Klima- og Miljøudvalget – Referat – 3. oktober 2022

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om og drøfter processen for varmeplanlægning.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

2.  at Klima- og Miljøudvalget drøfter processen. 

Sagens indhold

Som følge af de stigende naturgaspriser og ønsket om at udfase brugen af naturgas er regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne skal fremskynde varmeplanlægningen. Det betyder bl.a.   

• at kommunerne senest ved udgangen af 2022 gennemfører en planlægningsindsats for omlægning til grøn varme i de områder, der i dag er gasforsynede.
• at kommunerne senest ved udgangen af 2022 giver besked til ejere af gas- og oliefyr om udrulning af fjernvarme, herunder om de i stedet skal overveje at udskifte til en anden løsning som fx varmepumpe.
• at kommunerne inden udgangen af 2023 gennemfører planlægning og fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag for udrulning af fjernvarme.
• at der i områder, hvor der ikke udrulles fjernvarme, kan være behov for at understøtte etablering af fælles varmeforsyning i mindre målestok.

Plangrundlag

Der skal derfor udarbejdes et planlægningsgrundlag og varmeplan for at kunne informere ejerne af gas- og oliefyr om de kan få fjernvarme mv. Administrationen foreslår at varmeplanen indeholder:

• Målsætninger for udviklingen af fremtidens energi- og varmesystem i Slagelse Kommune
• Fysiske planlægningsgrundlag, som

1. tydeliggøre fjernvarmeudbygningen i Slagelse og Korsør, hvor der allerede er etableret fjernvarmenet. Varmeplanen skal konkret vise områderne og året for, hvornår borgerne kan forventes at blive tilsluttet fjernvarmenettet.
2. tydeliggøre om og hvornår der kan komme fjernvarme i Skælskør, og om der også kommer fjernvarme i nogle af kommunens andre større landsbyer.
3. skitserer muligheder og tydeliggøre kommunens rolle ift. kommunes mindre gaslandsbyer, hvor der ikke kommer fjernvarme, men hvor der er grundlag for mindre fællesløsninger.

• Principper for prioriteringer og metoder for kommunens indsats ift. de større gaslandsbyer med potentiale til fjernvarme og de mindre gaslandsbyer uden potentiale for fjernvarme. Metoderne skal gøre det tydeligt om kommunen aktiv vil drive et projekt, om kommunen faciliterer borgerdrevne processer eller alene bidrager med økonomiske midler til f.eks. rådgiverydelser i forbindelse med at fremme mindre fælles anlæg i landsbyerne.
• Principper for hvordan kommunen vil vejlede borgere som kun kan etablere individuelle varmeløsninger ift. at disse etableres med mindst mulig gene for naboerne.

Processen for varmeplanen og udsendelse af breve til borgerne

I efterår 2022 vil der blive gennemført en screening som vil udpege:

• hvor der er fjernvarme
• hvor der er sikre planer for fjernvarme f.eks. i områder i Slagelse og Korsør
• hvor der er områder, hvor der er potentiale for fjernvarme, men hvor det i løbet af 2023 skal undersøges om det er realistisk at der etableres fjernvarme
• hvor der er områder, hvor der ikke kommer fjernvarme

Det er vigtigt, at brevet tydeliggør, hvad borgerne kan forvente af kommunen, SK Energi og evt. andre, og hvad de selv kan gøre.

Screeningen og oplæg til hvad borgerne kan forvente bliver fremlagt til politisk behandling i november og skal danne baggrund for de informationsbreve til borgerne med gas- og oliefyr som kommunen sender ud til borgerne inden udgang af året.

Der sendes fire typer af breve:

• Brev til borgere som bor i områder, hvor der er fjernvarme
• Brev til borgere som bor i områder, hvor der er sikre planer for fjernvarme f.eks. de områder i Slagelse og Korsør, som ikke endnu er udlagt til fjernvarme
• Brev til borgere som bor i områder, hvor mulighed for fjernvarme skal undersøges i løbet af 2023.
• Brev til borgere som bor i områder, hvor der ikke kommer fjernvarme med informationer om, hvad de så kan gøre.

Det forvendes at screeningen vil vise at Skælskør, Vemmelev og Forlev, Svendstrup, Sørbymagle og muligvis også andre landsbyer er egnet til fjernvarme.

I løbet af 2023 vil der for disse byer blive udarbejdet projektforslag iht. varmeforsyningsloven. Da projektforslagene viser både samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og bruger økonomien vil de også skabe tydelighed om hvor det er fornuftigt at etablere nye fjernvarmeværker. Det forventes, at der skal afholdes en række borgermøder. Da SK Energi har ytret at deres kapacitet for at involvere sig i nye projekter er begrænset forvendes det at der også er behov for at gå i dialog med andre fjernvarmeselskaber for at finde ud af om der er et selskab som vil stå for etableringen af et nyt fjernvarmesystem, eller om der skal dannes et nyt selskab (evt. et AMBA).

Når det er afklaret, skal den endelige varmeplan færdiggøres, og den forventes at blive fremlagt til politisk behandling i efteråret 2023.

På mødet vil administrationen nærmere redegøre for sagen.

Retligt grundlag

Varmeforsyningsloven LBK nr. 2068 af 16/11/2021 og regeringens aftale med KL den 29. juni 2022.  

Handlemuligheder

Sagen drøftes.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at sagen drøftes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. regeringens aftale med KL fra den 29.  juni 2022 følger der DUT midler for kommunens arbejde ifm. godkendelse af projektforslag og endelig tilsagn, strategisk energiplanlægning og lokal koordinering samt fremme af fælles varmeforsyningsløsninger i mindre målestok.  

Tværgående konsekvenser

Intet.

Sagens videre forløb

Screeningen og oplæg til hvad borgerne kan forvente, bliver fremlagt til politisk behandling i november. Efter at der er udarbejdet projektforslag for de større byer i 2023, og det er afklaret i hvilke af dem der kan etableres fjernvarme, vil den endelige varmeplanen blive fremlagt til politisk behandling i efterår 2023.

Kompetence

Klima og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima og Miljøudvalget skal beslutte, om udkast til miljøgodkendelse RGS Nordic A/S skal sendes  i høring blandt de høringsberettigede med en frist på 4 uger.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller:

1.     at Klima og Miljøudvalget beslutter at sende udkast til miljøgodkendelse RGS Nordic A/S i høring hos høringsberettigede personer/organisationer med en frist på 4 uger.

Sagens indhold

Slagelse kommune har foretaget en revision af miljøgodkendelse af 26. november 2008 med senere tillægsgodkendelser til RGS Nordic A/S.

Udkast til miljøgodkendelsen indeholder:

En afgørelse med dertil hørende godkendelsesvilkår, herunder:

1. Vilkår for generelle forhold
2. Vilkår for indretning og drift
3. Vilkår for luftforurening og lugt
4. Vilkår for spildevand, herunder udledningskrav
5. Vilkår for støj
6. Vilkår for produceret affald og spild
7. Vilkår for jord og grundvand (ikke råvand)
8. Vilkår for indberetning og rapportering
9. Vilkår for driftsforstyrrelser og uheld
10. En begrundelse for afgørelsen

Af ovenstående vil nye og skærpede vilkår især vedrøre pkt. 2, 4 og 8.

De enkelte skærpede vilkår gennemgås af administrationen på udvalgsmødet.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 Forurenende virksomhed.

Handlemuligheder

Klima og Miljøudvalget har flg. valgmuligheder:

A.               Udkast til miljøgodkendelse besluttes sendt i høring i 4 uger

B.               Udkast til miljøgodkendelse hjemvises til yderligere sagsbehandling

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at RGS Nordic A/S kan drives uden væsentlige miljømæssige gener for naboer og havmiljøet.

Agersø Sund er som recipient robust, men indeholder i dag allerede koncentrationer af eks. PFOS, som ligger over miljøkvalitetskravet på 0,13 ng PFOS/l.

Dette skyldes den regionale udbredelse af PFOS i de vandige miljøer, idet der i den vestlige Østersø er målt 0,4 ng PFOS/l (https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/publikation/long/3319.pdf) og 0,3 ng/l i Agersø Sund. Ved udløb fra Kattegat til Skagerrak kan der forventes tilsvarende niveauer.

Baggrundsforureningen med PFOS kommer fra flere kilder, herunder floders udløb i Østersøen, samt danske bidrag i bælthavet, udløb fra renseanlæg og åer og atmosfærisk.

Eksempelvis har Tude å ved udløb til Storebælt et indhold af PFAS4 på 1,9 ng/l, hvoraf 0,68 ng/l udgøres af PFOS.

Miljøstyrelsen foreskriver, at hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i vand allerede er overskredet i vandområdet, må udledningen ikke medføre en forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand.

Det vil være problematisk, ud fra konkurrenceforvridende forhold og ligebehandling, at nægte en virksomhed tilladelse til udledning af PFAS med henvisning til, at miljøkvalitetskravet allerede er overskredet i de danske indre farvande, da PFOS forureningen hovedsagelig kommer fra landene omkring Østersøen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ifald Klima- og Miljøudvalget vælger administrationens indstilling sendes sagen i 4 ugers høring hos høringsberettigede personer /organisationer.

I høringsperioden afholdes et infomøde med udvalget og byrådet orienteres.

Efter høringsfristens udløb gennemgås samtlige høringssvar og samles sammen med administrationens bemærkninger i en hvidbog.

Hvidbog og evt. tilrettet udkast til miljøgodkendelse forelægges udvalget på ekstraordinært møde i september.

Efter udvalgsmødet og såfremt udvalget godkender udkast til miljøgodkendelse offentliggøres sagen med en 4 ugers klagefrist. 

Indløber der klager indenfor klagefristen fremsendes sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK). MFK træffer afgørelse om sagen får opsættende virkning eller ej.
Administrationen forventer dog ikke at sagen for opsættende virkning.
_______________________________________________________________________________

Administrative bemærkninger pr. 3. oktober 2022

Administrationen har foretaget ændringer i udkast til miljøgodkendelse (Bilag 21), samt tilføjet nye bilag (Bilag 19 og 20).

Særligt er vilkår omkring prøveudtagning og afrapportering ændret (Bilag 21).

Administrationen har d. 12. august 2022 flg. 3 spørgsmål til Miljøstyrelsen:

1. Hvordan vurderer styrelsen den generelle forureningsgrad i sundet sammenlignet med de øvrige indre danske farvande, jf. de vedhæftede analyser.

2. Kommunen ønsker styrelsens udtalelse til om den forventede fremgangsmåde, som ovenfor skitseret, kan anses for i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder og bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

3. Kommunen ønsker styrelsens udtalelse til om fremgangsmåden, som ovenfor skitseret, kan anses for i overensstemmelse med reglerne bl.a. om farligt affald.

Miljøstyrelsen har d. 16. september 2002 besvaret Slagelse kommunes henvendelse og kort refereret er svarene:

Ad.1
For Smålandsfarvandet, åbne del (som Agersø Sund udgør en del af) er målet ikke opfyldt for så vidt angår bly, cadmium og kviksølv.

Ad.2
Ifølge § 8, stk. 1 i Bek. nr. 1433 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder kan miljømyndigheden (her Slagelse kommune) udpege blandingszoner omkring udledningspunkter, inden for hvilke fastsatte miljøkvalitetskrav kan overskrides.

Ad.3

En blanding eller en fortynding af farligt affald kan ske i overensstemmelse med reglerne, hvis der er givet tilladelse hertil i virksomhedens miljøgodkendelse.

Kompetence: Klima og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.