Klima- og Miljøudvalget – Referat – 29. marts 2023

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal vælge ny næstformand. 

Indstilling

Det indstilles,

1. at Klima- og Miljøudvalget vælger en ny næstformand. 

Sagens indhold

Jævnfør Byrådets beslutning den 27. februar 2023 trådte næstformand Nikolaj Bjørk (V) ud af Klima- og Miljøudvalget pr. 20. marts og blev erstattet af Anders Koefoed (V).

Som følge heraf kan udvalget vælge at pege på ny næstformand. Der er ikke et lovmæssigt krav om, at der skal være en næstformand for et stående udvalg, men rollen fremgår af udvalgets forretningsorden (bilag 1). Her fremgår det blandt andet, at det ved udvalgsformandens fravær er næstformanden, der leder mødet med det samme ansvar og opgaver som beskrevet for udvalgsformanden.

Udvalget vælger sin næstformand blandt udvalgets medlemmer. Næstformanden vælges ved en flertalsafstemning.

Retligt grundlag 

Styrelseslovens § 22 samt Klima- og Miljøudvalgets forretningsorden.  

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget kan vælge en ny næstformand.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte temaer og områder, som udvalget vil anbefale indgår i arbejdet med at finde bidrag til prioriteringskataloget til budget 2024-27. 

Indstilling

Miljø- Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter hvilke temaer og områder, som udvalget ønsker at administrationen skal arbejde videre med til prioriteringskataloget i budgetprocessen

Sagens indhold

Det er besluttet, at der skal udmøntes besparelser for i alt 105 mio. kr. i budget 2024-27 for hele kommunen.

Byrådet har den 19. december 2022 derudover besluttet, at der i direktionens budgetforslag skal udarbejdes prioriteringsforslag for mindst 150 mio. kr. Dette svarer til 0,9 mio. kr. i Klima- og Miljøudvalgets budget, se bilag 3.

Byrådet har besluttet, at administrationen har ansvaret for at udarbejde prioriteringskatalog i dialog med fagudvalg, økonomiudvalg og byråd.

Klima- og Miljøudvalget skal på dette møde drøfte temaer og nye områder, som udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde med i budgetprocessens prioriteringskatalog. 

Udgangspunktet for drøftelser er:

• Udvalgets budget 2023-26 samt foreløbigt for regnskab 2022 (bilag 1)
• Forslag, som ikke blev valgt til budget 2023
• Fagområder på udvalgets områder, som kan konkurrenceudsættes (bilag 2)
• Nye temaer som udvalget ønsker at der kigges på, herunder temaer der går på tværs af udvalgene
• Gennemførte eller igangværende analyser, som er bestilt af udvalget

På udvalgsmødet vil administrationen præsentere et oplæg, der udover ovennævnte temaer, også indeholder en uddybning af udfordringer og mulige løsninger på udvalgets område på både på kort og lang sigt.

Retligt grundlag

Byrådets godkendte tids- og procesplan for budget 2024-2027.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at inddragelse af udvalget i drøftelserne på nuværende tidspunkt vil give en bredere involvering og bedre mulighed for at fremkomme med det ønskede prioriteringskatalog på 150 mio. kr.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På budgetseminaret i april 2023 bliver byrådet præsenteret for status på arbejdet med prioriteringskataloget.

Frem til den 20. juni 2023 kan partierne komme med yderligere prioriteringsforslag og budgetforslag.

Det samlede prioriteringskatalog vedlægges Økonomiudvalgets 1. behandling den 21. august 2023. Dagsorden udsendes den 16. august 2023

Budgetforslaget er i høring frem til 5. september 2023, hvorefter byrådet afslutter budgetforhandlingerne inden 2. behandlingen den 9. oktober 2023.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune. Disse er godkendt på Byrådsmødet d. 19. december 2022. Efterfølgende har Sørby-Kirkerup Vandværk søgt om en stigning i kubikmeterprisen pga. uforudsete udgifter.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender ekstraordinær takststigning for Sørby-Kirkerup Vandværk

Sagens indhold

Sørby-Kirkerup Vandværk har d. 23. februar 2023 søgt om en stigning i kubikmeterprisen på 1,0 kr. pr. kubikmeter, således at den fremtidige kubikmeterpris vil være på 5,0 kr. pr. kubikmeter (eksklusiv moms) Begrundelsen er høje elpriser samt beslutning om klargøring af en reserveboring til indvindingsformål.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskabet (2021), budgettet og investeringsplanen for vandværket.

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

1. Byrådet kan vælge enten at godkende takststigningen for Sørby-Kirkerup Vandværk eller
2. Byrådet kan vælge ikke at godkende takststigningen for Sørby-Kirkerup Vandværk.

Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende takststigningen, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Sørby-Kirkerup Vandværk overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at takststigningen godkendes for vandværket.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema      

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til, om Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 for kloakering af Dalvang kan vedtages.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,                     

1. at Byrådet beslutter, at Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 vedtages endeligt uden ændringer.

Sagens indhold

Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 omhandler separat kloakering i forbindelse med en byggemodning. Da byggemodningen ligger uden for kloakopland, er et spildevandstillæg nødvendigt for at have et retligt grundlag for kloakeringen. Med tillægget medtages området som kloakopland. Tillægget omfatter Dalvang 2 og Bakkevej 13A-H, hvor der opføres 8 ejendomme, der er udført som 4 dobbelthuse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde d. 4. oktober 2021 at sende Tillæg 8 til Spildevandsplan 2019 i offentlig høring.

Forslag til Tillæg 8 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger, fra den 5. oktober til den 30. november 2021.

Kommunen har modtaget et høringssvar fra Udsætterforeningen Vestsjælland 95 (US95), som især omhandler påvirkningen af recipienten og det eksisterende regnvandsbassin. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i tillægget, men Slagelse Kommune vil indgå i et samarbejde med SK Forsyning A/S - nu EnvaFors, som skal belyse mulighederne for at ombygge det eksisterende regnvandsbassin til gældende retningslinjer. Høringssvar og hvidbog fremgår af Bilag 2.

US95 har indsigelser mod rensevolumen og afledte mængder pr. ha fra Skovsøbassinet.
Bassinet er anlagt i 2012, før nye BAT regler (regler for at virksomheder, der forurener, skal begrænse forureningen, så det svarer til de bedste tilgængelige teknikker) blev introduceret.
Afløbstallet er i dag droslet til 1 l/sek/ha.
Den udførte robusthedsanalyse viser, at den pågældende vandløbstrækning kan modtage op til 5 l/sek/ha.

I Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse nr. 18/05374 (tidl. NMK-10-01097), er det fastslået, at når der er udarbejdet en robusthedsanalyse af vandløbet finder nævnet, at det på baggrund af analysen kan lægges til grund, at det i tilladelsen fastsatte afløbstal respekterer vandløbets hydrauliske kapacitet.

Da eksisterende udledningstilladelse ligger under 5 l/sek/ha og den med tillægget yderligere modtagne mængde er negligibel anses rensekrav og udløbsmængder for værende overholdt.

I det endelige tillæg er der foretaget mindre rettelser i forhold til forslaget: Matrikelkort og numre er rettet i forhold til udstykningen og bilag 2 i tillægget er opdateret med nye ledningskort. 

Håndtering af overfladevand for hele det større byområde vil være indeholdt i den kommende spildevandsplan.

Retligt grundlag

§ 32 i Miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende kloakeringen af 8 ejendomme i en ny udstykning på Dalvang/Bakkevej i Slagelse.
2. Byrådet kan vælge ikke at godkende kloakeringen af 8 ejendomme i en ny udstykning på Dalvang/Bakkevej i Slagelse.

Vurdering

Separatkloakering af de nye ejendomme forventes at få en positiv effekt på miljøet, når spildevandet ledes til renseanlæg og regnvandet bortledes til rensebassin ved Skovsø og videre til Skovsø Å.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kloakeringen med tilhørende skelbrønde anlægges af Forsyningen.

Der skal betales et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 64.788,00 kr. inklusive moms (2021-priser). Tilslutningsbidraget opkræves før arbejdet påbegyndes. Ud over tilslutningsbidraget kommer udgifter ledningsarbejder på hver ejendom.

Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter Forsyningens gældende takster.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Tillæg 8 træder i kraft efter Byrådets vedtagelse og planen kan ikke påklages.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget beslutte i hvilket omfang Slagelse Kommune skal medfinansiere grundvandsbeskyttelsesindsatsen på Agersø og Omø.

Byrådet kan endvidere beslutte, om kommunen skal mellemfinansiere omkostninger, som der er givet tilsagn om dækning af via den statslige drikkevandspulje.

Byrådet kan tilkendegive velvillighed i forhold til at stille kommunegaranti for lån, som Agersø Vandværk og Omø Vandværk ønsker at optage til finansiering af grundvandsbeskyttelsesindsatsen.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet bekræfter at Slagelse Kommune udover egne lønudgifter afholder procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling, mens øvrige udgifter skal finansieres af Agersø Vandværk og Omø Vandværk.

2. at Byrådet beslutter, at Slagelse Kommune vil mellemfinansiere de af vandværkernes omkostninger, som der er givet tilsagn om dækning af via drikkevandspuljen

3. at Byrådet tilkendegiver velvillighed i forhold til, at Slagelse Kommune vil stille kommunegaranti for eventuelle lån, som Agersø Vandværk og Omø Vandværk ønsker at optage til finansiering af grundvandsbeskyttelsesindsatsen.

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 28. marts 2022 punkt 11 indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse på Agersø og Omø. En af de væsentligste indsatser i planen er udpegningen af beskyttelsesområder i oplandet til vandværksboringerne, indenfor hvilke brugen af pesticider skal ophøre og nitratudvaskningen reduceres. Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af planen, "at der ydes kommunal medfinansiering, såfremt der ikke opnås midler via fondssøgning".

Slagelse Kommune har efterfølgende ansøgt og fået tilsagn om tilskud til beskyttelsesindsatsen fra den nyoprettede statslige drikkevandspulje. Tilsagnet svarer til 40 % af omkostningerne, visse procesomkostninger undtaget. Tilsagnet lyder på op til kr. 1.000.322,40 for Agersø og op til kr. 1.626.822,40 for Omø.

De skønnede omkostninger til grundvandsbeskyttelsesindsatsen fremgår af bilag 1. 

Byrådet har tidligere tilført ressourcer til administrationens arbejde med grundvandsbeskyttelse og afsat midler til dækning af procesomkostninger i forbindelse med dyrkningsaftaler og jordfordeling. Det vurderes at disse midler kan dække procesomkostningerne og de kommunale lønudgifter.

Vandværkernes andel af omkostningerne til grundvandsbeskyttelsesindsatsen vil herefter alene være de 60 % af omkostningerne til lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner, som der er i rest efter tilskuddet fra Drikkevandspuljen. Dette svarer skønsmæssigt til 1.268.400 kr. for Agersø Vandværk og 1.320.000 kr. for Omø Vandværk. Vandværkernes omkostninger svarer til en stigning i vandprisen på ca. 6 kr. pr. m3 på Agersø og ca. 7,50 kr. pr. m3 på Omø, forudsat at omkostningerne finansieres over 20 år.

Selv efter tilskuddet fra drikkevandspuljen er omkostningerne uforholdsmæssigt store for de to vandværker. Det skyldes dels, at beskyttelsesbehovet er stort, dels at der er tale om relativt små vandværker med få forbrugere. Vandprisen på Agersø og Omø er i forvejen de højeste i kommunen.

Mellemfinansiering:

Tilskuddet fra Drikkevandspuljen udbetales til Slagelse Kommune, når projektet er gennemført og der er aflagt regnskab, i det omfang der er afholdt omkostninger som beskrevet i ansøgningen. Det forventes, at projektet vil være afsluttet om 3-4 år, og at vandværkerne ikke har mulighed for at stille så stor likviditet til rådighed. Det anbefales derfor, at der ydes lån til mellemfinansiering til henholdsvis Agersø Vandværk på 845.600 kr. og til Omø Vandværk på 880.000 kr. Beløbene svarer til drikkevandspuljens tilskud til lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner. Lånet afregnes løbende til vandværkerne efterhånden som behov for likviditet opstår i forbindelse med projektets fremdrift. Forventningen er, at halvdelen af lånene udbetales i 2023 og den anden halvdel i 2024. Lånene forventes tilbagebetalt i 2026. Der udarbejdes et lånedokument, der annulleres i forbindelse med udbetaling af tilskuddet.

Lånet forrentes med den af Kommunekredit fastsatte rente - pt. 3,38 % (pr. 7/3 2023).

Retligt grundlag

Grundvandsbeskyttelsesindsatsen gennemføres med hjemmel i vandforsyningslovens § 13d og/eller miljøbeskyttelseslovens § 26a. Dyrkningsaftaler og påbudte dyrkningsrestriktioner skal ske mod fuld erstatning til lodsejeren. Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af indsatsplanen, at erstatningerne finansieres af vandværkerne.

Vandforsyningslovens § 53a giver adgang til, at en kommune, når særlige forhold taler herfor, kan yde støtte til driften (lovhjemmel til mellemfinansiering).

Kommunalfuldmagten giver i forlængelse af Vandforsyningslovens § 53a mulighed for at stille kommunal garanti. De to vandværker er ikke omfattet af vandsektorloven og lånebekendtgørelsen giver derfor ikke adgang til kommunal garantistillelse efter § 3 stk. 3 uden, at der kræves kommunal deponering.

Den endelige godkendelse af kommunal garantistillelse behandles i Byrådet efter ansøgning fra det enkelte vandværk. Der opkræves p.t. kommunal garantiprovision på 0,5 %.  

En deponering bliver frigivet med 1/25-del pr. år.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder i forhold til finansiering af grundvandsbeskyttelsesindsatsen:

1. Godkende den beskrevne finansiering, hvor Slagelse Kommune udover egne lønomkostninger finansierer procesomkostninger ved dyrkningsaftaler og jordkøb/jordfordeling, mens vandværkerne finansierer øvrige omkostninger, dvs. lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner.

2. Beslutte at Slagelse Kommune vil finansiere en større del af grundvandsbeskyttelsesindsatsen ved at yde tilskud til vandværkernes omkostninger til lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner. Hvis Byrådet eksempelvis ønsker en kommunal medfinansiering svarende til, at vandværkernes omkostninger halveres, skal der ydes et tilskud til de to vandværker på samlet 1,3 mio. kr. Et sådant tilskud fordrer en særskilt budgetbevilling. Vandværkernes omkostninger til grundvandsbeskyttelse vil i givet fald blive reduceret til ca. 3 kr. pr. m3 på Agersø og ca. 3,75 kr. pr. m3 på Omø, finansieret over 20 år. 

3. Beslutte at vandværkerne skal bidrage med en større del af finansieringen ved at de også finansierer procesomkostninger.

I relation til mellemfinansiering kan Byrådet beslutte, at Slagelse Kommune vil mellemfinansiere de omkostninger, der er givet tilsagn til dækning af fra Drikkevandspuljen. Alternativt må vandværkerne forventes at skulle optage lån for at mellemfinansiere omkostningerne i perioden indtil tilskuddet fra Drikkevandspuljen udbetales.

I relation til kommunegaranti kan Byrådet beslutte at tilkendegive vilje til at stille garanti for eventuelle lån, som vandværkerne ønsker at optage, for at kunne finansiere grundvandsbeskyttelsesindsatsen. Kommunen vil i givet fald skulle deponere et tilsvarende beløb. Stiller Slagelse Kommune ikke garanti, vil vandværkerne i givet fald skulle optage lån på almindelige markedsmæssige vilkår.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den beskrevne model for finansiering af beskyttelsesindsatsen, hvor vandværkerne finansierer lodsejererstatninger og værditab som følge af tinglysning af dyrkningsrestriktioner, mens Slagelse Kommune udover egne lønudgifter finansierer procesomkostninger, er i overensstemmelse med den beslutning, som Byrådet traf i forbindelse med vedtagelsen af indsatsplanen den 22. marts 2022 og de bevillinger, som tidligere er givet til grundvandsbeskyttelsesområdet.

Administrationen hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at Byrådets tilkendegivelse om yderligere kommunal medfinansiering var betinget af, at der ikke blev opnået midler via fondssøgning. Drikkevandspuljen har efterfølgende givet tilsagn om dækning af 40 % af de fleste omkostninger.

Byrådet kan dog beslutte at bevilge yderligere økonomisk tilskud til beskyttelsesindsatsen overfor grundvandet på Agersø og Omø.

Administrationen finder det mest hensigtsmæssigt, at Slagelse Kommune mellemfinansierer de omkostninger, der er givet tilsagn om dækning af fra Drikkevandspuljen, men som først kommer til udbetaling, når projektet er gennemført og afrapporteret.

For at sikre vandværkernes muligheder for at finansiere grundvandsbeskyttelsesindsatsen gennem optagning af lån, foreslår administrationen, at det tilbydes at kommunen stiller garanti, og at den kommunale deponering finansieres af kassen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved en kommunal mellemfinansiering og kommunal garantistillelse, der kræver deponering vil den økonomiske konsekvens være følgende:

Ovennævnte er med forbehold for Byrådets beslutning om finansiering, kommunal mellemfinansiering og en forudsætning om maksimal kommunal garantistillelse.

Garanti og mellemfinansiering påvirker ikke kommunens service- og anlægsramme, men alene kommunens likviditet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget beslutte, om AffaldPlus I/S (AffaldPlus)  kan etablere og drive et fjernvarmeværk som producerer varme på andre kilder end affald.

Byrådet kan, på baggrund af indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget, også beslutte om AffaldPlus kan arbejde videre med ikke-affalds-baseret fjernvarmeaktiviteter, herunder etablering af kraft-varme-værker og etablering af datterselskaber til fjernvarme-aktiviteterne. 

Indstilling

Miljø, Plan, og Teknikchefen indstiller

1. at Byrådet godkender, at AffaldPlus i én af ejerkommunerne kan igangsætte et arbejde med henblik på at etablere et selskab, som står for at planlægge, etablere og drive et anlæg til energiproduktion og distribution af energi, baseret på andet end affald med henblik på varmeforsyning. 

2. at Byrådet godkender, at AffaldPlus kan arbejde videre med etableringen af et datterselskab til produktion og distribution af fjernvarme baseret på andet end affald med henblik på varmeforsyning i Karrebæksminde i Næstved Kommune.

3. at Byrådet godkender, at AffaldPlus inden endelig beslutning om det konkrete anlægs opførelse fremlægger det konkrete udkast til selskabsdannelse samt oversigt over anlægsinvesteringer til endelig godkendelse i alle ejerkommuner.

Sagens indhold

AffaldPlus I/S besluttede på bestyrelsesmøde d. 28. oktober 2022, at selskabet ønsker at etablere og drive et fjernvarmeværk til brug for levering af fjernvarme. Produktion af varmen skal baseres på anden kilde end affald, hvorfor AffaldPlus I/S interessenter skal godkende aktiviteten i medfør af Vedtægt for AffaldPlus I/S § 3 stk. 1 nr. 7.

AffaldPlus I/S ønsker en principiel stillingtagen fra ejerkommunerne, om fjernvarmeaktiviteter, som er baseret på andet end affald, er en aktivitet som AffaldPlus I/S kan arbejde videre med. Det videre arbejde med etablering af kraftvarmeværk og leverancer af varme til borgerne vil finde sted i selskabsform, idet AffaldPlus I/S til det videre arbejde vil etablere datterselskaber i aktieform. Foruden den principielle tilkendegivelse fra ejerkommunerne, er etableringen af et datterselskab i Karrebæksminde i Næstved Kommune særligt aktuel for AffaldPlus I/S.

Det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus har seks ejerkommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg. Selskabet er reguleret af et sæt vedtægter, som senest er godkendt d. 15. december 2017. Det fremgår af vedtægterne, at AffaldPlus kan planlægge, etablere og drive anlæg til energiproduktion og distribution baseret på andet end affald, så længe dette vedtages og godkendes af kommunalbestyrelserne i samtlige ejerkommuner. Endvidere skal den endelig anlægsinvestering godkendes af samtlige ejerkommuner jf. vedtægtens § 8 pkt. 2.

AffaldPlus henvendelse af 18. november 2022.

AffaldPlus har d. 18. november 2022 fremsendt en anmodning til alle ejerkommunerne jf. bilag 1. Heraf fremgår, at bestyrelsen i AffaldPlus ønsker ejerkommunernes tilkendegivelse af, om ejerkommunerne stiller sig positive over for, at AffaldPlus, efter forespørgsel fra en ejerkommune, arbejder videre med at etablere fremtidige selskaber til produktion og distribution af fjernvarme, så længe den pågældende ejerkommune garanterer for investeringen. Af notat fra 26. januar 2023 fra AffaldPlus, fremgår der desuden at videre arbejde med detailprojektering af sådanne projekter sker under følgende forudsætninger:

• Interessenterne er i positiv dialog om projektet med pågældende varmeplanmyndighed
• Positivt tilsagn fra mindst halvdelen af de mulige tilslutninger

Indstillingen omfatter desuden en specifik forespørgsel om etablering af et selskab til produktion og distribution af fjernvarme i Karrebæksminde i Næstved Kommune.

AffaldPlus oplyser i den forbindelse, at AffaldPlus er af den opfattelse, at en fremtidig drift af et datterselskab til produktion og distribution af fjernvarme vil bidrage positivt til moderselskabets økonomi, idet alle administrative og tekniske ydelser købes i moderselskabet.

AffaldPlus oplyser derudover, at selskabet har modtaget flere henvendelser fra lokale bysamfund i ejerkommunerne med forespørgsler om at etablere og drive fjernvarme. Konkret er AffaldPlus blevet kontaktet om følgende områder: Karrebæksminde og Tappernøje/Brøderup i Næstved Kommune, Stenlille og Dianalund i Sorø Kommune og Jystrup i Ringsted Kommune.  

AffaldPlus ønsker ikke nogen vedtægtsmæssige ændringer, men en tilkendegivelse af om AffaldPlus må påbegynde detailprojektering af sådanne projekter jf. bilag 2. Den egentlige iværksættelse af sådanne projekter, ønskes stadig godkendt af ejerkommunerne som det fremgår af aktuelle vedtægter.

Konkret projekt i Karrebæksminde - en opgave for borgere i Næstved Kommune

Det fremgår af AffaldPlus henvendelse, at Næstved Kommune skal stille økonomisk sikkerhed for aktiviteter i forbindelse med projektet, og at det derfor ikke belaster de øvrige ejerkommuner. Denne opfattelse må korrigeres, da Næstved Kommune alene stiller sikkerhed som myndighed efter varmeforsyningslovens bestemmelser herom i forhold til det konkrete fjernvarmeanlæg, men ikke i forhold til selskabsdannelsen, jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser nedenfor. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for andre fremtidige projekter i de enkelte ejerkommuner. Ejerkommunerne kan ikke acceptere at stille sikkerhed ud over varmeforsyningslovens bestemmelser. Det ville i øvrigt mangle konkret lovhjemmel, hvis én af ejerkommunerne garanterede for en hvilken som helst disposition et privat selskab udøver.

Om vedtægtsændring

Det er administrationernes opfattelse, at en beslutning om etablering af en fjernvarmeforsyning til borgere i Karrebæksminde er i overensstemmelse med vedtægterne for AffaldPlus, når samtlige ejerkommuner har godkendt den konkrete konstruktion. Beslutningen vil medføre, at der til vedtægterne skal udarbejdes et bilag, som beskriver den konkrete opgave.

Se i øvrigt bilag 3 med juridiske bemærkninger til AffaldPlus henvendelse af 18. november 2022, samt bilag 4 med juridisk notat fra advokat Niels Thestrup.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven samt varmeforsyningsloven. 

Handlemuligheder

Byrådet kan, på baggrund af indstillingen fra Klima - og Miljøudvalget 

1. Godkende, at AffaldPlus i én af ejerkommunerne kan igangsætte et arbejde med henblik på at etablere et selskab, og at AffaldPlus arbejder videre med etableringen af et datterselskab til produktion og distribution af fjernvarme i Karrebæksminde i Næstved Kommune.
2. Afvise den nye selskabsmodel.

Vurdering

Administrationerne vurderer, at lokal løsning understøtter kommunernes varmeplaner

For, at de nationale målsætninger om at udfase fossile brændstoffer i varmeforsyningen inden 2035 skal opfyldes, er det centralt, at både det offentlige, civilsamfundet og virksomhederne bidrager til løsninger. Dette understreges yderligere af de store udfordringer samfundet pt. oplever med forsyningssikkerheden, ikke mindst på varmeområdet. Hertil skal det bemærkes, at kommunerne har fået hjemmel fra Staten til at påbyde de lokale fjernvarmeselskaber at udarbejde projektforslag til nye fjernvarmeområder. Hvis det skal give mening, skal der være en modtager, der aktivt vil gå ind i løsningen, og det har AffaldPlus I/S med deres henvendelse til ejerkommunerne tilbudt.

Administrationerne i ejerkommunerne er enige om, at der er brug for nye samarbejder med relevante aktører for, at kommunerne kan indfri målene på fjernvarmeområdet i kommunernes varmeplaner 2022-2030, og her kan AffaldPlus bidrage, hvorfor administrationerne med de bemærkninger, som anføres ovenfor, kan anbefale, at AffaldPlus I/S kan igangsætte et arbejde med henblik på at etablere et selskab, som står for at planlægge, etablere og drive et anlæg til energiproduktion og distribution af energi, baseret på andet end affald med henblik på varmeforsyning og dertil det konkrete projekt i Karrebæksminde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For at det omtalte fjernvarmeprojekt i Karrebæksminde kan realiseres skal AffaldPlus I/S indskyde 400.000 kr. i selskabskapital i datterselskabet. Denne kapital risikeres af ejerkommunerne, hvis datterselskabet går konkurs. Umiddelbart kan ejerkommunerne ikke hæfte med andet end indskuddet i datterselskabet, med mindre AffaldPlus I/S ifalder ansvar over for datterselskabet.

Tværgående konsekvenser

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget træffe principiel beslutning om fremtidigt ejerskab af kystbeskyttelsesanlæg til beskyttelse af by- og havneområder, hvor kommunen er bygherre.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beholder ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæg i by- og havnemiljøer, hvor kommunen har valgt at være bygherre. Dermed bliver kommunen ansvarlig for den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæggene.

2. at Byrådet sætter ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel af foranstaltningen, i bidrag i samtlige kommunale fællesprojekter.

Sagens indhold

Slagelse Kommune arbejder på en række kommunale fællesprojekter, for at sikre en større kreds af grundejere mod stormflod i Korsør bymidte, Halsskov, Kobæk og Skælskør. Ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel af projekterne, sættes i bidrag og er dermed med til at finansiere projekterne.

Som udgangspunkt overdrages projekterne til et digelag, der står for etablering og drift af anlæggene. Grundejernes andel af udgiften kan lånefinansieres via et samlet lån optaget af digelaget. Slagelse Kommune kan stille garanti for lånet, uden at det belaster kommunens låneramme.

I projekterne i Korsør bymidte og i Skælskør vil kommunen være bygherre, da projekterne beskytter komplekse bymidte-miljøer med mange offentlige interesser.

Efter etablering af bymidte-projekterne vil der fortsat være mange offentlige interesser og hensyn, der skal varetages i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæggene, og i forbindelse med by- og havneområdernes fortsatte benyttelse og udvikling. Højvandssikring i by- og havneområder vil endvidere indeholde en del beredskabsløsninger for bl.a. at kunne opretholde adgang til og langs havnen.

For at sikre de kommunale interesser og bedst mulige rammer for den fremtidige udvikling af by- og havneområderne, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen beholder ejerskabet og driften af de kystbeskyttelsesanlæg, der skal beskytte disse områder.

Med denne model betyder det, at kommunen afholder den fulde anlægsudgift til kystbeskyttelsesanlæggene, da anlæg ejet af kommunen ikke kan lånefinansieres. Ejerne af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden nytte af projekterne, vil efterfølgende blive sat i bidrag for både anlægs- og vedligeholdelsesudgifter. Bidrag til anlægsudgiften vil blive opkrævet over ejendomsskatten over f.eks. 20 år. 

Retligt grundlag

I henhold til kystbeskyttelseslovens § 1 a kan kommunen bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Kommunen kan ifølge kystbeskyttelseslovens § 9 bestemme, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt eller endeligt skal afholde udgiften.

Kommunen kan i afgørelsen om tilladelse til et kommunalt fællesprojekt, pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen, kystbeskyttelseslovens § 9a.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Overdrage samtlige kommunale fællesprojekter til digelag, der efter etablering, står for drift og vedligeholdelse af anlæggene. 

2. Beholde ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæg i by- og havneområder, hvor kommunen i forvejen er bygherre og dermed bliver ansvarlig for den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæggene. 

Vurdering

I de højvandssikringsprojekter, hvor kommunen har valgt at være bygherre, er der mange offentlige interesser og hensyn, der skal varetages i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæggene. Projekterne kommer til at indeholde en del beredskabsløsninger, for at sikre byen og havnens funktion, som det kommunale beredskab bør håndtere i stormflodssituationer.

Administrationen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen beholder ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæggene i bymidte-projekterne i Korsør og Skælskør, for at sikre by- og havneområdernes forsatte benyttelse og udvikling.

Øvrige fælles kystbeskyttelsesanlæg overdrages til etablerede digelag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved kommunens fortsatte ejerskab vil anlæggene belaste kommunens likviditet og anlægsramme, og de løbende vedligeholdelsesudgifter vil belaste kommunens serviceramme. 

Ved at beholde ejerskabet over kystbeskyttelsesanlæggene, kan der opnås fuld momsrefusion. Dette gælder uanset, at der opkræves betaling fra de berørte ejere af fast ejendom. Denne opkrævning er en myndighedsopgave, der er undtaget fra momspligt.

Anlægsudgiften til højvandssikring af Korsør bymidte forventes at blive ca. 26 mio. kr. Kystdirektoratet har meddelt tilsagn om 4,525 mio. kr. fra statens kystpuljemidler til projektet. Kommunen har afsat 10 mio. kr. i anlægsbudgettet. Projektet forventes anlagt i 2025, hvor de sidste ca. 12 mio. kr. skal bruges.

Administrationen forventer en årlig udgift til drift og vedligeholdelse på 2,5 % af anlægsomkostningerne, dvs. 650.000 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Anlægsønsket på ca. 12 mio. kr. i 2025 vil blive fremsendt i forbindelse med budgetforhandlingerne. 

Bidragsfordelingen af ejere af fast ejendom behandles i forbindelse med godkendelse af projekterne. Projektforslaget for højvandssikring af Korsør bymidte forventes at blive indstillet til godkendelse af Klima- og Miljøudvalget den 31. maj 2023.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status og det videre forløb for stormflodsbarrieren ved Slagter Næse i Skælskør fjord.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagens indhold

I budget 2019 blev der afsat 8 millioner kr. til højvandssikring af Skælskør, svarende til den indledende estimerede kommunale andel i projektet. Som i de øvrige kystbeskyttelsesprojekter skal højvandssikringen finansieres gennem partsfordeling.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11. januar 2021, at Skælskør skal sikres mod oversvømmelse ved etablering af en stormflodsbarriere ved Slagter Næse.

Der blev på den baggrund indgået kontrakt med Rambøll med henblik på at undersøge økonomi og påbegyndt en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendtgørelsen

Klima- og Miljøudvalget blev den 31. maj 2022 orienteret om status på stormflodsbarrieren ved Slagter Næse herunder rådgivers risikovurdering.

For nuværende er det Rambølls vurdering, at projektet kan gennemføres for minimum 40 millioner.

Rambøll vurderer, at en stormflodsbarriere ved Slagter Næse vil påvirke Natura 2000 området og derfor kun vil kunne gennemføres gennem en evt. fravigelsessag. Desuden vurderes det, at tilstedeværelsen af alternativer til en stormflodsbarriere ved Slagter Næse med ingen eller mindre påvirkning af Natura 2000 området betyder, at en løsning ved Slagter Næse ikke opfylder betingelserne for en fravigelsessag.

Rambøll vurderer at en fravigelsessag vil være højst usandsynlig at få gennemført, da ingen betingelser for fravigelse er opfyldt.

Notat vedlagt som bilag 1

På den baggrund besluttede udvalget, at der skal indkaldes til et offentligt borgermøde samt at de borgere, der bliver konkret berørt, bør have en særlig invitation forud for borgermødet.

Med vedtagelse af budget 2022 i maj 2022, blev projektets budget reduceret fra 1,2 mio. kr. til 0,5 millioner kr. i 2022. Det betød at det ikke har været økonomisk muligt at udarbejde en Natura 2000 konsekvensvurdering. Den samlede anlægssum blev ved vedtagelsen af nyt budget i oktober 2022 reduceret fra i alt 8 millioner kr. til ca. 4 millioner kr. Heraf er 0,37 forbrugt i 2022, de resterende anlægsmidler fordeler sig som følger i 2023 0,25 kr. samt overførte 0,13 kr. og de resterende ca. 3,25 millioner kr. i 2026.

Kommende borgermøde

Der planlægges et offentligt borgermøde sidst i april 2023, hvor berørte borgere, forstået som de borgere der vil kunne blive pålagt bidragspligt ved gennemførsel af projektet, indkaldes via e-boks. På borgermødet præsenteres status på projektet, Rambølls risikovurdering, samt det videre forløb for stormflodsbarrieren ved Slagter Næse.

Retligt grundlag

Kysthabitatbekendtgørelsen

Kystbeskyttelsesloven

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget drøfter sagen og det videre forløb.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at det nuværende budget betyder, at der ikke vil være midler til at rådgiver arbejder aktivt på projektet før 2026.

Det er derfor vurdering, at en stormflodsbarriere ved Slagter Næse ikke vil kunne gennemføres indenfor lovgivningens rammer. Derfor er det administrationens vurdering, at yderligere arbejde med en stormflodsbarriere med overvejende sandsynlighed vil fordyre og forlænge processen med at højvandssikre Skælskør, da projektet ikke kan gennemføres. Der er tidligere beskrevet alternative løsninger til højvandssikring af Skælskør, hvoraf en var en landbaseret løsning i byen, det indledende anlægsoverslag på denne løsning var 15-20 millioner kr.

Administrationen er bevidst om borgerens bekymring for by- og havnemiljøet i Skælskør, men mulighederne for at lave en velintegreret landbaseret løsning i Skælskør ikke er blevet afsøgt. Det er administrationens vurdering, at det vil være en mere sikker investering at arbejde med en langsigtet højvandssikringsstrategi, der tager udgangspunkt i byen og hensynet til både havnemiljøet og den omkringliggende natur. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af Rambølls risikovurdering af projektet og borgermødet tager Klima- og Miljøudvalget beslutning om hvorvidt der fortsat skal arbejdes for en Stormflodsbarriere ved Slagter Næse. Sagen behandles på udvalgsmødet den 31. maj 2023.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen om: 

  Spildevandsplan

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.