Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (2022-2025) – Referat – 13. november 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur  indstiller, 

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender dagsordenen

2. Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

At 2: Godkendt

(A) Stemmer imod, da (A) ikke er del af budgetforlig 2025-2028.

At 3: Taget til orientering (første at 3)

Udvalget bemærker, at der fortsat er opbakning til at prioritere aktiviteter til at øge indtægtssiden.

At 3: Indstilles til Byrådet (andet at 3)

Der gøres opmærksom på, at der er to "at 3" i indstillingerne. De betegnes som "første at 3" og "andet at 3".



Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Byrådet og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget forelægges tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal orienteres om budgetomplacering indenfor egen ramme til Svømmehallerne,

Byrådet skal godkende indtægtsbevilling på samlet 621.925 kr. fra Kulturministeriets udlodningsmidler.

 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025", som indgår samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028.

3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om budgetomplacering indenfor udvalgets ramme til Svømmehallerne.

3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at der gives indtægtsbevilling til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget på 310.962 kr. i 2025 og 2026 vedr. Kulturministeriets udlodningsmidler.

 

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

  • Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
  • Korrigerede budget pr. ultimo september 2025
  • Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
  • Budgetgrundlaget for 2025
  • Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

 

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 113,3 mio. kr. Dette er et fald i forhold til sidste budgetopfølgning på 2,9 mio. kr., som primært skyldes en opbremsning i det forventede forbrug under Fritid og Slagelse Kulturskole.

Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på driftsudgifterne på 2,8 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Drift
(mio.kr)

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet resultat
BO3

Forventet resultat
BO2

Afvigelse

Kultur og Fritid

106,2

111,8

109,2

111,9

2,5

Resultat serviceudgifter

106,2

111,8

109,2

111,9

2,5

Øvrige udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Turisme

4,3

4,4

4,1

4,4

0,2

Resultat serviceudgifter

4,3

4,4

4,1

4,4

0,2

Øvrige udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

I alt for udvalget

110,4

116,1

113,3

116,2

2,8

 

Samlet resultat serviceudgifter

110,4

116,1

113,3

116,2

2,8

Samlet resultat øvrige udgifter

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Politikområde 5.1 Kultur og Fritid

5.1 Kultur og Fritid forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 109,2 mio. kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget, svarer det til et mindreforbrug på driftsudgifterne på 2,5 mio. kr.

For Svømmehallerne forventes der i denne budgetopfølgning et merforbrug på 1,3 mio. kr. Svømmehallerne udarbejdede handleplan til Budgetopfølgning 2 og er i det hele taget et område, der er kontinuerligt fokus på.

Som opfølgning på Budgetopfølgning 2 vil der derfor blive budgetomplaceret sammenlagt 850.000 kr. i 2025 til Svømmehallerne fra andre områder indenfor udvalgets ramme.
Budgetomplaceringen skitseres herunder:

Område:

Omplacering 2025:

Fritid – Drift

-300.000

Fritid – Projekter, Indsatser og Events

-400.000

Biblioteker

-150.000

Svømmehaller

+850.000

Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget ønskede ligeledes ved budgetopfølgning 2, at den proaktive tilgang til indtægter i svømmehallerne fortsættes. Med det nuværende merforbrug og tidspunkt på året vil yderligere investeringer i øgede indtægter følge i 2026, hvor forventet indtægt ligeledes vil få effekt.

Som bilag 3 er vedlagt oversigt over indtægter i Slagelse Svømmehaller.

Slagelse Kulturskole gik ud af 2024 med et mindreforbrug, og denne tendens ser ud til at fortsætte i 2025. Her ved Budgetopfølgning 3 forventes det, at der i efteråret 2025 vil blive brugt midler til opbygning af og tilpasning til Musikskolens nye rolle som Kulturskole. Dette medfører en forventning om mindreforbrug på knap 1 mio. kr. i 2025.

 

Politikområde 5.2 Turisme

5.2 Turisme forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 4,1 mio. kr.
Dermed forventer området et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2025.

 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Svømmehallernes udfordringer er det væsentligste fokuspunkt for denne budgetopfølgning.

Af bilag 3 fremgår indtægtsdata for svømmehallerne for 2025 til og med september.

I de kommende måneder følges forbruget på Svømmehallerne tæt.

 

Opfølgning på Budget 2025-2028

Initiativerne igangsat som en del af budgetforliget for 2025-2028 for udvalgets område følger alle planen for implementering eller er allerede implementeret.

I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.

 

Anlæg

I Budgetopfølgning 3 behandles forventet resultat på anlæg i den samlede budgetopfølgningssag til Økonomiudvalget, og der vil derfor ikke være separat behandling af anlæg i fagudvalgenes budgetopfølgningssager.

 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I denne budgetopfølgning søges Byrådets godkendelse af indtægtsbevilling vedr. Kulturministeriets udlodningsmidler. Slagelse Kommune modtager i 2025 og 2026 et tilskud på samlet 621.925 kr. fra Kulturministeriets udlodningsmidler under bevillingen Kultur i kommuner. Tilskuddet udbetales i to rater og fordeler sig ligeligt mellem 2025 og 2026. Midlerne skal anvendes i 2025 og 2026 og skal bruges til at styrke kulturlivet i kommunen. Bevillingen er målrettet kommuner, der tidligere har indgået kulturaftaler i regi af en kulturregion, og fordeles efter indbyggertal. Slagelse er en del af den tidligere Kulturregion Midt- og Vestsjælland. 

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift - Indtægtsbevilling vedr.
Kulturministeriets udlodnings-
midler

5.1 Kultur og Fritid

-311

-311

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Friluftspavillon (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte, om man vil indgå i et samarbejde om etablering af en Friluftspavillon i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller

1. at Kultur, Fritids og Turismeudvalget beslutter at indgå i et samarbejde om etablering af en Friluftspavillon.

 

Sagens indhold

Administrationen har været i dialog med Danmarks Idrætsforbund (DIF,) der sammen med Friluftsrådet, i perioden 2023-2027, gennemfører projektet 'Friluftspavilloner- friluftslivets bynære mødesteder for børn og unge'. Projektet er støttet af Nordea-fonden. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve friluftspavilloner, som et konkret redskab til at understøtte, at endnu flere børn og unge får et aktivt udeliv.

Dialogen udspringer af, at projektet har fået ledig plads da en anden kommune er sprunget fra. Det betyder, at Slagelse Kommune har mulighed for at overtage muligheden for etablering af en Friluftspavillon.

Etablering af en friluftspavillon vil betyde et sted mellem 750.000 og 1.000.000 kr. i medfinansiering fra Slagelse Kommune. Denne finansiering kan findes i de politisk prioriterede midler, der er afsat til  outdoor og hotspots under den samlede anlægsbevilling på 8 mio. kr. anlæg på idræts- og fritidsområdet. 

 

Hvad er friluftspavilloner:

Friluftspavilloner er små simple mødesteder i byens grønne og blå rum, som er udgangspunkt for aktiviteter med børn og unge. Projektet fokuserer på at skabe attraktive outdoortilbud i den nære natur i og omkring byen. Friluftspavillonerne har til formål at gøre det let for foreninger, skoler og familier, at tilrettelægge og gennemfører sjove outdooraktiviteter for børn og unge.

Krav fra DIF:

DIF har i forbindelse med dialogen fremsat at der er nogle krav der skal overholdes for at kunne blive en del af projektet.

  • Der er krav om bynærhed, hvilket betyder at pavillonen vil skulle placeres i et bynært område, gerne i nærhed til børn og institutioner. - Bynærhed er defineret ved byzone eller matrikler der ligger op ad byzoner.
  • Der er krav om med finansiering.

DIF støtter med op til 75% af økonomien til udviklingsfasen og 50% i forhold til etableringsfasen. Herudover støtter DIF med op til 50% til supplerende faciliteter. Der er dog gældende, at DIF ikke støtter med mere end det maximale beløb ud fra hvad der står i det vedlagte budget:

Friluftspavillon

Støtte (inkl. moms)

Kommunal finansiering (inkl. moms)

I alt (inkl. moms)

Udviklingsfase

239.750

79.750

319.000

Anlægsfasen

575.000

575.000

1.150.000

Aktivitetsfasen

300.000

100.000

400.000

I alt

1.114.250

754.750

1.869.000

Se yderlig i Bilag 2

 

Mulige placeringer:

I forhold til placering har administrationen fremfundet følgende muligheder for placeringer af en Friluftspavillon.

I Slagelseområdet er der følgende mulige placeringer

  • I den nordlige ende af Slagelse ved de nybyggede område på Tidselbjerget eller i området ved Skovsøbakken Daginstitution
  • I området omkring Byskovvolden for at udvikle området omkring Trailcenteret.

I Korsørområdet er der følgende placeringer

  • Placering i centrum af Korsør lystskov, ved siden af Sommerlyst
  • Placering i Korsør Bypark med udgangspunkt i det mindre aktivitetshus der ligger midt i parken.
  • Grønt område i Svenstup, ved Violparken

De udvalgte muligheder vil blive præsenteret for DIF der sammen med administrationen udpeger hvilken placering der vil matche projektet bedst muligt.

Vurdering:

Administrationen vurderer, at Slagelse Kommune har gode forudsætninger for at indgå i samarbejdet om etableringen af en friluftspavillon. Initiativet understøtter kommunens strategiske fokus på outdoorområdet, som også prioriteres i anlægsmidlerne. Pavillonen vil samtidig fungere som et inkluderende og socialt samlingspunkt, hvor borgere i alle aldre – børn, unge, voksne og ældre – kan mødes og deltage i forskellige former for idrætsaktiviteter. Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i det sociale fællesskab frem for præstation og konkurrence, hvilket styrker både trivsel og sammenhængskraft i lokalområdet. 

I forhold til de afsatte midler, 1 million til Hotspots & Outdoor, vil projektet komme til at betyde, at væsentlige dele af de afsatte midler vil blive brugt til ét projekt. Det vil dog kunne imødekommes ved at lade de afsatte midler til Hotspots og Fundraising (1 million) betale 50% hver, det betyder således at der stadig vil være midler i begge kasser til yderligere projekter. Det efterlader minimum 600.000 tilbage i hver af områderne til andre projekter. Da kommune er underlagt andre moms regler vil det reelle beløb være større.

 

Retligt grundlag

 

Slagelse Kommunes deltagelse i samarbejdet med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om etablering af en friluftspavillon hviler på følgende juridiske grundlag:

  • Kommunalfuldmagten: Kommunen har hjemmel til at støtte og indgå samarbejder, der fremmer borgernes sundhed, trivsel og fritidsliv, så længe aktiviteterne ligger inden for kommunens opgaveområde og tjener en almen offentlig interesse.

  • Folkeoplysningsloven: Understøtter kommunens mulighed for at samarbejde med folkeoplysende foreninger og stille faciliteter til rådighed for aktiviteter, der fremmer fællesskab, deltagelse og fysisk aktivitet.

Samarbejdet med DIF om friluftspavillonen er i tråd med kommunens facilitetsplan

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

Såfremt friluftspavillonen etableres, vil der være en forventet årlig driftsudgift på 25.000–30.000 kr. Disse udgifter vil skulle afholdes inden for Fritidsafdelingens eksisterende driftsbudget. Administrationen vurderer, at udgiften vil kunne integreres i den almindelige drift uden behov for yderligere bevillinger.

Tværgående konsekvenser

Etableringen af friluftspavillonen vurderes at have positive tværgående konsekvenser på tværs af kommunens indsatser inden for sundhed, fritid, socialt fællesskab og forebyggelse. Pavillonen lægger op til et bredt spektrum af aktiviteter, som kan tilpasses forskellige aldersgrupper og fysiske forudsætninger. Den sociale og uformelle tilgang til bevægelse kan være med til at inspirere borgere, der ikke i forvejen er motionsvante, til at deltage i fællesskaber og aktiviteter i det fri.

Initiativet understøtter dermed både kommunens arbejde med mental og fysisk sundhed, inklusion og trivsel, og kan fungere som en platform for samarbejde mellem forskellige afdelinger og aktører – herunder skoler, ældrecentre, foreninger og sundhedsindsatser.

 

Sagens videre forløb

 

Ingen bemærkninger

4. Slagelse Kulturskole status (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet. Orientering har udgangspunkt i deltagelse af Stefan Mulvad, leder af kulturskolen i temamødet med Kulturskolen. 

Præsentation fra dialogmødet er vedlagt som bilag 1. 



Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om status på Slagelse Kulturskole samt udviklingsperspektiv. 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om status på Slagelse Kulturskole samt udviklingsperspektiver.  

Sagens indhold

Slagelse Kulturskole er etableret i sin nuværende form og med nye vedtægter pr. 1/8 2025. Pr. 1/8 2025 er der ansat ny Leder til Slagelse Kulturskole. 

Leder af Slagelse Kulturskole vil på udvalgsmødet give et indblik i status på Slagelse Kulturskole samt de videre udviklingsperspektiver.

Hovedfokus i august og september 2025 har været på:

  • Proces omkring trivsel, fællesskab, faglig sparring og udvikling i personalegruppen
  • Tiltag med fokus på flere børn og unge ind i Kulturskolen 
  • Udvikling af PR-materialer, ny grafisk, markedsføringstiltag mv. for Slagelse Kulturskole
  • Synlighed og tilgængelighed eks. ved deltagelse i flere forskellige arrangementer
  • Etablering af samarbejdsrelationer med aktører på kulturområdet i Slagelse Kommune

Visionen for Slagelse Kulturskole er at:

  • opbygge et miljø for børn og unge med fokus på de små fællesskaber
  • skabe meningsfulde samarbejder med både interne og eksterne aktører eks. UngSlagelse, skoler og dagtilbud samt kulturinstitutioner

På udvalgets møde vil ovenstående blive motiveret og præsenteret nærmere af leder af Slagelse Kulturskole.

Retligt grundlag

Siden Kommunalreformen i 2007 har det været lovpligtigt for alle kommuner at have en musikskole.

Fra 1. januar 2014 er kommunerne desuden underlagt Bekendtgørelse af lov om musik, §3a-e.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 13. maj 2025 at Slagelse Musikskole skulle omdannes til Slagelse Kulturskole gældende fra 1. august 2025.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

5. Opfølgning på status fra Kulturskolen (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan på baggrund af dagens afholdte temamøde fra Slagelse Kulturskolen drøfte status på udvikling af Slagelse Kulturskole.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter status på baggrund af dagens orientering fra Slagelse Kulturskole

Sagens indhold

Virksomhedsleder for Slagelse Kulturskole har deltaget i dialog med Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget med fokus på status og udviklingsperspektiver for den videre udvikling af Slagelse Kulturskole. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan på den baggrund drøfte dagens status og eventuelle yderligere politiske perspektiver.   

Retligt grundlag

Siden Kommunalreformen i 2007 har det været lovpligtigt for alle kommuner at have en musikskole.

Fra 1. januar 2014 er kommunerne desuden underlagt Bekendtgørelse af lov om musik, §3a-e.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 13. maj 2025, at Slagelse Musikskole skulle omdannes til Slagelse Kulturskole gældende fra 1. august 2025.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

6. Kulturbussen 2026-2027 (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børn- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børn- og Ungeudvalget orienteres om forlængelse af aftalen om Kulturbussen i 2026-2027.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børn- og Ungeudvalget orienteres om aftaleforlængelse af Kulturbussen 2026-2027.

Sagens indhold

Museum Vestsjælland har henvendt sig til de kommuner, der på nuværende tidspunkt indgår i projektet Kulturbussen, med forslag om forlængelse af projektet i 2026 og 2027. Det drejer sig om Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Ringsted, Odsherred og Sorø Kommuner.

Kulturbussen har kørt siden efteråret 2014 og har givet skoleklasser fra Midt- og Vestsjælland nem, sikker og gratis transport til undervisningstilbud på en række museer. Kørslen indgår i videst muligt omfang som en del af undervisningsforløbet i form af indslag i selve bussen eller besøg på kulturinstitutioner eller fortidsminder på vej til målet for turen. Ordningen sikrer bedre ressource-udnyttelse af regionens kulturinstitutioner og bedre tilbud til skolerne. Se følgebrevet fra Museum Vestsjælland - bilag 1. 

Ordningen har været en stor succes, og på baggrund af de seneste år hvor Slagelse Kommune hvert år købte ekstra klip, udvidede Slagelse Kommune antallet af klip til 46 i aftalen for 2024-2025. Antal af klip for perioden 2026-2027 bliver på 40 klip. 
Eventuelt ikke-brugte klip overføres til det efterfølgende år eller også bliver der ikke opkrævet for dem.

I Slagelse Kommune indgår følgende destinationer: Vikingeborgen Trelleborg samt Slagelse Museum og Flakkebjerg Skolemuseum. Derudover kan der etableres andre samarbejder. De deltagende klasser fra Slagelse Kommune har tilbud om besøg på en række destinationer i hele Midt- og Vestsjælland og får på den måde adgang til hele regionens historiske og kulturelle landskab.

Det er et krav til destinationen, at der på stedet tilbydes undervisning med pædagogiske og didaktiske overvejelser - herunder at undervisningen forholder sig til klassetrin og læreplaner. 

Økonomi

Den kommunale medfinansiering er af afgørende betydning for bussens fortsatte drift. Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Ringsted, Odsherred og Sorø kommuner har alle bevilget drift til bussen i perioden 2018-2025.

Under forudsætning af at de seks kommuner deltager, vil der for Slagelse Kommunes vedkommende være tale om en udgift på 201.500 kr. årligt til 40 klip årligt. Se budget for Kulturbussen 2026-2027 -  bilag 2. 

I 2024 og 2025 blev tilskuddet fra Slagelse Kommune delt ligeligt mellem områderne under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børne- og Ungeudvalget.

Tilsvarende for 2026-2027 vil udgiften blive delt mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets- og Børne- og Ungeudvalgets områder. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets del vil blive finansieret af midler til udvikling og projekter.

I aftalen for 2024-2025 havde Slagelse Kommune en årlig udgift på ca. 223.000 kr. inkl. moms for 46 klip.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Kulturbussen er et vigtigt tilbud, der i høj grad medvirker til at give elever en god og lærerig oplevelse i forhold til kultur, historie og kulturarv, og at projektet derigennem bidrager til elevernes generelle dannelse og selvforståelse. Samtidig bidrager projektet til udvikling og samarbejde på de deltagende kulturinstitutioner. Kulturbussen supplerer og understøtter også Slagelse Kommunes Natur- og Kulturrygsæks intentioner ved at facilitere elevernes adgang til- og viden om kultur- og naturoplevelser både lokalt og regionalt.

Projektets målgruppe er skoleelever og bidrager til at opfylde folkeskolens mål om undervisning uden for skolen.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgiften for Slagelse Kommune er 201.500 kr. årligt i perioden 2026-2027.  Kultur-, Fritid- og Turismeudvalgets- og Børne- og Ungeudvalgets områder deler udgiften lige.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

04/11/2025 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Orientering givet.

7. Opfølgning på dialogmøde mellem KFT, EBU og de fire kulturinstitutioner (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

Udvalget bemærker, at dialogmødet var meget positivt, og det anbefales at det kommende udvalg besøger stederne og arbejder videre med denne form for afholdelse af dialogmøder mellem fyrtårnene og det kommende ansvarlige udvalg.



Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

 

Beslutningstema

I forlængelse af dialogmøde afholdt den 9. oktober 2025 mellem Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalg og de fire kulturelle fyrtårne - Guldagergaard, Kongegården, Trelleborg og Slagelse Musikhus - kan udvalgene drøfte, om mødet giver anledning til opfølgninger eller lignende.

 

Indstilling

Direktøren for børn, unge og kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter opfølgning på dialogmøde mellem udvalgene og de fire kulturinstitutioner


 

Sagens indhold

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget havde dialogmøde med de fire kulturinstitutioner - Guldagergaard, Kongegården, Trelleborg og Slagelse Musikhus den 9. oktober 2025. Programmet for mødet var rammesætning i henhold til samarbejdsaftaler, dialog og spørgsmål.

Af referatet fra mødet fremgår, at følgende temaer blev drøftet - kulturens rolle i kommunerne udvikling, den politiske opbakning og samarbejde, samarbejde, netværk og synlighed, kultur-/naturrygsækken samt unge, branding og bæredygtighed. Desuden gav kulturinstitutionerne en række konkrete anbefalinger til de to politiske udvalg, herunder at tænke modig og strategisk, dyrk tværkommunalt samarbejde, og at involver unge og uddannelsesinstitutionerne.  

Dagsorden og referat er vedlagt som bilag 1. 

Samarbejdet mellem Slagelse Kommune og de fire kulturinstitutioner baserer sig på særskilte samarbejdsaftale. 

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Punktet behandles på såvel Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget som Kultur-, Fritids- og turismeudvalget. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

8. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet. 

Desuden blev der på mødet orienteret om følgende:

Formandskab:

  • Idrættens Analyseinstituts Tal og Viden
  • Folkeoplysningsudvalgets møde
  • Henvendelse fra Koens Venner
  • Pulje til bevaringsværdige, kulturhistoriske mindemærker

Medlemmer: 

  • Halsskov Kulfyr

 

 



Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

 

Orientering fra udvalgsmedlemmernes deltagelse i øvrige fora

Med henblik på at øge det gensidige vidensniveau kan medlemmerne af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget dele status og input fra fora, hvori de indgår som politisk repræsentant. Det kan fx være bestyrelser, advisory boards, Folkeoplysningsudvalget mm. Ligeledes kan udvalgsmedlemmerne orientere om viden og input fra eventuel konferencedeltagelse.

 

Puljer på Kultur- og Fritidsområdet

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.

 

Afdækning af Hensynstagende fritidstilbud 
Administrationen har forsøgt at afdække, hvilke hensyntagende fritidstilbud der findes i Slagelse Kommune, og hvordan brobygningen til fritidslivet kan styrkes gennem samarbejde med den eksterne aktør Specialsport.

 Foreningerne er via Winkas blevet opfordret til at opdatere deres profiler, så det tydeligt fremgår, om de tilbyder hensyntagende aktiviteter.

I starten af oktober 2025 afholdt forvaltningen møde med Specialsport, som arbejder med rådgivning, prøvetræning og håndholdt støtte til både familier og foreninger. Specialsport har aktuelt et tæt samarbejde med Rosenkildeskolen og Storebæltskolen, og administrationen understøtter udbredelsen af kendskabet til Specialsport i relevante forvaltninger.

 

Møde I Bevægelsesnetværket på Dagtilbudsområdet
Tirsdag den 16. september blev der afholdt møde i Bevægelsesnetværket for Dagtilbudsområdet hos Børnehaven Lilleskov i Korsør. I alt deltog 24 pædagoger fra dagtilbud i hele kommunen.
Temaet for mødet var "Legens potentiale i forhold til krop, sanser og fællesskaber", og to af kommunens børnefysioterapeuter stod for et fagligt oplæg samt efterfølgende gruppearbejde.
Mødet gav gode muligheder for faglig sparring og idéudveksling på tværs af de deltagende dagtilbud.

 

Fyraftensmøde skaber relationer i Marievang Get2Sport projektet
Onsdag den 22. oktober blev der afholdt et fyraftensmøde mellem Get2sport foreningerne, Get2Sport tovholdere på Marievangskolen, Medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan og med deltagelse fra DIF. Formålet med mødet var at skabe gode relationer mellem de deltagende samt at blive klogere på, hvordan der kan samarbejdes mere og bedre i fremtiden.

 

Succesfuld afholdelse af mini-festival i regi af Danmarks Motionsuge 2025

Lørdag den 4. oktober 2025 afholdte Fritidsafdelingen i samarbejde med Vestsjællands Centeret og Danmarks Motionsuge en vellykket mini-festival. 


Minifestivalen blev afholdt I et tomt butikslokale i Vestsjællands Centeret. Her stillede 3 foreninger, Slagelse Idrætsråd og Fritidsafdelingen op med sjove aktiviteter, konkurrencer og snakke på tværs med de besøgende. 


Formålet med mini-festivalen var at præsentere nogle af de nicheidrætter som kommunens foreningsliv byder på, samt at invitere lokale borgere til at prøve kræfter foreningernes aktiviteter. Det anslåede besøgsantal til minifestivalen var cirka 350 personer.  


Alle kommunens lokale idrætsaktører er desuden blevet inviteret til at tage aktiv del i Danmarks Motionsuge og flere har i uge 41 afholdt "åbne træninger" som borgerne har kunnet deltage i.

 

Kulturområdet:

Korte skriftlige orienteringer fra kulturinstitutioner under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Fremlægges samtidigt hos begge udvalg.


Trelleborg, oktober 2025
:

Vikingeborgen Trelleborg arbejder med mange projekter, og nedenstående korte orientering omfatter de mest relevante indenfor de seks indsatsområder, som taler ind i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets, samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets interesse- og fokusområder – henholdsvis Kultur som økonomisk driver; Kulturturisme; Kultur ift. sundhed og trivsel; Kultur ift. uddannelse og beskæftigelse; Kultur ift. grøn og social bæredygtighed, samt Kultur i land- og byudvikling.

Efter optagelsen af Trelleborg på UNESCO Verdensarvsliste i september 2023, har denne sammen med udvikling af nye formidlingstiltag tydeligt kunnet ses i Trelleborgs besøgstal. Kameratallet fra 2025 kommer formentlig til at ligge tæt på besøgstallet for 2024 på mere end 108.000 (for 2023 ca. 73.000 besøgende). Stigningen skyldes især udenlandske besøgende, men også en del danske, især lokale.

Det største projekter i 2025 er Den Genskabte Borg (DGB), et samarbejdsprojekt mellem Slagelse Kommune og Nationalmuseet. DGB er planlagt til at stå færdig ultimo 2027. Centrale projekter for udviklingen af Trelleborg og museets kernefortælling og levende formidling er Krigeren og livet på borgen med udgangspunkt i livet på Harald Blåtands Borg, LEGO-projektet Moving Museums Through Play, hvor museets fokuserer på legende wayfinding og selvaktiverende formidling, samt Kultur-og Naturrygsækken.
Vigtigt er arbejdet med forvaltningen om at give Trelleborg UNESCO verdensarv en rolle i lokalsamfundet, og dermed gøre verdensarven til en vigtig del af fortællingen om Slagelse Kommune. Bruges kulturen mere aktivt, kan nye borgere tiltrækkes, og på denne måde støtte op om udviklingen i kommunen. Sammen med forvaltningen arbejder Trelleborg desuden på muligheden for at etablere partnerskabssamarbejder med kulturlivet, erhvervslivet/ virksomheder, foreninger og organisationer – i et samarbejde alle kan se sig ind i. I forhold til UNESCO er der arbejdet en del med afrapportering og samarbejdet med de øvrige borge – således monitoreringsplaner, forskningsprojekt og formidlingsplaner.

I relation til de seks fokusområder arbejder Trelleborg især med følgende:

Kultur som økonomisk driver:  Samarbejde med især kultur- og uddannelsesinstitutioner, Destination Sjælland, Harald Blåtands Laug og er med i Turismerådet. Fokus på værdiskabende samarbejder med nævnte institutioner, samt jobcentre. Har praktikanter fra flere undervisningsinstitutioner og 3 flexstillinger.
Kulturturisme: Som UNESCO-site tiltrækkes Kulturturister. Desuden mange børnefamilier (tre generationer), der begge er hovedmålgrupper for Trelleborg. Nye markedsføringstiltag i forlængelse af brugerundersøgelserne (Kulturens Analyseinstitut og Seismonaut). Samarbejder med Nationalmuseets markedsførings- og PR-afdelinger, Destination Sjælland, samt Cruise Denmark.
Kultur ift. Sundhed og trivsel: Trelleborgs formidlingstilbud har fokus på krop og bevægelse, sund mad af gode råvarer, samt fællesskab. Den nyligt etablerede balance- og træningsbane for børn og unge er meget populær.   
Kultur ift. Uddannelse og beskæftigelse: Museet holder mange foredrag og udvikler relevante undervisnings- og aktivitetstilbud til alle besøgende f.eks. et af kerneprodukterne Mød en Viking. Trelleborg har fokus på gæsteoplevelsen, og samarbejde med talrige frivillige/vikinger, samt med eksterne kulturinstitutioner bl.a. Verdensballetten, Strong Man, Rotary, UNESCO Youth Volunteer m.m. Samarbejder med undervisningsinstitutioner og fungerer som eksternt læringsrum.

Kultur ift. Grøn og social bæredygtighed:  Trelleborg arbejder kontinuerligt med den grønne omstilling. Nye energi vinduer og ny varmepumpe i museet har givet et klart løft i indeklimaet. Multihuset er velisoleret. Affaldssortering. Naturvejledning og bæredygtighed. Ingen gødning eller sprøjtning i udearealerne.

Kultur i land- og byudvikling: Udvikling og tilgængelighed er centralt. Med Trelleborg som UNESCO Verdensarv, kan dette betyde øget vækst og bosætning i Slagelse Kommune. Den nye offentlige transport i sommermånederne fra Slagelse station til Trelleborg har givet tilgængeligheden og kendskabet til verdensarven et meget stort løft. Det er vigtigt, at verdensarven er tydelig til stede (markedsføring m.m.) bl.a. i kommunes større byer, digitale platforme m.m.

Guldagergaard, oktober 2025

Der foregår fortsat et meget stort arbejde for Guldagergaards keramikfaglige værkstedspersonale med at genskabe arkiver og databaser med keramikfaglige prøver, arbejder og forsøg, der er en væsentlig forudsætning for stedets fortsatte virke. Det er et omstændigt arbejde at genskabe den keramikfaglige vidensbank med f.eks. glasurprøver mv. Dette arbejde vil fortsætte 2-3 år fra nu indtil hele vidensbanken er gendannet.

Guldagergaard arbejder ud fra de 6 overskrifter i samarbejdsaftalen med Slagelse Kommune herunder i Q2:

Kultur som økonomisk driver
Guldagergaard bidrager med at finansiere, udvikle og fremme kulturaktiviteter og projekter, samt konstant udvikle kulturelle tilbud og skabe opmærksomhed og engagement i lokalsamfundet. Samarbejdet sikrer, at kulturprojekter kan realiseres gennem økonomisk støtte og organisatorisk samarbejde, hvilket understøtter Slagelse Kommunes kulturmål og strategier. Blandt andet har Guldagergaard understøttet keramiske aktiviteter under Keramikfestivalen med et permanent værk under broen ved Noret. Guldagergaard har sammen med PLH arkitekter igangsat prospekt for det fremtidige oplevelsesunivers på Guldagergaard.

Kultur og sundhed
Guldagergaards kulturhistoriske park med keramiske skulptur er en stor attraktion året rundt med sin æstetik og et rum for rekreation. Guldagergaard har samarbejdet med Region Sjælland omkring et pilotprojekt for sårbare unge.

Kultur og uddannelse
Guldagergaard har gennem første halvår arbejdet med et pilotprojekt for at skabe fundament for fremtidig skoletjeneste med pædagogisk materiale, indeholdende læringsmål og model for praksisnære arbejdsformer for de involverede målgrupper. Pilotprojektet omfattede workshops og undervisningsmaterialer for skoleklasser, sårbare unge mv.

Kultur og bæredygtighed
Guldagergaard arbejder aktivt med at gøre det keramiske fag mere bæredygtigt i forskellige projekter; blandt andet ved udvikling af nye brændingstyper og øget brug af lokalt ler. Guldagergaard arbejder aktivt med flere af FN’s verdensmål; herunder særligt §8 og §11 (fremme udviklingsorienterede politikker der støtter produktive aktiviteter, som skaber anstændige jobs, kreativitet samt iværksætteri og fremme adgang til sikre grønne områder).

Kultur i land- og byudvikling
Guldagergaard arbejder strategisk med et større udviklingsprojekt omkring fremtidens Guldagergaard.

Kulturturisme
Guldagergaard er ikke alene en kulturinstitution i Skælskør eller Slagelse, men gerne være det for Sjælland og resten af landet også. Derfor har vi intensiveret samarbejdet med Destination Sjælland.

Kongegaarden, oktober 2025

Sommeren 2025 viste vi udstillingen Pelagiske Perspektiver, der viste en række værker af seks internationale kunstnere, og som var kurateret af Tijana Miskovic og Cila Brocius. Vi deltog i årets Maritime Kulturmøde med en kunstnersamtale om havet og kunsten samt en vand- og sangperformance af Gry Bagøien. Samtidig afviklede vi tre udendørs, gratis koncerter i Kongegaardshaven, og de var til stor glæde for lokale borgere.

For et par uger siden indviede vi en ny udendørs keramisk vandskulptur, som er skabt af Ida Retz Wessberg og som Ny Carlsberg Fondet har støttet med 164.000 kr. gennem en ny kunstpulje for midlertidige kunstværker i det offentlige rum. Vi har tolket midlertidighed som tre år, og det er den periode, de besøgende kan nyde ny, professionel samtidskunst i den kommunale Kongegaardshave.
I de sidste par måneder har kunsthallens personale og frivillige haft travlt med at etablere to udstillinger, der åbner 2. oktober, og som sammen med en enorm flaginstallation i Korsør bymidte er endnu et bidrag fra Kongegaarden til Korsør 600 år. Begge udstillinger er vanen tro med højtprofilerede kunstnere og er derfor blevet støttet af en række af landets vigtigste fonde.

Vores fondsstøttede musikprogram Kongegaardskoncerten er en kanonsucces, og med en markant international kvalitet, tiltrækker vi nu også et udenbys publikum og især mange, nye tilflyttere og deres venner fra København. Også de lokale gæster udtrykker stor glæde over et så sjældent højt kunstnerisk niveau i Vestsjælland, og er begejstrede for vores unikke kobling af kunstfaglige omvisninger i den aktuelle samtidskunst med store musikoplevelser og samvær med musikerne efter koncerten.

Vi har styrket vores pædagogisk profil med målretttede undervisningstilbud på Skoletjenesten, læse- og kunstklub for voksne og den nye, kommende millionsatsning i samarbejde med Sorø Kunstmuseum og Rønnebæksholm i Næstved med ugentlige kunstcaféer for unge mellem 16 og 24 år. Vi er den vigtigste undervisningsplatform for samtidskunst i kommunen, og vores motto er: Kunst skal skabes i Kongegaarden.

I år har vi allerede hentet over en million kr. i eksterne fondsmidler, og de bliver så vidt muligt stadig brugt i Korsør. Hermed understøtter vi det lokale erhvervsliv. Vi profilerer tilmed byen, da vi denne sommer indviede SKULP-TURE med tre familielydvandinger til den offentlige udsmykning i byen og introducerede kunstfaglige beskrivelser af alle 36 skulpturer i Korsør. En sådan, professionel guide findes endnu ikke i Slagelse.


Slagelse Musikhus, oktober 2025

STØJ LIVE!
I slutningen af maj afholdt vi for 2. gang STØJ LIVE – en stor koncert for de unge med 6 forskellige artister, billige billetter, max hygge med spil, selfiestation, konkurrencer og udendørs lounge område. 

Seminar
Før sommerferien var Musikhuset og Badeanstalten ramme om Frelsens Hærs årsmøde. De var stærkt begejstrede for både rammer og værtskab og kommer gerne igen.

Ekstra aktiviteter i forlængelse af NGS-udpegning
I forlængelse af udpegningen som Netværks- og Genrespillested har vi - udover vort allerede planlagte koncertprogram - arrangeret:

3 gratis koncerter for børn i år
MGK – turné med unge musikere fra Køge MGK, og
Brotherhood of Bands – bandturné i samarbejde med Slagelse Kulturskole.  Alt sammen inden udgangen af 2025.

TIKTOK
Musikhuset blev i september inviteret til Dansk Lives efterårsseminar for at vise for alle landets spillesteder og festivaler, hvor gode vi er til at lave indhold på TIKTOK. Det er vi ret stolte af.

Medlemskab
Musikhuset har længe arbejdet på at oprette et medlemskab og vores LIVE PASS er netop gået i luften 1. september. Der er allerede over 100 medlemmer, som får en række fordele med bl.a. rabatter på koncerter, gratis garderobe, gratis koncerter. Medlemskabet koster 200 kr./ år men er gratis for alle under 25 år.

Samarbejde med Erhvervslivet
En af kommunens store virksomheder har netop holdt en kæmpe sommerfest for deres personale i Musikhuset. Et stort arrangement over en hel weekend hvor huset blev vendt på den anden ende. Men vi har vendt det om igen.

Samarbejde om Street & Art Festival
Musikhuset har deltaget i og bakker op om at skabe en ny organisation for Streetart festivalen. Formålet er at bruge festivalen som afsæt for at skabe yderligere aktiviteter omkring gadekunst, musik og dans og over hele året.

Praktikant
I 2 måneder før og efter sommerferien har Musikhuset haft en ung praktikant i jobtræning.  I forløbet, hvor hun øgede sin arbejdstid fra en dag om ugen til fuld tid, udviklede hun både nye arrangementskoncepter og moderniserede det ene backstage-band rum til ukendelighed.

9. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Yderligere punkter:

  • Halsskov Kulfyr
  • Status på pulje til bevaringsværdige, kulturhistoriske mindesmærker.  
  • Ansøgning fra Koens Venner, Korsør

 

 



Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling. 

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

10. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger. 

Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur  indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet

 

 

11. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jørn-Ole Didriksen

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur  indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender dagsordenen