Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (2014-2018) – Referat – 5. marts 2018

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235 Dok.nr.: 330-2018-105840 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,

1. at dagsordenen godkendes.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Godkendt.

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235 Dok.nr.: 330-2018-105858 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Der gives orientering af aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.

1. Orientering fra udvalgsformanden.

2. Orientering fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget’s medlemmer.

3. Orientering fra Administrationen.

4. Masterplan med kommende sager og temamøder er vedlagt.

Indstilling

Centercheferne for Teknik og Miljø samt Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at orienteringerne tages til efterretning.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Troels Brandt (B) orienterede om møde i Ø udvalget og om kommende møde i LAG.

Administrationen orienterede om anlægsarbejde "Solens Plads" i Korsør.

Bilag

Masterplan marts 2018

3. Kompetenceplan 2018 (D)

Sagsnr.: 330-2017-62614 Dok.nr.: 330-2018-9512 Åbent

Kompetence: Fagudvalgene

Beslutningstema

Fagudvalgene skal drøfte kompetenceplanen, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.

Baggrund

Da der er kommet ny styrelsesvedtægt skal kompetenceplanen opdateres, således at den svarer til den nye udvalgsstruktur. Administrationen har derfor gennemgået kompetenceplanen fra tidligere byrådsperiode, således at opgaverne bliver flyttet ud på de nye udvalg. Denne flytning skal godkendes af Byrådet.

Principperne bag kompetenceplanen er vedhæftet som bilag. Bilaget beskriver blandt andet forholdet mellem Styrelsesloven, Styrelsesvedtægten og kompetenceplanen.

Ajourføringen

Økonomiudvalget og Byrådet besluttede på møder henholdsvis den 11. og 18. september 2016, at der, i forbindelse med opdatering af kompetenceplanen, skulle ske en ajourføring med afsæt i en administrativ ajourføring af de gældende kompetenceforhold, herunder forslag til kompetenceændringer. Dette gøres blandt andet fordi der hele tiden sker ændringer, glidninger af opgaver og ændrede ønsker til opgavefordelingen.

Der er taget udgangspunkt i den senest godkendte kompetenceplan fra 2016, og den er så løbende blevet administrativt ajourført med de konkrete politiske beslutninger om kompetenceændringer, der er truffet siden. Det handler kun om et par stykker. Disse er ikke markeret i den vedhæftede kompetenceplan.

Administrationens forslag til ændringer er vedhæftet som bilag.

Alle ændringer, der er foreslået af administrationen, er i den vedhæftede kompetenceplan markeret med rødt. Det er den foreslåede tekst, der er indsat i dokumentet.

Følgende principper er dog grundlæggende for kompetenceplanen:

Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet, er administrationens kompetence, eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.

Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).

Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.

Fagudvalgenes drøftelser i nærværende sag, vil blive indskrevet i en ny sag, som igen forelægges fagudvalgene i april, inden beslutning i Byrådet.

Retligt grundlag

Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det anbefales, at de foreslåede ændringer drøftes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1. at Fagudvalgene skal drøfte kompetenceplanen

Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Godkendt. Evt. afskedigelser eller indgriben i forhold til handleplaner, der ikke overholdes eller af direktionen vurderes ikke at kunne overholdes, skal orienteringen til udvalget ske før der tages konkrete skridt i forhold til handleplanerne.

Beslutning i Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A)

Drøftet.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende:

Drøftet med følgende bemærkninger:

Udvalget ønsker, at der sker ændring i forslaget til |Kompetenceplan| af 26. marts 2018.

Side 8: vedrørende "ændringer i serviceniveau.." og "afskedigelser og /eller ændringer.." rettes i forhold til |Evt. Afskedigelser eller indgriben i forhold til handleplaner, der ikke overholdes eller af direktonen vurderes ikke at kunne overholdes, så skal orienteringen til udvalget ske før, der tages konkrete skridt i forhold til handleplanerne.

Side 5: Udvalget ønsker til udvalgsmødet i april at få forelagt en beskrivelse af konsekvenser ved at ændre kompetencen i forhold til "Rammer for tilsyn, § 5" og "Evaluere pædagogiske læreplaner § 10, stk. 2".

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Drøftet.

Bilag

Notat, kompetenceplan

Administrationens foreslåede ændringer

Forslag til Kompetenceplan 26.03.2018. pdf

4. Kyst og Naturturisme - Stillinge Strand (O)

Sagsnr.: 330-2017-58973 Dok.nr.: 330-2018-8072 Åbent

Kompetence: Udvalgene for Erhverv og Turisme, Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighed samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendom.

Beslutningstema

Udvalgene orienteres om, at der under Kyst- og Naturturisme projektet igangsættes udvikling af en helhedsplan for Stillinge Strand området.

Baggrund

Som en del af kommunens vækststrategi, har en projektgruppe de seneste 2 år arbejdet med Kyst & Naturturisme. Hovedlinjerne har været bookbare events, national og lokal synlighed, faciliteter i naturen.

I august og september 2016 blev Kyst og Naturturismeprojektet præsenteret for LTE, KFT og EPM udvalget med en status og med information om, at projektgruppen i 2018 ville fokuserer på Stillinge Strand og udvikling af dette område. Nu er der blevet udarbejdet en projektplan for første trin, som igangsættes.

Størst koncentration af turister:

Stillinge Strand som område er aktuelt, fordi det af bl.a. Visit Vestsjælland bakkes op som:

- Største koncentration af sommerhuse (ca. 2500 sommerhuse i området)

- Største koncentration af udlejning

- Største koncentration af turister

- Mest omfattende erhvervsliv i forbindelse med strandområde

- Direkte offentlig transport fra national togrute (Slagelse Station)

- Nær kommunens største attraktion: Vikingeborgen Trelleborg

- Centrum i største sammenhængende strandområde (fra Korsør til Bildsø samt mod Kalundborg)

- Tidligere nomineret til at være blandt de bedste 10 strande i DK (Berlingske 2012)

- Bred lokal opbakning til udviklingstankerne

Lokal opbakning fra borgere, sommerhusejere og erhvervsliv:

Hejninge-Stillinge lokalråd udarbejdede i 2014 ligeledes en strategi, hvor flere områder bakker op om indsatsen. Herunder blandet andet: øget trafiksikkerhed, nye sommerhusgrunde, aktiviteter i området. Se hele strategien her: http://www.onlinepdf.dk/Books/viewpaid.aspx?onlinepdf=2faacad7-e871#24

I sommeren foretog Kyst- og Naturturisme projektet en undersøgelse af både gæster og erhvervsdrivende i området for at klarlægge årsagen til, hvorfor strandområdet var besøgsværdigt, men også afsøgte potentialet.

Den 6. oktober 2017 afholdt Kyst- og Naturturisme projektet en workshop for lokale interessenter, hvor blandt andet Erhvervscenteret, Visit Vestsjælland og Dansk Kyst og Naturturisme deltog sammen med de lokale grundejerforeninger, erhvervsdrivende og lokalrådet om at pege på potentialer og samle ønsker for området. Det blev til en helt konkret liste med en lang række konstruktive forslag til forbedringer.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Orienteringen tages til efterretning.

Vurdering

Arbejdet med Stillinge Strand er et godt eksempel på, hvordan man med tværfagligt samarbejde kan nå længere ved at arbejde sammen. Administrationen vurderer, at både trafiksikkerhed og trafiktrykhed, erhvervslivet og turismen samt landudvikling og borgernes oplevelse af området vil blive højnet ved indsatsen, som bygger på områdets egne ønsker for udviklingen.

I 2018 er indsatserne i kyst og naturturisme projektet derfor:

- Helhedsplan for Stillinge Strand området med udgangspunkt i bilag 1

- Aktivitetsudvikling med lokal- og erhvervsforeningen i området samt Visit Vestsjælland (er igangsat).

- Koordinere allerede driftsmidler for området, så der er rød tråd med udviklingsprojektet

Med inspiration i lignende projekter i Marielyst Strand og Øster Hurup ved Thy, har man set, hvordan både erhvervsliv og turisme udvikler sig markant ved en helhedstankegang i et sommerhus område. Helhedsplanen er inddelt i 3 områder:

- Strandområdet inkl. pladsen med toiletter

- Torvet inkl. trafiksikkerhed på Stillinge Strandvej

- Forløbet fra P-pladsen til vandkanten: etablere oplevelser på vejen, så forløbet virker interessant.

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Vej, Drift og Plan vil sammen med projektlederen udarbejde helhedsplanen i de kommende måneder.

Helhedsplanen vil blive præsenteret på udvalgsmøde i juni måned inklusiv fundingplan for udvalgets vurdering af om projektet kan bringes videre til budgetforhandlinger 2019 i august.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,

1. at udvalgene tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Villum Christensen (I)

Taget til efterretning.

Beslutning i Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A)

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Taget til efterretning.

Bilag

Overblik over indhold helhedsplan Stillinge Strand

5. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. samt anlægsbevilling 2018 - Energibesparende foranstaltninger (B)

Sagsnr.: 330-2017-4029 Dok.nr.: 330-2017-448373 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsregnskaber, hvor bruttoudgifter er 2 mio. kr. eller mere, skal der udfærdiges særskilte anlægsregnskaber. Anlægsregnskabet her er delregnskab for 010520 EBF i offentlige bygninger for årene 2016 og 2017.

Baggrund

Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet del- anlægsregnskab for anlægsprojektet EBF i offentlige ejendomme sted 010520 for 2016 og 2017.

010520 EBF i offentlige ejendomme

1.000 kr.

Anlægsbevilling 2016 og 2017 7.337

Afholdte udgifter 2016 og 2017 7.559

Merudgift 222

Merforbruget er overført til 2018.

Der er vedlagt detaljeret oversigt over hvilke investeringer der er foretaget i hhv 2016 og 2017, samt skema 1C Aflæggelse af delanlægsregnskaber som bilag.

Samtidig søges der anlægsbevilling til sted 010520 EBF i offentlige bygninger for 2018. Der er afsat rådighedsbeløb på 3,378 mio. kr. for 2018, og derudover forventes der overført et merforbrug på 0,222 mio. kr. fra 2017 på samme stednummer. Økonomien for anlægsbevillingen fremgår af vedlagte bilag.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab samt at Byrådet skal godkende anlægsbevilling.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskab og anlægsbevilling samt overførslen af merforbruget til 2018.

2. Godkende anlægsregnskab og anlægsbevilling men foreslå en anden finansiering af merforbruget.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes.

Det anbefales, at der gives anlægsbevilling for 2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg, 010520	06.03		3.378
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb			-3.378
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Del-anlægsregnskab for sted 010520 EBF i offentlige bygninger for 2016 og 2017 anbefales godkendt overfor Byrådet

2. at det anbefales overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling på sted 010520 Energibesparende foranstaltninger på 3,378 mio. kr.,

3. at anlægsbevillingen finansieres af afsat rådighedsbeløb på 3,378 mio. kr. på sted 010520 Energibesparende foranstaltninger,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Anbefales.

Bilag

Bilag 1 - 1c-delanlaegsregnskab EBF i offentlige bygninger 2016

Bilag 2 - EBF 2017 anlægsregnskab

Bilag 3 - EBF 2016 anlægsregnskab

Bilag 4 - EBF i offentlige ejendomme 2018

Bilag 5 - Anlaegsbev 010520 EBF i offentlige ejendomme 2018

6. Fordeling af budget for Ejendomsservice 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-4029 Dok.nr.: 330-2018-48058 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal godkende, hvilke opgaver der skal prioriteres ud fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets budget til planlagt bygningsvedligeholdelse 2018

Baggrund

Ifølge kompetencefordelingsplanen skal LTE-udvalget godkende anvendelsen af midler til planlagt bygningsvedligeholdelse.

Det samlede udgiftsbudget for Ejendomsservice er på 200 mio. kr. i 2018. Der er heri udmøntet en besparelse på indtil videre 5,8 mio. kr. udaf de 10 mio. kr. der oprindeligt blev vedtaget med budget 2015 hvor man besluttede at samle bygningsdriften og derved opnå en besparelse på samlet 10 mio. kr. Der er efterfølgende kommet flere besparelser til, disse er selvfølgelig også indeholdt her.

Af det samlede budget er de 82 % bundet i faste omkostninger der ikke med kort tid kan disponeres anderledes. Der er her tale om energi-forbrug, personaleomkostninger, rengøring, leasing af bygninger, forsikringer, servicekontrakter osv. Det skal præciseres, at der godt kan ændres i fordelingen af midlerne her, dog skal det forventes at tage en del tid før den ønskede effekt slår igennem.

Der er således 18% der kan disponeres mere frit. Disse anvendes til vedligehold af bygninger, større og mindre projekter i serviceringen af virksomhederne i den daglige drift.

De vedhæftede bilag indeholder et overordnet budget for Ejendomsservice for 2018 samt en detaljeret oversigt over planlagt vedligehold, der er planlagt til at skulle udføres i 2018.

Anvendelsen af midlerne er udtryk for en prioritering, hvor de vigtigste opgaver er prioriteret til udførelse i 2018, da budgettet ikke rækker til udførelse af alle ønskede opgaver. Der gøres samtidig opmærksom på, at der er tale om estimater på beløb, baseret på den viden vi har for nuværende. Dette betyder, at der kan opstå ændringer over året, der medfører, at opgavefordelingen kan risikere at ændre sig, og der derfor udføres opgaver der ikke er listet her, eller andre udskydes eller udgår.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Administrationen finder, at udvalget har følgende handlemuligheder:

a. Udvalget kan vælge at godkende det fremlagte budget inkl. disponering af planlagt vedligehold.

b. Udvalget kan vælge at ændre i det fremlagte budget inkl. disponering af planlagt vedligehold.

c. Udvalget kan vælge at afvise det fremlagte budget i sin helhed inkl. disponering af planlagt vedligehold.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det fremlagte budget sikrer en optimal drift og vedligehold af Kommunens bygninger, samt har en tilpas pulje til at modstå akutte opgaver, en evt. kold vinter og uforudsete merudgifter ved planlagte projekter.

Der anbefales derfor handlemulighed a.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Udvalget beslutter handlemulighed a – og derved godkender det fremlagte budget i sin helhed inkl. den disponering til planlagt vedligehold der er vedlagt.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Godkendt.

Bilag

Byggeprojekter 2018 skema til politisk behandling rev 2

Budget Ejendomsservice 2018 til politisk behandling

7. Slagelse Kommune - retningslinjer for tinglysning af forsyningsledninger (B)

Sagsnr.: 330-2017-62885 Dok.nr.: 330-2018-81708 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik og Ejendomsudvalget skal tage stilling til om ”Retningslinjer for tinglysning af forsyningsledninger på kommunale arealer” kan anbefales til godkendelse i Byrådet.

Baggrund

Når forsyningerne lægger nye ledningsanlæg, sikres de typisk med en tinglysning, så vilkårene for ledningerne er kendt og sikret i forbindelse med et fremtidigt ejerskifte eller byggeprojekt. Det gælder også på de kommunale arealer. De fremlagte retningslinjer gælder alene for forsyningsledninger på kommunale arealer.

Før forsyningerne blev selskabsdannet, blev en del ledningsanlæg over kommunale arealer lagt ned, uden at de blev sikret med en tinglysning. Retningslinjerne gælder derfor også for eksisterende ikke tinglyste ledningsanlæg.

Ledningsanlæg i offentlige vejanlæg er automatisk sikret en ret, også selv om de ikke er tinglyst. Retningslinjerne beskriver også denne type ledninger, og hvordan man forholder sig, når en vej fx nedlægges.

Rettighedserhvervelse kan indgås som frivillige aftaler eller via ekspropriation. I begge tilfælde skal der være enighed om tinglysningsprincip og erstatningsstørrelse.

Erstatningsstørrelse skal aftales i hvert enkelt konkrete sag. Erstatninger afhænger af hvilken type af ejendom der er tale om, og hvordan ledningsanlægget vil være en begrænsende faktor i forhold til fremtidig anvendelse af arealet.

Overordnet kan ledninger ligge efter 2 principper:

1) Gæsteprincippet hvor ledningsejeren har deres anlæg liggende som gæst på kommunens areal. Det betyder, at kommunen som ejer kan forlange, at ledningsejeren skal betale for at flytte sin ledning, hvis kommunen skulle få behov for at bruge arealet til bebyggelse mv.. Erstatningen, som kommunen får for at huse ledningsanlægget, er i sagens natur begrænset, fordi bindingen af den kommunale ejendom er til at overskue, og relativ let at komme ud af.

Langt de fleste ledninger på kommunale arealer ligger efter gæsteprincippet. Udgangspunktet er også at de fleste ledningsanlæg fremover lægges efter dette princip, så erstatningsstørrelser, og administrative omkostninger begrænses mest muligt.

2) Tinglysning mod erstatning, hvor ledningsejer betaler for at ledningen kan blive på stedet. Hvis kommunen alligevel skulle få brug for arealet en gang i fremtiden, bliver det kommunen der skal bekoste flytning af ledningsanlægget. Kommunens ejendom pålægges en væsentlig binding, som kan være dyr at komme fri af, hvilket selvfølgelig skal afspejles i erstatningen.

Det er vanskeligt at opstille generelle erstatningsstørrelser for kommunale arealer, da det helt afhænger af arealets nuværende og fremtidige anvendelsesmuligheder. Erstatningsudmåling sker derfor efter forhandling mellem parterne.

For det tilfælde, at kommune og forsyning ikke kan blive enige om erstatningssummens størrelse, kan sagen gennemføres som en ekspropriation, hvorefter taksationskommissionen tager stilling til erstatningsudmålingen. Taksationskommissionen kan kun bringes i spil ved at gennemføre en egentlig ekspropriation, hvor parterne herefter bringer erstatningsspørgsmålet videre til taksationsbedømmelse. Ekspropriation vil ske på samme måde, som når der eksproprieres til ledninger mv. på private arealer. Sagen vil administrativt blive varetaget på samme måde, hvor kommunen som ejendomsbesidder indgår uafhængigt af kommunen som ekspropriationsmyndighed.

Retligt grundlag

Administrationsgrundlaget besluttes inden for rammerne af kommunalfuldmagten.

Beslutninger om ekspropriation træffes med hjemmel i relevant lovområde, efter bestemmelserne om ekspropriation i vejlovgivningen. Den relevante lovgivning kan fx være inden for miljø-, vand-, varme- og elforsyning.

Handlemuligheder

Det kan vælges at godkende administrationsgrundlaget, afvise det eller anmode administrationen om at indarbejde ændringer inden vedtagelsen.

Vurdering

Det vurderes at grundlaget kan bidrage til en mere smidig og ensartet administration, når forsyningerne ønsker at få deres ledningsanlæg på kommunale ejendomme tinglyst.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunen skal sikre sig en erstatning fra ledningsejerne, der modsvarer den ulempe det er at have, eller at få anbragt en ledning på kommunal grund.

Konsekvenser for andre udvalg

Nye eller eksisterende ledningsanlæg kan blive aktuelle på alle kommunale arealer, og kan komme til at berøre alle udvalgsområder. I forhandlinger med ledningsejer skal relevante brugere af det pågældende areal derfor inddrages.

I sager, hvor en tinglysning af et ledningsanlæg i væsentligt omfang kommer til at begrænse den kommunale ejendoms anvendelsesmuligheder, og hvor der skal forhandles om en større erstatning, skal sagen forelægges Økonomiudvalget til beslutning.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller

1. at ”Retningslinjer for tinglysning af forsyningsledninger på kommunale arealer” sendes til Byrådet med anbefaling

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Anbefales.

Bilag

Retningslinjer tinglysning af forsyningsledninger på off arealer A4 hæfte

8. Kolonihaver - udmatrikulering af fælleshuse i kolonihaveforeninger (B)

Sagsnr.: 330-2013-96567 Dok.nr.: 330-2018-74789 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal tage beslutning om det videre arbejde med udmatrikulering og kloakering af fælleshuse i kolonihaverne samt finansieringen heraf.

Baggrund

Tilbage i september 2013 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at administrationen skulle arbejde videre med at sikre kloaktilslutning til de fælleshuse i kolonihaverne, der endnu ikke var tilsluttet offentlig kloak. Beslutningen blev truffet efter en længere behandling af spildevandshåndteringen i kolonihaverne generelt. I forlængelse af beslutningen er det blevet indarbejdet i spildevandsplanen, at kolonihavernes fælleshuse skal tilsluttes kloakforsyningen.

I december 2017 blev der afholdt et møde med Formanden for Kolonihaveforbundet Vestsjælland, formanden for HF-Østervang og daværende udvalgsmedlem Kurt Rasmussen (S). Her blev det besluttet, at sagen om udstykning skulle fremskyndes, så haveforeningernes kunne få mulighed for undgå den del af vandafledningsbidraget, der opkræves for vandforbrug, der går til vanding af haver. Se desuden bilagte brev fra Kolonihaveforbundet Vestsjælland.

Når fælleshusene er udskilt, kan der etableres en supplerende vandtilslutning til grunden med havelodder, som nu ligger på en matrikel uafhængig af den nye matrikel hvor fælleshuset ligger. Til forskel for i dag vil det kun være vandforbruget fra den grund, der er tilsluttet kloak (fælleshuset) der opkræves et vandafledningsbidrag. Kolonihaverne kan hermed opnå en væsentlig besparelse, fordi de slipper for at betale vandafledningsbidrag for det vand, der bruges til havevanding. I praksis vil haveforeningerne kunne spare udgifter til vandafledningsbidrag på mellem 300-500 kr. per havelod, alt efter hvor meget de forskellige haveforeninger vander deres haver med vand fra vandforsyningen.

Derfor ønsker haveforeningerne en hurtig udstykningsproces for alle fælleshusene, uanset om de er kloakeret eller ej.

Hidtil har formålet med udstykningen dog været, at det tilslutningsbidrag, som kommunen skal betale Forsyningen, for at sætte stik ind til fælleshusene, kan holdes på et absolut minimum. Efter Betalingsloven skal der betales et tilslutningsbidrag for hver begyndte 800 m² grundareal. Hvis tilslutning skulle ske uden en udmatrikulering af fælleshusene, ville tilslutningsbidraget beløbe sig til mange millioner kroner imod ca. 30.000 kr. for et fælleshus på en udskilt matrikel.

Fælleshusene i 7 haveforeninger (Nørrevang, Fasanvænget, Fægangen, Grønland, Halskov, Rundingen og Fælles Flid) er ikke kloakeret. I 8 havekolonier er fælleshuset tilsluttet kloak og i 2 havekolonier findes ikke et fælleshus.

Størstedelen af udgifterne til de matrikulære arbejder er afholdt, men Slagelse Kommune skal efterfølgende betale 7 x tilslutningsbidrag eller ca. 210.000 kr. (260.000 Kr. med moms) til SK-Forsyning spildevand for spildevandsstikket. Haveforeninger med fælleshuse uden kloaktilslutning skal anlægge og betale for fremføring af kloak fra fælleshusene til det nye stik.

Retligt grundlag

Betalingsloven, Udstykningsloven

Handlemuligheder

Det kan besluttes, at udstykningen gøres færdig hurtigst muligt i løbet af 2018.

Tilslutningen til kloak kan ske løbende i det omfang, der er luft i kolonihaveområdets budget, hvorefter alle fælleshuse forventes at kunne være tilsluttet i 2023

Alternativt kan tilslutningen til kloak gennemføres umiddelbart efter færdiggørelsen af udstykningen. Hermed oparbejdes et driftsmæssigt underskud på kolonihave-området på ca. 210.000 kr. Underskuddet forventes at kunne blive afviklet på 4-5 år.

Det kan også vælges at søge en anlægsbevilling på 210.000 kroner til dækning af tilslutningsbidrag.

Vurdering

Der udestår kun landinspektør-arbejder for ca. 20.000 kr., hvorefter udstyknings-arbejdet er afsluttet, så det vil ikke give mening at sætte denne del af arbejdet i stå.

Det ville være passende at gennemføre kloak-tilslutningerne over en periode på 4-5 år, så opgaven kan gennemføres inden for kolonihave-budgettet uden yderligere bevillinger, og så haveforeningerne kan få tid til at skaffe likviditet til deres del af anlægsarbejdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det forudsættes, at arbejdet afholdes inden for eget driftsbudget. Hvis det besluttes at søge en anlægsbevilling foreslås det at den søges for 2019 med 210.000 kr.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2018	2019	2020	2021
Bevillingsønske
Drift
Anlæg			210
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen			210

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Udstykningen gøres færdig i 2018

2. at Kloaktilslutning gennemføres løbende frem til 2023

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Godkendt.

Bilag

brev om vandledningsafgift

9. Overflytning af administration af taxiområdet fra kommunen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (B)

Sagsnr.: 330-2018-8482 Dok.nr.: 330-2018-83627 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik og Ejendomsudvalget skal overfor Byrådet anbefale om tilsynsforpligtelsen vedrørende tilladelser og førerkort på taxiområdet skal overdrage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ej.

Baggrund

Slagelse Kommune har den 15. november 2017 fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtaget meddelelse om kommunernes fremtidige rolle i forbindelse med vedtagelse af ny taxilov, som trådte i kraft 1. januar 2018.

Der indføres én type tilladelse til alle former for erhvervsmæssig persontransport i biler, der erstatter de nuværende fire typer tilladelser (taxitilladelser, limousinetilladelser, sygetransporttilladelser og tilladelser til offentlig servicetrafik). Den nye tilladelse kan bruges overalt i landet. Al salg af taxikørsel skal ske via et kørselskontor.

I henhold til Taxiloven skal alle nye tilladelser og kort fra og med 1. januar 2018 udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og ikke som tidligere af den enkelte kommune.

Kommunen skal alene føre tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af de allerede udstedte tilladelser og førerkort er til stede indtil disses udløb, samt fastsætte maksimaltakster for taxikørsel. Tilsynsforpligtelsen gælder, indtil den sidste tilladelse udstedt af kommunen udløber eller ombyttes, dvs. senest ved udgangen af 2027.

Slagelse Kommunen kan vælge enten at overdrage tilsynsforpligtelsen med eksisterende tilladelser og førerkort til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med, som udgangspunkt, et halvt års varsel. Varslet gælder fra det tidspunkt, hvor anmodningen er modtaget af styrelsen, eller kommunen kan undlade at overdrage tilsynsforpligtelsen med eksisterende tilladelser og førerkort.

I Slagelse Kommune er der 34 taxitilladelser og 3 limousinetilladelser som er oprettet før 1. januar 2018.

I forbindelse med overdragelse af tilsynsforpligtelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil fastsættelse af maksimaltaksterne for taxikørsel i kommunen samtidig overgå til styrelsen.

Hvis kommunen vælger at overdrage tilsynsforpligtelsen, skal alle oplysninger om gyldige tilladelser og førerkort, herunder kopi af disse, samt sagsakter med relevans for disse, sendes elektronisk til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tillige med oplysninger om eventuelle tilbagekaldelser af tilladelser og førerkort de seneste år.

Retligt grundlag

Ny taxilov gældende fra 1. januar 2018. Lov. nr. 1538 af 19/12-2017.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal beslutte om det overfor Byrådet skal anbefales, om tilsynsforpligtelsen vedrørende eksisterende tilladelser og førerkort der er udstedt før 1. januar 2018 skal overdrages til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ej.

Vurdering

Det er Center for Teknik og Miljøs anbefaling, at Slagelse Kommune beslutter overdragelse af tilsynsforpligtelsen med eksisterende tilladelser og førerkort til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og at dette sker således at overdragelsen kan være gældende fra 15. september 2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at det overfor Byrådet anbefales, at tilsynsforpligtigelsen vedrørende eksisterende tilladelser og førerkort på taxiområdet overdrages til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med virkning fra 15. september 2018.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Godkendt af udvalget, som har kompetencen.

10. Slots Bjergby - Trafikanalyse i forbindelse med lokalplan 1190 Udvidelse af Haskøjskolen, Slots Bjergby (B)

Sagsnr.: 330-2018-12575 Dok.nr.: 330-2018-107266 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal træffe beslutning om, der til de kommende budgetforhandlinger skal fremlægges anlægsønsker vedrørende den trafikale infrastruktur i Slots Bjergby.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 6. november 2017 at igangsætte ny lokalplan for udvidelse af Hashøjskolen i Slots Bjergby. En ny lokalplan har til formål at muliggør opførelse af et nyt livs- og læringshus i forlængelse af skolen, syd for eksisterende bygninger. Et livs- og læringshus kombinerer funktioner og aktiviteter, der er rettet mod både skole, daginstitution og beboerne i området. Ved realisering af ny bygning fraflytter Slotsbjergby Daginstitution Brovej 3 og 7. Disse ejendomme kan i fremtiden anvendes til både offentlige formål og boligformål.

En ny lokalplan skal skabe mulighed for en udbygning på ca. 1100 m² af skolen. Udvidelsen skal rumme lokaler til både daginstitution og skole. Udbygningen vil ske syd for skolen i forlængelse af eksisterende bygninger. Ved etablering af ny bygning (oven i eksisterende stisystem) skal der sikres ny stiadgang til Jættehøjvej.

Tilkørsel til Hashøjskolen sker i dag via Brovej, hvilket i lokalplanen tænkes fastholdt. Dette er hensigtsmæssigt for at sikre bløde trafikanters adgang til skolen fra syd, via Jættehøjvej. Den eksisterende parkeringsplads øst for skolen tænkes udvidet.

Mod nord grænser lokalplanområdet op til et større boligudlæg, der er lokalplanlagt med vedadgang fra Hashøjvej. Mod syd grænser lokalplanområdet op til Jættehøjvej, plejehjem og større boligområder. Mod øst grænser lokalplanområdet op til Hashøjvej og den gamle del af Slots Bjergby. Mod vest grænser lokalplanområdet op til en bolig og en kommuneplanramme, hvor der er mulighed for at etablere detailhandel.

I forbindelse med lokalplansagen er der udarbejdet en trafikanalyse for Slots Bjergby. Trafikanalysen har til sigte at anbefale trafikale tiltag på infrastrukturen i Slots Bjergby og særligt omkring Hashøjskolen, som kan medvirke til at sikre gode trafikale forhold for alle trafikantgrupper i Slots Bjergby.

Trafikanalysens sammenfatning og konklusion belyser nogle af de afledende trafikale konsekvenser, som ombygning af eksisterende skole, etablering af eventuel detailhandel og nye boligområder i Slots Bjergby vil kunne forventes at aflede.

Særligt forandringer omkring Hashøjskolen (ny lokalplan 1190) og det forhold, at der er godkendt en lokalplan til boliger i området umiddelbart vest for Skælskør Landevej (lokalplan 1170) vil betyde, at der skal arbejdes med gode trafiksikre løsninger for forskellige trafikantgrupper i Slots Bjergby.

Placering af livs- og læringshus (lokalplan 1190)

Udbygning af eksisterende skole kan have indvirkning på trafikken til og fra institutionen. Nødvendige tiltag i forbindelse med ombygning afhænger i høj grad af, hvor man vælger at placere hovedindgangen og forpladsen. En placering mod nord til Brovej vurderes at aflede behov for færrest ændringer i infrastrukturen og samtidig være mere trafiksikker for lette trafikanter. En placering mod syd til Jættehøjvej vurderes derimod i højere grad at give en sammenhængskraft med den øvrige landsby, men vurderes at aflede en del øvrige vejtekniske tiltag på infrastrukturnettet for at skabe en samlet set trafiksikker løsning.

Etablering af boliger vest for Skælskør Landevej (lokalplan 1170)

Etablering af boligområde vest for landevejen medfører, at skolebørn skal have elevbefordring, da Skælskør Landevej er kategoriseret som trafikfarlig skolevej. Elevbefordring kan undgås, såfremt der etableres en niveaufri krydsning af vejen, hvilket eksempelvis kan være en stitunnel.

Der er i forbindelse med dette boligområde indgået aftale om, at eksisterende fællessti mellem Jættehøjvej og Brovej skal udvides. Dette arbejdet er midlertidigt sat i bero, indtil der er truffet beslutning om, hvordan adgangsforholdene til Hashøjskolen vil blive i fremtiden.

Det anbefales, at der i forbindelse med kommende budgetforhandlinger arbejdes på en beskrivelse af følgende tiltag:

· Cykelfaciliteter på Hashøjvej, f.eks. i form af 2 minus 1 vej.

· Bedre faciliteter for lette trafikanter på Brovej, f.eks. i form af fællessti. Der er etableret fortov fra Brovej 7 og frem til skolen. Der er ikke nogen sti fra rundkørslen og frem til Brovej 7

· Bedre faciliteter for lette trafikanter på Jættehøjvej, f.eks. i form af fælles-sti.

· Sikker stikrydsning til trampestierne på Jættehøjvej, som bør opgraderes til officielle stier med fast, jævn belægning.

· Trafiksikker stikrydsning i form af en stitunnel mellem boligområderne øst og vest for Skælskør Landevej.

I analysens afsnit 5.1 (se vedhæftede analyse) er yderligere opstillet tiltag som vil kunne højne trafiksikkerheden og trygheden i byen, specielt for skoleelever til Hashøjskolen, uanset ombygning af skolen eller etablering af nye boliger/detail. Kryds og strækninger som kommunen via trafiksikkerhedsplanen har modtaget borgerhenvendelser omkring.

Retligt grundlag

Lov om offentlige veje §8.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge, at der sideløbende med lokalplansagen for udvidelsen af Hashøjskolen, arbejdes videre med skitseprojekter for relevante trafikale tiltag i Slots Bjergby, med henblik på at disse kan indgå som ønsker til kommende budgetdrøftelser, eller udvalget kan vælge, at der ikke ændres på den trafikale infrastruktur.

Vurdering

Administrationen vil på mødet, på baggrund af trafikanalysen for Slots Bjergby, redegøre for de trafikale forhold.

Med afsæt i trafikanalysen er det administrationens anbefaling, at der i forbindelse med de kommende budgetdrøftelser fremføres ønsker om udvikling af infrastrukturen i Slots Bjergby, særligt i forhold til gående og cyklende trafikanter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretage økonomiske estimater for trafikale tiltag i Slots Bjergby.

Konsekvenser for andre udvalg

Nærværende sag har sammenhæng med Miljø-, Planlægning- og Bæredygtigheds-udvalgets behandling af sag vedrørende lokalplan 1190 – Udvidelse af Hashøjskolen, Slots Bjergby.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at der i forbindelse med den kommende budgetproces udarbejdes ønsker til ændringer på den trafikale infrastruktur i Slots Bjergby, særligt i forhold til gående og cyklende trafikanter.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Godkendt.

Udvalget ønsker, at ændringer i infrastrukturen sker ved inddragelse af lokalsamfundet og investorerne.

Bilag

Notat - Trafikanalyse Slots Bjergby_ver. 1.1_20180118

11. Kollektiv trafik - Busborgergruppe - revideret kommissorium 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2018-12145 Dok.nr.: 330-2018-103541 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der skal foretages ændringer af kommissoriet for Slagelse Kommunes Busborgergruppe og at disse ændringer skal være gældende fra tidspunktet for godkendelsen i Udvalget.

Baggrund

Det forventes, at et samarbejde mellem kommune og brugere giver de bedste muligheder for at afstemme og prioritere de afsatte midler og bearbejde de ønsker, der er til den kollektive bustrafik.

Der er udarbejdet en revideret udgave af eksisterende kommissorium og forretningsorden for kommunens Busborgergruppe, som er vedlagt sagen. Det nye kommissorium tydeliggør Busborgergruppens formål og opgaver.

Kommissoriet sikrer desuden en bredere medlemssammensætning end hidtil, som involveres i beslutningsprocesser ift. kommunens kollektive trafik, som dermed kan fungere som dialogforum og, som vil være med til at synliggøre forskelligheden blandt brugerne af den kollektive trafik, og dermed har administrationen et bedre grundlag for at belyse konsekvenser af de oplæg til ændringer i den kollektive trafik som fremlægges til beslutning i Udvalget.

Busborgergruppens medlemmer findes ved henvendelse til relevante brugergrupper, hvilket blandt andet vil være; Slagelse Ungeråd, Handicaprådet, Ældrerådet, Ældresagen, Rådet for sociale udsatte, Pendlerklubber og Lokalråd. Derudover vil der være pladser for enkeltpersoner, som har interesse for, at medvirke til en bred dialog om kollektiv bustrafik i Slagelse Kommune. Med henvisning til kommissoriet for Busborgergruppens afsnit 3 tilstræbes gruppen sammensat, så den repræsentere så bred en del af brugerne, som det er muligt. Her lægges blandt andet vægt på fordeling mellem land og by, alder, faglighed, interessefelt og køn.

De af Busborgergruppens medlemmer, som ikke udpeges af de relevante brugergrupper udpeges af administrationen.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget orienteres om hvem der er medlemmer af Busborgergruppen og vil løbende blive orienteret om udskiftninger i gruppen.

Busborgergruppen har en mødefrekvens på mindst tre møder om året, hvor aktuelle forslag for den kollektive trafik kan drøftes. Det tilstræbes, at ét møde afholdes i februar måned, ét afholdes umiddelbart inden sommer og ét afholdes et halvt år efter trafikbestilling, hvor der vil være lejlighed til at drøfte ønsker og evaluere seneste trafikændringer.

Det er et stort ønske fra Busborgergruppen, at der én gang om året holdes et fælles møde mellem Landdistrikts- Teknik- og Ejendomsudvalget og Busborgergruppen. Møderne er tænkt som informations- og drøftelsesmøder, hvis formål er, at samarbejdet styrkes mellem det politiske udvalg og gruppen.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge om Busborgergruppen skal fortsætte eller nedlægges, hvis Udvalget vælger at Busborgergruppen skal nedlægges, skal sagen videresendes til behandling i Byrådet.

Hvis Udvalget beslutter at Busborgergruppen skal fortsætte, skal der træffes beslutning om kommissoriet og forretningsordenen for Busborgergruppen kan godkendes som de er fremlagt eller komme med ændringer til indarbejdelse i gruppens arbejdsgrundlag. Ligeledes skal Udvalget beslutte om der skal være politisk deltagelse i Busborgergruppen, dette kræver at sagen videresendes til behandling i Byrådet eller, om der skal være et årligt møde mellem Udvalget og Busborgergruppen eller at der ikke skal være møde mellem Udvalget og Busborgergruppen.

Vurdering

Center for Teknik- og Miljø vurderer, at den fornyede udgave af Busborgergruppens Kommissorium vil øge borgerinddragelse i den kollektive trafik, gennem åben dialog hvor udfordringer og handlemuligheder på det kollektive trafiks område drøftes i et forum bestående af kommunens embedsmænd og brugere af den kollektive trafik.

Det vurderes, at det nye kommissorium er dialogskabende og vil bygge bro mellem administrationen og borgere, som på sigt vil resultere i gode bæredygtige og langtidsholdbare løsninger på det kollektive trafiks område.

Det er administrationens anbefaling, at der som et minimum er et årligt møde med mellem Udvalget og Busborgergruppen, hvilket er indskrevet i det fremlagte udkast til et nyt kommissorie.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik- og Miljø indstiller,

1. at Busborgergruppen fortsætter sit virke,

2. at Udkastet til ”Kommissorium for Slagelse Kommunes Busborgergruppe” godkendes,

3. at Udkastet til ”Forretningsordenen for Slagelse Kommunes Busborgergruppe” godkendes.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Godkendt.

Udvalget anbefaler, at skole-/uddannelsesinstitutioner og erhvervsområdet deltager i Busborgergruppen.

Med udgangspunkt i rammerne for vedlagte oplæg til forretningsorden tilretter Busborgergruppen selv forretningsordenen.

Bilag

UDKAST - Kommissorium for Slagelse Kommunes Busborgergruppe

UDKAST - Forretningsorden for Slagelse Kommunes Busborgergruppe

12. Regnskabsresultat for 2017 og overførsel til 2018 - Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2018-8076 Dok.nr.: 330-2018-92134 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2017. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2018.

Baggrund

Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2017 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter. (Bilag er vist med udgiftsområder i henhold til den ny udvalgsstruktur.)

Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2017 til 2018 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:

· For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.

· For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.

· For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.

· For det brugerfinansierede område overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger

Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.

Økonomiudvalget behandler på møde d. 19. marts 2018 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 26. marts 2018.

A. Regnskabsresultat, drift

Regnskabsresultatet for 2017 viser for drift et samlet forbrug på 318,6 mio. kr.

Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede regnskab anslået til 333,9 mio. kr. incl. ældreboliger.

Resultatet fordeler sig således:

Regnskabsresultat, drift Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget Mio. kr.	Korrigeret budget 2017	Regnskab 2017	Afvigelse (- = mer- forbrug)
	Korrigeret budget 2017	Regnskab 2017	Afvigelse (- = mer- forbrug)
6.1 Landdistriktsudvikling
Serviceudgifter	6,5	4,0	2,5
6.2 Drift og Teknik
Serviceudgifter	155,7	145,1	10,5
6.3 Kommunale Ejendomme
Serviceudgifter	192,0	193,3	-1,3
Overførselsudgifter	2,0	1,3	0,7
Ældreboliger	-25,1	-25,2	0,2
Total	331,1	318,6	12,6

Landdistriktsudvikling

Mindreforbrug på serviceudgifter på 2,5 mio. kr., som primært skyldes. At der på disponerede midler til nedrivning af faldefærdige ejendomme og udbedring af skimmelsvamp er et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. At der på øvrige projekter vedrørende landdistriktsudvikling samt borgerstyrende budgetter er et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.

Drift og Teknik

Et samlet mindreforbrug på serviceudgifter på 10,5 mio. kr., som primært skyldes.

At Veje og Trafik har et samlet mindrebrug på 2,2 mio. kr. Betaling af vejbidrag til SK-Forsyning i 2017 er 2,4 mio. kr. mindre end det budgetterede grundet en forskydning i betalingen til SK-Forsyning.

At Entreprenørservice har et mindreforbrug på drift af veje, renholdelse, grønne områder, pladser mv. på 1,5 mio. kr., hvilket skyldes udsatte aktiviteter indenfor offentlige toiletter, renholdelse (bl.a. udskiftning af tærede skraldespande) samt mindre vejdriftsprojekter. Og at entreprenørvirksomheden har et mindreforbrug på 2,3 mio. kr., som følge af udsatte maskinparkinvesteringer samt et øget salg af timer. Maskininvesteringerne er planmæssigt igangsat i 2018.
Vintervedligeholdelse som også varetages af Entreprenørservice har mindreforbrug på 3,4 mio. kr., som følge af det mildere vintervejr i 2017.

Færgedriften har i 2017 haft et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der har været færre udgifter end budgetteret til dieseludgifter grundet det lavere prisniveau samt øgede indtægter som følge af tilskud til nedsættelse af færgetakster. Mindreforbruget vil blive anvendt til takstnedsættelser (ca. 0,2 mio. kr.) samt efterslæb på vedligeholdelse af færgerne.

Asfaltkontrakter. I anlægsbudget 2018 mangler der 5,0 mio. kr. til afholdelse af asfaltkontrakterne. Center for Teknik og Miljø anbefaler derfor at mindreforbrug 3,0 mio. kr. på vintervedligeholdelse (drift) samt mindreforbrug 2,0 mio. kr. på Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger (anlæg) overføres til finansiering af asfaltkontrakterne i 2018.

Kystbeskyttelse. Det anbefales endvidere at resterende mindreforbrug på vinter 0,4 mio. kr. anvendes til indsats i forbindelse med forhøjet vandstand.

Kommunale Ejendomme

Serviceudgifter

Merforbrug på serviceudgifter på 1,3 mio. kr. skyldes merforbrug på 5,3 mio. kr. på Ejendomsstrategien, som til dels opvejes af mindreforbrug på Rengøringsservice på 1,6 mio. kr. og på Ejendomsservice på 2,1 mio. kr.

Merforbruget på Ejendomsstrategien skyldes at salgsindtægter vedrørende Klostermarken skole først indhentes i 2018.

Mindreforbruget på Rengøringsservice skyldes at udgifterne til virksomhedsoverdragelse ikke har været så høje, som forventet. Mindreforbruget tænkes anvendt til dækning af halvdelen af besparelsen vedrørende Fase 2, idet den fulde besparelse først har virkning fra 2019.

Mindreforbruget på Ejendomsservice skyldes at nogle projekter først er igangsat i slutningen af året for at sikre økonomiske midler til årets akutte problemer. Derved er der en tidsmæssig forskydning i afregningen af projekterne, som først vil blive gennemført i 2018.

Overførselsudgifter

Mindreforbruget på overførselsudgifterne skyldes at området er budgetlagt for højt. Overførselsudgifterne vedrører ejendomsdrift af bygninger, der huser administrationen af kommunens udgifter til overførselsindkomster mv. Der vil i forbindelse med budgetopfølgning 2 blive fremlagt forslag til tilpasning af budgetterne for overførselsudgifterne for 2018 og overslagsårene.

B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)

Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.

Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget Mio. kr.	Overført fra 2016 til 2017	Overført fra 2017 til 2018	Tilføres kassen
	Overført fra 2016 til 2017	Overført fra 2017 til 2018	Tilføres kassen
6.1 Landdistriktsudvikling	4,6	2,5	0,0
6.2 Drift og Teknik	-1,8	10,5	0,0
6.3 Kommunale Ejendomme	2,4	-1,2	0,0
Total	5,1	11,8	0,0

Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.

C. Overførsel anlæg (bilag 2)

Regnskabsresultatet for 2017 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 22,4 mio. kr.

Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede uforbrugte rådighedsbeløb anslået til 5,6 mio. kr.

Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.

Overførsel uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget Mio.kr.	Overføres fra 2017 til 2018
	Overføres fra 2017 til 2018
6.1 Landdistriktsudvikling	1,8
6.2 Drift og Teknik	17,3
6.3 Kommunale Ejendomme	3,3
Total	22,4

Landdistriktsudvikling

Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på midler til nedrivning af bygninger og byfornyelsesprojekter. Mindreforbruget forventes anvendt til skimmelsvamps-, kondemnerings- og genhusningssager samt byfornyelse i 2018.

Drift og Teknik

Der er et samlet mindreforbrug på 17,3 mio. kr. på anlæg under Drift og Teknik. Kort gennemgang af de største afvigelser.

Afkørsel 41 Tjærby, anlæg af østvendte ramper (mindreforbrug 6,2 mio. kr.)
Anlægsprojektet er et medfinansieringsprojekt, hvor Slagelse Kommune og Staten deler den samlede anlægsinvestering 50/50. Anlægsarbejdet er igangsat, og forventes færdig 2. halvår 2018. Der er i 2017 ikke modtaget betalingsrater fra staten vedrørende kommunens andel af anlægsudgifterne i 2017.
Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger (mindreforbrug 2,3 mio. kr.)

Der er igangsat flere handleplanprojekter, men det har vist sig vanskeligt at færdiggøre alle projekter i 2017. Det skal bemærkes at der i forvejen er afsat et anlægsbudget på 10,3 mio. kr. i 2018 til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Anlæg af cykelstier (mindreforbrug i alt 5,2 mio. kr.)
Udførsel af cykelsti på strækningen mellem Skælskør Landevej og Gerlevvej til Lundforlund er afsluttet. Næste strækning er mellem Gårdagervej og Vemmelev. Projekterne udføres i henhold til cykelstiplan 2015-2028.

Kommunale Ejendomme

Mindreforbruget skyldes primært at anlægsprojektet investering i solceller er forsinket pga. problemer med lokalplaner. Projektet forventes igangsat i foråret 2018.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.

Handlemuligheder

Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.

Vurdering

Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2017 til 2018 som angivet i bilag 1.

Overførselsudgifter viser i regnskab 2017 et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Der er ikke overførselsadgang på dette område, og som udgangspunkt tilføres mindreforbruget kassen. Ved tilførsel af midlerne til kassen vil det betyde, at midler, som er afsat til ejendomsdrift, ikke bliver brugt til det oprindelige formål. Det foreslås derfor at mindreforbruget i 2017 på overførselsudgifterne overføres til serviceudgifterne under Ejendomsservice i 2018.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres mindreforbrug på netto 11,8 mio. kr. fra 2017 til 2018.

Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsprojekter for samlet 22,4 mio. kr.

Endvidere indstilles at mindreforbrug på drift 3,0 mio. kr. i 2017 overføres til anlæg i 2018 til finansiering af asfaltkontrakterne.

Overførslerne finansieres over kassen, dog ikke anlæg med automatisk låneadgang.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift	6.1		2.475
Drift	6.2		10.534
Drift (vinter)	6.2		-3.000
Drift	6.3		-1.162
Anlæg	6.1		1.812
Anlæg	6.2		17.314
Anlæg (trafiksik.)	6.2		-2.000
Anlæg (asfalt)	6.2		5.000
Anlæg	6.3		3.293
Finansiering
Låneoptagelse	1.4		-3.040
Kassen	1.4		-31.226

Overførsel af mindreforbruget på overførselsudgifter fremgår ikke af ovenstående skema, da det er en afvigelse fra hovedprincipperne.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren, Centerchefen for Teknik og Miljø samt Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2017 tages til efterretning

2. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 6.1 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 2,475 mio. kr.

3. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 6.1 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 1,812 mio. kr.

4. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 6.2 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 10,534 mio. kr.

5. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 6.2 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 17,314 mio. kr.

6. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget at der på politikområde 6.2 overføres et mindreforbrug i 2017 på (vinter) drift 3,0 mio. kr. samt et mindreforbrug på (trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger) anlæg 2,0 mio. kr. til finansiering af asfaltkontrakterne i 2018

7. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 6.3 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 4,169 mio. kr. og et samlet merforbrug på i alt 5,331 mio. kr.

8. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 6.3 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 3,293 mio. kr.

9. at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at hovedprincipperne for overførselsadgang afviges i form af at mindreforbruget på 0,688 mio. kr. på overførselsudgifterne overføres til serviceudgifterne under Ejendomsservice på politikområde 6.3 samt at mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på driftsudgifter overføres til anlægsudgifter på politiområde 6.2.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 5. marts 2018:

Fraværende: Anne Bjergvang (A), Ole Drost (V)

Anbefales.

Ad 1) Taget til efterretning.

Ad 2 til 9) Anbefalet.

Mindreforbrug på godstransport/færgedrift ca. 0,2 mio. kr. ønskes anvendt til forbedring af sejlplaner iht. Ø-udvalgets ønsker.

Bilag

Bilag 1 - LTE Driftsoverførsler 2017-18

Bilag 2 - LTE Anlægsoverførsler 2017-18

13. Retningslinjer for lån og leje af lokaler (O)

Sagsnr.: 330-2016-79349 Dok.nr.: 330-2018-97396 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE-udvalget) orienteres om politisk vedtagne retningslinjer for udlån og udleje af lokaler, takster for fritidsområdet samt indtægtsbudget.

Baggrund

LTE-udvalget bad på mødet den 5/2 2018 om en orientering om de politisk vedtagne retningslinjer for, hvem der kan låne lokaler vederlagsfrit, de politisk vedtagne takster, herunder beregningen af disse, samt indtægtsbudgettet på Fritidsområdet.

Retningslinjer for lån og leje af lokaler:

De gældende retningslinjer for, hvem der kan låne lokaler gratis, og hvem der skal betale, blev vedtaget af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 4/9 2017. Forud for vedtagelsen havde den af KFT-udvalget anbefalede model været i høring i LTE-udvalget, der godkendte modellen den 7/8 uden bemærkninger.

Folkeoplysende foreningers brug af lokaler:

Efter de gældende retningslinjer kan kommunens lokaler, haller og udendørs anlæg, såfremt de er ledige og findes egnede til det ansøgte formål, stilles til rådighed for folkeoplysende foreninger og aftenskoler, der er hjemmehørende i og godkendte af Slagelse Kommune.

Faciliteterne stilles gratis til rådighed med el, varme og rengøring samt med den indretning og det inventar, der findes i faciliteten, når den anvendes til dens primære formål.

Lokaler, haller og anlæg kan anvises gratis til både undervisning, træning, kampe, turneringer og lignende. Det gælder som udgangspunkt uanset deltagersammensætningen.

Der skal dog være tale om foreningens primære aktivitet/kerneaktivitet. I modsat fald skal der betales leje efter gældende takstblad. Det skal der også, hvis der er tale om et entrégivende arrangement/aktivitet, eller hvis der er tale om kommercielle/erhvervsmæssige aktiviteter.

Foreninger har dog en gang årligt ret til at låne et lokale vederlagsfrit til et indtægtsgivende arrangement, der har sammenhæng med foreningens kerneaktivitet.

Andre foreninger/gruppers brug af lokaler:

Andre typer af hjemmehørende foreninger og foreningslignende grupper kan som udgangspunkt også låne ledige og egnede faciliteter, i det omfang det er muligt, hvis foreningen/gruppen er åben for alle eller en sagligt afgrænset kreds og udøver en aktivitet, som kommunen lovligt kan varetage/støtte.

Det kan fx være folkeoplysningsaktivitet, frivillige kultur- og fritidsaktiviteter eller frivillige aktiviteter i forbindelse med humanitært, socialt eller sundhedsmæssigt arbejde. Foreningen/gruppen skal med andre ord have et folkeoplysende, almennyttigt, kulturelt, socialt, sundhedsmæssigt eller velgørende formål/aktiviteter, og hverken foreningen/gruppen eller aktiviteten må være kommerciel.

Sociale foreninger/frivillige sociale foreninger, humanitære og velgørende foreninger, patientforeninger, lokalråd, borgerforeninger, almennyttige foreninger, hobbybetonede foreninger, kulturelle foreninger, politiske foreninger og selvorganiserede grupper kan derfor låne faciliteter gratis, hvis de opfylder ovennævnte og øvrige betingelser.

Godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler prioriteres dog før ovennævnte typer af foreninger/grupper i forbindelse med lokaleanvisningen.

Anvisningen af lokaler sker desuden, i det omfang det er muligt. Center for Kultur, Fritid og Borgerservice kan derfor ud fra en konkret vurdering afvise en ansøgning eller anvise et mere hensigtsmæssigt lokale.

Hvem skal betale for brug af lokaler:

· Foreninger hjemmehørende i andre kommuner.

· Private/lukkede foreninger med begrænset medlemstilgang, fx grundejerforeninger.

· Privatpersoner.

· Foreninger og øvrige sammenslutninger, der har et profitformål (fx virksomheder og professionelle klubber), eller hvor aktiviteten er kommerciel/erhvervsmæssig.

· Foreninger og grupper, hvis der er tale om et entrégivende arrangement, eller hvis der ikke er tale om foreningen/gruppens kerneaktivitet.

· Idrætsforbund og idrætsorganisationer, hvis de har profitformål, eller hvis aktiviteten er kommerciel eller ikke er for lokalforeningens medlemmer.

· Interesseorganisationer og brancheforeninger, fx arbejdsgiverorganisationer.

Hvad skal man betale?

Lejens størrelse afhænger af, hvem der skal bruge lokalet. Der er således både i retningslinjerne for udleje (vedtaget af KFT den 9/1 2017), i gældende takstblad (vedtaget af Byrådet i forbindelse med Budget 2018) samt kommunalfuldmagten forskel på, om der er tale om fx en lokal forening, der afvikler et entrégivende amatøridrætsarrangement. Eller om der er tale om en kommerciel/erhvervsmæssig aktør/aktivitet.

Ved førstnævnte er prisen som udgangspunkt fastsat til de omkostninger, som anvendelsen af faciliteten påfører kommunen. Ved sidstnævnte skal kommunen derimod opkræve markedsprisen, da kommunen ikke må støtte enkeltvirksomheder, herunder professionelle klubber, og ikke må bevirke konkurrenceforvridning. Derudover afhænger lejens størrelse også af, hvor lang tid faciliteten skal bruges, om arrangør skal bruge hjælp fra servicepersonale, ekstra rengøring osv.

Taksterne reguleres årligt ud fra ”Den kommunale pris og lønudvikling” som i 2018-priser blev reguleret med 1,7%. Byrådet beslutter takster i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget.

Priser for privatpersoners brug af faciliteter (fx en badmintonbane) er fastsat i 2017 ud fra ønske fra KFT-udvalget om udlejning af faciliteters overskudskapacitet til private/selvorganiserede på timebasis. Priserne er fastsat på markedsvilkår og er politisk godkendt.

Fritidsafdelingen arbejder med, hvordan det kan sikres, at omkostninger bliver dækket ind ved udlejning af skoler til større grupper til overnatning. Større grupper defineres ved over 200 personer, og oftest overnatter de på skoler ifm. arrangementer i kommunens andre faciliteter, fx landsmøder, stævner eller events. I dag betales for overnatning pr. lokale for max. 20 personer samt evt. brug af skolekøkken, aula eller hal ifm. overnatningerne. Ekstra omkostninger til rengøring, så skolen er klar til brug mandag morgen, pålægges også lejer.

3 skoler (Vemmelev Skole, Antvorskov Skole og Eggeslevmagle Skole) er udvalgt til brug ved større grupper, da halfaciliteterne ved disse skoler er optimale ift. afholdelse af større arrangementer.

Fritidsafdelingen har et indtægtsbudget på ca. kr. 900.000 om året, som skal nås gennem udlejning af kommunens faciliteter (haller, græsbaner, stadions, skoler samt udendørsområder).

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, retningslinjerne for fritidsområdet, politisk vedtaget takstblad.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan:

a) Tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling