg/l) eller i dag godkendte pesticider er udvasket til
yngre grundvand, der er på vej mod vandværksboringer. Der udtages i dag ikke
prøver af yngre grundvand. Dette valg forudsætter derfor, at der etableres
overvågning af yngre grundvand (pkt. a).
C) Der iværksættes kun arealtiltag, hvis der påvises nitrat
(f.eks. >10 mg/l) eller i dag godkendte pesticider i en vandværksboring. Da
vandværksboringer i dag stort set ikke kontrolleres for de pesticider, der
anvendes i dag, bør der i tilknytning til dette valg, tages stilling til, om
kontrollen af vandværksboringer skal udvides til at omfatte alle eller et
udvalg af de pesticider, der anvendes i oplandet (se pkt. b)
D) Arealtiltag skal ikke indskrives som en handlemulighed i
indsatsplanen.
Ved valg af A): Hvilket
arealmæssigt omfang skal arealtiltag have?
1) Der skal som udgangspunkt gennemføres
arealtiltag i de mest sårbare BNBO’er samt i de mest sårbare dele af
indsatsområderne, hvor vandets transporttid fra terræn til vandværksboringer er
mindre end 50 år. Dette valg svarer i omfang til det ”indsatsscenarium”, som
tidligere er præsenteret for Udvalget (se kortbilag 2).
2) Arealtiltag skal have større omfang end
1), enten fordi der skal gennemføres arealtiltag ved flere kildepladser eller
fordi større arealer omkring vigtige kildepladser skal omfattes.
3) Arealtiltag skal have mindre omfang end
1), enten fordi mindre vigtige kildepladser ikke skal være omfattet, eller
fordi arealerne ved de enkelte sårbare kildepladser af andre årsager skal
begrænses, f.eks. til alene at omfatte sårbare BNBO’er.
Overvågning der kan registrere,
om nitrat eller pesticider truer vandværksboringer
I hvilket omfang skal der
etableres overvågning i oplandet til sårbare kildepladser?
a) Der etableres overvågningsboringer i
yngre grundvand i oplandet til sårbare kildepladser med det formål fremadrettet
at kunne registrere, om der er nitrat eller i dag godkendte pesticider på vej
mod vandværksboringer.
Overvågningen kan desuden afklare, om der allerede er forurening til stede i
det yngre grundvand i et omfang, der på sigt kan true vandværksboringer.
Overvågning af denne type kan være relevant uanset hvilken beslutning, der
træffes i relation til arealtiltag, dvs. både som alternativ til at gennemføre
arealtiltag nu og her (valg A) og som supplement til arealtiltag i et givent
område. Overvågningen tilpasses i forhold til hvilke andre indsatser, der
vælges.
En overvågning af denne type er en forudsætning for valg B i relation til
arealtiltag.
b) Der etableres ikke
overvågningsboringer. Overvågning foretages som i dag kun i vandværksboringerne.
Vandværksboringer kontrolleres i dag kun for en meget lille del af de
pesticider, der kan have været anvendt i oplandet. Der bør derfor tages
beslutning om hvorvidt kontrolleren med vandværksboringerne, skal udvides med
de pesticider, eller et udvalg heraf, der anvendes i oplandet – eller har været
det.
Hvilke hensyn bør efter Udvalgets
opfattelse berettige til, at der kan afviges fra det generelle udgangspunkt om
arealtiltag og/eller overvågning, som besluttet under punkterne ovenfor?
I. Særligt vigtige kildepladser: Der
iværksættes mere omfattende beskyttelsesindsatser og/eller overvågning ved
kildepladser af særlig stor betydning for vandforsyningen i kommunen.
II. Mindre kildepladser, der kan erstattes:
Der iværksættes ingen eller mindre omfattende beskyttelsesindsatser og/eller
overvågning ved mindre og mellemstore kildepladser (f.eks. op til ca. 100.000 m3/år),
der kan nedlægges og erstattes uden større konsekvenser for den samlede
vandforsyning i kommunen. Der kan dels være tale om, at det pågældende vandværk
vil kunne indvinde vandet andetsteds, eller at et nabovandværk – typisk SK
Forsyning - vil kunne overtage forsyningen i tilfælde af forurening af
kildepladsen.
Ved gennemførelse af indsatser,
skal der altid foretages en afvejning af, om gevinsten ved indsatserne står mål
med de økonomiske omkostninger og konsekvenserne for lodsejere, vandværk mv.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at de mest sårbare
områder indenfor de udpegede indsatsområder og BNBO’er (500 ud af 4460 ha) er
afgrænset på et relativt sikkert fagligt grundlag. Det vurderes, at disse
områder opfylder kriterierne om ringe naturlig beskyttelse og stor
grundvandsdannelse, som Miljøstyrelsen i vejledninger mv. har meldt ud, som
kriterier, der kan anvendes ved vurdering af indsatsbehovet. Det juridiske
grundlag for arealtiltag vurderes på den baggrund, som udgangspunkt at være til
stede i disse områder. Det skal dog påpeges, at der endnu mangler afgørelser
fra Klagenævn og domstole, som præciserer, hvilket grundlag der skal være
tilstede for at pålægge arealtiltag.
Det vurderes, at det ikke er
muligt med den viden, vi har i dag at afgøre med sikkerhed, om det er
nødvendigt at begrænse brugen af gødning og/eller pesticider i de mest sårbare
områder. Det er omvendt heller ikke muligt at afgøre med sikkerhed, om det er
uproblematisk at anvende pesticider og nuværende gødningsmængder i de mest
sårbare områder. Det er herunder ikke muligt entydigt at afgøre, i hvilken
udstrækning de udpegede indsatsområder er sammenfaldende med de områder, hvor
de generelle regler for pesticider antages at være utilstrækkelige.
Der findes i dag ikke overvågningssystemer, der gør det
muligt at forudsige, om der er forurening på vej mod konkrete
vandværksboringer. Det forudsætter, at der etableres overvågningsboringer i
grundvand, der er på vej mod vandværksboringerne.
Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at der bør
etableres overvågning i oplandet til sårbare kildepladser (model a).
Overvågningen har to formål: 1) at afklare i hvilket omfang vandværksboringerne
er truet af tidligere tiders menneskelige aktiviteter, og 2) at afklare
hvorvidt den særlige sårbarhed betyder, at i dag godkendte pesticider og/eller
nitrat udvaskes til grundvandet. I tilfælde af, at der iværksættes arealtiltag
allerede nu (model A), vil overvågning sandsynligvis kunne vise, om
arealtiltagene er tilstrækkelige. Overvågningen vil muligvis også kunne
afklare, om arealtiltagene kan begrænses. Disse oplysninger er vigtige i
forhold til at kunne være på forkant ved udbygningen af den eksisterende – og
planlægning af den fremtidige – vandforsyning. Dette gælder både for de enkelte
vandværker og for kommunens vandforsyningsplanlægning. Oplysningerne er tillige
vigtige for at kunne vurdere, om der er behov for supplerende målrettede
indsatser overfor nutidens brug af pesticider og gødning.
Hvis Udvalget beslutter, at der skal etableres overvågning,
er den logiske konsekvens at indsatsplanen også indeholder bestemmelse om, at
der skal iværksættes arealtiltag, hvis overvågningen i området viser, at der
udvaskes nitrat og/eller pesticider til det yngre grundvand i problematisk
omfang.
Det vil også i den situation, at der iværksættes arealtiltag
nu, være relevant at supplere disse indsatser med overvågning af det yngre
grundvand. Overvågningen vil dels kunne dokumentere effekten af arealtiltagene,
dels kunne vurdere, hvorvidt arealtiltagene er tilstrækkelige eller eventuelt kan
begrænses.
Center for Teknik og Miljø
vurderer, at en overvågning, af omfang som foreslået af Rambøll, vil give en
høj sikkerhed for, at eventuelle forureningstrusler opdages. I forhold til
nitrat og nutidens brug af pesticider vurderes det endvidere, at overvågning
vil give den fornødne reaktionstid til, at den pågældende kildeplads kan
beskyttes.
Ved fastlæggelse af omfanget af arealtiltag og overvågning i
et område, kan der inddrages andre hensyn end grundvandets sårbarhed. Det kunne
eksempelvis være vigtigheden af den pågældende kildeplads. Det kan også være ekstraordinære
store konsekvenser af at iværksætte arealtiltag i det pågældende område. Disse
hensyn er nævnt under valg I-II.
Konsekvenser for berørte
vandværker og lodsejere
Statens udpegning af indsatsområder og BNBO har allerede
haft konsekvenser. Flere lodsejere har givet udtryk for, at udpegningen har
medført usikkerhed for fremtiden. Usikkerheden gør sig efter deres opfattelse
gældende i forhold til ejendomsværdien, lånemuligheder, investeringssikkerhed
og salgsmuligheder. Konsekvenserne, som lodsejerne beskriver, er en følge af
Statens udpegning. Indsatsplanen vil ikke fjerne usikkerhed og de afledte
konsekvenser. Områderne vil, uanset hvad kommunen beslutter, fortsat være
udpeget.
I forhold til at beskrive mulige konsekvenser af
indsatsplanen, er det derfor vigtigt at skelne mellem konsekvenser, der er en
følge af Statens udpegning, og så de konsekvenser, som kommunens beslutninger i
forhold til indsatsplanen kan have.
Fundene af pesticider i en række vandværksboringer har
sammen med erkendelsen af, at flere kildepladser er sårbare, medført øget
usikkerhed for vandværkerne i forhold til forsyningssikkerhed og
investeringssikkerhed.
Ingen arealtiltag nu – ingen overvågning
Hvis Udvalget vælger, at der ikke skal iværksættes
arealtiltag, vil der ikke ske aktiv, målrettet beskyttelse af grundvandet i
sårbare områder. Indsatsområderne vil fortsat være udpegede, og lodsejerne vil
fortsat opleve konsekvenserne af denne udpegning. Der ydes ingen kompensation
for et eventuelt værditab. Selvom der i dag træffes beslutning om ”ingen
arealtiltag og ingen overvågning”, er der ingen garanti for, at der aldrig vil
komme arealtiltag eller andre indgribende krav i indsatsområderne, f.eks. på
baggrund af ny viden.
I relation til overvågning, vil en beslutning om ”ikke at
gøre mere end i dag” have den konsekvens, at man først vil opdage en eventuel
forurening, når den kan registreres i vandværksboringerne. Man vil i tilfælde
af fund af forurening ikke kunne forudsige, hvilket niveau forureningsindholdet
vil stige til. Den manglende viden gør det svært at afgøre, hvordan man skal
reagere. Det svarer til den situation vandværkerne aktuelt står i f.eks. ved
Eggeslevmagle, hvor der er målt pesticider i vandværksboringerne. Man ved ikke,
hvad forureningsniveauet vil blive i fremtiden. I forhold til pesticider er det
ikke sikkert, at man i den situation vil kunne nå at reagere, før grænseværdien
overskrides. På uerstattelige kildepladser kan konsekvensen være, at man i en
periode vil være nødt til at etablere avanceret vandbehandling for at kunne
opretholde vandforsyningen.
Ingen arealtiltag nu, men overvågning
Center for Teknik og Miljø
vurderer, at en overvågning vil kunne tilrettelægges, så de direkte
konsekvenser for lodsejerne bliver beskedne. Der vil således være tale om, at
lodsejerne vil skulle give plads og adgang til overvågningsboringer i markskel
o.l. Der vil skulle betales en mindre kompensation for afståelse af jord samt
eventuelle gener.
Flere lodsejere har imidlertid
påpeget, at overvågning især vil have konsekvenser for dem i form af ”særlig
fokus” på området som værende sårbart og usikkerheden om, hvorvidt
overvågningen på et tidspunkt vil medføre, at der iværksættes arealtiltag. Det
er oplagt, at overvågningens resultater vil kunne føre til, at der iværksættes
arealtiltag. På den anden side vil ”ingen overvågning” ikke give sikkerhed for,
at der ikke senere viser sig behov for arealtiltag. Overvågning vil på sigt
kunne afklare, om anvendelsen af gødning og pesticider i det sårbare område
udgør en trussel overfor grundvandet.
Udgifter til overvågning vil,
medmindre kommunen beslutter at betale, skulle betales af vandværkerne og
dermed af vandforbrugerne. Til gengæld er det sandsynligt, at vandværket får et
tidlig varsel i tilfælde af, at der er forurenende stoffer på vej mod deres
boringer. De opnår derved en større forsyningssikkerhed samt muligheden for at
planlægge og foretage investeringer på et mere oplyst grundlag. Rambøll har
estimeret omkostningerne til det beskrevne overvågningsprogram i oplandet til
SK Forsynings kildeplads ved Eggeslevmagle. Etableringsomkostningerne er estimeret
til ca. 300.000 kr., mens de årlige prøvetagnings- og analyseomkostninger er
estimeret til 225.000 kr./år. Det svarer til en stigning i vandprisen på
0,20-0,25 kr./m3. Hvis man vælger SK Forsynings faseopdelte forslag
til overvågningsprogram i Eggeslevmagle, vil udgifterne i første omgang være
ca. det halve. For mindre vandværker vurderes en overvågning på samme niveau at
koste op til omkring 1 kr./m3.
Hvis overvågningen viser, at den nuværende landbrugsdrift
medfører nitrat eller pesticider i det yngre grundvand i et omfang, der kan
udgøre en risiko for eksisterende kildepladser, bør der gennemføres tiltag til
begrænsning af udvaskningen (arealtiltag – model B).
Arealtiltag nu og overvågning
Hvis kommunen pålægger lodsejere
rådighedsindskrænkninger, skal dette ske mod fuld kompensation. Dette gælder,
uanset om der er tale om en dyrkningsrestriktion, pålæg om at have en
overvågningsboring på sin jord eller andre indskrænkninger af lovlige
aktiviteter.
Ved fuld kompensation forstås
ifølge vejledningen erstatning for ejendomsværditabet og kompensation for
eventuelle gener. Kompensationen fastlægges efter reglerne i vejloven, som det
også ske i ekspropriationssager. Hvis der meddeles påbud om
rådighedsindskrænkninger, vil selve indholdet af påbuddet kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, mens kompensationens størrelse vil kunne
indbringes for taksationskommissionen.
Erstatningsstørrelserne har
andre steder i landet ligget på 3.300-5.700 kr./ha/år ved krav om braklægning
af landbrugsjord. Hvis arealerne ønskes opkøbt, er der i gennemsnit betalt i
størrelsesordenen 160.000 kr./ha. Både erstatningsstørrelser og jordpriser
varierer betydeligt fra område til område og afhænger af forholdene på den
enkelte ejendom. Jordpriserne i Slagelse Kommune er generelt lidt højere. Erstatning
for ejendomsværditab fastlægges på baggrund af de individuelle omstændigheder.
Lodsejerne har i forbindelse med
afståelse af jord visse rettigheder, der sikrer, at det tilbageværende areal
også i praksis kan dyrkes. Det kan således være nødvendigt at opkøbe/kompensere
for større arealer, end det egentligt er nødvendigt for at opnå formålet med
opkøbet.
Lodsejerne har tilkendegivet, at
de foretrækker at sælge arealerne frem for at blive kompenseret for at drive
arealerne uden brug af pesticider og med eventuel reduceret gødningsnorm.
Det ”mest sårbare” indsatsområde
og BNBO i oplandet til SK Forsynings kildeplads ved Eggeslevmagle er 183 ha.
Med en erstatning på 5.700 kr./ha/år vil det koste ca. 1 mio. kr./år i arealkompensation
til landmændene (ved braklægning). Dette svarer til ca. 1 kr./m3/år,
hvis beløbet fordeles på den vandmængde, der oppumpes i området. Hertil kommer
erstatninger for ejendomsværditab og gener. Ejendomsværditabet vil formentlig
være særlig stort for de ejendomme, hvor driftsbygningerne ligger inde i de
berørte områder, som det er tilfældet ved Eggeslevmagle. Erstatninger for
ejendomsværditab og gener kan ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt, da
de fastlægges på baggrund af de konkrete forhold på hver enkelt ejendom.
Udgifter til arealtiltag vil på
samme måde som udgifter til overvågning skulle betales af vandværkerne og
dermed af vandforbrugerne, medmindre kommunen beslutter at betale. Det gælder
uanset, om vandværket er enig eller ej i behovet for arealtiltag. Til gengæld
får vandværket en aktiv beskyttelse af deres boringer. I forhold til
overvågning har dette valg de samme positive og negative konsekvenser, som
nævnt ovenfor.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Kommunen skal i forbindelse med indsatsplanen beslutte, om
indsatserne skal finansieres af de vandværker, der har gavn af dem eller af
kommunen (vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a).
Hvis kommunen beslutter, at det er vandværkerne, der skal
finansiere eventuelle indsatser rettet mod nitrat og pesticider, vil
beslutningen ikke påvirke kommunens økonomi. Dog vil opfølgning på
indsatsplanen – f.eks. indgåelse af dyrkningsaftaler, påbud til landmænd,
opfølgning på aftaler, etablering af overvågningsprogrammer mv. - være
arbejdsopgaver af større tidsmæssigt omfang for kommunens administration.
Opgavens størrelse er på nuværende tidspunkt ikke mulig at prissætte.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at Udvalget træffer beslutning om, at det i udkastet til indsatsplan enten
indskrives, at arealtiltag iværksættes nu (model A) eller indskrives, at
arealtiltag iværksættes, hvis overvågning af det yngre grundvand viser nitrat
og/eller i dag godkendte pesticider i koncentrationer, der kan udgøre en risiko
overfor eksisterende kildepladser (model B)
2.
at Udvalget, hvis model A vælges, træffer beslutning om det arealmæssige
omfang af arealtiltag (valg 1-3)
3.
at Udvalget træffer beslutning om, at der i udkastet til indsatsplan
indarbejdes overvågning af yngre grundvand i oplandet til sårbare kildepladser
(model a)
4.
at Udvalget træffer beslutning om hvilke hensyn (I-II), der bør give
anledning til at afvige fra det generelle udgangspunkt for arealtiltag og
overvågning, besluttet under punkterne 1-3.
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 4. december 2017:
Fraværende:
Johnny Persson (V)
Udvalget tilsluttede sig model B.
Udvalget tilsluttede sig model a.
Der foretages en tidsmæssig prioritering efter vigtigheden
af kildepladserne.
Der ønskes oplæg til den administrative indsats i forhold
til kortlægning af ubenyttede brønde og forureningshistorik mv.