Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget – Referat – 3. marts 2026

Kompetence

Erhvervs-, udviklings- og landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, udviklings- og landdistriktsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for teknik, plan og erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, udviklings- og landdistriktsudvalget godkender referatet.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Energinet ønsker at etablere en ny 132 kV højspændingsstation ved Næsbyskov og har i den forbindelse anmodet om udarbejdelse af en lokalplan til formålet (se bilag 1).

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om en lokalplan for en ny 132 kV højspændingsstation skal sættes i gang.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at lokalplanen sættes i gang.

Sagens indhold

Energinet er i gang med at udbygge og forstærke El-infrastrukturen og ønsker i den forbindelse at etablere en 132 kV højspændingsstation ved Næsbyskov (NKO), som skal forbindes med højspændingsstationerne ved hhv. Hejninge (HEJ) vest for Slagelse og Ørslev under skoven (ØSV) vest for Ringsted.

Energinet har valgt den konkrete placering da der er en verserende planlægning i gang for en solcellepark ved Næsbyskov, som skal kunne levere strøm ind på elnettet. For at gøre plads til den nye grønne strøm og sikre, at strømmen kan transporteres videre uden flaskehalse, skal elnettet forstærkes. Derfor ønsker Energinet at bygge en ny 132 kV højspændingsstation ved Næsbyskov, hvor den kommende solcellepark skal tilsluttes samt lægge nye kabelforbindelser mellem Hejninge-Næsbyskov og Ørslev under skoven for forstærkning af elnettet.

Lokalplanlægningen vil omfatte et areal på ca. 28.200 m²,  som skal rumme selve højspændingsstation med tekniske komponenter op til en højde på 12 m, og lynfangsmaster på op til 25 m. Derudover etableres netkundezone og et afskærmende beplantningsbælte i op til 12 meters højde bestående af naturligt hjemmehørende arter.

Der tillægges areal til adgangsvej på 5 meters bredde med overkørsel til Næsbyskovvej. Derudover tillægges areal til sivesø angivet med lilla flade på vedlagte kortbilag i lokalplananmodningen, og med ca. samme størrelse som arealet for selve højspændingsstationen.

Den vestlige del af projektområdet for højspændingsstationen, op mod arealet til sivesø, vil blive opført først. Den østlige del af projektområdet er planlagt fremtidssikring. Derudover vil den endelige dimensionering af sivesø blive fastlagt når der er udarbejdet løsning til lokal afledning af regnvand (LAR-løsning).

Udover de tekniske komponenter, vil der blive placeret en manøvrebygning. Udearealet vil fremstå med slået græs, og, om teknisk muligt, englignende arealer. Derudover omkranses stationsarealet med et beplantningsbælte med hjemmehørende og lokalkarakteristiske arter til afskærmning.

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan vælge at igangsætte lokalplanlægningen. Det vil betyde, der udarbejdes et forslag til lokalplan som omfatter hele projektområdet (svarende til ca. 60.000 m²), herunder selve højspændingsstation, arealet til sivesø samt areal til adgangsvej og afskærmende beplantning. Der skal tilvejebringes et kommuneplantillæg til teknisk anlæg sammen med lokalplanen, da der ikke er udlagt en ramme i kommuneplanen til formålet.

Energinet har ikke indhentet dokumentation for adkomst til arealet som der anmodes om udarbejdelse af lokalplan. Energinet oplyser, at der er tale om et offentligt anlægsprojekt, hvor der er meddelt § 4-tilladelse til projektets gennemførelse. Såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler om arealerhvervelse, vil der efter elforsyningslovens § 33 blive anmodet om en konkret ekspropriationstilladelse vedr. den eller de ejendomme, som ikke vil indgå i en frivillig aftale. Projektet vil herefter blive gennemført ved ekspropriation. En grundlæggende forudsætning for at gennemføre en ekspropriation er, at de nødvendige myndighedstilladelser foreligger på ekspropriationstidspunktet. Det kræver ekspropriationskommissionen som sikkerhed for, at projektet kan gennemføres ud fra andre hensyn end de privatretlige.

Energinet oplyser, at man har forsøgt at kontakte begge grundejere både telefonisk og skriftligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke en afklaring i forhold til grundejernes indstilling, da der er behov for en løbende og yderligere dialog med grundejerne.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg igangsættes således, at plangrundlaget for Energinets udbygning og forstærkning af El-nettet bliver tilvejebragt. 

Med den valgte placering er der taget hensyn til landskabelige, kulturhistoriske og rekreative interesser. Der er endvidere taget hensyn til lodsejere, idet placeringen sikrer respektafstande til naboejendomme (der er minimum 180 meter til nærmeste bolig). Det er således administrationens vurdering, at der ikke er væsentlige planlægningsmæssige interesser der strider mod indpasning af en højspændingsstation på den angivne placering.

Området er desuden udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. Højspændingsstationer er ikke på listen over grundvandstruende virksomheder, jf. bilag 1 i Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Energinet oplyser, at der på stationen ikke forventes at skulle opføres transformere og at højspændingsstationen derfor ikke vurderes at udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Det vil blive afklaret nærmere i forbindelse med lokalplanlægningen om en højspændingsstation kan udgøre en væsentlig fare for forurening af grundvandet og om der derfor skal udarbejdes en supplerende grundvandsredegørelse sammen med kommuneplantillægget. Såfremt der skal udarbejdes en supplerende grundvandsredegørelse, vil kommuneplantillægget og lokalplanen fastlægge rammer og bestemmelser om afværgetiltag til sikring mod evt. forurening af grundvand. 

Energinet gennemfører en såkaldt miljøkonsekvensvurdering af projektet (tidligere kaldet VVM redegørelse) omfattende såvel ledningstracé og højspændingsstation. I forbindelse med lokalplanlægningen for højspændingsstationen skal det derfor afklares, om der er pligt til at udarbejde en miljøvurdering af lokalplanen. 

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderinger tilvejebringes efter miljøvurderingsloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanlægningen igangsættes, vil Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget samt Byrådet på et senere møde blive forelagt et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1308, Skovbrynet Etape 2, Boliger i Slagelse Øst, skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen (bilag 2). 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1308 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 27. oktober 2025 et forslag til lokalplan for Skovbrynet i Slagelse Øst, og den blev den 31. oktober sendt i offentlig høring i 8 uger til den 28. november.

Daværende udvalg besigtigede området i oktober 2025 og mødte bygherrerne og Dagrofa.

Den første etape af boligudviklingen blev igangsat i 2018 og forventes færdig i begyndelsen af 2026. Lokalplan 1308 muliggør en fortsættelse af udviklingen med en anden etape.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af cirka 114 boliger fordelt på 44 parcelhuse og 70 rækkehuse i en til to etager. Ved endelig vedtagelse erstatter lokalplanen den gældende erhvervslokalplan fra 2007. Området har siden 2021 været udlagt til boligformål i kommuneplanen, hvilket betyder at planændringen er i overensstemmelse med kommunens planlægning.

Boligområdet indrettes med mindre boligveje og stiforbindelser til nærliggende funktioner som dagligvarebutik, institutioner og kollektiv trafik. Området afgrænses af Nykøbing Landevej, Ndr. Ringgade og Skovbrynet, og der etableres cykelforbindelse til Kløverbakken.

Regnvand håndteres allerede via et teknisk bassin etableret i forbindelse med byggemodningen i 2007, og der er derfor ikke udarbejdet en særskilt regnvandshåndteringsplan. Inden for området ligger engrosvirksomheden Dagrofa, og støjmålinger fra 2023 viser behov for støjafskærmning mod omgivende veje og langs virksomhedens skel for at overholde gældende støjkrav.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 31. oktober 2025 til den 28. november 2025. Slagelse Kommune har modtaget 8 høringssvar, som er behandlet i hvidbogen (bilag 2).

Høringssvarene omhandler primært:

• Problematikker ved at placere erhverv og boliger sammen i forhold til støj, erhvervstrafik og Dagrofas udviklingsmuligheder.
• Problematikker i forhold til trafik og kødannelse på Ndr. Ringgade ved flere boliger og kommende lysregulering.
• Kritik af Ndr. Ringgade som en usikker vej for bløde trafikanter samt manglende krydsningsmuligheder for fodgængere, utilstrækkelig belysning, og et ønske om hastighedsnedsættelse.
• Ønske om en infrastruktur for bløde trafikanter i eksisterende og kommende boligudbygning for området, med fokus på at skabe forbindelser til skole og Slagelse midtby samt mellem boligområderne.
• Fokus på manglende vedligehold af fællesarealer ved boligområdet i etape 1, Lokalplan 1194.
• Klage over konklusionen i miljøvurderingsscreeningen om ikke at udarbejde en miljøvurdering.
• Anfægtelse af gyldigheden af den eksisterende udledningstilladelse samt kommunens tilsyn og håndhævelse efter miljøbeskyttelsesloven, med fokus på påvirkninger af Skovsø Å og Gudum Å som følge af udledning af overfladevand til Skovsøbassinet.

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

På baggrund af høringssvarene er der lavet følgende ændringer i lokalplanen:

• At eksisterende virksomheder er undtaget fra kravet om, at hegn i skel skal være levende hegn. Dette er ændret i § 9.5 samt i redegørelsen, så eksisterende virksomheder, herunder Dagrofa, kan opsætte ønskede hegn af hensyn til sikkerhed.

Derudover er der sket en administrativ tilretning af lokalplanens redegørelse og bestemmelser vedrørende håndtering af regnvand. § 9.9 er ændret til Slagelse Kommunes standardbestemmelse, og det er tilføjet i § 10.5, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før der er etableret en løsning til regnvandshåndtering.

Høringssvar vedrørende placering af boligområde tæt på erhverv

Administrationen anerkender, at det kan være udfordrende at blande erhverv og boliger. Området har historisk været udlagt til erhverv, men er politisk besluttet omdannet til boligformål som følge af boligefterspørgsel og indgår i Kommuneplan 2021.

Den eksisterende virksomhed, Dagrofa, kan fortsætte sin drift som hidtil. Lokalplanen sikrer, at bygherre etablerer støjafskærmning, så de gældende støjgrænser overholdes af hensyn til både eksisterende virksomheder og de kommende boliger. Ændringen til boligområde medfører nye krav til støjniveauet på vejen og arealer uden for Dagrofas matrikel. Administrationen vurderer, at erhvervstrafikken er begrænset og ikke vurderes at medføre væsentlige støjproblemer.

Høringssvar vedrørende trafiksikkerhed på Ndr. Ringgade

I hvidbogen bemærkes det, at beslutninger om eventuel etablering af cykel- og gangsti, vejbelysning, hastighedsnedsættelse og krydsningsmuligheder på Ndr. Ringgade er politiske beslutninger, som ligger uden for lokalplanens rammer. Administrationen finder det hensigtsmæssigt at arbejde for øget trafiksikkerhed for bløde trafikanter på Ndr. Ringgade samt for sikre forbindelser til skole og Slagelse midtby.

Høringssvar vedrørende miljøvurderingsscreening

Vedrørende klagen, som også er fremsendt som høringssvar, vurderer administrationen, at der ikke er pligt til at miljøvurdere Lokalplan 1308 Skovbrynet 2, og at screeningsafgørelsen opfylder miljøvurderingslovens formelle krav. De påklagede forhold vedrører efter administrationens vurdering primært spildevandshåndtering og udledningstilladelser og skal håndteres efter miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med konkrete tilladelser og ikke som led i lokalplanscreeningen. Administrationen har derfor afvist klagen overfor Klagenævnet. Bemærkningerne er videresendt til Miljøafdelingen til faglig besvarelse, da de ikke behandles som led i høringssvaret. Besvarelsen er under udarbejdelse.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, træffe beslutning om, at Slagelse Kommune er indstillet på at igangsætte ekspropriation, i forbindelse med mindre arealerhvervelser til gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, såfremt det ikke er muligt at indgå frivillig aftale på ekspropriationsvilkår med de 3 berørte lodsejere.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 

1. at Byrådet beslutter, at træffe principiel beslutning om at Slagelse Kommune er indstillet på, at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, såfremt det ikke er muligt at indgå frivillig aftale med de berørte lodsejere på ekspropriationsvilkår.

2. at Byrådet beslutter, at der blandt byrådets medlemmer udpeges én repræsentant/suppleant, som deltager på åstedsforretningen i forbindelse med ekspropriationen, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med de berørte lodsejere. 

Sagens indhold

For at realisere det politiske ønske om at skabe en mere sikker adgang for de bløde trafikanter langs en af de trafikerede veje i Slagelse By, blev det i 2021 og 2022 besluttet, at anlægge delt gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej fra Nordre Ringgade til Nordre Stationsvej. Projektet er medfinansieret af statens cykelpulje (Projektnummer CP21-21) via EU-midler, idet der 1. november 2021 blev givet tilsagn til 2,776 mio. kr.  

Accept af tilsagn som sker 28. februar 2022, forudsætter at kommunen selv bidrager med mindst tilsvarende til medfinansiering af projektet.  

For at anlægge cykelstien kræver det, at kommunen eksproprierer areal fra 3 tilgrænsende ejendomme til stiformålet. En sådan overtagelse kan ske ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ekspropriationsvilkår. Ekspropriationsvilkår sikrer de samme skattemæssige forhold, som hvis der foretages en egentlig ekspropriation, og kræver at kommunen er indstillet på at foretage en egentlig ekspropriation, hvis ikke der kan opnås enighed med lodsejerne. 

Projektet har været stillet i bero siden byrådet 22. maj 2023 besluttede at udskyde gennemførelse af projektet til det nye byråd i 2026.  

Projektet skal være afsluttet inden 30. september 2027, inklusiv regnskab og afrapportering til cykelpuljen. Tilskud fra puljen bortfalder, hvis tidsfrister og betingelser ikke overholdes.

Det fremgår af vedlagte arealerhvervelsesplan, bilag 1, hvilke lodsejere der berøres, og hvilke arealer der skal erhverves permanent og midlertidigt. 

Følgende matrikler bliver berørt: 9aa, 9ab og 2ch alle Slagelse Markjorder, som vist på bilag 1 - Arealerhvervelsesplan. 

Der er tale om nettoarealerhvervelse på ca. 23 m². Nettoarealet fremkommer ved, at der samlet i gennemsnit erhverves ca. 8 m², fra en lodsejer som blivende areal. For at kunne udføre de nødvendige ændringer, er der midlertidigt behov for gennemsnitlig ca. 20 m² fra en lodsejer som midlertidig arealerhvervelse. 

Med indgåelse af en frivillig aftale om arealerhvervelse er det forventningen, at anlægsarbejdet vedrørende etablering af gang- og cykelsti på begge sider af Valbyvej i Slagelse, kan igangsættes ca. 1. juli 2026 og færdiggøres i første halvdel af 2027, hvis ikke der opstår væsentlig ændringer, fx på grund af ledningsejere. Afrapportering til cykelpuljen inden 30. september 2027. 

Retligt grundlag

Vejloven, lovbekendtgørelse nr. 435 af 24.04.2024, kapitel 10, §§ 96-98 giver kommunen hjemmel til at ekspropriere til udførelse af delte stier på offentlig vej, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. § 101 anfører, at mindst 1 medlem fra kommunalbestyrelsen skal deltage ved åstedsforretning.

Bekendtgørelse nr. 629 af 12.04.2021 §§ 9-13, om puljer til cykelprojekter og krav til modtager af medfinansiering. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omkostninger vedrørende ekspropriationen afholdes af den samlede anlægsramme. Der er lidt usikkerhed omkring den samlede økonomiske ramme for projektet, bl.a. på grund af arealerhvervelse og tidsplan for projektets gennemførelse i forhold til tilskudstildelingen.  

Der vil være afledt drift ved omlægning fra fortov til delt sti. 

Der er givet anlægsbevilling på 5,576 mio. kr. i byrådet den 25. april 2022 og en indtægtsbevilling på 2,776 mio. kr. Desuden tillægsbevilling på 2,300 mio. kr. i byrådet 9. oktober 2023. Der er samlet tildelt anlægsbevilling på 7,876 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,776 mio. kr.

Der er brugt 0,685 mio. kr. af anlægsbevillingen i perioden 2022-25.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis det bliver besluttet, at indgå et frivilligt forlig på ekspropriationsvilkår, med alle aktuelle lodsejere, vil der ikke være videre politisk proces i forhold til erhvervelse af de nødvendige arealer. 

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, at der ansøges om et cykelstiprojekt til et samlet pris på 12 millioner, som forventes at kunne opnå 50% medfinansiering fra Trafikstyrelsens cykelpulje. Finansieringen bliver taget fra pulje 360 Trafiksikkerhed Cykelstier.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, beslutter at der udvælges et cykelstiprojekt der indstilles til cykelpuljen.

2. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, beslutter at der reserveres 6 millioner kroner fra pulje 360 Trafiksikkerhed Cykelstier til projektet.

Sagens indhold

Trafikstyrelsen har siden 2003, i samarbejde med Vejdirektoratet, administreret den nationale cykelpulje, som årligt udmønter midler til cykelprojekter i de danske kommuner. Puljen blev styrket yderligere i forbindelse med Infrastrukturplan 2035, hvor der blev afsat en samlet ramme til anlægsprojekter, herunder etablering og forbedring af cykelinfrastruktur. I 2026 er der afsat 135,6 mio. kr. til cykelanlægsprojekter, som kommunerne kan søge.
Midlerne fordeles efter følgende støtteprincipper:

40 % støtte til almindelige anlægsprojekter
50 % støtte til anlægsprojekter, der forbedrer trafiksikkerheden på skoleveje
50 % støtte til tværkommunale anlægsprojekter

Afhængigt af projektets art og omfang skal kommunen selv finansiere op til 60 % af projektudgifterne.

Slagelse Kommune har tidligere opnået støtte fra cykelpuljen. Et af de seneste projekter var etableringen af cykelparkering ved Slagelse Station, hvor kommunen modtog ca. 4 mio. kr. fra Trafikstyrelsens cykelpulje.

Administrationen har vurderet mulige projektstrækninger og anbefaler, at kommunen ansøger om støtte til strækningen Strandvejen fra Hyllerupvej til Hejningevej. Strækningen fungerer som en skolevej til Trelleborg Friskole, hvor en cykelstiforbindelse vil styrke trafiksikkerheden for børn og unge. Da der er tale om en skolevej, vil projektet være berettiget til 50 % statslig medfinansiering.

Derudover vil en forbedret cykelforbindelse på denne strækning også have en turistmæssig værdi, da Strandvejen udgør en adgangsvej til Trelleborg, som er et væsentligt kulturelt og turistmæssigt besøgssted. En bedre cykelinfrastruktur vil dermed både understøtte hverdagsmobiliteten og styrke de rekreative og turistorienterede forbindelser.

Løsningsmodeller

1.  Strandvejen – Hyllerupvej til Hejningevej
   Fordele:
   
   - Berettiget til 50 % støtte, da strækningen er en dokumenteret skolevej
   - Forbedrer trafiksikkerheden for børn og unge
   - Har en turistmæssig gevinst, da strækningen fungerer som adgangsvej til Trelleborg
   - Realiserer eksisterende ønsker fra borgere og områdets institutioner
   
   Ulemper:
   
   - Kommunal medfinansiering forventes fortsat at udgøre op mod 50–60 %
   - Kræver detailprojektering inden ansøgning
   
   Konsekvenser:
   
   - Øget sikkerhed på skolevejen
   - Forventet positiv effekt for turisme og rekreativ mobilitet
2. Ingen ansøgning til cykelpuljen 2026

  Fordele:
- Tid til yderligere planlægning og prioritering af andre projekter

- Pengene kan bruges på flere mindre projekter i 2026.
Ulemper:
- Mulighed for op til 50 % statslig støtte bortfalder
Konsekvenser:
- De afsatte penge fra pulje 360 afsættes til et andet cykelprojekt, uden støtte fra cykelpuljen

Det vurderes, at Strandvejen fra Hyllerupvej til Hejningevej er den mest hensigtsmæssige strækning at søge støtte til i 2026-puljen. Vurderingen baseres på:

• Høj trafiksikkerhedsmæssig effekt, da strækningen er en essentiel skolevej
• Muligheden for 50 % statslig medfinansiering
• Turistmæssig værdi i forhold til adgangsforholdene til Trelleborg

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om ordning om støtte til beslutningsgrundlag til pulje til cykelprojekter under infrastrukturplanen (BEK nr 523 af 16/05/2023). Vejlovgivning, Færdselsloven, Infrastrukturplan 2035 samt anbefalinger og retningslinjer i Vejreglerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Pengene vil blive taget fra Pulje 360 Cyklisme og trafiksikkerhed. Det forventes ikke at der skal flyttes penge mellem budgetrammer.

Tværgående konsekvenser

Ingen Bemærkninger

Sagens videre forløb

Sagen er betinget af midlerne frigives fra trafikstyrelsen. Hvis sagen ikke bliver godtaget af trafikstyrelsen, så vil de 6 millioner blive brugt til andre cykelstiprojekter som følge af pulje 360’s betingelser om trafiksikkerhed og cykelstier. 

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget 

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om de 6 foreslåede nye vejnavne til Rosenkildeparken, der er omfattet af lokalplan 246, skal godkendes.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at godkende vejnavnene: Inge Jensens Vej, Erling Kristensens Vej, Kresten Fiskers Vej, Viggo Markers Vej, Herman Hungers Vej og Kurt Mortensens Vej.

Sagens indhold

Sagen har tidligere været forelagt Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. august 2025. Sagen blev udsat med henblik på at finde et nyt forslag til det ene vejnavn.

Rosenkildeparken skal tildeles nye vejnavne samt husnumre, da området pt. ikke overholder Adresseloven. 

Administrationen har i den forbindelse samarbejdet med Grundejerforeningen om at indhente forslag til nye vejnavne fra brugerne i området. Dansk Forsorgshistorisk Museum, som ligger i Rosenkildeparken, foreslår at anvende følgende vejnavne, som kan være med til at fastholde områdets historie:

• Inge Jensens Vej
  Inge Jensen blev allerede som lille anbragt på børnehjem, og som ung blev hun anbragt på de Kellerske anstalter i Brejning. Hun stikker af i flere omgange og efter et ophold på Rødbygård kommer hun på Andersvænge. Inge bor kortvarigt i et bofællesskab udenfor Andersvænge, men trives ikke. Hun flytter tilbage til Andersvænge og får et godt liv på afdeling Tidselbjerg. Hendes liv afspejler på mange måder det liv, som mange på grænsen til åndssvag fik i tidligere tider.

• Erling Kristensens Vej

  Erling Kristensen var en kendt, engageret og aktiv medarbejder på Andersvænge og stod bag den store samling, der i dag udgør Dansk Forsorgshistorisk Museum beliggende på Rosenkildevej 59. Vejen går langs museet.

• Kresten Fiskers Vej

  Kresten Fisker boede stort set hele sit liv på Andersvænge på forskellige afdelinger langs vejen. Kresten var en kendt person, der cyklede rundt på Andersvænge-området og havde et stort netværk blandt beboere og personale på Andersvænge. Når der var sommerfester eller andre arrangementer hvor Slagelse Garden deltog, gik han altid forrest, og han nåede da også at blive æresmedlem af Garden. Ved forskelige festlige arrangementer på Andersvænge holdt han fine, lange taler og var i det hele taget en meget afholdt person. Kresten boede på flere afdelinger placeret langs vejen.

• Viggo Markers Vej

  Viggo Marker var Andersvænges overgartner i mange år, og han var med til at udbygge gartneriet samt til at etablere Andersvænges Park. Han var en aktiv formand for Funktionærforbundet lokalt på Andersvænge og senere også valgt som formand for det samlede Funktionærforbund. Viggo var mangeårigt medlem af Byrådet i Slagelse. Vejen starter ved det første gartneri på institutionen.

• Herman Hungers Vej

  Herman Hunger var undervisningsleder for Andersvænge og specialskolerne i Vestsjællands Amt. Han engagerede sig stærkt i arbejdet med de mange udviklingshæmmede fra Grønland, der i en periode blev anbragt på Andersvænge. Gennem forskellige samarbejdsprojekter med Grønland var han med til at udvikle forsorgen i Grønland. Vejen passerer de første undervisningslokaler for Centerskolen.

• Kurt Mortensens Vej
  Kurt blev som 8-årig i 1953 flyttet til Andersvænge. Ikke lang tid efter ankomsten til Andersvænge fik han foretaget ”Det hvide snit”, da man dengang troede at det kunne ændre hans adfærd. Kurt har boet på flere forskellige afdelinger på Andersvænge. Han har boet på både åbne og lukkede afdelinger, på sovesale og senere har han fået sit eget lille værelse på en afdeling med fælles bad og toilet. Han var en af de sidste beboere fra den oprindelige målgruppe på Andersvænge.
  Kurt var efter sin død hovedperson i DR-udsendelsen ”Forsvundne arvinger: Det hvide snit” Sæson 8 episode 2.

Alle ovenstående vejnavne er godkendt af Klimadatastyrelsen.

Derudover er alle ovenstående vejnavne (bortset fra Inge Jensens Vej) godkendt af de tilbageværende pårørende. Det har ikke været muligt at identificere tilbageværende pårørende til Inge Jensen. 

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse eller indenfor en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt et af ovenstående vejnavne.

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde kan orientere sig, f.eks. ved brug af navigationssystemer og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har til formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed, på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Retligt grundlag

Navngivning af veje sker i henhold til Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Rosenkildeparken skal tildeles nye vejnavne samt husnumre, da området nuværende ikke opfylder bestemmelserne ifm. Adressebekendtgørelsens: 

• § 4. Når Adressemyndigheden skal fastsætte vejnavne til statsveje og private veje, skal det ske under iagttagelse af Adresselovens § 4.
• Stk. 2. Vejnavne skal fastsættes således, at de under iagttagelse af hensynene i § 1, stk. 2, betegner et nærmere bestemt, sammenhængende færdselsareal.
• Stk. 3. Når et vej- eller stinet består af eller planlægges udformet med en eller flere forgreninger eller lignende, skal vejnavnene fastsættes under iagttagelse af hensynene i § 1, stk. 2, og således, at der på en hensigtsmæssig måde kan fastsættes husnumre i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 2 og 3.

samt:

• § 17. Husnumre skal fastsættes således, at hvert husnummer kun forekommer én gang for den pågældende navngivne vej.
• Stk. 2. Husnumre skal fastsættes i stigende rækkefølge langs vejen, idet ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra husnumrenes start, mens lige husnumre anvendes i højre vejside, jf. dog § 18. Er husnummereringen i det pågældende område allerede foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, hvorvidt et af toiletterne tilknyttet Skælskør Lystbådehavn ved Sejlerstuen og havnens legeplads skal være åbent for offentligheden. Der skal anvises finansiering af den øgede driftsudgift ved en beslutning om at åbne et toilet for havnens øvrige brugere og besøgende.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter hvorvidt et af toiletterne tilknyttet Skælskør Lystbådehavn ved Sejlerstuen og havnens legeplads skal være åbent for offentligheden.  

2. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter finansiering af de driftsomkostninger og følger en åbning af toilettet vil medføre ud fra de fremlagte finansieringsforslag.

Sagens indhold

Administrationen anbefaler, at en åbning af toilettet for offentligheden sker gennem finansieringsforslag 1: Finansiering til åbning af toilet ved justering af åbningstider på øvrige offentlige toiletter, og herved en ændret klassificering. Det vurderes, at dette finansieringsforslag vil berøre en smallere brugergruppe end forslag 2, som indebærer nedjusteringer i den samlede drift af Skælskør Lystbådehavn og havnens faciliteter som helhed.

Såfremt det besluttes, at et af toiletterne i Sejlerstuen skal være åbent for offentligheden, anbefales det yderligere, at toilettet kun gøres åbent for offentligheden i sommerhalvåret. På denne måde kan man forsøge at minimere risikoen for hærværk og uønsket ophold i den kolde tid, hvor behovet for et toilet i forbindelse med legepladsen er reduceret. Derudover vil driftsomkostningerne også reduceres, såfremt åbningstiden for offentlighedens adgang til toilettet i Sejlerstuen begrænses til sommerhalvåret.

Her præsenteres to mulige finansieringsforslag for åbning af et toilet i Sejlerstuen:

1. Finansiering tilvejebringes ved at justere åbningstider på andre offentlige toiletter.
Ved at justere åbningstider på udvalgte offentlige toiletter, kan der frigøres midler inden for det eksisterende driftsbudget. Dette forslag har dermed en konsekvens for udvalgets beslutning om udvidelse af åbningstider på offentlige toiletter i 2026 (sag nr. 25-019317), hvilket var indskrevet i budgetaftalen for 2026.

Nedjusteres åbningstiden på toiletterne ved Lystskoven Skælskør, Kongsmark Strand og Frølunde Fed fra helårsåbne til sæsonåbne, vurderes besparelsen at være i omegn af 90.000 kr. hvilket er den omtrentlige udgift for at holde et toiletrum åbent i 4-5 mdr. Beregningerne er lavet ud fra tallene fra 2024, se bilag 1. De 3 toiletter er udvalgt, fordi behovet vurderes at være lavt i vinterhalvåret på disse lokationer.
Bilag 2 viser en samlet oversigt over fordelingen af offentlige toiletter og deres klassefisering (åbningstider), hvis dette finansieringsforslag vedtages. Bilag 3 viser en oversigt over offentlige toiletter på nuværende tidspunkt.

2. Finansiering ved nedjustering af den samlede drift af Skælskør Havn
Ved at nedjustere omkostninger til vedligehold af havnen og derved driften, kan finansieringen findes indenfor havnens driftsbudget. Der er et stort drifts- og reparationsbehov på havnens faciliteter og en reduktion i driftsbudgettet vil derfor udsætte yderligere opgaver hvert år. Finansieringsmuligheden kan få betydning for den samlede oplevelse af havnen og ramme havnens brugere – både de betalende gæster men også andre brugere, der benytter havnen som rekreativt udflugtsmål.

Uddybning af udfordringerne ved åbning af toilet i Sejlerstuen
Begge toiletrum i sejlerstuen er kombinerede toilet- og badefaciliteter, hvilket ikke gør det egnet som offentligt toilet. Når døren ind til gangen med toiletterne åbnes op, får offentligheden også adgang til Sejlerstuen med fælles køkken og opholdsrum. Sejlerstuen er det eneste opholdsrum for havnens betalende gæster i vinterhalvåret. Toiletterne har tidligere været åbne for offentligheden, hvilket medførte hærværk på toiletter såvel som i opholdsrummet. Dette skabte utryghed på havnens område som helhed. Siden lukning for offentlighedens adgang til Sejlerstuens faciliteter, har administrationen oplevet en generelt øget tryghed og tilfredshed fra brugere og besøgende på Skælskør Havn. Foruden utrygheden modtog administrationen også en del kritik for dårlige toilet og badefaciliteter i vinterhalvåret, hvor det er de eneste faciliteter der stilles til rådighed for fastboende og de som fortsat har en båd en havnen i den periode. På den baggrund blev toiletrummene opgraderet med bedre og mere rengøringsvenlige badefaciliteter i 2025.  

Det er muligt at sætte adgangsbegrænsning med tidsstyring og brikløsning på dørene, hvilket kan gennemføres for en engangsudgift på ca. 50.000 kr. Det betyder, at udgiften i år 1 vil være ca. 140.000 kr. og de efterfølgende ca. 90.000 kr. for sæsonåbning.

Adgang til toiletfacilitet i Skælskør midtby
Der er på nuværende tidspunkt ikke andre faciliteter på havneområdet end Sejlerstuen, som vil kunne give mulighed for adgang til et offentligt toilet.
Nærmeste offentlige toilet er på Svanetorvet, hvilket er indenfor 200-500 meter alt efter, hvor man befinder sig på havnen. Der er ligeledes mulighed for adgang til toilet på biblioteket ved Skælskør Havn indenfor de adgangsvilkår der er gældende. 

Baggrund for indstilling
Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønskede på udvalgsmødet den 1. december 2025, at forvaltningen præsenterede et finansieringsforslag, der gav udvalget mulighed for at besluttet om toiletterne i Sejlerstuen ved Skælskør Lystbådehavn skulle åbnes for offentligheden. Dette kom på baggrund af en udvidelse af åbningstider på offentlige toiletter generelt (sag nr. 25-019317).

Bymidtegruppen i Skælskør har i 2025 drøftet fordele og ulemper i forbindelse med ønsket om et offentligt toilet ved Skælskør Lystbådehavn. Bymidtegruppen har i den forbindelse ønsket, at emnet blev drøftet af fagudvalget.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget orienteres om Boligprogram 2026, som indgår i grundlaget for Befolkningsprognose 2026, som udarbejdes af Center for Økonomi hvert år. Da boligprogrammets fremskrevne boligudbygning indgår i evalueringen af skoledistrikterne, kan kommunen planlægge, hvor mange daginstitutionspladser og skoleklasser der er brug for i fremtiden.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget tager Boligprogram 2026 til orientering. 

Sagens indhold

Boligprogram for 2026 giver en grundig gennemgang af boliger opført i Slagelse Kommune i 2025 samt ubebyggede boligarealer, opdelt i skoledistrikter og fremskrivningsområder. Boligprogrammet giver et overblik over antallet af ledige boliggrunde, hvor mange der tages i brug hvert år, og hvor der forventes at blive opført boliger.

Derudover indeholder boligprogrammet en oversigt over, hvor mange nye boliger der forventes opført i de næste 10 år. Fremskrivningen er baseret på tilgængelige arealer, tidligere byggeaktivitet, den nuværende markedssituation og konkrete projekter.

Boligudbygning i 2025

Boligprogram 2026 viser, at der i 2025 er etableret 196 nye boliger i Slagelse Kommune, fordelt på 48 parcelhuse, 77 rækkehuse, 63 etageboliger og 8 ungdomsboliger. I 2025 har der været en nedgang i etableringen af nye boliger sammenlignet med de seneste år, hvor der over de sidste 5 år er etableret i gennemsnit 473 boliger per år.

Denne nedgang skyldes både, at mange større igangsatte boligbyggerier blev færdige i 2023 og 2024, og at færre etageboliger end forventet er blevet færdiggjort i Slagelse i 2025. Det betyder, at flere større etageboligprojekter på Kvægtorvet er blevet udskudt til næste års boligprogram, herunder et friplejehjem og seniorvenlige etageboliger. Bortset fra de førnævnte udskudte boliger er sidste års fremskrivning for 2025 i nogenlunde overensstemmelse med de reelle tal.

Boligtilvæksten i 2025 har, som i tidligere år, primært fundet sted i Slagelse og har i år været præget af fortætning gennem omdannelse og indretning af boliger i eksisterende bygninger, fx tidligere erhverv.

Der er i 2025 opført lidt flere parcelhuse og rækkehuse end forventet. Udbygningen sker primært i områderne Tidselbjerget og Skovbrynet i Slagelse, men flere af de mindre byer har også haft en fremgang i antallet af nye boliger. Særligt i Bisserup og Vemmelev er der blevet opført rækkehuse i 2025.

Korsør og Skælskør har haft en begrænset boligtilvækst i 2025, og de nye boliger er primært opført som følge af omdannelse af eksisterende bygningsmasse.

Fremskrivning af boligudbygning 2026 til 2035

Fremskrivningen peger på en forventning om, at der over de kommende år vil være et opsving i antallet af nye boliger.

I Slagelse fremskrives nye boliger i store boligbyggerier over de kommende år på fx Parkvænget, Knuds Have, Skovbrynet og boligområdet ved Tidselbjerget. Denne fremskrivning er både baseret på kendskab til igangsatte byggerier, som endnu ikke er taget i brug, indkomne byggeanmodninger og nye lokalplaner. Store boligbyggerier som Kløverbakken og Ringparken fremskrives ud fra en forventning om, at de igangsættes i 2028.

Indkomne byggesager samt igangværende og vedtagne lokalplaner viser også, at både Skælskør og Korsør forventes at få en øget boligudbygning i de kommende år, særligt hvad angår rækkehuse, men der forventes også en stigning i antallet af parcelhuse.

I Korsør forventes det attraktive areal ved Pierne udbygget med rækkehuse fra år 2030. Der forventes desuden en udbygning af den tidligere biblioteksgrund. Derudover forventes en udbygning ved Skovåsen fra år 2030, idet der er igangsat en helhedsplan for området.

I Skælskør forventes udbygningen af Gråstenvænget at fortsætte, da der er vedtaget en ny lokalplan for området. I de kommende år forventes desuden en udbygning af Møllebakken, hvor der også opføres etageboliger, samt en tilvækst af rækkehuse ved Trestensvej på baggrund af to nye lokalplaner.

Uden for købstæderne ses også en positiv boligudvikling med parcelhuse og især rækkehuse i bl.a. Slots Bjergby, Kirke Stillinge og Sørbymagle. Rækkehusbebyggelse bidrager til en øget diversitet i boligmassen i de mindre byer.

I alt er der over de kommende 10 år fremskrevet en boligudbygning på ca. 3.231 nye boliger. Til sammenligning er der over de seneste 10 år opført 3.454 boliger.

Retligt grundlag

Udarbejdelse af boligprogram er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Befolkningsprognose 2026 udarbejdes på baggrund af Boligprogram 2026.

Befolkningsprognosen samt budgetlægningen af budget 2027-2030 behandles af Økonomiudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Erhvervs-, udviklings- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, udviklings- og Landdistriktsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for teknik, plan og erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender referatet.