3. Centerets orientering til Udvalget (O)
3. Centerets orientering til Udvalget (O)
Sagsnr.: 330-2017-89818 Dok.nr.: 330-2018-43778 Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget informeres hermed om
alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete
puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR: | Pulje | Forbrug | Restbudget |
Puljen til kulturelle formål | 2.286.056 | 2.090.433 | 195.623 |
FRITID: | | | |
Idræts- og Fritidspuljen | 682.684 | 476.950 | 205.734 |
Markedsføringspuljen | 1.022.065 | 920.065 | 102.065 |
Puljen til selvorganiserede | 154.385 | 46.841 | 107.544 |
Gadeidrætspuljen | 74.278 | 39.311 | 34.967 |
Udviklingspuljen (FOU) | 102.324 | 52.000 | 50.324 |
Kulturområdet:
Slagelse Festuge 2018
Festugen anslår, at 42.400
mennesker sammenlagt besøgte festugen i løbet af ugen fra lørdag d. 23. til
lørdag d. 30 juni. Dermed sætter festugen i år deltagerrekord.
Slagelse Festuge modtog 125.000
kr. i aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål og 100.000 fra
Turismepuljen i 2018.
Keramikfestival 2018
Arrangørerne anslår at op mod
10.000 gæster i år besøgte keramikfestivalen, der løb af stablen d. 11. juli.
Mange af festivalens gæster
kommer langvejs fra og får igennem festivalen et godt indtryk af kommunen.
Kunstnerlavet KIT har modtaget
30.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 10.000 kr. fra Turismepuljen til
Keramikfestivalen i Skælskør i 2018.
Derudover modtog Guldagergaard
50.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål til Ny International
Keramikfestival og Keramisk Folkemøde, der etablerede udstillinger, der også
indgik i Keramikfestivalens program.
Der foreligger endnu ikke
besøgstal fra Maritime Kulturdage, som netop har været afholdt.
Omø Forsamlingshus
I forlængelse af udvalgets besøg
på Omø går administrationen i dialog med Omø Forsamlingshus og brugerne af
huset om en samarbejdsaftale. Formålet er at forenkle administrationen for
brugerne i forhold til kommunalt tilskud til udgifter ved leje af huset samt
medvirke til at udvide og udvikle aktiviteterne i huset.
Ny Trelleborg:
Ministerbesøg:
Den 13. august var kulturministeren
med følge af Slots- og Kulturstyrelsen på tur på Sjælland. Ud af 5
destinationer besøgte de to i Slagelse Kommune: Gerlev Legepark og
Vikingeborgen Trelleborg. Ministeren udviste stor interesse for Trelleborg –
særligt for de aktiviteter og værksteder, som de frivillige fremviste.
Fritidsområdet:
Stort internationalt
mesterskab i Motocross i Slots Bjergby
Den 22.-23. september 2018
afholdes det store internationale mesterskab Sidecarcross/Quad
Cross of Nations på MX-banen i Slots
Bjergby. Arrangementet er støttet af Slagelse Kommune og for første gang i
samarbejde med Sport Event Danmark. Den store event forventes at kunne
tiltrække over 5.000 deltagere og publikummer fra mere end 20 nationer. Visit
Vestsjælland bakker op om eventen.
Kamp og leg i skole og
dagtilbud
Center for Skole, Center for Børn og Familie samt Center for
Kultur, Fritid og Borgerservice har i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole
modtaget støtte på 99.230 kr. fra FFD’s Folkeoplysningspulje til et Åben Skole
og Åben Dagtilbud projekt kaldet ”Kamp og leg i en kropsforskrækket kultur”. I
perioden fra oktober 2018 til februar 2019 vil hhv. Hashøjskolen, dagtilbuddet
Slottet i Slots Bjergby, Skælskør Skole og dagtilbuddet Møllebakken i Skælskør
få besøg af Gerlev IH, som skal undervise i kamp og leg. Projektet har dels til
formål at øge motorikken, glæden og det sociale fællesskab blandt børnene og
ligeledes at kompetenceudvikle lærere og pædagoger.
Gadeidrætsevent på Fodsporet –
”Fodsporet on Wheels”
Lørdag den 25. august afholdt
Dream On og Slagelse In-Line Klub eventen ”Fodsporet on Wheels”, hvor borgere
på hjul i alle aldre mødte op. Det var muligt at deltage i kvart-, halv- og
helmaraton på skateboard, longboard, løbehjul, rulleskøjter, kørestol og
rulleski. Eventen blev besøgt af ca. 100 mennesker fra lokalområdet, Odense og
København og er et godt eksempel på, hvad der kan opstå, når selvorganiserede
og foreninger arbejder sammen.
Gå-fællesskabet ”PowerWalk”
har fuld fart på
En selvorganiseret ildsjæl tog i
2016 initiativet til at starte et powerwalk gå-fællesskab i Slagelse. Det er
dog først i foråret/sommeren 2018, at der for alvor er kommet gang i
fællesskabet. Fællesskabet kommunikerer primært i en gruppe på Facebook, hvor
de lige nu er i alt 185 medlemmer. Gruppen går fast hver mandag, onsdag og
fredag, og både mænd og kvinder kommer med ønsket om fx at tabe sig, at
motionere, at møde nye mennesker mv. Fritidsafdelingen arbejder på at finde et
mødested, hvor gruppen kan dyrke det sociale.
Infomøde om puljer for
Frivilligcentret og dets medlemsforeninger
I samarbejde med Frivilligcenter
Slagelse afholder Fritidsafdelingen en infoaften om Fritidsafdelingens
puljemuligheder, herunder særligt Puljen til selvorganiserede og
Gadeidrætspuljen. Infoaftenen har til formål at sprede budskabet om puljerne
samt at få flere fællesskaber og sociale foreninger til at tænke i samt
prioritere bevægelsesindsatser. Ved at nye målgrupper får øjnene op for
puljemulighederne øger vi forudsætningerne for at nå de idrætspolitiske
visioner om flere aktive borgere.
Studystart Slagelse
Den 12. september fra kl. 12-15
afholder Slagelse Kommune studiestartseventen ”Study Start Slagelse” for at
byde nye såvel som gamle studerende velkommen til kommunen. I forbindelse med
eventen skal de studerende gå i optog gennem Slagelse for at se de mange
muligheder, hvorefter arrangementet ender på Nytorv med en række aktiviteter.
Her er bl.a. Volleyklubben Vestsjælland, AK Atlas, Slagelse Basketball Klub,
Slagelse Tennisklub samt Gerlev Legepark med til at skabe sociale og idrætslige
aktiviteter.
Slagelse Talent & Elite:
Succesfuld studiestart med mange
elever på ordningen. Med de 75 elever i idrætstalentklasserne får over 150 unge
nu chancen for at nå deres mål både inden for uddannelse og sport.
Succesfuldt Åben Skole
Partnerskab med Slagelse Tennisklub
I foråret 2018 blev der indgået
et Åben Skole Partnerskab med Slagelse Tennisklub. Inden sommerferien nåede
klubben bl.a. at afvikle forløb med Antvorskov Skole. I forbindelse med
forløbet udtalte en af eleverne: ”Kan vi ikke bare tage vores madpakker med i
tennishallen, så vi har mere tid til at spille?”. Alt i alt har klubben kun
fået positiv feedback fra elever og lærere, og dette viser sig også i en øget
medlemstilgang for de pågældende årgange. I august er klubben igen klar på at
afvikle flere partnerskabsforløb med fokus på tennis.
Fælles Om
Fritiden-Forældreforum:
Projekt Fælles om Fritiden
er et samarbejde mellem Sammenslutningen af Unge Handicappede og
Fritidsafdelingen, der arbejder på at flere børn og unge med særlige behov, fx
et handicap, en kronisk sygdom eller en diagnose, inkluderes i forenings- og
fritidslivet. D. 4. september afholdes der et Fælles om Fritiden-Forældreforum
på Storebæltskolen, hvor forældre til børn med særlige behov kan møde lokale
foreninger og fritidstilbud, høre om deres aktiviteter, og hvordan de rummer
børn med særlige behov. Derudover kan forældrene møde to unge, som selv har et
handicap, og som fortæller om, hvad det har betydet for dem at gå til en
fritidsaktivitet.
HEL Fritid – en ny sæson
begynder:
Den nye sæson i foreningslivet
står for døren, og flere børn og unge er allerede blevet henvist til HEL
Fritid, da de har brug for fritidsvejledning og økonomisk støtte til at begynde
til en fritidsaktivitet. På nuværende tidspunkt er 26 forløb i gang, og hver
uge bliver nye forløb med familier igangsat. Foreningerne er generelt gode til
at tage imod børn og unge fra HEL Fritid, og de vil meget gerne hjælpe til, at
disse børn og unge kommer godt ind i foreningslivet. En orienteringssag om
antal af forløb og fastholdelsen i 2018 i HEL Fritid forventes i starten af 2019.
Strandfestival 2018 – stor
succes:
Den 3.-5. august blev kommunens
første strandfestival afviklet. Det var en stor succes med mange gode
tilkendegivelser. Der udarbejdes en evaluering med aktørerne primo september.
Næste år afholdes strandfestivalen i weekenden 2-4. august. Stor tak til
udvalget for støtten.
2. sæson for Floorball for Kræftramte mænd
Den 3. september starter 2. sæson af Floorball for
Kræftramte mænd op.
Holdet har en grundstamme af ca. 12 mænd med til- og frameldinger
afhængigt af den enkelte mands behandlingsforløb. Initiativtagerne håber, at
flere mænd får øjnene op for det fantastiske fællesskab, de har, i den kommende
sæson.
Den 28. september kan holdet se frem til at deltage i et
live show hos TV Øst i forbindelse med holdets nominering til Fantastiske
Fællesskaber.
Floorball i udvikling
Floorball er en idræt i stor vækst, og med 4 foreninger, der
tilbyder floorball, er aktiviteten repræsenteret mange steder i kommunen. Med
støtte fra Fritidsafdelingen er alle foreningerne gået sammen om et
udviklingsforløb med DGI Floorball og Floorball Danmark med det formål at
knytte foreninger mere sammen og få flere til at være aktive i sporten.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og
Fritidsudvalget den 4. september 2018:
Fraværende:
Anders Nielsen (A), Ebbe Jens Ahlgren (V)
Til efterretning.
Centerchefen orienterede om møde i Kulturregionen 3.
september 2018.
Udvalget ønsker, at årshjulet bliver opdateret med møder og
konferencer i 2019.