Forebyggelses- og Seniorudvalget (2018-2021) – Referat – 4. oktober 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2018-21852               Dok.nr.: 330-2018-488149                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Dagsordenen godkendes
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget godkender dagsordenen.

2. Orienteringspunkter Forebyggelses- og Seniorudvalget (O)

2.     Orienteringspunkter Forebyggelses- og Seniorudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2018-24404               Dok.nr.: 330-2018-488257                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
1. Orientering fra udvalgets formand
2. Orientering fra udvalgets medlemmer
3. Orientering fra Center for Sundhed og Ældre
Der foreligger følgende punkter til orientering fra Center for Sundhed og Ældre, jfr. bilag 1:
3. a):
Pressemeddelelser
3. b):
Orientering om Sundhedsuge 41, 2018
3. c):
Sagsoversigt pr. 17. september 2018 jf. bilag 3.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Orienteringerne tages til efterretning
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Udvalget ønsker en sag vedrørende Sundhedsugen i 2019 på udvalgsmødet i januar 2019.

3. Midler til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger (B)

3.     Midler til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger (B)

Sagsnr.: 330-2018-9726                 Dok.nr.: 330-2018-485094                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal tage stilling til, hvordan Midler til en bedre bemanding i hjemmeplejen, plejehjem, plejecentre og friplejeboliger skal anvendes i 2019.
Baggrund
Finansloven for 2018 indeholder puljemidler til Bedre bemanding i hjemmeplejen, på plejehjem, plejecentre samt friplejeboliger – med 500 mio. kr. årligt. – heraf udgør Slagelse Kommunes andel ca. 7,5 mio. kr. årligt.
Midlerne skal anvendes til et løft af ældreområdet for en bedre bemanding og skal i videst muligt omfang, og under hensyntagen til medarbejderens ønsker, anvendes til ansættelse af nye medarbejdere i fuldtidsstillinger og opjustering af arbejdstiden for eksisterende deltidsansatte medarbejdere.
Midlerne udmøntes i perioden 2018 – 2021 via en statslig pulje på baggrund af årlige redegørelser fra kommunerne. Fra 2022 overgår midlerne til at blive fordelt og udmøntet gennem de generelle bloktilskud til kommunerne.
Seniorudvalget besluttede på mødet den 7. marts 2018 anvendelse af midlerne i 2018.
Senest den 1. november 2018 skal kommunerne indsende redegørelsen for anvendelse af 2019-midlerne.
På nuværende tidspunkt er der ikke modtaget nye informationer fra ministeriet. Det er forventningen, at Slagelse Kommunes andel i 2019 udgør ca. 7,5 mio. kr.
Retligt grundlag
Finansloven 2019.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal træffe beslutning om anvendelse af de ca. 7,5 mio. kr. i 2019.
I 2018 anvendes midlerne til:
· Hjemmeplejen: Øget hjemmehjælp og hjemmetræningstid i borgeres private hjem med afsæt i borgers eget mål. Midlerne anvendes til aflønning af SOSU-medarbejdere i alle områder. Derudover er ansat flere terapeuter, der træner borgerne i hjemmet.
· Neuro rehabilitering i borgernes hjem. Der er ansat medarbejder i hjemmeplejen med specielle kompetencer på dette område
· Øget terapeutbemanding i de midlertidige boliger på Blomstergården og Bjergbyparken. Målet er øget bemanding og fokus på rehabilitering. Derudover fokus på, at overgangen fra midlertidigt ophold til egen bolig sker som en tryg og glidende måde for såvel borger som pårørende.
I bilag 1 ses redegørelsen for anvendelse af midlerne i 2018, denne indeholder yderligere specifikation. Denne blev godkendt af ministeriet i april 2018.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at de i 2018 igangsatte indsatser videreføres i 2019. Der er nu ansat medarbejdere til de igangsatte nye indsatser og implementeringen er i gang. Det vil give god kontinuitet at fortsætte med indsatserne i 2019, da de nyansatte medarbejdere og medarbejdere der er gået op i tid, derved kan fortsætte arbejdet.
Første opfølgning vil blive foretaget i oktober 2018 og endelig evaluering af indsatsernes effekt i januar 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Reglerne for udmøntningen foreskriver, at de bevilgede puljemidler i 2019 som udgangspunkt skal anvendes i 2019. Dog med evt. mulighed for overførsel at evt. uforbrugte midler til 2019.
En foreløbig opgørelse viser, at ca. 0,8 mio. kr. af 2018-midlere ikke anvendes i år. Årsagen er, at ordningen blev igangsat sent på året. Disse midler anbefales søgt overført til forbrug i 2019.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, at forventede puljemidler til ”Bedre Bemanding” i 2019 anvendes til at videreføre de igangsatte aktiviteter fra 2018
2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, at ministeriet ansøges om at overføre uforbrugte puljemidler fra 2018 til 2019.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
Godkendt.

4. Forankring af Omsorgstandplejen fra 2019 (B)

4.     Forankring af Omsorgstandplejen fra 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-59790               Dok.nr.: 330-2018-489580                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget/Børne- og Ungeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Nærværende sags beslutningstema omhandler omsorgstandplejen og udmøntningen af denne ift. intern eller ekstern leverandør.
På Sundheds- og Seniorudvalgsmødet den 7. juni 2017 blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med, at Omsorgstandplejen fra 2018 skulle forankres med Den kommunale tandpleje som leverandør. Samtidig blev det besluttet, at der kun skulle arbejdes med Omsorgstandpleje. Dermed blev der ikke fundet midler til en forebyggende indsats (Bilag 1). I bilaget ses, at udgiften til Omsorgstandplejen ved varetagelse af Den kommunale tandpleje forventedes at være 832.600 kr. for 2018 og efterfølgende år 777.600 kr.
Udvalget blev i efteråret orienteret om, at Den kommunale tandpleje ikke var klar til at overtage opgaven pr. januar 2018. Årsagen begrundedes i, at der skulle rekrutteres personale til opgaven og oplæres personale, hvilket ikke vurderedes realistisk inden for den korte tidsramme. Særligt ikke, da Den kommunale tandpleje generelt var udfordret ift. rekruttering.
I 2018 blev der derfor indgået en et-årig kontrakt med privat leverandør. Den private leverandør leverer Omsorgstandpleje i flere kommuner. Der har ikke været lavet undersøgelse af tilfredsheden med den nuværende ordning, men der har i perioden ikke været klager eller utilfredshed med ordningen.
Udgifterne til privat leverandør er dyrere end det anslåede beløb til kommunal leverandør.
Udgiften for 2018 forventes at lande på 1.257.302 kr. Borgernes egenbetaling udgør 128.857 kr. i 2018. Fra 2017 blev der overført 110.746 i mindreforbrug. Hvilket samlet gør, at ordningen i 2018 balancerer ift. budgettet.
Den kommunale tandpleje er siden beslutningen i juni 2017 kommet under Børne- og Ungeudvalget.
Den kommunale tandpleje har genberegnet udgifterne ved at drive Omsorgstandplejen ved kommunal leverandør, og resultatet af disse beregninger er, at de tidligere anslåede beløb ikke findes realistiske. De nye beregninger viser, at beløbet i stedet vil lande på 1.470.000 (Bilag 2). Hvilket er godt 200.000 kr. dyrere end den nuværende ordning med ekstern leverandør. 
Den kommunale tandpleje i Slagelse har oplyst at, hvis de er bundet af beslutningen fra juni 2017, så er det med forbehold for opstartsdato og økonomi jf. ovenfornævnte.
Den kommunale tandpleje nævner opmærksomhedspunkter ved kommunal drift at Omsorgstandplejen:

· Det er usikkert, hvor store udsving i antallet af i borgere, der kan håndteres, da opgaven er ny for kommunen.
· Der er pt. rekrutteringsvanskeligheder af tandlæger til den Kommunale Tandpleje.
· Tandplejen holder lang sommerferie sammen med skolerne.
· Arbejdsmiljømæssige forhold kan være svære at imødese.
Et øvrigt opmærksomhedspunkt fra Den kommunale tandpleje er, at vi generelt i Slagelse kommune er udfordret ift. handicapvenlige klinikforhold til målgruppen.
Hvis beslutningen fra juni 2017 fastholdes gør Den kommunale tandpleje opmærksom på, at en overtagelse af opgaven ikke er realistisk før tidligst januar 2020. Primært begrundet i at organisationen har ny ledelse og forsat har rekrutteringsvanskeligheder i lighed med omkringliggende kommuner. Det personale, der skal varetage opgaven, skal uddannes og trænes i opgaven, inden de fuldt kan overtage opgaven.
Retligt grundlag
Sundhedsloven § 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte, at de ønsker og anbefaler at forsætte med at forankre Omsorgstandplejen i en kommunal virksomhed. Hvis dette er ønsket af Forebyggelses- og Seniorudvalget vil det være hensigtsmæssigt, at sagen også besluttes i Børne- og Ungeudvalget. 
Udvalget kan beslutte, at konkurrenceudsætte ordningen og dermed indgå kontrakt med privat leverandør.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at indgå kontrakt med privat leverandør, som minimum et år mere. Samtidig vurderes det, at en privat leverandør kan matche prisen ift. Den kommunale tandpleje.
Derfor anbefales det af økonomiske årsager, at konkurrenceudsætte Omsorgstandplejen.
Det vurderes, at budgettet til Omsorgstandpleje er for lavt, uanset hvilken ordning, der vælges. Hvor meget mere der skal afsættes afhænger af valg af leverandør.

Administrationen foreslår, at merudgiften til Omsorgstandplejen fra 2019 og frem, kan finansieres via budgetoverførsel fra specialiseret genoptræning, placeret under myndigheden.
I indeværende år ses et mindreforbrug, hvilket også forventes at gælde i 2019 og frem.
Mindreforbruget opstår, da Sundhed og Træning har overtaget genoptræningen fra regionen, af borgere der benamputeres.
Mindreforbruget på specialiseret genoptræning er med til finansiere merforbruget i Myndighedsområdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis ordningen forsat ønskes implementeret til drift i Den kommunale tandpleje kan det have arbejdsmiljømæssige påvirkninger for medarbejderne i afdelingen. De skal til at udføre tandbehandlinger og tandpleje i borgernes hjem.
Konsekvenser for andre udvalg
Den kommunale tandpleje hører organisatorisk under Børne- og Ungeudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget beslutter, om Omsorgstandplejen skal konkurrenceudsættes eller, om de ønsker det driftet af Den kommunale tandpleje.
2.    at Hvis Omsorgstandplejen ønskes driftet af Den kommunale tandpleje, sendes sagen videre til beslutning i Børne- og Ungeudvalget.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
At 1: Udvalget beslutter, at Omsorgstandplejen bliver konkurrenceudsat. Den kommunale tandpleje er velkommen til at byde ind på opgaven.
At 2: Udgår i kraft af ovenstående beslutning.

5. Økonomisk status og opfølgning på handleplaner 2018 (B)

5.     Økonomisk status og opfølgning på handleplaner 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2018-3718                 Dok.nr.: 330-2018-493130                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Godkendelse af opfølgning på handleplaner på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område samt orientering om økonomisk status.
Baggrund
Forebyggelses- og Seniorudvalget har ønsket at få forelagt opfølgning på handleplaner hver måned. I måneder, hvor der ikke forelægges ordinær budgetopfølgning, forelægges handleplaner som separat sagspunkt.
Økonomien indenfor Forebyggelses – og Seniorudvalget indgår som element i de igangværende budgetforhandlinger, samt i den budgetaftale, der foreligger. Det skal bemærkes at budgetaftalen skal 2. behandles den 8. okt. 2018. Set i lyset af dette, gives denne måneds opfølgning på handleplaner, herunder vurdering af økonomien for såvel 2018 som 2019, som en mundtlig orientering.
Ved mødet i nov. præsenteres en uddybende opfølgning på områdets samlede økonomiske status.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet
Handlemuligheder
Der arbejdes på udmøntning af de i handleplanerne beskrevne tiltag, med det mål at opnå de mål som handleplanen beskriver. Udvalget kan drøfte fremdriften i de igangværende initiativer samt tilkendegive, såfremt der er behov for justeringer.
Vurdering
Status på Forebyggelses- og Seniorudvalgets økonomi:
Der er udarbejdet foreløbig budgetopfølgning ved udgangen af august 2018, hvorefter det forventes, at Forebyggelses- og Seniorudvalget ved udgangen af 2018 har et mindre forbrug for driftsudgifterne på ca. 0,8 mio. kr. samlet set.
- Områder omfattet af overførselsadgang viser et merforbrug på i alt ca. 4,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på ca. 1,2 mio. kr. ift. opfølgningen ved udgangen af juli 2018. Det er primært på følgende områder der ses positiv udvikling; Hjemmeplejen, elevområdet, betalinger til regionen for hospice og færdigbehandlede patienter samt Sundhedstilbud. 
- Aktivitetsbestemt medfinansiering (som ikke er omfattet af overførselsadgang) viser et estimeret mindre forbrug i størrelsesordenen ca. 5 mio. kr. Afregningerne ligger på meget forskelligt niveau, hvorfor der fortsat er stor usikkerhed om udviklingen.
Handleplanerne følges, og det er administrationens vurdering, at målene for 2018 fortsat er realistiske. Status på de enkelte handleplaner følger herefter:
Opfølgning på handleplaner
· Blomstergården; Forventet merforbrug er steget, primært som følge af udmøntning af negativ PL-regulering. Der er udarbejdet ajourført handleplan. Bilag 1a.
· Smedegade Plejecenter; Forventet merforbrug er steget, primært som følge af udmøntning af negativ PL-regulering. Der er udarbejdet ajourført handleplan. Bilag 1b.
· Hjemmeplejen; Handleplanen følges. Udviklingen er fortsat positiv og området forventes at være i budgetbalance ved udgangen af 2018. Bilag 2.
I bilag ses handleplanerne, hvoraf aktuel status på de enkelte indsatser fremgår.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen pt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender den mundtlige orientering som opfølgning på handleplaner og den økonomiske status i indeværende måned.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget afventer beslutningen i Byrådet den 8. oktober 2018.
Centerchef orienterer om, at de foreløbige meldinger er overvejende positive i forhold til drift og trivsel i områderne og i virksomhederne.

6. Samarbejdsaftale med Frivilligcenter Slagelse (B)

6.     Samarbejdsaftale med Frivilligcenter Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-61746               Dok.nr.: 330-2018-441485                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Udvalget skal tage beslutning vedr. samarbejdsaftalen med Frivilligcenter Slagelse, og følge op på dialogmødet med Frivilligcenter Slagelse, som blev afholdt den 16. august 2018.
Baggrund
I januar 2013 modtog foreningen Frivilligcenter Slagelse – Korsør - Skælskør – Hashøj tilsagn fra Socialministeriet til at oprette et Frivilligcenter. Støtten fra ministeriet er betinget af, at Slagelse Kommune støtter oprettelsen af centeret økonomisk. Slagelse Byråd har derfor besluttet at støtte initiativet med et årligt tilskud. Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan Slagelse Kommune og Frivilligcenter Slagelse vil samarbejde om indsatsen over for de frivillige foreninger i Slagelse Kommune. I 2015 overgik Frivilligcenteret fra et opstartsprojekt til et fremtidigt driftsvirke. I den forbindelse skiftede Frivilligcenteret navn til Frivilligcenter Slagelse.
Samarbejdet har til formål at bidrage til gode rammer for en mangfoldig frivillig indsats, der fremmer medborgerskab og gavner borgernes sociale liv, sundhed og trivsel. Målgruppen for indsatsen er alle frivillige sociale foreninger, frivillige og aktive borgere i Slagelse kommune, der ønsker at bidrage til at styrke det aktive medborgerskab og forebygge bl.a. dårlig sundhed, ensomhed, sygdom og marginalisering blandt borgere i lokalsamfundet.
I praksis påtager Frivilligcenter Slagelse sig tre centrale roller i deres kontakt med det lokale foreningsliv, borgere, kommune mv. Det er som henholdsvis videnscenter, guide og fællesskaber. Dertil kommer en mere praktisk servicerolle.
Slagelse Kommune bevilger midler til drift af Frivilligcenter Slagelse. Den kommunale medfinansiering udgør 350.000 kr. årligt. og selve samarbejdsaftalen evalueres hvert fjerde år.
På dialogmødet mellem Frivilligcenter Slagelse og udvalget den 16. august 2018 blev det drøftet, hvordan kommunens forskellige centre og Frivilligcenteret i endnu højere grad kan samarbejde. Blandt andet blev følgende punkter drøftet:
· Hvordan kan Frivilligcenter Slagelse og den lokale sociale frivillighed i højere grad tænkes ind i samarbejdet med kommunen eks. ved relevante strategiplaner, projektansøgninger, opstart af aktiviteter osv.
· Hvordan kan samarbejdet med Frivilligcenter Slagelse og kommunens forskellige centre udvides yderligere med fokus på at nedbryde silotænkning.
· Fokus på at udvikle en strategi/fælles mål i Frivilligindsatsen på tværs af indsatsområder.
· Sætte fokus på forebyggelse herunder vigtigheden af fællesskaber og arbejdet med mental sundhed.
Derudover havde Frivilligcenter Slagelse et ønske om, at der udover grundfinansieringen på 350.000 kr. yderligere tilgives et fast forankret årsværk på 400.000 kr. (evt. som forsøg i perioden 2019 til udgangen af 2021).
Retligt grundlag
Intet at bemærke.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter om samarbejdet med Frivilligcenter Slagelse skal styrkes, herunder om Frivilligcenter Slagelse skal tildeles yderligere finansiering. Såfremt udvalget ønsker at tildele Frivilligcenter Slagelse yderligere midler, skal det besluttes hvorfra finansieringen skal findes.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter om samarbejdet med Frivilligcenter Slagelse skal udvides. Herunder om centeret skal tildeles yderligere 400.000 kr. årligt – og i så fald hvilket område midlerne skal tages fra.
Administrationen har ikke budgetrammen til at tildele yderligere finansiering til Frivilligcenter Slagelse. Administrationen anbefaler, at Frivilligcenter Slagelse fastholder fokus på kerneopgaven, og derved ikke tildeles yderligere midler.
I forbindelse med drøftelse af et evt. yderligere samarbejde anbefales det, at den eksisterende samarbejdsaftale evalueres, og at evt. ændringer præciseres i samarbejdsaftalen. Samarbejdsaftalen vil tydeliggøre Frivilligcenterets opdrag og kerneopgave, samt hvad det kommunale tilskud går til. Videre kan samarbejdsarenaer med Slagelse Kommune indarbejdes. Det er en fordel at det aftalte fremgår i et samlet dokument.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Afhænger af beslutningen i udvalget. Såfremt udvalget ønsker, at tildele yderligere finansiering til Frivilligcenter Slagelse, vil det påvirke det budget, hvorfra midlerne tages. Det vil uanset finansiering, betyde reduktion i aktivitetsniveau og evt. afskedigelse.
Konsekvenser for andre udvalg
Intet at bemærke.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget fastholder nuværende finansiering af Frivilligcenter Slagelse.
2.    at Udvalget godkender den eksisterende samarbejdsaftale, og at evt. ændringer præciseres i samarbejdsaftalen, så den kan godkendes i samarbejde med Frivilligcenter Slagelse.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 6. september 2018:
Fraværende: 
At. 1 Punktet udskydes til oktober mødet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
At 1: Udvalget afventer beslutningen i Byrådet den 8. oktober 2018.
At 2: Når budget 2019 er godkendt, imødeser udvalget et oplæg til drøftelse til november mødet. Den endelige samarbejdsaftale forventes fremlagt til december mødet.

7. Virtuel genoptræning (B)

7.     Virtuel genoptræning (B)

Sagsnr.: 330-2018-60985               Dok.nr.: 330-2018-497352                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte, hvorvidt afprøvning af virtuelle genoptræningsløsninger skal sættes i bero, eller om initiativerne skal fortsættes.
Baggrund
Sundheds og Seniorudvalget besluttede med udgangspunkt i værdighedspolitikken og øget aktivitet på genoptræningsområdet, at afprøve forskellige virtuelle genoptræningsløsninger. Virtuel træning giver mulighed for, at borgeren træner hjemmefra ved hjælp af programmer tilrettelagt af den kommunale genoptræningsterapeut. Typisk trænes der via en skærm, enten borgerens egen, eller udstyr opstillet af kommunen. Flere løsninger giver mulighed for, at borgers træningsintensitet kan følges af terapeuten. Derved er forventningen, at der kan ske en konstruktiv feedback til borger på intensitet og udførelse.
Udvalget besluttede at igangsætte afprøvning af virtuel genoptræning, med finansiering fra ikke disponerede anlægsmidler fra velfærdsteknologi i 2017. Efter leverandørfremvisning i april 2017, udvalgte et panel af borgere og medarbejdere 3 løsninger, der skulle afprøves. Valget faldt valget på Welfare Denmark, som uafprøvet leverandør i Slagelse Kommune, samt optimeret anvendelse af to redskaber, Slagelse Kommune allerede har indkøbt og anvender i den almindelige drift, Exorlive (hjemmetrænings software) og Webex (Videomøde software). Formålet var, at afdække potentialer i virtuel genoptræning med henblik på en mulig efterfølgende implementeringsanbefaling, med udgangspunkt i værdiskabelse for kommunens borgere og medarbejdere.
Idé fasen og planlægningsfase gennemføres i perioden marts til juni 2017, men systemopsætning, databehandleraftaler, og udstyrsindkøb, som var grundlag for gennemførselsperioden startede oktober 2017. Afprøvningen er derfor gennemført i perioden oktober 2017 til august 2018.
Retligt grundlag
Sundhedslovens §§ 84 og 140.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte, om afprøvning af Welfare Denmark skal sættes i bero. Samt om Sundhed og Træning skal forsætte med anvendelsen af Exorlive og Webex.
Vurdering
Welfare Denmark: Administrationen anbefaler, at afprøvningen med Welfare Denmark afsluttes. Det har ikke været muligt at dokumentere øget værdiskabelse hos borgere eller medarbejdere hos den målgruppe, der har indgået i afprøvningen. Det har været en udfordring at rekruttere borgere til afprøvningen, da de fleste ønsker det traditionelle fysiske fremmøde. Opsætning af ekstern udstyr, og potentiel risiko for tekniske problemer, er den oftest omtalte barriere hos den afprøvede målgruppe. De fagprofessionelle har italesat ”øvelseskataloget” i systemet som en udfordring, da indholdet endnu ikke vurderes tilstrækkeligt fyldestgørende, og primært er rettet mod den ældre målgruppe, der som oftest ikke efterspørger nye teknologiske løsninger.  
Exorlive: Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med optimeret brug af Exorlive. I afprøvningsperioden er antallet af igangværende borgere med adgang til eget træningsprogram via App steget fra nul til 64 personer, da det var på sit højeste. Langt størstedelen af de fagprofessionelle (75%) bruger systemet jævnligt, og er motiveret for øget brug. Aktiviteterne i Exorlive ligger fortsat inden for den normale driftsramme, og yderligere brug er derfor ikke umiddelbart forbundet med øget driftsudgifter.
Webex: Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med optimeret brug af Webex. Der ses potentiale i arbejdet med at bruge Webex målrettet borgere som alternativ til det fysiske fremmøde. Det anbefales, at der arbejde videre med inddragelse af videokonference som et supplement til det fysiske fremmøde mhp. øget fleksibilitet i indsatserne. Da Webex fortsat er et nyt system (teknisk implementeret), kræver en fuld implementering, at der fortsat arbejdes med den organisatoriske implementering af løsningen. Deling af skærm (f.eks. hjemmetræningsprogrammet i Exorlive), har været en udfordring, da det kræver en høj grad af systemkendskab at kunne afholde dagsorden for videomødet, mens borgerens træningsprogram justeres uden ”kunstpauser”. Det er en opgave, som prioriteres medio 2019, når det nye omsorgssystem er i drift. 
Det anbefales derfor, at anvendelsen af de eksisterende teknologier Exorlive samt Webex fortsat afprøves til en øget målgruppe, da det ud fra kvalitative tilbagemeldinger understøtter fleksibilitet i opgaveløsning og øger brugerinvolvering som et supplement til de eksisterende indsatser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ved projektstart Budgetteres:
2017
2018
2019
2020
Total
370.000
264.000
264.000
264.000
1.162.000
Ved endt projektperiode var der brugt 262.745 kr. gennem 2017 og 2018, med et samlet overskydende beløb på 371.265 kr. Da der ikke umiddelbart ses grund til yderligere test af projektet, vil der derfor sammen med de disponerede midler for 2019 og 2020 tilbagestå et samlet overskydende beløb på 899.255 kr. ved endt projekt.
År
Udgift
Tilgængeligt
Brugt WD
Brugt EXORLIVE
Årlig overskydende
2017
 
370.000
 
 
 
 
Hardware
 
79.620
-
 
 
Licens
 
63.125
-
227.255
2018
 
264.000
 
 
 
 
Hardware
 
-
-
 
 
Licens
 
120.000
-
144.000
2019
 
264.000
 
 
264.000
2020
 
264.000
 
 
264.000
Total
 
1.162.000
262.745
0
899.255
Konsekvenser for andre udvalg
Det forventes ikke at have nogen konsekvenser for andre udvalg
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget beslutter, om afprøvningen af Welfare Denmark afsluttes uden yderligere implementeringstiltag.
2.    at Udvalget beslutter, om der skal forsættes med anvendelsen af Exorlive og Webex.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
At 1: Udvalget beslutter, at afprøvningen af Welfare afsluttes.
At 2: Udvalget beslutter, at anvendelsen af Exorlive og Webex fortsætter. Effekterne skal evalueres i slutningen af 2019.

8. Midler til værdig ældrepleje 2019 (B)

8.     Midler til værdig ældrepleje 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2017-69998               Dok.nr.: 330-2018-492792                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal træffe beslutning om anvendelse af Værdighedsmidler 2019.
Baggrund
Kommunerne har mulighed for, at søge Værdighedsmidler til 2019. Det er forventningen, at Slagelse Kommunes andel udgør i størrelsesordenen 15,6 mio. kr.
Derudover har udvalget ønsket en kort evaluering af de tidligere indsatser. 
Den nye Værdighedspolitik for Ældreplejen i Slagelse Kommune er pt. udsendt i høring. Sagen forelægges til godkendelse på udvalgets møde i november, hvorefter den skal godkendes i Byrådet.
Retligt grundlag
Finansloven samt Slagelse Kommunes Værdighedspolitik for ældreplejen.
Handlemuligheder
Reglerne om Værdighedspolitik for Ældreplejen beskriver, at de nye Værdighedspolitikker, som vedtages i 2018, som minimum skal beskrive, hvordan ældreplejen kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:
1) Livskvalitet
2) Selvbestemmelse
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og ernæring
5) En værdig død
6) Pårørende.
Området ”pårørende” er ny fra 2018. Øvrige områder er identisk med kravene til Værdighedspolitik i 2016.
Vurdering
Administrationen har udarbejdet forslag til anvendelse af Værdighedsmidler i 2019. Disse består dels af en forsættelse af nogle af de indsatser, der er igangsat for tidligere års Værdighedsmidler, dels nye indsatser. En oplistning i vilkårlig rækkefølge er:
- Ledsageordning for borgere til hospital, undersøgelser mm.
- Parkinsonkoordinator for borgere og pårørende
- Livshistorier på plejecentre
- Ensomme ældre – ansøgningspulje
- Sammen om det nære sundhedsvæsen
Derudover er forslag til nye indsatser som med fordel kunne afprøves i 2019:
- Mad og ernæring på plejecentre
- Velfærdsteknologi
- Tryg og borgernær udskrivelse
Endeligt har udvalget tidligere ønsket, at finde finansiering til:
- Brugercafeen Lützensvej.
I bilag 1 er de enkelte forslag beskrevet yderligere.
Ekstra midler til ”En værdig afslutning på livet”
Jf. udvalgets beslutning på mødet i august, forelægges i bilag 2 til orientering plejecentrenes udmøntning af midlerne.
På mødet i august ønskede udvalget en kort evaluering af de tidligere indsatser. Denne fremgår af bilag 3.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Slagelse Kommune modtager i 2018 puljetilskud på 15,552 mio. kr. til Værdighedsindsatsen i 2018. Disse anvendes jf. beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget i oktober 2017.
Værdighedsmidlerne er i 2019 fortsat puljetilskud, hvorfor der skal indsendes ansøgning og redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet.   
Fra 2020 indgår Værdighedsmidlerne i kommunernes bloktilskud, og er dermed permanente. Disse er afsat til fortsættelse af arbejdet med en Værdig ældrepleje, men vil indgå i Byrådets samlede prioritering af indtægter via bloktilskud.
Ekstra finanslovsmidler
- Ny indsats ”Pårørende til svækkede ældre” – Slagelse Kommunes andel er 0,864 mio. kr. i 2018 og 0,881 mio. kr. i 2019. Disse indgår i budget 2019 via lov- og cirkulæreprogrammet. 
- Endeligt er der i finansloven for 2018 og frem afsat midler til at understøtte kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig afslutning på livet. Slagelse Kommunes andel er 0,864 mio. kr. i 2018 og 0,881 mio. kr. årligt i 2019 og årene frem. Disse midler indgår i budget 2019-via lov- og cirkulæreprogrammet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter anvendelse af Værdighedsmidler 2019
2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager orientering om anvendelse af plejecentrenes andel af midler til ”En værdig afslutning” til efterretning
3.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager kort evaluering af tidligere værdighedsindsatser til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
At 1: Udvalget principbeslutter, at Værdighedsmidlerne på 15,648 mio. kr. udmøntes i 2019 på følgende måde:
· Ledsagelse for borgere tilknyttet hjemmeplejen og beboerne på plejecentrene (1,8 mio. kr.)
· Parkinsonkoordinator (0,5 mio. kr.)
· Livshistorier på plejecentrene, herunder aktiviteter (6 mio. kr.)
· Ensomme ældre (0,3 mio. kr.)
· Sammen om det nære sundhedsvæsen (1,1 mio. kr.)
· Mad og ernæring på plejecentrene (0,5 mio. kr.)
· Velfærdsteknologi Wi-Fi (1,9 mio. kr.)
· Brugercafé Lützensvej (0,05 mio. kr.)
· Frivilligcentret (0,5 mio. kr.)
· Tryg og borger- og pårørendenær udskrivelse (1,5 mio. kr.)
· Finansiering af forbrug på midlertidige pladser (1,5 mio. kr.)
Udvalgets beslutning sendes i høring i Ældrerådet.
At 2 – 3: tages til efterretning.

9. Projekt Sensorteknologi - digitalisering af plejecentre, Anlægsbevilling (B)

9.     Projekt Sensorteknologi - digitalisering af plejecentre, Anlægsbevilling (B)

Sagsnr.: 330-2018-55769               Dok.nr.: 330-2018-460285                                Åbent
Kompetence: Byrådet
Fagudvalget skal behandle sag om videreførsel af indsatserne omkring implementering af sensorteknologi og generel digitalisering af kommunens plejecentre. Og herunder beslutte indstilling til Byrådet om at der gives anlægsbevilling, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb.
Baggrund
Slagelse Kommune har siden 2015 haft fokus på digitaliseringsinitiativer på plejecentrene.
1) WIFI
Status er, at hovedparten af kommunens plejecentre nu har fuld WIFI-dækning. Derudover er der etableret WIFI på Skælskør Plejecenter i forbindelse med ombygningen. Herefter mangler fuld opsætning på 3 af kommunens større plejecentre samt udvidelse af dækning på nogle få.
2) Sensorer og teknologi
Der er i 2015-17 gennemført testforløb og analyser, både kommunalt og tværkommunalt, i forhold til teknologiske muligheder på området. Målet er, at identificere kvalitetsgivende digitaliseringsmuligheder, der i praksis kan medvirke til at give et værdigt liv med højere grad af selvbestemmelse og livskvalitet for beboerne på plejecentrene samt bedre vilkår for personalet og samtidig giver økonomisk effekt. Det drejer sig om følgende indsatser:
· Modernisering af aldrende kaldeanlæg
· Udskiftning af aldrende og økonomisk utidssvarende telefoncentraler til IP-baseret telefoni.
· Mulighed for mobile arbejdsgange
· Implementering af kvalitetsgivende sensorer, herunder fald-alarmeringer, kropsbårne monitoreringssensorer ift. eksempelvis hjerterytme, enhedspositionering, positionering af demente borgere, søvn- og anden adfærdsmonitorering, temperatur regulering, fjernstyret døroplåsning mv.
· Mulighed for en løbende fremadrettet implementering af kommende sensorer på markedet i takt med markedets udvikling, uden væsentlige begrænsning.
Retligt grundlag
Tilbudsloven, Udbudsloven samt SKI-aftaler.
Handlemuligheder
Fagudvalget har følgende valgmuligheder:
1. Videreføre indsatserne om WIFI og sensorteknologi på plejecentrene og dermed indstille over byrådet, at der meddeles en anlægsbevilling på 3 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2018. Dette vil tillade opsætning af WIFI på to af de resterende 3 plejecentre samt implementering af sensorer, modernisering af borgerkaldsløsning og omlægning til IP-telefoni - i takt med at WIFI opsættes.
Finansiering til WIFI-opsætning på plejecentrene vil fordele sig således;
Solbakken plejecenter (950.000) og Smedegade plejecenter (1.150.000).
Herefter vil der restere opsætning på Lützensvej Plejecenter (1.900.000).
Følgende indsatser anbefales gennemført i 2018:
Beløb
Kr.
220 Kaldependenter og sendere (Indkøb og implementering)
650.000
 
220 Dørsensorer (Indkøb og implementering)
100.000
 
30 sengesensorer (Indkøb og implementering)
150.000
 
Indkøb og implementering af nødkald og sensorer total
 
900.000
Opsætning WIFI Solbakken Plejecenter
950.000
 
Opsætning WIFI Smedegade Plejecenter
1.150.000
 
Opsætning af WIFI 2 plejecentre total
 
2.100.000
Total
 
3.000.000
2. Udvalget kan beslutte, ikke at fremme projektet. Det betyder samtidig at indsatserne omkring WIFI og sensorteknologi m.v. er afsluttet med udgangen af 2018.
Vurdering
Det anbefales, at der gives anlægsbevilling på 3 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb. Dette vil være i tråd med Slagelse Kommunes Værdighedspolitik og Velfærdsstrategi, herunder særligt indsatsområdet Velfærdsteknologisk Understøttelse. Ligesom det understøtter Den fælleskommunale Digitaliseringsstrategi og den nationale Strategi for Digital Velfærd.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for sundhedsfagligt personale vil primært bestå af frigivelse af tid fra rutineopgaver til fordel for borgernære aktiviteter samt et højere videns- og præcisionsniveau i de sundhedsfaglige indsatser over for de ældre. For borgere vil der være tale om reduktion i skader og utilsigtede hændelser, og for pårørende en øget grad af tryghed.  
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
3.000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
-3.000
 
 
 
Kassen
 
0
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen yderligere bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre og konstitueret Stabschef for Økonomi og Digitalisering indstiller,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 3 mio. kr., finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2018, til videre digitalisering af plejecentre.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget anbefaler anlægsbevillingen overfor Byrådet.

10. Håndtering af diabetes hjælpemiddel - Free Style Libre (D)

10.   Håndtering af diabetes hjælpemiddel - Free Style Libre (D)

Sagsnr.: 330-2018-60139               Dok.nr.: 330-2018-491956                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om diabeteshjælpemidlet – Flash glukosemåleren FreeStyle Libre - til borgere med diabetes Type 1.
Udvalget drøfter Slagelse Kommunes praksis og håndtering af det nye diabeteshjælpemiddel.
Baggrund
Udvalget blev på mødet i maj 2018 orienteret om det nye diabeteshjælpemiddel ”FreeStyle Libre” på baggrund af en konkret borgerhenvendelse. Afledt af denne orientering ønskede Udvalget at få forelagt en sag senere i 2018 med henblik på en generel drøftelse af praksis og håndtering af det nye diabetes hjælpemiddel ”FreeStyle Libre”.
I 2016 kom der en ny teknologi på markedet til måling af glukose (blodsukker), hos diabetespatienter med Type 1 diabetes.
Det nye produkt, der går under benævnelsen FreeStyle Libre, produceres pt. kun hos en producent. Andre leverandører er i gang med at udvikle lignende produkter.
Den nye teknologi består af en Flash glukosemåler, som gør det muligt at overvåge blodsukkeret ved at scanne en sensor, der sættes på armen; fremfor mange daglige prik med det traditionelle system, hvor diabetikeren stikker sig med en fingerprikker; sætter en bloddråbe på en teststrimmel, der derpå aflæses i et lille apparat til blodsukkermåling.
Udgift til et års forbrug af Flash teknologi (FreeStyle Libre) er ca. 12.000 kr. og den årlige udgift til de traditionelle testmaterialer er ca. 7.000 kr. Det svarer til en øget årlig udgift på kr. 5.000,- sv.t. en merudgift på ca. 70% pr borger.
Behandlingsredskab vs. hjælpemiddel:
En principafgørelse fra Ankestyrelsen slår nu fast, at kommunen i sager om blodsukkermåler skal se på, om måleren hører under sundhedsloven som behandlingsredskab. Hvis ikke skal kommunen vurdere, om borgeren kan få bevilget måleren som et hjælpemiddel efter serviceloven.
Kommunen bevilger støtte efter servicelovens regler om hjælpemidler til det traditionelle testsystem; f.eks. fingerprikker, teststrimler, blodsukkermåleapparat, sprøjter, kanyler, insulinpen, til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere, der er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter.
Regionerne har ansvaret for, at stille de nødvendige behandlingsredskaber til rådighed til deres patienter. I visse tilfælde kan behandlingsredskabet også betragtes som hjælpemiddel. For at behandlingsredskabet skal vurderes at fungere som hjælpemiddel, er det nødvendigt, at dette eksempelvis betyder, at borgere kan passe sit arbejde eller bliver mere selvhjulpen i dagligdagen.
Servicelovens regler om støtte til hjælpemidler er subsidiær til anden lovgivning. Som følge heraf er kommunen derfor forpligtet til at sikre sig, at det ansøgte redskab, som eksempelvis FreeStyle Libre, ikke kan bevilges af sundhedsvæsenet.
Produktet Flash glukosemåling (FreeStyle Libre) kan således være et behandlingsredskab, hvor sygehuset (Regionen) skal afholde udgiften og stille produktet til rådighed for diabetikeren. I de tilfælde, hvor sygehuset vurderer, at det ikke er et behandlingsredskab, kan borgeren i stedet søge kommunen om at få bevilget FreeStyle Libre efter servicelovens regler om støtte til hjælpemidler.
Når borgerne bevilges hjælpemidler efter servicelovens §112, skal kommunen stille det bedst billigst egnede tilbud til rådighed til borgeren.
Helt konkret betyder det, at borgere, der er afhjulpet med traditionelt udstyr til blodsukkermåling og som stadig er i stand til at passe sit job eller deltage i de nødvendige aktiviteter, ikke er berettiget til Flash teknologien (FreeStyle Libre) efter serviceloven, selvom de ud fra et behandlingsmæssigt og generelt praktisk synspunkt kunne have gavn af produktet.
Nationale retningslinjer – Børn og unge – og voksne:
I de nationale retningslinjer for behandling af Type 1 diabetes hos børn anbefales det, at disse, såfremt deres diabetes er velreguleret, udstyres med en FreeStyle Libre som behandlingsredskab.
Sundhedsministeriet har for nylig truffet en beslutning om, at unge under 18 år, som er bevilget Free Style Libre får lov at beholde apparatet som behandlingsredskab efter de er fyldt 18 år.
Dansk forskning indikerer, at voksne med type 1 diabetes kan have gavn af Flash teknologien i deres behandling.
Sundhedsministeriet er pt i gang med at udarbejde klare retningslinjer for udlevering og bevilling af Flash teknologi til voksne og disse forventes klar i 2019.
Faktuelle oplysninger for Slagelse:
I Slagelse Kommune er der pt. 2811 borgere, der har hjælpemiddelbevilling på traditionel injektions- og testmaterialer til blodsukkermåling. Ud af disse er der 1209 borgere med Type 1 diabetes.
Siden lancering af produktet FreeStyle Libre i 2016, har Slagelse kommune modtaget 41 ansøgninger om FreeStyle Libre, heraf 10 ansøgninger fra børn under 18 år.
I alt er 8 borgere bevilget produktet som hjælpemiddel i Slagelse Kommune.
Der er 24 borgere, der har anket kommunens afgørelse om afslag til Ankestyrelsen; her har Slagelse Kommune fået medhold i alle sager.
Slagelse Kommune følger Ankestyrelsens retspraksis samt Sundhedsministeriets vejledning på området.
Tilbud om Frit valg efter servicelovens bestemmelser:
De borgere, der måtte ønske et andet og dyrere produkt end det bevilgede, har efter hjælpemiddelbekendtgørelsen mulighed for at benytte sig af Frit valg.
Det følger af hjælpemiddelbekendtgørelsen, at borgeren kan benytte sig af en anden leverandør end den kommunen har indgået en leverandøraftale med. Benyttes en anden leverandør, skal borgeren selv købe hjælpemidlet og få udgiften hertil refunderet af kommunen. Der kan højst ydes refusion med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet for.
Producenten af FreeStyle Libre har ikke ønsket at give borgerne adgang til denne mulighed i Danmark, og borgerne har derved desværre ikke mulighed for at benytte denne mulighed.
Slagelse Kommune har derfor vejledt de berørte borgere om muligheden for at anskaffe FreeStyle Libre via en udenlandsk leverandør, hvor kommunen yder støtte efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter reglerne om frit valg.
Retligt grundlag
Lov om social service § 112 (hjælpemiddel)
Sundhedsloven (behandlingsredskab)
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen om diabeteshjælpemidlet, Flash glukosemåleren FreeStyle Libre til borgere med diabetes type 1, til efterretning.
Udvalget drøfter Slagelse Kommunes praksis og håndtering af det nye diabeteshjælpemiddel.
Vurdering
Det vurderes, at området med blodsukkermålere i den kommende tid kommer til at udvikle sig, dels med klarere retningslinjer for behandlingsindikation fra Sundhedsministeriet og dels med flere producenter, der får udviklet lignede produkter på markedet. Et større produktudbud vil sandsynligvis påvirke og reducere prisen og vil derudover også betyde, at borgerne kan benytte deres ”frie valg”.
Administrationen vil derfor anbefale, at Slagelse Kommune fastholder nuværende praksis og afventer områdets videre udvikling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning
2.    at Udvalget drøfter praksis og håndtering af det nye diabeteshjælpemiddel
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
At 1: Udvalget tager orientering til efterretning.
At 2: Udvalget ønsker at afvente Sundhedsstyrelsens anbefaling, som forventes i januar 2019. Punktet tages op i februar 2019.

11. Vikarforbrug og sygefravær (O)

11.   Vikarforbrug og sygefravær (O)

Sagsnr.: 330-2018-3718                 Dok.nr.: 330-2018-491788                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om vikarforbruget på områderne hjemmepleje, sygepleje og plejecentre.
Baggrund
Udvalget har ønsket månedlig orientering om vikarforbrug på områderne hjemme- og sygeplejen samt plejecentre. Opgørelserne omfatter såvel de kommunale enheder som Den selvejende Institution Antvorskov.
På udvalgets møde i september blev ønsket udspecificering af vikarforbrug på hjemme- og sygeplejen tilsvarende opdelingen på plejecentrene. Ligeledes ønskedes anvendelse af vikarer visualiseret ved graf.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
De seneste måneder viser en positiv udvikling i såvel udgifter til vikarer som sygefraværet. Dette ses som resultatet af en fokuseret indsats i hverdagen, hvilket er gældende i både hjemme- og sygeplejen samt på plejecentrene.
Vikarforbrug på plejecentre er specificeret på årsag til anvendelse af vikar. Tilsvarende opsplitning på hjemme- og sygeplejen er igangsat. Det er forventningen, at opsplitningen første gang kan forelægges på udvalgets møde i november 2018.
Bilag opdateret med forbrug af vikarer samt sygefravær i september vil blive uddelt på udvalgsmødet. Det vil således være de nyeste tal der præsenteres. Denne dagsorden produceres medio september, hvorfor tallene ikke kendes på nuværende tidspunkt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 4. oktober 2018:
Fraværende:  Cecilie Geiker (V), Jimmi Jørgensen (A)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.