Kultur- og Fritidsudvalget (2018-2021) – Referat – 4. juni 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89787               Dok.nr.: 330-2018-583634                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Dagsordenen godkendes
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A)
Godkendt.

2. Udvidelse og renovering af svømmehaller (B)

2.     Udvidelse og renovering af svømmehaller (B)

Sagsnr.: 330-2019-26360               Dok.nr.: 330-2019-207382                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal overfor Byrådet anbefale handlemulighed for det forestående arbejde med etablering af nyt bassin samt renovering af kommunens svømmehaller. Derudover skal udvalget over for Byrådet anbefale, om der skal gives anlægsbevilling på 300.000 kr. til akut optimering af brusersystemerne i Slagelse Svømmehal.
Baggrund
Byrådet har i Budget 2019-22 afsat midler til udvidelse og renovering af svømmehallerne. Der er afsat samlet 90 mio. kr. i årene 2019-2023. I det følgende beskrives udvidelses- og renoveringsbehov set i et bygningsperspektiv.
Økonomiudvalget drøftede på deres møde den 20. maj 2019 overordnet retning for renovering og nyetablering af bassin:
Økonomiudvalget anbefalede, at arbejdet med 50 meters bassinet prioriteres, og bevillingssag til beslutning herom fremlægges til politiske beslutninger på møder i juni. I sagen redegøres for totaløkonomien i de to modeller bl.a. finansieringsbehov i forbindelse med nyanlæg af 50 meters bassin og renoveringer af eksisterende svømmehaller.
Opførelse af ny svømmehal
Ny svømmehal med 50 m. bassin opføres som tilbygning til Slagelse Svømmehal, hvor der fokuseres på tekniske løsninger, som medfører lave driftsomkostninger, samt at tilbygningen bliver en del af et velfungerende svømmecenter mht. funktionalitet og arkitektur. Overslagspris ca. 92,5 mio. kr. (Handlemulighed 1a).
Tilbygningen kan opføres billigst muligt med overjordisk bassin i en simpel standardhal. Pris ca. 62,5 mio.kr.
Denne løsning vil medføre større driftsomkostninger og giver ikke optimal funktionalitet og arkitektonisk sammenspil med den eksisterende svømmehal (Handlemulighed 1b).
Handlemuligheder
1.    Opførelse af optimeret svømmehal pris ca. 92,5 mio. kr. (Handlemulighed 1a)
2.    Opførelse af svømmehal billigst muligt pris ca. 62,5 mio. kr. (Handlemulighed 1b)
Renoveringsbehov Slagelse Svømmehal - Akut renoveringsbehov:
Projekt til renovering af facader og tag udføres hurtigst muligt for at opnå den bedste tekniske og arkitektoniske løsning samt de bedste sammenbygningsdetaljer mellem facader og tag.
Skrå facader bør renoveres generelt indenfor kort tid, da isolering og vinduesbånd er under kraftig nedbrydning. En del af de skrå facader og vinduesbånd er i dag midlertidig understøttet og bør renoveres/udskiftes hurtigst muligt. Svømmehal må lukkes, mens renoveringsarbejderne pågår. Overslagspris 12 mio. kr. Svømmehallen lukkes 2 måneder.
Øvrige kendte renoveringsbehov:
Tag over svømmehallen bør udskiftes indenfor en kortere årrække, herunder renovering af belysning og akustisk regulering. Overslagspris 11,5 mio. kr. Svømmehallen lukkes i 8 måneder.
Økonomisk og arbejdsmæssigt vil det være mest hensigtsmæssigt at udføre tag- og facaderenovering i én arbejdsgang, hvorved der kan spares ca. 2 mio. kr., mens svømmehallen er lukket i 8 måneder.
De nuværende omklædningsfaciliteter trænger til en gennemgribende renovering indenfor en kortere årrække. Dette kan evt. udføres, når en ny svømmehal med nye omklædningsfaciliteter er opført. Overslag 6,5 mio. kr.
Handlemuligheder
1.    Renovering af akutte behov, mens ny svømmehal projekteres. Øvrige renoveringsarbejder udføres, når ny svømmehal er ibrugtaget. Overslagspris ca. 30 mio. kr.
2.    Alle kendte renoveringsbehov udføres samlet hurtigst muligt. Overslagspris ca. 28 mio. kr.
Renoveringsbehov Korsør Svømmehal - Akut renoveringsbehov:
Den øverste del af bassinerne samt promenadedækket omkring bassinerne er under kraftig nedbrydning, og dækket er midlertidig understøttet. Det er foreløbigt vurderet, at dæk og bassinkanter må renoveres/udskiftes senest i 2022. Denne frist kan muligvis forlænges ved en revurdering i 2022.
Renoveringsarbejderne skønnes at tage ca. 12 måneder, hvor svømmehallen må være lukket. Overslagspris ca. 18,6 mio. kr.
Øvrige kendte renoveringsbehov:
Der er behov for nye vandbehandlingsanlæg til alle bassiner. Det vil være mest hensigtsmæssigt at udskifte disse i forbindelse med renovering af promenadedæk og bassinkanter, når svømmehallen er lukket, da arbejderne ellers medfører yderligere lukning af svømmehallen. Overslagspris ca. 6,4 mio. kr.
Bade- og omklædningsrum trænger til renovering, idet der er vandgennemtrængning fra øverste til nederste etage. Arbejdet kan udføres i en sommerperiode, mens svømmehallen er lukket. Overslagpris ca. 2,5 mio. kr.
Handlemuligheder
1.    Bade- og omklædningsfaciliteter renoveres, mens ny svømmehal i Slagelse projekteres. Øvrige renoveringsarbejder udføres, når ny svømmehal i Slagelse er ibrugtaget. Overslagspris ca. 27,5 mio. kr.
2.    Alle kendte renoveringsbehov udføres samlet hurtigst muligt. Overslagspris ca. 27,5 mio. kr.
Retligt grundlag
I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal anlægsbudgettet frigives af Byrådet.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge at anbefale over for Økonomiudvalget,
1)    At der bygges et 50 m. bassin som tilbygning til Slagelse Svømmehal. Alle kendte skader på Korsør og Slagelse Svømmehaller renoveres.
2)    At Korsør og Slagelse Svømmehaller renoveres, så alle kendte skader udbedres hurtigst muligt. 
3)    At der gives anlægsbevilling på 300.000 kr. til akut optimering af brusersystemerne i Slagelse Svømmehal.
Økonomi til begge handlemuligheder er udspecificeret i bilag 1D. Tidsplan for renovering og nybygning beskrives i bilag 3.
Vurdering
Det vurderes, at behovet for en gennemgribende renovering af begge svømmehaller er tiltrængt, såfremt svømmehallerne skal kunne bruges fremadrettet. Der er ligeledes behov for yderligere vandtid til især svømmeklubben i Slagelse, hvilket på sigt vil kunne minimere købet af timer på Gerlev Idrætshøjskole, såfremt der bygges et nyt 50 meter bassin, der vil give mulighed for at flytte midler fra timekøb til drift af nyt bassin.
CKE vurderer, at der til at etablere en ny hal med 50 m bassin samt renovering af kendte
skader i de nuværende haller bør tilføres 60 mio. kr. til projektet, idet den nye hal bør
bygges med optimale tekniske løsninger for at nedbringe driftsomkostningerne mest muligt.
Samt at den nye hal opføres, så den opleves som en venlig og velfungerende del af et samlet
svømmecenter.
En billigere løsning med f.eks. et overjordisk bassin vil medføre udfordringer ift. tilgængelighed for alle, idet gulvplan i ny hal vil ligge ca. 2,5 m. over terræn og gulv end eksisterende svømmehal.
Renovering af alle kendte skader bør foretages hurtigst muligt og kan ikke udskydes yderligere. Der skal gøres opmærksom på, at udgifterne til renovering kan ændre sig, hvis der under renoveringsarbejderne viser sig forhold, som er skjult i dag.
Ved etablering af nyt bassin i Slagelse bør der indtænkes bevægelsesmuligheder omkring faciliteten, der tilgodeser Antvorskov Skoles mange elever samt den selvorganiserede og organiserede idræt. Både fordi arealet vil blive tættere bebygget, men også for at skabe et så stort flow af mennesker som muligt, der kan være idrætsaktive.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handlemulighed 1 – 1a og 1b – Ny svømmehal inkl. renovering
Korsør Svømmehal vil være lukket 2 måneder sommeren 2019, og Slagelse Svømmehal vil være lukket 2 måneder sommeren 2020, mens akutte renoveringer foretages.                                    
Ny hal med 50 m bassin kan ibrugtages ultimo 2022. Efterfølgende renoveres Slagelse Svømmehal i 2023 og Korsør Svømmehal i 2024. Ved denne løsning vil Slagelse Svømmehal være åben i hele renoveringsperioden, og brugere af Korsør Svømmehal vil kunne henvises til den nye hal i Slagelse, mens svømmehallen i Korsør renoveres.
Det forudsættes, at projektet tilføres min. 30 mio. kr., såfremt det ønskes at opføre en ny hal med 50 m. bassin billigst muligt (1b). Hvis den nye hal skal optimeres arkitektonisk og teknisk, skal projektet tilføres i alt 60 mio. kr. (1a). Såfremt der i projektets programmeringsfase skal indarbejdes f.eks. flerfunktionskrav til bygningen eller udearealer, vil dette medføre yderligere finansieringsbehov.
Det skønnes, at en ny svømmehal medfører øgede indtægter på ca. 100.000 kr. pr. måned. Øgede lønudgifter på ca. 110.000 kr. pr. måned til drift og øget bygningsdrift på ca. 167.000 pr. måned.
NB. Ved lukning af Korsør Svømmehal vil manglende indtægter være 87.000 kr. pr. måned, mens lønudgifterne til drift er 200.525 kr. pr. måned.
Ved lukning af Slagelse Svømmehal vil manglende indtægter være 241.000 kr. pr. måned, mens lønudgifterne til drift er 283.000 kr. pr. måned.
Handlemulighed 2 – Kun renovering af eksisterende svømmehaller
Der udbydes et samlet projekt for renoveringsarbejderne. Derefter lukkes Korsør Svømmehal i ca. 12 måneder, mens renoveringsarbejderne pågår dér. Dernæst lukkes Slagelse Svømmehal i 8 måneder under renoveringen af denne, hvorefter begge svømmehaller vil være renoveret ultimo 2021. Udbedring af kendte skader i begge svømmehaller er beregnet at koste ca. 49 mio. kr., hvorefter der vil restere ca. 34,5 mio. kr. af de afsatte midler, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at opføre en ny hal med 50 m bassin.
NB. Ved lukning af Korsør Svømmehal vil manglende indtægter være 87.000 kr. pr. måned, mens lønudgifterne til drift er 200.525 kr. pr. måned.
Ved lukning af Slagelse Svømmehal vil manglende indtægter være 241.000 kr. pr. måned, mens lønudgifterne til drift er 283.000 kr. pr. måned.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
5.01
 300
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
5.01
-300
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler handlemulighed 1a optimeret svømmehal pris ca. 92,5 mio. kr. overfor Byrådet.
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget over for Byrådet anbefaler, at der gives anlægsbevilling på 300.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb for 2019 til akut optimering af brusersystemerne i Slagelse Svømmehal.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A)
At 1: Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Anders Nielsen (A) stemte imod, idet han ikke kunne tilslutte sig etablering af 50 meters basin for ekstra 30 mio. kr., men alene renoveringsopgaver.
Udvalget ønsker, at projektet tager højde for fremtidens teknologiske muligheder samt bæredygtighed. Endvidere er der et ønske om, at der ved anlæg tænkes i muligheder for flere funktionaliteter.
At 2: Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
Udvalget indstiller tillige til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, at der frigives 6,5 mio. kr. i 2019 af afsat anlægsbevilling til igangsætning af projektet jfr. At 1.

3. Genoptagelse: Facilitetsplan for Slagelse Kommune (B)

3.     Genoptagelse: Facilitetsplan for Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-72553               Dok.nr.: 330-2019-212800                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om man vil tiltræde en ny facilitetsplan.
Baggrund
Nye befolkningssammensætninger og nye idrætsvaner kræver nye løsninger. Derfor skal en samlet facilitetsplan overskueliggøre de behov og tiltag, som er nødvendige for at kunne følge med tidens udvikling inden for idrætslivet.
Facilitetsplanen skal bruges som et dialogværktøj for politikere til borgere i Slagelse Kommune. Planen skal også bruges til at skabe dialog mellem kommunen og foreningslivet samt de selvorganiserede brugere af kommunens idrætsfaciliteter.
Den skal samtidig bruges som et arbejdsværktøj af medarbejdere internt i kommunen. Den skal skabe en bedre dialog og udnyttelse af de forskellige centres ressourcer, så der kommer de bedste resultater for foreningslivet og brugernes idrætsfaciliteter.
Administrationen vil bruge facilitetsplanen til at prioritere indkomne ansøgninger fra foreningerne eller andre brugere i forhold til renovering, modernisering og nyetableringer.     
Facilitetsplanen skal overskueliggøre og skabe synergi mellem forskellige initiativer og indsatser på tværs af afdelingerne i kommunen i det strategiske arbejde vedrørende idrætsfaciliteterne. Den skal være med til at sikre en større fleksibilitet, større kapacitetsudnyttelse og en mere flerfunktionel anvendelse af de eksisterende faciliteter gennem en målrettet plan for renovering, drift og større kapacitetsudnyttelse, så der i sidste ende vil komme mere idræt for samme penge.   
Planen har til formål at præsentere forskellige anbefalinger i form af indsatser for de forskellige facilitetsområder. Målgruppen er både de organiserede og selvorganiserede udøvere og vil omhandle de traditionelle idrætsfaciliteter og dem i naturen og gaderummet.
Proces
Facilitetsplanen tager sit udgangspunkt i idrætspolitikken og er blevet til på baggrund af erfaringsudveksling på tre forskellige workshops, der blev faciliteret af Danmarks Idræts Forbund. Her deltog interne fagpersoner i kommunen og medlemmer fra Slagelse Idræts Råd.
Alle deltagere til de tre forskellige workshops har bidraget med forskellige forslag til målsætninger og tilhørende indsatsområder. De forskellige forslag er derefter blevet samlet og sammenskrevet til den facilitetsplan, der er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag.
Retligt grundlag
Idrætspolitikken og Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Godkende facilitetsplanen
b)    Afvise facilitetsplanen
c)   Sende facilitetsplanen i høring
Vurdering
Administrationen vurderer, at facilitetsplanen er i god tråd med Idrætspolitikken og derfor er med til at understøtte den fælles vision om, at i år 2025 skal 50 % af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening, og 75 % af danskerne skal være fysisk aktive.
Administrationen vurderer, at facilitetsplanen vil være et værdifuldt værktøj til at overskueliggøre og prioritere behov og valg i forbindelse med udviklingen på facilitetsområdet. Planen vil desuden være et værdifuldt dialogværktøj.
Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt som et led i processen at sætte facilitetsplanen i høring for herved at sikre, at processen for så omfangsrig en plan bliver udført med mulighed for, at foreninger, selvorganiserede og gadeidrætsudøvere, samt andre borgere i Slagelse Kommune, får mulighed for at tilføje svar til planen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Facilitetsplanen indeholder indsatser og prioriteringer, som kan have økonomiske muligheder og konsekvenser. Indsatserne er derfor prioriteret på kort og på langt sigt ift. ressourcer og prioriteringer.
Konsekvenser for andre udvalg
Efter at facilitetsplan for Slagelse kommune er blevet behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget, vil sagen blive sendt til orientering på følgende udvalg: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Facilitetsplanen sendes i høring.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 2. april 2019:
Fraværende: 
At 1: Udvalget godkendte at sende planen i høring.
Der udarbejdes et resume, der medsendes.
Genoptagelse
Facilitetsplanen har været sendt i høring i perioden den 12. april til den 12. maj. Planen blev sendt ud til Forum for Folkeoplysning, Slagelse Idrætsråd og alle foreninger i Slagelse Kommune, og den har været offentlig tilgængelig på Slagelse Kommunes hjemmeside, hvor selve høringen også er blevet synliggjort. Der er indkommet 9 høringssvar (Bilag – høringssvar samlet). De indkomne høringssvar er opdelt i fælles retninger og emner i det sammenfattende bilag, hvor de enkelte emner er kommenteret.
Ud fra de indkomne høringssvar vurderes det af administrationen, at følgende kan tilføjes til facilitetsplanen:
A)   Afmelding af tider
Der skal tilføjes under Indsats 1 – målsætning om en bedre kultur for afmelding af tider blandt foreninger, at de eksisterende, politisk vedtagne retningslinjer for udlån af faciliteter allerede giver mulighed for at opkræve foreninger mv. et gebyr, hvis de mere end to gange er udeblevet fra en tildelt tid uden at melde afbud. Gebyret er 500 kr. pr. gang jf. politisk vedtaget takstblad.
Desuden vurderes det, at der bør indskrives både skoler og foreninger i målsætningen. Der er et stort potentiale for at skabe mere tid i kommunens haller i dagtimerne, hvor skolerne benytter hallerne. Dette kan skabe mulighed for foreninger og selvorganiserede til at kunne skabe aktivitetsmuligheder i dagtimerne.
B)   Handicappede skal ligestilles med andre borgere ift. adgang til faciliteter
Administrationen vurderer, at det er væsentligt at tilføje handicappede som en målgruppe, der skal være fokus på både i eksisterende og nye faciliteter, så alle handicappede borgere ligestilles med andre borgere vedr. adgang til faciliteter. Dette tilføjes som målsætning i Indsats 1 – Adgang og udnyttelse af idrætsfaciliteter og naturområder.
C)   Fokus på potentialer for flere aktive borgere
Det vurderes, at et øget fokus på de målgrupper, som den lokale IDAN-rapport viser, er mindre aktive, bør være et større fokusområde ift. etablering og renovering af faciliteter, så målgrupperne finder det mere attraktivt. Det kan fx være krav til faciliteter, som gør det mere attraktivt for voksne kvinder at benytte dem, evt. hvor der kan være aktivitet på samme tid for hele familien. Det er også væsentlig, at dette formidles til kommunens borgere. Dette tilføjes i Indsats 3 – etablering og organisering af idrætsfaciliteterne og Indsats 4 – formidling af faciliteternes aktivitetsmuligheder.
Administrationen vurderer, at ovenstående tilføjelser vil bidrage til, at facilitetsplanen er både retningsgivende og rummer flere målgrupper. Tilføjelser omkring afmelding af tider, adgangsforhold for handicappede og et fokus på potentialer for flere aktive borgere kan, sammen med de andre indsatsområder og målsætninger i facilitetsplanen, bidrage til visionen i idrætspolitikken om, at der i år 2025 skal være 50 % af borgerne, der dyrker idræt i en idrætsforening, og 75 % af borgerne som er fysisk aktive.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
2.    at Kultur og Fritidsudvalget godkender facilitetsplanen med tilføjelse af punkt A, B og C.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 2: Godkendt.
Evaluering af Facilitetsplanen forelægges udvalget medio 2020.

4. Fremtidig drift af naturfitnesspladsen ved Bildsø Strand (B)

4.     Fremtidig drift af naturfitnesspladsen ved Bildsø Strand (B)

Sagsnr.: 330-2019-13144               Dok.nr.: 330-2019-114247                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om kommunen fremadrettet skal forestå og finansiere dele af driften af naturfitnesspladsen ved Bildsø Strand.
Baggrund
Foreningen Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strand har henvendt sig til Fritidsafdelingen for at få naturfitnesspladsen godkendt som en ”offentlig drevet plads”, hvor Aktiv Natur Velvære fortsat påtager sig pasningen af redskaberne, men hvor kommunen påtager sig ”vedligeholdelse af faldunderlaget”.
Hvad angår faldunderlaget, som jævnligt bliver vurderet af et eksternt legepladstilsyn, vil dette i fremtiden koste mellem 20.000 og 30.000 kr. for foreningen at indkøbe og fordele på pladsen. Tidligere har Entreprenørservice stået for levering af flis fra egen produktion. Entreprenørservice kan ikke længere levere gratis eller næsten gratis flis, da flisen nu bliver solgt til anden side og dermed er en del af indtægtsgrundlaget i Entreprenørservice.
Den fremtidige udgift til flis og udkørsel af 25-30 m3 flis på pladsen ønskes dækket af kommunen. Såfremt Entreprenørservice skal forestå denne opgave med indkøb, levering og fordeling af flisen vil dette årligt koste omkring 40.000 kr.
Entreprenørservice oplyser, at forskellen på foreningens motionsplads og de øvrige motionspladser i kommunen er, at de andre er politisk besluttede, mens motionspladsen i Bildsø Skov er en plads, som foreningen selv har ønsket at opføre. Det var således en forudsætning for tilladelsen til opførelsen i sin tid, at foreningen selv skulle varetage driften af pladsen efterfølgende, hvilket stadig er gældende.
Foreningen fremfører, at når deres motionsplads bliver offentligt beskrevet på kommunens hjemmeside, må det være at betragte som en offentlig plads. Til dette svarer Entreprenørservice, at pladsen er etableret på ovennævnte vilkår og ligger i en skov ejet af Slagelse Kommune. En del af aftalegrundlaget var, at alle skulle have lov til at benytte faciliteterne.
Prisoverslag på nyt underlag
Administrationen har undersøgt alternative former for faldunderlag. Fitnesspladsen er på ca. 750 kvm. og ligger inde i et skovområde i nærheden af Bildsø Kolonien. Unisport anbefaler et af følgende materialer:
·         EPDM Gummiunderlag pr. kvm. 1.150 kr.
·         Saltex Activ kunstgræs med Powerplayground faldunderlag pr. kvm. 375 kr.
Priserne er excl. moms.
,
EPDM Gummiunderlag                  1.150 kr. pr. kvm
Saltex Activ kunstgræs m. powerplayground faldunderlag     375 kr. pr. kvm
Jordarbejde og opbygning af bund
125.000
125.000
Fitnessplads 750 kvm
862.500
281.250
 
 
 
I alt
987.500
406.250
Prisen på kantafgrænsning af pladsen er uafklaret, alt afhængigt af valg af belægning.
Derudover skal kommunen sørge for etablering af adgangsforhold og evt. køreplader. Eksisterende flisunderlag skal bortskaffes eller fordeles i området.
Unisport tager i deres overslagspris forbehold for uforudsete emner/rødder i jordbunden, der vanskeliggør rydning af skovbunden. Unisport oplyser endvidere, at hverken gummibelægning eller kunstgræs er vedligeholdelsesfrie løsninger. Gummibelægning skal renses med jævne mellemrum, specielt i områder med stort løvfald, og kunstgræs skal forsynes og fejes med sand med jævne mellemrum og her også fejes ved løvfald.
Ifølge Folkeoplysningsloven er kommunen ikke forpligtet til at vedligeholde eller yde tilskud til vedligeholdelse af foreningernes egne udendørs faciliteter. Kun til lokaler, der anvendes til folkeoplysende aktiviteter. Foreningen har hidtil fået tilskud fra diverse puljer til dækning af udgifter i forbindelse med renovering af motionsredskaber m.v.
Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strands regnskab for 2018 viser et overskud på 10.386 kr. Foreningen har en egenkapital på 32.887 kr., hvor de likvide beholdninger andrager 32.287 kr. Foreningen har oplyst, at den har 62 medlemmer over 25 år.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
A)   Beslutte at finansiere opgaven med indkøb, levering og fordeling af flis fra midler på facilitetsområdet på 40.000 kr. (Entreprenørservice udfører opgaven).
B)   Beslutte at yde tilskud til foreningen, der dækker køb af flis, på 20.000-30.000 kr. fra Idræts- og Fritidspuljen i 2019, og hvor foreningen selv står for udlægningen (faktiske afholdte udgifter).
C)   Beslutte at etablere Saltex Actic kunstgræs til en pris af 406.250 kr. Dertil kommer udgifter til kantafgrænsning, bortkørsel af nuværende flis samt sikre adgangsforhold.
D)   Beslutte at fremsende sagen til afgørelse i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, hvor sager, der vedr. grønne områder, normalt bliver behandlet.
E)    Afvise at yde tilskud til opgaven.
Vurdering
Administrationen vurderer, at løsningen med det alternative faldunderlag har for store økonomiske omkostninger, både i anskaffelse og efterfølgende vedligeholdelse. Endvidere passer flisen bedre ind i miljøet omkring fitnesspladsen og skoven omkring den. Administrationen vurderer derfor, at den eksisterende løsning, hvor foreningen selv står for faldunderlaget, fastholdes jfr. tidligere indgået aftale. Det er ikke muligt at finansiere udgiften fra midlerne på facilitetsområdet, da disse allerede er disponeret til andre opgaver. Foreningen henvises til at ansøge Idræts- og Fritidspuljen om tilskud til dækning af faktiske afholdte udgifter i forbindelse med indkøb af flis.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Beslutter Kultur- og Fritidsudvalget at udføre opgaven omkring indkøb, levering og udlægning af flis, vil dette medføre en fast udgift på Idræts- og Fritidspuljen eller fra Fritids driftsbudget, hvilket vil betyde færre midler til andre foreninger/omprioritering af midler.
Konsekvenser for andre udvalg
Hvis Entreprenørservice skal udføre opgaven indenfor eget budget og på samme niveau som med de opgaver, der er på de kommunale motionsoaser m.v., vil dette bevirke en omprioritering af midlerne på området for tilsyn og vedligehold af eksisterende motionsoaser m.v.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at yde tilskud til foreningen fra Idræts- og Fritidspuljen i 2019 til dækning af foreningens faktiske afholdte udgifter til indkøb og udlægning af flis.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Godkendt.
Sagen oversendes til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i forhold til fremtidig vedligeholdelse af de grønne områder.

5. Storebælt Vinterbadere - Ansøgning om tilskud til omklædningsrum og mødelokale (B)

5.     Storebælt Vinterbadere - Ansøgning om tilskud til omklædningsrum og mødelokale (B)

Sagsnr.: 330-2019-24797               Dok.nr.: 330-2019-211528                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om det vil bevilge 50.000 kr. i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen til Storebælt Vinterbaderes projekt med opførelse af nyt omklædningsrum og kursus-/mødelokale.
Baggrund
Storebælt Vinterbadere vil med projekt ”opførelse af nyt omklædningsrum og kursus-/mødelokale” skabe tidssvarende og forbedrede rammer for nuværende og kommende medlemmer. Foreningen ønsker at øge samarbejdet med institutioner og andre foreninger og tiltrække nye målgrupper fx handicappede eller personer ramt af gigt mv.
Desuden vil de nye rammer også skabe mulighed for, at foreningen kan øge samarbejdet med andre foreninger om aktivitet og skabe bedre rammer for øget kursus- og uddannelsesaktivitet.
Storebælt Vinterbadere kom ud af regnskabsåret 2017/2018 med et overskud på 87.386,71 kr. og havde indtægter for i alt 170.712 kr. Foreningen har en likvid beholdning på i alt 207.172,43 kr.
Den samlede økonomi for projektet er 1.016.000 kr.
Storebælt Vinterbadere bidrager selv til projektet i form af egenfinansiering på 250.000 kr. samt frivillig arbejdskraft til en anslået værdi af 20.000 kr. Restfinansieringen er gennem ansøgninger til forskellige fonde.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten og retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Bevilge de ansøgte 50.000 kr. i tilskud
b)    Bevilge et andet beløb i tilskud, fx 25.000 kr.
c)    Meddele afslag på ansøgningen
Vurdering
Administrationen vurderer, at Storebælt Vinterbadere kan opnå tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, da puljen støtter etablering af nye og renovering af eksisterende faciliteter. Ansøgningen vurderes desuden at være i fin tråd med følgende bærende principper:
·        Idrætspolitikken: Fokus på optimering af faciliteterne til gavn for bredden i klubben ift. rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Desuden vil den nye ramme åbne op for et udvidet tidsrum med muligheder for både den organiserede og den selvorganiserede bruger.
·        Medfinansiering: Foreningen bidrager med 250.000 kr. samt frivilligt arbejde til en anslået værdi af 20.000 kr. og restfinansiering af projektet via fonde.
Det vurderes, at tilskuddet ydes under forudsætning af, at Storebælt Vinterbadere finder restbeløbet ved egenfinansiering, sponsorater og/eller fonde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er pt. 246.706 kr. tilbage i Idræts- og Fritidspuljen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget bevilger 50.000 kr. i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen. Tilskuddet bevilges under forudsætning af, at Storebælt Vinterbadere selv finansierer restbeløbet ved egenfinansiering, sponsorater og/eller fonde.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Godkendt.

6. Kommunale faciliteter til kulturelle aktiviteter (B)

6.     Kommunale faciliteter til kulturelle aktiviteter (B)

Sagsnr.: 330-2019-8187                 Dok.nr.: 330-2019-163294                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til anvendelse og behov for takster for brug af kommunens faciliteter på kulturområdet.
Baggrund
Udvalget har på mødet i april behandlet forslag til retningslinjer for lån og leje af kommunens faciliteter på kulturområdet.
Udvalget besluttede at sende retningslinjerne i høring hos potentielt berørte kulturelle aktører, og administrationen har kontaktet de nuværende brugere af udstillingslokaler og kulturhuse med fokus på brugere, der evt. kan blive opkrævet leje.
Ved høringen er der indkommet tre høringssvar (bilag).
I forbindelse med høringen er de forskellige typer af arrangementer yderligere præciseret i forhold til lån og leje, og forskellen på ikke-kommercielle og kommercielle arrangementer med profitformål er beskrevet yderligere. Gruppering og evt. betaling fremgår af bilaget med overblik over faciliteterne.
En række bygninger benyttes fast af en eller flere foreninger/institutioner. Disse er opført sidst i bilaget. Hovedparten stilles gratis til rådighed ud fra kommunalfuldmagtens principper for, hvilke aktiviteter kommunen kan støtte fuldt ud, og hvilke der skal opkræves leje for.
Forslag til takst for leje fremlægges i forbindelse med Budget 2020.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper beskriver, at
·         Kommunen kan stille lokaler gratis til rådighed til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kunne stå for, fx kunstudstillinger, koncerter, teaterforestillinger m.m., der er åbne for alle, evt. mod betaling af entré.
·         Kommunen kan leje faciliteterne ud til en række aktiviteter, der falder uden for kommunale formål, fx velgørende eller kommercielle arrangementer, dog udlejes de indendørs faciliteter ikke til private fester eller lignende.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte, at
a.    Faciliteterne primært anvendes til kulturelle aktiviteter. Der opkræves leje for enkelte arrangementer, jf. retningslinjerne. Faciliteterne kan udlejes til kommercielle erhvervsarrangementer o. lign., hvis det kan kombineres med de primære kulturelle aktiviteter.
Det Røde Pakhus stilles udelukkende gratis til rådighed og kan ikke lejes til kommercielle arrangementer o. lign.
b.    Faciliteterne anvendes til kulturelle aktiviteter, med eller uden kommercielt fokus. Kommercielle erhvervsaktører o. lign. vil herefter henvises til andre faciliteter.
Vurdering
Der er hovedsageligt tale om en præcisering af nuværende forhold af hensyn til at give et klart overblik for brugerne samt sikre en ensartet administration i kommunen ved forskelligartede henvendelser.
De tre høringssvar giver udtryk for vigtigheden af, at kommunen stiller lokaler gratis til rådighed for foreningernes kulturelle aktiviteter.
Ét svar efterlyser beløb for lejeudgift og beløbsgrænser for salg af fx kunst i forhold til, hvornår en kunstudstilling vurderes som kommerciel. Taksterne for leje af faciliteterne fastsættes i forbindelse med Budget 2020 og vil udelukkende være aktuelle for kommercielle arrangementer. Ud fra den hidtidige brug af faciliteterne vurderer administrationen, at det vil være få tilfælde årligt, hvor professionelle kunstnere vil blive opkrævet leje for brug af udstillingslokaler. De lokale kunstforeninger m.fl. vil ikke opleve ændrede vilkår for brug af faciliteterne, da evt. salg af værker er ret begrænset.
Administrationen vurderer, at en fast beløbsgrænse for salg af værker vil være vanskelig at fastsætte og håndhæve, og der foretages som tidligere en individuel vurdering af de enkelte arrangementer ved booking af faciliteterne.
På baggrund heraf anbefaler administrationen, at retningslinjerne godkendes i den foreliggende form.
Administrationen anbefaler, at brugen af faciliteterne målrettes kulturelle arrangementer. Ved kulturelle foreningers kerneaktivitet kan lokalerne benyttes vederlagsfrit. Ved andre arrangementer er det arrangementets indhold, der afgør, om der er tale om et arrangement, som kommunen delvist kan støtte, eller om der er tale om et decideret kommercielt arrangement med profitformål, hvor der skal betales markedsleje.
Kommercielle erhvervsarrangementer o. lign. med decideret profitformål kan afvikles i lokalerne mod betaling af leje, hvis faciliteterne ikke er optaget af kulturelle arrangementer.
Det Røde Pakhus stilles udelukkende gratis til rådighed og kan ikke lejes til kommercielle arrangementer o. lign.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender retningslinjer for lån og leje af kommunens faciliteter på kulturområdet.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Ebbe Jens Ahlgren (V), Stén Knuth (V)
At 1: Godkendt.

7. Folkeuniversitet - oprettelse af lokalkomité (B)

7.     Folkeuniversitet - oprettelse af lokalkomité (B)

Sagsnr.: 330-2019-28514               Dok.nr.: 330-2019-163203                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, hvordan budgetaftalens initiativ vedr. en lokalkomité for Folkeuniversitetet skal gennemføres.
Baggrund
Budgetaftalen for 2019 fastlægger (pkt. 54r.), at der skal oprettes en lokalkomité for Folkeuniversitetet. Der er under Økonomiudvalget fra og med 2020 afsat en pulje til at igangsætte initiativerne under punkt 54 i budgetaftalen.
Folkeuniversitetet har i 2014-17 været etableret i Slagelse ledet af frivillige kræfter med repræsentation fra bl.a. SDU, Slagelse Musikhus og aftenskolerne. Lokalkomitéen måtte lukke aktiviteterne, der ikke kunne løbe rundt, bl.a. grundet begrænset deltagelse i foredragene og deraf begrænsede ressourcer til markedsføring. Det generelle indtryk var, at det trods de engagerede kræfter og gode intentioner var op ad bakke at skabe noget, der kunne bære.
Folkeuniversiteterne hører under Folkeoplysningsloven, og der gives et statsligt tilskud til de fire landsdækkende komitéstyrelser, der varetager den overordnede administration og godkender og booker forelæsere til de enkelte arrangementer.
De lokale aktiviteter ledes af en lokalkomité under den landsdækkende komitéstyrelse. Den lokale komité kan derfor ikke søge separat tilskud til sine aktiviteter via midler til folkeoplysning.
Den lokale komité træffer aftale om foredrag og betaler et fast gebyr pr. foredrag til komitéstyrelsen, der afholder de samlede løn- og transportudgifter til arrangementet. Indtægter fra arrangementerne tilfalder den lokale komité. Markedsføring af aktiviteterne m.m. varetages af den lokale komité.
Som konstruktion er en lokalkomité for Folkeuniversitetet afhængig af, at ildsjæle påtager sig et betydeligt arbejde med at få arrangementerne op at stå, få dem markedsført og afviklet. Dette med stramme økonomiske rammer og et erfaringsmæssigt begrænset publikum. Der skal etableres en formel forening, der skal drive hjemmeside, Facebook og billetsalg, ligesom der skal navigeres indenfor en række formelle krav vedr. organisering og økonomi m.v. (folkeuniversitetsbekendtgørelsen). Erfaringerne med det tidligere Folkeuniversitet i Slagelse Kommune er, at det er vanskeligt at få denne ligning til at gå op.
Som alternativ til et formelt set-up i Folkeuniversitets-regi kan der etableres et nyt arrangementsspor i regi af Slagelse Biblioteker og Borgerservice. Hermed kan tiltaget baseres på bestående infrastruktur i forhold til professionel administration og markedsføring m.v.
Med denne tilgang kan tiltaget ikke benævnes Folkeuniversitet, men til gengæld er der et professionelt og solidt fagligt fundament for – som et supplement til de øvrige arrangementer i bibliotekets regi – at oparbejde et nyt ”spor” i arrangementsvirksomheden, hvor arrangementerne på indholdssiden honorerer de krav og forventninger, der ellers ville rette sig til Folkeuniversitetet. Hertil er der mulighed for at nedsætte en følgegruppe eller lignende for at opnå den forankring, som Folkeuniversitetet opnår via de lokale styrelser.
Retligt grundlag
Folkeoplysningsloven, kapitel 13.
Folkeuniversitetsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
a)    Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge at gå videre med etablering af en lokalkomité for Folkeuniversitetet. Dette er ”den ægte vare”, men det er også en sårbar løsning, der i 2017 er kuldsejlet i Slagelse Kommune. Endeligt kan det være vanskeligt at indføre et ildsjælebåret tiltag fra politisk eller kommunalt hold. Hvis udvalget vil videre ad denne vej, kan et næste skridt være at annoncere efter interesserede kandidater til styrelsen.
b)    Kultur- og Fritidsudvalget kan overlade det til Slagelse Biblioteker og Borgerservice at udvikle et nyt spor i arrangementsvirksomheden, som af gavn, men ikke af navn, udgør en tilnærmelse til Folkeuniversitetet.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler mulighed b, som vurderes at give det bedste perspektiv for, at tiltaget kan komme godt fra land og godt afsted på sigt til gavn for det publikum i Slagelse Kommune, der har interesse i forskningsbaseret folkeoplysning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mulighed a vil, når formalia er på plads, kunne medføre statslig medfinansiering via bevillingen til de landsdækkende komitéstyrelser. Rammerne forudsætter i realiteten, at det lokale arbejde med udvikling, administration og markedsføring er frivilligt / ikke løndrivende.
Mulighed b giver ikke mulighed for det omtalte indirekte statstilskud. Det vil derfor være nødvendigt, at der på anden vis findes finansiering til et aktivitetsbeløb. Her kan det helt eller delvist forudsættes, at arbejdet med udvikling, administration og markedsføring sker indenfor bibliotekets personalemæssige ramme og under anvendelse af bibliotekets bestående infrastruktur, dvs. hjemmeside, Facebook, billetsystem m.v.
Konsekvenser for andre udvalg
Budgetaftalen angiver følgende vedr. punkt 54, hvor forslaget om Folkeuniversitet indgår: Hvert af ovenstående initiativer kan få en budgeteffekt, men det er målet, at der samlet set ikke er en yderligere belastning af budgettet ved ovenstående tiltag. Med henblik på igangsætning afsættes dog en initialpulje under ØU på 1 mio. kr. i 2020 stigende til 3 mio. kr. i 2022, som efter nærmere aftale kan – men ikke nødvendigvis skal - bruges til at sætte gang i arbejdet med en eller flere af de nævnte tiltag.
Udgift til Folkeuniversitet skal således koordineres med udgifter til øvrige elementer under punkt 54. Økonomiudvalget har kompetencen vedrørende budgetmidlerne, men det er endnu ikke afklaret, hvordan de enkelte tiltag under fagudvalgene kan opnå andel i midlerne.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med mulighed a (Folkeuniversitet) eller mulighed b (tilnærmelse i form af nyt arrangementsspor i biblioteksregi),
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget genoptager sagen med henblik på bevilling og igangsættelse, når der foreligger en færdig og konkretiseret model for tiltagets udmøntning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Godkendt at ekstern aktør indbydes til at udarbejde og præsentere økonomioplæg for udvalget.
Godkendt at der arbejdes videre med et åbent afklaringsarrangement, hvor ekstern aktør i feltet indbydes tillige med særligt indbudte lokale interesserede samt borgere generelt.

8. Tværkommunalt kultursamarbejde Slagelse, Sorø, Kalundborg og Ringsted Kommuner (B)

8.     Tværkommunalt kultursamarbejde Slagelse, Sorø, Kalundborg og Ringsted Kommuner (B)

Sagsnr.: 330-2018-19001               Dok.nr.: 330-2019-215699                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om tilskud på 50.000 kr. til Middelaldersporet, et kultursamarbejde mellem Sorø, Kalundborg, Slagelse og Ringsted Kommuner.
Baggrund
Kultur- og Fritidsudvalget er tidligere blevet orienteret om arbejdet med et fælles kultursamarbejde mellem Sorø, Kalundborg, Slagelse og Ringsted Kommuner. Et af indsatsområderne, der er arbejdet videre med, er: Middelalderen som et fælles potentiale. Her er Museum Vestsjælland den primære samarbejdspartner. Denne sag omhandler Middelaldersporet.
Museum Vestsjælland har sammen med de fire kommuner beskrevet, hvordan Middelalderruten kan formidles via den eksisterende digitale platform, appen ”Tidslommen”, som allerede anvendes ved bl.a. Antvorskov Klosterruin og Fæstningstårnet i Korsør. Der tages udgangspunkt i den samlede fortælling om ”at tænke, tro, skabe og elske”, som binder kommunerne sammen. Beskrivelsen er vedlagt som bilag.
Målet er at formidle historien dér, hvor den rent faktisk udspillede sig.
Middelalderhistorien i de fire kommuner er rig på både dramatiske begivenheder og stærke personligheder. Via digital formidling med dramatiserede lydfortællinger og fagvideoer langs Middelalderruten og ved monumenterne skal stederne forbindes og vise den sammenhæng, der er i historien på tværs af kommunegrænser.
Appen er skabt til at fortælle historien gennem dramatiske lydfortællinger og fagprofessionelle videoer - indslag som skaber indlevelse og opdyrker ejerskab til historien og stederne.
Lydfortællingerne giver borgeren mulighed for at identificere sig med de historiske personer én til én.
Fagvideoerne er et supplement, der gør borgerne opmærksomme på særlige detaljer ved stedet og forklarer de helt overordnede historiske perspektiver.
Kortfunktionen skal formidle selve ruteforløbet mellem de fire kommuner, og borgeren vil kunne se sin egen position på ruten. Der er angivet points-of-interest med selvstændige infobokse.
Budget (bilag)
De fire kommuner skal hver bidrage med 50.000 kr. og Museum Vestsjælland med 127.500 kr. til et samlet budget på 287.500 kr.
På Kultur- og Fritidsudvalgets område kan midlerne bevilges fra midlerne til Kulturarv.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a.    bevilge de 50.000 kr. til projektet under forudsætning af de øvrige kommuners deltagelse
b.    afslå at være en del af samarbejdet
Vurdering
I forlængelse af den tidligere orientering, som blev taget til efterretning, om at arbejde videre med det fælles kultursamarbejde anbefaler administrationen, at udvalget bevilger 50.000 kr. til projektet.
Det er et projekt, som vil arbejde aktivt med formidlingen af Antvorskov Kloster set i sammenhæng med den øvrige middelalderhistorie i de fire kommuner. På denne måde indfrier det også ønsket i budgetforliget om at arbejde videre med formidlingen af Antvorskov Kloster.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget bevilger 50.000 kr. til projektet under forudsætning af, at de andre kommuner også tiltræder beslutningen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Godkendt.

9. Dansk Kulturarv 2019 - Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab (B)

9.     Dansk Kulturarv 2019 - Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab (B)

Sagsnr.: 330-2018-24579               Dok.nr.: 330-2019-191201                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til henvendelse fra Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab om midler til renovering af Sommerlyst.
Baggrund
Administrationen har haft en dialog med repræsentanter for Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab, der har et stort behov for renovering af ejendommen Sommerlyst. Ejendommen er fra 1866 og har en lang historik som kulturelt samlingssted, især i sommermånederne. Korsør Fugleskydningsselskab er stiftet i 1839, og de første fugleskydninger menes at være afviklet i 1835.
Ejendommen ejes af foreningen og er opført på kommunal grund i Korsør Lystskov.
Restaurationen i ejendommen drives af en forpagter, der også står for en stor del af aktiviteterne i huset. Foreningen har for nylig indgået aftale med ny forpagter, der tilbyder servering a la carte og udlejning til selskaber. Foreningen står for aktiviteterne i foreningens regi og for driften af selve ejendommen.
Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab har indhentet tilbud fra rådgivende ingeniør om at udarbejde et samlet overblik over renoveringsprojekt for ejendommen som grundlag for ansøgninger til diverse fonde om tilskud til renoveringsopgaven.
Ansøgning og oplysninger om ejendom og forening er vedlagt som bilag.
Tilbuddet fra rådgivende ingeniør lyder på 85.000 kr. inkl. moms, hvorudover foreningen forventer ekstraudgifter til forprojektet.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper, der giver kommunen mulighed for at stille bygninger og kulturmiljøer til rådighed for kulturelle aktiviteter, der kommer borgerne til gavn.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte, at
a.    bevilge midler til Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab til renovering af Sommerlyst.
b.    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kommunen har hjemmel til at støtte driften af private ejendomme – under forudsætning af, at lokalerne fortrinsvis benyttes til formål, som kommunen lovligt kan støtte, dvs. åbne arrangementer, samt at driften som selskabslokale/restaurant drives helt uden kommunal støtte. Kommunen har således ikke hjemmel til at give tilskud til indkøb eller reparation af køkkeninventar eller renovering af køkken m.m.
Ejendommen Sommerlyst har kulturhistorisk værdi for Korsør og omegn, der bygger på de årlige fugleskydninger og øvrige aktiviteter i form af fx revy og musikarrangementer. Ejendommen ligger på kommunal grund, og det er således også i kommunens interesse at sikre, at bygningen fremstår i god stand som ramme om aktiviteterne. Administrationen vurderer på baggrund heraf, at udvalget kan bevilge midlerne til udarbejdelsen af et samlet overblik over renoveringsprojektet.
Udarbejdelsen af et overblik over det samlede renoveringsprojekt og økonomien i projektet vil give et godt afsæt for foreningens videre arbejde med at søge finansiering af projektet via diverse fonde, såsom Realdania og Nordea. Foreningen har ikke forhåndstilsagn fra fonde, men forventer, at en professionel projektbeskrivelse kombineret med den udarbejdede film om Sommerlyst kan danne grundlag for flere større donationer til fuld fondsfinansiering.
Foreningens regnskab for 2018 viser et overskud, der er anvendt til afdrag på gældsforpligtelser.
Administrationen vurderer, at foreningen har behov for at udvikle sin forretningsmodel, således at flere indtægter fra arrangementer tilgår foreningen til drift og vedligehold af ejendommen. Foreningen har planer om flere nye aktiviteter, og administrationen har været i dialog med foreningen om forskellige forretningsmodeller, så hovedparten af indtægterne fra disse kan tilgå driften af huset og ikke udelukkende forpagteren, der afvikler arrangementerne.
Udvalget råder over ca. 2 mio. kr. til Dansk Kulturarv i 2019 inkl. midler fra 2018. En lille del af midlerne anvendes til løbende vedligehold på Antvorskov Klosterruin og Korsør Fæstning. Administrationen indstiller, at udvalget bevilger 85.000 kr. Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab til rådgiverudgift fra midlerne til Dansk Kulturarv.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget træffer beslutning om at bevilge 85.000 kr. til Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab til udarbejdelse af samlet overblik over renoveringsprojekt for ejendommen Sommerlyst.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Udvalget ønsker, at der fremlægges yderligere tilbud forud for stillingtagen til tilskud. Udvalget er positiv overfor at støtte.
Administrationen undersøger mulighederne for, at alle kan blive optaget i Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab.
V ønsker at støtte med de ansøgte 100.000 kr.

10. Beslutning om proces vedr. kulturinstitutioner i Korsør (B)

10.   Beslutning om proces vedr. kulturinstitutioner i Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2019-7887                 Dok.nr.: 330-2019-202403                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal træffe beslutning om den videre proces i forhold til kulturinstitutioner i Korsør – herunder at udvikle bibliotekstilbuddet i Korsør.
Baggrund
Kultur- og Fritidsudvalget har bedt om et oplæg til en proces, der tænker evt. flytning af biblioteket ind i en større sammenhæng til gavn for købstaden. Processen skal involvere en bred gruppe af borgere og relevante interessenter i forhold til byudvikling, kultur og kulturinstitutioner i Korsør.
I denne sag fremlægges to forslag til, hvordan den videre proces kan udføres. For begge forslag er der udarbejdet et kommissorium til et §17.4-udvalg.
1.    Kultur og Kulturinstitutioner som en del af en byudviklingsproces
I byer, der lykkes med at skabe en attraktiv og levende bymidte, er synergi et afgørende element. En levende og velfungerende detailhandel, spisesteder, kulturtilbud, gode opholdsmuligheder og inspirerende events understøtter hinanden og bidrager til at skabe en oplevelsesrig by, som borgere og gæster udefra nyder at opholde sig i. Et stærkt, lokalt samarbejde i byen er vigtigt for at realisere synergierne.
I den netop gennemførte detailhandelsanalyse for Slagelse Kommune (2019) fremstår detailhandlen i Korsør Bymidte som svag. Hver gang borgerne i Korsør køber udvalgsvarer for 100 kroner, bruger de kun 39 kroner heraf i Korsørs butikker.
Masterplanen for Korsør og udviklingsplanen udarbejdet af det tidligere §17.4-udvalget rummer gode tanker om bymidten, men nu er der som sagt opstået en mulighed for at tænke kulturinstitutionerne ind på en ny måde.
I bilaget er der beskrevet en proces for et nyt §17.4-udvalg. Heraf fremgår det, at udvalget via en involverende proces med borgerne skal udarbejde et udkast til potentialeplan/bymidteplan. Det er afgørende, at både analyser og anbefalinger er klare og konkrete, så de når spadestikket dybere end de analyser, der er udført indtil nu.
Muligheden for placering af bibliotek skal indgå. Planen kan med fordel rumme forslag til handlinger, der kan realiseres her og nu samt handlinger, der kan realiseres på mellemlangt og langt sigt. Forslag til styrkelse af events og samarbejdsstrukturer blandt bymidtens aktører skal også indgå. Læs mere om succeskriterier for planen i kommissoriet.
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget vælger denne mulighed, skal kommissoriet i høring i Erhvervs- og Teknikudvalget og Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, inden det sendes videre til godkendelse i Byrådet.
2.    Kultur og kulturinstitutioner i Korsør – ressourceoptimering og kvalitet i kulturtilbud
Den anden mulighed for en videre proces er at se særskilt på Kulturinstitutionerne i Korsør uden at skele til byudvikling i øvrigt. Til forskel fra Skælskør, hvor kulturmidlerne primært anvendes til kulturaktiviteter, anvendes kulturmidlerne i Korsør primært til ’bygningsmasse’. Der betales driftstilskud til Kongegaarden, By- og Overfartsmuseet, herunder også Isbådmuseet, og Minibyen. Biblioteket og Kulturhuset har deres driftsbudgetter. Hertil kommer Kommunale Ejendommes udgifter til drift af bygningerne på fæstningsområdet, Bernstorfsvej (biblioteket) og Skolegade (Kulturhuset).
Derfor giver det god mening at se på, om der ved at anvende ressourcer på en anden måde kan skabes mere kvalitet i kulturtilbuddene i Korsør.
Der er vedlagt et forslag til kommissorium, hvori der også er beskrevet en involverende proces.
Hvis Kultur- og Fritidsudvalget vælger denne mulighed, ligger det indenfor udvalgets kompetence at beslutte, om sagen skal sendes videre til ØK og BY.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper om at drive kulturtilbud og yde støtte til kulturaktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
1)    Vælge handlemulighed 1
2)    Vælge handlemulighed 2
3)    Bede om nyt oplæg
Vurdering
Kulturen er i stigende grad en driver i byudvikling, og derfor vil det være relevant at gribe muligheden for placering af biblioteket, som en del af Korsørs udvikling. Byer som Køge, Helsingør og Randers bruger alle kulturen aktivt i transformationen fra arbejder- og industriby til byer med en lidt bredere befolkningssammensætning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis handlemulighed 1 vælges, skal der afsættes midler i størrelsesorden 150.000 kroner til faglig bistand både i forhold til bymidteudvikling og til procesfacilitering. Det eksakte beløb vil afhænge af indhentning af tilbud fra fagpersoner.
Konsekvenser for andre udvalg
Hvis handlemulighed 1 vælges, skal forslaget oversendes til både ETU og MPL.
Indsatsen skal ses i sammenhæng med øvrig helhedsplanlægning i kommunen.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, hvordan der skal arbejdes videre med processen vedr. kulturinstitutioner i Korsør.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Handlemulighed 1 anbefales, idet kommissoriet justeres, så der udpeges 4 medlemmer fra Byrådet samt 4 borgere uden særskilt foreningstilknytning o.lign.
Udvalget er enige om, at potentialeplanen skal være langsigtet.

11. Åbningstid på Skælskør Bibliotek

11.   Åbningstid på Skælskør Bibliotek

Sagsnr.: 330-2019-38824               Dok.nr.: 330-2019-215162                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage beslutning for eller imod afkortning af den ubemandede åbningstid på Skælskør Bibliotek.
Baggrund
Slagelse Biblioteker og Borgerservice oplever, at der er tilbagevendende udfordringer med et antal unge brugere af Skælskør Bibliotek, der bruger biblioteket uhensigtsmæssigt i den ubemandede del af åbningstiden. Konkret er der tale om støjende adfærd, der er stærkt forstyrrende og utryghedsskabende for bibliotekets øvrige brugere. I mange situationer har de unge mennesker desuden efterladt biblioteket rodet i uacceptabel grad. Endelig har der i nogle situationer været tale om hærværk mod interiøret.
Slagelse Biblioteker og Borgerservice har løbende dialog med blandt andre SSP og Oliemøllen om udfordringerne. I den forbindelse arbejdes der dels med at identificere de unge for at kunne følge op overfor de relevante unge og deres forældre og dels med en forebyggende, opsøgende indsats. Således er det senest aftalt, at der som et forsøg henover sommeren skrues op for den forebyggende indsats.
I tillæg til dette foreslås med denne sag, at den ubemandede åbningstid fredag - søndag afkortes med tre timer dagligt (i alt ni timer ugentligt) indtil videre. Konkret foreslås, at den ubemandede åbningstid slutter kl. 18 fredag, lørdag og søndag, mod hidtil kl. 21.
Vurderingen er, at den foreslåede reduktion af åbningstiden vil begrænse udfordringerne på de tre berørte ugedage betydeligt, ligesom reduktionen gør det muligt at fokusere den øvrige indsats på området på de øvrige fire dage, dvs. mandag til torsdag, hvor der herefter fortsat vil være ubemandet åbent til kl. 21.
Vurderingen er endvidere, at antallet af almindelige biblioteksbrugere, der generes af den foreslåede reduktion af åbningstiden, er begrænset. Dette kan underbygges statistisk som følger:
Fredag: De seneste 18 uger har der gennemsnitligt været 20 besøgende i de tre timer, der berøres af forslaget.
Lørdag: De seneste 18 uger har der gennemsnitligt været 19 besøgende i de tre timer, der berøres af forslaget.
Søndag: De seneste 18 uger har der gennemsnitligt været 22 besøgende i de tre timer, der berøres af forslaget.
I disse gennemsnitlige besøgstal indgår både helt almindelige brugere og de unge mennesker, der (for nogles vedkommende) bidrager til uroen. Endelig kan der i tallene indgå personer, der ankommer til biblioteket for at deltage i arrangementer i mødelokalerne på etagen over biblioteksrummet.
Retligt grundlag
Biblioteksloven stiller ikke krav til åbningstiden, så forslaget må alene holdes op mod det politiske blik på ønskværdig service / åbningstid.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge:
a)    Den ubemandede åbningstid på Skælskør Bibliotek afkortes som foreslået med tre timer fredag, lørdag og søndag
b)    Den ubemandede åbningstid fastholdes som hidtil.
Vurdering
Administrationen anbefaler mulighed a. Eventuelt i kombination med en politisk genvurdering efter en vis fastlagt periode, eller når udfordringerne ses at være overvundet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen indvirkning, da kun den ubemandede åbningstid foreslås justeret.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender mulighed a, der indebærer, at den ubemandede åbningstid på Skælskør Bibliotek bortfalder fredag – søndag kl. 18 – 21.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
At 1: Godkendt for en 3 måneders periode med henvisning til de særlige omstændigheder..
Udvalget finder det problematisk, at det er nødvendigt at begrænse åbningstiden. Sagen genoptages i september 2019, bl.a. på baggrund af erfaringerne med indsatserne i SSP, Oliemøllen.

12. Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

12.   Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

Sagsnr.: 330-2017-89794               Dok.nr.: 330-2018-583644                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra formanden og udvalgets øvrige medlemmer samt inspirationsopsamling fra deltagelse i konferencer mv.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
Der planlægges temamøde i oktober om Fremtidens biblioteker.

13. Centerets orientering til Udvalget (O)

13.   Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-89818               Dok.nr.: 330-2018-583654                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål
2.559.000
2.559.000
0
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
699.215
452.509
246.406
Markedsføringspuljen
1.048.812
 1.033.500
15.312
Puljen til selvorganiserede
158.426
31.120
127.306
Gadeidrætspuljen
76.222
7.350
68.872
Udviklingspuljen (FOU)
157.333
0
157.333
Kulturområdet:
Statistik 2018 for de lokalhistoriske arkiver
Lokalarkiverne i Korsør, Skælskør og Slagelse (organisatorisk henhørende under virksomheden Slagelse Biblioteker og Borgerservice) har udarbejdet et kort fakta-notat, der tillige omfatter årsstatistik for 2018 for denne del af udvalgets ansvarsområde.
Notatet er vedlagt og påtænkes fremlagt årligt fremover.
Kulturtopmøde 2019
Kulturafdelingen har i samarbejde med Slagelse Kulturråd igen i år afholdt ’Kulturtopmøde’. Det blev afholdt d. 9. maj, hvor kulturaktører og andre interessenter var inviteret. Der var igen i år stor opbakning fra kulturlivet, og en bred vifte af repræsentanter fra foreningslivet mv. deltog. 
Kulturtopmødet havde i år fokus på temaet ’dannelse gennem kultur’ og tog udgangspunkt i, ’hvorfor og hvordan’ kultur bidrager til dannelse. Aftenen bestod af flere elementer, herunder et musikalsk indslag fra det lokale band New Prophet, en borgerinddragende afstemning om Budget 2020, et inspirerende oplæg fra forfatter og debattør Knud Romer samt en efterfølgende paneldebat.
Paneldebatten blev modereret af redaktør på Sjællandske Carsten Lysdal. Paneldeltagere var leder af Forfatterskolen for unge i Midt- og Vestsjælland og kulturkonsulent Anne-Marie Donslund, borgmester John Dyrby, lærerstuderende og opvokset i Slagelse Kommune Sofie Kumpel, Knud Romer og den lokale erhvervsmand Thomas Bagger fra Bagger Låse og Alarm.
Som supplement til indslagene fik deltagerne i år udleveret en goodiebag, som blandt andet indeholdt informationsmateriale om afstemningen om fordelingen af økonomien på kulturområdet, kulturstrategien, brochure fra diverse kulturaktører mv. 
Brochure med sommeraktiviteter 2019 
Kulturafdelingen samarbejder med biblioteket om et fælles sommerprogram til gavn for borgerne og turister i kommunen. Brochuren kommer til at indeholde forskellige sommeraktiviteter, som foregår i perioden 1. juli-31. august i Slagelse Kommune. Programmet vil blandt andet være tilgængeligt på Bromarkedet i Korsør, bibliotekerne m.fl.
Antvorskov Ruin
Kulturministeriet har meldt ud, at der er afsat 8,7 mio. kr. til øget vedligeholdelse af fortidsminder og ruiner i Danmark. Den løbende vedligeholdelse foretages af Slots- og Kulturstyrelsen, der har udvidet sin planlagte renovering af Antvorskov Ruin i sommer med flere medarbejdere end oprindeligt planlagt. En væsentlig del af murværket afrenses og renoveres, og enkelte mure forsynes med ”murkrone” af kampesten, der skal modvirke plantevækst og dermed yderligere erosion af murene.
Ny Trelleborg
Etablering af parkeringsfeltet går planmæssigt og forventes overdraget 1. juli. I uge 33 eller 34 afholdes der officiel indvielse. Trelleborg Avisen forventes at udkomme inden sommerferien.
Fritidsområdet:
Korsør Atletik & Motion har afviklet spotkursus med fokus på atletik i skolen for idrætslærere
Efter at have oplevet efterspørgsel efter mere indgående viden om atletik blandt idrætslærere har Korsør Atletik & Motion arrangeret et spotkursus med fokus på atletik i skolen for idrætslærere den 20. maj. Initiativet er et godt eksempel på, hvordan Åben Skole Partnerskabsindsatsen også bidrager til kompetenceudvikling på tværs af idrætsforeninger og skoler.
Fritidsafdelingen samarbejder med Gerlev Idrætshøjskole og Legepark om Slagelse Festuge
Fritidsafdelingen er i dialog med Gerlev Idrætshøjskole og Legepark om afvikling af leg og gadeidrætsaktiviteter på sundheds- og motionsdagen den 25. juni i festugen. Fokus vil være på at præsentere børn og unge for bl.a. parkour og panna fodbold. Der er midlertidigt reserveret 10.000 kr. fra Gadeidrætspuljen til formålet.
GAME afvikler street event i Ringparken i Slagelse den 12. juni fra kl. 15.00-19.00
GAME kommer til GAME-zonen i Ringparken i Slagelse og sætter gang i aktiviteter som basket- og fodboldturneringer, street dance opvisning, små konkurrencer og meget andet sjovt. Arrangementet er gratis for alle og har til formål at udbrede gadeidræt blandt børn og unge.
Medlemstilskud 2019
Fritidsafdelingen har behandlet ansøgninger vedr. medlemstilskud for 2019. Der kan udbetales max 335 kr. til børn mellem 0 og 18 år og 160 kr. til unge mellem 19 og 25 år. Medlemstilskuddet kan højst udgøre medlemmets kontingent til foreningen.
Der har i 2019 været afsat 3,7 mio. kr. til medlemstilskud. Det afsatte beløb er opbrugt.
Tilsyn med folkeoplysende foreninger
Ifølge den ændrede Folkeoplysningslov skal kommunerne føre skærpet tilsyn med de folkeoplysende foreninger og sikre, at de lever op til loven. Administrationen vil i samarbejde med BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab foretage dette års revision af foreninger og i den forbindelse klarlægge, hvordan de fremadrettede revisioner kan foregå.
Den skærpede tilsynspligt, jfr. Folkeoplysningsloven, gennemføres som et Servicebesøg hos foreningen. Idéen med et Servicebesøg er, udover at føre tilsyn, at tilbyde vejledning til foreningen.
Nye godkendte foreninger
Ifølge Folkeoplysningsloven er der en del krav, som foreningerne skal leve op til for at blive godkendt som frivillig folkeoplysende forening. Foreningen skal bl.a. fungere på et demokratisk grundlag og udøve folkeoplysende aktiviteter.
Følgende foreninger er blevet godkendt: Andersvænge IF, Tårnborg Idrætsforening 60+ afdeling, Gate 3:16, Hallelev Sportsrideklub.
Slagelse Open
Slagelse Open løber af stablen for 5. gang i uge 34 i 2019. Formålet er at skabe en øget tilknytning til det almene foreningsliv for unge og voksne med kognitive udfordringer. I 2019 vil arrangementet blive afholdt i og omkring Vesthallen i samarbejde med Marievangsskolen.
Undersøgelse i forlængelse af ansøgning til Idræts- og Fritidspuljen
I forbindelse med ansøgning til Idræts- og Fritidspuljen om etablering af 3 pop up sprinklere på Slagelse Hockeybane er der igangsat undersøgelser i forlængelse af henvendelsen for at se på mulighederne for at løse problemstillingen omkring vanding af hele banen.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Stén Knuth (V)
Centeret orienterede om afvikling af brevafstemning.
Der har været afholdt evalueringsmøde vedrørende Slagelse Guld. Der udarbejdes oplæg til efterfølgende udvalgsmøde.

14. Emner til pressen (B)

14.   Emner til pressen (B)

Sagsnr.: 330-2017-89840               Dok.nr.: 330-2018-583725                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte hvilket/hvilke af mødets punkter, der skal laves presseomtale på.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A)
Drøftet.

15. Guldagergaard - kommunens muligheder for at yde støtte (B)

15.   Guldagergaard - kommunens muligheder for at yde støtte (B)

Sagsnr.: 330-2019-12047               Dok.nr.: 330-2019-228771                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal træffe beslutning om overdragelse af inventar, herunder den keramiske samling, samt køb af aktiviteter vedrørende Guldagergaard.
Baggrund
Byrådet har bedt om en samlet sag, der dels beskriver vilkår for salg af ejendom, overdragelse af inventar og fremtidige vilkår for køb af aktiviteter vedr. den kommende fond Guldagergaard.
Vilkår for salg af ejendom
Detaljeret vilkår ved salget vil blive nærmere beskrevet i salgssagen, som behandles i særskilt sag på Økonomiudvalgets møde den 17. juni 2019. Salgssagen skal ses i sammenhæng med denne sag. I salgssager ligger kompetencen i Økonomiudvalget og behandles som lukkede sager.
Vilkårene vil bl.a. være følgende:
·         Der skal fortsat være samme offentlige adgang til parken og de grønne arealer
·         Slagelse Kommune skal fortsat have brugsret over parken og de grønne arealer i en nærmere specificeret grad
·         Der vil blive udarbejdet en tilbagekøbsklausul
·         Der skal udarbejdes en vedligeholdelsespligt
·         M.m.
Ovenstående vilkår vil fremgå i salgssagen og blive nærmere beskrevet. Der vil fra politisk side kunne tages stilling til hvert enkelt vilkår, og i hvilket omfang de skal gælde.
Overdragelse af inventar og den keramiske samling
Det fremgår af vedtægterne for den selvejende institution Guldagergaard (vedlagt som bilag), at ved ophør overgår den keramiske studiesamling til Slagelse Kommune, hvis kommunen overtager driften af Guldagergaard. Hvis kommunen ikke overtager driften, skal kulturministeren beslutte, hvad der skal ske med den keramiske studiesamling, faciliteter, ovne, værktøjer mv.
Da Slagelse Kommune ikke overtager driften, vil det efter vedtægterne derfor i princippet være kulturministeren, der skal beslutte, hvad der sker med inventaret. Byrådet kan derfor anbefale kulturministeren, at inventar, herunder samling, overdrages til fonden Guldagergaard, såfremt den selvejende institution Guldagergaard ophører, og dennes aktiviteter videreføres i fonden Guldagergaard.
Guldagergaard har ikke modtaget direkte tilskud til køb af inventar. Slagelse Kommune er derfor ikke ejer af inventaret og kan ikke gøre krav på dette ved salg eller overdragelse. I notat fra Guldagergaard (vedlagt som bilag) bemærkes det, at den kommende fond fortsat vil drive aktiviteter til gavn for lokalområdet såvel som for kommunen, hvorfor det anbefales, at inventaret overdrages ved salg af ejendommen.
Den keramiske studiesamling er en samling keramiske prøver og værker udlånt til Guldagergaard og henviser derfor til ophavsretsloven. Værkerne kan således ikke overlades til andre instanser uden samtykke fra kunstnerne. Samlingen er i juridisk forstand værdiløs, men har stor betydning for Guldagergaards kunstneriske virke.
Køb af aktiviteter
Administrationen har indhentet en ekstern juridisk vurdering af kommunens muligheder for at give økonomisk tilskud til den kommende fond for Guldagergaard. Notatet er vedlagt som bilag. Heraf fremgår det, at Slagelse Kommune ikke fremadrettet kan yde tilskud til den generelle drift, men kommunen kan på visse betingelser give økonomisk støtte til den del af Guldagergaards aktiviteter, som ikke falder indenfor erhvervsdriften i fonden. Endvidere fremgår det, at et aktivitetstilskud ikke må bruges til at dække fondens drift såsom lønninger og drift af bygninger. Disse udgifter skal afholdes indenfor fondens øvrige indtægter.
Når der skal ses på, hvilke aktiviteter kommunen kan støtte efter kommunalfuldmagtsreglerne, skal der ses på, om der er en legitim kommunal interesse, et almennyttigt aspekt og en opgavevaretagelse indenfor kommunegrænsen knyttet til aktiviteten. Aktiviteten må ikke begunstige enkeltpersoner eller virksomheder. Aktiviteter, der støttes, skal komme en bredere kreds af borgere til gode og tilgodese fælles interesser og behov i lokalsamfund.
Det vil sige, at kommunen kan indgå en aftale om køb af aktiviteter med fonden Guldagergaard. Det vil fortsat være en forudsætning for udbetaling af aktivitetstilskud, at Guldagergaard hvert år indsender en redegørelse, der beskriver det foregående års aktiviteter til dokumentation for, at det ydede aktivitetstilskud er anvendt til aktiviteter, det er givet til.
Øvrige bemærkninger
Sekretariatet i Kulturregion Midt- og Vestsjælland har forelagt spørgsmålet vedr. udbetalingen af det tidligere amtslige tilskud uden for lov til Guldagergaard, såfremt institutionen bliver omdannet til en erhvervsdrivende fond.
Styrelsen har vendt spørgsmålet med deres jurist og svarer følgende:
”Som kulturregion kan Midt- og Vestsjælland beslutte at udbetale tilskud til Guldagergaard uanset organisationsform, fordi tilskuddene fra § 21.11.35.40 Tidligere amtslige tilskud uden for lov bliver betragtet som en rammebevilling, når de bliver omfattet af en kulturaftale.
Når det er sagt, så har Guldagergaards organisationsform ikke betydning for statens tilskud, idet aktiviteter og arrangementer også fremover vil handle om keramik”.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtreglerne i forhold til, hvilke formål og aktiviteter en kommune må yde økonomisk støtte til.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at:
1)    Anbefale kulturministeren at overdrage inventar til fonden Guldagergaard eller afvise
2)    Godkende at indgå aftale om aktivitetskøb eller afvise
Vurdering
Guldagergaard har brug for nye juridiske rammer for at udvikle institutionen og forretningen. Kommunen kan støtte denne udvikling ved at overdrage inventar og samarbejde med fonden via køb af aktiviteter.
Det er i kommunens interesse, at Guldagergaard kan fortsætte sine aktiviteter og på denne måde fortsat bidrage til kommunens kulturliv såvel som national og international omtale af Skælskør.
Administrationen vil anbefale, at der indledes forhandlinger med fonden Guldagergaard om køb af aktiviteter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kultur- og Fritidsudvalget har afsat 1.200.000 kr. i driftsstøtte samt et tilskud på 200.000 kr. til udvikling og fremtidssikring til den selvejende institution.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget bruger årligt ca. 175.000 kr. på vedligehold af parkområde, vej, renovation m.m.
Erhvervs- og Teknikudvalget bruger årligt 40.000 – 50.000 kr. på vedligehold af bygninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Kultur- og Fritidsudvalget har kompetencen til at indgå den videre aftale om køb af aktiviteter. Økonomiudvalget har kompetencen til at prisfastsætte salgsprisen og godkende et salg.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Byrådet anbefaler overfor kulturministeren, at inventar og studiesamling overføres til fonden Guldagergaard, såfremt den selvejende institution Guldagergaard ophører, og dennes aktiviteter videreføres til fonden Guldagergaard
2.    at Byrådet godkender, at Kultur- og Fritidsudvalget igangsætter en forhandling med Guldagergaard med henblik på at lave en aftale om køb af aktiviteter
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Henrik Brodersen (O) kunne ikke anbefale indstillingen på det foreliggende grundlag.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. juni 2019:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Troels Brandt (B)
Troels Brandt (B) deltog ikke i punktet pga inhabilitet.
At 1: Udvalget er enige om, at der foretages en afklaring af det samlede grundlag og vilkår for ophør af den selvejende institution Guldagergaard samt overdragelse af værdier, forpligtigelser m.v. til Fonden Guldagergaard. Dette skal foreligge til ekstraordinært møde for udvalget den 17. juni kl. 13.00 forud for Økonomiudvalgsmøde.
Det tilstræbes, at der opnås enighed med Guldagergaard herom hurtigst muligt, ellers skal der udarbejdes ekstern juridisk vurdering.
Såfremt det i afklaringen fremgår, at Kulturministeriet jfr. vedtægterne for den selvejende institution § 10 skal tage stilling til videreførelse af aktiver, anbefaler udvalget overfor Kulturministeriet, at disse overdrages til Fonden Guldagergaard.
At 2: Anbefales til Byrådets godkendelse.