Forebyggelses- og Seniorudvalget (2018-2021) – Referat – 5. november 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2019-1164                 Dok.nr.: 330-2019-422832                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Godkendt.

2. Udpegning af indsatsområder i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune (B)

2.     Udpegning af indsatsområder i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2019-3264                 Dok.nr.: 330-2019-412674                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte, hvilke 2 indsatsområder inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse, der skal arbejdes videre med i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
Baggrund
Slagelse Kommune skal, som alle andre kommuner, fremlægge en udviklingsstrategi inden udgangen af 2019. Udviklingsstrategien skal udarbejdes hvert fjerde år og er en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig de kommende år. Udviklingsstrategien skal skabe retning og stille skarpt på de indsatsområder, der skal prioriteres.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 4. februar 2019 igangsætning af udviklingsstrategi for Slagelse Kommune. Som følge af den beslutning blev der afholdt et temamøde i byrådet den 19. marts 2019, hvor byrådet drøftede mulige fokusområder i den kommende udviklingsstrategi.
Ud fra spørgsmålet ”Året er 2025 – hvad er Slagelse kendt for?” kom byrådet frem til følgende, overordnede emner: uddannelse, boliger, events, natur og kyst, erhverv, infrastruktur, velfærd samt kultur og fritid.
Med henblik på at indskærpe fokus valgte byrådet på mødet den 26. august 2019, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de tre centrale emner i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
I udviklingsstrategien skal det konkretiseres, hvilke indsatsområder der er de væsentligste inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse.
De valgte indsatsområder fremhæver det, som Slagelse Kommune ser som værende vigtigst at have fokus på. Indsatsområderne skal være overligger for administrationens arbejde og sende et klart signal om, hvad der prioriteres.
Med andre ord; Forebyggelses- og Seniorudvalget skal, inden for udvalgets fokusområde og gerne med henblik på tværgående indsatser, tage stilling til, hvad der fremadrettet i udviklingsstrategien er det vigtigste inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse. Et eksempel på en indsats inden for boligudvikling kunne være at arbejde for, at de ældre borgere, som ønsker at fraflytte deres bolig for at flytte til en ældrebolig, har mulighed for det.
På baggrund af Forebyggelses- og Seniorudvalgets, og de øvrige udvalgs, udpegninger af indsatsområder vil administrationen sammenfatte og præcisere indsatserne med henblik på at præsentere et udkast til en samlet udviklingsstrategi for byrådet i december 2019. I udkastet vil det også fremgå, hvordan FN’s verdensmål er tænkt ind i udviklingsstrategien.     
Retligt grundlag
Planlovens § 23a.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget kan vælge at pege på 2 indsatsområder inden for hvert af de tre emner; boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse.
Vurdering
Byrådet har valgt, at boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal være de centrale emner i Slagelse Kommunes udviklingsstrategi. Inden for de tre valgte emner skal det uddybes, hvilke indsatsområder Slagelse Kommune vil prioritere, så det er klart for administrationen, for kommunens borgere og for folk udefra, hvad der har særligt fokus i Slagelse Kommune.
Forudsætningen for at skabe vækst er, at kommunen kan tilbyde boliger og arbejdspladser. Det er essentielt i forhold til bosætning, hvorfor det også er fremhævet i budgetforliget som et særligt fokusområde. Bolig- og erhvervsudvikling er derfor fokusemner i udviklingsstrategien. Med de seneste års fokus på at udvikle Campus Slagelse og med henvisning til budgetforliget og Slagelses eliteidrætsprofil er og skal uddannelse være et omdrejningspunkt for kommunens videre udvikling. Dette emne kan også oplagt kobles på kommunens by-, bolig- og erhvervsudvikling. Endvidere kan en særlig indsats inden for uddannelse tage hånd om nogle af de udfordringer, Slagelse Kommune har på velfærdsområdet, herunder børn- og unge- samt beskæftigelsesområdet. Uddannelse er fundamentet for at skabe en kommune med ressourcestærke borgere.
De valgte indsatser inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse skal skærpe arbejdet og gøre det muligt for alle at vide, i hvilken retning Slagelse Kommune vil arbejde. Udgangspunktet er at udarbejde en strategi, der er til at forstå, og som der kan arbejdes ud fra.
Administrationen anbefaler, at Forebyggelses- og Seniorudvalget vælger 2 overordnede indsatser for hver af de tre emner; boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse. Indsatserne kan enten være meget konkrete eller være formuleret som visioner, der angiver en tydelig retning.
Med udpegede fælles indsatsområder, der skal gennemsyre kommunens strategiske arbejde, er det hensigten at skabe en klar retning for udviklingen af Slagelse Kommune.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Alle fagudvalg behandler samme sag med henblik på at komme med input fra deres respektive områder.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, hvilke 2 indsatsområder, inden for boligudvikling, erhvervsudvikling og uddannelse, der skal arbejdes videre med i udviklingsstrategien for Slagelse Kommune.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget peger på følgende indsatsområder:
Erhvervsudvikling:
Samarbejde med private virksomheder om f.eks. velfærdsteknologi.
Boligudvikling:
Demens/handicapvenlige boliger, seniorbofællesskaber eller alternative boformer tæt på by. Boliger til ældre bør være bynære og tæt på indkøb, aktivitetscentre med videre. Udvalget ønsker at afvente boliganalysen som baggrundsviden til anbefaling af disse indsatser.
Uddannelse:
Fastholde og opkvalificere medarbejdere, mulighed for voksenløn.
Mangel på SOSU elever - der ønskes viden om ansættelsestidspunkter og hvordan an-sættelsesproceduren foregår.
Det undersøges, hvordan nylige udmeldte midler til jobrotationsordninger kan søges og anvendes til kompetenceudvikling.
Der arbejdes fortsat med fritidsjobs på plejecentrene.

3. Anvendelse af tomme plejeboliger - Solbakken og Smedegade Hus D (B)

3.     Anvendelse af tomme plejeboliger - Solbakken og Smedegade Hus D (B)

Sagsnr.: 330-2019-64102               Dok.nr.: 330-2019-415165                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, om 10 plejeboliger i en skærmet enhed på Plejecenter Solbakken og 16 plejeboliger, heraf otte i en skærmet enhed på Plejecenter Smedegade Hus D, skal omdannes til fleksboliger.
Baggrund
På udvalgsmøde den 1. oktober 2019 skulle udvalget beslutte om 10 plejeboliger i en skærmet enhed på Plejecenter Solbakken og 16 plejeboliger, heraf otte i en skærmet enhed på Plejecenter Smedegade Hus D, skal omdannes til fleksboliger.
Udvalgets beslutning fra mødet var, at:
·        Udvalget ønsker, at aflastningspladser skal medtænkes i dette oplæg, og behovet for aflastningspladser skal fremgå af sagen.
·        Udvalget ønsker den økonomiske konsekvens af de omtalte tomgangsboliger oplyst.
·        Målgruppen for flexboliger skal tydeligt fremgå.
Administrationen har tilføjet informationen i det følgende og opdateret information om aktuelle ledige boliger.
Typer af plejeboliger i Slagelse Kommune
Alle plejeboliger i kommunen er somatiske plejeboliger, men der skelnes mellem somatiske plejeboliger i skærmede enheder og almen somatiske plejeboliger.
Jf. Serviceinformation for visitation til plejeboliger og ældreboliger (bilag 1) er målgruppen for visitation til en plejebolig i en skærmet enhed blandt andet kendetegnet ved, at borgeren har en demensdiagnose og/eller en adfærd, der ikke kan rummes i en almen somatisk plejebolig.
Kriterier for visitation til en almen somatisk plejebolig er blandt andet kendetegnet ved, at borger har en aktuel og vedvarende funktionsnedsættelse.
En fleksbolig betyder, at der både kan visiteres borgere i målgruppen for en plejebolig i en skærmet enhed og en almen somatisk plejebolig til denne boligtype.
Målgruppe for fleksboliger
Målgruppen for fleksboliger er altså borgere, som enten opfylder kriterierne til en plejebolig i en skærmet enhed eller almen somatisk plejebolig. Det betyder, at borgeren enten kan have en aktuel og varig funktionsnedsættelse og/eller en demensdiagnose og/eller adfærd, der ikke kan rummes i en almen somatisk plejebolig.
Begrundelsen for at omdanne plejeboligerne i de skærmede enheder på de to plejecentre til fleksboliger er, at det øger muligheden for at anvende boligerne, da der lige nu er venteliste på somatiske pladser, men ikke efterspørgsel efter skærmede boliger.
På Plejecenter Solbakken er der desuden et ønske om at omdanne plejeboligerne i den skærmede enhed til fleksboliger, fordi de fysiske rammer i den skærmede enhed ikke er demensvenlige i sådan en grad, at de egner sig optimalt til en skærmet enhed.
Skærmede enheder på Plejecenter Solbakken
På Plejecenter Solbakken er der 10 plejeboliger i en skærmet enhed. De 10 plejeboliger har været skærmede enheder siden før kommunesammenlægningen i 2007. Aktuelt er seks af disse plejeboliger ledige, og der er ingen borgere på venteliste til de skærmede boliger.
Skærmede enheder på Plejecenter Smedegade Hus D
På Plejecenter Smedegade hus D er der 16 plejeboliger - heraf er otte plejeboliger i en skærmet enhed og otte plejeboliger er almen somatiske. Det daværende Sundheds- og omsorgsudvalg blev orienteret om omlægningen af de otte plejeboliger til en skærmet enhed på møde den 6. februar 2013. Aktuelt er en af plejeboligerne ledig. Administrationen ønsker at omdanne alle 16 plejeboliger til fleksboliger med henblik på at øge anvendelsen af boligerne.
Behovet for aflastningspladser
Det er visitationen, som står for bevilling af aflastningsophold til hjemmeboende ægtefælle. På nuværende tidspunkt er der en aflastningsplads på Hjemmet ved Noret i Skælskør og en aflastningsplads på Solbakken i Korsør. Registreringer viser, at de to aflastningsboliger stort set hele tiden er beboet. Der er ikke ventetid, da de fleste får ophold inden for 1-2 uger efter ansøgning. Derudover anvendes gennemsnitligt to af de midlertidige boliger på Blomstergården til aflastningsophold. Et aflastningsophold kan have en varighed på op til fem uger og højst 12 uger årligt. De fleste aflastningsophold har en varighed på cirka 14 dage - dog også en del på 2-3 dage.
Administrationen påtænker at igangsætte en intern analyse af plejeboligbehovet i Slagelse Kommune, hvor behovet for aflastningspladser også vil indgå. Resultatet af analysen forventes at foreligge i 1. kvartal 2020.
Retligt grundlag
Almenboliglovgivningen paragraf 105.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at følge indstillingen om at omdanne de 10 plejeboliger i den skærmede enhed på Plejecenter Solbakken og de 16 plejeboliger, heraf otte i en skærmet enhed, på Plejecenter Smedegade Hus D til fleksboliger, eller udvalget kan vælge at afslå indstillingen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det vil give en større fleksibilitet at omdanne de omtalte plejeboliger til fleksboliger. Det giver mulighed for at anvende boligerne, da der lige nu er venteliste på somatiske plejeboliger, men ikke efterspørgsel efter skærmede plejeboliger. Der er aktuelt tre til fire borgere, der ønsker at flytte på Solbakken, hvis pladserne omdannes.
Administrationen vurderer, at omdannelsen af de omtale boliger til fleksboliger kan medvirke til at øget flow på de eksisterende aflastningspladser, da borgere, der skal have en plejebolig efter endt aflastningsophold, hurtigere kan få tildelt plejeboligen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
På Solbakken har der fra januar til og med oktober 2019 været en tomgangshusleje på 433.000 kr. Hvis de seks ledige plejeboliger ikke bliver afsat, vil den fremadrettede årlige udgift til tomgangshusleje være 635.000 kr. på Solbakken.
På Smedegade Hus D har der fra januar til og med oktober 2019 været en tomgangshusleje på 15.000 kr. Hvis den ledige plejebolig ikke bliver afsat, vil den fremadrettede årlige udgift til tomgangshusleje være 71.500 kr. på Smedegade Hus D.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget beslutter, at de 10 plejeboliger i skærmet enhed på Plejecenter Solbakken, samt de 16 plejeboliger, hvoraf otte er i en skærmet enhed på plejecenter Smedegade Hus D, omdannes til fleksboliger.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget godkender forslaget for så vidt angår Solbakken.
Der ønskes yderligere beskrivelse omkring konsekvenser ved omlægning på Smedegade, før der træffes beslutning.
I boliganalysen undersøges det fremadrettede behov for aflastningsboliger.
Det skal sikres, at der i boliganalysen også tænkes på boliger til udadreagerende demente borgere.
Det forlyder, at enkelte/nogle borgere får at vide, at der ikke er ledige pladser på Solbakken. Administrationen undersøger dette.

4. Godkendelse af forslag til bekæmpelse af ensomhed efter høringsrunde (B)

4.     Godkendelse af forslag til bekæmpelse af ensomhed efter høringsrunde (B)

Sagsnr.: 330-2019-46559               Dok.nr.: 330-2019-417233                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal godkende udmøntning af midler til bekæmpelse af ensomhed, efter forslag 1 har været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Baggrund
På finansloven 2019 er der afsat 100 mio. kr. årligt til at styrke kommunernes indsatser til bekæmpelse af ensomhed m.v. blandt ældre. Midlerne udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. For Slagelse Kommune betyder det en bevilling på ca. 1,4 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed, som forventes tilført Forebyggelses- og Seniorudvalgets budgetramme ved 3. budgetopfølgning.
På udvalgsmøde den 3.9.2019 blev udvalget præsenteret for tre forslag (bilag 1) til udmøntning af midlerne til bekæmpelse af ensomhed. Udvalget principgodkendte forslag 1 og sendte det til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Forslag 1:
Tidlig opsporing af ældre, som er særligt udsat i forhold til ensomhed, fx ved overgang til pensionsalder, tab af ægtefælle eller anden livskrise.
Der ansættes en forebyggelseskonsulent, der arbejder med tidlig opsporing af borgere i eget hjem, der ikke modtager hjemme- eller sygepleje.
Samtidig ansættes en pårørendevejleder, der arbejder med tidlig opsporing hos pårørende til borgere med demens eller alvorlig sygdom.
De to medarbejdere skal opsøge arenaer, hvor målgrupperne er. Det kan fx ske gennem boligforeninger og andre foreninger i nærmiljøet.
Begge medarbejdere arbejder desuden med kompetenceudvikling og vejledning af medarbejdere på plejecentre, hjemmepleje, sygepleje og visitation, så indsatsen med tidlig opsporing af ensomhed styrkes i alle led.
I forbindelse med den tidlige opsporing arbejder både forebyggelseskonsulent og pårørendevejleder med at formidle kontakt til relevante sociale fællesskaber, aktiviteter, støttetilbud og netværk, der kan hjælpe borgeren ud af ensomhed.
Administrationen har modtaget høringssvar fra Ældrerådet (bilag 2), Rådet for Socialt Udsatte (bilag 3) og Handicaprådet (bilag 4). Herunder fremgår et resumé af de tre høringssvar.
Høringssvar fra Ældrerådet
·        Ældrerådet kan støtte forslag 1, men anbefaler, at det kombineres med forslag 3 for så vidt angår indsatsen med at oprette netværk og sociale fællesskaber for ældre i nærmiljøet og på aktivitetscentrene. Dette, at der oprettes netværk og sociale fællesskaber i nærmiljøet, har særlig stor betydning for de ældre, der ikke er så mobile, og derfor vil være afhængig af transportmulighed for at kunne benytte de eksisterende tilbud, f.eks. det aktivitetscentrene tilbyder.
·        Af de 1,4 mio. kr. afsættes en pulje til etablering af en af kommunens ”prøvehandlinger”. Puljen skal anvendes til et eller flere projekter, hvor nuværende medarbejdere, der skal være engagerede og dedikerede til opgaven, indgår i arbejdet med styrkelse af indsatsen i forhold til bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre i Slagelse kommune. Det kan betyde rokering eller frikøb af medarbejdere til opgaven. En sådan ”prøvehandling” vil være et alternativ til forslaget om at ansætte konsulent/er til opgaveløsningen.
·        Ældrerådet henleder opmærksomheden på tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, hvor nogle af emnerne for den fortrolige samtale er: Trivsel og socialt netværk, sorg og krise, støttemuligheder og kommunale og frivillige tilbud. En koordinering med dette tilbud må overvejes.
Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte:
·        Rådet finder efter en drøftelse, at forslag 1 er det mest optimale forslag, da de vurderer, at det er det mest proaktive.
·        Rådet vil derfor anbefale, at forslag 1 føres ud i livet.
Høringssvar fra Handicaprådet:
·        Handicaprådet kan ikke anbefale forslag 1. Handicaprådet mener, at det ikke at er vejen frem at ansætte en ekstra konsulent til at finde ud af noget, som kommunens frontmedarbejdere allerede ved. Handicaprådet er af den overbevisning, at der blandt frontmedarbejderne i Slagelse Kommune allerede er viden omkring, hvor der sidder ensomme ældre.
·        Handicaprådet opfordrer derfor til, at Forebyggelses- og Seniorudvalget genovervejer sagen.
·        Handicaprådet anbefaler, at Forebyggelses- og Seniorudvalget i stedet prioriterer forslag, som skaber fællesskaber for de ældre og som sørger for at de ensomme ældre blive hjulpet til at komme ud til og ind i fællesskaber.
·        Handicaprådet skal endvidere bede om, at det præciseres at indsatsen til bekæmpelse af ensomhed også omfatter de ældre borgere med handicaps, herunder udviklingshæmmede borgere. Disse borgere har oftest et endnu svagere netværk end øvrige ældre borgere og derfor ofte ramt af ensomhed, når de bliver ældre.
Retligt grundlag
Finansloven for 2019 og bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at:
-      Godkende forslag 1 i sin oprindelig form
-      Godkende forslag 1 med indarbejdede ændringer efter høring i Ældreråd, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Vælger udvalget denne mulighed, bedes udvalget præcisere, hvilke ændringer, der ønskes indarbejdet
-      Foreslå en anden udmøntning af midlerne. Vælger udvalget denne mulighed, bedes udvalget angive, hvordan midlerne skal udmøntes.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at forslag 1 kan tilpasses efter høringssvarene således, at der ansættes en forebyggelseskonsulent jf. forslag 1 og samtidig en netværksmedarbejder jf. forslag 3. Netværksmedarbejderen arbejder med at oprette netværk og sociale fællesskaber for ældre i nærmiljøet og på aktivitetscentrene i tæt samarbejde på tværs af frivillige, foreninger og lokalråd. Netværksmedarbejderen kan fx sikre fastholdelse i netværk og sociale fællesskaber i samarbejde med plejecentre, frivilligcenteret, aktivitetscentrene, Kirkens Korshær, Menighedsplejen, daghjem og hjemme- og sygepleje.
Administrationen vurderer, at målgruppen kan omfatte ensomme ældre både med og uden handicap.
Administrationen bemærker, at forebyggelseskonsulenter er frontmedarbejdere, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg hos borgere over 65 år, som ikke modtager hjemmepleje eller sygepleje. En forebyggelseskonsulent kan opspore borgere, som ikke i forvejen er kendt af øvrige frontmedarbejdere i kommunen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis udvalget vælger, at indarbejde høringssvar fra Ældrerådet angående oprettelse af netværk og sociale fællesskaber i nærmiljøet, kan de 1,4 mio. kr. anvendes til at ansætte en forebyggelseskonsulent samt en netværksmedarbejder i efteråret 2019 og hele 2020. Samtidig afsættes et beløb til frikøb af medarbejdere til kompetenceudvikling.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget beslutter udmøntningen af midler til bekæmpelse af ensomhed efter forslag 1 har været i høring i Ældreråd, Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget godkender ansættelse, evt. gennem frikøb, af en netværksmedarbejder, der primært skal have fokus på at hjælpe borgere i eget hjem, f.eks. når en ægtefælle dør.
Udvalget vil her udover styrke og understøtte projektet "På vej mod nye fællesskaber", der dermed kan have et længerevarende forløb eller have intensiverede indsatser i projektets løbetid.
Udvalget ønsker stort fokus på samarbejde med foreninger og frivillige omkring bekæmpelse af ensomhed.

5. Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg 2020 (B)

5.     Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2019-72716               Dok.nr.: 330-2019-424494                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til godkendelse af kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg gældende for 2020.
Baggrund
Udvalget skal en gang årligt godkende kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg. I denne sag skal udvalget godkende kvalitetsstandarden for 2020. Kvalitetsstandarden er blevet justeret i forhold til en lovændring, som Folketinget vedtog den 25. april 2019.
Lovændring i forhold til forebyggende hjemmebesøg
Folketinget vedtog den 25. april 2019 ændring af lov om social service, der vedrører målretning af de forebyggende hjemmebesøg. Lovændringen trådte i kraft pr. 1. juli 2019.
Forebyggende hjemmebesøg til enlige i deres fyldte 70. år
Lovændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen som noget nyt skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene i kommunen, i deres fyldte 70. år. Det fremgår af lovbemærkningerne, at ”bor alene” eksempelvis kan defineres som, at en person er den eneste registeret med bopæl på folkeregisteradressen.
Derudover medfører ændringen af lovgivningen, at:
-      Kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige fastholdes.
-      Aldersgrænsen for tilbud om årlige besøg flyttes fra det fyldte 80 år til det fyldte 82 år. Kommunalbestyrelsen skal efter lovforslaget dog fortsat tilbyde alle 80-årige et forebyggende hjemmebesøg.
-      Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde behovsbestemte forebyggende hjemmebesøg til de borgere, som er i særlig risiko for nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, udvides fra at gælde alle borgere i aldersgruppen 65-79 år til at gælde alle borgere i aldersgruppen 65-81 år.

Formålet med lovændringen er, at opspore og forebygge ensomhed i de år, hvor mange er i risiko for at opleve ensomhed - eksempelvis som følge af overgangen fra arbejdsliv til pension Formålet er derudover at styrke opsporingen af ældre i risiko for nedsat social, psykisk og fysisk funktionsevne, som ikke har nærtstående i hverdagen, som kan bistå dem.
Forebyggelseskonsulenterne har siden 1. juli arbejdet efter den nye lovgivning. Det betyder blandt andet, at forebyggelseskonsulenterne siden 1. juli 2019 har sendt brev til alle enlige på 70 år med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Der er i alt sendt brev ud til cirka 40 enlige borgere på 70 år og èn har sagt ja til et forebyggende hjemmebesøg.
Retligt grundlag
Servicelovens §79a om de forebyggende hjemmebesøg. Lov nr. 508 af 1. maj 2019.
Handlemuligheder
Udvalget principgodkender kvalitetsstandarden og sender den til høring i Ældrerådet.
Vurdering
Administrationen vurderer, at indholdet i kvalitetsstandarden lever op til lovens krav om forebyggende hjemmebesøg. På denne baggrund kan kvalitetsstandarden for 2020 godkendes.
Afhængig af, hvor mange, der takker ja til det forebyggende hjemmebesøg ved deres fyldte 70 år, kan lovændringen betyde større ressourcetræk på forebyggelseskonsulenterne. Indtil nu har den nye lovændring dog ikke har haft væsentlig betydning for det samlede ressourceforbrug til de forebyggende hjemmebesøg, da kun èn borger har takket ja til et besøg siden juli 2019. Administrationen følger denne udvikling tæt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget principgodkender kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg for 2020.
2.    at Udvalget sender kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg for 2020 i høring i Ældrerådet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 og 2: Godkendt.
Kvalitetsstandarden sendes ligeledes i høring i Handicaprådet og i Rådet for Socialt Udsatte.

6. Kvalitetsstandard personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning 2020 (B)

6.     Kvalitetsstandard personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2017-83570               Dok.nr.: 330-2019-426059                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal tage stilling til, om Kvalitetsstandard 2020 for personlig og praktisk hjælp, madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning kan principgodkendes. Derefter sendes den i høring i Ældreråd, Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte.
Baggrund
Mindst en gang årligt skal Byrådet godkende Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt madservice efter Servicelovens §83, rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a samt genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens §86.
Der er ikke lovkrav om kvalitetsstandard for aflastning efter Servicelovens §84. Aflastning er uændret medtaget i den samlede kvalitetsstandard set ud fra perspektivet om det sammenhængende borgerforløb.
Den lovpligtige kvalitetsstandard skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, et rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a eller for træning efter servicelovens § 86. Beskrivelsen skal danne grundlag for en sikring af sammenhængen mellem serviceniveau, de resurser, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal også indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet, leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.
Der er foretaget en ændring til ydelsesbeskrivelsen Praktisk Hjælp – Rengøring; vedr. opgaven ”Tømme postkasse”.  Ændringen fremgår med rød skrift i ydelsesbeskrivelsen, side 21.
Retligt grundlag
Servicelovens § 139 og uddybet i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter Servicelovens §§ 83, 83a og 86.
Handlemuligheder
Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning kan principgodkendes af Forebyggelses- og Seniorudvalget, hvorefter den sendes til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Høringssvar forelægges på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde i februar, hvor der træffes beslutning om, hvorvidt det giver anledning til ændringer i kvalitetsstandarden inden endelig godkendelse.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at indholdet i kvalitetsstandarden lever op til lovens krav, samt at den er overensstemmende med Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje samt
Værdighedspolitikken for Ældre i Slagelse Kommune. På denne baggrund kan kvalitetsstandarden for 2020 principgodkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget principgodkender Kvalitetsstandard 2020 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning.
2.    at Kvalitetsstandarden sendes i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1 og 2: Godkendt.

7. Demenshandleplan 1. udkast (B)

7.     Demenshandleplan 1. udkast (B)

Sagsnr.: 330-2019-8265                 Dok.nr.: 330-2019-419306                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget godkender 1. udkast til demenshandleplan.
Baggrund
I budgetaftalen 2019-22 er det aftalt, at der skal udarbejdes en demenshandleplan. Første udkast til denne foreligger nu.
Demenshandleplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med dem, der er allertættest på mennesker med demens. Det er repræsentanter fra hjemmeplejen, sygeplejen, plejecentrene, aktivitetscentrene, demenskonsulenter, Ældreråd, Pårørendeforeningen for borgere med demens og Alzheimerforeningen.
Udvalget fik forelagt foreløbige fokusområder på udvalgsmødet 2. april 2019, her blev det besluttet at afholde et temamøde. Temamødet blev arrangeret af arbejdsgruppen bestående af ovenstående repræsentanter. Temamødet blev afholdt den 27. august. Efter mødet arbejdede arbejdsgruppen videre med de input, de fik på dagen.
Demenshandleplanen indeholder følgende indsatsområder:
·        Tidlig opsporing, udredning og behandling
·        Høj kvalitet i demensplejen
·        Fokus på støtte og rådgivning
·        Meningsfulde aktivitetstilbud
·        Demensvenlige boligtilbud
·        Demensvenligt samfund
Indsatsområderne ligger tæt op ad de fokusområder, der er i den Nationale handleplan for demens, som er udgivet af Ældre- og Sundhedsministeriet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget godkender udkast til demenshandleplan og sender det i høring.
Udvalget godkender udkast til demenshandleplan og tilføjer konkrete rettelser, som skal tilføjes, før handleplanen sendes i høring.
Vurdering
Administrationen vurderer, at demenshandleplanen er udarbejdet med en bred involvering af dem, der er allertættest på mennesker med demens, og derfor giver et godt udgangspunkt for den kommende demensindsats i kommunen.
Administrationen anbefaler, at Kultur- og Fritidsudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser høres i forhold til indsatsområdet demensvenligt samfund.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Evt. inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser   i forhold til indsatsområdet demensvenligt samfund.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget principgodkender demenshandleplanen
2.    at Udvalget sender demenshandleplanen i høring i Ældrerådet og i Sektor MED.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
At 1: Principgodkendt med følgende bemærkninger:
Forordet skal underskrives af hele udvalget.
Opmærksomhed på kontinuerlig kompetenceudvikling omkring demens.
Tilbud til demente skal være synlige og overskuelige og også samlet på kommunens hjemmeside.
At 2: Godkendt. Handicaprådet høres også.

8. Medarbejdernes oplevelse af det nye omsorgssystem CURA (O)

8.     Medarbejdernes oplevelse af det nye omsorgssystem CURA (O)

Sagsnr.: 330-2019-72597               Dok.nr.: 330-2019-423337                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om medarbejdernes generelle oplevelse af det nye omsorgssystem CURA, på foranledning af Ann Sibbern (O) og Helle Jacobsen (V) på Forebyggelses- og Seniorudvalgsmødet den 3. september 2019.
Baggrund
Center for Sundhed og Ældre har siden fra 17. januar 2019, implementeret nyt omsorgssystem (CURA) på baggrund af kontraktudløb med daværende omsorgssystem. Formålet med implementeringen er, foruden imødekommelse af kontraktudløb, at implementere Kommunernes Landsforenings fælles standard for registrering af data på sundheds- og ældreområdet, kaldet Fælles Sprog III (FSIII).
FSIII har til formål at bidrage til bedre sammenhæng og mere datagenbrug i kommunernes omsorgsjournaler via brug af ensartede begreber, klassifikationer og tilpassede arbejdsgange. Arbejdet med strukturerede data via FSIII har derfor givet anledning til en grundlæggende anderledes måde at dokumentere på, end den, medarbejderne tidligere har kendt, i det gamle omsorgssystem Vitae.
Om CURA.
CURA er et nyudviklet omsorgssystem, der i dag er implementeret i 32 kommuner. CURA blev ved leverandørfremvisning vurderet som værende den mest fremtidssikre løsning. Blandt andet fordi det var et intuitivt system baseret på håndholdt anvendelse. Systemet forventes derfor at understøtte medarbejdernes mobilitet, specielt i borgerens hjem. Løsningen understøtter, at registrerede data genanvendes i andre dele af organisationen forudsat, at det er korrekt opsat og anvendes rigtig. Det gør blandt andet, at alle medarbejderne kan se hinandens dokumentation, som eksempel alle borgerens aftaler i en fælles kalender. Systemets fokus på at genanvende data forventes derved at understøtte medarbejdernes beslutningstagen i hverdagens opgaveløsning hos borgerne, og bidrage til bedre tværgående samarbejde mellem forskellige faggrupper. CURA systemet opdateres ca. en gang i kvartalet, for at sikre løbende implementering af nye funktioner, som efterspørges af kommunerne.
Medarbejdernes oplevelse af CURA.
Medarbejdernes generelle oplevelse af det nye omsorgssystem er afdækket ved at spørge 3 udvalgte medarbejdere i hver af organisationens enheder (Plejecentre, Hjemmeplejen, Sygeplejen, Sundhedstilbud og Sekretariatet) i uge 41.
Den umiddelbare tilbagemelding er, at det i det store billede er et godt system, men at der stadig opleves forvirring omkring systemets funktioner og de aftalte arbejdsgange mellem brugere. Arbejdsgange og vejledninger opdateres løbende centralt, men formidlingen er forankret lokalt. Arbejdet med at dokumentere via foruddefinerede kategorier (som FSIII definerer) giver en oplevelse af, at medarbejderne skal sprede deres dokumentation, hvilket har konsekvens for et øget tidsforbrug hos specielt den sagsbehandlende del af systemet. Et eksempel herpå er, at visitationen oplever, at det er omstændigt at tildele ydelser eller dokumentere ændringer af borgerens tilstand. Der beskrives en generel bekymring i forhold til, om ens kolleger ser ændringer i systemet, hvilket betyder, at de sagsbehandlende medarbejdere fortsat føler, de skal ”dobbelttjekke”. De strukturerede data giver til gengæld et bedre grundlag for at lave ledelsesinformation vedr. afregning og kvalitetsudvikling. Frontmedarbejderne oplever, at det er let at dokumentere udførte opgaver i dagligdagen, men specielt på plejecentre efterspørges flere mobile enheder til registrering af fremmøde og udførte opgaver. Der er generelt en oplevelse af, at de løbende opdateringer af systemet er for lang tid undervejs, og at det trods forberedelse tager for langt tid at skubbe opdateringen ud til de mobile enheder. Generelt beskrives det, at det er godt, at man kan se alle borgers aftaler i en fælles kalender.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget tager orientering til efterretning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at implementeringen af omsorgssystemet fortsætter som en løbende driftsopgave indtil næste udbudsproces i udgangen af 2022. Da systemet løbende opdateres, er der etableret 35 lokale ”læringsteams” i organisationen med involvering af medarbejdernes nærmeste leder i hvert ”læringsteam”. Formålet er, at sikre den lokale forankring af arbejdsgange, systembrug og eventuelle læringstiltag. De lokale teams har mulighed for at trække på centrale ressourcer, når det efterspørges, hvorved systemadministration, datagrundlag og læring på tværs af organisationen sikres. Seneste eksempel herpå er et fælles læringsseminar på tværs af plejecentrene med fokus på korrekt kost- og ernæringsdokumentation i systemet. Undervisningen er koordineret ud fra de aftaler, som sideløbende formidles via den igangværende undervisning i hjemmeplejen, og beslutningerne tages ud fra databaseret viden. Lignende prioriterede emner fra medarbejdernes side vil fremover være i fokus.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Taget til efterretning.
Udvalget udtrykker anerkendelse over medarbejdernes indsats ved implementeringen.

9. Ansættelse af unge mellem 13-17 år i fritidsjob på kommunens plejecentre (O)

9.     Ansættelse af unge mellem 13-17 år i fritidsjob på kommunens plejecentre (O)

Sagsnr.: 330-2019-29449               Dok.nr.: 330-2019-414032                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På udvalgsmødet den 7. maj 2019 besluttede udvalget, at administrationen skulle arbejde videre med et initiativ fra udvalgsmedlem Ann Sibbern (O). Administrationen skulle undersøge og besvare nedenstående punkter:
·        Der indhentes inspiration og erfaringer fra andre kommuner, som har ansat unge i fritidsjob på kommunens plejecentre.
·        Der udarbejdes et konkret oplæg til, hvad udgiften er for ansættelse af en ung i fritidsjob på et plejecenter – dette med afsæt i erfaringer med timer m.m. fra andre kommuner.
Administrationen undersøgte og belyste ovenstående punkter i en sag til udvalget den 4. juni 2019. Udvalget besluttede derefter, at administrationen skulle arbejde videre med ansættelse af unge på 13-17 år på plejecentrene, og udvalget ønskede en orientering af forløbet i slutningen af 2019.
Forløbet med at ansætte unge på 13–17 år på kommunens plejecentre
Administrationen har været i dialog med virksomhedslederne på plejecentrene, der alle har givet positive tilbagemeldinger omkring ordningen. De er kommet med nedenstående tilbagemeldinger:
·        Et plejecenter har allerede ansat to unge på 13-17 år
·        Tre plejecentre har planer om at ansætte unge på 13-17 år inden jul 2019
·        De øvrige plejecentre påtænker at arbejde videre med ansættelse af unge i 2020 og har planer om at løfte det op i blandt andet LMU, MED-udvalg og bruger- og pårørenderåd.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Udvalget ønsker at følge de unges oplevelse og udbytte af fritidsjobbene på plejecentrene og anerkender, at plejecentrene har oprettet disse stillinger. Det undersøges, om en af de unge fritidsjobbere vil besøge udvalget og fortælle om dagligdagen som fritidsjobber.
Udvalget ønsker, at der ved behandling om fremtidig anvendelse af værdighedspuljer foreslås midler til ansættelse af flere fritidsjobbere.

10. Virtuel genoptræning - status (O)

10.   Virtuel genoptræning - status (O)

Sagsnr.: 330-2018-60985               Dok.nr.: 330-2019-423345                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om evaluering af effekterne som opfølgning på projektet om Virtuel genoptræning fra 2018.
Baggrund
Udvalget besluttede på udvalgsmødet den 4. oktober 2018, at der skulle arbejdes videre med digitalt understøttet hjemmetræning samt videomøder med borgerne (virtuel genoptræning). Effekterne af den virtuelle genoptræning skulle evalueres ved udgangen af 2019.
Med udgangspunkt i Værdighedspolitikken og øget aktivitet på genoptræningsområdet, blev der i 2018 afprøvet forskellige virtuelle genoptræningsløsninger. Administrationens anbefaling var, at anvendelsen af digitalt understøttet hjemmetræning og videomøder fortsat afprøves, da det ud fra kvalitative tilbagemeldinger fra medarbejderne understøtter fleksibilitet i opgaveløsning og øger brugerinvolvering som et supplement til de eksisterende indsatser.
Beskrivelse af teknologierne.
Digitalt understøttet hjemmetræning foregår via en internetløsning, som borgere og terapeuter kan tilgå og få adgang til i et trænings- eller aktivitetsprogram. Det giver samtidig mulighed for at tilgå en dagbogsfunktion, hvor borger via app kan se videovejledninger og registrere, hvordan træningen er forløbet, og medarbejderen tilsvarende kan tilpasse og justere øvelserne.
Videomøder med borgerne foregår via Slagelse Kommunes videomødesystem, der giver mulighed for at borger kan tilgå et videomøde via et udsendt link fra medarbejderen.    
Status for digital hjemmetræning.
Kommunal Sundhed Sjælland har i en evalueringsrapport fra juli 2018 afdækket effekterne i samarbejde med 7 Sjællandske kommuner (se bilag).  Administrationen vurderer, at konklusioner derfra er dækkende for Slagelse Kommune. Konklusionerne er som følger;
·        Borgerne oplever, at træningsmetoden muliggør et fleksibelt forløb i dagligdagen.
·        Borgerne oplevede, at anvendelse af den digitale løsning har været medvirkende til, at de er motiveret til at fortsætte træning på egen hånd, når forløbet med kommunens terapeuter stopper.
·        Borgerne oplevede, at selvtræning/træning i hjemmet (kombineret med vejledende træning med personalet på træningscentret) formindsker deres udfordringer i dagligdagen.
·        Medarbejderne oplever, at de har øget fleksibilitet i tilrettelæggelse af træningsforløb for borgerne.
·        Medarbejderne oplever, at en væsentlig del af de inkluderede borgere i høj grad gennemfører den anviste træning.
·        Medarbejderne oplever, at en væsentlig del af de inkluderede borgere tager ejerskab for egen træning.
Herudover beskriver medarbejderne i Slagelse Kommune, at det er værdifuldt at kunne kopiere links fra træningsprogrammet ind i omsorgssystemet for derved at begrænse dobbeltdokumentation og behov for at beskrive de angivne hjemmeøvelser via prosa i omsorgssystemet. Der fokuseres fortsat på effekterne i driften, da det stadig er en forholdsvis lille del af borgerne, der tilgår og registrerer egen træning via den tilgængelige App funktion (104 borgere fra 1. januar til dags dato i 2019).  
Status for borgerrettede videomøder.
Videomøder med borgere tilbydes fortsat som et alternativ til fysisk fremmøde, og er således en mulighed for de borgere, der har netværksdækning og PC, tablet eller smartphone til rådighed. Det er fortsat den enkelte medarbejder, der vurderer behovet, og generelt giver medarbejderne udtryk for, at videomøder er behæftet med en vis fejlmargen, da der er mange potentielle fejlkilder i tilslutning af billede og lyd, før mødet kan gennemføres. Aktiviteten begrænser sig derfor fortsat til få forløb årligt. Administrationen vurderer, at det kommende fællesudbud for telemedicin, som planlægges i drift medio 2020 kan være et kommende alternativ til de borgere, som ikke har udstyr eller netværk til rådighed.
Retligt grundlag
Sundhedslovens §140 & §119, samt Servicelovens §83a og §86
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen til efterretning
Vurdering
Administrationen vurderer, at effekterne af den virtuelle genoptræning er positive, men at der fortsat er et potentiale for at udbrede og videreudvikle den eksisterende teknologi.
Administrationen anbefaler, at afrapportering af virtuel genoptræning til udvalget fremadrettet foregår som en del af en samlet status for den velfærdsteknologiske indsats.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Taget til efterretning.

11. Orienteringspunkter (O)

11.   Orienteringspunkter (O)

Sagsnr.: 330-2019-1153                 Dok.nr.: 330-2019-422879                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
1.    Orientering fra udvalgets formand 
2.    Orientering fra udvalgets medlemmer          
3.    Orientering fra Center for Sundhed og Ældre
3. a):
Nyheder – Pressemeddelelse.
3. b):
Klageopgørelse for 3. kvartal 2019 -Ankestyrelsen
3. c):
Sagsoversigt pr. 5. november 2019.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Ali Yavuz (A) er af Ældrerådet inviteret til paneldebat den 9. dec. omkring boligsituationen for ældre.
Anders Nielsen (A) oplyser, at der har været møde i indstillingsgruppen til § 18 midler og foreslår i forlængelse heraf, at processen bør være lukket, indtil der er truffet beslutning i fagudvalget.
Administrationen oplyser, at der er få tilmeldte til dialogmødet den 14. nov. med temaet "Det gode ældreliv". Udvalget udsætter dialogmødet til 2020.
Udvalget ønsker senest januar 2020 en drøftelse og evaluering af dialogmøder og politiske topmøder i 2019.
Ann Sibbern (O) spørger til sager vedr. værdighedsmidler og bedre bemanding. Sagerne er planlagt til dec. mødet. Sager skal være indeholdt en evaluering, før der træffes fremadrettet beslutning. Høringssvar kan tidligst ligge i januar, hvilket Ann Sibbern (O) synes er problematisk.

12. Pressemeddelelser (B)

12.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2019-23590               Dok.nr.: 330-2019-422845                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens udvalgsmøde.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Ingen bemærkninger.
13. Lukket: Status - Etablering af Sundhedshus i Slagelse by (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
14. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

15. Initiativsag - Forebyggelse af urinvejsinfektioner hos ældre (B)

15.   Initiativsag - Forebyggelse af urinvejsinfektioner hos ældre (B)

Sagsnr.: 330-2019-77239               Dok.nr.: 330-2019-454283                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalgsmedlem Ann Sibbern (O) har i mail den 28. oktober 2019 anmodet om, at Forebyggelses- og Seniorudvalget drøfter forebyggelse af urinvejsinfektioner hos de ældre samt tilbagemelding på, hvorvidt vi kan hente viden og erfaring fra andre kommuner, f.eks. fra Stubbekøbing.  
Baggrund
Den 27. oktober 2019 bragte TV2 Øst et indslag om et plejecenter i Stubbekøbing, som har ændret daglige rutiner og praksis ift. at forebygge urinvejsinfektioner hos de ældre.
Dette med stor succes, hvilket både har nedbragt antallet af urinvejsinfektioner heraf brugen af antibiotika og indlæggelser. Det har også betydet en større trivsel og livskvalitet hos de ældre. Samtidig har det også været med en beskeden økonomisk udgift.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Udvalgsmedlem Ann Sibbern (O) indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget drøfter sagen
2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager stilling til, hvorvidt vi kan hente viden og erfaring fra andre kommuner f.eks. fra Stubbekøbing
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. november 2019:
Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)
Udvalget ønsker sag, der beskriver, hvordan der arbejdes med forebyggelse af urinvejs-infektioner, og hvordan der i givet fald kan tages yderligere initiativer til forebyggelse.